Halløj i parlamentet har fokus på de mennesker, der enten er valgt, eller på anden måde arbejder i EU-parlamentet. Det er en reportagebåren podcast, hvis formål er at gøre det politiske arbejde, der foregår i EU-regi mere konkret og håndgribeligt ved at møde de mennesker, der arbejder der.
Manden, der måske tegner Dansk Folkepartis fremtid, kæmper mod vindmøller i Europaparlamentet. For der er ikke nogen, der vil "lege" med Peter Kofod og hans slags.
Halløj I Parlamentet er tilbage - denne gang med Nikolaj Villumsen. Bliv lidt klogere på ham og ikke mindst på EU i dette Corona-prægede afsnit af Halløj i Parlamentet. Med Nikolaj Villumsen har Enhedslisten for første gang fået deres helt eget medlem af Europaparlamentet. Tidligere bakkede de nemlig op om den tværpolitiske Folkebevægelsen Mod EU. Vi møder ham på et tidspunkt, hvor Brexit er en realitet, og hvor Enhedslisten ikke helt er sikre på, hvilken EU-kurs partiet skal have.
Henrik Overgaard-Nielsen sad indtil 31. januar i EU-Parlamentet for det britiske Brexit party. Nu er briterne ude af parlamentet og Henrik Overgaard-Nielsen tager for sidste gang toget hjem til London. Men kampen for at Brexit tages alvorligt og respekteres er ikke slut. Mød manden, der siden 80`erne har bekæmpet EU, i de sidste minutter af hans parlamentskarriere.
Kira Marie Peter-Hansen blev ved EU-Parlamentsvalget i 2019 valgt ind som den yngste nogensinde. Blot 21 år gammel skulle hun ned til Bruxelles og lave politiske forhandlinger, være chef for en stab af assistenter i både Danmark og Bruxelles, samtidig med, at hun stadig er et ungt menneske, der går i byen og ser Paradise Hotel. Og så er hun faktisk ret vild med EU.
Hun kæmper fra hus til hus for at komme over spærregrænsen Dagens hovedperson er Konservativt Folkepartis spidskandidat til Europa-parlamentet Pernille Weiss Pernillle Weiss er 51 år og har været væk fra politik i 15 år, tidligere har hun siddet 8 år i det daværende amtsråd. Nu skal hun, efter planen, efterfølge Bendt Bendtsen i Europa-parlamentet
Ole EU som han kaldes, slutter af efter 15 år i politik, hvor han både har fået lov at opleve et EU i fremgang, og et EU efter finanskrisen med mere nationalisme og flygtningekrise. Ole Christensens illusioner er ikke bristede, men han er lidt træt af danske folketingpolitikeres stedmoderlige behandling af EU.
Rina Ronja Kari er medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Hun er også bevægelsens spidskandidat ved valget lige om lidt Folkebevægelsen mod EU er de eneste danskere i Europaparlamentet, der ikke bare er EU-skeptiske, men faktisk gerne vil helt ud. Hvordan finder man kræfter til at kæmpe politisk i et system man afskyr?
Jørn Dohrmann genopstiller ikke til Europaparlamentet, og er i det hele taget færdig med politik. HALLØJ I PARLAMENTET følger ham på en af hans sidste arbejsdage til plenarsamling i Strasbourg. Podcastserien HALLØJ I PARLAMENTET har fokus på de mennesker, der enten er valgt, eller på anden måde arbejder i EU-parlamentet. Det er en reportagebåren podcast, hvis formål er at gøre det politiske arbejde, der foregår i EU-regi mere konkret og håndgribeligt ved at møde de mennesker, der arbejder der. God fornøjelse.