Podcasts about Politiken

Renee Good. Det er navnet på den 37-årige amerikanske kvinde, der i sidste uge blev dræbt af en agent fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE. Skudt i hovedet ved højlys dag, mens hun sad i sin bil. Renee Good havde deltaget i folkelige protester mod ICE-agenternes jagt på immigranter i byen. »Vi havde fløjter, de havde pistoler«, som hendes kone efterfølgende har udtrykt det. Kort efter drabet blev Renee Good, der var ustraffet og mor til tre, udråbt til at være terrorist af Trumps folk. ICE-agenten gjorde det rigtige, sagde Trump-regeringen. Drabet var selvforsvar. Men den udlægning er mange amerikanere rasende over. De har demonstreret over hele USA. De kan ikke kende deres land. For på videoer fra skuddrabet ligner drabet ikke selvforsvar. Og Renee Good ligner ikke en terrorist, men en kvinde, der forsøger at komme væk fra ICE-agenterne. Anders Tornsø dækker USA for Politiken. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om et liv, der sluttede med tre skud på gaden i Minneapolis. Det er en sag, der rummer store principielle spørgsmål. Om politisering af de offentlige myndigheder. Om kampen om virkeligheden. Og om Trump, der nu ligger i åben krig med de store byer, han burde være præsident for.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det meste af Kongeriget holdt vejret, da to mennesker i pænt tøj kom ud fra et møde i Washington onsdag eftermiddag og... begyndte at ryge cigaretter. De lignede nogen, der havde vundet, eller i hvert fald spillet uafgjort på en svær udebane. Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt havde diskuteret Grønland med USA’s vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio. Og da kongerigets forhandlere senere holdt pressemøde, stod det klart, at det var lykkedes dem at sende krisen i udvalg. Hvilket i hvert fald i de første timer blev tolket som en grønlandsk-dansk sejr. Men så åbnede USAs præsident Trump igen munden. I det her afsnit taler vi med Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om mødet i Washington, og det næste som kommer.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hver tredje dansker på 18 år har på et tidspunkt gået med selvmordstanker – og hver femte af os er pårørende til en, som har forsøgt selvmord. De seneste 20 år har antallet af selvmord i Danmark ligget på det samme niveau på lige under 600 om året – så noget skal vi gøre. Vi har længe vidst, at offentlig omtale af selvmord kan få antallet af selvmordsforsøg til at stige. Lige siden Goethes roman ’Den unge Werthers lidelser’ i 1774 udløste en bølge af selvmord. Derfor har medierne prøvet at begrænse omtalen. Men nu viser forskning, at der er måder at tale om selvmord på, som kan have den stik modsatte effekt og ligefrem få antallet af selvmordsforsøg til at falde. Og det er ikke kun medierne, der kan hjælpe med til, at flere søger og får hjælp i stedet for at tage deres eget liv – det fortæller Politikens Emilie Stein om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I de seneste uger har protester spredt sig over hele Iran, og landet står midt i sin alvorligste krise i mange år. Demonstranter ønsker død over Irans religiøse leder Khamenei og hans styre. Men det er svært at vide præcist, hvad der foregår i landet. For Khamenei har slukket for internettet og gjort landet tavst. Shahin Aakjær er dansk Iran-ekspert med iransk baggrund. Han har boet i landet, taler sproget, er kandidat i mellemøststudier og holder foredrag om sin opvækst og Irans moderne historie og litteratur. I dagens afsnit fortæller han, hvordan det er at følge nyhederne uden at vide noget – imens han håber på, at den voksende splittelse i den iranske befolkning ikke udvikler sig til borgerkrig. Også Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow tegner et billede af krisen, og han forklarer, hvorfor Trump truer med at gribe ind militært i konflikten mellem ayatollahen og den voksende iranske protestbevægelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'. Journalist Kirsten Nilsson banker på hos den dansk-islandske erhvervsmand og direktør for Boozt.com, Hermann Haraldsson. Han har haft en opvækst med noget frihed og en del disciplin. I dag giver han opdragelsen hele æren for sin succes.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'.Politikens Line Vaaben tager ud til journalist Anders Lund Madsen, der har otte børn. Otte børn, som han har fået igennem de sidste fem årtier. Derfor har det været år med forskellige modebølger indenfor børneopdragelse. Men hvad har han taget med sig fra de forskellige tilgange til opdragelse, og hvad har han lagt fra sig igen?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'.Journalist Elisabeth Astrup er taget hjem til den danske mom-fluencer Christina Sander. Hendes familie består af fem, som alle har masser af energi. Derfor kan det være svært at skabe ro. Så hvad gør Christina Sander? Og hvad tager hun med fra sin egen barndom i børneopdragelsen?Alt det kan du blive meget klogere på i dette afsnit. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Måske lå du også krammede en plysbjørn, en Paddington-bamse eller din helt egen udgave af Bamse fra Bamses Billedbog, når du skulle sove? Og måske sover du stadig sammen med en bamse – selv om du faktisk er voksen? Hvis du gør dét, er du ikke alene. Det ved Politikens Søren Korsholm, som pludselig så bamser alle vegne blandt sine voksne venner og begyndte at undersøge plysfeltet imellem menneske og bamse. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Søren Korsholm, hvad bamserne gør for deres mennesker og hvad vi kan lære af bamseforskningen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er ikke helt almindeligt, at en privat amerikaners opslag på det sociale medie X får Danmarks ambassadør i USA til at svare. Og lige minde om, at Kongeriget Danmark faktisk forventer, at USA respekterer vores territoriale integritet. Men det var, præcis hvad der skete, da Katie Miller 3. januar – kort efter USA’s militære operation i Venezuela – postede sit nu meget omtalte billede af Grønland klædt i ’Stars and stribes’. Sammen med ordet: Soon. Når Katie Millers provokation bliver taget så alvorligt, skyldes det én faktor. Hendes mand, Stephen Miller. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ tegner Anders Tornsø, som dækker USA for Politiken, et portræt af den mest magtfulde person i Trumps inderkreds. Og den mest yderligtgående: Stephen Miller.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi står midt i et kæmpe skifte, hvad angår synet på kvinders sundhed. Man kan faktisk nærmest tale om, at der er opstået en ny bevægelse. En bevægelse, der kæmper for, at kvinders sundhed skal prioriteres. Og 1. januar meldte statsministeren sig for alvor ind i kampen. Det nuværende manglede fokus på kvindekroppen og dens særlige biologi gør kvinder syge. Og gør kvinders liv dårligere, end de behøver være. Og står man og mangler et økonomisk argument, kan dansk økonomi hente 31 milliarder kroner. Hvis sundhedsvæsnet lærer at forstå kvindekroppen bedre. En af dem, der sad og så statsministerens nytårstale 1. januar, er Signe Thomsen. Hun er sundhedsjournalist på Politiken og har de seneste år udelukkende skrevet om kvinders sundhed. I det her afsnit fortæller hun om et dansk sundhedsvæsen, der er bygget på … ulighed.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Rosalía gør det. Det gør Medina også. Ligesom Jonas Eika, Hella Joof, Jon Fosse og Lily Allen. Popkulturen bugner af guddommelig indgriben i disse år. Er ateismen død? Politikens anmelder Victor Skov Jeppesen er gået i kirke for at undersøge, hvad der sker. Og i denne udgave af weekendpodcasten kan du høre ham læse sit essay op. ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi er nok ikke de eneste, der efterhånden har vænnet os til at lade det gå ind ad det ene øre og ud igen af det andet, når der igen igen bliver talt om, at der nu måske er taget et vigtigt skridt i retning af fred i Ukraine. For den krig, som Donald Trump – før han blev præsident - lovede at afslutte på en enkelt dag, har han jo som præsident været ude af stand til at få skabt så meget som en uges våbenhvile i – i løbet af hele 2025. Men så midt imellem jul og nytår skete der pludselig noget. Igen havde den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj og Donald Trump sat sig sammen. Og denne her gang havde de begge givet sig på afgørende punkter, forlød det. Men hvad er det egentlig, vi er vidner til? Og som vi kalder fredsforhandlinger. Går øvelsen lige nu i virkeligheden bare ud på ikke at være den, der påkalder sig Donald Trumps vrede? Og hvad er det så, vi venter på? Altså: hvad er det, der skal ske, for at Vladimir Putin hellere vil slutte fred end at fortsætte krigen? Det spørger vi i dagens ’Du lytter til Politiken’ Michael Jarlner, der er Politikens internationale kommentator, om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er du en af dem, der synes, at lidt for mange popsange lyder, som om de var skrevet af en maskine? Med de samme simple rundgange. Et omkvæd, du synes, du har hørt før. Og tre-fire sproglige klicheer, der rimer på dig og på mig og på os to for altid? Så skal du måske høre dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’. For lige nu sker der noget vildt i popmusikkens verden. En helt ny måde at lave musik på breder sig med stor hast. Og det kan få en til at spekulere over, hvad det overhovedet er at skrive en sang. Og hvad det betyder for en selv – som lytter – om der overhovedet er et menneske, der har skrevet den sang, man føler sig ramt af. Det taler Nils Thorsen i dag med Politikens musikredaktør Simon Lund om. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Katrine er otte år gammel, finder hun ud af, at manden hun kalder far, ikke er hendes biologiske far: hun er donorbarn. På en måde er det forbundet med skam – og derfor taler hun ikke om det. Hun gemmer det væk. Indtil hendes gode barndomsveninde Iben forærer hende en DNA-test i fødselsdagsgave. Iben er nemlig også donorbarn og har selv taget en test. I første omgang har Katrine ikke lyst, men til sidst kan hun ikke lade være. Og svaret kommer som et chok for Katrine. Det får hende til at tænke over alt det, hun ikke ved om sit biologiske ophav. Hvad nu hvis hun blev tiltrukket af en, hun er i familie med? Hvad nu hvis hun aldrig får at vide, at hun lider af en arvelig sygdom? De tanker er Katrine ikke alene med. De seneste år er diskussionen om anonyme sæddonorer vokset herhjemme. Og det har fået hende til at skrive et debatindlæg i Politiken om den tavshed og mangel på debat, der er om donorbørns rettigheder herhjemme. Hør Katrine Goli Jensen fortælle sin historie i dagens 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er du ved at være træt af dårlige nyheder? Det er yderst forståeligt, for 2025 har - hvis man skal være venlig - været et sløjt år. Men der er andet end krig, klimakatastrofer og kaos derude. Faktisk er der en masse gode nyheder, hvis man bare ser lidt efter. Det har Lasse Foghsgaard gjort. Han er videnskabsredaktør her på Politiken, og i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om årets bedste opdagelser og gennembrud i videnskabens verden. Og det kan man godt blive glad i låget af.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Når vores kollega på Politikens kulturredaktion Emil Bergløv hører nogen kalde adhd for… deres superkraft, bliver han træt. Ligesom han bliver træt, når han hører nogen sige, at adhd er blevet en modediagnose, der nu nærmest bliver givet i flæng. For ingen af delene stemmer med det liv, han selv lever med adhd. Her er nemlig et mylder af tanker, voldsomme følelser, rastløshed, sammenbrud og en overvældende modtagelighed for indtryk. Men noget er der sket. På tre år er antallet af voksne danskere, der tager adhd-medicin steget fra cirka 50.000 til over 100.000. Og det har udløst en større debat om årsagerne. Det fik Emil Bergløv til at banke på hos podcastredaktionen og sige, at han har en historie, han gerne vil fortælle.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Egentlig er det noget, han helst vil gå lidt stille med. Men for 32 år siden mødte Mikael Bertelsen sin store kærlighed. Et møde, der har været fuldstændig afgørende for resten af hans tilværelse. Det fortalte han for nylig til Politikens Lotte Thorsen. Hun kørte til Nordsjælland med Michael Bertelsen for at finde ud af, hvordan man bærer sig ad med at holde sammen i så mange årtier. Undervejs viste det sig, at der var noget, han ikke fik sagt til Malou Aamund i sin bryllupstale for 30 år siden. Men som han gerne vil sige nu. Hvad det er, kan du høre, når Lotte læser sit interview, der er en del af vores store serie om 'Den eneste anden', op. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Thomas Boberg og Gyldendal blev som forventet frifundet for injurieanklager, og vi har nu igen rettens ord for, at kunsten er fri. Forfattere må skrive præcis, hvad de vil, hvis der blot står roman på forsiden af bogen. Og måske bliver det bare nødt til at være sådan - ikke fordi det nødvendigvis er rimeligt, men fordi det modsatte ville være helt uoverskueligt. For forestil dig et samfund, hvor det ikke længere var tilladt at skrive om virkeligheden. Forestil dig en verden, hvor store virksomheder og magtfulde personer rutinemæssigt kunne sagsøge forlag og forfattere for millioner, hver gang en roman udkom, som man blot kunne mistænke for at omhandle virkelige personer og begivenheder. Det ville ikke bare hæmme, men dræbe litteraturen. Men selvom kunsten er fri - rent juridisk - er der så ikke visse hensyn og regler, som virkelighedslitteraturen trods alt må overholde? Udsyn spørger redaktionschef for Opinion hos Politiken, Lotte Folke Kaarsholm, hvilken rolle virkelighedslitteraturen spiller. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Måske har du set 'Succession', 'Game of Thrones' eller 'The Last of Us' på HBO Max. Men måske skal du i fremtiden åbne Netflix for at se de kendte serier. Warner Bros, der ejer HBO Max, er nemlig blevet sat til salg, og meget tyder på, at det gamle filmselskab ender på Netflix' hænder. Politikens filmkritiker Nanna Frank Rasmussen fortæller i dette afsnit, hvad Netflix har tænkt sig at gøre med Warner Bros. Og hvorfor salget kan være en dårlig nyhed for verdens biografer og filmbrancen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvor i kroppen kan du først mærke, at det bliver jul? I øjnene? I næsen? Eller måske i smagsløgene? Svaret er sådan set ret lige til. Nemlig: Ingen af stederne. For det er selvfølgelig i ørene, at julen først dukker op og giver sit til at lirke i låsene ind til alt det, vi husker som jul. Og derfor stadig forbinder med jul. Julestemning er en slags tidsrejse. Et ormehul til dengang i vores liv, hvor der ikke fandtes noget bedre. Og den korteste vej går gennem sangene. Julesangene. Men hvad er det, der gør en julesang god? Og hvad er de bedste julesange? Det har Politikens musikredaktør Simon Lund og musikkritiker Pernille Jensen sat sig for at finde ud af. Og her skal vi høre DERES bud på – verdens 10 bedste julesange.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 3. februar 2017. Joni Mitchell må aldrig dø! Politikens Poptillæg gør op med 2016's dommedagsagtige, posthume portrætter af musikalske koryfæer og dykker i denne uge ned i den 73-årige sangerindes alsidige register af plader. Hvem er Joni Mitchell, og hvilke roller har hun spillet i sin samtid? Hvad er biografien bag de stærke, poetiske og følelsesfulde sange? Ugens panel er lige så forelskede i Joni, som de er mystificerede og fascinerede af hende, og de fortæller, hvordan de blev ledt ind i hendes musikalske univers. Derudover deler de selvfølgelig også ugens populærkulturelle optur. Ugens panel: Journalist Sofie Tholl; musikredaktør på Politiken, Simon Lund; og kulturskribent Michael Bo. Redaktion: Lucia Odoom, Mikkel Vuorela; Christine Runøe og Astrid Skov.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er præcis et år siden, at Trump gjorde det klart, at Grønland er nødvendig for USA og verdens sikkerhed. Og nu står vi her igen. Mandag morgen dansk tid udnævnte han Louisianas guvernør, Jeff Landry, til særlig udsending for Grønland. Til det kvitterede Landry med beskeden om, at han vil forsøge at gøre Grønland til en del af USA. Så hvad siger grønlænderne til dem, og hvor alvorligt skal vi tage dem? Det vil dagens gæst, Politikens nordiske korrespondent, Claus Blok Thomsen, fortælle om. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Til denne weekendpodcast fra os på Politiken har vi udvalgt to oplæste artikler til dig: Først kan du høre arkitekturredaktør Karsten Ifversen læse den anmeldelse, som han og designredaktør Lars Hedebo Olsen har skrevet af Ørestad Syd. Det er første kapitel i en ny serie om hovedstadens nye bydele. Til sidst læser musikredaktør Thomas Michelsen en klumme om Händels 'Messias'. Det er jo en rigtig julebebuder år efter år. Men er det også mere end det? Thomas har lyttet ekstra godt til teksten og er ikke længere så fornøjet. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 20. september 2024. Det vælter med sladderhistorier om alt fra de kendtes skilsmisser til utroskab. Og sladderen kalder på os som en ven med favnen fuld af fristelser. Men hvad er det ved sladder, der er så uimodståeligt et samlingspunkt? Det diskuterer vi i denne uges afsnit af ‘Poptillægget’. Vi dykker ned i sladderens idéhistorie, taler om sladderens kønnede slagside, og så dvæler vi ved, om vi lever i sladderens storhedstid - eller opbrudstid. PANEL Felix Thorsen Katzenelson, kulturjournalist og kritiker på Politiken. Anbefaling: Læs bogen ’En mindre detalje’ af Adania Shibli. Nikita Klæstrup, popkulturekspert på Ekstra Bladet og vært på sladderpodcasten ’Bare mellem os’. Anbefaling: Se tv-serien ‘Kevin Can F**k Himself’ på Amazon Prime. Bodil Skovgaard Nielsen, kulturjournalist og kritiker på Information. Anbefaling: Lyt til Bob Dylan-albummet ’Blood On The Tracks’. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Læs bogen ’Insula’ af Thomas Boberg. Redaktion: Lucia Odoom og Jonas Bach-MadsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Back in July, Alan and Lionel were joined by Line Vaaben, who is ‘existential editor' at Danish newspaper Politiken.Line and her team write stories that explore the complexities of life, love and death. She discussed her award-winning journalism with Alan and Lionel, which included spending time embedded in a palliative care ward, notepad in hand, as people took their last breaths.To listen to all past episodes of Media Confidential, click here. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Er du ved at kaste op, når folk siger, at julen er hjerternes fest? For det kan netop være virkelig hårdt at være sammen med dem, man elsker. Ikke mindst ens partner. Er det måden, de holder jul på i din svigerfamilie? Lader de Stig Rossen om at synge julesangene? Regner de med, at I bliver i virkelig mange dage? Eller er det faktisk hverdagen, der gør dig rasende på den anden halvdel af dobbeltsengen? Den beskidte trøje, der bare ligger på gulvet? De mange timer på telefonen? Eller er det fordi dit livs kærlighed taler pænere til kassedamen i Netto end til dig? Der er nok at blive træt af, når man er i et parforhold. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller psykolog og parterapeut, Line Brøgger Mikkelsen, hvordan vi bliver en lidt bedre kæreste. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Er julen noget fanden har skabt? Julen er i hvert fald den farligste tid på året. Det mener Politikens Felix Thorsen Katzenelson og Victor Skov Jeppesen, og det skriver de en klummeserie om her i julemåneden. Og i denne uges udgave af weekendpodcasten kan du høre tre af klummerne læst op. De handler henholdsvis om julefrokoster, om selve juleaften og om julegaveindkøb. Og det lyder jo egentlig ganske tilforladeligt. Men er det nu også det? ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 6. april 2017. »Death is real / Someone's there and then they're not / And it's not for singing about / It's not for making into art« Sådan lyder det på Mount Eeries nye album 'A Crow Looked at Me', som han udgav efter at have mistet sin hustru efter kort tids sygdom. Og selv om han synger, at døden ikke er noget, man kan lave kunst om, så gør han og mange andre store kunstnere netop det. Når Nick Cave, David Bowie, Mount Eerie, Naja Marie Aidt og Marie Gerhardt synger og skriver om døden og sorgen og meningsløsheden, så gør de det muligt for alle os andre at tage del i den erfaring, det er at miste. Kunsten giver os alle sammen et sprog for at tale om døden, som ellers kan være rimelig svær at tale om. I denne uges Poptillæg handler det om sorgen ved at miste, og hvordan den sorg kan blive til smuk og vedkommende kunst. Vi taler om, hvordan det føles at gå ind i et værk om et andet menneskes private sorg, om død overhovedet stadig er et tabu, og om døden bliver noget helt andet i en nær science-fiction fremtid. Panelet kommer også med en lang række smukke og tankevækkende værker, du kan kaste dig over, hvis du har trang til at mærke lidt vemodighed i hjertet. Ugens panel: Line Miller, litterær forlagsredaktør på Politiken; Lone Nikolajsen, kulturskribent på Information; Simon Lund, musikredaktør på Politiken Vært: Lucia Odoom Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Astrid Skov og Mikkel VuorelaSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvor i kroppen kan du først mærke, at det bliver jul? I øjnene? I næsen? Eller måske i smagsløgene? Svaret er sådan set ret lige til. Nemlig: Ingen af stederne. For det er selvfølgelig i ørene, at julen først dukker op og giver sit til at lirke i låsene ind til alt det, vi husker som jul. Og derfor stadig forbinder med jul. Julestemning er en slags tidsrejse. Et ormehul til dengang i vores liv, hvor der ikke fandtes noget bedre. Og den korteste vej går gennem sangene. Julesangene. Men hvad er det, der gør en julesang god? Og hvad er de bedste julesange? Det har Politikens musikredaktør Simon Lund og musikkritiker Pernille Jensen sat sig for at finde ud af. Og her skal vi høre DERES bud på – verdens 10 bedste julesange.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Året går på hæld, og i denne uge laver vi den store opgørelse over årets popkulturelle øjeblikke. 2025 har været et år, der insisterede på at være dramatisk. Det var året, hvor et røveri på Louvre blev et symbol på længslen efter ganske almindelig Olsen-Banden-kriminalitet og ikke usynlige tyve, der stjæler vores intellektuelle ejendom og kværner det igennem den kunstige intelligens. Året, hvor Charli XCX fejrede cigaretbryllupper ikke én, men to gange, som om hun ville minde os om, at selviscenesættelsen er blevet vores tids egen røgmaskine. Og så var 2025 året, hvor Donald Trump pustede endnu mere til polariseringen og fremmedfjenskheden, men hvor en selverklæret socialist og tidligere rapper alligevel vandt borgmesterposten i New York. Alt dette og meget mere taler vi om i dette afsnit af Poptillægget, hvor vi også forsøger at holde fast i håbet for næste år. PANEL Bodil Skovgaard Nielsen, skribent på Information. Anbefaling: Se serien ‘I love LA’. Felix Thorsen Katzenelson, forfatter og journalist på Politiken. Læs bøgerne ‘En hverdag er det eneste, der kan holde et hus ved lige’ af Inger Christine Løwe og ‘Skyerne’ af Sigrid Adamsson. Emma Holten, forfatter og foredragsholder. Dyrk menneskeskabte værker som modstykke til AI - fx ‘Jullerup Færgeby’. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Læs Mary Shelley’s ‘Frankenstein’ fra 1818, som vi taler om i næste afsnit af Poptillæggets bogklub. REDAKTION Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nyheter och program på romani. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radios app. Rättelse: I programmet uppgavs att seminariet arrangerades av riksdagens konstitutionsutskott. Det korrekta är att ett seminarium om 25 år av minoritetspolitik hölls i riksdagen efter ett initiativ från de nationella minoriteterna. Länsstyrelsen i Stockholm och Sametinget stod som arrangörer, i samarbete med Socialdemokraterna och Moderaterna.

Vi kalder det fredsforhandlinger: Det hektiske forløb, vi i de her dage er vidner til - med samtaler skiftevis i Washington, Geneve og Moskva. Det lyder som slutspurt, hvor vi kun mangler at tilbagelægge de sidste stakåndede meter til en fredsaftale. Men er det overhovedet fred, parterne ønsker – og arbejder for? Eller er den fred, der kan indgås nu, lige uspiselig for russerne, ukrainerne og europæerne? Og hvis ingen af dem egentlig ønsker en fredsaftale nu, hvad er de så ude på? Og hvorfor taler de så hele tiden om konstruktive samtaler og roser Donald Trump for hans lederskab? Hvis man spørger Politikens internationale kommentator Michael Jarlner, som er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken', så står svaret måske skrevet i USA's nye nationale sikkerhedsstrategi, som netop er kommet – og har skabt rystelser i Europa. For det ligner afskeden med en gammel verdensorden. Og begyndelsen på en ny og mere skræmmende.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er fire år siden, at voldsomme billeder fra lufthavnen i Kabul gik verden rundt, da vestlige lande, herunder Danmark, måtte flygte ud af Afghanistan. Efter tyve års krig var det ikke lykkedes at nedkæmpe Taleban-bevægelsen, der overtog magten i landet. Efter flugten fik danske forskere til opgave at undersøge Danmarks militære og civile indsats i landet. Redegørelsen har været klar i ni måneder. Men de 1.000 sider ligger stadig på en krypteret computer bag en dør i et særligt sikret lokale i Udenrigsministeriet. Hvorfor må rapporten om krigen i Afghanistan ikke se dagens lys? Det spørger vi Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om, der er dagens gæst. See omnystudio.com/listener for privacy information.

'Bachelor'-sæsonen er overstået. Men debatten om programmet er der stadig. Så i denne uges weekendpodcast kan du høre to artikler fra den seneste tid, der – også – handler om TV 2’s realityprogram. Først er det en artikel som endte med at have overskriften 'Hun blev kendt for »at knalde og drikke sig stiv på tv«. Nu ser hun tilbage på, hvad det hele handlede om'. I den taler vi udover med Susan K. fra ’Paradise Hotel’ også med Morten fra ’Gift ved første blik’ og Christian fra dette års ’Bachelor’. Om knald på skærmen, samtykkeerklæringer, udeblivende kys og andre ting, der gennem den danske reality tv-historien fået danskerne til at diskutere intimitet. Dagens anden oplæste artikel er en klumme, som vi udgav efter sæsonens sidste afsnit af ’Bachelor’, og hvor der blev fældes dom over finalen. Og TV 2. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Kender du typen, som lige får en forlomme i tilværelsen, fordi de kender de rigtige mennesker? Eller måske ligefrem har de rigtige mennesker som mor og far? Søde mennesker, der kan hjælpe dem med de små banale ting i tilværelsen, som penge og et sted at bo midt i København til en lav husleje. I et land, hvor de fleste tror, vi er lige, kan forældrekøbs-lejligheder virke som en strittende langfinger lige op i ansigtet på dem, der ikke har en. Dagens gæst er Politikens økonomiredaktør Per Thiemann, som fortæller, hvad det er med de lejligheder, som gør os rasende, hvor mange der i virkeligheden er af dem, og hvad de gør ved København.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kommunalvalget er ovre, og partierne har nu rettet blikket stift mod det Folketingsvalg, der skal komme om senest 11 måneder. Nogle af de store emner bliver klima og den grønne dagsorden, som det også var i mange kommuner med jævnlige oversvømmelser, truslen fra Rusland og behovet for flere penge til forsvaret, samt den helt store joker, som Statsministeren lancerede i august 2024 uden konkret indhold: Pension. Men har vi penge til det hele? Hvor står partierne i de spørgsmål? Og kan de overhovedet blive enige om noget – især i de tre regeringspartier? Martin Flink stille spørgsmålene i denne Borgen Unplugged Live på Forsikring og Pensions årsdag torsdag den 27. november, hvor Anders Langballe og Politikens politiske analytiker Elisabet Svane har svarene.

Når Lucas Skræddergaard kom ind i et lokale, kunne han se noget fare hen over de andres ansigter. Afsky. Som om de havde set noget ulækkert. De så i hans retning, men det var ikke ham de fik øje på, det var hans 177 kilo. Han var fed. Så fed at en fremmed mand en sommerdag slog en is ud af hånden på ham. Så fed at det var svært at få et job, og at kærester var noget andre mennesker havde. Så blev han opereret, fik WeGovy og tabte sig – og når han kommer ind i et lokale i dag, sker der noget helt andet. Det fortæller dagens gæst, Lucas Skræddergaard, om i dette afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 6. september 2024. Der er opstået kaotiske tilstande, efter at britpopgruppen Oasis annoncerede deres genopståen ovenpå 15 års pause. Billetterne til deres stadionturné er blevet revet væk, og nogle forsøger nu at videresælge dem for op imod 50.000 danske kroner. Selv om søskendebandet på dramatisk vis gik fra hinanden i 2009, kan det føles som om, at de aldrig helt har været væk, når man endnu en gang hører ’Wonderwall’ spillet på en spansk guitar rundt om et lejrbål. Derfor dykker vi i denne uge af Poptillægget ned i musikken og taler om, hvordan Oasis minder os om de eviggyldige ørehængeres kraft. Men vi skal også forbi dramaet, bakkenbarterne og arrogancen, der har præget forholdet mellem de to Gallagher-brødre. Til slut kårer vi sammen med Politikens læsere og Poptillæggets lyttere Oasis’ bedste oversete hit. PANEL: Lars Eriksen, kulturjournalist på Politiken. Anbefaling: Læs bogen ’Butter’ af Asako Yuzuki. Pernille Jensen, kritiker ved Politiken. Anbefaling: Meld dig ind i surfklubben ved Amager Strand. Simon Lund, musikredaktør på Politiken. Anbefaling: Dyk ned i den ’cancellede’ countrystjerne Morgan Wallen. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Lyt til Fontaines D.C. Redaktion: Lucia Odoom, Jonas Bach-Madsen og Sille Westphal See omnystudio.com/listener for privacy information.

Munden holdte 12 dage på orlov, en form for hellig båndskrift til at starte på, en rasende demo-Esben er tilbage, Jens Hansen har et toturkammer, Guerilla-aktivisme-mediemæssigt, kan vi anmelde Jacob Jensen til forbrugerombudsmanden?, Landbrugs-influcere og hele svineballaden, Hvor filan er Liberal Alliance og Radikale Venstre?, Konservative Nye ministre, Løkke ryger vandpibe og moderaterne under spærregrænsen, tag hjem og sov den ud som Kenneth fra Vejle, vi er 100% Edi Hrnic og ros til Politiken, Australien er blevet en form for prøvekanin på sociale medier, Peter skal op af kaninhullet på Instagram, Europa mangler vand og det hele ender i Esbens kælder, Ønsk dig et filteringdanlæg på drikkevandet, Trump er klar til krig mod narkokartellerne, Kaffe og Coke i Venezuela, syv syrere vil have Dan Bunkering anmeldt, ny ghettolisten med de originale udsatte områder og husk at se #IJapanGårDetGodt Episode 3.Få 30 dages gratis prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-abonnenter) - http://podimo.dk/hgdg (99 kroner herefter)Værter: Esben Bjerre & Peter FalktoftRedigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram:@hergaardetgodt@Peterfalktoft@Esbenbjerre

Den 29. september stod USA’s præsident Donald Trump i Det Hvide Hus og præsenterede en helt særlig plan, der skulle gøre det umulige: Skabe fred i Mellemøsten. Efter to års bombardementer af Gaza og titusinder af dræbte skulle freden have en chance. Planen var delt op i 20 punkter, i det sidste af dem lovede USA at skabe en dialog mellem israelere og palæstinensere, så de to folk kunne leve i fredelig sameksistens. Men kan de det? Efter en krig, der har raset i generationer? Hvis det skal begynde et sted, er det måske med børnene. Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er fotograf Lasse Bak Mejlvang. Han har rejst med UNICEF rundt på Vestbredden for at tale med palæstinensernes børn. Om små liv klemt inde mellem mure, hegn og de voksnes krig. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Langt de fleste af os går rundt og drømmer om at finde kærligheden med et andet menneske. Men hvorfor leder vi egenetlig efter den eneste anden? Og hvorfor bliver vi ved med at lede, når den, vi troede, var den rigtige, viste sig overhovedet ikke at være den rigtige alligevel? Søren Korsholm og Lotte Thorsen er to af de journalister på Politiken, der i flere måneder har ledt efter kærligheden – for at kunne vende og dreje den – og måske forstå den bare en lille smule bedre i serien ’Den eneste anden’. I det her afsnit fortæller de, hvad forskningen og eksperterne ved om menneskers ukuelige søgen efter tosomheden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er meget snart december, og derfor har vi i denne uge udvalgt denne artikel til dig: Politikens Simon Lund og Pernille Jensen anmelder intet mindre end 24 spritnye julesange. Hvem skraber bunden? Hvem får topkarakter? Og er de to musikanmeldere overhovedet enige om, hvorvidt julen er en hyggelig eller en forfærdelig tid? Byd dig selv på en pebernød og lyt med ... ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I det här avsnittet gästas vi av komikern, manusförfattaren och skådespelaren Özz Nûjen. Han berättar om sin livslånga passion att få människor att skratta – och om sin nya mission: att få fler att rösta.Han delar med sig av sin satiriska syn på politik, reflekterar över SD:s påverkan på övriga partier och diskuterar det ökade hotet mot dagens partiledare. Han delar också sina tankar om framtidens maktkamp – och vilka två namn statsministerposten står mellan.Özz öppnar även upp om sin barndom i den kurdiska delen av Turkiet, där hans far fängslades och torterades under kampen för mänskliga rättigheter. Han berättar om en hård uppväxt, om våld, mobbning och hur han tidigt lärde sig att använda humor som sitt skydd.Samtidigt delar han starka och personliga minnen av sin storasyster, som gick bort i cancer, och hur hennes liv och värderingar fortsatt inspirera honom. Turnén han nu är ute på blir en hyllning till henne – och till hennes sista ord: att alltid rösta och vara goda människor.Från skratt till tårar – detta avsnitt berör, underhåller och inspirerar på samma gång. Missa inte!Följ Özz Nûjen här.Läs mer om Özz Nûjen här.Läs mer om Framgångsakademin här.Ta del av Framgångsakademins kurser.Beställ "Mitt Framgångsår".Följ Alexander Pärleros på Instagram.Följ Alexander Pärleros på Tiktok.Bästa tipsen från avsnittet i Nyhetsbrevet.I samarbete med Convendum.I samarbete med Convendum. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I det här avsnittet gästas vi av komikern, manusförfattaren och skådespelaren Özz Nûjen. Han berättar om sin livslånga passion att få människor att skratta – och om sin nya mission: att få fler att rösta. Han delar med sig av sin satiriska syn på politik, reflekterar över SD:s påverkan på övriga partier och diskuterar det ökade hotet mot dagens partiledare. Han delar också sina tankar om framtidens maktkamp – och vilka två namn statsministerposten står mellan.Özz öppnar även upp om sin barndom i den kurdiska delen av Turkiet, där hans far fängslades och torterades under kampen för mänskliga rättigheter. Han berättar om en hård uppväxt, om våld, mobbning och hur han tidigt lärde sig att använda humor som sitt skydd.Samtidigt delar han starka och personliga minnen av sin storasyster, som gick bort i cancer, och hur hennes liv och värderingar fortsatt inspirera honom. Turnén han nu är ute på blir en hyllning till henne – och till hennes sista ord: att alltid rösta och vara goda människor.Från skratt till tårar – detta avsnitt berör, underhåller och inspirerar på samma gång. Missa inte!Följ Özz Nûjen här.Läs mer om Özz Nûjen här.Läs mer om Framgångsakademin här.Ta del av Framgångsakademins kurser.Beställ "Mitt Framgångsår".Följ Alexander Pärleros på Instagram.Följ Alexander Pärleros på Tiktok.Bästa tipsen från avsnittet i Nyhetsbrevet.I samarbete med Convendum.I samarbete med Convendum. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nogle gange er det et fysisk bord og andre gange et område på klubben, hvor en gruppe unge kvinder samler sig om en flaske bobler. Unge kvinder, der er i byen på 'pigebord', er en del af forretningsmodellen på natklubber som Søpavillionen i København. Journalist Anna Winsløw har interviewet seks unge kvinder, som bruger natklubbernes tilbud og har søgt svar på, hvad det er for en udveksling, der finder sted mellem klubberne og de unge kvinder. Hvordan opleves det at få økonomiske fordele på sin popularitet og sit udseende i nattelivet? Og er det, klubberne gør, overhovedet lovligt? Det får du svar på i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken', hvor journalist Anna Winsløw er gæst. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad var det egentlig, der skete – inde i spillernes hoveder – i Glasgow i tirsdags? Hvordan kunne det danske herrelandshold i fodbold spille langt bedre end skotterne – og alligevel tabe 4-2? Og hvordan kunne de få dage forinden spille uafgjort imod Belarus, som de for nylig har lammetævet med 6-0? Er det bare historien om dansk fodbold? At vi er allerbedst til én ting: at overraske. Og at vi gør det ved skiftevis at spille lige op med nogle af de største fodboldnationer i verden, samtidig med vi taber til nogle af de mindste. Eller siger opstandelsen over, at vi nu er gået glip af den direkte billet til VM i USA, Canada og Mexico, i virkeligheden mere om os – alle os mandagstrænere? Simpelthen fordi vi forlanger noget andet og mere af vores landshold, end fodboldfans i mange andre lande? Det spørger vi Politikens sportsredaktør Christian Heide-Jørgensen om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge har vi udvalgt to oplæste artikler til dig fra os på Politiken: Først kan du høre Kim Skotte læse sit portræt af Mads Mikkelsen op. Er 60 års- fødselaren landets mest sexede mand? Eller den grimmeste mand i byen? Dernæst læser Dorte Hygum sit interview med Paprika Steen op i anledning af hendes nye nytårsfilm. Det handler blandt andet om, hvem vi holder nytårsaften med og hvorfor? ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det sker ikke så tit, at taberen af et valg er mere kendt end vinderen. Men de fleste i Danmark kender nok navnet på hende, der som den første socialdemokrat i hundrede år lige har tabt kampen om den vigtigste borgmesterpost i hele landet. Overborgmesterposten i København. Pernille Rosenkrantz Theil er tidligere minister. En slagfærdig debattør, som i den grad har fyldt i offentligheden. Men de færreste ville nok for tre uger siden have genkendt Københavns nye overborgmester Sisse Marie Welling, hvis de havde mødt hende i metroen. Alligevel fik hun flere personlige stemmer end både Pernille Rosenkrantz Theil og Enhedslistens Line Barfoed – selv om Enhedslisten blev det største parti. Hvordan tog Welling magten? Hvad vil hun med København? Og hvad er hun for en? Som politiker og som person. En tidlig morgen hundrede dage før kommunalvalget tog Politikens Ida Nathan hjem til en dengang lidt overset københavnsk borgmester for at følge hende gennem dagen og finde nogle svar. Ida Nathan er gæst i dagens ’Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

De unges forhold til lokalpolitik er blevet meget værre de seneste år, og det kan ende med at blive et problem for os alle sammen. Færre og færre unge stemmer. Færre og færre bliver valgt ind i landets byråd. Og spørger man de unge selv, føler kun halvt så mange i dag som for 30 år siden, at de ved nok om kommunalpolitik til at forholde sig til det. Vi andre gør det nu heller ikke ligefrem lettere for dem at træde gennem døren til demokratiet. Hverken de ældre politikere. Eller ældre medborgere, som på sociale medier – og på gaden - går ekstra hårdt til de nye politikere. Politikens Jakob Sorgenfri Kjær er en af dem, der i en serie i Politiken har kastet sig over mysteriet. For flygter de unge eller skubber vi dem selv væk? Og hvad er det vi andre – og vores demokrati – risikerer, hvis vi ikke får gjort noget ved det? Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

De sidste mange år er der brugt milliarder af kroner og millioner af arbejdstimer på laboratorier verden over i håbet om et gennembrud, der kan forebygge eller sågar helbrede den frygtede demenssygdom Alzheimers. Det har bare ikke givet det ventede gennembrud. Men nu sker der noget. To forskellige forskerhold har nemlig løst hver deres del af gåden om, hvad der sker i hjernen, når man udvikler Alzheimers. Og hvis det holder, kan det være, at vi endelig nærmer os en kur. Det siger dagens gæst, Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard. Indtil den kur kommer, har han nogle råd til, hvordan man – uden piller og recept - selv kan forebygge sygdommen.See omnystudio.com/listener for privacy information.