Bukdahls klubhus

Michael Jeppesen, eks-kunstanmelder på Information, mener, at enhver ond anmeldelse, inklusive hans egne, er en skandale. Netop fordi øksen så nemt synker i hånden. Eini Carina, eks-film-anmelder på Politiken, mener derimod, at onde anmeldelser renser sjælen og verden for ego, og det er der brug for.

Johanne Thorup Dalgaard og Lone Nikolajsen, anmeldere på Weekendavisen og Information, elsker at udveksle ondskabsfuldheder om verdens dårskab. Hvad anmeldelser angår, er de for etiske til at være onde for ondskabens skyld, kun hvis en kunstner sjusker graverende, trækker de kniven.

Klaus Lynggaard blev anmelder, fordi han elsker musik, men en anmelder må gøre, hvad en anmelder må gøre, f.eks. nøjagtigt karakterisere Poul Krebs’ stemme. I tredje møde i Bøddelklubben diskuterer Lynggaard og Kamilla Löfstrøm, hvornår det er nødvendigt at hæve øksen og hugge til.

Både Johanne Thorup Dalgaard og René Jean Jensen anmeldte lyst- og ondskabsfuldt Henrik Dahls debutroman NT – en forstadstragedie. I andet møde i Bøddelklubben diskuterer de kunsten at lade bøger slå sig selv ihjel ved hjælp af generøst håbløse citater.

Lars Bukdahl spørger skarpretter Kamilla Löfström og mestermand Nils Gunder Hansen, om de er onde nok til at blive medlemmer? Gået på klingen indrømmer begge litteraturanmeldere deres skriftlige grusomhed og deres etisk betænkelige optur ved at hugge hovedet af forfattere.