POPULARITY
Producere har altid været essentielle for hiphoppen, og de senere år har de fået mere og mere opmærksomhed, og flere anerkender deres vigtige arbejde. Man kan derfor efterhånden lige så vel navnene på producerne, som man kan på artisterne. Det samme er tilfældet i den spirrende undergrund, hvor vært Fie Neergaard får besøg af to af de største producertalenter, nemlig Lille Høg - en del af 25/8 og Chanelbigs, en del af RIGFOREVIGT, hvor de viser, hvordan de har bygget nogle af deres bedste beats op, spor for spor.
Medieforskere giver deres bud på, hvordan almindelige mediebrugere kan begå sig i et stadigt større mediehav, hvor mange nye stemmer - også de mere tvivlsomme - forsøger at fortælle nyheder.Vi risikerer med likes og delinger at give troværdighed til fake news og propaganda og har som små mini-redaktører et ansvar for at være mere kritiske overfor det, vi læser og ser. Journalistik og nyhedsproduktion er ikke mere forbeholdt journalister og klassiske medier, når menigmand og politikere nu selv kan producere historier og nyheder og lægge dem ud på nettet. Det er nogle af konklusionerne i dette afsnit af Perspektiv med de to medieforskere Stig Hjarvard og Nete Nørgaard Kristensen fra Københavns Universitets Humanistiske Fakultet.