Podcasts about tv2 lorry

Med: Besim Abdulji, studerende, Birgitte Bergman, ligestillingsordfører for De Konservative, Sikandar Siddique, leder af Frie Grønne og Jeppe Herskind Møller, vicedirektør i brancheforeningen Danske Restauranter og Caféer (DRC).Diskrimination i nattelivet er en problemstilling, der dukker op i den offentlige debat igen og igen. Denne gang er det TV2 Lorry, der har afdækket, at unge med anden etnisk herkomst bliver afvist oftere. Men hvad kan man gøre ved det? Lars Aslan Rasmussen, ligestillingsordfører for Socialdemokratiet, foreslår, at man simpelthen fjerner natklubbers alkoholbevilling, hvis de bliver dømt for at diskriminere på baggrund af hudfarve. Og Sikandar Siddique er helt enig. Faktisk er han overbevist om, at han OGSÅ ville blive afvist, hvis han forsøgte at gå i byen med to brune venner.Værter:Cecilie Lange Kevin ShakirTilrettelægger:Kirstine MossinRedaktør:Julie Kragh

De seneste år er inhalering af lattergas blevet mere og mere udbredt blandt unge. Tal fra Giftlinjen viser, at de i 2018 modtog 39 henvendelser om skadevirkninger efter inhalering af lattergas. I 2019 var tallet 62 - og i 2020 steg det til 90 henvendelser på et enkelt år. Det skriver TV2 Lorry. Sidste år forsøgte et flertal i folketinget at sætte en prop i unges inhalering af lattergas med en ny lov, der blandt andet har gjort det ulovligt for personer under 18 år at købe lattergaspatroner, og personer over 18 år at købe mere end to patroner ad gangen. Men hvor farligt er lattergas egentlig? Hvilken effekt har lovgivningen haft? Og vil man nogensinde kunne forhindre nogle helt i at misbruge lattergas, hvis de selv ønsker det? Det forsøger vi at finde svar på i dagens podcast fra FEEDET.Medvirkende: Dorte Fris Palmqvist, overlæge ved Giftlinjen på Bispebjerg Hospital.Orla Hav, erhvervsordfører for Socialdemokratiet.Værter: Mathias Pedersen & Cecilie Dumanski.Tilrettelægger:Søren Engelbrecht.Redaktør:Amanda Holmen.

Maria Montell fik bossa nova ind i blodet som helt ung, hvor hendes far ofte spillede den rolige brasilianske musik om eftermiddagen. En af de plader, der kørte i flittig rotation, var den legendariske Getz/Gilberto med åbningsnummeret "The Girl from Ipanema" (1964). Kærligheden til bossaen hang ved og fandt vej ind i Marias egen musik, bl.a. landeplagen "Imens Hun Sang (Di Da Di)" (1996) og albummet Bossa For My Baby (2005). Kærligheden til Getz/Gilberto har hun givet videre til sine børn. Og selvom deres ører ikke altid er pivåbne for "mors bossa", så er Maria overbevist om, at de en dag nok skal få smag for musikken. Når tiden er moden... Varighed: 7:03

TV2/Lorry sender nyheder, reportager og interviews fra hele regionen.

TV2/Lorry sender nyheder, reportager og interviews fra hele regionen.

TV2/Lorry sender nyheder, reportager og interviews fra hele regionen.

TV2/Lorry sender nyheder, reportager og interviews fra hele regionen.

TV2/Lorry sender nyheder, reportager og interviews fra hele regionen.

TV2/Lorry sender nyheder, reportager og interviews fra hele regionen.

TV2/Lorry sender nyheder, reportager og interviews fra hele regionen.

TV2/Lorry sender nyheder, reportager og interviews fra hele regionen.

TV2/Lorry sender nyheder, reportager og interviews fra hele regionen.

TV2/Lorry sender nyheder, reportager og interviews fra hele regionen.

TV2/Lorry sender nyheder, reportager og interviews fra hele regionen.

TV2/Lorry sender nyheder, reportager og interviews fra hele regionen.

TV2/Lorry sender nyheder, reportager og interviews fra hele regionen.

TV2/Lorry sender nyheder, reportager og interviews fra hele regionen.

Når flere hundredetusind genbrugs-ølglas skal vaskes på f.eks. Roskilde Festival, ja så kræver dét noget af en opvaskemaskine! Men hvordan det gik til, da Hotri Storkøkken udviklede selve opvaskemaskinen; ja det kan du netop høre om her. Ud over Roskilde Festival har Carlsberg, Northside, Tinderbox og Grøn med hjælp fra bl.a. Plastik Change udviklet hele projektet på meget kort tid. I flg. Carlsberg er de vaskbare genbrugs-ølglas bl.a. et forsøg på sigt at ”at opnå nul CO2-udledning”. Bryggeriet har nemlig en ambition om at 100 % at efterleve Paris aftalen (læs endnu mere om den her). Hvis du vil se, hvordan det ser ud, når et glas tager turen gennem vaskemaskine, så tjek video #2 her; TV2 Lorry sendte (vist nok) et Go Pro kamera igennem maskinen i '19. Og næste gang skal vi da også en tur gennem selve vidunderet. Det kan du godt glæde dig til!Værter: Cecilie B. Magnussen og Nalle Kirkvåg. Redigeret af Anette Hallstrøm, Dea Cesar og Nalle Kirkvåg. Musik: Milos Foreman: Saga of Harrison Crabfeathers, David Holmes: The Plans og Ocean's Eleven Main Title Theme samt Rupert Hine: Psycho Surrender (fra albummet Immunity).NATURLIGVIS er produceret af socialøkonomiske Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

Møde nr. 66 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 111: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Udvidelse af etableringskortordningen for nyuddannede udlændinge). Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye). (Fremsættelse 19.02.2020). 3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 72: Forslag til folketingsbeslutning om afvisning af asylansøgere ved grænsen. Af Peter Skaarup (DF) m.fl. (Fremsættelse 14.01.2020). 4) Forespørgsel nr. F 34: Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren om krav om danskprøve og/eller indfødsretsprøve for ansøgere med langvarige funktionsnedsættelser. Af Peder Hvelplund (EL) og Rosa Lund (EL). (Anmeldelse 22.01.2020. Fremme 24.01.2020). 1) Til finansministeren af: Morten Messerschmidt Har regeringen i forhandlingerne om EU's 7-årige budget meddelt EU's chefforhandlere, at Danmark vil bruge sin vetoret, såfremt budgettet overskrider 1 pct. af bni og Danmark ikke viderefører sin rabat? (Spm. nr. S 741 (omtrykt)). 2) Til udenrigsministeren af: Morten Messerschmidt Er udenrigsministeren enig i, at forfølgelsen af kristne rundtom i verden er så alvorlig, at det nærmer sig en karakter af folkemord, og hvilke initiativer vil regeringen da tage for at hjælpe de mange millioner forfulgte kristne? (Spm. nr. S 742). 3) Til social- og indenrigsministeren af: Karina Adsbøl Mener ministeren, at det er acceptabelt, at det tager en kommune op til 40 uger at behandle en ansøgning om en ny kørestol, fordi man er vokset ud af sin gamle kørestol? (Spm. nr. S 719, skr. begr.). 4) Til social- og indenrigsministeren af: Karina Adsbøl Mener ministeren, at lovfastsatte sagsbehandlingsfrister er løsningen på problemet med sagsbehandlingstider på op til 40 uger ved behandling af ansøgninger om nye hjælpemidler? (Spm. nr. S 720, skr. begr.). 5) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af: Karsten Lauritzen Vil ministeren forklare, hvorfor regeringen ikke længere mener, at det er hensigtsmæssigt at udflytte Fiskeristyrelsen til Nordjylland, som det ellers blev foreslået af Socialdemokraterne, da de var i opposition? (Spm. nr. S 743). 6) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af: Karsten Lauritzen Er ministeren enig i, at det var en populistisk politisk melding uden fagligt grundlag eller forarbejde, da Socialdemokraterne i opposition foreslog at udflytte Fiskeristyrelsen, og er det derfor, at regeringen nu mener noget andet? (Spm. nr. S 744). 7) Til sundheds- og ældreministeren af: Nils Sjøberg I den svenske BPSD-model har man mindsket udadreagerende adfærd hos flere end 63.000 personer med demens siden 2010, mener ministeren, at der bør tages særlige initiativer til at gøre den succesfulde ordning, som også er afprøvet i Danmark, permanent på alle plejehjem i Danmark til gavn for de demente, deres pårørende og personalet? (Spm. nr. S 737 (omtrykt)). 8) Til transportministeren af: Nils Sjøberg Mener ministeren, at de togtrafikale forhold i Sydjylland skal være så ringe i dag som i 1938, hvor den danske regering besluttede sig for at fjerne dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg for at vanskeliggøre en mulig besættelse af Danmark, dog med mulighed for hurtig genetablering? (Spm. nr. S 739). 9) Til transportministeren af: Ole Birk Olesen Vil ministeren tage initiativ til at ændre havneloven? (Spm. nr. S 740). 10) Til ministeren for udviklingssamarbejde af: Katarina Ammitzbøll Er ministeren enig i, at oprindelige folks rettigheder er en vigtig udenrigspolitisk prioritet for Danmark, f.eks. i arbejdet i Menneskerettighedsrådet, og hvordan vil ministeren sikre, at denne prioritet også inddrages i Danmarks udviklingsbistand og samarbejde, når oprindelige folks rettigheder er minimalt reflekteret i den netop vedtagne finanslov for 2020 og heller ikke fremgår i ministerens udmeldte fokus- og prioritetsområder? (Spm. nr. S 675 (omtrykt)). 11) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Pia Kjærsgaard Finder ministeren det rimeligt, at forældre er nødt til at fravælge en specifik daginstitution, fordi de ikke ønsker, at deres barn skal spise halalslagtet kød, og mener ministeren, at Folketinget bør lovgive således, at daginstitutionerne ikke serverer halalslagtet kød, så forældre ikke behøver at tage dette fravalg? (Spm. nr. S 721). 12) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Pia Kjærsgaard Mener ministeren, at det muslimske tørklæde bør forbydes for lærere og elever i folkeskolen, og at det er noget, Folketinget bør sørge for at lovgive omkring? (Spm. nr. S 722). 13) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Marie Krarup Hvad er ministerens holdning til, at mange kommuner i landet, herunder Helsingør, som afdækket i artiklen og indslaget »Berivan trodser sin mands sociale kontrol: »Det er mig, der bestemmer««, jf. TV2/Lorry den 20. februar 2020, oplever negativ social kontrol blandt ikkevestlige indvandrere og flygtninge, og hvilke konkrete initiativer vil ministeren tage for at stoppe den negative sociale kontrol? (Spm. nr. S 728). 14) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Marie Krarup I lyset af de mange historier om »negativ social kontrol«, der jo handler om, at nogle indvandrere kommer med en kulturbaggrund, der ikke er vestlig, hvad mener ministeren så er bedst: at genopdrage ikkevestlige indvandrere til vestlige normer med eventuelt tab af frihedsrettigheder til følge eller at afvise ikkevestlige indvandrere til Danmark? (Spm. nr. S 729).

Møde nr. 66 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 2) 1. behandling af lovforslag nr. L 111: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Udvidelse af etableringskortordningen for nyuddannede udlændinge). Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye). (Fremsættelse 19.02.2020). 3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 72: Forslag til folketingsbeslutning om afvisning af asylansøgere ved grænsen. Af Peter Skaarup (DF) m.fl. (Fremsættelse 14.01.2020). 4) Forespørgsel nr. F 34: Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren om krav om danskprøve og/eller indfødsretsprøve for ansøgere med langvarige funktionsnedsættelser. Af Peder Hvelplund (EL) og Rosa Lund (EL). (Anmeldelse 22.01.2020. Fremme 24.01.2020). 1) Til finansministeren af: Morten Messerschmidt Har regeringen i forhandlingerne om EU's 7-årige budget meddelt EU's chefforhandlere, at Danmark vil bruge sin vetoret, såfremt budgettet overskrider 1 pct. af bni og Danmark ikke viderefører sin rabat? (Spm. nr. S 741 (omtrykt)). 2) Til udenrigsministeren af: Morten Messerschmidt Er udenrigsministeren enig i, at forfølgelsen af kristne rundtom i verden er så alvorlig, at det nærmer sig en karakter af folkemord, og hvilke initiativer vil regeringen da tage for at hjælpe de mange millioner forfulgte kristne? (Spm. nr. S 742). 3) Til social- og indenrigsministeren af: Karina Adsbøl Mener ministeren, at det er acceptabelt, at det tager en kommune op til 40 uger at behandle en ansøgning om en ny kørestol, fordi man er vokset ud af sin gamle kørestol? (Spm. nr. S 719, skr. begr.). 4) Til social- og indenrigsministeren af: Karina Adsbøl Mener ministeren, at lovfastsatte sagsbehandlingsfrister er løsningen på problemet med sagsbehandlingstider på op til 40 uger ved behandling af ansøgninger om nye hjælpemidler? (Spm. nr. S 720, skr. begr.). 5) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af: Karsten Lauritzen Vil ministeren forklare, hvorfor regeringen ikke længere mener, at det er hensigtsmæssigt at udflytte Fiskeristyrelsen til Nordjylland, som det ellers blev foreslået af Socialdemokraterne, da de var i opposition? (Spm. nr. S 743). 6) Til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling af: Karsten Lauritzen Er ministeren enig i, at det var en populistisk politisk melding uden fagligt grundlag eller forarbejde, da Socialdemokraterne i opposition foreslog at udflytte Fiskeristyrelsen, og er det derfor, at regeringen nu mener noget andet? (Spm. nr. S 744). 7) Til sundheds- og ældreministeren af: Nils Sjøberg I den svenske BPSD-model har man mindsket udadreagerende adfærd hos flere end 63.000 personer med demens siden 2010, mener ministeren, at der bør tages særlige initiativer til at gøre den succesfulde ordning, som også er afprøvet i Danmark, permanent på alle plejehjem i Danmark til gavn for de demente, deres pårørende og personalet? (Spm. nr. S 737 (omtrykt)). 8) Til transportministeren af: Nils Sjøberg Mener ministeren, at de togtrafikale forhold i Sydjylland skal være så ringe i dag som i 1938, hvor den danske regering besluttede sig for at fjerne dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg for at vanskeliggøre en mulig besættelse af Danmark, dog med mulighed for hurtig genetablering? (Spm. nr. S 739). 9) Til transportministeren af: Ole Birk Olesen Vil ministeren tage initiativ til at ændre havneloven? (Spm. nr. S 740). 10) Til ministeren for udviklingssamarbejde af: Katarina Ammitzbøll Er ministeren enig i, at oprindelige folks rettigheder er en vigtig udenrigspolitisk prioritet for Danmark, f.eks. i arbejdet i Menneskerettighedsrådet, og hvordan vil ministeren sikre, at denne prioritet også inddrages i Danmarks udviklingsbistand og samarbejde, når oprindelige folks rettigheder er minimalt reflekteret i den netop vedtagne finanslov for 2020 og heller ikke fremgår i ministerens udmeldte fokus- og prioritetsområder? (Spm. nr. S 675 (omtrykt)). 11) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Pia Kjærsgaard Finder ministeren det rimeligt, at forældre er nødt til at fravælge en specifik daginstitution, fordi de ikke ønsker, at deres barn skal spise halalslagtet kød, og mener ministeren, at Folketinget bør lovgive således, at daginstitutionerne ikke serverer halalslagtet kød, så forældre ikke behøver at tage dette fravalg? (Spm. nr. S 721). 12) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Pia Kjærsgaard Mener ministeren, at det muslimske tørklæde bør forbydes for lærere og elever i folkeskolen, og at det er noget, Folketinget bør sørge for at lovgive omkring? (Spm. nr. S 722). 13) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Marie Krarup Hvad er ministerens holdning til, at mange kommuner i landet, herunder Helsingør, som afdækket i artiklen og indslaget »Berivan trodser sin mands sociale kontrol: »Det er mig, der bestemmer««, jf. TV2/Lorry den 20. februar 2020, oplever negativ social kontrol blandt ikkevestlige indvandrere og flygtninge, og hvilke konkrete initiativer vil ministeren tage for at stoppe den negative sociale kontrol? (Spm. nr. S 728). 14) Til udlændinge- og integrationsministeren af: Marie Krarup I lyset af de mange historier om »negativ social kontrol«, der jo handler om, at nogle indvandrere kommer med en kulturbaggrund, der ikke er vestlig, hvad mener ministeren så er bedst: at genopdrage ikkevestlige indvandrere til vestlige normer med eventuelt tab af frihedsrettigheder til følge eller at afvise ikkevestlige indvandrere til Danmark? (Spm. nr. S 729).

Mere end hver 10. dansker har indenfor det seneste år været i solarie ifølge KræftensBekæmpelses seneste kortlægning. De fleste kender til risiciene, der er forbundet med atlægge sig ind under de blåviolette stråler, men hvad driver solariegæsterne, og hvordanforholder de sig til de sundhedsskadelige konsekvenser? Det kan du høre i del 1 afradiodokumentaren “ Danmarks 751 falske sole ”. I del 2 vil du få svar på, hvordan politikerneforholder sig til en aldersgrænse, hvad en overlæge mener om solariebrug og omsolcentrene lever op til lovgivningen.Produceret af Nasra Mohamud Jama, Frederikke Engberg Larsen & Simon Engell Kjøller

Hun er af mange kendt som fandenivoldsk, højtråbende og farverig. Det er hun stadig - men hun er også blevet ældre, og det har ført nogle ændringer med sig. Her fortæller hun bl.a om hængende øjenlåg, om at flytte fedt ned til numsen – og om, hvad det har betydet for hendes sind at blive ældre.

Det er den ottende bog i rækken om Afdeling Q der er i fokus, når Danmarks største krimiforfatter sætter ord på sit seneste værk: Offer 2117. Hør bl.a. om skriveprocessen fra sommerhuset i Rørvig – og hvorfor Jussi Adler-Olsen sjældent læser andre bøger end sine egne.

De fleste kender hende som sikker skanse på TV-skærmen – nu springer hun ud som forfatter. Oven i købet til en selvbiografi, hvor hun lukker os ind i et liv, der har budt på en svær barndom – i en familie, hvor ikke alt var, som det så ud. Og en fortælling om, hvordan man kæmper mod den angst, der har boet i kroppen det meste af livet.

Der er udgivet utallige bøger om at være mor – men væsentlig færre om at blive far. Det har Thomas Skov ændret på. Hør ham bl.a. fortælle, hvorfor far-rollen er vigtig – og helt i begyndelsen. Og om han egentlig er lige så sjov som far, som han er på TV. Vi kan heller ikke afvise et par gode råd …

Der er kærlighed i luften, når far og datter underholder med anekdoter fra et langt liv sammen. Et liv, som den i dag bliver levet side om side. Hør bl.a., hvorfor det er vigtigt at lytte på børn. Og hvordan man får lokket bilnøglerne ud af sin far, når man er ung skuespiller-spire.

Vi kender ham bedst som sanger, med guitaren som fast følgesvend. Guitaren er også med på Bogforum, men det handler mest om Buttenschøns skrevne ord. Her fortæller han om at miste begge sine forældre i en tidlig alder – til en sygdom, som han også selv må leve med resten af sine dage.

Journalist Ulla Terkelsen fortæller om sin bog om Europa "Med kærlig hilsen".Ulla Terkelsen bliver interviewet af TV2 Lorrys Lone Silberbrandt på TV2 Regionernes scene ved BogForum.

Forfatter Birgithe Kosovic fortæller om sit portræt af Erik Scavenius "Den inderste fare".Birgithe Kosovic bliver intervievet af TV2 Lorrys Lone Silberbrandt på TV2 Regionernes scene ved BogForum.

Skuespiller Hella Joof fortæller om sin livsfilosofiske voksenbog "Papmaché-reglen".Hella Joof bliver interviewet af TV2 Lorrys Mette Serup på TV2 Regionernes scene ved BogForum.

Pension kan være virkelighedsfjernt og abstrakt at tale om, når der er 30 år eller mere til, at man skal pensioneres. Men når tidspunktet nærmer sig, bliver emnet anderledes vigtigt og interessant.Hvornår er jeg klar til at gå på pension? Og skal jeg gå gradvist på pension, eller skal jeg stoppe fra den ene dag til den anden? Spørgsmål som disse begynder at melde sig, når pensionsalderen nærmer sig. Se med, når aldringsforsker Aske Juul Lassen fra Københavns Universitet og seniorrådgiver og konsulent Bent Mathiasen i denne udgave af Perspektiv deler ud af deres store viden om pensionering og alderdom.

Danmark er et øl-land, og med Carlsberg er vi størrelsesmæssigt i top 4 i verden, når det gælder bryggerier. I dag ved vi meget om øl, men historisk set er det forholdsvis nyt. Man bryggede løs ude på gårdene, og måtte bruge erfaringen til at styre efter, uden helt at vide, hvad der var forskellen på godt og dårligt øl. Bliv klog på øl-syge, himmelsk gær og nye trends som kontrolleret, ældet øl.Fødevarevidenskabens historie 3 – Gyldent øl med himmelsk gær-drys er produceret af Københavns Universitet, Institut for Fødevarevidenskab (FOOD)

I dag sætter udfordringer med klimaet, FN’s verdensmål for bæredygtighed og ikke mindst et folkekrav - som især kommer fra de unge - et stort spørgsmålstegn ved vores nuværende fødevareproduktion. Måske står vi på tærsklen af en ny revolution, hvor det er fødevarevidenskaben, som den på KU FOODS, der skal komme med løsninger til at kunne brødføde en stigende befolkning på en bæredygtig måde, så kloden kan følge med.Fødevarevidenskabens historie – Revolutionen fra Frederiksberg, del 2 er produceret af Københavns Universitet, Institut for Fødevarevidenskab (FOOD)

I slutningen af 1800-tallet var videnskabsfolk optagede af madspild, ligesom i dag – men med lidt omvendt fortegn. For gik fødevarer til spilde, så sultede befolkningen. Med etableringen af Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg i 1858 begyndte fødevarevidenskabens historie. Gennem visionær forskning, formidling og uddannelse, hjalp centrale personer det danske landbrug med at bane vejen for et kæmpe eksporteventyr af smør og bacon.Fødevarevidenskabens historie – Revolutionen fra Frederiksberg, del 1 er produceret af Københavns Universitet, Institut for Fødevarevidenskab (FOOD)

Serwaa Frimpong sidder i Netto på indre Nørrebro. Hun møder altid kunderne med smil og godt humør til trods for, at jobbet som kassemedarbejder rangerer lavt, at lønniveauet er i bund og jobmæssig prestige en sjældenhed. Tilmed taler kunderne ind i mellem grimt til medarbejderen ved kassen, men for Serwaa Frimpong er arbejdet i Netto et drømmejob, og i denne Podcast sætter hun ord på, hvordan det positive trumfer alt det negative.

Rosa Marie Gad gjorde noget, da en ung kvinde hoppede ud foran et tog på Valby St. Der var omkring 20 mennesker på stationen, men ganske få handlede. Ea Suzanne Akasha fra Røde Kors forklarer, hvorfor nogle gør noget, og hvorfor andre ikke gør.

Brød var det, vi spiste mest af, inden kartoflen landede fra USA i 1500-tallet – og brød bliver ikke mindre vigtig fremover, hvor vi skal spise mere plantebaseret.Bliv klogere på, hvorfor det i princippet er gak i låget at spise brød af hvidt hvedemel, når brød af fuldkorn er smækfuld af vigtige næringsstoffer og endda kan forebygge flere kræftformer hos mænd.

Forestil dig, at du er 24 år. Du er i fuld gang med din uddannelse. Her vil du gerne gøre det godt, så du giver den alt, hvad du har i dig. Du har haft en turbulent opvækst, anbragt forskellige steder, så du føler, det er her, du skal vise, at du godt kan. Du bliver stresset. Din vejrtrækning er overfladisk, du får hedeture og kulderystelse, så du kontakter din læge. Senere samme dag får du et opkald, der ændrer dit liv.

Autist, spastisk lammet og ADHD er nogle af de diagnoser, som Monica Lylloffs tre børn er ramt af.Monica måtte bytte jobbet som anklager ud med en fuldtids mor-rolle. Hun har været bange, magtesløs, stresset og deprimeret grundet de mange udfordringer diagnoserne har medbragt. Alligevel har hun fundet ind til netop det, der gør, at hun smiler, når hun kører hjem til familien.

Det danske hospitalsvæsen er presset. Presset på grund af udfordringer med både at fastholde og rekruttere sygeplejersker. En af måderne, som hospitalerne kommer fastholdelsesproblematikken til livs på, er at tildele den enkelte sygeplejersker et tillæg. Den trend har dog udbredt sig til hele personaleafdelinger, og det er usædvanligt.

Der er nogle, der mener, at vi alle er ensomme. Denne uges podcast handler om Tutter Garset, som bliver 80 om to måneder. Hun har været mavedanser, kontorassistent, biopat, healer, været fin dame i Afrika også har hun ingen børn eller mand, men massere af venner. Hun er ikke ensom, hun er i risikogruppen for at være ensom og kender til ensomhedsfølelsen.

Jørgen og Connie Petersen ejer Flalkjærgård. De har boet der i 37 år, og de er i dag 80 og 81 år. De har drømt om et lille hus på landet, men de kan ikke komme af med deres store landejendom, fordi en udvidelse af Frederikssundmotorvejen er på tegnebrættet i deres baghave. Der er ingen, der vil købe stedet, og Vejdirektoratet vil ikke ekspropriere, altså erstatte ejendommens værdi. Alt hvad de har, er bundet til gården, og det låser dem og deres alderdom dertil. Fra min vinkel er taget derud for høre om deres situation.

Antallet af kvinder, der bliver gravide, når de har rundet 40 år er stigende i den vestlige verden. Takket være fertilitetsbehandling kan kvinder nu narre deres biologiske ur og få børn langt ind i overgangsalderen. Men det er ikke uden konsekvenser at udsætte projekt baby til senere i livet. Det her er historien om to kvinder, der i kampen for at få deres ønskebarn har krydset grænser, fyldt sig selv med hormoner og brugt hundredetusindevis af kroner.

Alle kender navnet William Shakespeare, der nok er den mest berømte forfatter i verden.Hvordan kan en mand, der var søn af handskemageren i den lille by Stratford og gik på den lokale latinskole, opnå den status? Hvad skrev han om, og hvorfor læser vi ham stadig? Det diskuterer Shakespeare-forsker og ekstern lektor Søs Haugaard med litterat og lektor Erik Skyum Nielsen i denne udgave af Perspektiv.

Imperier er slet ikke kun det fortidsfænomen, som vi ellers ofte gerne vil gøre dem til.Når vi i dag taler om imperialisme, lyder det ofte, som om det er noget, der hører fortiden til - sådan noget som Romerriget og briternes koloniherredømme. Men det er ifølge historiker Peter Fibiger Bang en helt forkert måde at anskue det på. Helt tilbage fra 3.000 år før vor tid har der eksisteret imperier i mange forskellige former, og de er stadig en væsentlig del af vores verden, fordi der altid vil være stater, der forsøger at dominere hinanden. I dag vil man bare helst ikke prale med, at man tilhører et imperium, fordi det ikke lyder pænt. I denne udgave af Perspektiv diskuterer Peter Fibiger Bang med historier Rasmus Mariager, hvordan imperier opstår, hvilke typer imperier der findes, og hvordan imperier tager sig ud i dag.

Den almene dannelse har fået et nyt ben til den i forvejen store vifte af områder og retninger, hvor vi dannes, nemlig den digitale dannelse.Vi er alle forsøgskaniner i verdens største digitale eksperiment, siger professor Vincent F. Hendricks og medierådgiver Camilla Mehlsen i denne udgave af perspektiv, hvor de diskuterer, hvordan vi lærer at navigere i den nye digitale verden med hævnporno, fake news og hate speech – hvordan vi bliver digitalt dannede med andre ord. Og det er ikke kun de unge, der har brug for digital dannelse, også deres forældre og bedsteforældre skal deltage i den fælles samtale om, hvilket (digitalt) samfund vi ønsker at leve i.

Hvad er skam egentlig for en følelse?Vi kan se Skam i tv, læse om Skammerens datter, opføre os skamløst og ikke mindst skamme os, men hvordan adskiller følelsen af skam sig fra tilsvarende følelser som forlegenhed, pinlighed, flovhed og ydmygelse? Det diskuterer professor i filosofi Dan Zahavi, der har skrevet flere bøger om skam, med Thomas Brudholm, der er lektor i filosofi.

Om det handler om det lokale fodboldhold eller de store internationale konflikter - den kollektive erindring har kæmpestor betydning for vores identitetsdannelse.Både i det tidligere Jugoslavien og i Sydafrika er fortiden altid nærværende i det politiske liv og i samfundet – vejnavne, fodboldkampe og statuer kan alle bruges i kampen om den rette fortolkning af historien. Det gælder også i Danmark, hvor vores fortid som kolonimagt og vores rolle under 2. verdenskrig den dag i dag spøger i film, bøger og i de monumenter, vi har opstillet for at mindes historiske begivenheder. Forskere tager emnet op til debat i Perspektiv, der produceres i samarbejde med Kbh. Universitet.

Debatten om forholdet mellem stat og kirke er aktuel og har altid været det historisk set.I grundloven står der, at vi har religionsfrihed i Danmark, og det må betyde, at religion er en privat sag - at alle har ret til at dyrke deres egen religion. Men samtidig står der, at folkekirken har en særlig status, og at dronningen er folkekirkens overhoved. Så hvordan er forholdet mellem kirke og stat i Danmark, og er det virkelig dronningen, der bestemmer over folkekirken? Se med, når de to religionshistorikere Jes Heise Rasmussen og Brian Arly diskuterer, om vi har en statskirke i Danmark, og hvad kristendommens status er i folkeskolen.

Hit-musicalen Book of Mormon har indtaget Danmark. Den giver et satirisk blik på et trossamfund, som tæller 4.500 medlemmer i Danmark. Hvem er mormonerne i virkeligheden, hvorfor lader de sig døbe for afdøde slægtninge, og hvad går mission ud på? I denne udgave af RUC Undersøger kommer vi inden for i et samfund, som de fleste kun har set udefra. Vi møder unge mormoner i Danmark, missionærer og en stavspræsident, som vil gøre os lidt klogere på, hvad det vil sige at være mormon i Danmark.

Bedrager, løgner, fupmager og skør. Det er blot nogle af de fordomme, som Lukas, Lars og Annette møder, når folk hører, at de kan se de afdøde. Lukas, Lars og Annette mener ikke selv, at de er skøre. Men hvad er det, der overbeviser dem om dette? Hvordan kan de være så sikre på, at det, de oplever, er rigtigt og ikke bare vrangforestillinger eller hallucinationer?

I oldtiden var tekstiler værdigenstande, som blev handlet som guld og andre metaller. Hør i programmet Perspektiv, hvad forskning i gamle mørnede stoffer fortæller os om vores fortid.Mød arkæolog og leder af Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet, Eva Andersson Strand og tekstilforsker Marie Louise Nosch i denne udgave af Perspektiv.

Andreas og Karoline fejrer Sprøjtens halvårsjubilæum med at komme forbi Royal Run, hvor Karoline i forbindelse med sit job på TV2 Lorry fik lavet et kort men hyggeligt interview med Danmarks kommende konge, Prins Christian!!!! Vi har det også det optur over jyske mænd, der laver mad på lokal-TV, og så tager vi for første gang et smut forbi en lokal dansk Facebook-gruppe. Det bliver godt!

Det er med stor sandsynlighed en ældre, hvid mand, som mange ser for sig, når de tænker ’forsker’. To unge, kvindelige forskere undersøger hvorfor.Se med i denne udgave af Perspektiv og bliv klogere på, hvad mangel på forskellighed i medier og kulturliv kan betyde for vores opfattelse af virkeligheden – og vores egne muligheder.

Hvornår skal vi som stat og samfund sige officielt undskyld for fortidens synder? Bliv klogere på diskussionen i denne udgave af vidensprogrammet Perspektiv.Nutidens regeringsledere undskylder eller opfordres til at undskylde for fortidens stats dårlige behandling af bestemte befolkningsgrupper. Kan man det, og hvornår giver det mening? Forskere vender problematikken i Perspektiv, der produceres i samarbejde med Københavns Universitet.

Indtil for få år siden var fake news noget, nyhedssatiren benyttede sig af. Mød grundlæggeren af den satiriske nyhedstjenester RokokoPosten.Nyhedssatire er ligesom fake news skrevet, som om det er rigtige nyheder og er ofte er bygget op om aktuelle virkelige historier. Hør i dette Perspektiv-program RokokoPostens Zenia Larsen og forsker Sune Auken diskutere nyhedssatirens vilkår og hvorfor satiren er så vigtig i en tid, hvor terrorister dræber for at lukke munden på satirikerne.

Alle andre sprog end engelsk er trængt af internationaliseringen og internettet, og det kan blive dyrt, mener to sprogforskere denne udgave af PerspektivHør professor Per Øhrgaard og lektor Lisbeth Verstraete-Hansen fra Københavns Universitet diskutere verdenssprogenes krise og at selv englænderne frygter at sakke bagud i den internationale konkurrence, fordi de kun taler deres eget modersmål engelsk - og at de derfor er begyndt at opruste på sprogområdet.

Det er slut med at holde sit privatliv for sig selv. Se Perspektiv om konsekvenserne af de mange informationer vi efterlader om os selv på nettet og de sociale medier.Oplev de to forskere Jens Erik Mai og Rikke Frank Jørgensen diskutere, hvad vores digitale virkelighed betyder for vores privatliv – og om vi overhovedet har sådant et mere.

I årene 1982-88 pålagde et parlamentariske flertal, at den siddende borgerlige regering førte den såkaldte fodnotepolitik, hvor Danmark tog forbehold overfor NATO, bl.a. når det kom til forholdet til atomvåben.De to samtidshistorikere Rasmus Mariager og Poul Villaume fra Københavns Universitet debatterer, hvor stærkt det danske socialdemokrati var påvirket af de socialdemokratiske søsterpartier i Socialistisk Internationale.

Hør om det tætteste vi kommer en dansk Indiana Jones, og de maya-indianere han udforskede og som arkæologer og sprogforskere stadig arbejder på at forstå.Nutidens maya-forskere Jesper Nielsen og Christoph Helmke fra Kbh. Uni. fortæller om de fascinerende mayaer, der opbyggede en række højt udviklede bystater med enorme pyramider, avanceret landbrug, boldbaner og et skriftsprog.

Forbud mod alkohol, personafbildning og homoseksualitet har ikke altid været den dominerende fortolkning af islam.I slutningen af 1800-tallet tog anerkendte homoseksuelle forfattere til Nordafrika for at slippe for det victorianske puritanske Europa. Hør om ukendte sider af islam i ny udgave af videns-programmet Perspektiv med islamforskerne og professorerne Thomas Hoffmann og Jakob Skovgaard-Petersen.

Det er langtfra sikkert, at vi har samme forståelse af en samtale, vi har sammen. Selvom vi formelt taler samme sprog.Forstår vi overhovedet, hvad vi siger eller skriver til hinanden? I faget sprogpsykologi forsøger forskere at finde ud af, hvordan bl.a. læger og patienter, borgere og myndigheder og undervisere og studerende kan opnå en bedre fælles forståelse.

På de seneste ti år er antallet af plastikkirurgi til mænd fordoblet. Samtidig benytter flere og flere mænd sig af kosmetiske behandlinger. Forfængelighed og kropsfiksering er altså ikke længere kun for kvinder. I dagens samfund er der opstået en ny mand – den forfængelige mand. Hvem er han? Hvorfor er han opstået? Og hvad betyder den stigende interesse for kroppen for mændene selv?

De egyptiske samlinger på museer som Glyptoteket, Louvre og British Museum stammer ofte fra en til tider suspekt handel.Hør om den guldgraver-rus, der hærgede blandt arkæologer og konsuler i begyndelsen af 1900-tallet. Mød i denne Perspektiv-udsendelse egyptologerne Kim Ryholt og Fredrik Hagen, der har undersøgt, hvordan man dengang - nøjagtig som i dag - kunne tjene ekstreme summer på handlen med sjældne oldsager, der ofte indbragte sælgerne, hvad der i dag svarer til millioner af kroner.

Single-kvinder på over 70 år, der snakker dating og sex – nye roller udfordrer stereotypt billede af ældre i tv-serier.Film og TV har altid hyldet ungdommen, men der er et skifte i gang. Det mener to medieforskere Anne Jerslev og Line Nybro Petersen, der i denne udgave af Perspektiv fortæller, hvordan ældre mennesker i dag fremstilles i TV og på film. De diskuterer bl. a., om tidligere fitness-stjerne Jane Fonda en god repræsentant for den moderne ældre kvinde i tv-serier – eller nærmere et urealistisk glansbillede.

Hvad sker der med et mindre lokalsamfund, når et asylcenter med flygtninge og rykker ind?Angsten for kriminalitet og faldende huspriser bliver hurtigt dæmpet til en irritation over, at de nyankomne flygtninge taler for højt i Brugsen og cykler i den forkerte side af vejen. Opførsel der bryder med lokale rutiner og forståelsen af ordentlighed. Migrationsforskerne Birgitte Romme Larsen og Zachary Whyte fortæller i denne Perspektiv udsendelse om det oftest gode og integrerende naboskab mellem asylcentre og landsbyboere.

Verdens indflydelsesrige mænd mødes bag lukkede døre i hemmelige klubber. Men det er faktisk rigtig godt for verdensfreden.Hvad sker der, når nogle af de mennesker, der har været med til at bestemme verdens udvikling mødes for at diskutere? Hør historiker Bo Lidegaard og Dino Knudsen fortælle om den Trilaterale Kommission, som sammen med bl.a. Devos og Bilderberg er blandt de ofte udskældte forsamlinger af magtfulde og indflydelsesrige mænd, der holder møder om verdens gang for lukkede døre.

Medieforskere giver deres bud på, hvordan almindelige mediebrugere kan begå sig i et stadigt større mediehav, hvor mange nye stemmer - også de mere tvivlsomme - forsøger at fortælle nyheder.Vi risikerer med likes og delinger at give troværdighed til fake news og propaganda og har som små mini-redaktører et ansvar for at være mere kritiske overfor det, vi læser og ser. Journalistik og nyhedsproduktion er ikke mere forbeholdt journalister og klassiske medier, når menigmand og politikere nu selv kan producere historier og nyheder og lægge dem ud på nettet. Det er nogle af konklusionerne i dette afsnit af Perspektiv med de to medieforskere Stig Hjarvard og Nete Nørgaard Kristensen fra Københavns Universitets Humanistiske Fakultet.

Svær overvægt er blevet et problem i Danmark, og det skal der skal tages særlig hånd om. Det mener flere eksperter. I dette program fortæller Charlotte Young, der er mærket af svær overvægt, hvordan de mange kilo påvirker hende i hverdagen, og hvordan hun føler sig syg og svækket på grund af stærke smerter i kroppen.

Engang i mellem er det bare skønt endelig at høre en positiv historie. Og sådan en er lige præcis podcasten med 24-årige Anna Øhlenschlæger!Som barn og ung kom hun i psykiatrisk behandling for OCD. Her mødte hun en psykiatri, der både rummede, anerkendte og samt gav hende livet tilbage. Hendes møde med psykiatrien og velfærdslandet Danmark er simpelthen en ægte solstrålehistorie…I dag læser Anna geologi på Københavns Universitet. Dermed adskiller hendes historie sig fra de mange, der netop ikke får den behandling, de har brug for. For det kniber med ressourcerne i psykiatrien, som du også kan høre i podcasten. Anna nævner bl.a. Opråb fra psykiatrien: Vi gør børnene mere syge – ikke raske. Dét er en advarsel fra hele 50 læger og psykologer om, at ”krav om effektiviseringer forringer hjælpen til psykisk syge børn”.Nalle Kirkvåg, der som vanligt har produceret Velfærdsland TALK, ser sig selv som en EKSTREMIST. Han tror nemlig på noget så vanvittigt, som at det er en god idé med mere velfærd. Og på, at vi skal tage hensyn til dem, der ikke selv kan; eller som ikke passer ind i en verden, hvor man bare skal præstere mere og mere.Velfærdsland TALK er produceret i samarbejde med foreningen PolykromFonden. Har du idéer til fremtidige samtalegæster, kritik og ros, er du meget velkommen til at smide Nalle en besked her på Facebook!Annas kronik i Information kan læses her. Vil du lige lytte til Dana Boulés smukke Balloon Waltz Memory, kan den høres her i free Music Archive. Samtalen med Johanne Schmidt-Nielsen er fra Velfærdsland TALK #12 Johanne Schmidt-Nielsen & opkast på tastaturet. Interviewet med Lisbeth Zornig Anders fra Liberal Alliances Landsmøde kan ses her på YouTube; mens interviewet med Asta Olivia Nordenhof kan ses her på TV2 Lorry. Og du kan her se en hel kavalkade med Morten Hedegaard; nu tidligere afdelingsleder på Rigshospitalets Fødeafdeling.

At livet langt fra altid er nemt; dét ved de fleste nok. Men når man har det ekstremt skidt, kræver det altså ekstra tid, plads og ro på for at få det bedre.Velfærdsland TALK handler denne gang om 24-årige Anna Øhlenschlæger, der fra slutningen af barndommen og langt ind teenageårene gik til psykiater pga. tvangslidelsen OCD. Men til forskel fra mange andres møde med psykiatrien, fik Anna Øhlenschlæger netop den nødvendig tid til at blive rask.Hjælp til Anna fra velfærdslandet Danmark er også derfor en ægte solstrålehistorie! Hvilket hun har skrevet en kronik om her i Dagbladet Information.At det kniber med ressourcerne i psykiatrien fremgår desværre tydeligt af Opråb fra psykiatrien: Vi gør børnene mere syge – ikke raske! I indlægget advarer hele 50 læger og psykologer de politiske magthavere om, at ”krav om effektiviseringer forringer hjælpen til psykisk syge børn”.Nalle Kirkvåg, der som vanligt har produceret Velfærdsland TALK, ser sig selv som en ekstremist. Han tror nemlig på noget så vanvittigt, at det er en god idé med mere velfærd. Og på, at vi skal tage hensyn til dem, der ikke selv kan; eller som ikke passer ind i en verden, hvor man bare skal præstere mere og mere.Velfærdsland TALK er produceret i samarbejde med foreningen PolykromFonden. Har du idéer til fremtidige samtalegæster, kritik eller ros, er du meget velkommen til at sende Nalle en mail eller smide en besked her på Facebook!Vil du for øvrigt lige lytte til Dana Boulés smukke Balloon Waltz Memory, kan den høres her i free Music Archive. Og vil du pludselig på fossiljagt, ja så skal du bare her kontakte: Kalklandet i Faxe. Mens hele interviewet med Asta Olivia Nordenhof, der også lader sin stemme høre i podcasten, kan ses her på TV2 Lorry.

Lægevidenskaben har erklæret krig mod fedme, og våbnet er bl.a. en stigmatisering af overvægtige, der af samfundet rammes af moralske skrækhistorier om mangel på kropslig selvbeherskelse. Men det er tidens gældende kropsnormer, der definerer, hvad der anses for fedme og overvægt. Mød i Perspektiv Professor i ernæringsantropologi ved Oxford Universitet, Stanley Ulijaszek i samtale med historiker Anne Katrine Kleberg Hansen om krigen mod fedme.

Det er hulens svært at lære dansk, fordi dansk talesprog og skriftsprog er så forskelligt. Hør her, hvorfor bl.a. alle de stumme h’er og d’er har overlevet i det danske skriftsprog, når de er forsvundet i talesproget?To sprogforskere fra Københavns Universitet fortæller i denne Perspektiv-udsendelse om dansk sprogs historie og udvikling, og hvorfor der er så stor modstand mod at ændre retstavningen, så den bliver mere talesprogsnær.

Vi kender til boligbobler og it-bobler. Men bobler findes også på de sociale medier på nettet, hvor man med ”likes” kan hæve værdien af noget tilsyneladende værdiløst. Mød leder af center for Boblestudier og professor i filosofi Vincent F. Hendricks i samtale med digital ekspert Benjamin Rud Elberth - om ”likes”, der er blevet en valuta, man kan blæse historier om med - til bobler.

De sviner hinanden til og svarer ikke på de spørgsmål, de selv bliver stillet. Den politiske samtale har det rigtig dårligt her i landet. Det mener forskerne i retorik og sprog Christian Kock og Peter Harder. Mød dem her i Perspektiv, hvor de fortæller, at selvom der for politikere er en risiko ved at tale ærligt og lige ud af posen, så tyder meget på, at vælgerne belønner de politikere, der gør det.

Mød den sidste direktør i Det danske hus i Damaskus, Anders Hastrup, og forsker og oversætter June Dahy som var i Syrien, mens borgerkrigen rasede. Kom i Perspektiv med bag det Syrien - og de konflikter, der i disse måneder sender tusinder af flygtninge mod Europa og Danmark.

Hvorfor skal ældre være så aktive? Og hvorfor kan de ikke få lov at hygge sig alene uden at blive set som ensomme? Alderdom bliver set som et problem, der skal løses med aktivitetscentre og teknologi. Allerhelst vil vi aflyse alderdommen. Forskere fra Københavns Universitet har undersøgt, hvad den tilgang betyder det for vores syn på ældre.

Filmen: Tordenskjold og Kold. Hør den virkelige historie om den temperamentsfulde krigshelt Tordenskjold, der levede livet i 1700-tallet og døde i en duel om kærlighed og ære. I programmet Perspektiv fortæller historikere fra Københavns Universitet denne gang om datidens hjemvendte krigsveteraner og den æreskultur, der førte til drabelige opgør og dødelige dueller.

Vores ferieland og EU-broderfolk i Grækenland kæmper lige nu med konsekvenserne af det økonomiske sammenbrud. Bliv her klogere på baggrunden for og konsekvenser af den krise, der vil ændre det Grækenland, vi kender. Og hør om den nytænkning, der også er resultatet af sammenbruddet.

Dialekterne er absolut ikke døde. Men københavnsk er stærkt dominerende for udviklingen af det danske sprog. De bornholmske unge lyder næsten som københavnske unge, og har ikke som deres forældre den bornholmske melodi. I Hirtshals taler de unge ikke vendelbomål, men en regional variant, som man fx også taler i Aalborg. Mød de to sprog- og dialektforskere Marie Maegaard og Pia Quist fra Nordisk Forskningsinstitut i denne udgave af Perspektiv.

Hviderusseren Svetlana Aleksijevitj vandt Nobelprisen i litteratur i 2016. Her fortæller hendes danske oversætter Tine Roesen om hendes bog: ”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt”. Bogen er dokumentarisk og bygger på hundredevis af interviews, foretaget af Svetlana Aleksijevitj i 70’erne og starten af 80’erne, hvor kvinder fortæller om da de som sovjetiske soldater deltog i Den Røde Hærs kamp mod de tyske soldater under Anden Verdenskrig.

Begik Danmark en krigsforbrydelse, da unge tyske soldater kort efter Anden Verdenskrigs afslutning - med livet som indsats - blev sat til at grave ueksploderede miner op på standene langs den jyske vestkyst. Hør her den virkelige historier bag filmen "Under sandet".

Er du til House of Cards, Sherlock, Mad Men, The Wire eller de danske tv-serier? Det er de to forskere Palle Schantz Lauridsen og Helle Kannik Haastrup, der i Perspektiv fortæller om det nybrud, der er sket inden for tv-serier, der byder sig til med samfundskritiske historier, komplekse karakterer og filmiske produktioner.

I dokumentarfilmen Naturens uorden bliver spastiker Jacob Nosséll udsat for hjerneskanninger, DNA-prøver og sociale eksperimenter i forsøget på at finde ud af, hvad vil det sige at være normal. Se interview Jacob Nosséll og se klip fra dokumentarfilmen Naturens uorden og teaterstykket Human afvikling.

Islandske sagaer giver inspiration til populære tv-serier og film. Hør her om bl.a. vold, drab og saga-helte med en tvistet kønsidentitet i de oprindelige islandske sagaer, når de to forskere Anette Lassen og Erik Skyum-Nielsen fra Københavns Universitet øser ud af deres viden.

”Katastrofer er spændende at forske i, fordi de får os til at se ting, som ellers er skjulte. De viser os ting som vi skal lave om, men som vi ikke kunne se uden katastrofen”. Sådant lyder det fra katastrofeforskerne Isak Winkel Holm og Kristian Cedervall Laut her 10 år efter at orkanen Katrina hærgede New Orleans.

Det er ikke computerspillene, der får børn til at mistrives og isolere sig, fordi de bruger alt deres tid her. Det handler om så meget andet, og computerspillene kan faktisk have en stor social side. Mød her to af Danmarks førende forskere i computerspil Anne Mette Thorhauge og Andreas Gregersen

Peter Grønborg, Mink i Hørmested, Quiz med Lis Nik&Jay, Reptilnyt og en tur til Paris med TV2/Lorry