Frelst Uden Filter

Denne gang snakker vi om the good old feminisme, og om hvorfor Liv har fået det svært med at identificere sig med betegnelsen, og hvorfor Emilie synes, det er vigtigt at kalde sig feminist. Vi snakker om at gøre oprør mod noget, men ikke helt vide hvad, om at tage kvindelige friheder og samtidig have lyst til at bryde ud af kønsstereotyp kassetænkning, om at kæmpe for at være andet end sit udseende og samtidig have lyst til at være lækker hele tiden. Og er det overhovedet muligt at være et godt menneske, hvis man ikke kalder sig feminist?

Frelst Uden Filter har ramt en identitetskrise. Emilie frygter, at Liv vil omvende hende, og Liv frygter, at Emilie er på vej væk fra Gud. Kan man godt have en podcast sammen, når der næsten ikke noget tilbage i verden, man er enige om? Vi lægger kortene på bordet i kærlighed og konfrontation og inviterer jer med ind i et krisemøde for podcastens overlevelse.

Hvorfor har vi de holdninger, vi har, og i hvor høj grad former vores omgivelser os, uden vi opdager det? I dette afsnit taler vi om, hvor vigtigt det er at forholde sig kritisk overfor egne holdninger og tanker. Vi forsøger at gennemskue vores egen verdensopfattelse, mens vi reflekterer over ensretningen i uddannelsessystemet, det ideologiske i fornægtelsen af ideologier og det etisk demotiverende i at have “ikkeholdninger”. Vigtigst af alt prøver vi at forholde os til, hvad det gør ved os alle sammen, at der i stigende grad ikke længere er noget der er rigtigt eller forkert, og hvilken rolle religion kan spille som modpol til relativistisk grænseløshed.

Liv har nu afsluttet DTS med YWAM - også af Emilie ofte omtalt som “radikaliseringslejr” - i Australien, og nu fortsætter hun på Bibelskole samme sted. Vi tænkte, at det var tid til en statusopdatering; for hvordan er livet i den kristne (og ofte ret konservative) osteklokke, og hvor radikal er Liv efterhånden blevet? Og hvad betyder det for vores indbyrdes relation og for podcastens nutid og fremtid?

Frelst uden Filter er tilbage med en ny sæson! I dette afsnit forholder vi os til jomfru-begrebet, og hvad det betyder for identitet og fællesskab i og udenfor kirken. For hvornår er man egentlig jomfru, betyder det overhovedet noget, og er begrebet i det hele taget foreneligt med det kristne budskab?

SPECIAL EDITION: Liv is currently in Australia where she is doing a DTS (some kind of Christian school) and she has invited one of her friends in for an interview about his life story and testimony. His name is Lyndon, he is 20 years old, he is from the US, and he has an interesting story about identity and Christianity and how these are linked. And what does "finding identity in Christ" even mean? The story contains crucial and life changing moments and a great pee-in-a-bottle-metaphor to sum up everything. Enjoy!

Liv er taget på dannelsesrejse til Australien, men inden da optog vi et god-rejse-og-vi-ses-på-skype-afsnit, som er ude nu! I vaske ægte selvreflekterende metastil, taler vi om podcasten og om at tale om troen uden at føle sig særlig klog, kvalificeret og måske ikke engang berettiget? For bør man udtale sig om noget, når man ikke er sikker i sin sag, og kan vi rumme hinanden rejser, når vi befinder os et sted mellem spørgsmål og svar?

Denne gang forholder vi os til kroppen. Der sker meget på kropsaktivismefronten, især på de sociale medier, men det kan være svært at finde ind til kernen af budskabet bag de behårede armhuler, bare bryster og blævrende baller. Vi har begge oplevet, at kropsaktivismen har bidraget positivt til vores rejse mod et mere positivt forhold til det hylster bestående af muskelvæv, fedt, hud og hår, som Gud har skabt til os. Vi forsøger at finde frem til, hvordan vi som kristne bør forholde os til både kroppen og til den eksisterende kropsaktivisme. For er kristen kropsaktivisme et paradoks, eller er det i virkeligheden en meget god idé?

Med dette afsnit ønsker vi jer alle et godt nytår, mens vi skåler i den livsbekræftende vished om, at livet er fyldt med nye begyndelser. 2019 blev ikke året, hvor vi begyndte at træne, fandt en kæreste eller i det hele taget fik styr på tilværelsen. Når nytårsmelankolien og identitskrisen truer, er det godt at stoppe op, kigge sig selv i spejlet, hive selvaccepten frem fra gemmerne og rose alt det, man alligevel lærte i året, der gik. Vi visker tavlen ren, ser fremad og laver nye nytårsfortsætter, der for en gangs skyld ikke handler om at blive bedre, hurtigere, tyndere og rigere.

I dette afsnit har vi julen som omdrejningspunkt, og den viser sig hurtigt at være en meget kontrastfuld størrelse. Julen er en fejring af et af de allerstørste budskaber; at Jesus blev født, at Gud blev menneske, at verdens lys tog plads iblandt os for at bringe liv og fred. Dog tager denne fejring til tider en tvivlsom drejning, og derfor er det måske relevant at afbryde hyggen med en lille våd karklud i ansigtet bestående af den barske virkelighed. For det er vigtigt at hygge sig i denne lykkelige og fredfuldte juletid, men er det etisk korrekt at hygge sig så meget, at det ender ud i overforbrug, grådighed og frådseri? Og hvad hvis man ikke kan mærke hyggen for presset for at skulle hygge sig, velvidende at alle andre hygger sig meget mere med deres perfekte familier og overskudsjuleaftener? Og hvordan finder vi så tilbage til det julen egentlig handler om?

Denne gang kommer vi helt tæt ind på vores mest ærlige og ufiltrerede følelsesliv. Vi har fundet vores dagbøger frem, og vi har udvalgt de mest saftige og sårbare passager. Emilie læser brudstykker højt, som ligeså godt kunne være fra manuskriptet til en sæbeopera, og Liv deler ud af sit dengang 12-årige jegs bedste råd til sin fremtidige datter. Desuden finder vi frem til at frygt for ensomhed, eksistentiel fortvivlelse, tvivl og tro er gennemgående temaer i vores dagbogskrivning.

Denne gang i Frelst (næsten) uden Filter tager vi hul på den store elefant i vores allesammens rum - sex. Vi taler om, hvordan seksualitet er blevet italesat i kirken i vores ungdom, og hvordan synet på sex har påvirket de fællesskaber, vi har været en del af i og udenfor kirken. For bør man tage BH på, når man skal i kirke? Skal man kigge væk, når der er letpåklædte damer på film? Og vigtigst af alt - skal man bare lade være?

Denne gang har vi bevæget os ind på et minefelt af en samfundsdebat. Vi taler om køn som begreb, som identitetsmarkør, og hvordan vi oplever, at mande- og kvindekønnet forholder sig til hinanden i pinsekirkeregi. Herunder deler vi selvfølgelig ud af vores egne erfaringer med at være kvindekønnede individer. Som kronen på værket reflekterer vi over Bibelens kvindesyn, Jesus' rolle som kvindeforkæmper samt kristendommens betydning for kvindefrigørelsen.

Tror vi overhovedet på Gud, og hvorfor i det hele taget tro? I dette afsnit åbner vi for en godtepose af dødsangst, tvivl og dybtliggende håb, mens vi forholder os til spørgsmålet: "Er du sådan meget kristen?". For hvor er vi egentlig i vores trosliv i dag, og hvad ligger der overhovedet i det at betegne sig selv som "kristen"?

I dette afsnit deler vi vores oplevelse af at vokse op i pinsekirken, og hvordan det har dannet grundlag for, hvordan vi oplever verden i dag. Vi fortæller om Emilies kristne privatskoler, helbredelser i Spanien, at være for kritisk i kristendomstimerne og om at navigere i et grænseland mellem religiøse institutioner og personlig tro.

Vi vender denne gang Livs mindre identitetskrise på den kristne konference Brighter, og hvordan det er at blive opfattet som nonne på gymnasiet og løs på tråden i kirken, alt imens Emilie indtager uhensigtsmæssigt meget hvidvin.

Vi åbner ballet med en følelsesmæssig rutsjebanetur. Undervejs forsøger vi at give et indblik i vores venskabs historie, udfordringer, styrker og vores syn på hinanden dengang og nu. Vi fortæller om dengang, Liv var sej, hvorfor Emilie aldrig siger nej, og hvorfor vi umiddelbart ikke er hinandens typer.