'Oh my Gad!' er en podcast om takt og tone for Facebook-generationen. Vi håber, du vil lytte med. Har du ris, ros eller spørgsmål, kan du sende det til os her eller på Instagram: https://www.instagram.com/ohmygad_podcast/ // Julie Hasseris & Julie Mørkeberg
Julie Hasseris & Julie Mørkeberg
Episode 22 handler om ophav og DNA – og er sponsoreret af MyHeritage. Hvordan er det at få at vide, at ens far er adopteret? Hvorfor er det interessant at kende sit ophav? Og hvad siger Julie og Julies DNA-tests om etnicitet og slægt?
Episode 21 handler om kulturmøder. Hvordan opfører man sig anstændigt i mødet med andre kulturer? Hvad er god pli, hvis man er turist i Danmark? Og hvorfor hader vi el-løbehjul så meget?!
Episode 20 handler om bryllup. Hvilke bryllupsritualer bliver oftest glemt? Hvor lang tid må en tale vare? Og hvorfor kaster man ris på brudeparret?
Episode 19 handler om bryllup. Hvordan skal et bryllup foregå ifølge Emma Gad? Hvilke traditioner er de vigtigste at kende? Og hvorfor må man som bryllupsgæst ikke klæde sig i rødt?
Episode 18 handler om forlovelse og polterabend. Hvordan skal en forlovelse foregå ifølge Emma Gad? Hvordan kan et frieri foregå i 2019? Og hvilke erfaringer har vi med polterabender?
Episode 17 handler om festival. Hvad er vores erfaring med festivaler? Hvad synes vi om curlingforældre? Og hvad mener Emma Gad, man skal pakke?
Episode 16 handler om sommerliv. Hvad mener Emma Gad om unge damers badning med tilbedere? Hvad er forskellen på Emma Gads baderegler og de nuværende baderegler? Og hvorfor sviner folk så meget med affald om sommeren?
Episode 15 handler om samliv. Hvad siger Emma Gad om at lægge budget? Hvad skal man være opmærksom på, når man har roomies? Og hvordan er det at flytte fra Greve til London?
Episode 14 handler om sociale medier. Hvordan er vores - og andres - adfærd på Facebook, Instagram og Twitter? Hvad stiller vi op med pinlige forældre? Og hvordan stopper vi med at være slaver af vores mobil?
Episode 13 handler om gentleman-begrebet. Hvad er en gentleman? Hvad kendetegnede en gentleman for hundrede år siden? Og hvilke fordomme har vi om gentleman som begreb?
Episode 12 handler om ligestilling. Hvordan påvirker sproget vores syn på køn og stereotyper? Hvad oplever vi af hverdagssexisme? Og hvilke forventninger hviler der på os på grund af vores køn?
Episode 11 handler om, hvordan vi opfører os i servicebranchen. Hvad kendetegner en god ekspedient? Hvad er god høflighed, når man skal til at betale for sine varer? Og har kunden altid ret?
Episode 10 handler om, hvordan vi opfører os nytårsaften. Hvilke nytårstraditioner er vigtige at bevare? Hvor længe må man blive ved med sit fyrværkerishow? Og hvilken påklædning mener Emma Gad er passende på årets sidste dag?
Episode 9 handler om, hvordan vi opfører os i juletiden. Skal man danse om juletræet inden eller efter, man har åbnet julegaver? Hvad gør man, hvis man har fået en julegave, man ikke kan lide? Og hvad synes Emma Gad, man skal gøre, hvis man ikke ved, hvad man skal give i julegave?
Episode 8 handler om, hvordan vi opfører os i juletiden. Hvordan er det at arbejde i en butik i en travl december? Hvornår kan man tillade sig at pynte til jul? Og hvad synes Emma Gad om at sende og modtage julekort?
Episode 7 handler om, hvordan vi opfører os i nattelivet. Hvordan smalltalker man? Hvad gør man, hvis man får tilbudt en drink af en bejler, men man ikke er interesseret i vedkommende? Og hvad betyder det egentlig, når nogen spørger, om de skal følge dig hjem?
Episode 6 handler om, hvordan vi opfører os i kulturlivet. Hvordan møver vi os høfligst muligt forbi andre, når vi skal finde vores plads i teatret? Hvad skal man gøre for at være en god biografgænger? Og hvornår kan man tillade sig at beklage sig på en restaurant?
Episode 5 handler om, hvordan vi opfører os i det offentlige rum. Er vi gode nok til at rejse os for ældre og gravide i bussen? Hvad gør man, hvis man møder en bekendt på gaden? Og kan folk for helvede ikke bare lære trafikreglerne at kende, inden de sætter sig op på en cykel?!
Episode 4 handler om (u)venskab. Hvornår kan man tillade sig at bede om at få en ting tilbage, som man har lånt til en ven? Hvad skal man gøre, hvis man overhører nogen tale grimt om en anden? Og hvordan går man fra at være uvenner til at være venner igen?
Episode 3 handler om venskab. Hvordan er man en god ven? Skal man sige fra, hvis det altid er en selv, der tager initiativ til at ses? Og hvad hulen stiller man op, hvis man mister en ven?
Episode 2 handler om privatfester. Hvilke manerer bør vi have, når det kommer til at svare på invitationer på Facebook? Skal man have en værtindegave med til en fest? Og hvis man selv er vært – hvad kan man så forlange af sine gæster?
Episode 1 handler om dating. Skal man give hånd eller kramme på den første date? Hvem skriver først til den anden efter daten? Og hvordan afviser man en, man ikke længere vil date?