Indhentede klassikere

Asker Hedegaard Boye kan godt identificere sig med hovedpersonen i Knut Hamsuns Sult. Han frygter også sin redaktørs kritik, går lange ture i sin hjemby og kan blive overvældet af det moderne menneskes mangel på retning. Netop derfor er det en af de få bøger, som han kunne læse en gang til.

Montaigne ville have været god på Facebook, mener Marta Sørensen, men hans essaysamling er mindst 800 sider for lang.

Linea Maja Ernst var bange for at blive forført af den dekadente superskurk Humbert Humbert. Han er nemlig så god til at skildre sit pædofile begær efter »smånymfen«, at det nærmest smitter.

Farlige forbindelser er et portræt af en kvindes forsøg på at sno sig ud af patriarkatet. Det mener Siri Ranva Hjelm, som har lært et trick eller to af den feministiske edderkop Markise de Merteul.

Johanne Mygind læser den triste fortælling om den uforløste Katinka Bai som en homoerotisk kærlighedshistorie og en opfordring til at udnytte det moderne livs frihed.

Engang ville Tine Eiby ikke læse Jørgen Stein, fordi den lød for »borgerlig«. I dag må hun konstatere, at hun kan spejle sig i historien om det danske borgerskab, som rystes af krig og revolution.

Da Pernille Steensgaard var ung i Nærum, sværmede hendes venner for selvmord og Herman Hesses roman Steppeulven. Pernille Steensgaard forstod ikke fascinationen. Det gjorde hun heller ikke, da hun omsider fik læst bogen i 2019.

Kathrine Tschemerinsky er fascineret af idealister og kastede sig over Hans Scherfigs portræt af en lille gruppe vegetarer, sandal-prædikanter, buddhister og mange andre idealister i mellemkrigstidens København.