I december 2019 flyttede 81 unge ind i Delehusene på Frederiksberg - 41 etnisk danske studerende, og 40 flygtninge. Delehusene er nemlig ikke dine typiske ungdomsboliger. De danner rammen om et integrationsprojekt, hvor beboerne skal indgå i et "forpligtende fællesskab" på tværs af kulturforskelle.…
I det første program af Venlige Samtaler vender vi konceptudviklingen af Delehusene. Vi snakker om forberedelsesprocessen og indflytningen. Og så fortæller vi om den buddy-ordning, som integrationsprojektet hviler på, og debatterer hvad der egentlig gør et hjem til et hjem. Vi diskuterer fællesskaber, relationer, og kulturelle møder.Hvad skaber det gode første møde? Hvad kendetegner en god relation, eller et godt fællesskab? Hvad sker der med os selv i mødet med det anderledes? Der snakkes om fødselsdagsgaver, madlavning, tai chi, planter, og (som altid) vejret.Med mig i studiet har jeg Maja Lehn og Emil Bülow Petersen, som begge er etnologistuderende og beboere i Delehusene.Jingle: "What's good" af Arshia Kadkhodaei