Velkommen i Datingland. Sammen med Sarah og Stefan, og jævnlige gæsteværter, begiver vi os ud i den store jungle af dating, homomiljøet, parforhold, lækre mænd og dumme mænd. Hop med ombord!
Vi ved godt at I er kommet ud i verden igen. Men tænk bare tilbage på dit liv for et års tid siden, da du sad helt ensom og alene på dit værelse midt i en verdensomspændende pandemi, hvor hele landet er lukket ned. Kan du huske, hvordan dit kærlighedsliv var? Hvis ikke, så skal vi nok friske det op for dig - vi minder dig om, hvor trist dit liv var.
Langt fra Datingland vender frygteligt tilbage med sæson 2 inden du kan nå at sige "real life dating".
Vi lever i 2020. Udover coronavirus, så findes der stadig lande i verden, hvor man har dødstraf. Det er lidt utroligt. Og det vil vi snakke om i dette afsnit.
Vi snakker om kønsroller og kønsbegreber; alt fra at vokse op som en dreng, der elskede at gå i kjole, til at være en pige, der elsker at lege med dinosaurer, mens hele verden må finde sig i at tiderne skifter, og at kønsrollerne ikke længere er det samme. Der findes mere end blot mænd og kvinder, lyserød og blå.
Sidste afsnit i denne sæson er om det, som vi singler frygter allermest: parforhold. Vi guider jer igennem alle parforholdsfaserne, og sammen finder vi ud af, hvordan vi overlever sådan et.
Mænd, mænd og atter mænd. Hvad skulle vi dog gøre uden mænd? Men hvad fanden skal vi også gøre med dem? Mænd er nogle mærkelige væsener, og vi kan aldrig helt finde ud af, hvordan de egentlig fungerer. Det prøver vi at finde svar på i dette afsnit.
Tinder er lidt af en jungle. Mange ser det mest som et spil, hvor der kan swipes til højre og venstre. Men så er der også dem, der rent faktisk har vundet spillet og fundet kærligheden igennem Tinder. Hende skal vi møde i dette afsnit. Gæst: Sarah Sabir
Homoverdenen er en verden for sig. Datingkulturen er anderledes ligesom sexkulturen. Vi hilser på et homoseksuelt kærestepar, der fortæller om deres egne erfaringer i miljøet. Vi hilser samtidig på vores fiktive homo, Gabriel. Gæsterne er Kasper Gregersen og Marc Aagaard
I første afsnit går vi ombord i Tinderland. Vi dømmer mænd - kvit og frit, råt og uforsødet. Og så møder vi en kvinde, der i den grad ve, hvordan det er at være single.