Podcasts about Danmark

Ryssland är helt beroende av oljeexporten, och en stor del av den passerar genom Öresund och Stora Bält med den så kallade skuggflottan. Kan och bör Sverige och Danmark göra något åt saken? Vi träffar Malin Högberg, specialist på sjörätt på Werks advokater.

Min nisseven Sissal er endelig på besøg! Hvordan var det at få 1 point i Eurovision og ikke kunne skjule sin skuffelse foran hele Danmark? Og hvem var hendes bedste ven inde i 24 Stjerners Jul villaen? Vi er også begge overrasket over at vi ikke er røget ud endnu på daværende tidspunkt, da vi egentlig ikke får udrettet særlig meget, lad os bare være ærlige. Sissal er en energibombe fra en anden verden, hun er skøn og bramfri! Rigtig god jul og god fornøjelse

Finland har hamnat under EU:s lupp eftersom vår statsbudget går alltför mycket på minus. I fredags kom EU-kommissionen med sina rekommendationer för hur Finland ska få ordning på sin ekonomi. Vad det kommer det här att innebära för oss finländare? Och vad gör Sverige och Danmark bättre än vi, deras ekonomi går bra medan Finland inte har sett någon ekonomisk tillväxt på 17 år. I Slaget deltar Suvi-Anne Siimes, verkställande direktör för föreningen Arbetspensionsförsäkrarna Tela, tidigare chefen för Sveriges riksbank Stefan Ingves, och Alf Rehn, professor i innovation, design och ledning vid Syddanska universitet. E-post: slaget@yle.fi

Verden er i krise; der er krig i Europa, og vi er bange - og alligevel forventes det at julesalget vil slå alle rekorder. For selvom vi muligvis lever i de sidste tider, er den danske økonomi stærkere end nogensinde og stærkere end næsten alle andre økonomier i verden. Det skyldes ikke mindst den stille revolution, som det private erhvervsliv i Danmark har gennemgået de sidste 20 år. En revolution, hvis implikationer vi endnu ikke helt har forstået. Hvor Danmark tidligere bestod af mange mindre og mellemstore virksomheder, domineres vi nu af nogle få store, globale selskaber. Udsyn spørger Martin Jes Iversen, lektor på Institut for Strategi og Innovation på CBS, hvordan vi skal lære at forstå vores erhvervsliv, og hvilken betydning det har for vores demokrati og samfund som helhed, når få giganter får stadig større betydning for vores økonomi. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Velkommen til tidskapslen 2022, et år der står som en mellemstation mellem verdensbrand og hverdagens skrøbelige håb. Og denne gang tager vi jer med til et rum, hvor vi havde publikum foran os og Aka Hansen ved bordet. Dengang hed det Teater Grob. I dag hedder det Blaagaard Teater. Nogle ting skifter navn, andre ting ændrer form og nogle ting nægter at forandre sig, uanset hvor mange år der går.Det afsnit, vi åbner sammen i dag, blev optaget på scenen i 2022 som optakt til Kvindernes Kampdag 2022. Vores præmis var klar:Hvid feminisme som verdenssyn står på et sæt antagelser, der centrerer hvidhed og overskriver alle andre virkeligheder. Det bliver pakket som universalisme, men konsekvensen er en global udviskning af brune, sorte og oprindelige folks perspektiver, både i Danmark og langt ud over rigsfællesskabets grænser.Når vi genlytter samtalen, slår det os, hvor lidt der faktisk har flyttet sig siden. Vi snakker nemlig også om hvorfor Aka Hansen ikke kom med på den danske flotilla, der skulle sejle nødhjælp til Gaza i år. Den samme koloniale spændetrøje, den samme misrepræsentation, de samme strukturelle kræfter, der bestemmer hvem der får lov at handle, tale og repræsentere.For selvom intersektionel feminisme er blevet et mere almindeligt ord i 2025, er praksis stadig et helt andet sted. Hvid feminisme fylder stadig i rummene. Koloniale logikker styrer stadig, hvem der bliver hørt. Repræsentation er stadig et spørgsmål om, hvem der har nøglerne til selve bygningen, ikke kun scenen.Er samtalen stadig relevant? Ja. Måske mere end nogensinde. Men også: samtalen har ændret form. Den kræver flere nuancer, flere stemmer, færre skamfulde sidestykker, mere politisk konsekvens. Og den kræver, at vi taler om feminisme som både relation, økonomi, geopolitik, kolonihistorie og infrastruktur. Ikke kun som følelse.Tak fordi I stadig lytter med.Tak til Lasse Lund for klipning og vodcastTak til Jakob Ranum for studietidTak til Liv Habel for artworkTak til Awinbeh for jinglenOg tak til Maria Svehag for at genoplive vores insta Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hur har du mage att vilja välja vad du ska ha i magen – Det, om något får kränkte Karen att sätta IQ-testen i vrångstrupen och höra 30-talets stöveltramp ute i decembermörkret. Man skulle kunna tro att det inte borde vara mer konstigt att som kvinna välja välfungerande sperma, som en välfungerande brödrost från ICA. Men, anser man inte att all sperma är lika mycket värd, så ger sig kränkte Karen ut på krigsstigen – I detta program, så missa inte det!  HAR DU MISSAT DETTA: Efter lördagen den 27 december så pausar vi podden, och återkommer lördagen den 17 januari – OM, och bara om det mellan nu och då har kommit in nog gåvor för att starta upp igen: Enda swishnumret för donationer: 073 846 37 64 Skriv ”gåva” i meddelandet        Denna lördag (13/12-25) har vi vispat ihop dessa ämnen:*Spermavalet som kränkte Karen.*Naziflaggan som blev den kränkande nådastöten.*Fredsönskan som försvann – Nu: Sätt eld på luften!*Medlemmarna i ”Refugees Welcome” har aldrig varit så ömma i baken som nu.*Aborthysterin: Vill utföra egen abort.*Julen närmar sig, och man tror inte att folk är goda på riktigt.  MEDVERKANDE:Programledare: Lelle Johansson.Gäster: Elisabeth Engman & Lennart MatikainenVI SÖKER NYA GÄSTER:VERKLIGHETSCHECKEN@GMAIL.COMFörra programmet:90-ÅRINGEN SOM ÖVERSKUGGAR KANNIBALERhttps://www.spreaker.com/episode/90-aringen-som-overskuggar-kannibaler--68915520 Alla program: https://www.spreaker.com/show/verklighetscheckenNÄSTA NYA PROGRAM: Lördagen den 20 december 2025.Du hittar även Verklighetschecken här:PODDTOPPEN:https://poddtoppen.se/podcast/1516623687/verklighetscheckenSPOTIFY:https://open.spotify.com/show/3Lvy0LS8zfffv7ad60LwqoRUMBLEhttps://rumble.com/c/c-2636134iTUNES:https://podcasts.apple.com/us/podcast/verklighetschecken/id1516623687?uo=4VECKANS TIPS             LELLEThe critical drinker https://www.youtube.com/@TheCriticalDrinker/videos  ELISABETHKärlekens pris https://www.svtplay.se/karlekens-pris  LENNART Troll 2https://www.netflix.com/se/title/81667085?s=i&trkid=264293154&vlang=sv&trg=cp

Vi har allesammen set Månen hernede fra Jorden - men hvor meget ved vi egentlig om den? Og hvorfor satser vi på en dansk mission, der åbenbart ikke handler om at sende danskere til Månen? Vi taler med planetforsker Jens Frydenvang fra Københavns Universitet, som gør os klogere på, hvorfor Danmark overhovedet har en finger med i det internationale rumspil. Og så er der selvfølgelig seneste nyt fra vores julekalender om 3I/Atlas. Værter: Esben Pretzmann og Jonas Kuld Ratje / Gæst: Jens Frydenvang, Københavns Universitet / Producer: Rune Sparre Geertsen / Radio IIII redaktør: Jakob Sloma Damsholt / Produceret af Ingeniøren og Radio IIII i samarbejde med MonoMono.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I ugens Radio Information ser vi nærmere på et udlændingepolitisk strammerkapløb, der har varet siden årtusindskiftet. Vi går på jagt efter en etisk flæskesteg til jul og ser tilbage på et popkulturelt år præget af vrede som lokkemad --- Med mindre end et år til næste folketingsvalg er der for alvor gået overbudspolitik i udlændingeområdet – senest med Venstres ønske om at trække Danmark ud af statsborgerretskonventionen. Journalistisk chefredaktør Anton Geist har fulgt dansk udlændingepolitik i årevis og leverer det store overblik over et strammerkapløb, som har stået på siden årtusindskiftet, og hvor remigration og statsborgerret blot er den foreløbige og logiske kulmination. Begge dele, siger han, bygger på den præmis, at nogle af de mennesker, der er kommet udefra, aldrig kan blive rigtige danskere – heller ikke selv om de får dansk statsborgerskab. Efter at have set TV2-dokumentaren om mishandlede grise er journalist Natalie Barrington Rosendahl gået på jagt efter en 'etisk' flæskesteg til jul. Men findes sådan en overhovedet? Hvornår kan man tale om, at en gris har haft et værdigt liv? Og er hendes egen familie villig til at betale prisen? Hør, hvor hendes søgen førte hen – og hvad hun lærte undervejs – senere i programmet. Og endelig skal vi også nå en lille årskavalkade fra kulturens verden. 'Rage bait' var nemlig ikke bare årets ord, det var også årets æstetiske strategi, mener Bodil Skovgaard Nielsen, som ser tilbage på et popkulturelt 2025, der leverede madding til raseriet og tirrede den latente vrede, men som i øvrigt ikke bidrog med meget andet mindeværdigt. 

Christian Schacht og Jan Lang lader en Tesla køre af sig selv gennem Aarhus, mens de selv sidder på bagsædet. I ugens Bilradio fortæller de, hvorfor det var både fascinerende, men også lidt kedeligt. Samtidig taler de om en ny Mercedes, der meget vel kan blive årets vigtigste elbil. Der er steder, hvor man instinktivt strammer grebet om rattet. Midt i Aarhus er et af dem. Byen er tæt, levende og fuld af små beslutninger, der skal træffes hurtigt. Alligevel var det netop her, Christian Schacht og Jan Lang valgte at gøre det modsatte. De satte sig på bagsædet af en Tesla Model 3 og lod bilen tage sig af kørslen gennem byen. Ikke for at lave et stunt, men for at finde ud af, hvad der egentlig sker, når selvkørende teknologi flytter ud af præsentationer og ned på helt almindelige gader. Oplevelsen blev afsættet for ugens Bilradio, hvor samtalen bevæger sig fra turen gennem byen til en ny Mercedes på markedet. En elbil, der på papiret rammer et behov, mange familier har ventet på, og som meget vel kan blive en af årets vigtigste nyheder. Podcasten kredser derfor også om Mercedes GLB EQ Technology, der samler flere løsninger, som længe har været savnet i elbilernes mellemklasse. Plads, fleksibilitet og praktisk anvendelighed står i centrum, og meget ser ud til at være tænkt rigtigt fra starten. Derudover kommer ugens Bilradio også omkring: • EU, der endnu en gang udskyder beslutningen om 2035-kravet• Et brugtbilmarked, der går ind i årets sidste måneder uden store udsving• Opel Astra Electric, som får et facelift, der ændrer mere end udseendet• Citroën ELO, der viser, at mærket stadig vil noget andet end de fleste• KGM Musso EV som ny og billig elektrisk pickup i Danmark• Kia EV4 i testgaragen• Lytterspørgsmål Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Matador (Afsnit 16) (1980) Kronologisk gennemgang af serien. www.janoghenrik.dk/ www.henrikogjan.dk/ Lauras store dag 1940 - Laura (Elin Reimer) har tjent i køkkenregionerne i den Varnæ'ske familie i en menneskealder. Hun skal nu til København for at have en belønning for lang og tro tjeneste. Maude (Malene Schwartz) følger hende, men Laura tager selv tilbage, da Maude møder en gammel veninde i byen. Men Laura kan også gøre oprør - hun flytter fra Varnæs og forsøger sig som kogekone. Tyskerne besætter Danmark og det er nye tider i Korsbæk, men Mads Skjern (Jørgen Buckhøj) indstiller sig - med Jørgen Varnæs (Bent Mejding) som mellemmand - på de nye forhold. Tekst fra Danskefilm.dk

Udadtil levede han et almindeligt liv som familiefar i Svendborg. Men bag facaden var Martin William Edelberg Sørensen i gang med at svindle den tyske og danske stat for samlet 2,1 mia. kr., mener Den Europæiske Anklagemyndighed. Omfanget af svindlen placerer familiefaderen i den absolutte topliga af økonomisk kriminalitet i Danmark, men selvom sagen mod ham er større end den mod Stein Bagger, er han et relativt ubeskrevet brev i offentligheden. Journalist Magnus Boding har sammen med Peter Thomsen fra Finans gravet i en af Danmarks mest spektakulære – og oversete – bedragerisager og kan i dag fortælle, hvordan Martin William Edelberg Sørensen spillede en central rolle i organiseret kriminalitet, svindel for milliarder af kroner med tråde til Bandidos og mulig handel med diamanter i Afrika. Gæst: Magnus Boding, journalist på Jyllands-Posten Vært: Jacob Grosen Tilrettelæggelse: Mathias Bonde Produktion: Pernille Skytte Illustration: Thorgerd Broni Der er lånt klip fra DR, TV 2, TV2 Fyn og "Breaking Bad" fra AMC See omnystudio.com/listener for privacy information.

Esben og Jakob ser på, hvordan Venstre og Enhedslisten positionerer sig til det kommende folketingsvalg, og så går de i dybden med Trump-regeringens nye National Security Strategi, der på lange stræk er et kampskrift vendt mod Europa. Ugens emner i #dkpol: Udlændingepolitikken er tilbage(12:14): Troels Lund Poulsen gav forrige weekend et interview i Berlingske, hvor han meldte ud, at han ønsker, at Danmark træder ud af statsborgerretskonventionen, hvis ikke den ændres. Esben og Jakob diskuterer konventionen og, hvordan Troels Lund Poulsens udmelding kan ses som en positionering frem mod folketingsvalget. Pelle Dragsteds uvelkomne gave til SF (25:45): Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, har meldt ud, at han ikke på nuværende tidspunkt kan pege på Mette Frederiksen som forhandlingsleder. Esben og Jakob benytter lejligheden til at kigge nærmere på den kongelige undersøgers egentlige rolle.Geopolitisk nyt (34:48): Afsnittets sidste talepunkt er den nye trusselsvurdering foretaget af Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor USA for første gang, beskrives som en trussel mod Danmark.Løbeklubben er tilbage fredag 9. januar. Turen starter som altid foran Altinget på Ny Kongensgade 10 i København klokken 08.00. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Kristian Vestergaard, podcastassistentShownotesJakobs anbefaling: The Chair Company på HBO Max, og Ella Hjalmsrud Jørgensens artikel i AltingetEsbens anbefaling: The Light That Failed af Ivan Krastev og Stephen Holmes, og Trump-regeringens National Security Strategy Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Når året går på hæld, slukker det MTV vi kender fra de danske fjernsyn for altid. Kanalen sendte i 1980'erne og 1990'erne Madonna, Nirvana og Guns N' Roses direkte ind i ungdomsværelserne og ændrede popkulturen for altid. MTV var et kulturelt epicenter et sted hvor musikvideoer blev religion, og ungdommen fandt både identitet og attitude. I studiet får vi besøg af Thomas Madvig, der var vært på kanalen. Sammen skriver vi en radiofonisk nekrolog over kanalen, der for altid forandrede måden, vi så og hørte musik på. Nye tal fra viser, at næsten hver femte dansker nu har et kunstigt juletræ og meget tyder på, at det næste år bliver hver fjerde. Plastiktræet marcherer frem, og det vækker stor bekymring hos foreningen Danske Juletræer, der kæmper for at holde fast i duften, traditionen og det ægte gran. I studiet får vi besøg af Claus Jerram Christensen, der er branchedirektør hos Danske Juletræer. Han gør os klogere på juletræets historie, hvorfor det for nogle nærmest er helligbrøde at vælge plastik og om Danmark står foran en fremtid, hvor naturen taber til plastikken. Vi ser også nærmere på 50-året for Bøssepladen, underklassens fotograf og meget andet godt. Værter: Gustav Hagild, Nynne Bjerre og Mikael Jalving Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Korse og Anders Skytte Agergaard

Den danske EU-parlamentarikeren Anders Primdahl Vistisen fra Dansk Folkeparti, som tidligere gikk viralt for å fortelle Donald Trump at han kunne «fuck off» fra talerstolen i Brussel, fronter nå et av de mest kontroversielle forslagene i dansk politikk: Massiv hjemsendelse av flyktninger og ikke-vestlige innvandrere – inkludert mange som er født og oppvokst i Danmark. Dette er nødvendig for å «redde Danmark» – og sier selv at dansker kan bli en etnisk minoritet innen utgangen av århundret.See omnystudio.com/listener for privacy information.

To dramatiske udspil om vores sikkerhed på få dage: Først Trumps nye sikkerhedspolitiske strategi. Sagt kort: USA er ligeglade med Europa. Så FE's rapport om dansk sikkerhed. Kort sagt: USA udgør en trussel mod Danmark. Hvad pokker sker der? Værter: Mads Fuglede og David Trads Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Kasper RisgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Nilfisk får købstilbud på 3,8 mia. Microsoft klar med største investe­ring nogensinde i Danmark. Nye, vilde prisstig­ninger i København. Eksperter bekymret for mørke hjørner af finansmarkedet. Analytikere nedjusterer forventninger til Novo. Musk bekræfter mulig notering af SpaceX. Person of the Year kåret.Vært: Lasse Ladefoged (lasse.ladefoged@borsen.dk)

Den amerikanske rente blev sænket med 0,25 procentpoint onsdag, og aktiemarkedet kvitterede med pæne hop. Men det var en dybt splittet centralbank, hvor et mindretal gik imod beslutningen, og topchef Jerome Powell begynder at ligne den sidste dæmning mod Trumps pres for markant lavere renter. I Europa opjusterer Den Europæiske Centralbank væksten for anden gang i år, og der begynder at tegne sig et regulært kursskifte i rentepolitikken. Det kommer til at have betydning for renten i Danmark og de danske boligejere. Til sidst gransker vi Boligredegørelsen fra Københavns Kommune, der gennemanalyserer det københavnske boligmarkedet. Konklusionen er, at boligpriserne kommer til at fortsætte opad, for man kan simpelthen ikke bygge nok, lyder vurderingen. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danmark skal ikke videre ved VM. Holdet skal hjem efter den tabte kvartfinale mod Frankrig. Men vi skal videre. VM er ikke overstået, og der venter spændende opgør mellem de sidste fire tilbageværende hold. I de seneste seks slutrunder har de danske kvinder været i semifinalerne. Denne gang lykkedes det ikke, og der har et medie som Mediano Håndbold en særlig opgave. Vi skal lykkes med nuancerne og dybden. Vi skal kunne adskille præstation fra resultat. Vi skal formå at sætte ord på alt det, vi har oplevet. Allan Heine og Martin Albertsen har sovet på det danske nederlag og går i denne udsendelse til den vanskelige opgave at sætte ord på den tabte kvartfinale og det danske exit. Gæst: Martin Albertsen og Allan Heine Vært: Thomas Ladegaard *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*

Podcast med Adam Tooze, historiker og professor ved Columbia UniversityDen geopolitiske verdensorden, som opstod efter Den Kolde Krig, er under opbrud. Forsøget på fredelig sameksistens med Rusland gennem økonomisk integration er mislykkedes, og Rusland fører nu krig i Ukraine. Samtidig udfordres den tidligere stærke alliance med USA, og Europa er nødt til at tage større ansvar for egen sikkerhed. Danmark og Europa må derfor styrke deres selvstændighed, både i militær, økonomisk, og åndelig forstand, da pres på forsvar, teknologi og sammenhængskraft vokser.I anledning af Small Great Nation-rapporten “Beredt og på egne ben: Danmark og Europa ruster op” inviterede Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte, og Peter Mogensen, direktør i Kraka, den britiske historieprofessor Adam Tooze til Danmark. I dette afsnit kan du høre hans oplæg til konferencen – men først gennemgår Anders og Peter konklusionerne i rapporten.

Vores undervisningsminister, Mattias Tesfaye, vil tage et opgør med ”PDO” (pisse dårlig opdragelse), og man skal ikke lede lang tid i aviserne for jævnligt at finde artikler og debatindlæg om, at folkeskolen er under pres fra dårligt opdragede børn. Noget har ændret sig, men måske er det ikke folkeskolen eller dét, at børn laver narrestreger. Måske er det i stedet forældrenes opdragelse, der har ændret sig, så børnene ikke længere frygter at få skrevet hjem. Og måske venter vi os simpelt hen for meget af, hvad en offentlig institution kan levere. Det og meget andet vil ekspertpanelet, der i dag består af Jes Brinchmann (direktør for CEPOS), Line Andersen, (økonom i CEPOS), Karsten Bo Larsen (forskningschef i CEPOS) og Otto Brøns-Petersen (analysechef i CEPOS), diskutere.  Vi skal også et smut forbi bankverden, hvor eksperterne vil komme ind på, om det er godt eller skidt, når vi får færre banker.  Staten omfordeler de offentlige midler fra lave til høje indkomster med tilskud til varmepumper. Panelet taler om resultaterne fra en ny analyse af tilskud til varmepumper af det miljøøkonomiske råd, som også viser, at varmepumpepuljen ikke er god klimapolitik.   Derudover har vi Ugens Skævert og -Lyspunkt, hvor direktør for KVINFO, Henriette Laursen, selvfølgelig er nomineret til Ugens Skævert for at kritisere, at det kun er mandlige højesteretsdommere, der været med til at afsige dommen i Jes Dorph sagen.   Dagens emner:  Er bankerne for store eller små? Er statslige tilskud til varmepumper kun for de rige?  Er der en underbelyst ubehagelig sandhed om folkeskolens udfordringer? Ugens Skævert Ugens Lyspunkt  Links: https://dors.dk/vismandsrapporter/oekonomi-miljoe-2025  https://www.berlingske.dk/indland/kvinfos-direktoer-undrer-sig-efter-jes-dorph-dom-og-lister-navnene-paa-de-fem-mandlige-dommere-op?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqcNir1Vf6dJhPdhe1IdW2X8X608m36oX-hHp-fDu1wP2_-8657KnvK9x_IzJOI%3D&gaa_ts=693a8a73&gaa_sig=LoYmoels5IyVTfGLq8LOL3D0qF8B76AdGFGgeNB3xADmAbg57kW_4A-hjufPFP-24gPe7va-EX5Tg78cIgtXGQ%3D%3D  https://www.facebook.com/henriette.laursen.35/posts/10163444285889438?ref=embed_post  https://e-avis.borsen.dk/p/boersen/11-12-2025/a/politikere-har-ingen-forstaelse-for-vaekstprocesser/2723/2062782/68146656  https://www.altinget.dk/erhverv/artikel/cepos-det-er-reguleringen-ikke-fusionerne-der-truer-banksektorens-balance  https://www.bt.dk/podcast/borgerlig-tabloid?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqe1SWk4U52_5D59I8QF37XKWFiYdxWoFp-uX1MIPop3fxHSDK__-PI_2IMIxoY%3D&gaa_ts=693ac214&gaa_sig=uzzHA90efEQkH9xNT05P7ss-qtRZSqDEDTNoqy0F3FO4TeoCWcnKO5jvtrSCwdx0wooaMv-P1FiUCQFxk9DZcw%3D%3D 

Det var ventet med spænding, og dramaet udeblev ikke. USA sænkede sin rente for tredje gang i år. Men der var uenighed blandt medlemmerne af USA's centralbankråd, og spørgsmålet er, hvor langt man vil gå i lyset af den ulmende krise. Risikoen er nemlig, at inflationen stikker af. Hør i denne lyn-analyse, hvorfor centralbanken vælger at trodse risikoen for højere inflation, og hvad det betyder for et land som Danmark. Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Andrew Caballero-Reynolds/AFP.See omnystudio.com/listener for privacy information.

De fleste tænker nok primært på armlægning som en aktivitet begrænset til skolegårde og/eller bodegaer, men det er en ganske aktiv konkurrencesport. Fitness M/K har fået besøg af Tonni Christensen. Tonni er Mr. Armlægning i Danmark. Som barn blev han fanget af filmen "Over the Top" (fra hvilken vi også har lånt lidt til dagens udsendelse) og som voksen fik realiseret det som konkurrencearmlægger og som kommentator på armlængning på Europsport. Vil du have pimpet din armlægningsteknik til de kommende julefrokoster, som kom ind i Fitness M/K hulen og få dit Top Roll og Power Hook game on point!NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2017-12-09. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

(02:00): FT-kandidat mener, politikere bør straffes for fejl i socialsager, men kan han nævne én konkret gang, det burde ske? Medvirkende: Ole Lynggaard Jørgensen, Folketingskandidat for Radikal Venstre i Sydjyllands Storkreds. (18:00): Er det noget nyt, at USA bruger sin magt over for allierede? Medvirkende: Jakob Terp-Hansen, chefredaktør på USAPol.dk. (31:00): Hvorfor skal Danmark mindske deres økonomiske støtte til Ukraine? Medvirkende: Frederik Christensen, debattør og redaktør på Ukrainedebat.dk. (49:00): Er Danmark i første kolonne, hvis Rusland angriber Nato? Medvirkende: Jens Wenzel Kristoffersen, forsvarsanalytiker ved Nordic Defence Analysis. Værter: Mathias Wissing & Peter MarstalSee omnystudio.com/listener for privacy information.

#12 2025 I senmiddelalderen kunne man betale sig fra et drab. Men hvordan gik det til, at denne praksis forsvandt? Lektor Jeppe Büchert Netterstrøm forsker i udviklingen af vold og statens gradvise tilkæmpelse af voldsmonopol i løbet af 1500- og 1600-tallets Danmark. I senmiddelalderen var privat vold udbredt i form af fejder - væbnede konflikter mellem adelige, der ofte angreb hinandens bønder. Kongemagten var ofte indirekte involveret i fejderne ved at støtte den ene part, fordi konflikterne havde et skjult politisk indhold. Efter reformationen i 1536 skete der en målrettet kriminalisering af vold, og der blev indført dødsstraf for overlagt drab. Retssystemet blev mere velfungerende, hvilket skabte mere tillid til domstolene, og konflikter blev i stigende grad løst gennem retsvæsnet frem for med privat vold. Vært er Nynne Bjerre Christensen

Slemt, værre, værst.Forsvarets Efterretningstjeneste skruer igen op for truslerne mod Danmark. At det er gået fra slemt til værre skyldes bl.a. et land, der for første gang optræder som en del af truslen: USA.Sikkerhedspolitisk analytiker Jette Elbæk har interviewet chefen for FE, Thomas Ahrenkiel, og udlægger de vigtigste pointer fra den spritnye rapport, og hvorfor det ikke bare er mere af det samme. Gæst: Jette Elbæk Vært: Tine ToftProduktion: Pernille SkytteGrafik: Lotte Overgaard Der er lånt klip fra DR, Politico, Radio4 og TV 2 See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fluent Fiction - Danish: Finding Peace: A Winter Journey to Rebuild and Reconnect Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.com/da/episode/2025-12-10-08-38-20-da Story Transcript:Da: Snedækket landskab breder sig så langt øjet rækker.En: The snow-covered landscape stretches as far as the eye can see.Da: Det er vinter i Danmark, en tid for refleksion og fordybelse.En: It is winter in Danmark, a time for reflection and contemplation.Da: I en lille landsby, hvor grantræerne står stille under deres hvide tæppe, ligger et åndeligt retræte.En: In a small village, where the fir trees stand still under their white blanket, there lies a spiritual retreat.Da: Freja er kommet her for at finde ro, få klarhed over livet.En: Freja has come here to find peace and gain clarity about life.Da: I den kolde luft er der en særlig stilhed.En: In the cold air, there is a special silence.Da: Sneen knirker under Frejas støvler, mens hun går mod hovedhuset.En: The snow creaks under Freja's boots as she walks toward the main house.Da: Et sted, hvor hun kunne finde fred, troede hun.En: A place where she thought she could find peace.Da: Indenfor lyser stearinlysene blidt op.En: Inside, candles gently light up the space.Da: En duft af røgelse fylder rummet.En: A scent of incense fills the room.Da: Der sidder andre ligesom hende.En: There are others like her sitting there.Da: Mennesker på udkig efter svar.En: People searching for answers.Da: Freja sætter sig på en pude.En: Freja sits on a cushion.Da: Hun lukker øjnene.En: She closes her eyes.Da: Tankerne flyver.En: Her thoughts fly.Da: Især om julen.En: Especially about Christmas.Da: Hjemme venter spændinger.En: At home, tensions await.Da: Familiemiddage fyldt med stilhed.En: Family dinners filled with silence.Da: Hun ønsker ikke at konfrontere fortiden, men kan ikke længere flygte.En: She does not want to confront the past, but she can no longer escape.Da: Instruktøren taler med beroligende stemme.En: The instructor speaks in a soothing voice.Da: "Vi vil snart begynde solhvervsmeditationen," siger hun.En: "We will soon begin the solstice meditation," she says.Da: "Lad jer føre med."En: "Let yourselves be guided."Da: Freja forsøger at følge med.En: Freja tries to follow along.Da: Hun fokuserer på vejret omkring hende, den kolde vinteråndedrag, der langsomt bliver til varme.En: She focuses on the weather around her, the cold winter breath that slowly turns to warmth.Da: I sit indre ser Freja to veje.En: Inside herself, Freja sees two paths.Da: En, hvor hun vender ryggen til sin familie og søger ensom trøst.En: One, where she turns her back on her family and seeks solitary comfort.Da: En anden, hvor hun står ansigt til ansigt med fortiden.En: Another, where she faces the past.Da: En lysning af både frygt og håb.En: A clearing of both fear and hope.Da: Billederne er klare.En: The images are clear.Da: Hun ser sin mors smertefulde blik.En: She sees her mother's painful look.Da: Hører sin fars tunge suk.En: Hears her father's heavy sigh.Da: Og midt i dette, en åbning.En: And in the midst of this, an opening.Da: Hun ser sig selv tale.En: She sees herself speaking.Da: Ord, der kan bryde gennem muren af tavshed.En: Words that can break through the wall of silence.Da: Meditationen slutter.En: The meditation ends.Da: Freja åbner øjnene.En: Freja opens her eyes.Da: Hjertet banker hurtigt.En: Her heart is racing.Da: Men der er også en ro.En: But there is also a calm.Da: Hun ved, hvad hun skal gøre.En: She knows what she must do.Da: Hun vil tage hjem til jul.En: She will go home for Christmas.Da: Ikke som en pligt, men som en mulighed.En: Not as an obligation, but as an opportunity.Da: Hun står op.En: She stands up.Da: Kærligheden og frygten eksisterer side om side.En: Love and fear exist side by side.Da: Men hun er klar.En: But she is ready.Da: Klar til at åbne døren til noget nyt.En: Ready to open the door to something new.Da: At bringe lyset fra hendes indre rejse med tilbage.En: To bring the light from her inner journey back with her.Da: Med en dyb indånding går Freja ud i sneen igen.En: With a deep breath, Freja walks out into the snow again.Da: Der er en ny styrke i hendes skridt.En: There is a new strength in her steps.Da: Det er starten på en ny vinter, en jul med håb.En: It is the start of a new winter, a Christmas with hope.Da: Det er ikke kun hendes historie.En: It is not just her story.Da: Det er historien om modet til at forbinde, at genopbygge.En: It is the story of the courage to connect, to rebuild.Da: Freja smiler svagt for sig selv.En: Freja smiles faintly to herself.Da: Hun har fundet sin vej.En: She has found her path.Da: Langsomme trin mod forsoning.En: Slow steps toward reconciliation.Da: Sneen knitrer stadig under hendes fødder, men lyden er nu som en beroligende melodi.En: The snow still crunches under her feet, but now the sound is like a soothing melody.Da: En melodi af en ny begyndelse.En: A melody of a new beginning. Vocabulary Words:landscape: landskabcontemplation: fordybelseretreat: retræteclarity: klarhedincense: røgelsecushion: pudemeditation: meditationensolstice: solhvervreconciliation: forsoningsoothing: beroligendeconfront: konfronteresolitary: ensomcomfort: trøstsigh: sukobligation: pligtopportunity: mulighedguidance: førespiritual: åndeligttension: spændingerretrieve: tageexist: eksisterermelody: melodiclear: klarestrength: styrkereflection: refleksionsilence: stilhedcourage: modetconnect: forbindeblanket: tæppedoor: døren

Ny rapport ifrågasätter den vanliga förklaringen. Därför pekar Danmark ut USA som ett hot. Vad är riskerna med stablecoins? Och hör australiska barns sista Tiktok-post. Programledare: Jörgen Huitfeldt.

Kriminelle familier dominerer i de udsatte boligområder i Danmark. Deres alvorlige og organiserede kriminalitet får Rigspolitiet til for første gang at give de værste af dem status som kriminelle grupperinger på linje med bander. Berlingskes graverjournalist Christian Birk har i over et år afdækket denne klankriminalitet og indvier os i den nye kortlægning.Gæst: Christian Birk, graverjournalist på Berlingske. Vært: Anne Sofie Allarp. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvorfor vil Enhedslisten ikke længere pege på Mette Frederiksen som statsminister? Hvorfor nævner FE for første gang USA som en trussel mod Danmark? Og hvordan kan det ske, at en enkelt sæddonor kan blive til mindst 49 donorbørn? Dagens værter: Anne Kirstine Hermann og Pernille Rudbæk.

Nyheterna Radio 17.00

USAs nye nasjonale strategiplan har provosert europeiske ledere. Er det fordi den sier sannheten – at Europa er på vei ned, eller fordi den feiltolkes, kanskje bevisst?Danmarks e-tjeneste har sagt at for første gang må USA oppfattes som en trussel mot Danmark. Espen Barth Eide sier Trumps syn på Europa er noe de har hørt før fra Kreml.NRK har presentert direkte usannheter. I dag ble det sagt at ikke bare behandler Trump Russland mildere enn forgjengeren, det samme gjelder også synet på Kina. Det er så langt fra virkeligheten som mulig, og må skyldes et ønske om å feiltolke Trump-administrasjonen.Jo verre, jo bedre.Alt Trump gjør, settes inn i en antiamerikansk ramme.Hvem går dette ut over, Trumps USA eller Europa?

Debatten om Danmarks forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kræver er blevet for politiseret. Det mener Jens Elo Rytter, der har fulgt konventionen tæt de sidste 30 år fra sin position som professor ved Københavns Universitet. Ifølge ham er diskussionen om EMRK de sidste år blevet mere splittende, både politisk og blandt hans fagfæller. Derfor er der brug for at zoome ud og se på, hvad konventionen faktisk har betydet for Danmark og dansk retspraksis. Derfor tager Jens Elo Rytter os i dette afsnit med på en tour de konvention og uddyber, hvor han ser, at konventionen har haft afgørende betydning for borgernes materielle rettigheder. Gæst: Jens Elo Rytter, professor ved Det Juridiske Fakultet på KU Vært: Rasmus Lehmann Hylleberg Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. K-NEWS leverer gratis og uafhængig journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS er tilmeldt Pressenævnet.

I 1923 sejlede Niels Ventegodt ud fra Sønderborg i en spinkel kaproningsbåd. Han havde en fuldstændig vanvittig plan. Han ville bevise, at det var muligt at ro langt - rigtig langt og ville nu ro hele vejen til Indien. Ventegodt ønskede at teste grænserne. Og nu ville han bevise, at det, som alle andre synes var vanvittigt, godt kunne lade sig gøre i en lille tomands robåd. Ventegodt var allerede inden rejsen en kendt figur i Danmark. Han havde lavet spektakulære sejladser, bl.a. andet havde han roet til Stockholm og senere forsøgt at ro til Nordkap, så mange var fascinerede af ham, mens andre var trætte af ham. De syntes, han var en pestilens og en gal mand. Hvorfor var det, at folk var så sure på Ventegodt? Og hvad skete der den skæbnesvangre dag, da Ventegodt og hans makker skulle kæmpe for livet i Atlanterhavets gigantiske bølger?  Medvirkende: Gunvor Bjerre. Journalist, skuespillerinde og forfatter og gennem 36 år ansat på DR og mangeårigt medlem af Danske Studenters Roklub, som Ventegodt i sin tid også var medlem af.

Venstre vil ud af den europæiske konvention om statsborgerret, så flere kriminelle udlændinge kan udvises. Meldingen kommer fra vicestatsminister og Venstres formand Troels Lund Poulsen, og er en ny, stram kurs i dansk udlændingepolitik. Er det også rette kurs mod højre? Hvad betyder det konkret for Danmark? Er det et brud med international og europæisk retsorden? Ser vi en SVM-regering i opløsning? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Morten Dahlin (V) minister for byer, landdistrikter, kirke og nordisk samarbejde Frederik Vad (S) integrationsordfører Mette Abildgaard (K) politisk ordfører Trine Pertou Mach (Ø) udenrigsordfører Sandra Skalvig, (LA) indfødsretsordfører Niels Th. Dahl, politisk analytiker, Jyllands-Posten Tilrettelægger/Producer: Oliver Breum. Vært: Gitte Hansen.

Boet skal gøres op efter Superligaens vilde efterårssæson. AGF overvintrer for første gang i 30 på førstepladsen, SønderjyskE Fodbold er med helt fremme, og de forsvarende mestre fra FC København kigger ind i et forår, hvor guldmedaljer er langt væk. Hvad skal der ellers skrives i bogen om Superligaens efterår 2025? Andreas Kraul har overskrifterne. Onsdag aften møder de danske håndboldkvinder de forsvarende verdensmestre fra Frankrig i VM-kvartfinalen. Men hvor står Helle Thomsens landshold inden den første afgørende kamp ved mesterskabet, der hidtil har budt på lutter sejre? Vært: Emil Schiønning. Gæster: Fodboldkommentator Andreas Kraul og håndboldkommentator Frederik Lindved.

"Det kendetegner autokratiske regimer at de ikke respekterer internationale konventioner! Nu også den danske regering!". Sådan lyder kritikken fra Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, i kølvandet på Venstres ønske om, at Danmark træder ud af statsborgerretskonventionen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er fire år siden, at voldsomme billeder fra lufthavnen i Kabul gik verden rundt, da vestlige lande, herunder Danmark, måtte flygte ud af Afghanistan. Efter tyve års krig var det ikke lykkedes at nedkæmpe Taleban-bevægelsen, der overtog magten i landet. Efter flugten fik danske forskere til opgave at undersøge Danmarks militære og civile indsats i landet. Redegørelsen har været klar i ni måneder. Men de 1.000 sider ligger stadig på en krypteret computer bag en dør i et særligt sikret lokale i Udenrigsministeriet. Hvorfor må rapporten om krigen i Afghanistan ikke se dagens lys? Det spørger vi Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim om, der er dagens gæst. See omnystudio.com/listener for privacy information.

***Køb min bog om nordisk mytologi her: https://danskioererne.dk/index.php/shop/ ****** Du kan følge mig på Instagram (@Danskioererne) og finde meget mere indhold om det danske sprog ***Velkommen til “Dansk i ørerne” - en podcast på dansk, til personer med et andet modersmål end dansk. Denne podcastserie består af korte afsnit, hvor jeg på langsomt og tydeligt udtalt dansk, vil fortælle om emner med relation til Danmark og danskere. Målgruppen er skandinavere, og personer på DU2Mo5-6, samt DU3Mo3-6 (A2-B2). Du finder teksten til episoderne på www.danskioererne.dk. Hvis du har feedback eller forslag til episoder, kan du sende en mail til podcast@danskioererne.dk. Du kan støtte podcasten og finde ordlister og “level 2”-udgaver af episoderne her: www.buymeacoff.ee/danskioererne Tak fordi du lyttede med!

Modsætningerne mellem land og by er i stigende grad både udgangspunkt og konklusion på mange politiske diskussioner - således også ved det netop overståede kommunal- og regionsvalg. Land-by-konflikten er en megatrend, der går igen i alle mulige sammenhænge, ikke kun i Danmark, men i hele verden, og konflikten er skarpt skåret op: Byerne vil have grøn omstilling og woke. Landet vil have infrastruktur, faste kønsroller, mere landbrug og lavere benzinpriser. Land og by er ikke bare fundamentalt forskellige, men et modsætningspar, der gensidigt definerer hinanden negativt. Men holder dette modsætningsforhold egentlig, når man undersøger det nærmere? Urbaniseringen fortsætter nemlig, og ikke kun som en tilstrømning til de største byer. Faktisk bor 60 % af danskerne i byområder med mindst 10.000 indbyggere - og hvilken status har de? Udsyn spørger professor i bysociologi ved Aalborg Universitet, Anja Jørgensen, i hvor høj grad land/by-diskussionen overhovedet afspejler virkeligheden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I dag åbner vi tidskapslen fra 2021 og vender tilbage til afsnittet “Drømmen om familieskabelsen” hvor vi havde besøg af Moussa Mchangama, og hvor spørgsmålet “Hvem får lov til at kalde noget familie, og på hvilke betingelser?” lå og dirrede mellem os som en ulmende grundtone.2021 står som et år, der både genåbnede verden og lukkede nogle illusioner ned: Danmark vågnede fra pandemiens dvale, Clubhouse havde fire minutters berømmelse, Inger Støjberg fik sin historiske rigsretssag, og Beyoncé skrev Grammy-rekord. Vi gik fra tre værter til to værter, et følelsesladet, nødvendigt og ret voldsomt gearskifte, der ændrede butikken her for altid.Når vi lytter tilbage, bliver det tydeligt: 2021 var et brydningspunkt for familie, omsorg og de historier vi tillader at eksistere.Vi talte om normativitetskvælningen, den der usynlige hånd, der presser folk ind i to-forældre-loftet, hvor juridiske rettigheder stopper ved papiret og ikke ved praksis. Vi talte om manglen på sprog, om den administrative sårbarhed, og om hvordan omsorg ikke kun er bløde følelser, men også tid, penge, netværk og infrastruktur.Hvordan står vi i dag med de tanker? Hvilke af vores 2021-overbevisninger holder og hvilke andre er krakeleret undervejs?Noget har rykket sig trods alt. Flerforældreskab er gået fra at være et kantfænomen til at blive konkret politisk debat, barselsfordeling, rettigheder, synlighed. Men Danmark anerkender stadig kun to juridiske forældre. Medforældre er stadig afhængige af fuldmagter, omveje og tillid til systemer, der ikke er bygget til dem. Det er her næste store kamp ligger.Det her afsnit fra 2021 blev et spejl for os og måske også for jer. Et sted hvor vi ser, hvordan vores tanker om familie, omsorg, rettigheder og praksis har ændret sig. Og hvor drømmen om familieskabelse ikke bare er metaforisk, men politisk, økonomisk, juridisk og heldigvis også levende.Til jer der bygger familie udenfor manualen: I er ikke undtagelsen. I er standarden, vi er ved at skrive.Tak fordi I stadig lytter med.Tak til Lasse Lund og Jakob Ranum for studietid og vodcastTak til Rasmus Cleven for klipTak til Liv Habel for artworkTak til Awinbeh for jinglenOg tak til Maria Svehag for at genoplive vores instaVi ses i tidskapslen 2022. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Julehumøret er på 100 i studiet, Ribena i ribssaucen som Messerschmidt, forbrugsfest og fiesta på boligmarkedet, for nu går Ole Krohn i gult,en omvendt Zimbabwe, hvad kan du egentlig få for 15.000 kr., økonomien strutter af sundhed, og du kan sætte dit hus til slag udelukkende for Ivan Eltoft-teksterne, et dynamisk hvidhjulsbarometer, overhal Birte Kjær på E45 indenom, når det er hvid jul, en ny fond køber jord for millioner, et rigtigt åndeligt kursus hos Berlingske, og vi sender én fra foretagendet, årets ord går ikke vores næse forbi, goodnight Malaysia Airlines Flight 370, og ti tusind kaninhuller, at WHO anbefaler vægtabsmedicin er det mest bimse nogensinde, fødevarerne bliver mindre, loooooongevity er genvejen som alle andre steder, men gå nu bar' oldschool på den, deep dive på den spidseste opskrift hos Københavns Bageri, indslaget Internettet raser, den højeste generation i Danmark, Trump er tanned, ready and rested, og vi hjælper dig igennem julesamtalen med svigerfamilien.Få 30 dages gratis prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-abonnenter) - http://podimo.dk/hgdg (99 kroner herefter)Værter: Esben Bjerre & Peter FalktoftRedigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram:@hergaardetgodt@Peterfalktoft@Esbenbjerre

I ugens Radio Information taler vi om Netanyahus anmodning om at blive benådet, om konsekvenserne af den enorme danske svineproduktion, og om hvordan man bedst begår sig i moderne tider --- Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har anmodet landets præsident, Isaac Herzog, om at blive benådet for forbrydelser, som han endnu ikke er dømt for, og som han heller ikke erkender sig skyldig i. Set i lyset af de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, han står anklaget for af Den Internationale Straffedomstol, kan et anklageskrift om bedrageri og bestikkelse måske synes ubetydeligt. Men en benådning af Netanyahu vil være endnu et led i nedbrydningen af den israelske retsstat, mener Anton Geist, der udlægger hele den barokke sag. Endnu engang har en tv-dokumentar konfronteret os med vilkårene for de over 40 millioner grise, som hvert år bliver født i Danmark. Og endnu engang har landbrugstoppen – med hjælp fra Venstre – ihærdigt forsøgt at aflede opmærksomheden fra de elendige forhold i staldene. Marie Sæhl, der selv har skrevet indgående om emnet, fortæller om bagsiderne af den enorme danske svineproduktion, der ikke alene har problemer med dyrevelfærden, men som også bidrager til kilometervis af sojaørkener i Amazonas. Spørgsmålet er, om vi overhovedet er villige til at betale for en forandring, der batter. Måske du også går og føler det? Verden er i skred i alle retninger, og der synes ikke længere at være nogen, der tror på det, vi engang kaldte samfundets spilleregler. Men det har Informations etikette-medarbejder Lasse Lavrsen sat sig for at ændre på. I en ny serie, 'Sådan begår man sig i moderne tider', forsøger han at definere et moderne dekorum for en verden, der føles, som om den er ved at falde fra hinanden. En slags Emma Gad for 2020'erne, kunne man sige. Hør ham dele ud af sine gode råd – og forklare projektets berettigelse – sidst i programmet.

Regeringen har vedtaget, at der skal være moms på fitness, imens chokoladeafgiften er blevet fjernet. Eksperterne ved CEPOS er begejstrede. Det lyder måske mærkeligt, og man fristes til at tro, at eksperterne foretrækker at ligge på sofaen og spise chokolade frem for at tage ned og træne. Men måske er der faktisk en god årsag, der ikke har noget at gøre med eksperternes personlige præferencer til, at regeringen indfører moms på fitness og fjerner afgiften på chokolade.  Det og meget andet vil ekspertpanelet, der i dag består af Jes Brinchmann (direktør for CEPOS), Line Andersen, (økonom i CEPOS), Karsten Bo Larsen (forskningschef i CEPOS) og Otto Brøns-Petersen (analysechef i CEPOS), diskutere.  I år er der rekordmange mennesker, der har søgt julehjælp, men det har ikke noget at gøre med, at den absolutte økonomiske fattigdom i Danmark er steget. Gruppen af personer med de laveste indkomster har haft en betydelig fremgang i realindkomsten, og de er således i dag langt rigere og kan købe flere varer end for 15 år siden. Alligevel har mange af de mennesker, der søger julehjælp, mange problemer med at få deres liv og økonomi til at hænge sammen. Derfor bør vi spørge os selv, om det virkeligheden er en slags kulturel fattigdom, og ikke økonomisk fattigdom, der udgør hovedproblemet for disse mennesker? Og hvad gør man i givet fald lige ved det, hvis ikke det hjælper at give flere penge? Sidst har partierne besluttet at skyde julen i gang med et spil julebingo for milliarder af borgernes penge. Hør med for at finde ud af, hvad det handler om.  Vi har selvfølgelig også Ugens Skævert og -Lyspunkt med, hvor den evige saga om differentieret moms tages op igen.   Dagens emner:  00:00 Bingo for milliarder  17:05 Julehjælp hele året – fattigdom er ikke kun økonomi 29:10 Ja tak til moms på fitness og afgiftslettelser på chokolade  45:35 Ugens Skævert  58:40 Ugens Lyspunkt  Links:   https://cepos.dk/artikler/sadan-bor-klimamal-for-2035-fastlaegges/  https://www.berlingske.dk/danmark/tusinder-af-familier-soeger-julehjaelp?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqdrMGwXRMh0X8ScwXjd62BdmrN1EBLnDdEMrnkHAqGjGTk4E-qOrxZg2ukL2uk%3D&gaa_ts=693034d3&gaa_sig=x2T5VPpH-q9qlthkISOmfsAO6mZPn4xw5m15Kn3rq0hKYBVK2vmYtRGM1dXNOQ9144Bxh9P409nHL448zqCEFA%3D%3D  https://www.dr.dk/nyheder/indland/julehjaelpsmodtagere-foeler-sig-pressede-og-stressede-over-skulle-spare-paa-julemad-og-gaver  https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE18791649/boer-jeg-gifte-mig-med-en-svensker-mit-hjerte-siger-nej-men-min-aktieportefoelje-siger-ja/?fp-exp=60710001&fp-alg=607100012   https://finans.dk/debat/ECE18780990/det-store-tilbageslag-for-esg-er-ikke-i-danmarks-interesse/?fp-exp=70320000&fp-alg=703200002   https://eavis.berlingske.dk/titles/berlingske/280/publications/6550/pages/38/articles/2408420/38/1  https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/maduddeling-i-korsoer-det-svaereste-er-moede-boernefamilier-med-tomme-koeleskabe  https://www.berlingske.dk/politik/morten-messerschmidt-vil-fjerne-tossede-klimaafgifter-paa-dine-foedevarer-men-de-findes-ikke   https://cepos.dk/artikler/hvad-siger-den-videnskabelige-litteratur-om-klimaokonomi/   https://cepos.dk/artikler/0241-indkomstfremgang-for-alle-indkomstlag-siden-2010/ 

Svensk militär började planera för en invasion av Danmark redan 1942, enligt officiella dokument. Oro fanns att det Tredje riket skulle orsaka ett blodbad i grannlandet när krigslyckan började vända. Med tusentals tyska soldater kvar i landet och Sovjetunionen på väg västerut förbereddes en militär operation för att landsätta svenska trupper på Själland och Bornholm.Operation Rädda Danmark byggde på antaganden om begränsat tyskt motstånd och låga förluster. Men den svenska regeringen visade egentligen aldrig något verkligt intresse för att ingripa militärt i Danmark. I slutändan hann britterna befria Danmark innan någon order om svenskt ingripande gavs.Detta är det andra av två avsnitt i podden Historia Nu om Operation Rädda Danmark. Programledaren Urban Lindstedt samtalar med författaren Marcus Törner om operationens bakgrund, strategiska överväganden – och varför den till slut aldrig genomfördes. Törner är aktuell med boken Operation Rädda Danmark – Sveriges hemliga plan att rädda Danmark (Historiska Media, 2025).Danmark ockuperades av Nazityskland den 9 april 1940 utan egentligt motstånd. Till skillnad från Norge satt den danska regeringen kvar vid makten och kungen stannade i landet. Inledningsvis var ockupationen relativt mild, men med tiden hårdnade det tyska förtrycket – och även det danska folkets motstånd ökade.Under våren 1945 närmade sig Nazitysklands sammanbrott. I Danmark fanns fortfarande betydande tyska ockupationsstyrkor, och hotet om en sovjetisk ockupation – eller en våldsam slutstrid på dansk mark – oroade svenska beslutsfattare.Sverige, som formellt varit neutralt under hela kriget, ställdes inför ett allvarligt säkerhetspolitiskt dilemma: skulle man passivt iaktta hur tyska och eventuellt sovjetiska styrkor drabbade samman i Danmark? Riskerna för civilbefolkningen och destabilisering i Öresundsregionen bedömdes som betydande. I detta sammanhang började man planera en militär intervention – ett tydligt avsteg från Sveriges tidigare hållning.Operationen bestod av två delar: Rädda Själland – en större landstigning på Själland där Köpenhamn ligger – och Rädda Bornholm, riktad mot den strategiska ön i Östersjön.Planen var omfattande: upp till 60 000 svenska soldater, omkring 6 000 fordon och över 1 000 transportfartyg skulle mobiliseras. Den svenska arméns III. kår – med 1:a och 9:e infanteridivisionerna, 7:e motorbrigaden och 8:e pansarbrigaden – var avsedda att delta.Bild: Den danska brigaden efter ankomst till Hellerup station i Danmark. Fotot visar den danska brigaden, som tränats i Sverige under den tyska ockupationen, vid deras återkomst till Danmark efter krigsslutet. Brigadens närvaro markerade ett symboliskt ögonblick av återupprättad nationell suveränitet.Källa: Okänd fotograf, Bild: Nationalmuseet Köpenhamn. Public Domain.Musik: Aksel Schiøtz framför Danmarks nationalsång "Der er et yndigt land" tillsammans med medlemmar ur Det Kongelige Kapel, 1945. Inspelningen är utgiven av His Master's Voice (katalognummer X 6982) och digitaliserad av Internet Archive med tillstånd av George Blood, L.P. (CC0-licens, ingen upphovsrätt).Sången, med text av Adam Oehlenschläger och musik av Hans Ernst Krøyer, uttrycker dansk nationalism och hembygdskärlek. Denna version spelades in kort efter andra världskrigets slut, vilket ger den en särskild historisk laddning.Klippare: Emanuel Lehtonen Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Er det naivt at tro, at Trumps fredsaftale mellem Ukraine og Rusland vil skabe fred i Europa? Det mener forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, der til Berlingske siger, at fred for enhver pris ikke ubetinget er det bedste for Danmark og resten af Europa. Har Europas ledere svigtet, når de ikke selv har haft en plan for fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine? Vi spørger i dagens P1 Debat, hvem der er naive, når det kommer til USA's fredsforhandlinger med Ukraine og Rusland. Er det Europas ledere, eller dem der lige nu tror på fred? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Isabel Bramsen, fredsforsker ved Lunds Universitet. Christian Friis Bach, udenrigsordfører (V). Søren Lippert, Direktør, Tænketanken Ny Verden. Jan Werner Mathiasen, Militæranalytiker ved Institut for Strategi og Krigsstudier & folketingskandidat (RV). Anastasiia Erichsen, Association af Ukrainere i Danmark. Vært: Mathias Pedersen. Tilrettelægger & producer: Louise Reumert.

Grønirisk, gulspurv, lærke, vibe, tornirisk, gråspurv, nattergal. De danske småfugle er på tilbagegang, og det er ikke kun en biologisk katastrofe. Det har også kulturelle konsekvenser for Danmark. Vært: Morten Runge Medvirkende: Allan Gudio Nielsen: Naturvejleder i Fugleværnsfonden Marie Louise Toksvig: Journalist og radiovært Lone Theils: Journalist og forfatter Producer: David Jacobsen Turner Redaktør: Lasse Lauridsen

Danmark hade i praktiken inget militärt försvar när Tyskland inledde Operation Weserübung den 9 april 1940. Den tyska invasionen ledde snabbt till att Danmark kapitulerade, utan att några egentliga strider utkämpades. Regeringen, kungen och militären valde att samarbeta med den tyska ockupationsmakten.För många tyska soldater blev stationeringen i Danmark ett tillfälle till vila och rekreation – ett liv på den så kallade ”gräddfronten”. Men med tiden växte motståndet bland den danska befolkningen, och ockupationen hårdnade successivt.Detta är det första av två avsnitt av podden Historia Nu om Operation Rädda Danmark. Programledaren Urban Lindstedt samtalar med författaren Marcus Törner om planens bakgrund, de strategiska övervägandena – och varför Operation Rädda Danmark till slut aldrig genomfördes. Törner är aktuell med boken Operation Rädda Danmark – Sveriges hemliga plan att rädda Danmark.Till en början präglades ockupationen av att den danska regeringen och kung Christian X satt kvar. Samhällets institutioner – från polisväsendet till rättsväsendet – fortsatte att fungera under dansk kontroll, även om tyskarna hade militär närvaro. Regeringen valde samarbete i syfte att skydda civilbefolkningen och bevara ett visst mått av självständighet. Tyskland å sin sida önskade stabilitet i ett strategiskt viktigt område.Även om vardagen förändrades – med ransoneringar, censur och mörkläggning – förblev stora delar av samhällsfunktionerna intakta. Skolor, butiker och myndigheter höll öppet. Kung Christian X:s dagliga ridturer genom Köpenhamn blev en symbol för nationell värdighet och kontinuitet trots ockupationen.Under de första åren (1940–1942) var motståndet begränsat: illegal press, mindre sabotage och underrättelseverksamhet. Men 1943 blev ett avgörande år. I augusti utbröt strejker och demonstrationer i flera städer – bland annat i Odense, Esbjerg och Köpenhamn – främst bland industriarbetare.Den tyska responsen blev brutal. I september 1943 upplöstes den danska regeringen, militären avväpnades och Tyskland tog full kontroll över landet. Samarbetsmodellen var därmed avslutad. I dess ställe följde en mer repressiv ockupation med ökande arresteringar, hårdare censur och våldsamma motåtgärder.Omslag: Kung Christian X dagliga ridtur utan livvakt i Köpenhamn under andra världskriget stärkte danskarnas nationella sammanhållning. Hans närvaro blev en tyst men tydlig protest mot den tyska övermakten. Bilden är tagen på hans 70-årsdag den 26 september 1940, Foto: C. Næsh Hendriksen, Den danske Kamp i Billeder og Ord, Odense: Bogforlaget Dana, 1945, s. 176.Bilden är public domain enligt dansk lag, då den inte betraktas som ett konstverk och är äldre än 50 år.Bildtext: Upplopp i Nørrebro, Köpenhamn, 1944 – under den tyska ockupationen av Danmark. Fotot visar dramatiken på stadens gator när motståndsrörelsen och civila konfronterade ockupationsmakten.Källa: Frihedsmuseets fotoarkiv; Frihedsmuseet, Köpenhamn, Danmark. Wikipedia, Public Domain.Musik: Aksel Schiøtz framför Danmarks nationalsång "Der er et yndigt land" tillsammans med medlemmar ur Det Kongelige Kapel, 1945. Inspelningen är utgiven av His Master's Voice (katalognummer X 6982) och digitaliserad av Internet Archive med tillstånd av George Blood, L.P. (CC0-licens, ingen upphovsrätt). Sången, med text av Adam Oehlenschläger och musik av Hans Ernst Krøyer.Klippare: Emanuel Lehtonen Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det finns bara ett flytande kärnkraftverk i världen, men intresset växer för reaktorer till havs med flytande reaktorer, kärnkraftsdrivna fartyg och el till oljeborrplattformar. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radios app. Det finns drygt 400 kärnkraftsreaktorer på fast grund på land runtom världen. Det finns bara ett kärnkraftverk till havs. Det är det ryska flytande kärnkraftverket Akademik Lomonosov som ligger vid en kaj i östra Sibirien och levererar ström till befolkningen i samhället Pevek.Det finns intresse från flera länder att köpa flytande kärnkraftverk, och i bland annat Danmark finns företag som vill sälja. Det pågår också forskning, bland annat i Norge, för att utveckla civila fartyg som drivs med kärnkraft och kärnkraft för att förse oljeborrplattformar med el-ström.Sophie Grape forskar om säkerheten för framtidens maritima kärnkraft. Reporter: Gustaf Klaringustaf.klarin@sr.seProducent: Lars Broströmlars.brostrom@sr.se

I gamle dage drog europæiske opdagelsesrejsende ud i verden for at lære noget og kortlægge verden. Navne som Columbus, Magellan, Cook og Nansen er i den europæiske histories Hall of Fame. I sommeren 2025 drog en ny ekspedition ud i verden med den hensigt at blive klogere på verden og os selv. Målet var ikke guld eller handelsruter og togtplanen indeholdt ikke sydhavsøer eller poler. I stedet var turens mål vores eget lille Danmark, og formålet var formidle og diskutere viden. I dette afsnit af Kampen om historien taler Asser Amdisen med historiker Nils Valdersdorf og sømand og arkitekt Kristian Hansen om Danmarksekspeditionen 2025, og om hvad vi kan bruge historien til. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Som en del af den grønne trepart har regeringen pålagt mælkeproducenter at bruge "metanreducerende produkter", som Bovaer, der reducerer køernes udledninger. Men nu advarer landmændene om, at dyrene bliver syge af produktet, og hvis det er sandt, hvad gør vi så? Er dyrevelfærd vigtigere end klimaet? Dilemmaet viser, hvordan dyrevelfærd og klimapolitik ofte ikke går hånd i hånd, og det er samtidig et eksempel på, hvordan vi tvinges til at reflektere over vores forhold til de millioner af husdyr i Danmark, som lider under industrielle forhold, vi ofte ignorerer. I Udsyn spørger vi lektor i bioetik Mickey Gjerris, hvordan vi burde behandle husdyr, og om et meningsfuldt liv overhovedet er muligt for de dyr, vi opdrætter og slagter på en industriel skala. Vært: Kaspar Colling Nielsen.