Podcasts about siden

Robin viser Mathias fotballfilmen over alle fotballfilmer. Lange Flate Ballær! Siden filmen er 20 år i og det er Er du glad i Harry Potter, gaming eller anime?Join Discord serveren vår!https://discord.gg/4J5hG8RStøtt oss gjerne på patreon: https://www.patreon.com/spillkveldSosiale medier:https://www.instagram.com/nordremedia/https://www.facebook.com/filmkamerateneyoutube/https://twitter.com/NordreMedia

Når sommeren er over os, går Byen Forfra-redaktionen, på sommerferie. Men mens du daser i solsengen, skal du ikke undvære os, så vi har lavet en lille serie sammen med en tidligere gæst, der tager en kort status på nogle af de emner, som vi før har berørt. I dette afsnit handler det om sprogets magt i den grønne omstilling. Gæst: Kasper Guldager, stifter af Transformer.Build. Vært: Lars Fjendbo Møller fra DAC. Byen Forfra er normalvis en optagelse fra Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Denne episode er altså en Sommerspecial. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.

Thomas Delaney har levet et langt liv i F.C. København – fra de første år i klubben til en stor karriere i udlandet og nu tilbage i det omklædningsrum, han kender så godt.I vores interview taler vi med ham om, hvordan FCK har forandret sig gennem årene. Om forskellene i omklædningsrummet, på banen og i klubben. Og om alt det, han har taget med sig hjem fra udlandet – erfaringer, krav, ro og lederskab – som han i dag kan give videre til næste generation.Det er en samtale om fodbold, udvikling, kultur og kærligheden til en klub, der stadig betyder noget særligt.Nogle spillere vender ikke bare hjem. De kommer hjem med noget, klubben kan mærke.

Thomas Delaney har levet et langt liv i F.C. København – fra de første år i klubben til en stor karriere i udlandet og nu tilbage i det omklædningsrum, han kender så godt.I vores interview taler vi med ham om, hvordan FCK har forandret sig gennem årene. Om forskellene i omklædningsrummet, på banen og i klubben. Og om alt det, han har taget med sig hjem fra udlandet – erfaringer, krav, ro og lederskab – som han i dag kan give videre til næste generation.Det er en samtale om fodbold, udvikling, kultur og kærligheden til en klub, der stadig betyder noget særligt.Nogle spillere vender ikke bare hjem. De kommer hjem med noget, klubben kan mærke.

I dagens afsnit er Lasse Skriver tilbage for at fortælle, hvad der er sket i hans kærlighedsliv, siden han sad i det lyserøde studie sidst. Lasse er nemlig blevet forelsket. I en moden kvinde, som giver ham ro i at være landet det helt rigtige sted. Og så fortæller han om modtagelsen af hans afsnit, og hvordan han fandt et fællesskab, han ikke vidste fandtes.

Når sommeren er over os, går Byen Forfra-redaktionen, på sommerferie. Men mens du daser i solsengen, skal du ikke undvære os, så vi har lavet en lille serie sammen med en tidligere gæst, der tager en kort status på nogle af de emner, som vi før har berørt. I dette afsnit handler det om bilkørsel, og om det skal koste ekstra at køre på vejene – det der kaldes 'roadpricing', eller bare vejafgifter. Og om vejafgifter reelt løser trængselsproblemer – eller bare ændrer på, hvem der betaler for dem. Gæst:Torben Lund Kudsk, politisk chef ved FDM. Vært: Lars Fjendbo Møller fra DAC. Byen Forfra er normalvis en optagelse fra Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Denne episode er altså en Sommerspecial. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.

Når sommeren er over os, går Byen Forfra-redaktionen, på sommerferie. Men mens du daser i solsengen, skal du ikke undvære os, så vi har lavet en lille serie sammen med en tidligere gæst, der tager en kort status på nogle af de emner, som vi før har berørt. I dette afsnit handler det om Danmark, som ser sig selv som cykelland, men måske er ved at blive et billand. Gæst: Sidsel Birk Hjuler, strategisk mobilitetsrådgiver i Urban Creators. Vært: Lars Fjendbo Møller fra DAC. Byen Forfra er normalvis en optagelse fra Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Denne episode er altså en Sommerspecial. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.

USA's økonomi har fart på, også selv om forbrugertilliden er lav. Siden 2022 har denne ellers ofte gode indikator ikke fungeret så godt, men nu er spørgsmålet så blandt andet, hvor meget centralbanken vil gøre for at få folk til at holde lidt mere igen.

Måske husker du Jan fra TV2-udsendelsen Spillet om børnene? Den blev sendt i 2025, og dengang havde han ikke kontakt til sine børn. Siden da har hans sag taget en overraskende drejning. Det skyldes dog ikke, at han og børnene har fået hjælp i Familieretshuset. Tværtimod. Hør, hvordan det går i dag.

Norges papprins er dømt voldtægtsmand og seriekrænker. Det var rystende, da Marius Borg Høiby, søn af kronprinsesse Mette-Marit og stedsøn til kronprins Haakon, blev anholdt og sigtet for vold mod sin kæreste i 2024. Siden udviklede sagen sig til 40 tiltalepunkter om (søvn)voldtægter, seksuelt krænkende adfærd, mishandling, vold, trusler, chikane, narkobesiddelse og meget mere. 29-årige Borg Høiby har anket dele af dommen, og sagen er dermed ikke slut endnu. Men hvordan kom det så vidt, at et medlem af den mest privilegerede familie i Norge endte på så mørk og destruktiv en bane, når han er vokset op med ressourcer og muligheder i overflod? Dagens ekstraafsnit er et overblik over Marius Borg Høibys omfattende synderegister og de kvinder, han har gjort voldsomt fortræd. Vi begynder ved begyndelsen omkring årtusindeskiftet, da det skabte røre, at en enlig mor til en lille lyshåret dreng med isblå øjne kunne gifte sig til Norges trone. Assisterende research: Anne Niluka IversenAssisterende klip: Anders Eske Musik: Bensound Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, kan du få hjælp og rådgivning hos Center for Voldtægtsofre døgnet rundt. Læs mere på www.voldtaegt.dk. Du kan ringe til Lev Uden Vold på 1888, også døgnet rundt, hvis du er berørt af vold i en nær relation. Ring altid 112 eller 114 i akutte situationer.

Frederik Ottosen er tilbage i det lyserøde studie for at give en update på sit kærlighedsliv. For hvad er der sket siden sidst han sad her og fortalte, at han stadig havde et håb om at finde den romantiske gnist med Mai? Og så spiller han et lydklip fra hans nye kæreste, som viser, hvordan hans medvirken i 112 For Knuste Hjerter har haft full cirkle betydning for hans nye kærlighed…

Når sommeren er over os, går Byen Forfra-redaktionen, på sommerferie. Men mens du daser i solsengen, skal du ikke undvære os, så vi har lavet en lille serie sammen med en tidligere gæst, der tager en kort status på nogle af de emner, som vi før har berørt. I dette afsnit skal det handle om Københavns Boulevard. Nærmere bestemt forslaget fra tegnestuen Kragh og Berglund, der handler om at indsnævre og begrønne den fem km lange boulevard, der løber gennem København fra Kløvermarken til Bispeengbuen. Gæst: Viktor Blicher Forchhammer, arkitekten bag forslaget. Sidst han var med i podcasten, var i august 2026.  Vært: Lars Fjendbo Møller fra DAC. Byen Forfra er normalvis en optagelse fra Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Denne episode er altså en Sommerspecial. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.

I denne podcast er Strandby havn i fokus. Historisk skal vi tilbage til 1879, før man så småt begyndte bygningen af havnen med plads til 6-8 både, og fiskerne byggede selv havnen med de bare næver. Siden er havnen blevet udbygget adskillige gange og endnu en udvidelse er sendt til høring i 2026. Havnen er stadigvæk byens livsnerve og har bevaret sin private status. I dag er det ikke kun fiskekutterne, der fylder i havnemiljøet, men også store virksomheder og en stor Marina. Jeg har inviteret formanden for Strandby fiskeriforening og Strandby Fiskerihavn Claus Hjørne Pedersen, i studieti studiet. Hvad er det for en udvidelse man ønsker? Hvordan ser fremtiden ud for havnen og for fiskeriet efter formandens mening? Hør et spændende og livsbekræftende interview med og om Claus Hjørne Pedersen For produktion Gitte Hansen

I denne special-episode dykker vi ned i historien om Uniradioens største redaktion: Filmmagasinet Nosferatu. Vi spoler tiden tilbage til 1992, hvor to gamle venner erindrer sig en tid uden hjemmesider og e-mails. Dengang vi havde lyttere igennem og spillede lige det musik, vi havde lyst til. Det ændrer sig for den nye Nosferatu-generation, der skal forholde sig til musikrettigheder og det nye, store lydmedie, podcasten. Kom med ind i fællesskabet, nørderierne og passionen for film og øl. Medvirkende: Ene Katrine Rasmussen, Sussanne Vendelbo, Christian Tykskov, Claus Nygaard Petersen, Karoline Balstrøm og Emil Bajlum Vært: Sarah Eline Nygaard Tilrettelæggelse: Sara Sund Madsen og Amalie Isen

En af Claus' første gerninger efter en større fusion var at etablere et governance board. Ikke for at skabe mere styring eller flere møder, men for at træffe bedre beslutninger. Siden har boardet været en central del af NIRAS' arbejde med at prioritere, afveje og skabe retning på tværs af en kompleks organisation med høj faglig autonomi.Dagens gæst i Dataklubben er Claus Birkholm – CIO i NIRAS og årets CIO i 2025.Foruden governance boardet tager vi fat i et af de varmeste emner på CIO-agendaen lige nu: Copilot, ChatGPT Enterprise eller Claude? Claus deler sine erfaringer med at navigere i et marked, hvor AI-udviklingen går hurtigere end beslutningsprocesserne. For hvordan skaber man både frihed til innovation og kontrol med sikkerhed, økonomi og governance?Vi taler også om NIRAS' næste skridt på AI-rejsen. For personlig produktivitet er én ting. Noget andet er at flytte AI ind i værdikæden gennem agenter og løsninger, der skaber værdi i forretningen og ikke kun hos den enkelte medarbejder.Det blev den sidste episode, inden Dataklubben går på sommerferie – men vi vender selvfølgelig stærkt tilbage efter sommerferien.Du ønskes god lyttelyst & en dejlig sommer ☀️

Hver år udsættes tusindvis af franske børn for seksuelle overgreb. Det gjorde 11-årige Lyhanna også. Siden er hun blevet fundet dræbt, og den lokale tragedie har sendt rystelser gennem hele Frankrig. Franskmændene har nået et bristepunkt og kræver handling på området. Derfor går mange på gaderne i disse dage, mens nogle af landets mest magtfulde politikere udsættes for massiv kritik. De kræver et opgør med en dybt forankret kultur, som de ikke længere vil tolerere. I dagens afsnit fortæller Frankrig-korrespondent Tine Kirkensgaard Hansen om, hvordan lige netop denne sag blev dråben, der fik bægeret til at flyde over i et land, der i årtier har accepteret seksuelle overgreb mod børn, og om hvorfor det har taget så lang tid for landet at råbe op. Vært: Johanne Lerhard Producer: Jonas Bach-Madsen Research: Josephine Quiñones Redaktør: Line Prasz Har du fået downloadet vores nye app Politiken Lyd? Politiken Lyd er vores helt nye abonnement med eksklusive podcasts og artikler i én app. Prøv 3 måneder for 99 kr. her.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jasmin Cyano Jasmin besøger det lyserøde studie igen for at fortælle, hvad der er sket i hendes kærlighedsliv siden sidst. Hun fortæller om overvældende reaktioner på hendes afsnit, om i dag at være i et forhold, hvor hun drømmer om børn og bryllup indenfor nærmeste fremtid og om at have en tidslinje i hovedet for, hvornår hvad skal ske i ens liv og skulle matche den med ens partners anderledes forventninger.

Siden 2018 har vi hver uge haft en ny gæst i studiet med vendelbo relationer og i dag har jeg til ugens podcast inviteret Peter Kaare Lorentzen. Mens han stadigvæk var barn flyttede han og familien fra Møgelkær til Jerup, hvor hans far havde fået job på Kragskovhede. Peters første syv klassetrin var på Jerup skole, herefter tog han realeksamen på Strandby skole. I 1978 blev han ansat som afløser på et plejehjem, og første trin til drømmen om at blive sygeplejerske, blev taget. Peters store interesse for mennesker førte ham dog ned af andre veje, og han startede som portør på Frederikshavn Sygehus, hvor han igennem en længere periode arbejdede som kapelansvarlig. Hvad laver man rent faktisk på et kapel på Frederikshavn Sygehus, og hvad sker der når man dør på et sygehus? I dag arbejder han i psykiatrien i Frederikshavn, hvilket han er meget glad for. Peter er fyldt med vendelbolune og humor, og du kan glæde dig til flere rigtig sjove anekdoter. En udsendelse med både alvor og grin. For produktion Gitte Hansen

I denne andre episoden om EM i 2000 starter vi med landslagssjef Nils Johan Sembs vanskelige uttak av troppen til mesterskapet, generalprøven mot storfavoritt Italia på Ullevaal og selve EM i Belgia og Nederland. Skader på midtstoppere, sjokkseieren over Spania, en horribel oppladning til Slovenia-kampen og til slutt den miserable og dramatiske EM-exiten med Semb på alle fire på gresset i Arnheim er naturlige stolper. Siden har ikke Norge spilt en mesterskapskamp. Nå, 26 år senere, er en ny generasjon spillere og trenere på vei til USA for å prøve lykken; hvordan står dagens landslag seg mot det Semb mønstret i 2000?Programleder: Jonas Bergh-Johnsen Episoden kan inneholde målrettet reklame, basert på din IP-adresse, enhet og posisjon. Se smartpod.no/personvern for informasjon og dine valg om deling av data.

Det er nu 70 dage siden, Danmark gik til valg. Siden da har vi været igennem tre kongerunder, spekulationer om en midterregering 2.0 og måske endda udsigten til en blå regering med Troels Lund Poulsen i spidsen. Men sådan skulle det ikke gå. I dag blev den nye regering præsenteret - en ny firkløverregering, som den selv kalder sig. Nu er forventningerne høje til den nye regering, der består af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og de Radikale. Så hvad vil den? Hvordan skal den arbejde og finde sine flertal? Og hvor er overraskelserne på ministerholdet? Det svarer Politikens politiske analytiker, Elisabet Svane, på i dagens afsnit. Vært: Kathrine Rossau Producer: Jonas Bach-Madsen Research: Josephine Quiñones Redaktør: Nina KraghSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Rune Lykkeberg har i denne uge talt med den israelsk-amerikanske forfatter, historiker og folkemordsforsker Omer Bartov, som netop har udgivet bogen 'Israel – What Went Wrong'. --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er den israelsk-amerikanske forfatter og historiker Omer Bartov, som netop har udgivet bogen Israel – What Went Wrong (2026). Omer Bartov er selv født i Israel i 1954, er vokset op i landet og var soldat under Yom Kippur-krigen i 1973. Han oplevede også at blive voldsomt såret under senere kamphandlinger. Siden rejste han til USA, hvor han har undervist og boet siden 1979. I dag er han professor på Brown University, hvor han er specialist i folkemord. Han er en af verdens førende folkemordsforskere og professor i det, der hedder Holocaust and Genocide Studies. Omer Bartov sagde kort efter den 7. oktober 2023, at Israels svar ikke var et folkemord. Han gjorde opmærksom på, at kriterierne endnu ikke var opfyldt, men nogle måneder senere i foråret 2024 skrev han et nyt essay, hvor han argumenterede for, at der nu var tale om et folkemord. Det skriver han også om i sin bog. Omer Bartov har i snart et halvt århundrede været en stor intellektuel forsker og forfatter, der har blandet sig i den offentlige debat, råbt alarmeret op imod besættelsen af palæstinenserne og deltaget i forskellige former for protester mod det, som han kalder for Israels apartheidregime. I sin seneste bog trækker han en linje tilbage til grundlæggelsen af staten Israel og det faktum, at israelerne aldrig gav sig selv en forfatning, samt til den lovløshed, som findes i toppen af det israelske system i dag. Han understreger, at det ikke er sådan, at vi har højrepopulisten Netanyahu på den ene side og det liberale Israel med Højesteret på den anden side – de to fronter er ikke fronter for eller imod besættelsen af palæstinenserne. Faktisk har besættelsen, ifølge Bartov, fundet sted med Højesterets implicitte samtykke. Så det, der skulle være den øverste instans til at drage politikerne og den udøvende magt til ansvar – den instans, som hundredtusindvis af liberale israelere har forsvaret imod det, der blev kaldt det juridiske kup fra Netanyahu – har i virkeligheden, ifølge Bartov, været med til at begå den konstitutionelle misgerning, det er at acceptere et apartheidregime og et besættelsesregime. Alt det, kan du høre mere om i denne uges langsomme samtale med Omer Bartov.

For første gang siden 1980 koster det nesten ingenting å forsikre porteføljen mot et fall. Peter forklarer hvorfor skjevheten i opsjonsmarkedet har snudd, og hva det egentlig sier om optimismen der ute. Pluss: SpaceX er ikke et rakettselskap, det er et datasenterselskap i forkledning. Og vi trekker linjene tilbake til krakket i 1987 og portfolio insurance, denne gangen med agentisk handel i hovedrollen.00:03 Intervjuet på YouTube med E-tjenestens Mikael Schjelderup00:05 Volatility smirk fra 1987: Peter forklarer skjevheten i opsjonsmarkedet00:16 25 delta og risk reversal: hvordan man leser nedsiden00:17 Skjevheten har snudd: billig fallforsikring for første gang siden 198000:30 Punktene i rapporten: feila statsauksjoner og margingjeld opp 53 prosent00:32 SK Hynix 2X tidoblet på et halvår, og kapitalflukt fra Sør-Korea00:34 Resesjonsvarsel fra lastebilene og de tomme oljelagrene00:42 Hvilken bransje er SpaceX egentlig i?00:44 Avtalen med Anthropic og Colossus: en skjult hyperscaler til 1,25 milliarder i måneden00:48 Anthropic slipper Opus 4.8, og compute-regningen som skremmer folk00:52 Micron over 1000 milliarder dollar og DRAM-ETF-en opp 65 prosent00:55 Mangel på kritisk tenkning og agentisk token-forbruk01:02 SpaceX-lockup, Tesla-investorbasen og indeksforvalterens fangens dilemma01:07 Portfolio insurance og krakket i 1987: hva agentisk handel kan gjenta01:18 Sponsa tema: gull, Incrementum-grafen og veien tilbake til 1980-nivåene01:23 India ber folk slutte å kjøpe gull01:30 Howard Lindzen og second order-effekten av inflasjonens andre bølge01:38 Ukens markeder: tankrater opp 711 prosent, Nikkei på ny all time high, Oslo Børs01:40 Ukraina: Madyar, dronekrigen og det fire mil brede ingenmannslandet01:52 Hypersoniske missiler mot sivile og Lavrov som ber ambassadene evakuere02:00 Nagasaki, taktiske atomvåpen og Putins 15 000 livvakterEpisoden presenteres av Skygard. Norsk datalagring i Norge. skygard.no Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

En shitstorm i medierne startede Anders Ladekarls tid i toppen af Røde Kors. Stormen havde ikke ham i centrum, til gengæld tog den fem år at komme over. Siden har han gjort sit for at trække Røde Kors dybere ind i dansk politik. Ajour sender et afsnit af podcasten Altinget Civilsamfund med Ladekarl som gæst – i anledning af Røde Kors' første 150 år i Danmark.Gæst: Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde KorsVært: Gitte Ballenstedt, vært på podcasten Altinget Civilsamfund Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 3 måneders Podimo til 9kr.I dagens afsnit taler vi om, hvad der er sket i Annes kærlighedsliv, siden sidst hun sad i det lyserøde studie. Sidst stod hun nemlig midt i et brud, boede på lejlighedshotel og havde lige mistet sin hund til sin eks i kaosset. Siden sidst har hun været forelsket igen, oplevet langdistance, blevet forladt på sms, fået knust sin hjerte, gennemgået healing girl era og I dag står hun midt i sin sex and the city single girl sommer…

Hormuzstredet forblir så godt som stengt. Kun svært få laster slipper gjennom. Omtrent 30 norske skip er innelåst i Persiabukta. Hva er det verste scenariet rederinæringen planlegger for akkurat nå? Med Knut Arild Hareide, administrerende direktør i Norges Rederiforbund. Programleder Sindre Heyerdahl og produsent Erik Holm-Nyvold. Ansvarlig redaktør Lars Håkon Grønning. Hør E24-podden der du hører podkast. Analyser, nyheter og innsikt i business og næringsliv. E24-podden ble i mai 2025 kåret til årets aktualitetspodkast under Medieprisene i Bergen.

Cannes 2026: I denne første episoden fra årets Cannes-festival retter vi blikket mot filmene vi har sett i løpet av de innledende dagene på Croisetten, fra både sideseksjoner og hovedkonkurransen. Uten de helt store, eksplosive skandalene eller de åpenbare mesterverkene å rapportere om, fokuserer samtalen på et knippe titler som på den ene eller andre måten har gjort inntrykk. Siden vi har sett litt ulike filmer de første dagene, er vi også innom mye forskjellig – som viser variasjonen i årets program. Vi snakker blant annet om Butterfly Jam av Kantemir Balagov (som utforsker maskulinitet i en familie tilhørende den tsjerkessiske diasporaen i New Jersey), det franske dramaet Garance med Adèle Exarchopoulos (om en skuespillers nedadgående spiral), og den amerikanske snakkisen Club Kid – regidebuten til Jordan Firstman, som selv spiller hovedrollen. I tillegg forteller vi om førsteinntrykkene fra den japanske Yukiko Sodes All the Lovers in the Night og László Nemes' nye film Moulin. Ved mikrofonene (og langs kafébordene) sitter Montages-redaktør Karsten Meinich, Ragnhild Pedersen fra Vega Scene og Chloé Faulkner fra Filmklubbforbundet. God lytting!

Det er en fjord langt væk fra alt, helt oppe i Alaska. Alligevel får en begivenhed der forskere over hele verden til at spærre øjnene op, og jorden til at ryste i 36 timer. Det viser sig at være en tsunami, som ingen rigtig har set. Og som ville have været en katastrofe, hvis der havde været mennesker netop i den fjord den morgen. Men hvad var det, der udløste den? Skal vi forberede os på flere af den slags voldsomme begivenheder? Og hvordan kan de forandre verden, som vi kender den, i fremtiden? Det spørger vi Politikens videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, om i dag. Vært: Kathrine Rossau Producer: Jonas Bach-Madsen Research: Karoline Bentzen Redaktør: Line PraszSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Storbritannien står lige nu midt i en regeringskrise, hvor premierminister Keir Starmer kæmper for sit politiske liv. Det får de i forvejen høje renter til at stige endnu mere, og lægger pres på den britiske økonomi, som i forvejen har det sløjt. Chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann forklarer i denne uges udgave af Det, Der Tæller, hvorfor Brexit er endt med at være så dårlig en forretning for Storbritannien. Gæst: Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank Vært: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør på FinansSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Siden 2014 er slankekonceptet Sense eksploderet ud over Danmark og nu har det også bredt sig til de fleste af vores nabolande. Derudover har Sense på usædvanligvis i høj grad nået provinsen, før konceptet først fornyligt, er ved at vinde indpas i de større danske byer. Ophavskvinden Suzy Wengel har nu solgt flere hundredetusinde bøger og ligner ikke en, der er ved at stoppe. Sense er baseret på nogle ret simple guidelines, som Suzy selv har formet med hjælp fra den videnskabelige litteratur, mens hun kæmpede med sin egen vægt. NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2018-09-29. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Siden folketingsvalget har partierne forhandlet om at danne en ny regering. Det har nu varet i rekordlang tid, 45 dage, og i den tid står mange opgaver i ministerierne stille. Så hvilke konsekvenser har de langtrukne forhandlinger? For nylig kom det frem, at den dømte overgrebsmand Jeffery Epstein har efterladt sig et selvmordsbrev. Det påstår hans tidligere cellekammerat i hvert fald, nu er brevet så offentliggjort. Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201, ligesom du har mulighed for at chatte med Livslinjen. Ring 112, hvis situationen er livstruende. For bare få år siden talte man om olieskam i Norge, men nu vil man - I energikrisens tjeneste - genåbne omdiskuterede gasfelter og lede efter endnu mere olie. Så hvor er skammen blevet af? Vært: Amalie Schroll Munk. Medvirkende: Peter Loft, fhv. departementschef, Skatteministeriet. Joakim Reigstad, journalist og nordisk korrespondent på NRK.

Måske står Trump selv bag? Sådan lyder en af de mange konspirationer efter et skyderi og angreb lørdag på Hilton Hotel i Washington, hvor præsident Trump befandt sig. En 31-årig mand er nu anholdt for at ville begå et attentat mod USA´s præsident. Siden er debatten om iscenesættelse eller ej eksploderet. Har konspirationsteoretikerne vundet over fakta? Hvad fortæller gerningsmanden og hans manifest os? Vinder martyren Trump - igen? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Matias Seidelin, USA-kender, forfatter til bogen: "Game over there" Michael Jarlner, international kommentator Politiken Naser Khader, tidl. senior Fellow Hudson Institute, Washington, præst Eva Svavars, Partner Lead Agency Jacob Heinel, USA-korrespondent Berlingske, Washington DC Lukas Lunøe, Presse- og kommunikationsrådgiver, Enhedslisten Tilrettelægger: Frederikke Ernst Vært: Gitte Hansen

Italienske kindkys, tysk begejstring og franske jubelråb. Siden begyndelsen af hans anden præsidentperiode har Donald Trump badet i støtte fra den europæiske højrefløj, som har taget ham til sig som en tæt allieret i kampen for nationalisme på tværs af kontinentet. Indtil nu. For Trumps stærke bånd til politiske stjerner i lande som Italien, Tyskland og Frankrig er begyndt at løsne sig. Faktisk ønsker nogle at kappe dem helt. I dag taler vi med Politikens EU-korrespondent, Karin Axelsson, om, hvordan lykkemønten Trump forvandlede sig til en forbandelse for den europæiske højrefløj. Og om, hvordan det kan forandre det Europa, som Trump længe har ønsket at svække. Vært: Johanne Lerhard Producer: Jonas Bach-Madsen Research: Karoline Bentzen Redaktør: Line PraszSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Flere nordmenn sliter med psykiske plager og søvnvansker, og andelen som strever med trang økonomi, er blitt større, viser en fersk undersøkelse. Heldigvis er det også noen lyspunkter. Vi oppsummerer nyhetene for deg, i dag også om hvilke studier som er mest populære.

I nytårstalen 2020 sagde statsminister Mette Frederiksen, at flere udsatte børn skulle bortadopteres for at vokse op med "tryghed, kærlighed og stabilitet". Siden er antallet af børn, der bortadopteres fra deres biologiske forældre mere end fordoblet og havnede sidste år på 39. Men i DR-dokumentaren "Når Staten bortadopterer", kritiserer flere eksperter kommunernes håndtering af sagerne - især at over halvdelen af de tvangsbortadopterede børnene må vente op til 3 år på at få et stabilt hjem. Samtidig viser en undersøgelse fra Rigsrevisionen, at centrale dele af loven ikke bliver overholdt i næsten syv ud af ti sager om anbringelser af børn. Så bør vi stoppe for tvangsbortadoptionerne, indtil der er bedre styr på sagsbehandling og ventetider? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Sandra Abild, socialrådgiver, tidligere myndighedsleder i en række kommuner Rasmus Balslev, regionsformand, dansk socialrådgiverforening Camilla Fabricius, folketingsmedlem, Socialdemokratiet Jytte Mielcke, klinisk børnepsykolog og har gennem to årtier været børnesagkyndig dommer i sager om tvangsfjernelse Katrine Daugaard, folketingsmedlem, LA Vært: Kaare Svejstrup Producer: Nina Lorenz Grimstrup

Siden nullerne er den gennemsnitlige IQ – målet, vi bruger til at angive vores kognitive færdigheder – faldet så markant i USA, at forskeren, der sad og kiggede på resultaterne, følte, hun var med i en dyster science fiction-film. Så dumme var folk blevet. Og det gælder ikke kun i USA. For vi europæere er også blevet dummere. Eller … er vi? Det vælter frem med bøger, særudgivelser og artikler, der alle forholder sig til spørgsmålet om, hvorvidt vi som civilisation er flot i gang med at blive dummere. Hvorfor er børn og unge blevet dårligere til at læse? Gør sociale medier os dummere? Gør ai os dummere? Vi graver os ned i dumhedens guldalder med Politikens Søren Korsholm i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Siden 1908 har FIFA styrer og organiseret international fodbold her på kloden... 200 lande er med og de sneste 10 år har organisationen i den grad været udsat for angreb. Angreb og anklager om Korruption, brud på menneskerettigheder og bestikkelse. Mistænkelige VM-tildelinger til pengestærke nationer med olie i undergrunden. Det er også FIFA der synes at det var da bare en herrefed ide at lave en stor gylden fin FREDSpris - og gi den til Donald trump Nu er FIFA klar med årets soundtrack til VM i fodbold. K-Live dissekerer slagsangen og ser på fodboldsangens historie. Medvirkende: Felix Rothstein, journalist og forfatter Johan Klint Sandberg ; teaterinstruktør Søren Martinsen ; billedkunstner Michael Eigtved; lektor i teater- og performancestudier Luna Ersahin - forsanger i AYSAY Vært: Jesper Dein Producer: Lasse Lauridsen Redaktør: Lasse Lauridsen

Roy Jacobsen (1954–2025) var en av Norges store fortellere, som framfor noen i sin generasjon har skildret framveksten av sosialdemokratiet og det moderne Norge gjennom sine folkekjære og prisvinnende romaner.Jacobsen debuterte i 1982 med novellesamlingen Fangeliv, som han fikk Tarjei Vesaas' debutantpris for. Siden da ga han ut mer enn 25 bøker, som er oversatt til over 40 språk. Sitt store gjennombrudd fikk han med romanen Seierherrene, som raskt ble folkelesning. Det er en familiekrønike og en arbeiderklasseroman som strekker seg over tre generasjoner, fra hardt liv på Helgelandskysten på tidlig 1900-tall og til drabantbytilværelse i Oslo mot slutten av det samme århundret. Som første nordmann ble han nominert på kortlisten til den internasjonale Bookerprisen – for De usynlige, første bok i Barrøy-serien. Nettopp det å skildre livene og gi stemme til de usynlige blant oss kan sies å ha vært et hovedprosjekt for Jacobsen, som har gitt oss levende skildringer av småkårsfolk før, under og etter andre verdenskrig, både fra Helgelandskysten og fra hovedstaden.Forfatterkollega Thorvald Steen har i likhet med Jacobsen alltid hatt det sosiale engasjementet og blikket for de usynlige i sitt forfatterskap. I dette personlige foredraget vil han snakke om Jacobsens betydningsfulle forfatterskap, og et mangeårige vennskap som strakk seg fra Dønna til Istanbul, og som kjennetegnet en felles interesse for litteratur, historie, politikk, psykiatri og fotballaget Skeid.I 2025 mistet norsk litteratur flere sentrale forfattere. Denne foredragsserien gir en innføring hver av forfatterne, og om betydningen de har hatt og fortsatt har for norsk litteratur. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mary Shelley var atten, da hun sommeren 1816 ved Genevesøen blev udfordret af bl.a. Lord Byron og Percy Bysshe Shelley (hendes senere mand) til at skrive en uhyggelig historie. Ud af konkurrence, regnvejr og et mareridt voksede en fortælling om Victor Frankenstein — en ung videnskabsmand, der skaber et monstrøst liv og derefter flygter fra ansvaret. Romanen udkom anonymt i 1818; i dag er navnet og Monstret overalt i popkulturen. Mary Shelley skrev videre efter Percys druknedød i 1822, men Frankenstein blev hendes mest læste værk. Fastfrosset i en rammefortælling på Nordpolen Bogen starter ikke med Victor, men med Robert Walton, en kaptajn på vej mod Nordpolen. Han skriver breve hjem til sin søster om ensomhed, ære og drømmen om at opdage noget nyt. Da skibet sidder fast i isen, møder han en udmattet fremmed — det er Victor, som brænder på at fortælle sin historie. Bogen er bygget som lag i lag. Victor fortæller om sin familie, sit studium og sit eksperiment. Siden får skabningen selv lov til at tale. Det er en langsom, bekendelsespræget roman med få gyserstød og meget følelsesregister. Film har gjort selve skabelsen til et stort klimaks; hos Shelley er den næsten en fodnote. Victor vender monstret ryggen Victor skaber sit væsen og vækker det til live om natten. Da han ser resultatet, stikker han af. Han lader det ligge alene. Monstret vandrer ud i verden uden sprog og uden nogen, der kan forklare det, hvem eller hvad det er. Det finder en hytte ved en skov og tilbringer måneder med at iagttage en fattig familie udefra. Sådan lærer det sproget. Sådan opdager det, at det er forladt og frygtet. Til sidst opsøger monstret Victor og kræver ét: en ledsager. Et andet væsen som det selv. Victor nægter. En for en dræber monstret Victors familie Monstret tager hævn. Det begynder med Victors lille bror William, som det dræber i skoven. En ung kvinde i familien, Justine, mistænkes for mordet. Der holdes retssag. Victor ved, hvad der virkelig skete — men han tier. Justine dømmes og henrettes. Siden dræber monstret Elizabeth, den kvinde Victor gifter sig med. Det sker på deres bryllupsnat. Victor begiver sig nordpå for at jage monstret — og det er her, Walton finder ham i isen. Hvem var egentlig værst? Victor dør ombord på Waltons skib, udmattet af sin jagt på monstret. Monstret dukker op ved liget og holder en tale. Ikke en trussel — et forsvar. Det siger, at det var et ubeskrevet blad. At det rakte ud til mennesker. At de skød på det og slog det og jog det væk. At det bare reagerede på, hvad det mødte. Walton er blind over for det. Fra det øjeblik, han mødte Victor på isen, så han kun et ædelt menneske med store tanker. At Victor tav under Justines retssag, mens en uskyldig blev hængt — det registrerer Walton ikke. Han beundrer Victor til det sidste. Monstret beslutter sig for at dø. Det vil tage nordpå og brænde sig selv. Det er det eneste væsen i fortællingen, der rent faktisk tager konsekvensen af sine handlinger. Victor flygtede og tav. Walton ville hellere lade sin besætning dø i isen end vende sydpå. Jens og Anders har SCIFI SNAKKET Frankenstein; or, The Modern Prometheus. Vurderingen Jens: ⭐⭐ (to stjerner — “kunne have været én”). Store dele af bogen føltes som kamp mod pacing og familieudredninger; det var især slutningen med Walton og monstret, der løftede oplevelsen og gjorde temaet tydeligt. Anders: ⭐⭐⭐⭐ (fire stjerner; “overvejet fem” af nostalgiske grunde). Genlæsningen ramte ham: Han lod sig rive med af det romantiske drama, og han har et særligt forhold til bogen fra universitetstiden — plus respekt for det kulturelle aftryk gennem 200 år. Til sammenligning har SCIFI SNAKs Goodreads-gruppe i skrivende stund en gennemsnitsscore omkring 4,04/5 på Frankenstein blandt dem, der har læst og bedømt den — så her er Anders mest i sync med lytterne. Shownotes til episoden om Frankenstein Siden sidst Anders Så Project Hail Mary i forpremiere (Ryan Gosling som Ryland Grace, Rocky-alienen, “let’s science the shit out of this”-vibe); sammenligner med The Martian. Har læst Good Morning, Midnight (Lily Brooks-Dalton) — bog bedre end Netflix-filmen for ham. Har læst The Water Knife af Paolo Bacigalupi — brutal klimathriller i det tørre USA. Nævner femte sæson af For All Mankind (premiere 27. marts 2026). Har ikke set The Bride (Maggie Gyllenhaal) — blandet omtale. Jens Trailer til Dune Messiah / tredje Villeneuve-Dune — og lidt “Timothée-overeksponering”. Læser There Is No Antimemetics Division (qntm) — “weird” puzzle-anti-mem; stor anbefaling. Har lyttet til podcasten Læs den om Frankenstein (afsnittet “Læs den ikke!”). Podcasten The Big Picture nævnt i forbindelse med Oscar-snakket om Project Hail Mary og Dune 3. Lytternes input Henning har en udgave med Bernie Wrightsons illustrationer (kan lånes på biblioteket); synes bogen er kedelig, men vil gerne lytte med. Lise roser stemningen i bogen og understreger, at film og bog ikke ligger tæt — hovedpointer kan gå tabt i filmfortolkninger. Kristoffer (m.fl.) har set Guillermo del Toros Frankenstein uden at blive fanget; leder stadig efter “den perfekte” adaptation. Anbefalinger fra lyttere Søren Trussel: The Tourist — tids-turisme som almindelig industri; turistguide der holder styr på tidsrejsende. Per: Slow Gods af Claire North — sammenlignes med Ann Leckie og Adrian Tchaikovsky; ultrakapitalistisk “Shine”-verden og udødelighed. Næste gang Episode 136: Slow Gods af Claire North — pligtlæsning når Leckie- og Tchaikovsky-sammenligninger flyver, men vi er også spændt på, om hypen holder. Kommentarer, input og snak: scifisnak.dk.SCIFI SNAK findes også på Mastodon og i Fediverse — se evt. guiden her.

Nu er der ikke rigtigt mere, politikerne kan gøre. Kampagnebussen er kørt i garage, den sidste hånd er trykket, og den sidste pamflet er delt ud. Nu skal millioner af vælgere sætte deres kryds, så vi kan få en ny regering. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ spørger vært Bo Søndergaard, hvad der egentlig er sket, siden Mette Frederiksen udskrev valg fra Folketingets talerstol 26. februar. Siden har vi fået utallige meningsmålinger, endnu flere udspil og været på højskole med partilederne og lært, at man faktisk kan lave en politisk giftig musikquiz. Så hvad er der kommet ud af alle de anstrengelser? I studiet er Elisabet Svane og Noa Redington. Producer er Stella Buur Rasmussen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi kender lyden. Vi kender billederne. Når Hollywood fejrer sig selv og resten af filmbranchen, er det den helt store glimmerkanons fornemmeste øjeblik. Første gang en af de gyldne Oscar-statuetter blev uddelt, var mere ydmygt i 1929 til en privat middag på et hotel i Hollywood. Siden er Oscar-showet blevet en af årets største aftener i filmverdenen, og selv om færre ser med, trækker uddelingen stadig millioner af tilskuere.Men for nogle af de film, der vinder en Oscar, går det mere trægt med at få trukket folk i biografen. En af dem er årets helt store vinder – 'One Battle After Another', der blandt andet tog prisen for Bedste Film. I dag spørger Line Prasz filmkritiker Ann Lind Andersen, hvor filmbranchen er i dag, når en film kan vinde Oscars hovedpris – selv om næsten ingen gider at se den i biografen?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Han havde lovet, at han ville afslutte USAs endeløse krige ude i verden. Siden da har Trump indledt den ene militæroperation efter den anden, og sidste lørdag gik han til angreb på Iran. Krigen har allerede fået store konsekvenser og i USA ser store dele af Trumps egen MAGA-base den som decideret forræderi. Så hvorfor har Trump startet den krig mod Iran? Rasmus Sinding Søndergaard, forsker i amerikansk udenrigspolitik ved DIIS, fortæller om motiverne bag Trumps operation Epic Fury. Vært: Simon Stefanski.

Mojtaba Khamenei er utpekt som ny leder i Iran etter at faren hans, ayatolla Ali Khamenei, ble drept i et amerikansk-israelsk angrep på krigens første dag. Men makten i Iran kommer med en ekstrem risiko. Vi oppsummerer nyhetene for deg, i dag også om at Bodø/Glimt spiller om kvartfinaleplass i Champions League i kveld.

Den første konkurransekampen i 2026 nærmer seg med stormskritt, og et panel bestående av Lars, Patrick og Galåsen setter seg i toppen av en skyskraper for å lade opp. Årsmøtet i Sportsklubben er overstått, og det hele må sies å ha gått rolig for seg. Prestasjonene i de siste treningskampene har variert, og skadesituasjonen gjør det mer aktuelt med flere spillere inn. Ellers blir det prat om potetgull, panting av flasker, den nye drakta og Patricks enorme appetitt, før panelet vender blikket mot Hamar og Briskeby.Podkasten produseres av Mottaket Media og inneholder annonsering.

Cuba er midt i en av sine verste kriser noensinne. Nå varsler FN om en mulig «humanitær kollaps». Samtidig spisser forholdet til USA seg mer til. Hvordan mistet Cuba alle sine venner? Og hvordan har det blitt så ille som det er nå? Med sosialantropolog og tidligere taxisjåfør i Havanna, Ståle Wig. Foto: Jan Tomas Espedal

Hva kan skole- og utdanningshistorie fortelle oss om dagens skole? Hvordan endte vi opp med den skolen vi har idag, og hvilke ideer og politiske bestemmelser har vært med på å forme den? I de nye doktoravhandlingene til Simon Malkenes og Elise Djupedal, begge to avlagt ved NTNU i fjor høst, og som begge har fått langt mer oppmerksomhet i offentligheten enn hva en gjennomsnittlig doktoravhandling vanligvis får æren av, får vi mer innsikt i noen av de tema og debattene som har vært med på å prege den norske skolen. Vi snakker om Elises arbeid med timetallsøkninger i grunnskolen, og om Simons utforskning av humankapitalteorier og deres innflytelse på norsk skolepolitikk.  Hva er det egentlig som skjer når skolereformer skal gjennomføres, hvor gjennomtenkt og planlagt er det hele, og hvorfor er det så vanskelig å frigjøre seg fra de reformer som allerede er gjort? Er det kraften i de bedre argumenter som får råde i skoledebatten, eller må vi litt dypere ned i de mer usynlige maktspillene for å forstå hva det er som foregår? Og hvorfor bør skoleforskningen begynne å fokusere mindre på de store reformene og utredningene, og mer på de mer anonyme men desto viktigere tekstene som det norske skolebyråkratiet produserer? Vi snakker også om skoledebatten i etterkrigstiden, om sentralisering, fremskrittstro, forskjellene på bygdeskolene og byskolene, enhetsskolen og Forsøksrådet, Jens Bjørneboes Jonas, ulike kunnskapsformer og deres innflytelse på den norske skolen, om hvordan både Høyre og Arbeiderpartiet var med på å dra skolen i samme retning, men også uintenderte konsekvenser av politiske valg og stiavhengighet, leken og barndommens egenverdi, hvilke erfaringer de har gjort seg fra deltakelsen i den offentlige debatten om skolen, og mye annet.  Både Simon og Elise er tidligere gjester på podkasten, i henholdsvis episode 93 og 120. Da snakket vi om doktorgradsprosjektene deres i en tidlig fase av arbeidet, mens vi idag skal vi få høre om det endelige resultatet, og om hvordan det har vært å arbeide såpass intenst med disse tema i fire-fem år. Dette er dessuten første gangen de to opptrer sammen i en diskusjon av deres arbeider.  Siden dette ble en lang prat så har jeg valgt å dele den opp i to. Her har du første del, og så kommer del to om en ukes tid.     Her er lenker til doktorgradene og disputaser:  Elises doktorgrad, prøveforelesning, disputas. Se mer infor på skoleforskeren.no  Simons doktorgrad, prøveforelesning, disputas   Tidligere opptredener her på podkasten:  https://larsogpaal.libsyn.com/episode-120-mer-og-mer-skole-med-elise-farstad-djupedal  https://larsogpaal.libsyn.com/episode-93-simon-malkenes-om-skole-humankapital-og-konomi    ---------------------------- Logoen vår er laget av Sveinung Sudbø, se hans arbeider på originalkopi.com Musikken er av Arne Kjelsrud Mathisen, se facebooksiden Nygrenda Vev og Dur for mer info. ----------------------------    Takk for at du hører på. Ta kontakt med oss på larsogpaal@gmail.com Det finnes ingen bedre måte å få spredt podkasten vår til flere enn via dere lyttere, så takk om du deler eller forteller andre om oss.  Både Lars og Pål skriver nå på hver sin blogg, med litt varierende regelmessighet. Du finner dem på disse nettsidene: https://paljabekk.com/ https://larssandaker.blogspot.com/   Alt godt, hilsen Lars og Pål

Siden 00'erne har vi talt om hybridkrig, men først for nylig er det blevet en fast del af vores sprog. Hybridkrig dækker over alt muligt, fra droneangreb til påvirkningskampagner. Spørgsmålet er, hvordan vi bør forstå begrebet, når det dækker over så meget. På den ene side peger begrebet på, hvordan nye teknologier og virtuelle arenaer skaber nye betingelser for, hvordan vi opfatter virkeligheden - og dermed for manipulation. På den anden side dækker begrebet over alle mulige fysiske aktiviteter, der skal destabilisere og på anden måde påvirke befolkninger. Måske er begrebets egentlige formål ikke så meget det, det forsøger at rumme, men mere det, det gør. Måske er begrebet en portal, en lille sprække i tiden, der tillader os at se konturerne af en mulig fremtid, hvor sandt og falsk, det virtuelle og det virkelige, er stadig mere sammenfiltret og ikke lader sig dechifrere med vores nuværende kognitive og politiske værktøjer. Udsyn spørger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS, hvordan vi bedst forbereder os til fremtiden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Ugens Radio Information handler om Epstein-filernes nedslående indblik i magtelitens gustne netværk. Men vi uddeler også karakterer til Socialdemokraternes nye folkeskoleudspil og taler om vinterens bedste sange i anledning af snestormen derude. --- Siden det amerikanske justitsministerium i sidste uge frigav tre millioner dokumenter, 180.000 billeder og 2.000 videoer fra den afdøde milliardær Jeffrey Epsteins arkiv, er bukserne blevet trukket ned på både kendte og kongelige, og en moralsk korrumperet magtelite er blevet udstillet og offentligt ydmyget. Men hvad kan vi lære af det nedslående indblik i magtens gustne netværk? Det har Rune Lykkeberg et bud på.  Der skal være lavere til loftet i den danske folkeskole. I hvert fald lavere til klasseloftet. Det mener Socialdemokratiet, som onsdag lancerede deres nye politiske udspil, Lilleskolen, der i sin essens går ud på at indføre et klasseloft på 14 elever i indskolingen fra 0.-3. klasse. Det skal blandt andet ske ved at uddanne flere lærere og bygge nye klasselokaler. Med forslaget har partiet muligvis fundet den magiske formel, der skal sikre Mette Frederiksen en tredje periode efter det kommende folketingsvalg. Men vil det nye klasseloft også løse de udfordringer, folkeskolen står med i dag? Det taler vi med Louise Schou Drivsholm om. Det er hvidt herude, minusgrader, kølig blæst og is på søerne, snestormen er kommet til Danmark, og selv om der er rigeligt af problemer i verden at tage sig af, så skal man også nogle gange bare tage sig tid til at sætte sig med noget varmt i koppen, lægge et lille slumretæppe om fødderne og så måske nyde nogle af de mange smukke sange om frost, blæst og sne, vi har. Det gør vi så med Kristian Villesen, sidst i programmet.

Hvordan skal Europa forholde sig til USA, når der tilsyneladende ikke er en rationel aktør at forhandle med, og alt kan ændre sig på en formiddag? Det diskuterer vi med Anton Geist, Mathias Sindberg og Laura Friis Wang i denne særudgave af Radio Information. --- Konflikten mellem Europa og USA over Grønland blev tilføjet endnu et dramatisk – og forvirrende kapitel – i ugens løb. Først truede Trump med straftold, hvis ikke han fik Grønland. Siden kunne han i Davos berolige verden om, at straftolden nu var sat på standby, og at han i øvrigt heller ikke ville bruge militærmagt til at erobre 'det store stykke is', som han konsekvent omtalte Grønland.  "Det er nok den største erklæring, jeg har fremsat, fordi folk troede, jeg ville bruge magt. Jeg behøver ikke at bruge magt. Jeg ønsker ikke at bruge magt. Jeg vil ikke bruge magt," forsikrede Trump. Men dermed er konflikten så langt fra løst. Trump ønsker nu at forhandle en såkaldt 'rammeaftale' om Grønland, der ifølge præsidenten vil være 'god for alle', men det er fortsat uklart, om det i hans øjne forudsætter et ejerskab, eller om mindre nu kan gøre det. »Dagen sluttede bedre end den startede,« konstaterede Lars Løkke Rasmussen onsdag med en formulering, der vel kandiderer til at være århundredets diplomatiske underdrivelse.  Torsdag aften mødtes synligt lettede europæiske stats- og regeringschefer til topmøde i Bruxelles med bevidstheden om, at presset måske nok er aftaget – men at Europa stadig står over for det samme spørgsmål: Hvordan skal vi forholde os til USA, når der tilsyneladende ikke er en rationel aktør at forhandle med, og alt kan ændre sig på en formiddag?  Dét og meget mere taler vi om i denne særudgave af Radio Information, hvor jeg har besøg af journalist Mathias Sindberg, journalist Laura Friis Wang og journalistisk chefredaktør Anton Geist.

Nytårsfortsættet fortsætter, og Gruppettoens podcastfeed er lige så varmt som fitnesscentrene i januar. Siden sidst har Matson været på date ude af hotellet til tekniktræning med Juan Ayuso og Derek Gee og fået en køretur af dimensioner af Mads P, Jonathan Milan og Mathias Vacek. De sidste anekdoter fra Dénia-campen drysses ud over denne udgave af Gruppettoen på Forhjulslir. Medvirkende: Anders Mielke & Mathias Sunekær Norsgaard.  

Det sidste, Marjan Ganjjou hører fra sin mor over telefonen, er håb. Siden er der tavshed fra Teheran. Iran slukker for internettet. Man taler om en spirende revolution i Iran. Er det her øjeblikket, hvor præstestyret mister grebet? Eller er håbet farligere end frygten? En personlig fortælling fra kanten af et land i oprør. Vært: Amalie Schroll Munk. Program publiceret i DR Lyd d. 15. januar 2026.