Northside podcast, De sidste få minutter, tager dig helt tæt på tre kunstnere, når de forbereder sig til årets festival. Hør også sidste års serie om opbygningen af festivalen 2016.
Fra Albertslund til hele Danmark. Suspekt har ofte været i vælten for deres tekster og attitude, men én ting er helt sikker: De har altid været dem selv og aldrig gået på kompromis med noget. De er efterhånden kendt for deres live shows, der kan overraske enhver - nogle gange også dem selv. Hør hvordan man sagtens kan drikke alt for meget og stadig nå at synge sit vers lige på beatet eller hvordan en fakir kan få selv Orgi-E til at måbe. Vær med hele vejen, når de fortæller, hvordan de sidste få minutter foregår bag scenetæppet inden Suspekt går på.Produceret til Northside af Akkurator. Interview og redigering af Andrew Davidson. Musik og lyddesign af Mads Thuelund.
Martin Hedegaard blev kendt, da han vandt X-factor i 2008, men efter at have været et teenageidol i nogle år forsvandt han fra rampelyset. I 2015 vender han pludselig tilbage, denne gang med sit projekt, SAVEUS. Nu vil Martin vise, at han er mere end vinderen af et talent show, at han har sin egen musikalske stemme. Hør historien om, hvordan Martin endte på scenen til Northside i 2013 med The William Blakes. Og vær med, når vi går helt tæt på, de sidste få minutter, inden han indtager scenen med SAVEUS.Produceret til Northside af Akkurator. Interview og redigering af Andrew Davidson. Musik og lyddesign af Mads Thuelund.
off bloom kom pludselig frem, da de spillede til P3 Guld i 2016. Som et forholdvist nyt band, har de ikke spillet meget i Danmark, men til gengæld en del i udlandet. Hør blandt andet om to koncerter i England, der ikke var så succesfulde, og hvordan man som band går til sådan en opgave. Kom også helt ind i hovederne på de tre medlemmer, når de fortæller om, hvordan de forbereder sig mentalt og fysisk de sidste få minutter inden tæppet går op.Produceret til Northside af Akkurator. Interview og redigering af Andrew Davidson. Musik og lyddesign af Mads Thuelund.
Uden mad og drikke duer helten ikke: En stor del af sidste afsnit handler om noget, der er nærmest lige så vigtigt på NorthSide som musikken – mad og drikke. Mød folkene bag Gourmensch, Njord Gin, Nohrlund og Oles Gård, der alle sørger for, at gæsterne får økologiske lækkerier under hele festivalen. Men der er også tid til at høre Pelle Peter Jensen og Nicholas Kawamura fortælle om tjansen som konferenciers, og så slutter det hele, hvor det startede - ved indgangen, hvor folkene i garderoben får sagt tak for i år til alle gæsterne.Lyt til hele afsnittet og find ud af, hvordan du deltager i en konkurrence om to billetter til NorthSide 2017. Podcast-serien er lavet i samarbejde med Lydbureauet Akkurator. Lyddesign: Beatroot studio.
Til lands, til vands og i luften: I andet afsnit er der fokus på underholdende indslag, droner og køknuserne ved toiletterne. Vi besøger blandt andet pigerne fra Skateducate på Caminoen, og en hemmelig klub, der leger med tatoveringer samt holdet, der stod for droneoptagelserne under hele festivalen. Og så kan du møde ’Toiletdronningen’, der sørger for, at køerne ved toiletterne bliver afviklet så hurtigt som muligt.Lyt til hele afsnittet og find ud af, hvordan du deltager i en konkurrence om to billetter til NorthSide 2017. Podcast-serien er lavet i samarbejde med Lydbureauet Akkurator. Lyddesign: Beatroot studio.
Sikkerhed, sol og samaritterne: Første afsnit handler om åbningsdagen på NorthSide 2016, hvor der er fokus på sikkerhed og at få budt ordentlig velkommen til de 30.000 gæster. Mød blandt andet festivalens talsmand, sikkerhedschefen, samaritterne, de frivillige ved indgangen og barchefen, der skal sørge for, at der er øl i hanerne under hele festivalen. Lyt til hele afsnittet og find ud af, hvordan du deltager i en konkurrence om to billetter til NorthSide 2017. Podcast-serien er lavet i samarbejde med Lydbureauet Akkurator. Lyddesign: Beatroot studio.
Den 9/9 starter Northsides podcastserie, Det der skete, mens du festede, men inden da kan du smuglytte til klip fra de tre afsnit, der hver især omhandler en af festivalens tre dage samt et tema. Du kan allerede nu abonnere i iTunes eller din foretrukne podcastapp på serien, så du er sikker på, du får den før alle dine venner. Lyddesign: Beatroot studio.