Det fantastiske menneske er en podcast som beskæftiger sig med mange af de fantastiske muligheder, udfordringer, oplevelser, iagttagelser etc. som vi som mennesker kan være i berøring med. Podcasten er en inspiration til hinanden og en fascination af mennesket i alle dets afskygninger.
I denne podcast snakker Hans Erik med , Jonas Vingegaard, cykelrytter for det hollandske cykelhold Team Jumbo-Visma, om det at have en passion, og om hvordan man kan gøre sig kompetent på et område. De snakker om Jonas' rejse - hvordan han gik fra at have en drøm om at være cykelrytter som 10-årig og til at køre på et professionelt niveau i dag.
I denne podcast taler Hans Erik med Sara Topsøe, som er kunstnerisk leder på Carte Blanche.Hun har gennem de senere år haft en interesse for, hvordan vi som mennesker bruger samtalen. De kommer ind omkring de forskellige samtaletyper, og hvordan de hver især har deres eget formål, berettigelser men også begrænsninger.
Simon Linnebjerg er en ung håndboldspiller, som tog til Flensborg for at udleve håndbolddrømmen. I forbindelse med dette taler han i denne podcast med Hans Erik om, hvordan man holder styr på selvtilliden så man kan præstere på håndboldbanen. Der tales også om bare at springe ud i det, som Simon gjorde da han valgte at tage afsted, alene, til et land, hvor han ingen kendte.
I forbindelse med VM 2019 rammes René Toft af en skade i en kamp mod Norge. VM er for Renés vedkommende slut, mens chancerne for et mesterskab til Danmark er større end nogensinde før. I denne podcastepisode taler Hans Erik med René blandt meget andet om det at holde motivationen oppe i forbindelse med en skade i håndboldens verden samt, hvordan man håndterer frustrationen der følger med.
Siden sin medvirken i TV programmerne "Den Store Bagedyst 2017" og "Vild Med Dans 2018" har Rosa betaget danskerne med sin umiddelbarhed, sin ubesværede glæde og sin evne til bare at være sig selv. I denne podcastepisode ønsker Hans Erik at få en forståelse af, hvad der gør, at Rosa kan være så umiddelbar, så glad og så meget sig selv, og hvilke ting hun har måttet stå igennem for at nå til et punkt, hvor hun tør være det.