PERSPEKTIV

Pension kan være virkelighedsfjernt og abstrakt at tale om, når der er 30 år eller mere til, at man skal pensioneres. Men når tidspunktet nærmer sig, bliver emnet anderledes vigtigt og interessant.Hvornår er jeg klar til at gå på pension? Og skal jeg gå gradvist på pension, eller skal jeg stoppe fra den ene dag til den anden? Spørgsmål som disse begynder at melde sig, når pensionsalderen nærmer sig. Se med, når aldringsforsker Aske Juul Lassen fra Københavns Universitet og seniorrådgiver og konsulent Bent Mathiasen i denne udgave af Perspektiv deler ud af deres store viden om pensionering og alderdom.

Alle kender navnet William Shakespeare, der nok er den mest berømte forfatter i verden.Hvordan kan en mand, der var søn af handskemageren i den lille by Stratford og gik på den lokale latinskole, opnå den status? Hvad skrev han om, og hvorfor læser vi ham stadig? Det diskuterer Shakespeare-forsker og ekstern lektor Søs Haugaard med litterat og lektor Erik Skyum Nielsen i denne udgave af Perspektiv.

Imperier er slet ikke kun det fortidsfænomen, som vi ellers ofte gerne vil gøre dem til.Når vi i dag taler om imperialisme, lyder det ofte, som om det er noget, der hører fortiden til - sådan noget som Romerriget og briternes koloniherredømme. Men det er ifølge historiker Peter Fibiger Bang en helt forkert måde at anskue det på. Helt tilbage fra 3.000 år før vor tid har der eksisteret imperier i mange forskellige former, og de er stadig en væsentlig del af vores verden, fordi der altid vil være stater, der forsøger at dominere hinanden. I dag vil man bare helst ikke prale med, at man tilhører et imperium, fordi det ikke lyder pænt. I denne udgave af Perspektiv diskuterer Peter Fibiger Bang med historier Rasmus Mariager, hvordan imperier opstår, hvilke typer imperier der findes, og hvordan imperier tager sig ud i dag.

Den almene dannelse har fået et nyt ben til den i forvejen store vifte af områder og retninger, hvor vi dannes, nemlig den digitale dannelse.Vi er alle forsøgskaniner i verdens største digitale eksperiment, siger professor Vincent F. Hendricks og medierådgiver Camilla Mehlsen i denne udgave af perspektiv, hvor de diskuterer, hvordan vi lærer at navigere i den nye digitale verden med hævnporno, fake news og hate speech – hvordan vi bliver digitalt dannede med andre ord. Og det er ikke kun de unge, der har brug for digital dannelse, også deres forældre og bedsteforældre skal deltage i den fælles samtale om, hvilket (digitalt) samfund vi ønsker at leve i.

Hvad er skam egentlig for en følelse?Vi kan se Skam i tv, læse om Skammerens datter, opføre os skamløst og ikke mindst skamme os, men hvordan adskiller følelsen af skam sig fra tilsvarende følelser som forlegenhed, pinlighed, flovhed og ydmygelse? Det diskuterer professor i filosofi Dan Zahavi, der har skrevet flere bøger om skam, med Thomas Brudholm, der er lektor i filosofi.

Om det handler om det lokale fodboldhold eller de store internationale konflikter - den kollektive erindring har kæmpestor betydning for vores identitetsdannelse.Både i det tidligere Jugoslavien og i Sydafrika er fortiden altid nærværende i det politiske liv og i samfundet – vejnavne, fodboldkampe og statuer kan alle bruges i kampen om den rette fortolkning af historien. Det gælder også i Danmark, hvor vores fortid som kolonimagt og vores rolle under 2. verdenskrig den dag i dag spøger i film, bøger og i de monumenter, vi har opstillet for at mindes historiske begivenheder. Forskere tager emnet op til debat i Perspektiv, der produceres i samarbejde med Kbh. Universitet.

Debatten om forholdet mellem stat og kirke er aktuel og har altid været det historisk set.I grundloven står der, at vi har religionsfrihed i Danmark, og det må betyde, at religion er en privat sag - at alle har ret til at dyrke deres egen religion. Men samtidig står der, at folkekirken har en særlig status, og at dronningen er folkekirkens overhoved. Så hvordan er forholdet mellem kirke og stat i Danmark, og er det virkelig dronningen, der bestemmer over folkekirken? Se med, når de to religionshistorikere Jes Heise Rasmussen og Brian Arly diskuterer, om vi har en statskirke i Danmark, og hvad kristendommens status er i folkeskolen.

Hvorfor tror omkring halvdelen af den amerikanske befolkning ikke på, at global opvarmning er menneskeskabt, når næsten alle forskere i verden siger, at det er et faktum? Hør om forskningsskepsis i Perspektiv.Rundt omkring i verden er folk - og nu også toneangivende beslutningstagere - skeptiske over for den videnskabelige fakta, som forskere kommer frem til via deres omfattende undersøgelser og forskning. Og det nytter ikke noget bare at hælde flere fakta i hovedet på skeptikerne.

I oldtiden var tekstiler værdigenstande, som blev handlet som guld og andre metaller. Hør i programmet Perspektiv, hvad forskning i gamle mørnede stoffer fortæller os om vores fortid.Mød arkæolog og leder af Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet, Eva Andersson Strand og tekstilforsker Marie Louise Nosch i denne udgave af Perspektiv.

Hør om dengang berømte filmkys og erotisk melodrama gjorde Valby til Hollywood og Danmark til filmstormagt.Vidste du, at danske skuespillere som Asta Nielsen og Clara Pontoppidan var verdensstjerner i tiden omkring 1915, hvor succesen toppede og filmselskabet Nordisk film producerede hele 174 film om året. To filmhistorikere fra Kbh. Universitet giver dig hele historien i denne udgave af programmet Perspektiv.

Det er med stor sandsynlighed en ældre, hvid mand, som mange ser for sig, når de tænker ’forsker’. To unge, kvindelige forskere undersøger hvorfor.Se med i denne udgave af Perspektiv og bliv klogere på, hvad mangel på forskellighed i medier og kulturliv kan betyde for vores opfattelse af virkeligheden – og vores egne muligheder.

Hvornår skal vi som stat og samfund sige officielt undskyld for fortidens synder? Bliv klogere på diskussionen i denne udgave af vidensprogrammet Perspektiv.Nutidens regeringsledere undskylder eller opfordres til at undskylde for fortidens stats dårlige behandling af bestemte befolkningsgrupper. Kan man det, og hvornår giver det mening? Forskere vender problematikken i Perspektiv, der produceres i samarbejde med Københavns Universitet.

Trumps indsættelsestale kaldes ”populisme i kemisk ren form” i denne udgave af Perspektiv om baggrunden for populisternes succesfulde fremmarch i hele verden.Populistiske partier og politikere skyder på eliten og de fremmede, men peger også på reelle problemer med fx globalisering og arbejdsløshed, som de etablerede partier ikke har kunnet løse. Se lektor i fransk Jørn Boisen og professor i spansk Morten Heiberg diskutere baggrunden for og konsekvenserne af de mange populistiske bevægelser i verden.

Indtil for få år siden var fake news noget, nyhedssatiren benyttede sig af. Mød grundlæggeren af den satiriske nyhedstjenester RokokoPosten.Nyhedssatire er ligesom fake news skrevet, som om det er rigtige nyheder og er ofte er bygget op om aktuelle virkelige historier. Hør i dette Perspektiv-program RokokoPostens Zenia Larsen og forsker Sune Auken diskutere nyhedssatirens vilkår og hvorfor satiren er så vigtig i en tid, hvor terrorister dræber for at lukke munden på satirikerne.

Alle andre sprog end engelsk er trængt af internationaliseringen og internettet, og det kan blive dyrt, mener to sprogforskere denne udgave af PerspektivHør professor Per Øhrgaard og lektor Lisbeth Verstraete-Hansen fra Københavns Universitet diskutere verdenssprogenes krise og at selv englænderne frygter at sakke bagud i den internationale konkurrence, fordi de kun taler deres eget modersmål engelsk - og at de derfor er begyndt at opruste på sprogområdet.

Det er slut med at holde sit privatliv for sig selv. Se Perspektiv om konsekvenserne af de mange informationer vi efterlader om os selv på nettet og de sociale medier.Oplev de to forskere Jens Erik Mai og Rikke Frank Jørgensen diskutere, hvad vores digitale virkelighed betyder for vores privatliv – og om vi overhovedet har sådant et mere.

I årene 1982-88 pålagde et parlamentariske flertal, at den siddende borgerlige regering førte den såkaldte fodnotepolitik, hvor Danmark tog forbehold overfor NATO, bl.a. når det kom til forholdet til atomvåben.De to samtidshistorikere Rasmus Mariager og Poul Villaume fra Københavns Universitet debatterer, hvor stærkt det danske socialdemokrati var påvirket af de socialdemokratiske søsterpartier i Socialistisk Internationale.

Hør om det tætteste vi kommer en dansk Indiana Jones, og de maya-indianere han udforskede og som arkæologer og sprogforskere stadig arbejder på at forstå.Nutidens maya-forskere Jesper Nielsen og Christoph Helmke fra Kbh. Uni. fortæller om de fascinerende mayaer, der opbyggede en række højt udviklede bystater med enorme pyramider, avanceret landbrug, boldbaner og et skriftsprog.

Forbud mod alkohol, personafbildning og homoseksualitet har ikke altid været den dominerende fortolkning af islam.I slutningen af 1800-tallet tog anerkendte homoseksuelle forfattere til Nordafrika for at slippe for det victorianske puritanske Europa. Hør om ukendte sider af islam i ny udgave af videns-programmet Perspektiv med islamforskerne og professorerne Thomas Hoffmann og Jakob Skovgaard-Petersen.

Det er langtfra sikkert, at vi har samme forståelse af en samtale, vi har sammen. Selvom vi formelt taler samme sprog.Forstår vi overhovedet, hvad vi siger eller skriver til hinanden? I faget sprogpsykologi forsøger forskere at finde ud af, hvordan bl.a. læger og patienter, borgere og myndigheder og undervisere og studerende kan opnå en bedre fælles forståelse.

De egyptiske samlinger på museer som Glyptoteket, Louvre og British Museum stammer ofte fra en til tider suspekt handel.Hør om den guldgraver-rus, der hærgede blandt arkæologer og konsuler i begyndelsen af 1900-tallet. Mød i denne Perspektiv-udsendelse egyptologerne Kim Ryholt og Fredrik Hagen, der har undersøgt, hvordan man dengang - nøjagtig som i dag - kunne tjene ekstreme summer på handlen med sjældne oldsager, der ofte indbragte sælgerne, hvad der i dag svarer til millioner af kroner.

Single-kvinder på over 70 år, der snakker dating og sex – nye roller udfordrer stereotypt billede af ældre i tv-serier.Film og TV har altid hyldet ungdommen, men der er et skifte i gang. Det mener to medieforskere Anne Jerslev og Line Nybro Petersen, der i denne udgave af Perspektiv fortæller, hvordan ældre mennesker i dag fremstilles i TV og på film. De diskuterer bl. a., om tidligere fitness-stjerne Jane Fonda en god repræsentant for den moderne ældre kvinde i tv-serier – eller nærmere et urealistisk glansbillede.

Hvad sker der med et mindre lokalsamfund, når et asylcenter med flygtninge og rykker ind?Angsten for kriminalitet og faldende huspriser bliver hurtigt dæmpet til en irritation over, at de nyankomne flygtninge taler for højt i Brugsen og cykler i den forkerte side af vejen. Opførsel der bryder med lokale rutiner og forståelsen af ordentlighed. Migrationsforskerne Birgitte Romme Larsen og Zachary Whyte fortæller i denne Perspektiv udsendelse om det oftest gode og integrerende naboskab mellem asylcentre og landsbyboere.

Verdens indflydelsesrige mænd mødes bag lukkede døre i hemmelige klubber. Men det er faktisk rigtig godt for verdensfreden.Hvad sker der, når nogle af de mennesker, der har været med til at bestemme verdens udvikling mødes for at diskutere? Hør historiker Bo Lidegaard og Dino Knudsen fortælle om den Trilaterale Kommission, som sammen med bl.a. Devos og Bilderberg er blandt de ofte udskældte forsamlinger af magtfulde og indflydelsesrige mænd, der holder møder om verdens gang for lukkede døre.

Medieforskere giver deres bud på, hvordan almindelige mediebrugere kan begå sig i et stadigt større mediehav, hvor mange nye stemmer - også de mere tvivlsomme - forsøger at fortælle nyheder.Vi risikerer med likes og delinger at give troværdighed til fake news og propaganda og har som små mini-redaktører et ansvar for at være mere kritiske overfor det, vi læser og ser. Journalistik og nyhedsproduktion er ikke mere forbeholdt journalister og klassiske medier, når menigmand og politikere nu selv kan producere historier og nyheder og lægge dem ud på nettet. Det er nogle af konklusionerne i dette afsnit af Perspektiv med de to medieforskere Stig Hjarvard og Nete Nørgaard Kristensen fra Københavns Universitets Humanistiske Fakultet.

Lægevidenskaben har erklæret krig mod fedme, og våbnet er bl.a. en stigmatisering af overvægtige, der af samfundet rammes af moralske skrækhistorier om mangel på kropslig selvbeherskelse. Men det er tidens gældende kropsnormer, der definerer, hvad der anses for fedme og overvægt. Mød i Perspektiv Professor i ernæringsantropologi ved Oxford Universitet, Stanley Ulijaszek i samtale med historiker Anne Katrine Kleberg Hansen om krigen mod fedme.

Det er hulens svært at lære dansk, fordi dansk talesprog og skriftsprog er så forskelligt. Hør her, hvorfor bl.a. alle de stumme h’er og d’er har overlevet i det danske skriftsprog, når de er forsvundet i talesproget?To sprogforskere fra Københavns Universitet fortæller i denne Perspektiv-udsendelse om dansk sprogs historie og udvikling, og hvorfor der er så stor modstand mod at ændre retstavningen, så den bliver mere talesprogsnær.

Vi kender til boligbobler og it-bobler. Men bobler findes også på de sociale medier på nettet, hvor man med ”likes” kan hæve værdien af noget tilsyneladende værdiløst. Mød leder af center for Boblestudier og professor i filosofi Vincent F. Hendricks i samtale med digital ekspert Benjamin Rud Elberth - om ”likes”, der er blevet en valuta, man kan blæse historier om med - til bobler.

De sviner hinanden til og svarer ikke på de spørgsmål, de selv bliver stillet. Den politiske samtale har det rigtig dårligt her i landet. Det mener forskerne i retorik og sprog Christian Kock og Peter Harder. Mød dem her i Perspektiv, hvor de fortæller, at selvom der for politikere er en risiko ved at tale ærligt og lige ud af posen, så tyder meget på, at vælgerne belønner de politikere, der gør det.

Mød den sidste direktør i Det danske hus i Damaskus, Anders Hastrup, og forsker og oversætter June Dahy som var i Syrien, mens borgerkrigen rasede. Kom i Perspektiv med bag det Syrien - og de konflikter, der i disse måneder sender tusinder af flygtninge mod Europa og Danmark.

Hvorfor skal ældre være så aktive? Og hvorfor kan de ikke få lov at hygge sig alene uden at blive set som ensomme? Alderdom bliver set som et problem, der skal løses med aktivitetscentre og teknologi. Allerhelst vil vi aflyse alderdommen. Forskere fra Københavns Universitet har undersøgt, hvad den tilgang betyder det for vores syn på ældre.

Filmen: Tordenskjold og Kold. Hør den virkelige historie om den temperamentsfulde krigshelt Tordenskjold, der levede livet i 1700-tallet og døde i en duel om kærlighed og ære. I programmet Perspektiv fortæller historikere fra Københavns Universitet denne gang om datidens hjemvendte krigsveteraner og den æreskultur, der førte til drabelige opgør og dødelige dueller.

Vores ferieland og EU-broderfolk i Grækenland kæmper lige nu med konsekvenserne af det økonomiske sammenbrud. Bliv her klogere på baggrunden for og konsekvenser af den krise, der vil ændre det Grækenland, vi kender. Og hør om den nytænkning, der også er resultatet af sammenbruddet.

Dialekterne er absolut ikke døde. Men københavnsk er stærkt dominerende for udviklingen af det danske sprog. De bornholmske unge lyder næsten som københavnske unge, og har ikke som deres forældre den bornholmske melodi. I Hirtshals taler de unge ikke vendelbomål, men en regional variant, som man fx også taler i Aalborg. Mød de to sprog- og dialektforskere Marie Maegaard og Pia Quist fra Nordisk Forskningsinstitut i denne udgave af Perspektiv.

Hviderusseren Svetlana Aleksijevitj vandt Nobelprisen i litteratur i 2016. Her fortæller hendes danske oversætter Tine Roesen om hendes bog: ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt”. Bogen er dokumentarisk og bygger på hundredevis af interviews, foretaget af Svetlana Aleksijevitj i 70’erne og starten af 80’erne, hvor kvinder fortæller om da de som sovjetiske soldater deltog i Den Røde Hærs kamp mod de tyske soldater under Anden Verdenskrig.

Begik Danmark en krigsforbrydelse, da unge tyske soldater kort efter Anden Verdenskrigs afslutning - med livet som indsats - blev sat til at grave ueksploderede miner op på standene langs den jyske vestkyst. Hør her den virkelige historier bag filmen "Under sandet".

Er du til House of Cards, Sherlock, Mad Men, The Wire eller de danske tv-serier? Det er de to forskere Palle Schantz Lauridsen og Helle Kannik Haastrup, der i Perspektiv fortæller om det nybrud, der er sket inden for tv-serier, der byder sig til med samfundskritiske historier, komplekse karakterer og filmiske produktioner.

I dokumentarfilmen Naturens uorden bliver spastiker Jacob Nosséll udsat for hjerneskanninger, DNA-prøver og sociale eksperimenter i forsøget på at finde ud af, hvad vil det sige at være normal. Se interview Jacob Nosséll og se klip fra dokumentarfilmen Naturens uorden og teaterstykket Human afvikling.

Islandske sagaer giver inspiration til populære tv-serier og film. Hør her om bl.a. vold, drab og saga-helte med en tvistet kønsidentitet i de oprindelige islandske sagaer, når de to forskere Anette Lassen og Erik Skyum-Nielsen fra Københavns Universitet øser ud af deres viden.

”Katastrofer er spændende at forske i, fordi de får os til at se ting, som ellers er skjulte. De viser os ting som vi skal lave om, men som vi ikke kunne se uden katastrofen”. Sådant lyder det fra katastrofeforskerne Isak Winkel Holm og Kristian Cedervall Laut her 10 år efter at orkanen Katrina hærgede New Orleans.

Det er ikke computerspillene, der får børn til at mistrives og isolere sig, fordi de bruger alt deres tid her. Det handler om så meget andet, og computerspillene kan faktisk have en stor social side. Mød her to af Danmarks førende forskere i computerspil Anne Mette Thorhauge og Andreas Gregersen