POPULARITY
Categories
Dronerne dominerer fronten i Ukraine, og på det seneste har Ukraine formået at ramme mål dybt inde i Rusland. Blandt andet i Moskva. Samtidig er der lige nu generel dronekrise, fordi vildfarne droner dukker op i luftrummet over de baltiske lande og Finland. Formodentlig er det ukrainske droner, som bliver GPS-jammet eller spoofet af russerne og derfor kommer på afveje.Dronerne har udviklet sig eksplosivt siden Ruslands invasion i februar 2022. Og det har forandret slagmarken og styrkeforholdet mellem Ukraine og Rusland.Dronerne er ikke specielt avancerede rent designmæssigt, men deres software er i konstant udvikling blandt andet takket være den danske startup Robotto.De ukrainske droner er produceret i hjemlandet på en måde, der minder forbløffende meget om en tech start-up. Hele netværket af virskomheder, som dominerer den ukrainske produktion af droner, består af startups og heriblandt altså også en dansk virksomhed.Vi har besøg af stifteren Kenneth Geipel i Techtopia. Han fortæller om sin og virksomhedens vej fra civil software til militærteknologi. Og han giver et sjældent blik ind bag kulisserne af verdens første robotkrig.Medvirkende:Kenneth Geipel, Cofounder, RobottoLink: Robotto: https://robotto.ai
Hvis man troede, at sæsonens lavpunkt allerede var nået med 1-5 til Aarhus Fremad i august 2025 eller 1-3 på hjemmebane mod Middelfart for et par uger siden, så tog man fejl. AaB's andet besøg på Riisvangen i denne sæson endte nemlig i et endnu større nederlag, end det var tilfældet første gang. 0-5 tabte superliganedrykkerne til oprykkerne. Vi forsøger at sætte ord på den nærmest uvirkelige og uværdige AaB-nedtur i denne udgave af Ripodsten.Medvirkende;Thomas Jasper, journalist, NordjyskeJens Otto Barsøe, journalist, NordjyskeSteffen Højer, cheftræner, AaBFrederik Børsting, AaB Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hvornår må retshåndhævende myndigheder behandle personoplysninger – og hvilke regler gælder på området? I denne podcastepisode ser vi nærmere på de særlige regler, der gælder, når personoplysninger behandles til retshåndhævende formål. Episoden sætter blandt andet fokus på, hvilke myndigheder der er omfattet af reglerne, hvornår personoplysninger må behandles, og hvordan reglerne adskiller sig fra den almindelige GDPR. Derudover ser vi nærmere på, hvilke rettigheder man har som borger, hvorfor rettighederne på området i nogle tilfælde kan være begrænsede, og hvordan der fortsat sikres kontrol og retssikkerhed. Medvirkende i podcastepisoden er jurist Frederik Vahlgren fra Datatilsynet. Moderator er kommunikationskonsulent Hisar Sindi fra Datatilsynet.
Vi lever i en tid, hvor hjemmet er blevet et projekt. Hvor den perfekte bolig med det rigtige køkken, de rigtige klinker og den rigtige adresse næsten er blevet synonym med idéen om det perfekte liv. Men hvad hvis jagten på den perfekte bolig i virkeligheden gør vores liv mindre frie, mindre fleksible og mindre sociale? I dette afsnit af Byen Forfra spørger vi: Hvor finder vi egentlig livskvaliteten? Er det overhovedet i boligen? Hvorfor inviterer vi sjældnere gæster hjem og mødes oftere ude i byen? Og hvad betyder presset på bolig, æstetik og livsstil for vores fællesskaber, særligt for unge, der oplever adgang til byen og boligmarkedet som en stadig større kamp? Medvirkende: Mette Mechlenborg, seniorforsker på BUILD, Institut for By, Byggeri og Miljø Anna Lin, podcast- og TV-vært Vært: Kristine Virén Byen Forfra er for dig, der vil blive klogere på byens, landets og landskabets udvikling. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.
Techtopia er taget til Berlin for at besøge Superbooth – en kæmpe messe og et sandt paradis for elektroniske musiknørder, der fandt sted for tiende gang. Vi tager dig med ud i et støjende og fascinerende univers fyldt med komplicerede synthesizere, blinkende lamper og kilometervis af ledninger.Denne podcast har et særligt fokus på dansk iværksætteri. Vi skal nemlig møde tre spændende danske musikteknologi-projekter, der alle har fået luft under vingerne via crowdfunding-platformen Kickstarter. Glæd dig til at høre fra forfatteren Kim Bjørn, Rasmus fra Componental (som står bag effektenheden 'Dubby'), og firmaet Torso Electronics, hvis to produkter er efterspurgt af elektroniske musikere over hele verden.Medvirkende:Kim Bjørn, CEO og stifter af BjooksRasmus Kjærbo, CEO og founder, ComponentalLars Buchholtz JensenCEO & Co-founder, Torso ElectronicsMathias KirkegaardCo-Founder at Torso ElectronicsTorso ElectronicsLinks:Superbooth https://www.superbooth.com/de/Bjooks https://bjooks.comComponental https://componental.coTorso Electronics https://torsoelectronics.com
Verdens største haj var på længde med et 25 meters svømmebassin. Den angreb hvaler i det forhistoriske hav, som dækkede Danmark for 10 millioner år siden. Men hvordan kan rester af tænder, hvirvler og knogler vise dét? Hvad afslører fossilerne om hvalernes eget forvandlingsnummer fra klodset landkrabbe til oceangående gigantdyr? Og hvorfor truer "narreguld" bevarelsen af fossilerne, når de ellers har klaret skærene i millioner af år? Medvirkende fra Museum Sønderjylland og Gram Lergrav: Palæontolog Mette Elstrup, ph.d.-studerende Fernando Del Aguila Grondona, konservator Trine Sørensen, museumsformidler Asbjørn Holm og formidlingsinspektør Birgitte Hjort. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen vildtnaturligt@dr.dk
I denne episoden ser vi nærmere på jordbruksoppgjøret og avtalen som har blitt inngått med staten. Medvirkende er 1. nestleder i Bondelaget, Bodhild Fjelltveit og næringspolitisk sjef i Bondelaget, Sigrun Pettersborg.
Hvad fandt arbejdsgruppen under Skatteministeriet, som skulle komme med input til ny lovgivning om beskatning af kryptoaktiver i Danmark, ud af? Og hvornår kan vi egentlig regne med at det bliver til lov? For der er intet sket siden sommeren 2025, og under danmarkshistoriens længste regeringsforhandlinger siden valget 24. marts er der absolut intet politisk besluttet. Hvordan forsøger man i EU og internationalt at regulere et verdensomspændende marked for handel med kryptovaluta? Det er omdrejningspunktet for dette afsnit af Kryptokampen, som også kigger lidt ud i, hvordan fremtiden kan se ud for kryptomarkedet. Medvirkende i afsnittet er: Payam Samarghandi, skatteadvokat Nele Rickelt, skatteadvokat, medlem af bestyrelsen i Danske Skatteadvokater Thor, anonym kryptohandlende Danny Deghani, jurist, Fintech. Finanstilsynet Vært: Dan Poulsen Redaktør og tilrettelæggelse: Christian Ottenheim Tilrettelæggelse: Signe Egholm Hjorth Lyddesign: Frederik Ludwigs og Frederik Loop Serien Kryptokampen er produceret af Beam Audio Agency for K-NEWS. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Danmark. K-NEWS er tilmeldt Pressenævnet. Læs mere på k-news.dk
Hvorfor er kryptoejeren Thor anonym, og hvad er det, der gør at vi ikke bare kan behandle kryptoaktiver som andre financielle aktiver, vi kender? Det undersøges i dette afsnit af Kryptokampen, hvor vi også får forklaringen på, hvorfor man kan ende med at skulle betale mange tusinde kroner i skat af kryptohandler, man reelt ikke har tjent på. Medvirkende i afsnittet er: Payam Samarghandi, skatteadvokat Nele Rickelt, skatteadvokat, medlem af bestyrelsen i Danske Skatteadvokater Thor, anonym, kryptohandlende Anne Sofie Højrup Bondegaard, lektor juridisk institut, Aarhus Universitet Danny Deghani, jurist, Fintech. Finanstilsynet Vært: Dan Poulsen Redaktør og tilrettelæggelse: Christian Ottenheim Tilrettelæggelse: Signe Egholm Hjorth Lyddesign: Frederik Ludwigs og Frederik Loop Serien Kryptokampen er produceret af Beam Audio Agency for K-NEWS. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Danmark. K-NEWS er tilmeldt Pressenævnet. Læs mere på k-news.dk
Direktørerne for USA's techgiganter klappede Donald Trump ind i Det Hvide Hus. Umiddelbart efter landede vicepræsident JD Vance på AI Action Summit i Paris med en brandtale, som erklærede, at EU's lovgivning omkring tech er en teknisk handelsehindring. Nogenlunde samtidig pressede Trump Microsoft til at lukke adgangen til e-mail for chefanklageren ved Den Europæiske Straffedomstol. Senere fulgte balladen om Grønland samtidig med, at USA slukkede for Venezuelas infrastruktur, så de nemt kunne flyve ind og kidnappe landets præsident.Alt sammen fortæller os, at Europas afhængighed af globale tech-giganter skaber en sårbarhed, hvor teknologisk infrastruktur kan udnyttes som et magtredskab i geopolitiske konflikter.Digital suverænitet er ikke blot er et spørgsmål om teknik, men en afgørende strategisk kapabilitet og ledelsesopgave. Sand uafhængighed kræver en bevidst tilgang til arkitektur og kompetencer, så virksomheder og stater bevarer deres handlefrihed, selv når de er under pres. Suverænitet handler ikke om at isolere sig fra verden, men om at opbygge robusthed og evnen til at gennemskue de usynlige bindinger i det digitale økosystem. Kontrol over egne data og systemer ses som fundamentet for at kunne agere frit i en tid præget af digital krigsførelse og økonomisk magtkamp.Det har professor Jan Damsgaard fra CBS' afdeling for digitalisering skrevet en manual for. En bog, der skal hjælpe virksomhedsledere med at foreberede sig til den dag, hvor en udenlandsk magt måske trykker på afbryderknappen og lukker det digitale Danmark.Medvirkende:Jan Damsgaard, professor, CBSLink:“Digital suverænitet” https://djoefforlag.dk/products/digital-suveraenitet
For 10 millioner år siden svømmede der hvaler og kæmpehajer rundt på dybt vand, der hvor Sønderjylland nu ligger. Kan biologerne Vicky Knudsen og Johan Olsen finde en hajtand fra datidens 25 meter lange megalodon? Eller en ryghvirvel fra en for længst uddød hvalart? Spor af det forhistoriske liv er bevaret i Gram Lergrav, men hvad fortæller fundene os om livet dengang? Og hvorfor giver det mening at lade ivrige amatører deltage i udgravningen? Medvirkende fra Museum Sønderjylland og Gram Lergrav: Palæontolog Mette Elstrup, museumsformidler Asbjørn Holm og konservator Trine Sørensen. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Radiohund: Gunnar Producer: Carsten Nielsen vildtnaturligt@dr.dk
Hvordan arbejder man bedst med GDPR i praksis – og hvordan sikrer man, at databeskyttelse bliver en naturlig del af hverdagen i organisationer? I denne podcast sætter vi fokus på de udfordringer og erfaringer, der opstår, når GDPR skal omsættes til praksis. Podcasten tager blandt andet udgangspunkt i et pilotprojekt fra Svendborg Kommune, hvor der er arbejdet med en ny tilgang til undervisning i GDPR og cybersikkerhed med fokus på dialog, praksisnær læring og organisatorisk forankring. Undervejs drøftes også typiske misforståelser om GDPR, gråzoner i praksis og hvordan organisationer kan arbejde mere strategisk med databeskyttelse og informationssikkerhed. Medvirkende i podcasten er informationssikkerhedskonsulent Casper Sejr fra Svendborg Kommune og it-sikkerhedsspecialist Anders Chemnitz fra Datatilsynet. Moderator er kommunikationskonsulent Hisar Sindi fra Datatilsynet.
Bliver du mere træt af at bruge kunstig intelligens, end du gør af at løse opgaverne selv? Du er ikke alene. Det nye fænomen har fået navnet "AI Brain Fry" – og det rammer hver syvende bruger.AI skal frigive tid og gøre os mere kreative. Men et nyt omfattende studie fra Harvard Business Review baseret på 1.500 fuldtidsansatte afslører en dyster bagside af medaljen: AI-hjernetræthed.Det er ikke bare almindelig træthed efter en lang arbejdsdag. Forskerne definerer det som en mental udmattelse, der opstår, når vi overvåger og kvalitetssikrer maskinens output ud over vores egen kognitive kapacitet.Når hjernen er brændt af, stopper vi med at være kritiske. Vi begynder at godkende lavkvalitets-indhold (også kaldet workslop) bare for at få opgaven overstået. Det dræner flere mentale ressourcer at rette i en maskines fejl end selv at skabe noget fra bunden. Intensiv AI-brug kan øge følelsen af isolation, når den menneskelige sparring erstattes af en chatbot.Techtopia ser nærmere på de ledelsesmæssige blindgyder, hvor ukritiske krav om AI-implementering ender med at underminere både trivsel og produktivitet. Hvis vi ikke passer på, fører AI-brug til flere fejl frem for færre. Og vi diskuterer om f.eks. bevidste pauser, begrænsning af værktøjs-junglen og genopdagelsen af menneskelig sparring kan forhindre, at din hjerne bliver "AI-friteret".Medvirkende:Timme Bisgaard Munk, redaktør, Copenhagen Review of CommunicationLink:Artikel fra Harvard Business Review https://hbr.org/2026/03/when-using-ai-leads-to-brain-fry?ref=copenhagen-review-of-communication.comArtikel fra Copenhagen Review of Communication https://www.copenhagen-review-of-communication.com/det-nye-stress-hedder-ai-hjernetraethed/
I denne episode af Joe's Corner tager vi på en underholdende rundtur gennem alt fra Warner Bros.' Harry Potter-univers til koncert med Luftens Helte. Undervejs dykker vi ned i en masse serier, brætspil og alt det, der ellers fylder i vores nørdede hjørne af verden.Så læn dig tilbage, og hop ind og lyt med på din foretrukne streamingtjeneste.Medvirkende i episoden: Alexander, Anders, Emil og Johannes Klippet af Emil Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tænker du over ophavsretten til det materiale, du bruger i dine prompts? Hvis ikke, er du ikke alene.Det viser en ny rapport fra ophavsretsorganisationen Tekst & Node, udarbejdet af analysebureauet Norstat. Undersøgelsen kortlægger udbredelsen, anvendelsen og de juridiske udfordringer forbundet med kunstig intelligens (AI) blandt 1.020 danske medarbejdere på tværs af alle brancher.Brugen af værktøjer som ChatGPT og Copilot er hurtigt blevet en integreret del af den danske arbejdsdag. To ud af tre medarbejdere anvender nu AI-værktøjer, og et stort flertal oplever en positiv effekt på deres produktivitet og resultater. Men der er også en markant uoverensstemmelse mellem den udbredte brug og virksomhedernes håndtering af juraen omkring brugen af generativ AI.43 % af brugerne prompter nemlig med materiale skabt af andre, for eksempel artikler, rapporter og bøger, hvilket som udgangspunkt kræver tilladelse.Kun halvdelen af de danske virksomheder har en AI-politik, og i disse politikker er ophavsret ofte fraværende. Kun hver femte medarbejder er dækket af en AI-politik, der eksplicit nævner ophavsret.Medvirkende:Stefan E. Kristensen, COO, Tekst & NodeKris Kjær Nielsen, seniorkonsulent, Tekst & NodeLink:https://www.tekstognode.dk/2026/04/17/saet-fokus-paa-ophavsret-i-ai-politikken-ellers-risikerer-medarbejdere-at-ende-i-et-juridisk-minefelt/
København er igen og igen blevet kåret som en af verdens bedste byer at bo i. Men under succesen gemmer der sig en række voksende udfordringer: et presset boligmarked, oplevelsen af topstyret byudvikling og spørgsmål om, hvor bæredygtig retningen egentlig er. I dette afsnit af Byen Forfra spørger vi: Har København har nået en skillevej? Kan vi gentænke den model, der har gjort byen til en international succeshistorie, uden at miste det, der virker? Og hvem får lov til at definere, hvordan fremtidens København skal se ud? Med afsæt i bogen København 2.0 diskuterer vi, hvilke barrierer og dilemmaer der står i vejen for forandring – og hvad der konkret kan sættes i gang allerede nu. Medvirkende: Frederik Møller Jensen, Byplanlægger og medforfatter til København 2.0 Karsten Biering Nielsen, Vicedirektør, Klima-, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Vært: Lars Fjendbo Møller, DAC Byen forfra er for dig, der vil blive klogere på byens, landets og landskabets udvikling. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.
Techtopia 404: Store skiftedag i hele DanmarkStore Bededag er fortid, men til gengæld har vi fået store skiftedag. Den 20. marts mødtes folk over hele landet til såkaldte skiftecaféer med foredrag og konkret hjælp til at forlade browsere, søgemaskiner, sociale netværk eller menstruations-apps, der udnytter deres data til at gøre dem til produkter i et dataøkonomisk kredsløb.Bag kampagnene står foreningen Digital Stemme, der med kampagnen Danmark Skifter siden nytår har kæmpet for, at flere danskere får en transparent oplevelse af deres digitale liv samt mere indflydelse på, hvad deres data egentlig bruges eller misbruges til.Vi binder en sløjfe på kampagnen med de to ildsjæle bag og tager pulsen på skiftecaféer i Køge, Ørestaden og Sønderborg. Og så kigger vi ud i fremtiden. Det er nemlig ikke slut.Medvirkende:Lise Bitsch, initiativtager, Digital StemmeBergliot Christensen, initiativtager, Digital StemmeLukas Garly, Forperson, Tech Policy Youth Committee (TPYC)Bjarne Oldrup, webudviklerLink:https://www.digitalstemme.dk
KI-verktøy finnes overalt, også i domstolene. Hvordan bruker dommerne det i praksis? Og hvordan bør vi bruke det? Ola snakker med dommere, en jurist i DA og en teknolog i Thommessen om bruk av kunstig intelligens i rettsvesenet. Medvirkende er Elise Hanstveit Grepsly (Sør-Rogaland tingrett), Therese Skodvin (Hordaland tingrett), Kristin Farstad (Hordaland tingrett), Erlend Baldersheim (Hordaland tingrett), Christiane Skeide Sandvik (Hordaland tingrett), Johanne Skumsnes (Domstoladministrasjonen) og Trine Melsether (Thommessen).
I januar 2025 kom der en sort svane flyvende fra Kina. Helt ud af det blå kom den kinesiske AI Deep Seek og forandrede spillepladen for tidens mest hypede branche. Og den satte stort spørgsmålstegn ved USAs dominans på AI.Beslutningstagere må nu forberede sig på en verden, hvor banebrydende AI ikke blot kontrolleres af nogle få vestlige virksomheder, men er en del af et globalt, løst koordineret »fælleseje« af interagerende modeller, som ingen enkelt aktør har fuld kontrol over.Deep Seek er del af en af de kinesiske femårsplaner. Kina har netop offentliggjort den 15. femårsplan for landets økonomiske udvikling. I planene bliver der talt "industriel opgradering", "nye produktive kræfter af høj kvalitet" og lignende. i almindeligt sprog kan det oversættes til Elon Musks feberdrøm: himmel fyldt med flyvende taxaer; fusionskraft, der driver fabrikker bemandet med humanoide robotter; ustoppelige kvantecomputere; 6G-mobilenheder, der er tilsluttet direkte til folks hjerner.Hvad betyder alt dette for Europa?Medvirkende:Antonio Krüger, leder af det tyske forskningscenter for AI, DFKIMads Rydahl, softwareudvikler og investor, Florent Venture Partners
DTU har netop gennemført et omfattende forsøg med vejafgifter, der giver helt ny viden om, hvordan bilister faktisk ændrer adfærd, når det koster at bruge vejene. I dette afsnit af Byen forfra dykker vi ned i resultaterne og diskuterer: Hvad de kan betyde for fremtidens transportpolitik i Danmark. Er vejafgifter et effektivt klimaværktøj, eller risikerer de at ramme skævt socialt og geografisk? Flytter man bare trængslen til andre områder? Hvad er retfærdigt for bilisterne? Medvirkende: • Otto Anker Nielsen, professor i transportmodellering, DTU • Torben Lund Kudsk, Politisk chef, FDM • Søren Have, seniorkonsulent, Concito Vært: • Lars Fjendbo Møller, DAC Byen forfra er for dig, der vil blive klogere på byens, landets og landskabets udvikling. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.
Du kender frasen: Du er ikke kunden - du er produktet, når du bruger databetalingstjenester som Facebook, Instagram, Tiktok osv.Men det seneste års tid er der opstået en bevægelse, som vil løsrive europæiske borgere fra denne cirkel.Techtopia har tidligere med tidligere EU konkurrencekommisær Margrethe Vestager og serieiværksætteren Thomas Madsen-Mygdal om deres paneuropæiske projekt Rebuild, der ønsker at bryde med forestillingen om vores sociale platforme som digitale casinoer og genetablere dem som online mødesteder, der er skabt for mennesker og fællesskaber – ikke for at fastholde vores opmærksomhed længst muligt.Rebuild er en intensiv ét-årig indsats, der skal samle dem med idéerne, dem med pengene og dem, der kan bygge, for at sætte gang i en ny generation af sociale platforme i Europa.Rebuild opfatter sociale platforme som en del af vores samfundsinfrastruktur. På linje med veje, broer og strøm. Noget, der er afgørende for, hvordan vores samfund fungerer – og derfor også for Europas digitale suverænitet.Projektet er bygget op omkring tre intensive samlinger på 48 timer. Den første fandt sted i København for nyligt. Hver samling har ét klart formål: at samle de rigtige mennesker, udvikle konkrete løsninger og omsætte ambitioner til handling.Techtopia var med.Medvirkende:Mikkeline Thomsen, partner, Os&DataMads Rydahl, softwareudvikler og investor, Florent Venture PartnersÖzge Sahin, stifter, DyadErik Petri, håndtegnerLink:Rebuild http://www.rebuild.netOs & Data https://www.osogdata.dk/enFlorent Venture Partners https://www.florent.vcDyad https://dyad.berlinErik Petri https://www.erikpetri.com
Der kører en kampagne mod ChatGPT på de sociale medier i disse dage. OpenAI har valgt at lave en aftale med det amerikanske krigsministerium, som giver adgang til at bruge ChatGPT i krig. Konkurrenten Anthropic har afvist en lignende aftale med Pentagon, fordi de frygter masseovervågning af den amerikanske befolkning og brugen af automatiserede våben i krig.Anthropic udsættes for hårde sanktioner fra regeringen, mens brugerne i app-store i hobetal til gengæld dumper ChatGPT til fordel for Anthropic's model Claude.Det ligner en kamp om fremtiden. Hvilken verden skal vores efterkommere bo i?Fremtiden er lang. Medmindre vi lader nutiden gøre den kort. Beslutninger, som vi tager nu, kan gavne eller tyrannisere mange generationer efter os.Men disse generationer af ufødte har ingen stemme i vores nutid. Derfor må vi gætte eller analysere os frem til, hvad der er bedst for dem, hvilket i høj grad er som at famle rundt i et mørkt lokale med høreværn og bind for øjnene.Men så er det jo godt, at vi har kloge folk, som tænker over, hvordan man kan være en god forfader. En som fremtidige generationer vil tænke tilbage på med glæde og taknemmelighed. Sådan en tænker er den britiske filosof Roman Krznaric, der har skrevet flere bøger, men i denne udgave af Techtopia vil vi koncentrere os om bogen “The Good Ancestor” - hvordan er man en god forfader.Vi mødte ham på konferencen DLD i München.Medvirkende:Roman Krznaric, filosof og forfatterLinksRoman Krznarichttps://www.romankrznaric.com/aboutDLDhttps://www.dld-conference.com
(13:00): Hvordan vil det skade Danmarks sikkerhedspolitiske forhold til Tyskland, hvis man gør som LA foreslår? Medvirkende: klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (30:00): Hvordan stiller konflikten i Iran konkret Vladimir Putin? Medvirkende: Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker hos DIIS med speciale i Rusland og det postsovjetiske område (40:00): Lars Løkke Rasmussen foreslår at nedsætte en "forenklings-kommission". Medvirkende: Brian Weichardt, politisk kommentator og vært på "Sig det' løgn" her på RADIO IIII Værter: Mathias Wissing & Peter MarstalSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Fysisk AI er en betegnelse for robotter, der har AI i deres styresystem. De har typisk også “øjne” i form af et kamera og en sprogmodel som “hjerne”.Den type robotter findes allerede hos både danske og internationale virksomheder. Universal Robots i Odense er helt i front med udviklingen af denne type robotter. Større danske virksomheder tager godt imod dem, men når man taler om robotisering i Europa, dukker den samme bekymring hurtigt op: Betyder flere robotter færre arbejdspladser? Ser man på erfaringerne fra Danmark, peger tendensen faktisk i den modsatte retning.Det var budskabet på en halvdagskonference hos Universal Robots i Odense.Dansk Industri, Dansk Metal og vores socialdemokratiske finansminister var enige om, at automatisering gør virksomheder mere konkurrencedygtige, øger kvaliteten og styrker produktiviteten.Automatisering er ikke en trussel mod arbejdspladser. Det er en forudsætning for at bevare dem og skabe nye. Hvis Danmark og Europa skal stå stærkt i de kommende år, kræver det, at vi ser robotisering som en nødvendighed – ikke som en fare. For det handler i sidste ende ikke kun om teknologi, men om velstand, konkurrenceevne og vores evne til at forme fremtidens arbejdsmarked.Medvirkende:Anders Billesø Beck, Vice President for Technology, Universal RobotsLars Sandahl Sørensen, adm. direktør, DIClaus Jensen, forbundsformand, Dansk MetalNicolai Wammen (S), finansminister
Det er året, hvor din AI er holdt op med bare at svare dig – og i stedet er begyndt at gøre ting for dig.Vi er trådt ind i det, vi kalder den agentiske æra. Glem alt om den passive chatbot, du skriver med, når du keder dig. Vi taler om “robot-butlere”. Forestil dig en medarbejder, der aldrig sover, som har adgang til din computer, og som kan løse komplekse opgaver, mens du ligger og sover. Men… som måske også finder på at ringe til din chef klokken tre om natten, fordi den lige har fundet en “fejl”, den absolut vil rette nu.I dag besøger vi maskinrummet. Vi skal kigge over skulderen på AI-agenter, der handler og pludrer med hinanden på Moltbook – et socialt medie kun for AI-agenter, som mennesker ikke har adgang til. Vi skal møde vores AI butler på OpenClaw, som er eksploderet hurtigere end noget andet i softwarehistorien, og vi skal lige kigge på, hvordan kodning ikke længere går ud på at skrive software. Nu er software noget, man dirigerer – frem for noget, man skriver.Medvirkende:Stephen Schwartz, journalistStephen Wolfram, CEO, WolframClaus Dahl, Director of Machine Learning Assets, VismaLinks:Moltbookhttps://www.moltbook.comOpen Clawhttps://openclaw.ai/blog/introducing-openclawDen smarte stikirenddrenghttps://www.kb.dk/find-materiale/dr-arkivet/post/ds.radio:oai:io:46a8cb68-c9e3-4403-bd4d-fd9264d0c455
Hvordan sikrer man, at brugen af kunstig intelligens lever op til databeskyttelsesreglerne – og hvornår er det nødvendigt at udarbejde en konsekvensanalyse? I denne podcast sætter vi fokus på AI og konsekvensanalyser og ser nærmere på, hvilke krav der gælder, når AI anvendes til behandling af personoplysninger. Vi taler om, hvad en konsekvensanalyse er, og hvornår den er påkrævet – særligt fordi AI-løsninger ofte kan indebære en høj risiko for de registreredes rettigheder. Samtidig gennemgår vi typiske risici som diskrimination og automationsbias, hvilke minimumselementer en analyse skal indeholde, og hvilket ansvar den dataansvarlige har ved brug og indkøb af AI-systemer. Medvirkende i podcasten er jurist Johan Daugaard og kommunikationskonsulent Hisar Sindi fra Datatilsynet.
Et af tidens store emner er, hvordan vi bygger europæiske sociale platforme som alternativ til det amerikanske databetalingsregime af sociale medier.For 20 år siden havde Europa en blomstrende generation af sociale platforme – og de iværksættere, designere og programmører, der byggede dem. En kapacitet og en branche, som er gået tabt.Nu har tidligere EU kommisær Margrethe Vestager og iværksætteren Thomas Madsen-Mygdal skabt projektet Rebuild, der skal fungere som katalysator for en ny bølge af europæiske platforme ved at samle dem, der kan få det til at ske: iværksættere, pionerer, investorer og digitale ledere.Initiativet er designet til at sætte ting i gang og derefter lukke præcis ét år efter start, så platformene selv kan tage ejerskab over de indsatser, der skal forme branchen det næste årti.I januar fik Rebuild sin europæiske lancering på konferencen DLD i München. Techtopia var med.Medvirkende:Margrethe Vestager, patron, RebuildThomas Madsen-Mygdal, stifter og formand, RebuildLink:https://www.rebuild.net
Den amerikanske etaten ICE, underlagt DHS, er i hard medfart etter at to amerikanske borgere ble drept i Minneapolis. Flere politikere - republikanske, som demokratiske - krever en opprydning. Men hva er egentlig ICE? Og hvilket mandat er det de egentlig utøver? Vår reporter Ingrid Reitan tar deg med på ICEs historie siden grunnleggelsen på starten av 2000-tallet. Medvirkende i saken: Refel Abeid og Ingrid Reitan
Det går riktignok mot mer dagslys og lengre dager, men medie- og verdensbildet kan paralellt framstå entydig mørkt. Likevel er det flust av saker som kanskje gir en liten dose ekstra optimisme i en noe mørk periode. Opplysningen gir deg en gjennomgang på fem minutter med et utvalg lettere saker, som kan ha gått litt under radaren gjennom årets første måned. Medvirkende i saken: Martin Biuso I studio: Refel Abeid, Hannah Myhre, Martin Biuso
Fra tanke til bevægelse er et fascinerende og banebrydende projekt som den 20-årige Tobias Bendix Nielsen, fysikstuderende ved Aarhus Universitet, har gjort sig bemærket med inden for neurovidenskab. Han udforsker hjernens potentiale til at forudsige frivillige bevægelser og giver et indblik i fremtiden for hjerne-computer-grænseflader, hvor man kan aflæse hjernebølgerne live og fx hjælpe folk, der lider af Parkinsons.Du kan møde Tobias på årets Driving Health Tech konference i IDA onsdag d. 4. februar samt en række andre talere, der gør os klogere på sundhed og teknologi. Driving Health Tech er IDAs store sundhedsteknologiske konference, hvor teknologi, innovation og sundhed mødes. Hvert år samler vi mellem 250-350 deltagere fra hele landet – ingeniører, sundhedsprofessionelle, studerende, iværksættere, forskere og beslutningstagere – for at diskutere og opleve de nyeste teknologier, der former fremtidens sundhedsvæsen.Medvirkende:Tobias Bendix Nielsen, fysikstuderende, AULink:Drivning Health Tech https://ida.dk/driving-healthtech/talere-og-program
Hvordan bryder vi afhængigheden af amerikanske tech-giganter - hvis EU-reguleringen ikke går hurtigt nok?I dette afsnit møder vi initiativtagerne bag Digital Stemme til en samtale om digital suverænitet, sunde digitale vaner og hvorfor borgerne skal have en tydeligere plads i den digitale udvikling i Danmark. Med udgangspunkt i konkrete fravalg diskuterer vi netværkseffekter, “adverse interoperability” og de praktiske benspænd, der gør det svært at flytte fællesskaber væk fra Facebook og andre dominerende platforme.Men samtalen handler også om alternativer: europæiske og open source-løsninger, “skiftekits”, og hvordan vi kan gøre det nemmere at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Pointen er ikke at “brænde det hele ned”, men at skabe mere konkurrence, mere kontrol over data - og mere demokrati i de digitale rum.Medvirkende:Bergliot Christensen, medstifter, Foreningen Digital StemmeAstrid Haug, selvstændig rådgiver og ekspert i sociale medierLinks:Foreningen Digital Stemme: https://www.digitalstemme.dk/
Venezuelas præsident i bikini eller dansende med Trump i lyseblå boxershorts. Mette Frederiksen, der græder over Grønland. To eksempler på videoer på sociale medier i den seneste tid, som begge er relativt nemme at gennemskue som falske, omend en amerikaner uden kendskab til den danske statsminister måske hopper på limpinden.Andre ting kan være mere svære at gennemskue sandhedsværdien af.Professor Peter Dalsgaard (AU) skriver i sin nye bog, at vi i dag bevæger os rundt i en verden af daglige Turingtests. Det vil sige tests, der skal afgøre, om vi udsættes for eller kommunikerer med AI eller mennesker af kød og blod.Peter Dalsgaard mener, at AI forandrer både vores omgivelser og vores måde at være mennesker på.Medvirkende:Peter Dalsgaard, professor I interaktionsdesign, AULinks:Peter Dalsgaard https://www.peterdalsgaard.comBog om AI: https://unipress.dk/udgivelser/a/ai/
Denne uken har Anders og Sturla fått besøk av mediesosiolog, musiker og KI-ekspert Tellef Raabe fra tankesmien Langsikt. Tellef forteller om hvordan algoritmene former oss, og vi får også et eksklusivt innblikk i det sagnomsuste julebordet til tankesmien Langsikt – hvem var best kledd, og ble det egentlig noen skandale? Tellef deler sine tanker om musikkbransjens fremtid i møte med kunstig intelligens, og hvorfor han sverger til vinyl og fysiske formater som en motvekt til det digitale. I denne episoden hører du om: · 00:00 – Intro: Er TikTok vår tids heroin? · 02:28 – Velkommen til Tellef Raabe. · 10:52 – "Inside Langsikt": Rapport fra julebordet, dresskoder og hvem som er "årets babe". · 19:43 – Musikk vs. Maskin: Tellef om hvorfor han frykter for musikkens sjel og hvorfor "low-fi" AI-musikk provoserer. · 25:47 – Hva er egentlig risikoen med KI? Diskusjon om superintelligens, AGI og ideologisk styring av algoritmer. · 42:27 – Drømmen om "Det norske data-eventyret": Kan Norge gå fra oljenasjon til KI-nasjon, eller er det bare en illusjon? · 53:08 – "The Siziane": Om en sær AI-sekt i San Francisco og Roko’s Basilisk. · 61:29 – Behovet for kontroll: Hvorfor Norge bør ha et uavhengig institutt for testing av KI-modeller. Medvirkende: · Anders Imenes · Sturla Haugsgjerd · Gjest: Tellef RaabeSee omnystudio.com/listener for privacy information.
404! Den fejlmeddelelse har du sikkert fået en del gange på nettet. Du har klikket på et link, som ender blindt. Indholdet, du søgte, er pist borte.Eller er det nu også forsvundet? Måske er det bare linket, der er dødt, fordi en hjemmesideadministrator har flyttet rundt på nogle ting og ikke orket at reparere alle de døde links, som opstår, når man flytter rundt på sit indhold.Det blev den danske open source programmør Steven Snedker så træt af, at han løste problemet. Med et ganske lille stykke kode fandt han værktøjet, som nu har reddet millioner af websider ud af linkråddenskabens sump til stor fornøjelse for alle os internetbrugere.Medvirkende:Steven Snedker, datalog, vertikal.dkLinks:Stevens historie 1: https://vertikal.dk/linkrot-solved-problemStevens historie 2: https://vertikal.dk/artikler/vertikal-bygger-broer-tanker-uge-302024The Wayback Machine hos the Internet Archive https://web.archive.org
Techtopia 389: AI som kreativt værktøj i musikAI tjenester får på puklen for at krænke komponisters rettigheder og at snuppe jobs fra musikere. Men AI kan også bruges konstruktivt og kreativt, når man arbejder med musik.Musikhistorien er fuld af eksempler på teknologi, som var ildeset ved sin introduktion. Trommemaskiner, synthesizere, samplere og computersoftware i hiphop og popmusik var de seneste eksempler, da generativ AI gjorde sit indtog og ryddede pladen. I dag kan man prompte sig til et hit på sin smartphone uden at have en tone i livet.Men ugens gæst i Techtopia mener, at der er masser af plads til komponister og musikere af kød og blod i fremtidens musikbranche. Der skal nemlig andet og mere til at skabe interessant musik end en prompt.Medvirkende:Troels Abrahamsen, musiker, komponist, IT-udvikler, ContinuousLinks:https://troelsabrahamsen.comFoto er AI genereret med Grok.
Det har vært valgkamp i Chile. 14. desember blir valget avgjort. Hvem er kandidatene, og hva vil resultatet bety for Chile?Etter terrorangrepet utført av Hamas mot Israel 7. oktober 2023, har verden observert en økning i antisemittisme. Hva er grunnen til det?Forholdet mellom Kina og Japan har surnet. Hva har skjedd mellom dem, og hva har Taiwan med saken å gjøre? I studio: Hedda Nordhus Aurdal, Martin Biuso og Ingrid Reitan.Medvirkende i sendingen: Vemund Risbøl Litschutin og Amalie Sunnby.
Kan man lave musik uden at kunne spille? Ja – i hvert fald gjorde Techtopias vært det, da han som ung lavede punkmusik uden de store færdigheder. Siden har elektroniske instrumenter og software gjort det nemmere for amatører at få et musikalsk udtryk. Men for omkring halvandet år siden skete der noget helt nyt: Generativ AI blev i stand til at skabe musik ud fra en simpel prompt. Man beskriver bare, hvilken slags musik man vil have – og så leverer algoritmen et færdigt nummer.Den mest succesfulde tjeneste er den amerikanske startup Suno, der på knap to år har rundet 100 millioner brugere. Virksomheden er vurderet til omkring 2,5 milliarder dollars (cirka 13 mia. kr.) og har netop rejst yderligere 250 millioner dollars (cirka 1,3 mia. kr.) til at udvide forretningen.Suno hylder kreativitet og giver amatører nye muligheder for at udtrykke sig med tekst og toner gennem en prompt. Men ikke alle ser tjenesten som et fremskridt. Kritikere mener, at Suno fungerer som en gigantisk kopimaskine, der krænker ophavsretten og underminerer musikbranchen.En af dem er den danske rettighedsorganisation KODA, som repræsenterer danske komponister og sangskrivere. KODA har for nylig stævnet Suno for at have brugt dansk musik til at træne deres AI-model uden tilladelse fra kunstnerne.Medvirkende:Nicolai Franck, tech scout, KODALinks:KODA https://koda.dk/koda-sagsoeger-suno
Techtopia var på Bogforum i Bellacentret for at tale om, hvordan AI kan skabe værdi på et bæredygtigt grundlag.Forfattersamtale mellem András Acs Pedersen og Thomas Ritter om bøgerne Bæredygtighed i digital praksis og Gunstig intelligens - Sådan skaber din organisation værdi med kunstig intelligens.Medvirkende:Thomas Ritter er professor ved Institut for Strategi og Innovation på Copenhagen Business SchoolAndrás Ács Pedersen er lektor i it og digital kommunikation ved Zealand. Han underviser og forsker i it-sikkerhed, brugeroplevelser, digital værdiskabelse og bæredygtig it. András er desuden forfatter til lærebøger og holder foredrag inden for det digitale område med fokus på it-sikkerhed og bæredygtighed.Links:Gunstig Intelligens:https://samfundslitteratur.dk/bog/gunstig-intelligensBæredygtighed i digital praksis:https://samfundslitteratur.dk/bog/baeredygtighed-i-digital-praksis
AI-assisteret softwareudvikling er rykket fra eksperiment til virkelighed. Men hvad virker – og hvad er bare hype?Kasper Junge og Christian Bech Nørhave tager dig med ind i maskinrummet, hvor AI allerede er en del af udviklingsteamets hverdag. De deler erfaringer med AI i praksis.Det handler ikke om hype, men om hvad der virker i praksis.Hvad AI faktisk kan (og ikke kan) i softwareudviklingFælles sprog og processer: gør AI til en kollega, ikke en gadgetFart kræver retning: klare mål, kodekvalitet og ansvarBrug AI som kraftforstærker – uden at miste kontrollenMedvirkende:Christian Bech Nørhave+20 års erfaring med Digitaliseringsrådgivning+200 foredrag omkring AIBygger nordisk MSP i samarbejde med DevoteamKasper JungeAI Engineer hos DineroVært på Verbos PodcastNordic AI Influencer DAIR Award WinnerLink:vibe-coding.dk
Tænk engang, hvis man kunne bruge hjerneceller fra et menneske til at skabe et neuralt netværk i en computer.Simpelthen bruge naturens egne byggeklodser til at skabe en hurtig, billig og energieffektiv AI.Den vil ikke kunne tænke som os, men dens celler vil sende elektriske signaler, så man kan kommunikere med den, og måske få den til at løse opgaver.Det arbejder forskere alleredes med. De bygger ikke længere computere. De dyrker dem.Små hjerneorganoider, skabt af menneskeceller, der kan kobles op til maskiner og levere energieffektiv regnekraft. De er stadig på forsøgsstadiet, men teknologien bevæger sig. Medvirkende:Fred Jordan, medstifter, Final SparkLink:Final Spark https://finalspark.com
Skal staten sætte en stopper for børns og unges pornoforbrug? Og med en app sikre at ingen under 18 år ser porno på nettet? Er pornoforbrug skadeligt eller udtryk for naturlig nysgerrighed? Er ungdommens sexliv i fare? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende er: Sofie Mosgaard (V), FT-kandidat Tobias Pagh, landsformand for LAU Manu Sareen, terapeut, sexolog, tidl. minister Elisa Lykke, forfatter til bøger om sexfantasier David Madsen er psykolog med speciale i digital sundhed og er medlem af Medierådet for Børn og Ung Rasmus Lund Nielsen, børne- og digitaliseringordfører (M) Tilrettelægger: Gitte Hansen Vært: Cecilie Lange
Ved du egentlig, hvad “din” politiker går rundt og laver i EU Parlamentet?Den person, som du stemte til Bruxelles/Strassbourg. Hvad siger vedkommende i debatterne? Hvilke lobbyister holder vedkommende møder med? Hvad stemmer vedkommende om?Alt det kan en ny dansk AI hjælpe dig med at holde rede på, fordi al kommunikation i EU Parlamentet bliver transkriberet, og dermed bliver det søgbart. Fx for en AI, der har til formål at skabe transparens i EU, hvis institutioner for mange danskere virker fjerne.AI værktøjet er skabt af to danske tech-konsulenter, som efter mange år som eksperter i IT-sektoren fandt ud af, at de vil redde verden.Medvirkende:Michael Birkebæk Jensen, medstifter, DemAIKristian Thorsted Madsen, medstifter, DemAILink:DemAI https://www.demai.tech
Danske drone start-ups har medvind i rotorerne. Efter de mange uvelkomne dronebesøg i danske lufthavne er teknologi til at opdage og identificere droner blevet en efterspurgt vare, som det viser sig, at flere danske start-ups har på hylderne.På årets Technomania konference viste flere start-ups deres løsninger frem. Okapi fra Greve har opfundet en Spiderman-agtig løsning, hvor en drone skyder et net af kevlarreb ud over den fjendtlige drone, så den enten falder ned eller kan trækkes bort. Firmaet tilbyder også lytte- og radarudstyr, der kan monteres i områder med kritisk infrastruktur.Den lille start-up Airplate fra Odense har opfundet billigt detektionsudstyr, som kan opdage og identificere droner.Medvirkende:Morten Hald, innovationskonsulent, Okapi.August Mader, CEO, AirplateLinks:Okapi https://oka.dkAirplate https://airplate.dk/
Ved du egentlig, hvor meget strøm, du bruger, hver gang du skriver en prompt i en AI app?Hvor meget strøm kræves der egentlig for at lave en prompt? Det har vi diskuteret i et stykke tid uden, at vi egentlig har fået et svar. Jeg har hørt flere folk læne sig op ad en påstand om, at en prompt svarer til 40 mobilopladninger, hvilket står i stærk konstrast til, at jeg på min smartphone har en lokal app, der kan køre fleres forskellige sprogmodeller lokalt - uden at det dræner mit batteri nævneværdigt. Og nu hævder Google, at en prompt på deres AI tjeneste Gemini svarer til at se tv i 9 sekunder.Her i Techtopia har jeg også talt med kloge folk, som har redegjort for forskellige estimater, men problemet har hidtil været, at AI virksomhederne har holdt deres tal for sig selv - det har simpelthen knebet med transparens.Men på det seneste er der kommet tal fra både franske Mistral og amerikanske OpenAI. Og for et par uger siden udgav Google det hidtil mest omfattendes whitepaper om energiforbruget på firmaets AI-tjeneste Gemini.Spørgsmålet er, hvad Googles whitepaper fortæller os, og om vi kan bruge det til at sammenligne de forskellige tjenester og dermed skabe et mere retvisende overblik over energiforbruget, når det handler om de store sprogmodeller?Derfor har vi inviteret Google i studiet for at redegøre for, hvordan de er nået frem til, at en prompt svarer til at se tv i ni sekunder.Bagefter får vi en ekspert i sprogmodellers energiforbrug til at sætte Googles whitepaper i perspektiv.Medvirkende:Jesper Vangkilde; kommunikationschef, Google Danmark.Kasper Groes Albin Ludvigsen , forperson, Danish Data Science Community.Link:Googles whitepaperhttps://services.google.com/fh/files/misc/measuring_the_environmental_impact_of_delivering_ai_at_google_scale.pdf
Hvordan påvirker brugen af generativ AI vores evne til at tænke og resonere selvstændigt?Allerede nu har vi svært ved at huske telefonnumre eller at finde vej, fordi vi har overladt de opgaver til vores smartphone. Spørgsmålet er, hvad der sker med os, når vi overlader endnu flere opgaver til services som ChatGPT og Grok? Har det indflydelse på vores evne til indlæring og til at tænke kritisk?Forskere taler om kognitiv aflæring, og de første studier i fænomenet er lavet. På den anden side kan generativ AI også gøre os bedre og hurtigere til at løse svære opgaver. Så svaret er ikke entydigt.Medvirkende:Nanna Inie, lektor ph.d., ITU med speciale I human-computer interaction og LLM-safety.Tilrettelæggelse og interview: Janni DeneckeRedaktør og vært: Henrik FøhnsLinks:Nanna Iniehttps://www.linkedin.com/in/nannainie/MIT Studiehttps://www.media.mit.edu/projects/your-brain-on-chatgpt/overview/Microsofts studie i AI og kritisk tænkninghttps://www.microsoft.com/en-us/research/wp-content/uploads/2025/01/lee_2025_ai_critical_thinking_survey.pdf
Digital autonomi er det nye buzzword. Vi skal frigøre os fra techgiganterne. Ikke mindst de amerikanske, der har alt for stor indflydelse på vores offentlige IT, er for dyre og måske også ligger under for poltiske krav om at betjene udenlandske efterretningstjenester. Alternativet kan være europæiske udbydere af cloudservices eller open source alternativer til techgiangter som Google og Microsoft.Men måske er det nemmere sagt end gjort. Medvirkende:David Hannemeier Hansson, 37SignalsLone Juric Sørensen, chef for Fælles IT og DIgitalisering, Aarhus KommuneBo Fristed, ITK Aarhus KommuneAmalie Stauner, kommunikationsmedarbejder, Åbne Data
Hvordan jobber myndighetene for å hindre at fugleinfluensa skal smitte til mennesker og potensielt forårsake en ny pandemi? Overvåking av dyrehelsen, sammen med tiltak som kommer raskt på plass ved smitte eller mistanke om smitte, er viktig for å hindre at smitten brer om seg og smitter videre. På den måten sikrer vi helsen til fugler og dyr, og dermed også matproduksjonen for oss mennesker. Overvåking og tiltak er også avgjørende med tanke på at viruset raskt kan mutere og endre egenskaper for dermed å smitte fra fugler til pattedyr, inkludert mennesker.Helsemyndighetene i Norge følger også nøye med på utvikling av fugleinfluensa i andre land. Selv om vi har relativt god kontroll på håndtering av sykdommen blant dyr i Norge kan fugleinfluensa, dersom det smitter over på menneske i andre land, fort komme til Norge via tilreisende. I USA har eksempelvis fugleinfluensa smittet over til kyr i stort antall. I tillegg har noen få mennesker blitt smittet. Jo mer viruset får smitte mellom pattedyr, jo større blir risikoen for at viruset utvikler seg videre og bli et virus som smitter til menneske og mellom mennesker. Det er det folkehelsemyndighetene frykter.Medvirkende i denne podcasten er fungerende smitteverndirektør ved Folkehelseinstituttet Preben Aavitsland, seniorrådgiver for dyrehelse i Mattilsynet Bente Fjermestad-Eie og fugleinfluensakoordinator ved Veterinærinstituttet Ragnhild Tønnesen. Programleder for podcasten er kommunikasjonsrådgiver ved Veterinærinstituttet Mari Press. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Inden længe vender 'Et kapitel for sig' tilbage med en ny sæson. Mens du venter, får du her et sammenklip af fire af første sæsons gæster, der alle fortæller om hvert deres forhold til familie og relation i livet. Medvirkende er chefredaktør på Politiken, Christian Jensen, frisør Gun-Britt Zeller, forfatter Naja Marie Aidt samt komiker og kunster Esben Pretzmann. Vært: Anne Sofie KraghSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Det meste af nutidens musik skabes eller manipuleres på en computer. Ofte af en enkelt person. Det har gjort mange koncerter til en trist affære, fordi de levende musikere er forsvundet fra scenen. Tilbage er kun en sanger med en computerfil - og måske et par dansere.Derfor var det forfriskende at møde danske Ki! på årets Roskilde Festival. Bandet er et one-man band. Musikken er lavet af én mand i studiet. Men på scenen er Ki! et band med levende musikere, der til gengæld spiller sammen med computerfilerne.Techtopia mødte Ki! backstage til en snak om musikteknologi. Og som bonus hilste vi også på en gæstemusiker med en flot gammel theremin - verdens første elektroniske instrument, hvis historie vi også får.Medvirkende: Ki!Jesper Yebo Reginal, Crunchy FrogDorit Chrysler, thereminkunstner, NY Theremin SocietyLars Varming Jørgensen, Accelerator physicist, CERNLinks:Ki! https://crunchy.dk/collections/ki?srsltid=AfmBOop_4cj4VHYuh6qSFiOQWNLTlL7ylTC78CAmRY4CFpEbpFGAu5VvYebo https://thetremolobeergut.bandcamp.com/album/you-cant-handleDorit Chrysler https://www.doritchrysler.comLars Varming Jørgensen https://indico.cern.ch/event/1395906/sessions/539981/attachments/2822169/4928600/CERN%20–%20Lars%20Jørgensen.pdf
Bent Bendtsen fik som minister adgang til sin forgængers mails, og Ulla Tørnæs og Frank Jensen forhandlede et folkeskoleforlig på plads i garderoben hos Go' Morgen Danmark. Hør deres fortællinger, og mange flere, i denne særudgave af Ministertid, hvor vi stiller skarpt på kreative krumspring og rævekager fra tidligere ministre.Medvirkende tidligere ministre:Martin LidegaardOve HygumHans EngellSøren PindUlla TørnæsPoul NyrupBent BendtsenAnne Birgitte LundholtKnud Erik KirkegaardVært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerProducer: Albert Andsager Klingenberg, redaktionsassistensDenne udgave af Ministertid indeholder optagelser fra 2022, 2023 og 2024. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.