Men du er her stadig

Vi reagerer direkte unaturligt på mødet med fortvivlede mennesker, der har mistet, mener Lotte Heise. Vi lægger afstand, vælger et andet fortov eller et andet emne, når nogen kommer imod os med deres sorg. Hvorfor kan vi ikke bare lytte og leve med? Lotte Heise har samlet en række stærke personlige fortællinger fra børn og voksne, der har mistet. Dette afsnit handler om en sorg, som de fleste af os vil erfare en dag. Sorgen over at miste en ven, en partner, en bror eller søster. www.dr.dk/p2

Børn tror på mirakler, og hvis de mister en far eller mor vil de længe gå med tanken om at ses igen. Det er starten på et livslangt savn. Men vi danskere reagerer direkte unaturligt på mødet med mennesker i sorg, synes Lotte Heise. Hvorfor kan vi ikke bare lytte og leve med? Lotte Heise har samlet en række stærke personlige fortællinger fra børn og voksne, der har mistet. Dette afsnit handler om at miste en forælder. Om at blive efterladt alt for tidligt. www.dr.dk/p2

Kan man tale om en sorg så stor, at der ikke findes ord? Vi danskere reagerer direkte unaturligt på mødet med fortvivlede mennesker, der har mistet, mener Lotte Heise. Vi lægger afstand, vælger et andet fortov eller et andet emne, når nogen kommer imod os med deres sorg. En dag fanges hun af nogle ord på flappen af en taske 'Al sorg kan bæres, hvis det gøres til en fortælling'. Sikken et stærkt budskab. Måske kan vi ikke fjerne smerten, men vi kan høre på den, så den bliver til en fortælling. Dette afsnit handler om at bære det ubærlige. Om at begrave sit eget barn. www.dr.dk/p2