I Arena går vi tæt på den nordjyske eliteidræt og dens udøvere. Nogle gange via studieinterviews og/eller debat andre gange gennem reportager og længere portrætter.
Hvor meget ved den nye direktør hos Aalborg Pirates egentlig om ishockey. Det og meget mere kan du få svar på i denne episode af Arena, hvor vi er taget i Gigantium i Aalborg for at få en status på piraterne efter Corona-pause og direktør-skifte. Medvirkende er Pirates-direktør Morten Secher og sportschef Ronny Larsen. Jens Otto Barsøe har produceret podcasten.
Allan Heine var fra første række vidne til det det kaos, der herskede på ledelsesgangen i Aalborg DH, inden klubben gik konkurs i 2013. Siden fik håndboldtræneren succes i Ringkøbing, kom til Danmarks største kvindeklub Viborg HK og prøvede at blive fyret. Derefter ventede i udlandsophold i Frankrig, som fik en uventet afslutning på grund af Corona-virus. Nu er Allan Heine tilbage i Aalborg og skal med EH Aalborg forsøge igen at sætte aalborgensisk kvindehåndbold på danmarkskortet. I denne udgave af Arena fortæller han om op-og nedture i sin trænerkarriere. Jens Otto Barsøe har produceret podcasten, hvor der bliver brugt lydklip fra TV2 Sporten, Télénantes og Nantes Atlantique Handballs hjemmeside.
Heinz Ehlers er blandt de allerstørste navne i dansk ishockeys historie. Efter en lang og gloværdig spillerkarriere blev han i 2004 cheftræner for AaB Ishockey og tog derfra videre til Schweiz, hvor han har stået i spidsen for flere klubber. Siden 2017 har han været med omkring det danske landshold. Først som assistenttræner og efterfølgende som cheftræner på deltid. I marts 2020 blev han dansk landstræner på fuld tid. I denne episode af Arena ser ishockeylegenden tilbage på sin trænerkarriere indtil videre og fortæller om sine planer med det danske landshold. Jens Otto Barsøe har produceret podcasten.
Patrick Wiesmach og Martin Larsen har begge fået deres håndboldopdragelse i Nordjylland og har vundet DM-guld med Aalborg Håndbold. I sommeren 2018 rykkede de til udlandet. Martin Larsen tog til Frankrig og Pays d’Aix mens Patrick Wiesmach fortsatte karrieren i Tyskland hos Leipzig. I denne udgave af Arena fortæller de to nordjyder om deres karrierer, om at spille i udlandet og ser frem mod igen at være på samme hold i den kommende sæson. Jens Otto Barsøe har produceret podcasten.
Jan Larsen er Mr. Håndbold i Aalborg og Nordjylland. Det er 20 år siden, at han fik debut som sportschef i Aalborg HSH. I de 20 år der er gået er Aalborg blevet Danmarks stærkeste håndboldby. I denne episode af Arena ser Jan Larsen tilbage på både op- og nedture i sine første 20 år som frontfigur for herrehåndbolden i Nordjylland. Jens Otto Barsøe har produceret podcasten.
Han er blevet kaldt ishockeyens Laudrup, har scoret mere end 400 mål i den danske liga, er noteret for mere end 200 landskampe for Danmark, og var den første der opnåede at blive kåret til årets ishockeyspiller i Danmark tre gange. Der er tale om Ronny Larsen som tidligere i år blev indlemmet i dansk ishockeys "Hall of Fame". I denne udgave af Arena ser vi tilbage på Ronny Larsens aktive karriere, der har budt på både op- og nedture siden han fik debut for AaB Ishockey som bare 15-årig. Jens Otto Barsøe har produceret podcasten.
Hans første AaB-kamp var i en klapvogn og siden er det blevet til over 1000 hjemmekampe på Aalborg Stadion. Per Rishøj er det man godt kan kalde superfan af aalborgensisk topsport, for udover AaB, er han på plads til samtlige hjemmekampe samt flere af udekampene med AaB, Aalborg Håndbold og Aalborg Pirates. Du kan møde ham i denne udgave af Arena, hvor han fortæller om sine mange år med aalborgensisk topsport som en tro følgesvend. Jens Otto Barsøe har produceret podcasten. Der bliver i podcasten brugt lydklip fra DR's arkiver, Rishøjs Corner og AaBtv.
De nordjyske ishockeyklubber Frederikshavn White Hawks og Aalborg Pirates har i de seneste år begge været en fast del af toppen i dansk ishockey. I denne episode af Arena fortæller direktørerne for de to klubber, Henrik Andersen og Thomas Bjuring, om deres rolle, ambitionerne og om hvordan fremtiden ser ud for nordjysk ishockey mm. Jens Otto Barsøe er vært.
Hvor hårdt bliver der slået i den nordjyske bokseverden i disse år. Det sætter vi fokus på i denne udgave af Arena, hvor gæsterne er to tidligere professionelle boksere, Michael Rask og Kasper Bruun, der nu er formænd i henholdsvis AK Jyden og Pandrup Bokseklub. NORDJYSKEs sportsredaktør Claus Jensen er også med i ringhjørnet. Jens Otto Barsøe er vært.
I denne udgave af Arena er vi rykket ud af studiet for at møde Aalborg Håndbolds nok største profil, landsholdsspilleren Henrik Møllgaard. Han fortæller om turen fra at spille ungdomshåndbold i Gredstedbro i Sydvestjylland til at være en aktør på den øverste hylde i verden med stjerner som Mikkel Hansen og Nikola Karabatic. Derudover ser Henrik Møllgaard tilbage på nogle af op- og nedturene i karrieren og udpeger sin værste modstander gennem årene. Jens Otto Barsøe er vært.
I denne udgave af Arena skal det handle om to nordjyske tophold. Vi har besøg af Aalborg Pirates sportschef og assisterende træner Ronny Larsen, der udover at fortælle om holdets stærke start på sæsonen og fortæller om sin egen kamp for at komme tilbage efter en hjerneblødning. Vendsyssels Håndbold direktør Jan Hansen er også med i studiet. Han kan se sit hold toppe tabellen i 1.division og har købt en hjemmebane i Syvsten for én krone. Vært er Jens Otto Barsøe.
Hvad kræver det at være stregspiller på eliteniveau i herrehåndbold, og hvornår kommer der igen ædelt metal til håndboldkvinder fra Aalborg. Det er nogle af de spørgsmål, der er på dagsordenen i denne udgave af Arena, hvor gæsterne er Aalborg Håndbolds anfører René Antonsen og EH Aalborgs manager Morten Secher. Der bliver også set nærmere på blandt andet Aalborg Håndbolds sejr over Flensburg-Handewitt, larm i håndboldhaller og så fortæller begge gæster om deres bedste og værste kampe. Vært er Jens Otto Barsøe
I denne udgave af Arena har vi besøg af Aalborg Håndbolds cheftræner Stefan Madsen og Frederikshavn White Hawks assistenttræner Frederik Åkesson. Der bliver blandt andet talt om vold i elitesport, trænerkarrierer og udviklingen inden for nordjysk ishockey. Derudover kommer deltagerne en tur på udebane og uddeler karantæner. Vært er Jens Otto Barsøe.
I den første udgave af Arena har vi besøg af Vendsyssels Elite Badmintons Christinna Pedersen, Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen og Aalborg Pirates-profilen Julian Jakobsen. Der bliver blandt andet fortalt om de bedste steder at spille badminton i Asien, Aalborg Håndbolds ambitioner om at blive det nye Kolding IF og Aalborg Pirates muligheder for igen at vinde guld. Derudover fortæller gæsterne om deres bedste/værste udebaner, og der bliver uddelt karantæner. Vært er Jens Otto Barsøe