Podcasts about herunder

I dagens afsnit følger vi op på forrige afsnit, og taler om potentielt liv på exoplaneter. Og så har vi tid til en række andre spændende emner, som planet X/planet nummer 9, rumarkitektur, nedfaldende rumskrald og meget mere. Herunder at jorden har fået en sort boks!Her er Karina's notater til dagens afnsiot:1:Tegn på liv på Exoplanet K2-18b (?)K2-18b er en Exoplanet der kredser om stjernen K2-18, som er en rød dværg stjerne (124 lysår væk i stjernebilledet Løven). Den blev opdaget fordi den passerer foran sin stjerne i vores synsvinkel. K2-18b er i den beboelige zone omkring stjernen med et omløb på 33 dage. Den får cirka lige så meget lys fra sin stjerne som Jorden får fra solen. K2-18b har en radius der er 2.6 gange så stor som jordens radius og 8.6 gange tungere. Den er den første exoplanet som vi har undersøgt atmosfæren af. Det kann man ved at se på dens stjernes lys når det passerer igennem planetens atmosfære.Tidligere observationer med først Rumteleskopet Hubble og senere James Webb havde allerede afsløret, at K2-18 b har en atmosfære, der bl.a. indeholder vanddamp samt de kulstofholdige molekyler kuldioxid og metan – sidstnævnte populært kaldet naturgas. Ud fra disse resultater havde forskerne vurderet, at K2-18 b er en såkaldt hycean-planet – en planet med en atmosfære der er rig på hydrogen (brint) og har et globalt ocean af vand. Allerede de tidligere observationer med James Webb havde antydet forekomsten af DMS i atmosfæren på K2-18 b, men først med yderligere observationer er forskerne nu mere sikre i deres sag. De påpeger dog selv nødvendigheden af at foretage yderligere observationer med James Webb for at forekomsten af DMS og/eller DMDS kan definitivt bekræftes.DMS / DMDS:Det handler konkret om svovlforbindelserne dimethylsulfid (DMS) og/eller dimethyldisulfid (DMDS). Her på Jorden frembringes DMS og DMDS kun af levende organismer – primært mikrober som planteplankton i havet. Det er dog vigtigt at sige, at det på det foreliggende grundlag ikke kan bekræftes, at gasserne i K2-18 bs atmosfære er af biologisk oprindelse.Abiotisk oprindelse er også mulig!***** OPDATERING d. 3. maj 2025:En uafhængig analyse af James Webb-observationerne af K2-18 b ser ikke klare tegn på svovlgasserne DMS og/eller DMDS i planetens atmosfære. Yderligere observationer med James Webb er nødvendige for at afgøre om gasserne, der kan ses som et tegn på liv (en såkaldt biosignatur), er til stede på K2-18 b.Kilde:https://arxiv.org/html/2504.15916v1#bib.bib7 En anden dybere artikel:https://bigthink.com/starts-with-a-bang/evidence-biosignatures-k2-18b-flimsy/The problem with the detection:The “detection” of DMS in the near-infrared portion of the spectrum was very, very flimsy: at only 1-sigma significance, which means there's greater than a ~30% chance that the detection is a fluke. In all sub-field of physics and astronomy, a “1-sigma detection” is known as a non-detection; there is no meaningful signal seen here.While DMS on Earth may primarily arise from biological production mechanisms, it is found all throughout the Universe and, in those environments, is produced entirely by non-biological means. It's been found in the interstellar medium, including in the galactic center's large molecular cloud G+0.693-0.027. It's been produced abiotically in the laboratory right here on Earth (including since 1995) by simple processes, and can be made photochemically elsewhere in the Universe. And it's been found on comets as well, including on the famous comet 67P/Churyumov-Gerasimenko, which was the target of ESA's Rosetta mission.Hvad kan man egentlig med JWST?En artikel har undersøgt JWST's nøjagtighed og mener ikke at det teleskop er i stand til at give definitivt bevis for noget som dette. “Characterizing rocky or sub-Neptune-size exoplanets with JWST is an intricate task, and moves us away from the notion of finding a definitive “silver bullet” biosignature gas. Indeed, JWST results necessitate us to allow “parallel interpretations” that will perhaps not be resolved until the next generation of observatories.” https://arxiv.org/abs/2504.12946--------------------------------------------2: Hvornår er det okay at trykke på 'BIG NEWS' knappen?Back in 2021, the astrobiology community held a workshop on standards of evidence for biosignatures, which led to a community report discussing responsible standards of evidence and quantifying seven different levels of confidence for announcing biosignatures, with the lowest-confidence levels going to detections that cannot discriminate between different scenarios and mid-confidence levels going to definitive detections that cannot rule out abiotic pathways. To announce “we've found a biosignature” would require multiple, independent, unambiguous signatures of molecules that cannot be produced abiotically at all.Kilde: https://arxiv.org/abs/2210.1429317. April: I en Astronom Facebook gruppe:" This is an appeal. I am very sorry to bring this up in these difficult times, but I think that this latest astronomy news on extraterrestrial life goes very far beyond what in my opinion is responsible science communication. You could argue that this generates excitement in the public that is very much needed, but I think it is very damaging in the long run. Our colleagues from other fields will not take us serious anymore if we go on like this. We are doing fantastic stuff, also the group that has pushed this news. We don't need this, also not now."Og så blev der ellers diskuteret!Hvad jeg mener: Hvis man får opmærksomhed får man funding. Men når man overvurderer et resultat, så skader det troværdigheden. ----------------------------------------------------------------------------------3: Planet X eller Planet 9.Vi har måske fået vores første rigtige glimt af Planet Nine! Eksperter siger, at et mystisk objekt, som netop er blevet opdaget i to infrarøde himmelundersøgelser, er det hidtil stærkeste bevis for Planet 9. Planet 9 blev første gang foreslået i 2016 for at forklare de mærkelige baner for islegemer uden for Neptun, og man mener, at den er en massiv, fjern verden - måske mere end ti gange Jordens masse - som lurer langt uden for Pluto. Nu har astronomer under ledelse af Terry Long Phan fra National Tsing Hua University identificeret et svagt objekt i data fra rumteleskoperne IRAS (1983) og AKARI (2006), som ser ud til at have bevæget sig lige akkurat nok til at antyde, at den kredser om solen fra omkring 700 astronomiske enheder væk - ca. 65 milliarder kilometer. Baseret på dens infrarøde lysstyrke ville denne kandidat være mere massiv end Neptun og kan befinde sig i et vildt langstrakt kredsløb, der tager tusindvis af år at fuldføre.Selv om objektets identitet endnu ikke er bekræftet, skiller denne opdagelse sig ud, fordi den er synlig i begge datasæt - noget, som tidligere Planet Nine-kandidater manglede. Der er planlagt opfølgende observationer ved hjælp af kraftige teleskoper som Dark Energy Camera i Chile. Hvis den er ægte, kan Planet Nine give en hidtil uset indsigt i vores solsystems tidlige dage, herunder muligheden for, at den blev dannet nær de gigantiske planeter og blev kastet udad - eller blev indfanget fra et helt andet stjernesystem. Med næste generations observatorier som Vera C. Rubin-observatoriet og Nancy Grace Roman Space Telescope, der kommer online, siger astronomerne, at Planet Nines skjulesteder hurtigt forsvinder.https://arxiv.org/pdf/2504.17288https://videnskab.dk/rummet/hvor-taet-er-vi-paa-at-finde-planet-9/Bedste billede er sandkorn på en højtaler, der lægger sig i mønstre alt efter resonans frekvens af lyden der bliver afspillet. På samme måde hiver og trækker de store ydre planeter i de mindre objekter (planeter, asteroider, kometer) i solsystemet. Disse resonanser kan have afgørende for dannelse af liv som Uffe var inde på. De kan nemlig være afgørende for hvornår det sidste store bombardament skete.

De små - og store dramaer fylder i dag i Skuldborg. Selvom programchefen, Allan Sindberg,okser frem og tilbage til København for at lave fjernsyn, så har han stadig tid ti let møde med eventafvikleren, Luna og et irriterende opkald med IT-Mikael. Klavs har sit hoved i det kommende borgermøde om byens ulmende modstand mod den grønne omstilling. Herunder et møde med kommunens nye AV-tekniker, der skal livestreame hele mødet. Der er dog også tid til at skaffe en bil til Randi, snakke med Mickey Meny samt et mærkeligt opkald med sin bror, Laust Bundgaard. Der er nyt fra Kevin. Episoden er lavet i samarbejde med Andel Energi, Pluto TV og kampagnen mod ensomhed - “Vær en som rækker ud”.Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/See omnystudio.com/listener for privacy information.

Verden er i total forandring, spændingerne stiger, og usikkerhed er blevet et grundvilkår. Hvad betyder det for den offentlige sektors brug af amerikanske cloud-tjenester? Er vi nødt til at ændre kurs og i højere grad satse på at opbygge egne cloud-datacentre og sikre en dansk og europæiske digital infrastruktur? Der er i den seneste tid sået alvorlig tvivl om det juridiske fundament under danske organisationers brug af amerikanske cloud-tjenester. Dataaftalen mellem EU og USA, Transatlantic Data Privacy Framework, der blev vedtaget i juli 2023, gør det muligt, at EU-virksomheder kan bruge cloud-tjenester fra f.eks. Microsoft, Google og Amazon. Den aftale blev vedtaget, da de tidligere dataaftaler, Safe Harbor og Privacy Shield, var blevet erklæret ugyldige af EU-domstolen. Så langt så godt. Så valgte har Trump-administrationen at fyre tre demokratiske medlemmer af det vigtige tilsynsorgan Privacy and Civil Liberties Oversight Board. Risikerer vi, at hele det juriske fundament med Transatlantic Data Privacy Framework falder fra hinanden? De juridiske bekymringer er helt reelle. Samtidig stiger de politiske spændinger i verden. USA har med Donald Trump ved roret har sat en kurs, der gør, at vi bliver nødt til at forholde os til, hvordan vi forbereder os på en eskalering af de politiske uenigheder mellem Europa og USA. Herunder også i forhold til, om vi overhovedet tør bruge amerikanske cloud-tjenester? Og har vi overhovedet noget reelt alternativ? Hør eller genhør debatten fra Dansk IT's store konference om offentlig digitalisering, OffDig, der fandt sted i marts 2025 med omkring 1.800 deltagere. Medvirkende: Lone Juric Sørensen, chef for Fælles IT og Digitalisering i Aarhus Kommune og ansvarlig for kommunens cloud-strategi Jesper Husmer Vang, advokat og partner, Hopp & Partners Klaus Larsen, it-direktør i Region Nordjylland, medlem af Dansk IT's udvalg for it i den offentlige sektor Line Sinding Skött, direktør for offentlig sektor, Microsoft Danmark Thomas Kristmar, områdechef i Statens IT og medlem af Dansk IT's udvalg for cybersikkerhed i samfundet David Heinemeier Hansson, tech-iværksætter og teknologichef i den amerikanske softwarevirksomhed 37signals Moderator: Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden i Dansk IT

Hør eller genhør åbningsdebatten fra Dansk IT's store konference om offentlig digitalisering, OffDig, der fandt sted i marts 2025. Her kunne de omkring 1.800 deltagere opleve en række danske politikere i en debat om, hvad de egentlig vil med digitaliseringen i Danmark? Hvad er politikernes visioner for og grundholdninger til en offentlig sektor, der i stigende grad bliver digitaliseret? Digitaliseringen rummer enorme potentialer. Vi kan anvende data om vores helbred til at opdage sygdomme tidligt i forløbet og til at styrke diagnosticeringen og behandlingen af patienterne i sundhedsvæsenet. Med AI, big data og automatisering kan den offentlige sektor gentænke processer og arbejdsgange og gøre tingene smartere og mere effektivt. Og vi kan skræddersy digitale services til den enkelte borger, så det bliver lettere at få hjælp og finde svar. Med det digitale kan vi rigtig meget - og vi er i Danmark dygtige til at udnytte de digitale potentialer. Men med disse muligheder følger også et stort ansvar - et ansvar, som alle skal være med til at tage på sig. Uanset om man er medarbejder eller leder, eller om man er ansat i en offentlig myndighed eller hos en privat it-leverandør. Og der er i høj grad også et ansvar, hvis man er politiker. For mens teknologien kan hjælpe os med rigtig meget, kan den digitale udvikling også - hvis vi ikke tænker os godt om - udfordre de centrale grundpiller i vores samfund. Herunder f.eks. true den afgørende tillid mellem borgere og myndigheder. I debatten debatterer det politiske panel bl.a. - Hvordan sikrer vi, at helt almindelige borgere bevarer tilliden til den offentlige sektor i en tid, hvor AI, big data og automatisering vinder frem med hastige skridt? - Hvilke digitale muligheder skal vi som samfund gribe? Hvor skal vi være på vagt og holde igen? - Hvordan kan politikerne skabe bedre rammer og forudsætninger for succesfuld digitalisering? Medvirkende: Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, Socialdemokratiet Dina Raabjerg, digitaliseringsordfører, Konservative (MF) Stinus Lindgreen, digitaliseringsordfører, Radikale Venstre (MF) Dorte West, borgmester i Herning Kommune, Venstre Ejvind Jørgensen, forperson for Udvalget for it i den offentlige sektor, Dansk IT Moderator: Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden, Dansk IT

Op til 26.000 billeder risikerer at blive slettet fra den amerikanske hærs historiske database. Trump-administrationen vil nemlig rydde ud i indhold, der er for woke. Det gælder blandt andet billeder markeret med ordet 'gay'. Herunder et billede af flyet Enola Gay, der smed atombomben over Hiroshima. Men flyet var opkaldt efter pilotens mor, og har ikke noget med homoseksualitet at gøre. Vi spørger en USA-ekspert, hvilke kulturelle konsekvenser antiwoke-kampagnen kan få. Astronomer har opdaget 128 nye måner, der tilhører planeten Saturn. Fundene fører til, at Saturn nu er den planet, der har allerflest måner - 274 i alt. Men hvordan opdager man nye måner, hvilke regler gælder for navngivning og hvad er en måne egentlig? Det får vi en astrofysiker i studiet til at svare på. Vi skal også tale om kaviars popularitet, filmperlen 'Seven' og meget mere. Værter: Adam Holm, Gustav Hagild og Ane Cortzen. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.

Denne uges Radio Information handler om Trumps tale til Kongressen. Og om hvorfor kvinder skal lade være med at gå på deltid, når velfærdsstaten svigter. For at passe på den. --- »Her er bogen, der vil få dig til at hente dit barn fem minutter i lukketid med rank ryg og god samvittighed.«  Sådan lyder overskriften på en anmeldelse af debatbogen Overskudskvinder – Økonomernes vej til det frie liv, skrevet af professor i nationaløkonomi Nina Smith og kommunikationsrådgiver Anne-Mette Barfod. Heri opfordrer de kvinder til at stræbe efter magten til at forme et ligestillet og familievenligt samfund. Og det er ikke sådan foreneligt med deltidsarbejde og drømme om at stå af hamsterhulet. Det skal kvinder efterstræbe, ikke bare for at sikre deres egen frihed, men også for at sikre velfærdssamfundet. For går de hjem og fylder hullerne ud, hver gang velfærdsstaten fejler, vil den bare blive mere og mere udhulet. Og gæt, hvem der taber mest på det? Debatredaktør Gry Inger Reiter har læst bogen og anmelder.  Rune Lykkeberg har set fjernsyn. Mere nøjagtigt den 99 minutter lange tale, der kom ud af Donald Trumps mund tirsdag nat dansk tid. Herunder en overraskende lang sektion om Grønland. Hvordan skal vi så denne gang høre, hvad han sagde? 

Så er der snart tilmeldingsfrist til forårsholdet på mit populære stressforløb RO! Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang! I år er der - for første gang siden, jeg lancerede mit første stressforløb for 8 år siden - kun ét enkelt hold, og det er forårsholdet. Derfor er lige nu og frem til 14. marts eneste mulighed for at deltage på RO i år. I dag fortæller jeg om RO, og jeg deler én af de mere end 50 meditationer og øvelser, du får adgang til i mind/body biblioteket, når du tilmelder dig RO. Du kan lytte til den i slutningen af podcasten, og jeg har valgt at dele meditationen "Eftermiddagsro" med dig her. Den elsker mange tidligere deltagere - nok fordi, den giver os en tiltrængt pause midt på dagen, hvor vi kan nulstille og sørge for en god overgang til den sidste halvdel af dagen. Lyt til podcasten i dag, hvor jeg fortæller om: Meditationen "Eftermiddagsro" og hvorfor lige netop den meditation er én af mine og mange deltageres yndlingsmeditationer.Hvorfor jeg har designet meditationer til forskellige tidspunkter på dagen i RO som fx. "Morgenro", "Arbejdsro" og "Aftenro".Hvorfor jeg besluttede mig for at lave et stressforløb i verdensklasse online for 9 år siden (før der fandtes noget lignende i Danmark).Den personlige og faglige opvågnen, jeg oplevede, da jeg var hårdt ramt af stress og ikke fik det bedre ved hjælp af de daværende metoder til behandling af stress.Du kan lytte til hele meditationen "Eftermiddagsro" i slutningen af podcasten (og finder den også længere nede på denne side uden introduktionen på podcasten). Lyt til "Eftermiddagsro" her (uden introduktion)Herunder (via linket) kan du lytte til meditationen uden introduktionen, som jeg giver i podcasten. Brug den som en pause midt på dagen fx. efter din arbejdsdag og også som en bevidst overgang til sidst halvdel af dagen, så du ikke fortsætter på autopilot men i stedet mærker, hvordan du har lyst til at bruge resten af dagen. >>> Link til meditationen "Eftermiddagsro" uden introduktionSkal du med på forårsholdet på RO - eneste chance i år I efteråret arbejder jeg på et andet stort projekt og må derfor springe efterårsholdet over. Derfor er nu eneste chance for at deltage i RO i år. Her er det vigtigste at vide om RO. Forløbet består af 3 overordnede dele:Et stort mind/body bibliotek med mere end 50 meditationer og øvelser, som du får adgang til med det samme8 moduler, hvor vi dykker ned i forskellige emner. Vi begynder d. 17. marts - du kan se materialet, når det passer dig.Ugentlige livesessioner over Zoom fra 17. marts og 8 uger frem, hvor jeg svarer på spørgsmål, og vi deler erfaringer for de deltagere, der har lyst. Samt ekstramateriale.Du kan læse alt om RO, det praktiske, pris, hvad deltagere siger om forløbet med mere her: Læs mere om RO

I efteråret 2024 havde jeg en deltager på mit forløb RO, der kæmpede med arbejdsnarkomani. Det er der som regel én eller flere deltagere, der gør, og arbejdsnarkomani er udbredt i vores samfund. Men præcis ligesom et stort forbrug af alkohol er en integreret del af vores kultur, er travlhed og at arbejde (for) meget også en accepteret del af vores kultur, som vi ofte modtager stor anerkendelse for i form af penge, forfremmelse og generelt respekt.Herunder kan du læse lidt mere om arbejdsnarkomani og især lytte til podcasten, hvor jeg går mere i dybden med emnet.Arbejdsnarkomanen – den respektable misbrugerAfhængighed af arbejde kan være svær at se, fordi vi ser dét at arbejde meget som en positiv og beundringsværdig egenskab. Vi tænker ikke på det som en skadelig afhængighed, men det kan det være. Arbejdsnarkomanen er “den respektable misbruger” (inspireret af titlen på bogen Workaholics: The Respectable Addicts skrevet af Barbara Killinger). Selvom arbejdsnarkomani ikke har de samme sociale, økonomiske og helbredsmæssige omkostninger som andre former for afhængighed, så er det de samme psykologiske og neurologiske mekanismer, der er på spil. Derfor kan det kræve en målrettet indsats at bryde ud af.Som med andre former for misbrug, ved vi godt, at vores adfærd er skadelig, men vi formår ikke altid at ændre den. I denne podcastepisoder dykker jeg ned i, hvorfor arbejdsnarkomani er svær at stoppe, og hvordan vi kommer i retning af at bryde et usundt arbejdsmønster, så vi både kan arbejde og holde fri med glæde.Arbejdsnarkomani – hvorfor holder vi ikke bare fri, når vi har brug for det?Min tidligere deltager – lad os kalde hende Stine – beskrev det meget præcist:"Jeg er holdt op med at arbejde i ferier og weekender og arbejder sjældent om aftenen. Min arbejdsnarkomani er som sådan under kontrol. Det andet fik jeg jo stress af, så der er ikke så meget at diskutere. Nu arbejder jeg mindre, men kan ikke slippe drømmen om at være den hurtigste, mest produktive og mest succesfulde – også økonomisk. Jeg vil gerne give slip, men jeg gør det kun udenpå. Indeni giver jeg åbenbart overhovedet ikke slip."Og i podcastepisoden, som du kan lytte til her, tager jeg udgangspunkt i Stines situation og dykker ned i arbejdsnarkomani, som er et udbredt, men også interessant problem, vi kan bruge til at blive klogere på os selv. Jeg kommer ind på b.la. :Hvad der driver arbejdsnarkomani, når det kommer til individuelle faktorer som lavt selvværd, flugt fra svære ting og andetHvorfor man kan sammenligne vores alkoholkultur med vores arbejdskultur i DanmarkHvordan omgivelser og den arbejdskultur, vi er en del af, kan fremme arbejdsnarkomani og lederens ansvarHvad arbejdsnarkomani kan koste og en advarsel om, hvad det kan betyde at arbejde for meget for længe – og at det heller ikke er en gave til din arbejdsgiverHvad vi typisk fortryder omkring vores arbejdsliv, og at for meget arbejde også handler om det, der ikke gror i vores liv: venskaber, familieliv, tid med ro og stilhedMisforståelsen omkring, at succes og ambitioner er lig med hårdt arbejde og at drive ro på os selvFørste og andet skridt, når du skal begynde at ændre dine usunde arbejdsvaner

”Caroline, der er fri bar!” Det bliver indgangen til hendes politiske karriere. Og til et liv, hvor hun får alt, alt for travlt. Hvis hun skal mindes om, at hun skal passe bedre på sig selv, skal hun bare løfte lidt op i sit hår. Herunder har hun gemt sin stress-plet. Vi hører også hendes overvejelser om at arbejde i en af de mest kontroversielle brancher: tobaksindustrienSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Jeg har i noget tid ønsket at få en specialist i fertilitetsbehanling med i podcasten, ærligt, fordi det både er noget jeg selv overvejer. Og hvem ved mere om emnet, end en der har været i behandling i tre år.Stine Lykke deler i dag sin historie, og sammen dykker vi ned i et emne, som mange danskere kæmper med – fertilitet og de udfordringer, der kan opstå på rejsen mod at få et barn.Stine Lykke har sammen med sin kæreste Oliver, som du måske kender fra TV2 programmet "Bliver jeg nogensinde far?" har været i fertilitetsbehandling i tre år, og kæmper stadig med at få opfyldt deres drøm om at blive forældre.Ifølge statistikker er fertilitetsraten faldet i løbet af de seneste år, og flere par oplever udfordringer med at blive gravide. Vi vil diskutere nogle af årsagerne til denne udvikling og undersøge, hvad man kan gøre for at forbedre sine chancer for at blive gravid. Herunder taler vi om, hvordan en sund livsstil med den rette kost kan spille en afgørende rolle.Så lyt med, når vi dykker ned i et personligt og vigtigt emne, og lad os sammen finde ud af, hvordan vi bedst kan støtte dem, der står midt i fertilitetsbehandling.LINKSStine lykkes podcast om fertilitet, Mens vi venterCarlas korstforløb med Ninni med henblik på mindre mavesmerter og bedre fordøjelseAfsnit 1Afsnit 2Afsnit 3Carlas Taknemmelighedsdagbog

I denne uge skal din foretrukne metalpodcast forbi Copenhagen Metal Fest, der bød på både hardcore, thrash, dødsmetal, black metal og meget meget meget mere. Herunder en Mnemic-koncert, som Trolle havde ventet på, siden han var et lillebitte metalhead. Men kunne bandet leve op til hypen? Det kan du blive klogere på i denne udsendelse. Her kigger vi også nærmere på nyheden om, at Power Trip er tilbage og tager på turne sammen med ingen ringere end Pantera. Men er det helt fair overfor afdøde Riley Gale, der har udtrykt sig meget kritisk overfor Phil Anselmo? Sidst men ikke mindst har både Trolle og Bøtter taget ny musik med, der forhåbentlig kan udvide din metal-horisont. Værter: Anders Bøtter og Jakob Trolle. Medvirkende: Michael Bøgballe og Mircea Gabriel Eftemie (Mnemic). Lyddesign og klip: Emil Germod. Produceret af: Bowie-Jett. Udsendelse nr. 635 Sort Søndag er Danmarks vigtigste metal podcast. Hver uge får du 1 times tonser tunge toner, i selskab med værterne Anders Bøtter og Jakob Trolle. Sort Søndags trofaste "Giro 666 lyttere" byder ind med både nye og gamle numre, "Musiknyt" sørger for at holde dig helt opdateret og hver måned gennemgås et klassisk metal album i "Månedens Mesterværk".

I denne episode dykker vi ned i et af de mest omdiskuterede emner i FC Nordsjælland: Har klubben fundet en balance mellem stoisk ro og tillid til de unge talenter, eller er der snarere tale om manglende ambitioner på klubbens vegne? Vi stiller skarpt på, om FCNs strategi med at satse på egne udviklede spillere er det rette valg for en klub med så stort potentiale. Er det en langsigtet plan, der vil sikre succes på den lange bane, eller risikerer klubben at tabe momentum i jagten på medaljer? Vi vender også de første runder i Superligaen og analyserer, hvordan FC Nordsjælland er kommet fra start. Er der tegn på, at klubbens strategi allerede bærer frugt, eller er der grund til bekymring? Vi diskuterer kampenes højdepunkter, de taktiske overvejelser og ikke mindst, hvordan holdet klarer sig i forhold til konkurrenterne. Tak fordi du lytter med – vi glæder os til at tage dig med ind i FC Nordsjællands spændende fodboldunivers! Dagsorden: Velkommen 0.00 Månedens de Linde 01.17 Transferstatus 03.45 Seneste kampe (Herunder top- og bundniveau). 39.04 “Det lange lys” 47.14 Værten mod Panelet 1.17.10 Vært: Lasse Poulsen Gæster: Casper De Linde, Casper Mørk, Kasper Henriksen

Hvad sker der på slædeekspeditioner, når ganske få deltagere kører sammen i månedsvis i kulde og mørke? Det får vi svar på, når vi dykker ned i Therkel Mathiassens dagbøger fra den 5. Thuleekspedition. For årene med Knud Rasmussen og co. bød på forelskelse - både i naturen og menneskene han mødte, men også på drama. Herunder stridigheder med opdagelsesrejsende Peter Freuchen og ikke mindre end tre mordforsøg på Mathiassens eget liv. Hertil taler vi med tre moderne eventyrere, der har kørt på langstrakte slæderejser i de seneste år - to tidligere Siriusmedlemmer og instruktøren bag DR-dokumentaren om dem. Medvirkende: Dorte Rørbeck Mathiassen, forfatter, geolog og barnebarn af Therkel Mathiassen, Lasse Rahbek, Instruktør og fotograf, Lasse Djernes Andersen & Anders Schneider, tidligere medlemmer af Sirius' slædehold 2. Vært: Emma Elisabeth HoltetSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I 82. episode af EDB 5.0 byder vi velkommen til Frederik Baastrup, stifter af virksomheden Human Bytes, som beskæftiger sig med implementering af AI-løsninger i de nordiske landes sundhedsvæsener. Frederik har beskæftiget sig med medicinsk udstyr til sundhedssektoren i mere end 20 år. Sammen med Frederik dykker vi ned i Human Bytes' mission om at finde spændende AI-løsninger, der passer ind i nordisk sundhed, forankre dem i klinisk drift og gøre en forskel for klinikere og patienter. Herunder ser vi på løsninger inden for Human Bytes' tre fokusområder: det akutte, kræftområdet og patientovervågning. Vi tager derudover fat på modellers robusthed, vigtigheden af tillid til AI og den store værdi af personale kombineret med AI. Desuden sætter vi fokus på dårlige anvendelser af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet og de danske regioners nuværende forhindringer. Shownotes: 00:00 – 08:40: Intro til Frederik, Human Bytes, hardware/software i sundhedssektoren 08:40 – 30:47: Generelt om AI i sundhedsvæsenet, Human Bytes' arbejde med det akutte, cancer og screenings, 3 use-cases og hvordan man implementerer avanceret teknologi. 30:47 – 36:35: Samspillet med AI i regioner og fremtidige Foundation modeller Vært: Mathias Mengesha Emiliussen

– Vi har enorm pågang av mennesker som blir tvangsinnlagt og "medisinert" med psykofarmaka mot sin vilje. Det er grove maktovergrep, sier advokat Erlend Efskind. Nå har  han startet et advokatfirma som skal  hjelpe dem. – Enda verre er det når en vet hvilken makt legemiddelindustrien har ved å manipulere og lyve om effekten av nevroleptika. Herunder deres enorme inntjening. – I tillegg til å stadig tilføre nye diagnoser for å selge enda mer. – Gruppen av individer med "nedsatt funksjonsevne" (CRPD) er den største minoritetsgruppen i verden som fortsatt grovt diskrimineres.  – Bruk av tvang og nevroleptika kan sammenlignes med middelalderens heksejakt. Mye skyldes at vi ikke har  et holistisk, men et snevert biomedisinsk syn på helse. Formålet med Logos-advokatene er et firma som virkelig bryr seg om klientene og taler deres sak. Vi jobber fra hjertet, sier Erlend Efskind.Hør advokat Erlend Efskind om:Den neste store kampen etter avskaffelsen av slaveriet mm.Rettsapparatet og klageadgang er en illusjon Overgrepene mot denne gruppen føyer seg inn i rekken av andre grove myndighetsovergrep Bli litt klokere med Hemalipodden! Kanskje litt gladere også? Du finner alle episodene på vår hjemmeside.

Hej med jer! Mit navn er @linegude, jeg er 25 år gammel og bosat i Århus med Jakob. Udover jeg til dagligt arbejder som fysioterapeut på AUH, så er jeg vægtløfter på det danske landshold og lider af den kroniske sygdom, Colitis Ulcerosa . I mange år har jeg levet relativ umærket af sygdommen indtil sommeren 2023 , hvor sygdommen udvikler sig i en grad, som udover at koste mig verdensmesterskaberne, også resulterer i en hospitalsindlæggelse. Dagens afsnit er en åben og ærlig snak om livet med en kronisk tarmsygdom. Herunder bl.a. sygdommens udvikling (hvor den virkelig lever sit eget liv), sport og colitis ulcerosa, generel uvished samt en pludselig snak om mulig stomi operation 

I dagens Lumos-episode laver vi en afstikker til (det gamle) Egypten! Vi starter med at undersøge, hvornår Egypten på den ene eller anden måde optræder i Harry Potter-serien og i den magiske verden. Vi kommer bl.a. omkring Egypten som arnestedet for magi, Egyptens forbindelser til alkymi og de magiske væsner fra Egypten. Herefter dykker vi ned i den egyptiske mytologi, hvor vi ser på nogle af lighedspunkterne mellem fortællingerne her og Harry Potter-serien. Vi stiller skarpt på myten om den egyptiske gud Horus for at finde ud af, hvordan den kan forbindes til Harrys liv. Herunder diskuterer vi bl.a. faderløse drenge på hævntogter samt det store (egyptiske) fokus på død og udødelighed. I Hedvigs hjørne diskuterer vi Weasley-tvillingernes frustration over Percys mange fortræffeligheder. Lyt med, og bliv klogere på alt fra gamle gravkamre og betydningen af Nilen i den Egyptiske kultur.

D. 16. december florerede en video på de sociale medier, særligt på X tidligere Twitter, hvor der ses nogle missiler, som står ved en kampvogn med et israelsk flag på. På missilerne står der syv navne af flere kendte internationale navne. Herunder et dansk navn. Det er en dansk læge med en million følgere på mediet X, og hun hedder Dr. Anastasia Maria Loupis. Vi spørger Anastasia om episoden.Gæst:Anastasia Maria LoupisVært: Elias RamadanTilrettelægger: Sara El-Khatib

Den anden dag fik jeg en mail fra en kvinde - lad os bare kalde hende "Karen fra Kerteminde", selvom hendes navn og hjemby er et andet. Karen gav mig muligheden for lige at opdatere mine evner til at håndtere kritik. Og det mindede mig om, hvor vigtig en evne det egentligt er. Når du får kritik, vil du opdage, hvordan det står til med dine evner til at håndtere diverse følelser og automatreaktioner. I hvert fald hvis kritikken rammer dig på en dag, hvor du ikke er så hårdhudet eller, hvis kritikken er usaglig eller ubehagelig. Og så er det vigtigt at vide, hvad du skal stille op, og her får du et lille lynkursus, der hjælper dig med netop det. Hvor god er du til at håndtere kritik - eller undgår du den helt? Herunder kan du lytte til podcastepisoden (eller læse blogindlægget længere nede, som har mere eller mindre samme indhold). Du kan lære om følgende: Hvorfor det er vigtigt at kunne modtage både saglig og usaglig kritik Den glidende overgang mellem saglig kritik og et angreb eller indirekte kritik Hvorfor mange af er perfektionister og undgår kritik, og hvad det koster os Forsvarsmekanismer og 3 af det mest almindelige reaktionsmåder på kritik 4 enkle trin til at håndtere kritik (enkle – ikke nødvendigvis nemme!). Hvorfor det er vigtigt at kunne håndtere både saglig og usaglig kritik Man kan sige meget om, hvorfor det er godt at kunne levere kritik på en god måde. Kritik er jo ikke en dårlig ting i sig selv. Konstruktiv kritik er guld værd, og den type kritik elsker jeg at få - jeg opsøger den ligefrem, for jeg vil gerne lære og blive bedre. Byd kritik velkommen. Måske er der noget at hente i selve kritikken, og ellers kan du lære noget om dig selv og din evne til at modtage kritik. Men her handler det altså om, hvordan du modtager, håndterer og eventuelt svarer på kritik. Det er vigtigt, for ofte kan vi lære af kritik. Eller lære noget om os selv og vores egen evne til at modtage kritik. Og det er også vigtigt, fordi hvis vi ikke er bevidste om vores egne forsvarsmekanismer, kan vi komme til at undgå kritik eller håndtere den på knap så hensigtmæssige måder. Mere om det lidt længere nede. Hvis du synes, det er svært at forholde dig til kritik, så er du ikke alene. Sådan er vi mange, der har det, og som barn og ung havde jeg utroligt svært ved bare tanken om at modtage kritik, fordi mit selvværd var helt i bund. Det er stort set umuligt at udtrykke os ærligt og være kreative, hvis vi ikke kan håndtere kritik Når jeg kigger tilbage, kan jeg se, jeg sagde nej til mange ting og endda gemte mig, fordi jeg ikke kunne overskue tanken om, at nogen måske ville kritisere mig. Det betød også, at det var svært at få hjælp til at lære noget nyt. Jeg lod være med at bede om hjælp og undgik ting, jeg ellers gerne ville have deltaget i. Tænk nu, hvis jeg ikke var god nok! Holder du også lav profil, undgår du at kaste dig ud i kreative projekter eller sige din mening for at undgå kritik? I takt med at min modenhed og mit selvværd voksede, tog jeg faktisk mig selv mindre seriøst. Det betyder også, at jeg i dag langt nemmere kan håndtere kritik. Jeg ved, det ikke er så vigtigt, om jeg fejler. Alene det, at jeg prøver og gør mig umage, er nok for mig. Det betyder også, jeg nemmere kaste mig ud i ting, som jeg risikerer at få kritik for. Jeg kan faktisk bedst lide at være sammen med med mennesker, der ikke er bange for at komme med feedback og konstruktiv kritik og sige deres ærlige mening. Det ser jeg som en kæmpe gave. Til gengæld har jeg valgt relationer fra, hvis vedkommende ikke var i stand til at sige tingene på en ordentlig måde. Forskel på saglig kritik og usaglig eller ubehagelig kritik Når jeg siger “kritik” i dette indlæg, henviser jeg til alle typer af kritik. Der er dog ingen tvivl om, at det er langt nemmere at håndtere saglig kritik leveret på en ordentlig og direkte måde end inddirekte eller usaglig kritik,

Den anden dag fik jeg en mail fra en kvinde - lad os bare kalde hende "Karen fra Kerteminde", selvom hendes navn og hjemby er et andet. Karen gav mig muligheden for lige at opdatere mine evner til at håndtere kritik. Og det mindede mig om, hvor vigtig en evne det egentligt er. Når du får kritik, vil du opdage, hvordan det står til med dine evner til at håndtere diverse følelser og automatreaktioner. I hvert fald hvis kritikken rammer dig på en dag, hvor du ikke er så hårdhudet eller, hvis kritikken er usaglig eller ubehagelig. Og så er det vigtigt at vide, hvad du skal stille op, og her får du et lille lynkursus, der hjælper dig med netop det. Hvor god er du til at håndtere kritik - eller undgår du den helt? Herunder kan du lytte til podcastepisoden (eller læse blogindlægget længere nede, som har mere eller mindre samme indhold). Du kan lære om følgende: Hvorfor det er vigtigt at kunne modtage både saglig og usaglig kritik Den glidende overgang mellem saglig kritik og et angreb eller indirekte kritik Hvorfor mange af er perfektionister og undgår kritik, og hvad det koster os Forsvarsmekanismer og 3 af det mest almindelige reaktionsmåder på kritik 4 enkle trin til at håndtere kritik (enkle – ikke nødvendigvis nemme!). Hvorfor det er vigtigt at kunne håndtere både saglig og usaglig kritik Man kan sige meget om, hvorfor det er godt at kunne levere kritik på en god måde. Kritik er jo ikke en dårlig ting i sig selv. Konstruktiv kritik er guld værd, og den type kritik elsker jeg at få - jeg opsøger den ligefrem, for jeg vil gerne lære og blive bedre. Byd kritik velkommen. Måske er der noget at hente i selve kritikken, og ellers kan du lære noget om dig selv og din evne til at modtage kritik. Men her handler det altså om, hvordan du modtager, håndterer og eventuelt svarer på kritik. Det er vigtigt, for ofte kan vi lære af kritik. Eller lære noget om os selv og vores egen evne til at modtage kritik. Og det er også vigtigt, fordi hvis vi ikke er bevidste om vores egne forsvarsmekanismer, kan vi komme til at undgå kritik eller håndtere den på knap så hensigtmæssige måder. Mere om det lidt længere nede. Hvis du synes, det er svært at forholde dig til kritik, så er du ikke alene. Sådan er vi mange, der har det, og som barn og ung havde jeg utroligt svært ved bare tanken om at modtage kritik, fordi mit selvværd var helt i bund. Det er stort set umuligt at udtrykke os ærligt og være kreative, hvis vi ikke kan håndtere kritik Når jeg kigger tilbage, kan jeg se, jeg sagde nej til mange ting og endda gemte mig, fordi jeg ikke kunne overskue tanken om, at nogen måske ville kritisere mig. Det betød også, at det var svært at få hjælp til at lære noget nyt. Jeg lod være med at bede om hjælp og undgik ting, jeg ellers gerne ville have deltaget i. Tænk nu, hvis jeg ikke var god nok! Holder du også lav profil, undgår du at kaste dig ud i kreative projekter eller sige din mening for at undgå kritik? I takt med at min modenhed og mit selvværd voksede, tog jeg faktisk mig selv mindre seriøst. Det betyder også, at jeg i dag langt nemmere kan håndtere kritik. Jeg ved, det ikke er så vigtigt, om jeg fejler. Alene det, at jeg prøver og gør mig umage, er nok for mig. Det betyder også, jeg nemmere kaste mig ud i ting, som jeg risikerer at få kritik for. Jeg kan faktisk bedst lide at være sammen med med mennesker, der ikke er bange for at komme med feedback og konstruktiv kritik og sige deres ærlige mening. Det ser jeg som en kæmpe gave. Til gengæld har jeg valgt relationer fra, hvis vedkommende ikke var i stand til at sige tingene på en ordentlig måde. Forskel på saglig kritik og usaglig eller ubehagelig kritik Når jeg siger “kritik” i dette indlæg, henviser jeg til alle typer af kritik. Der er dog ingen tvivl om, at det er langt nemmere at håndtere saglig kritik leveret på en ordentlig og direkte måde end inddirekte eller usaglig kritik,

Lytter du til “søvnfremmende” eller “kæledyrs-beroligende-musik”? Dét bliver du klogere på i første del af dagens program, hvor vi dykker ned i musikstreamingtjenester. Herunder ser vi nærmere på hvordan - og ikke mindst hvorfor - genrebegrebet har ændret sig fra at være de gængse betegnelser – rock, jazz, pop, osv. – til nu at være situationsbaseret? I anden del, der stiller vi skarpt på hvordan vi kan bruge kunstigintelligens som forskningsværktøj, når vi zoomer ind på; hvordan AI kan gøre os klogere på Grundtvigs - og hermed måske også på samtidens - verdensbillede? Medvirkende: Katrine Frøkjær Baunvig, lektor på Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund & Mads Krogh, lektor ved Musikvidenskab på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Afsnit 190. r8Dio direktør Klavs Bundgaard og programchef Allan Sindberg er gået i studiet og vil orienterer om en slags status for hele Danmarks snakke-, sludre- og tale radio. Herunder og blandt meget andet info om årets nisseafbrænding. God fornøjelse. Support the show: https://r8dio.dk/pages/stot-osSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Børneopdragelse er ikke let. Det har det nok aldrig været, men det er det heller ikke i dag. "Børn i dag har jo alt". siges der. Og ja, de har utroligt meget, men høj velstand, mange valgmuligheder og at være verdens mest digitaliserede børn, er åbentbart ikke noget, der skaber trivsel over en bred kam. I mine øjne er det en udfording at opfostre børn, der trives og er modstandsdygtige netop på grund af de ting, vi har i dagens Danmark, der kan betragtes som goder. Der findes ikke én opskrift på børneopdragelse, der passer til alle børn og forældre, men her deler jeg mine erfaringer som mor og som psykolog. Det er ikke fordi, jeg har fundet de vise sten, men der er visse ting, der virker godt for os. Jeg har to børn, som i skrivende stund er 10 og 14 år. De er kilden til min største lykke og mine største bekymringer. Sådan må det jo være. På nogle måder falder forældreskabet mig let - på andre måder giver det mig grå hår og en følelse af at have fejlet helt og aldeles. Da jeg ikke selv havde børn og havde idealistiske holdninger til veninders børneopdragelse Der var engang, jeg var idealistisk omkring børneopdragelse. Det var før, jeg fik børn! Jeg græmmer mig over at tænke på de holdninger eller måske endda uinviterede gode råd, jeg gav veninder, der havde fået børn. Nu om dage er jeg blevet noget mere realistisk. De råd, jeg giver her er med respekt for, at forældreskabet er svært og umuligt at gøre "rigtigt". Oprindeligt var jeg ikke sikker på, jeg ville have børn. Det sagde jeg til min mand, da jeg mødte ham, og vi begge var midt i 20'erne. Det var ikke fordi, jeg ikke ønskede mig børn, men jeg var bange for ikke at kunne gøre det godt nok. Det var heldigvis noget, min mand var villig til at acceptere på daværende tidspunkt, selvom han gerne ville have børn. 18 år og 2 børn senere viser det sig, at det ville jeg gerne alligevel. Jeg tænker tit, at jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med forældrekabet, men jeg ved heller ikke, hvad jeg skulle gøre uden. 10 gode råd til børneopdragelse inkl. familiemøder, bestikkelse med slik og andre strategier, der har virket. Herunder kan du lytte til podcastepisoden, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor jeg ikke er tilhænger af begrebet "kvalitetstid" Hvad det vil sige i praksis at være nærværende med vores børn Om det at betyde noget og "the psychology og mattering". Om familiemøder, læsehygger og andre ting, der har fungeret godt hos os At den gode nok forældre ikke er den perfekte forælder ifølge udviklingspsykologen Hvorfor vi lige så godt kan sige tingene, som de er til børnene (på en alderssvarende måde) De 10 gode råd til børneopdragelse 10 gode råd til børneopdragelse Her er listen over de 10 gode råd: Brug tid med dine børn i hverdagen Vis dit barn, at det betyder noget Anerkend indsats frem for præstation Sæt klare grænser og sig nej Lær børnene gode manerer og sociale evner Lær børnene at sætte pris på det, de har og det gode, der sker Lad børnene være så selvstændige som muligt Vær ærlig omkring voksenlivet Fokuser på din egen udvikling og ikke kun barnets problemer Engagér dig i at skabe et bedre samfund for børnene Links til ting nævnt i episoden: Per Schultz Jørgensen: Vendepunkter Donald Winnicott: Familien og den individuelle udvikling Angela Duckworth: Grit Gordon Flett: The Psychology of Mattering Interview med Maria Ørskov Akselvoll om det grænseløse forældreskab

Børneopdragelse er ikke let. Det har det nok aldrig været, men det er det heller ikke i dag. "Børn i dag har jo alt". siges der. Og ja, de har utroligt meget, men høj velstand, mange valgmuligheder og at være verdens mest digitaliserede børn, er åbentbart ikke noget, der skaber trivsel over en bred kam. I mine øjne er det en udfording at opfostre børn, der trives og er modstandsdygtige netop på grund af de ting, vi har i dagens Danmark, der kan betragtes som goder. Der findes ikke én opskrift på børneopdragelse, der passer til alle børn og forældre, men her deler jeg mine erfaringer som mor og som psykolog. Det er ikke fordi, jeg har fundet de vise sten, men der er visse ting, der virker godt for os. Jeg har to børn, som i skrivende stund er 10 og 14 år. De er kilden til min største lykke og mine største bekymringer. Sådan må det jo være. På nogle måder falder forældreskabet mig let - på andre måder giver det mig grå hår og en følelse af at have fejlet helt og aldeles. Da jeg ikke selv havde børn og havde idealistiske holdninger til veninders børneopdragelse Der var engang, jeg var idealistisk omkring børneopdragelse. Det var før, jeg fik børn! Jeg græmmer mig over at tænke på de holdninger eller måske endda uinviterede gode råd, jeg gav veninder, der havde fået børn. Nu om dage er jeg blevet noget mere realistisk. De råd, jeg giver her er med respekt for, at forældreskabet er svært og umuligt at gøre "rigtigt". Oprindeligt var jeg ikke sikker på, jeg ville have børn. Det sagde jeg til min mand, da jeg mødte ham, og vi begge var midt i 20'erne. Det var ikke fordi, jeg ikke ønskede mig børn, men jeg var bange for ikke at kunne gøre det godt nok. Det var heldigvis noget, min mand var villig til at acceptere på daværende tidspunkt, selvom han gerne ville have børn. 18 år og 2 børn senere viser det sig, at det ville jeg gerne alligevel. Jeg tænker tit, at jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med forældrekabet, men jeg ved heller ikke, hvad jeg skulle gøre uden. 10 gode råd til børneopdragelse inkl. familiemøder, bestikkelse med slik og andre strategier, der har virket. Herunder kan du lytte til podcastepisoden, hvor jeg kommer ind på: Hvorfor jeg ikke er tilhænger af begrebet "kvalitetstid" Hvad det vil sige i praksis at være nærværende med vores børn Om det at betyde noget og "the psychology og mattering". Om familiemøder, læsehygger og andre ting, der har fungeret godt hos os At den gode nok forældre ikke er den perfekte forælder ifølge udviklingspsykologen Hvorfor vi lige så godt kan sige tingene, som de er til børnene (på en alderssvarende måde) De 10 gode råd til børneopdragelse 10 gode råd til børneopdragelse Her er listen over de 10 gode råd: Brug tid med dine børn i hverdagen Vis dit barn, at det betyder noget Anerkend indsats frem for præstation Sæt klare grænser og sig nej Lær børnene gode manerer og sociale evner Lær børnene at sætte pris på det, de har og det gode, der sker Lad børnene være så selvstændige som muligt Vær ærlig omkring voksenlivet Fokuser på din egen udvikling og ikke kun barnets problemer Engagér dig i at skabe et bedre samfund for børnene Links til ting nævnt i episoden: Per Schultz Jørgensen: Vendepunkter Donald Winnicott: Familien og den individuelle udvikling Angela Duckworth: Grit Gordon Flett: The Psychology of Mattering Interview med Maria Ørskov Akselvoll om det grænseløse forældreskab

I dagens afsnit taler jeg om at vælge at drikke mindre alkohol og udforske en "sober curious" tilgang til alkohol og alkoholkultur.Jeg taler både om, hvordan det kan påvirke din sundhed og din velvære og deler nogle gode råd til at gå ind i en livsstil med mindre alkohol.Jeg dykker ned i, hvad det betyder at være "sober curious." Det handler om at udforske, hvordan alkohol påvirker dit liv og din krop, og at tage en mere bevidst beslutning om, hvornår og hvorfor du drikker.Jeg taler lidt om fordelene ved at reducere eller eliminere alkoholforbrug. Herunder forbedret søvn, øget energi, bedre mental sundhed og en stærkere forbindelse til dine følelser og din krop.Jeg kommer også med praktiske råd til at begynde din "sober curious" rejse, hvordan du kan kommunikere dine beslutninger til dine venner og familie og hvordan du kan grounde i den proces.Endelig deler jeg konkrete strategier til at håndtere sociale situationer, hvor alkohol er til stede, og hvordan du kan indgå i de sammenhænge uden at drikke eller mens du drikker mindre end andre.Afsnittet afsluttes med mine bedste tips til at passe på din krop, når du gerne vil drikke alkohol, herunder hvordan du bedst plejer dine tømmermænd. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi udforsker Danmarks nye bydialekter, der er vokset frem i områder, hvor mange af beboerne har indvandrerbaggrund. Herunder ser vi nærmere på den, der er opstået i det vestlige Aarhus; hvad er dens kendetegn, og hvordan definerer og undersøger forskerne - i det hele taget - en ny dialekt? Vi ser også nærmere på hvorfor vi bør være opmærksomme på vores egne sproglige fordomme - både når det gælder de nye, men også de gamle dialekter? Medvirkende: Ditte Zachariassen, sprogforsker på Aarhus Universitet & Ahmed Omar, radiovært og podcaster. Vært: Emma Elisabeth Holtet See omnystudio.com/listener for privacy information.

Gjest: Molekylærbiolog og hjerteforsker Karoline Bjarnesdatter Rypdal Karoline formidler hjertets biologi og ny hjertemedisinsk forskning. 1,2 millioner nordmenn går på medisiner for hjertesykdom. Herunder 800.000 på medisin for høyt blodtrykk. I en studie fremlagt i august 2023, som inkluderer 1,5 millioner mennesker, fremkommer det at over 50% av verdens hjerte- og kardsykdommer kan forklares med 5 modifiserbare risikofaktorer: bmi, blodtrykk, ikke hdl kolesterol, røyking og diabetes.   Gjennomgående for aller regioner og begge kjønn var at høyt blodtrykk var den viktigste risikofaktoren for både hjerte/karsykdom og død. I denne episoden får du blant annet høre om: - Hjertets fysiologi - Årsaker til hjertesykdom og blodtrykksproblemer - Hva nyeste hjertemedisinsk forskning avdekker - Stress og nervesystemets innvirkning på hjertet - Hva som fører til høyt blodtrykk og hva du selv kan gjøre for å redusere blodtrykk - Hvordan man kan redusere risiko for død med 50% - Hva som er viktig for å ha en god hjertehelse Du finner Karoline her: www.instagram.com/hjerteforsk Du finner Annette her: www.instagram.com/annette_loeno www.nervusklinikken.no Annette holder kurs og workshop om vagusnerven: - Foredrag på Synergi Treningssenter fredag 29. september kl.1800 - Workshop på pulskuren.no søndag 8. oktober kl.1800 * Episodens innhold er ikke ment å erstatte medisinske råd. Har du en medisinsk tilstand ta kontakt med fastlegen eller annet kvalifisert helsepersonell. Takk for at DU lytter til Helsetipspodden. Jeg setter stor pris på om du legger igjen en anmeldelse av Helsetipspodden på din podcastapp og deler når du lytter.

I dagens afsnit taler jeg om at løsrive sig fra andres meninger og uopfordrede input for at skabe plads til selvudfoldelse og trivsel. Men samtidigt taler jeg om at finde balancen mellem pleaserenergi og “i don't give a fuck”- energi og hvordan, der sagtens kan være plads til begge dele.Jeg deler mine egne erfaringer med at overvinde bekymringer om andres meninger og begrænsende overbevisninger.Jeg diskuterer betydningen af at slippe bekymringer om, hvad andre tænker om os og deler kontrete tips til at føle sig mindre påvirket af andres vurderinger.Derudover kommer jeg omkring, hvordan begrænsende overbevisninger kan holde os tilbage og forhindre os i at nå vores fulde potentiale.Herunder også hvordan uopfordret input fra andre mennesker kan være en projicering af deres begrænsende overbevisninger.Jeg deler mine tips til at finde en god balance mellem at tage konstruktiv feedback ind og ignorere negative og uopfordrede meninger.Nævnt i afsnittet:Podcastafsnit med Olivia Salo: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/8-not-giving-a-fuck-kærlighed-energi-med-olivia-salo/id1483261359?i=1000457988219Følg med på instagram: https://www.instagram.com/sandrawiller/Tilmeld dig mit nyhedsbrev for tanker direkte i indbakken: https://sandras-space.com/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For nylig modtog jeg en mail fra én af jer derude, der er sygemeldt med stress og frustreret over, at det går for langsomt med at få det bedre (du kan se mailen længere nede, og jeg har selvfølgelig fået lov til at dele den). Da jeg læste mailen, tænkte jeg ved mig selv, at det var en rigtig god beskrivelse af, hvordan et stressforløb føles for mange. Alle stressforløb er forskellige, og derfor deler jeg svaret med jer her, som du både kan læse og lytte til herunder. Lyt til mit svar som podcastepisode her: Herunder kan du læse mailen og mit svar (i podcastepisoden herover går jeg lidt mere i detaljer end i det skrevne svar). Sygemeldt med stress og frustreret over, at det tager så lang tid Hej Birgitte Mange tusind tak for din fantastiske podcast, som jeg har lyttet til i over et år. Jeg har et spørgsmål omkring dét at være sygemeldt med stress og være utålmodig med at få det bedre. Jeg har været sygemeldt med stress i næsten 2 måneder nu. De to første uger var klart de værste. Jeg kunne hverken læse, se tv eller kigge på skærm, og jeg fik kvalme og hovedpine, og blev svimmel, når jeg gjorde. Jeg var ekstremt træt og sov det meste af tiden. Efter de to første uger 'landede' jeg lidt mere, og jeg kunne begynde at se lidt TV i begrænset tid, tjekke de mest nødvendige ting på nettet og læse lidt i en bog - også i begrænset tid. Jeg er dog stadig ekstremt træt. Det er nærmest som om, et ton mursten har ramt mig. Jeg er meget lydfølsom, har hukommelsesproblemer, bliver let svimmel, og har svært ved at koncentrere mig. Og mit angstniveau er helt oppe i det røde felt. Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle være sygemeldt i et par måneder. Nu kan jeg godt se, at det kommer til at tage meget længere tid. Det er ligesom om, at hele mit system har brug for ro og at blive rehabiliteret. At acceptere dette og give slip - det er virkelig svært for mig. Jeg prøver at fokusere på de fremskridt, jeg kan se. Jeg kan gå sammen med min gå-gruppe, jeg kan cykle små ture, jeg kan læse lidt mere for hver uge, der går. Jeg går også jævnligt til zoneterapi og massage og har en dygtig psykolog. Familie og venner er også støttende. Alt dette hjælper selvfølgelig. Jeg synes bare, det er meget frustrerende, det går så langsomt. Jeg er utålmodig ift. at få det bedre og føler, jeg går helt i tomgang. Jeg tænker, at jeg nok ikke er den eneste stress-sygemeldte i den her situation. Har du nogle gode råd? Mange gode hilsner Kirsten Mit svar til Kirsten Hej Kirsten Mange tak for din mail og selv tak - jeg er utroligt glad for at høre, du kan bruge podcasten:) Jeg giver dig et lidt længere svar her, fordi jeg ved, mange vil kunne genkende sig selv i din beskrivelse af dit stressforløb, hvor du heldigvis har fået det bedre men føler, det går alt for langsomt. Og der er en række ting, jeg vil sige til dig og et par anbefalinger, jeg håber, du kan bruge. Jeg har delt det op i punkter, så du kan tage det i bidder, hvis der er behov for det. Og husk at tage, hvad du kan bruge, og lad resten ligge, for noget vil være relevant for dig og andet måske ikke. Længst nede har jeg linket til en række andre blogindlæg og podcastepisoder, du kan tjekke ud, hvis du har lyst, hvor jeg siger mere om stress og, hvordan man hjælper sig selv bedst muligt på ret køl. 1# Alle mennesker og stresssygemeldinger er forskellige. Der findes ikke en standardlængde for en sygemelding. Alle stresssygemeldinger er forskellige, men man kan hurtigt føle, man bør få det bedre til en bestemt dato. Det kan være pres fra arbejdspladsen men også nogle gange holdninger fra fagfolk. Jeg hører fra en del stresssygemeldte, at deres læge har en holdning til, at det enten slet ikke er godt at være sygemeldt med stress, eller at en sygemelding med stress maksimalt skal have en vis længde. Alle situationer er forskellige, og derfor giver det ikke mening at udstikke regler eller have holdninger til,

For nylig modtog jeg en mail fra én af jer derude, der er sygemeldt med stress og frustreret over, at det går for langsomt med at få det bedre (du kan se mailen længere nede, og jeg har selvfølgelig fået lov til at dele den). Da jeg læste mailen, tænkte jeg ved mig selv, at det var en rigtig god beskrivelse af, hvordan et stressforløb føles for mange. Alle stressforløb er forskellige, og derfor deler jeg svaret med jer her, som du både kan læse og lytte til herunder. Lyt til mit svar som podcastepisode her: Herunder kan du læse mailen og mit svar (i podcastepisoden herover går jeg lidt mere i detaljer end i det skrevne svar). Sygemeldt med stress og frustreret over, at det tager så lang tid Hej Birgitte Mange tusind tak for din fantastiske podcast, som jeg har lyttet til i over et år. Jeg har et spørgsmål omkring dét at være sygemeldt med stress og være utålmodig med at få det bedre. Jeg har været sygemeldt med stress i næsten 2 måneder nu. De to første uger var klart de værste. Jeg kunne hverken læse, se tv eller kigge på skærm, og jeg fik kvalme og hovedpine, og blev svimmel, når jeg gjorde. Jeg var ekstremt træt og sov det meste af tiden. Efter de to første uger 'landede' jeg lidt mere, og jeg kunne begynde at se lidt TV i begrænset tid, tjekke de mest nødvendige ting på nettet og læse lidt i en bog - også i begrænset tid. Jeg er dog stadig ekstremt træt. Det er nærmest som om, et ton mursten har ramt mig. Jeg er meget lydfølsom, har hukommelsesproblemer, bliver let svimmel, og har svært ved at koncentrere mig. Og mit angstniveau er helt oppe i det røde felt. Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle være sygemeldt i et par måneder. Nu kan jeg godt se, at det kommer til at tage meget længere tid. Det er ligesom om, at hele mit system har brug for ro og at blive rehabiliteret. At acceptere dette og give slip - det er virkelig svært for mig. Jeg prøver at fokusere på de fremskridt, jeg kan se. Jeg kan gå sammen med min gå-gruppe, jeg kan cykle små ture, jeg kan læse lidt mere for hver uge, der går. Jeg går også jævnligt til zoneterapi og massage og har en dygtig psykolog. Familie og venner er også støttende. Alt dette hjælper selvfølgelig. Jeg synes bare, det er meget frustrerende, det går så langsomt. Jeg er utålmodig ift. at få det bedre og føler, jeg går helt i tomgang. Jeg tænker, at jeg nok ikke er den eneste stress-sygemeldte i den her situation. Har du nogle gode råd? Mange gode hilsner Kirsten Mit svar til Kirsten Hej Kirsten Mange tak for din mail og selv tak - jeg er utroligt glad for at høre, du kan bruge podcasten:) Jeg giver dig et lidt længere svar her, fordi jeg ved, mange vil kunne genkende sig selv i din beskrivelse af dit stressforløb, hvor du heldigvis har fået det bedre men føler, det går alt for langsomt. Og der er en række ting, jeg vil sige til dig og et par anbefalinger, jeg håber, du kan bruge. Jeg har delt det op i punkter, så du kan tage det i bidder, hvis der er behov for det. Og husk at tage, hvad du kan bruge, og lad resten ligge, for noget vil være relevant for dig og andet måske ikke. Længst nede har jeg linket til en række andre blogindlæg og podcastepisoder, du kan tjekke ud, hvis du har lyst, hvor jeg siger mere om stress og, hvordan man hjælper sig selv bedst muligt på ret køl. 1# Alle mennesker og stresssygemeldinger er forskellige. Der findes ikke en standardlængde for en sygemelding. Alle stresssygemeldinger er forskellige, men man kan hurtigt føle, man bør få det bedre til en bestemt dato. Det kan være pres fra arbejdspladsen men også nogle gange holdninger fra fagfolk. Jeg hører fra en del stresssygemeldte, at deres læge har en holdning til, at det enten slet ikke er godt at være sygemeldt med stress, eller at en sygemelding med stress maksimalt skal have en vis længde. Alle situationer er forskellige, og derfor giver det ikke mening at udstikke regler eller have holdninger til,

I sidste kapitel i Harry Potter og Hemmelighedernes kammer yder en ganske særlig rubinbesat sølvklinge et betydeligt bidrag til at overbevise Harry om, at han er en ægte og værdig Gryffindorelev. Derfor har vi valgt at dedikere dette Lumosafsnit til netop denne: Gryffindors sværd.Vi starter med at kigge helt konkret på sværdet, dets oprindelse og dets udseende. Ud over at blive klogere på sværdet gør dets historie os bl.a. opmærksomme på mange interessante perspektiver på forholdet mellem troldmænd, mugglere og nisser.Herefter følger vi sværdet gennem Harry Potter-serien. Vi ser f.eks. på, hvilke egenskaber sværdet har, og hvilke karakterer der bliver forbundet med sværdet, og så dykker vi ned i nogle af de situationer, det optræder i. Vi funderer i denne forbindelse bl.a. over, hvad det vil sige at være tapper, og vi begejstres over det fine budskab, der ligger i, at ikke bare Harry, men også Neville og Ron, formår at tilkalde sværdet.Til sidst hæver vi blikket og tager et kig på nogle af de fortrylle(n)de sværd, der findes i legenderne – og som måske har tjent som inspiration for netop Gryffindors sværd. Herunder kommer vi ind på, hvordan sværdet ved at blive sammenholdt med myterne ikke bare bindes sammen med mange andre berømte sværd, men også med den magiske verdens sagnomspundne oldstav.Løsriv dig fra den brændende hat, den frostkolde sø eller den livsfarlige basilisk, og bliv klogere på sværdet, der – som en ægte Gryffindorer – handler, når det gælder.

Jeg har glædet mig helt vildt til at fortælle jer om næste del af vores slow travel-eksperiment! Vi begyndte med nogle få dage i Paris, og nu er vi nået til Sydengland. Her har vi brugt godt 2 uger på at vandre en del af den spektakulære South West Coast Path. Det er Englands længste nationalrute, og i alt er den godt 1000 km lang. Vores mål var ganske enkelt bare at komme derover og gå en lille smule af den, og det har været fantastisk. Men tingene gik ikke helt efter planen (som de jo aldrig gør), og også det kan du høre om i dag. Husk desuden , at du lige nu og frem til fredag d. 7. juli kl. 14.00 kan tilmelde dig SommerRO. SommerRO er et sommerferieforløb med 21 korte meditationer, der giver dig nærvær, ro og glæde i ferien.Forløbet koster kun 210 kr.Læs mere og tilmeld dig SommerRO her Mikrovandringer og store oplevelser på The South West Coast Path Jeg har drømt om at vandre på The South West Coast Path, siden jeg læste Raynor Winns Saltstien for et par år siden (kan virkeligt anbefale den engelske lydbog, som hun selv har indtalt). Personligt ville jeg gerne vandre hele ruten men som børnefamilie og især med et barn med et handicap, handler store oplevelser ikke om, hvor mange kilometer vi når på en dag, eller hvor mange steder vi når at se. Det handler om at få det bedste ud af turen og tage de små og store oplevelser, vi kan få. Lyt med herunder, hvor jeg fortæller om: Hvordan jeg i årevis var misundelig på Raynor Winn, Cheryl Strayed og Gitte Holze, som har vandret de vildeste ruterFrygt og angst og hvorfor, det naturligt vækker frygt at tage børn (og især børn med sygdomme og særlige behov) med ud i verdenNogle af de fantastiske steder, vi har været i SydenglandEn kæmpe forskrækkelseAt det er vigtigt at lytte til dine længsler - også selvom de virker irrationelle eller urealistiskeOm forskellige landskabers effekt på osOg andet spændende:) Herunder kan du se nogle af billederne fra vores oplevelser på The South West Coast Path og andre steder i Sydengland. Du kan måske fornemme, at jeg er solbrændt og træt efter nu godt 3 ugers rejse med børnene, der har været fantastiske men også hårdt arbejde!

Jeg har glædet mig helt vildt til at fortælle jer om næste del af vores slow travel-eksperiment! Vi begyndte med nogle få dage i Paris, og nu er vi nået til Sydengland. Her har vi brugt godt 2 uger på at vandre en del af den spektakulære South West Coast Path. Det er Englands længste nationalrute, og i alt er den godt 1000 km lang. Vores mål var ganske enkelt bare at komme derover og gå en lille smule af den, og det har været fantastisk. Men tingene gik ikke helt efter planen (som de jo aldrig gør), og også det kan du høre om i dag. Mikrovandringer og store oplevelser på The South West Coast Path Jeg har drømt om at vandre på The South West Coast Path, siden jeg læste Raynor Winns Saltstien for et par år siden (kan virkeligt anbefale den engelske lydbog, som hun selv har indtalt). Personligt ville jeg gerne vandre hele ruten men som børnefamilie og især med et barn med et handicap, handler store oplevelser ikke om, hvor mange kilometer vi når på en dag, eller hvor mange steder vi når at se. Det handler om at få det bedste ud af turen og tage de små og store oplevelser, vi kan få. Lyt med herunder, hvor jeg fortæller om: Hvordan jeg i årevis var misundelig på Raynor Winn, Cheryl Strayed og Gitte Holze, som har vandret de vildeste ruterFrygt og angst og hvorfor, det naturligt vækker frygt at tage børn (og især børn med sygdomme og særlige behov) med ud i verdenNogle af de fantastiske steder, vi har været i SydenglandEn kæmpe forskrækkelseAt det er vigtigt at lytte til dine længsler - også selvom de virker irrationelle eller urealistiskeOm forskellige landskabers effekt på osOg andet spændende:) Herunder kan du se nogle af billederne fra vores oplevelser på The South West Coast Path og andre steder i Sydengland. Du kan måske fornemme, at jeg er solbrændt og træt efter nu godt 3 ugers rejse med børnene, der har været fantastiske men også hårdt arbejde!

Har du oplevet, at dit tid forsvinder mellem hænderne på dig? Mange ting tager tid, men det gik op for mig, at én af tidsrøverne var sociale medier. Lige for tiden diskuteres børn og unges brug af skærm meget. Men hvad med de voksne? På et tidspunkt i foråret måtte jeg indse, at jeg ikke havde tid og evne til at fokusere på et projekt, jeg i teorien burde kunne finde plads til. Da jeg kiggede mine dage lidt i sømmene, blev det hurtigt tydeligt, at jeg brugte alt for megen tid på især Instagram. Ikke bare den tid, jeg brugte men også måden, jeg brugte mediet på, ødelagde min evne til at fokusere på andre vigtigere ting. Da jeg tog konsekvensen og droppede Instagram i 6 uger Jeg tog konsekvensen og droppede Instagram helt (eller næsten helt) i 6 uger. Og her deler jeg min erfaring med jer derude. Jeg vidste godt, det ville give mig mere tid, men jeg blev ærligt talt overrasket over, HVOR stor betydning denne ændring i min digitale dagligdag har haft. Lyt med herunder, hvor du kan høre om: Hvorfor jeg følte, det var nødvendigt at droppe Instagram, og hvordan jeg gjorde i praksisOm det var svært - og om at ubevidste vaner er svære at ændreOm Cooleys "spejlselv", og hvorfor Instagram forstørrer det i usund gradHvorfor det er sværere, end vi tror, at droppe skadelige digitale vaner (om det dopaminerge system i hjernen)At vi er nået til et punkt, hvor vi på en måde altid er på InstagramHvad jeg savnede, men hvorfor ulemperne langt overstiger fordelene både arbejdsmæssigt og privatHvad affektregulering og Instagramvaner har med hinanden at gøre, og hvordan jeg er kommet godt igennem 2 følelsesmæssige storme, fordi jeg har været mere nærværendeNæste del af Insta-eksperimentet for mit vedkommende. Herunder finder du tidligere episoder, hvor jeg taler om emnet digital ro og trivsel: Digital sundhed – 10 budStresset? 3 ting, der hjælper dig med at geare ned til ferienSådan holder du op med konstant at tjekke nyheder7 grunde til, at skærmtid ikke er god hvile for din stressramte hjerne10 idéer til skærmfri ferieaktiviteter

Velkommen til den første slow travel podcastepisode af flere, du kan opleve her på kanalen de kommende uger. Vi er taget afsted på en godt 7 uger lang rejse med familien. Og du kommer med! Og udover det; vær opmærksom på, at du nu kan tilmelde dig SommerRO 2023: Læs mere om SommerRO 2023 her. Jeg er enormt spændt på, hvad de kommende uger på tur vil bringe. Vi har ikke rejst så længe med børnene før - men vi har længe gerne villet afsted. Her kommer første episode, der er indspillet netop, som vi var på vej videre fra første del af rejsen; nogle dage i Paris. Kan man praktisere slow travel i en storby? Vi har tilbragt de skønneste dage i Paris. Tjek lige udsigten fra vores Airbnb-lejlighed og billeder fra vores dage i Paris længere nede! Herunder kan du også lytte til podcastepisoden, hvor jeg bla. fortæller om: Hvad vores tur går ud på, hvorfor vi er taget afsted, og hvorfor vi begynder i Paris. Hvad slow travel er for os, og hvordan og hvorfor vi tager ud at rejse med et barn med et handicap, der gør, at han har svært ved at overskue ukendte ting og stederHvordan vi sørger for, at det bliver rolige dage, hvor vi tilgodeser to meget forskellige børns behovOm "Paris-syndromet", og hvorfor det minder mig om forældreskabetAt det at lytte til frygt kan gøre verden meget lille - at trodse frygten gør den større og giver flere oplevelserHvorfor man godt kan nyde ting, selvom de ikke er ideelle, og vi delvist er på vagtOg andet godt... Links til ting nævnt i episoden: Vores Airbnb-lejlighed på Avenue de Suffren. Den er ikke så personlig, men lys og rummelig med en god beliggenhed og fantastisk udsigt til Eiffeltårnet. Jeg kan generelt anbefale at bo i det 7. Arondissement nær Eiffeltårnet.SommerRO 2023 - tilmelding er åbenFølg også med på Instagram de kommende uger, hvor vi deler fra vores tur de forskellige steder, vi kommer frem.

Velkommen til den første slow travel podcastepisode af flere, du kan opleve her på kanalen de kommende uger. Vi er taget afsted på en godt 7 uger lang rejse med familien. Og du kommer med! Jeg er enormt spændt på, hvad de kommende uger på tur vil bringe. Vi har ikke rejst så længe med børnene før - men vi har længe gerne villet afsted. Her kommer første episode, der er indspillet netop, som vi var på vej videre fra første del af rejsen; nogle dage i Paris. Kan man praktisere slow travel i en storby? Vi har tilbragt de skønneste dage i Paris. Tjek lige udsigten fra vores Airbnb-lejlighed og billeder fra vores dage i Paris længere nede! Herunder kan du også lytte til podcastepisoden, hvor jeg bla. fortæller om: Hvad vores tur går ud på, hvorfor vi er taget afsted, og hvorfor vi begynder i Paris. Hvad slow travel er for os, og hvordan og hvorfor vi tager ud at rejse med et barn med et handicap, der gør, at han har svært ved at overskue ukendte ting og stederHvordan vi sørger for, at det bliver rolige dage, hvor vi tilgodeser to meget forskellige børns behovOm "Paris-syndromet", og hvorfor det minder mig om forældreskabetAt det at lytte til frygt kan gøre verden meget lille - at trodse frygten gør den større og giver flere oplevelserHvorfor man godt kan nyde ting, selvom de ikke er ideelle, og vi delvist er på vagtOg andet godt... Links til ting nævnt i episoden: Vores Airbnb-lejlighed på Avenue de Suffren. Den er ikke så personlig, men lys og rummelig med en god beliggenhed og fantastisk udsigt til Eiffeltårnet. Jeg kan generelt anbefale at bo i det 7. Arondissement nær Eiffeltårnet.Følg også med på Instagram de kommende uger, hvor vi deler fra vores tur de forskellige steder, vi kommer frem.Tjek mit sommerforløb SommerRO ud her

I dagens afsnit giver jeg først en lille life-update og en status på min tur hjem til København, min ferie på Cypern og min tur hjem til Australien, og hvordan jeg forsøger at håndtere min jetlag og skiftet i energi.Derudover taler jeg lidt om sæsoner, og hvordan de er anderledes for mig i år, nu hvor Australien går ind i efteråret, mens hele den nordlige halvkugle går ind i forår og sommer. Samtidigt giver jeg konkrete råd til, hvordan du selv kan komme mere igang med at arbejde med sæsoner i dit liv og din energi. Afsnittets egentlige temaer er, at arbejde som selvstændig.Jeg fortæller lidt om min egen rejse og hvilken udvikling jeg er gået igennem som selvstændig, og så deler jeg generelle refleksioner om at udvide vores forståelse af, hvad en rigtig iværksætter er. Herunder boss-lady-stereotyper, ambitioner og hvorfor det er vigtigt at mærke efter inden i dig selv, hvis du går med en drøm om at være selvstændig i maven.Hvad er du god til? Hvad fylder dig op og giver dig energi? Og hvad er i virkeligheden mere en spejling af, de forventninger, der kan være til at være en “rigtig iværksætter”.Nævnt i afsnittet:Sæsonbevidst dagbog : https://www.booktopia.com.au/2023-moon-goddess-diary-southern-hemisphere-nicci-garaicoa/stationery/9781922579126.html?source=pla&gclid=CjwKCAjwue6hBhBVEiwA9YTx8NS3a_-ZeSg7gOEWXDhOchLbTra0o7Vu44SaHSSo6Gid4NjHLTBT0xoCifsQAvD_BwEFølg med på instagram: https://www.instagram.com/sandrawiller/Tilmeld dig mit nyhedsbrev for tanker direkte i indbakken: https://sandras-space.com/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Her kan du downloade en meditation mod stress (se længst nede på siden). Den varer 10 minutter, og du får en version både med og uden musik. Jeg har lavet den til dig, der vil have en pause i din dag, der giver mere klarhed og ro. Herunder kan du læse et blogindlæg (som du også kan lytte til som podcastepisode), hvor jeg forklarer nærmere om, hvorfor og hvordan du kan bruge meditation til at mindske stress og få mere klarhed og ro i sindet. Jeg kommer ind på følgende: At meditation virker mod stress – også selv om du har svært ved at holde fast i en jævnlig meditationsrutine. Da jeg selv opdagede meditation – og den første gang, mit sind faldt til ro. Hvad videnskaben siger om meditation som medicin mod stress. Instruktioner til den enkle guidede meditation mod stress, og hvordan du kan bruge den i din dagligdag. Meditation virker mod stress – også selv om du har svært ved at holde fast i en daglig vane. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, jeg er typen, der formår at holde fast i en urokkelig daglig meditationsrutine, men det er jeg ikke. Jeg falder ind og ud af rutinen, og over årene har der været lange pauser. Især efter jeg fik børn. Til gengæld har jeg erfaret, at meditation gør en kæmpe forskel - så derfor tilstræber jeg at have det som en fast del af min dagligdag. Jeg er af den overbevisning, at jævnlig meditation kan være fuldstændigt revolutionerende og give dyb forandring. Og især har jeg erfaret, at meditation mindsker stress, og derfor er meditation en vigtig del af mit stressforløb RO. Der er ingen tvivl om, at en fast vane med meditation er det, der for alvor kan gøre en forskel og mindske stress i det lange løb. Men min erfaring er også, at selv ganske få meditative øjeblikke i løbet af en dag kan gøre en stor forskel, og det samme kan det at lytte til en guidet meditation i ny og næ. Frem for alt er det vigtigt, at du ikke dropper meditation på forhånd, fordi du ikke tror, du kan holde fast i vanen over tid. Begynd med at lytte til den 10 minutter lange guidede meditation én gang og se, hvad det giver dig. For nogle er det en god oplevelse med det samme, og for andre skal der øvelse og gentagelse til. Men fælles for os alle er, at vi skal starte et sted. Da jeg selv opdagede meditation og den første gang, mit sind faldt til ro Nu om dage er meditation noget, de fleste ved, hvad er. Mindfulnessbølgen hentede meditation ind i psykologklinikker, lægepraksisser, erhvervslivet og dagliglivet for mange. Eller i hvert fald viden om meditations gavnlige effekter, for sandheden er, at det nok er de færreste, der rent faktisk praktiserer meditation til daglig. Jeg blev for alvor præsenteret for meditation, da jeg begyndte at gå til yoga for første gang. Jeg boede i London under ét af mine sabbatår og gik til yoga i en gammel kirke hos en yogalærer, der var omkring 90 år. Han guidede os i en lang meditation efter hver yogatime, og hans nærvær og ro smittede. Her oplevede jeg - nok for første gang siden min barndom - at mit sind faldt til ro. Det var en rørende oplevelse og også en oplevelse af mere klarhed, ro og forbindelse til mig selv og verden. Det blev begyndelsen til, hvad jeg vil kalde en gradvis psykologisk og åndelig opvågnen, der tog fart i løbet af mine 20'ere. Siden har jeg praktiseret meditation og lært om meditation på forskellige måder både som privatperson og som psykolog. Jeg har dyrket tai chi, qi gong og yoga og er også uddannet qi gong-instruktør, og disse bevægelsesformer kan ses som en form for meditation i bevægelse. Jeg er uddannet i Mindfulnessbaseret Kognitiv Terapi (MBCT) og Mindful Self Compassion (MSC). Jeg er uddannet i brug af meditation i psykoterapi ved Tara Brach, har været på retræter med Alan Wallace, Eckhart Tolle og en lang række andre kurser, workshops, retræter og onlineforløb. Sidst men ikke mindst har jeg læst en kæmpe mængde bøger om emnet både fra en videnskabelig vinkel, en buddhistisk vinkel, en taoistisk vinkel,

Her kan du downloade en gratis meditation mod stress (se længst nede på siden). Den varer 10 minutter, og du får en version både med og uden musik. Jeg har lavet den til dig, der vil have en pause i din dag, der giver mere klarhed og ro. Herunder kan du læse et blogindlæg (som du også kan lytte til som podcastepisode), hvor jeg forklarer nærmere om, hvorfor og hvordan du kan bruge meditation til at mindske stress og få mere klarhed og ro i sindet. Jeg kommer ind på følgende: At meditation virker mod stress - også selvom du har svært ved at holde fast i en jævnlig meditationsrutineDa jeg selv opdagede meditation og den første gang, mit sind faldt til roHvad videnskaben siger om meditation som medicin mod stressInstruktioner til den enkle guidede meditation mod stress, og hvordan du kan bruge den i din dagligdag. Meditation virker mod stress - også selvom du har svært ved at holde fast i en daglig vane Jeg ville ønske, jeg kunne sige, jeg er typen, der formår at holde fast i en urokkelig daglig meditationsrutine, men det er jeg ikke. Jeg falder ind og ud af rutinen, og over årene har der været lange pauser. Især efter jeg fik børn. Til gengæld har jeg erfaret, at meditation gør en kæmpe forskel - så derfor tilstræber jeg at have det som en fast del af min dagligdag. Jeg er af den overbevisning, at jævnlig meditation kan være fuldstændigt revolutionerende og give dyb forandring. Og især har jeg erfaret, at meditation mindsker stress, og derfor er meditation en vigtig del af mit stressforløb RO. Der er ingen tvivl om, at en fast vane med meditation er det, der for alvor kan gøre en forskel og mindske stress i det lange løb. Men min erfaring er også, at selv ganske få meditative øjeblikke i løbet af en dag kan gøre en stor forskel, og det samme kan det at lytte til en guidet meditation i ny og næ. Frem for alt er det vigtigt, at du ikke dropper meditation på forhånd, fordi du ikke tror, du kan holde fast i vanen over tid. Begynd med at lytte til den 10 minutter lange guidede meditation én gang og se, hvad det giver dig. For nogle er det en god oplevelse med det samme, og for andre skal der øvelse og gentagelse til. Men fælles for os alle er, at vi skal starte et sted. Da jeg selv opdagede meditation og den første gang, mit sind faldt til ro Nu om dage er meditation noget, de fleste ved, hvad er. Mindfulnessbølgen hentede meditation ind i psykologklinikker, lægepraksisser, erhvervslivet og dagliglivet for mange. Eller i hvert fald viden om meditations gavnlige effekter, for sandheden er, at det nok er de færreste, der rent faktisk praktiserer meditation til daglig. Jeg blev for alvor præsenteret for meditation, da jeg begyndte at gå til yoga for første gang. Jeg boede i London under ét af mine sabbatår og gik til yoga i en gammel kirke hos en yogalærer, der var omkring 90 år. Han guidede os i en lang meditation efter hver yogatime, og hans nærvær og ro smittede. Her oplevede jeg - nok for første gang siden min barndom - at mit sind faldt til ro. Det var en rørende oplevelse og også en oplevelse af mere klarhed, ro og forbindelse til mig selv og verden. Det blev begyndelsen til, hvad jeg vil kalde en gradvis psykologisk og åndelig opvågnen, der tog fart i løbet af mine 20'ere. Siden har jeg praktiseret meditation og lært om meditation på forskellige måder både som privatperson og som psykolog. Jeg har dyrket tai chi, qi gong og yoga og er også uddannet qi gong-instruktør, og disse bevægelsesformer kan ses som en form for meditation i bevægelse. Jeg er uddannet i Mindfulnessbaseret Kognitiv Terapi (MBCT) og Mindful Self Compassion (MSC). Jeg er uddannet i brug af meditation i psykoterapi ved Tara Brach, har været på retræter med Alan Wallace, Eckhart Tolle og en lang række andre kurser, workshops, retræter og onlineforløb. Sidst men ikke mindst har jeg læst en kæmpe mængde bøger om emnet både fra en videnskabelig vinkel, en buddhistisk vinkel, en taoistisk vinkel,

I dette afsnit taler jeg om ting, du kan være opmærksom på, hvis du nu eller i perioder oplever, at du ikke udlever dit fulde potentiale.Først dykker jeg ned i, hvordan og hvornår jalousi og misundelse kan være en indikator for, at du ikke er tilfreds med din egen situation eller indsats.Derefter taler jeg om begrænsende overbevisninger som kan være en barierre for dig. Herunder det usynlige glasloft og ideer om, hvor godt du “fortjener” at have det.Afsnittet handler om at tage sig selv kærligt i hånden, men også om at tage sig selv og sine mål seriøst. Jeg fortæller derfor om at finde balancen mellem at leve selvkærligt og samtidigt skubbe sig selv ud af comfortzonen og nå sine mål.Nævnt i afsnittet:Gay Hendricks om det usynlige glasloft: https://www.saxo.com/dk/the-big-leap_gay-hendricks_paperback_9780061735363Følg med på instagram: https://www.instagram.com/sandrawiller/Tilmeld dig mit nyhedsbrev for tanker direkte i indbakken: https://sandras-space.com/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Valget i Sverige blev nøjagtig så spændende, som eksperterne forudsagde. Næsten dødt løb mellem rød og blå blok. Det endelige svar får vi først onsdag, når alle brevstemmerne er talt op. Sverigedemokraterne er nu det største borgerlige parti i landet. Hvilke konsekvenser får det for et fremtidigt muligt samarbejde i blå blok, og var resultatet sejr eller nederlag for Sosserne og Magdalena Andersson? Alt dette og meget analyserer vi på i dagens Orientering, hvor vi selvfølgelig skal direkte til Stockholm og høre sidste nyt. De næste to dage er alle briters øjne rettet mod Skotland. I eftermiddag bliver afdøde Dronning Elizabeth flyttet fra Holyroodhouse, kongefamiliens residens i Edinburgh, til byens katedral Saint Giles. Begravelsesoptoget går til fods langs den såkaldte "Royale mile", og vi er med fra første parket og spørger, hvad skotterne siger til at Kong Charles nu overtager efter Dronning Elizabeth. De ukrainske tropper har de seneste døgn oplevet den største succes på slagmarken, siden det i begyndelsen af krigen lykkedes Ukraine at tvinge russiske soldater tilbage fra hovedstaden Kyiv. Herunder både byen Izjum og jernbane-byen Kupjansk. Men hvad er det der sker? Og er russerne virkelig så ringe? Alt dette og meget mere i dagens Orientering. Brita Kvist og Mathias Bay Lynggaard er værter. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

I denne episode kan du høre mig, Cleoh Søndergaard, fortælle Nina Jensen om, hvordan vi kan styrke vores selvværd og skabe mere mening og lykke i vores liv. Du får konkrete øvelser og metaforer med på vejen og kan gennem disse også øge din psykologiske fleksibilitet, medfølelse, resiliens og evnen til at sætte grænser. Her er hendes noter fra shownotes fra podcasten Selvklog, der blev udgivet d. 27/8 2022: I denne samtale deler psykolog Cleoh Dharma Søndergaard sine erfaringer – både fra eget liv og fra sin terapeutiske praksis – om at styrke selvværd, at have medfølelse med sig selv og evnen til selvafgrænsning.I arbejdslivet kan vi også opleve psykisk vold, manipulation og have traumatiserende oplevelser samt være præget af de oplevelser, vi har haft i livet i øvrigt. Hvilket kan spille ind på trivsel, samarbejde, adfærd og arbejdsmiljø.Appetitvækkere fra samtalen:•Cleohs egen dannelsesrejse og værdier i forhold til at møde sig selv og sine vilkår med compassion. Herunder at inkludere sin ADHD kærligt og omsorgsfuldt.•Vigtigheden af at vi som psykologer ikke medvirker til at understøtte psykisk vold og grænseoverskridende adfærd i de miljøer, vi arbejder i.•Lidt om at arbejde med ACT (Acceptance and Commitment Therapy), hvor self compassion ikke automatisk er lig med overdreven selvoptagethed, men et vigtigt grundlag for at udvikle empati.•Arbejdet med grænser støtter i at fordele ansvaret – hvad er mit og hvad er andres.•At udforske fænomener uden for os selv (eksternalisere) som alternativ til at være det.•Hensigten er at skabe fleksibilitet i sindet.•Gode råd og tips til arbejdet med selvværd, compassion og grænser.Cleoh er psykolog og sexolog og tilbyder psykoterapi, supervision og undervisning til professionelle. Læs mere på Psykologhuset Innervention | Psykologhus på Frederiksberg C: www.innervention.dkHer er det muligt at downloade en praktisk e-bog om emnet.God fornøjelse med lytningen!Du kan høre Ninas podcast her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/selvklog-et-arbejdsliv-med-intention/id1562577060?l=daOg læse mere om Nina her: www.cosma.dk

Måske er du lige nu sygemeldt med stress, eller også overvejer du, om du skal sygemeldes. Denne guide er lavet til dig. Jeg er autoriseret psykolog og har stor erfaring med stress. Jeg har været i kontakt med flere tusinde stressramte over årene bl.a. gennem mit forløb RO, som du kan læse mere om lige her. Min dybeste erfaring med stress har jeg dog fra mit eget liv. Jeg blev selv alvorligt stressramt og sygemeldt i 2014. Det var en blanding af, at mit barn har en kronisk sygdom samt et krævende arbejdsliv, der samlet set blev for stor en belastning. Jeg håber, du vil finde hjælp i denne guide, så du ved, hvordan du skal forholde dig og tage næste skridt i den rigtige retning. Ønsker du dig RO i krop og sind?Hop over og læs mere om RO – et 8 ugers forløb for stressramte. Tilmelding er åben nu.Tjek det ud her Indholdsfortegnelse Her kan du se, hvad indlægget og lydguiden indeholder. Du kan se minuttal i indholdsfortegnelsen, som angiver, hvor du kan lytte til de enkelte emner. Hvorfor denne guide (05:00)Grader af stress (05:49)Om symptomer på stress (08:24)Sammenhængen mellem stress, angst og depression (10:43)Tegn, der kan betyde, du skal sygemeldes med stress (13:16)Hvor længe skal man være sygemeldt? (17:43)Hvorfor selve dét at være sygemeldt kan være stressende (23:17)Særligt om at håndtere et forløb i jobcentret, når du er sygemeldt (25:49)Sådan får du ro under din sygemelding (29:51)Næste skridt (40:18) Hvorfor denne guide? Når man bliver sygemeldt med stress, er man ofte forvirret og overvældet. For hvad med jobbet, hvad med kommunen, hvad med familien, hvad med økonomien, og får du det nogensinde bedre? Da jeg selv blev ramt af stress, lovede jeg mig selv, at når jeg fik det bedre, ville jeg gøre viden tilgængelig, der ville gøre det lidt nemmere at navigere i en svær situation. Derfor har jeg lavet denne guide, der besvarer alle de vigtigste spørgsmål, man som stressramt ofte har i forbindelse med en stressygemelding. Grader af stress Er du først ramt af alvorlig stress, så påvirker det både kroppen, hjernen og resten af nervesystemet samt tanker og følelser. Derfor er listen over mulige stressymptomer også nærmest uendelig, fordi stress påvirker os på så mange måder. Det er som regel overvældende og skræmmende at blive ramt af alvorlig stress, og det kan føles som om, det kommer som et lyn fra en klar himmel. Men husk, at selv en alvorlig stresstilstand kan bedres over tid. I denne guide kommer jeg ikke ind på årsagerne til stress, men her kan du lære mere om forskellige årsager til stress. Stress findes i mange grader og former, og det kan være gavnligt at dele stress op i forskellige grader. På billedet herunder kan du se de forskellige grader af stress.   Om symptomer på stress Det kan virke mærkeligt, at stress kan give fysiske symptomer, men stress giver ofte fysiske symptomer i første omgang. Det sker, fordi krop og sind er i alarmberedskab og efterhånden bliver overbelastet. Krop og sind hænger sammen, og det mærker vi i den grad, når vi rammes af stress, fordi det føles som en "totalskade". På sin vis er kroppens og hjernens måde at reagere ved stress en beskyttende mekanisme, der gør, at du tvinges til at stoppe op frem for at belaste systemet yderligere. Forestil dig, at din krop ikke sagde stop – det ville ikke være hensigtsmæssigt. Ikke desto mindre kan det være skræmmende, når vi tvinges til at stoppe op på grund af stress, og det kan være svært at få hovedet til at forstå, hvad kroppen ved. Herunder kan du se en række almindelige symptomer. Det mest almindelige er, at du i begyndelsen reagerer med fysiske symptomer, derefter psykologiske symptomer og og derefter adfærdsmæssige og kognitive. Men igen – vi er forskellige og reagerer forskelligt. Fysiske symptomer: Smerter fx hovedpine og muskelsmerterAnspændthed og uroGentagne infektionerProblemer med fordøjelsenSvimmelhedTræthedKroniske lidelser og allergier forværresTinnitu...

Indimellem kan jeg godt lide at lave en hjemmeretræte for at pleje krop og sind, for at finde stilhed og klarhed og lige tjekke ind med mig selv. Et par gange om året er optimalt.Jeg tager sjældent på grupperetræte som fx yogaretræte eller meditationsretræte nu om dage, men snupper hellere et par gange om året en halv eller hel dag eller måske et par dage i træk, hvor jeg trækker stikket og plejer krop og sjæl. Hvis min mand er afsted med børnene, holder jeg retræte hjemme, men jeg tager oftest i et sommerhus. I foråret tog jeg dog på et skønt hotel, og selvom jeg kun var der et par dage, føltes det som om, jeg var afsted en hel uge. Retræte behøver ikke være dyrt eller krævende. Herunder kan du læse indlægget (eller lytte til podcastepisoden), hvor du får en guide til, hvordan du kan holde din helt egen personlige hjemmeretræte. Jeg kommer ind på følgende: Hvorfor det kan være en god idé at lave en retræte indimellem At retræte kan være mange ting, og at det kan variere fra person til person og over tid, hvad den gode retræte er Hvorfor en retræte ikke er egoistisk og heller ikke er det samme som ren afslapning Forbered din retræte - det skal du bruge Hvilke elementer din retræte kan bestå af Dagsprogram for en dagsretræte Hvilke udfordringer og gode overraskelser, der kan dukke op undervejs Jeg fortæller om mit forløb for stressramte: RO. En retræte giver dig mulighed for at trykke på den store pauseknap Det er vigtigt med ro og hvile i det daglige, men nogle gange er det godt at mærke lidt dybere efter, hvordan vi har det og give krop og sjæl en pause. En hel dags soloretræte er at trykke på den store pauseknap. Måske har du brug for mere end én dag, men min erfaring er, at blot nogle få timer eller en enkelt dag kan gøre en verden til forskel. Lav den retræte, der passer til dig lige nu Der er ikke nogen opskrift for, hvordan du skal afholde din retræte. Gør det, du kan mærke, du har brug for. Jeg har et barn med en kronisk sygdom, der hurtigt kan blive meget akut. Derfor giver det ikke længere mening for mig at rejse langt væk og betale en helt masse for at tage på retræte. Det giver mig ro at vide, at jeg kan komme hjem relativt hurtigt. Ordet "retræte" betyder tilbagetrækning. Det handler om at skabe rammer, ro og rum til, at du kan mærke dig selv og finde klarhed og stilhed. Hvor du holder din retræte, og hvordan du gør, er der ingen regler for. Måske skal du bevæge dig en del, måske skal du hvile en hel dag. Måske foregår den indendørs, måske udendørs. Måske er du alene, måske er du sammen med andre. Måske er du i dit eget hus eller i dit sommerhus, eller måske rejser du langt væk. Hvorfor en retræte ikke er egoistisk Hver gang jeg tager afsted for "bare" at holde retræte, får jeg indledningsvist dårlig samvittighed. Arbejde føles som en mere lovlig undskyldning for at være væk fra børnene. Mine børn har det ganske fortrinligt hjemme sammen med deres far, som i forvejen står for meget af det praktiske i det daglige. Og alligevel får jeg dårlig mor-samvittighed. Jeg må minde mig selv om, at det ikke er egoistisk at bruge tid på at pleje mig selv. Den ro og klarhed, jeg finder, smitter direkte af på resten af familien. Min ro er deres ro, og når jeg passer på mig selv, tager jeg ansvar for min familie. Jeg oplever også, at hver gang jeg gør et stykke arbejde med min personlige udvikling, sparer jeg mine børn for meget. Jeg bliver mere tålmodig, mere glad, mere lyttende og bliver ganske enkelt et bedre eksempel. Børn gør som bekendt, hvad vi gør, og ikke hvad vi siger, og jeg vil gerne vise mine børn, at en mor er én, der tager vare på sig selv, har brug for alenetid og ikke altid sætter andres behov over mine egne. En retræte er et stykke arbejde – ikke ren afslapning Hvis man helt selv kan bestemme, hvordan retræten skal forløbe, kan man så ikke bare smide sig foran Netflix og se serier hele dagen? Og jo,

Indimellem kan jeg godt lide at lave en hjemmeretræte for at pleje krop og sind, for at finde stilhed og klarhed og lige tjekke ind med mig selv. Et par gange om året er optimalt.Jeg tager sjældent på grupperetræte som fx yogaretræte eller meditationsretræte nu om dage, men snupper hellere et par gange om året en halv eller hel dag eller måske et par dage i træk, hvor jeg trækker stikket og plejer krop og sjæl. Hvis min mand er afsted med børnene, holder jeg retræte hjemme, men jeg tager oftest i et sommerhus. I foråret tog jeg dog på et skønt hotel, og selvom jeg kun var der et par dage, føltes det som om, jeg var afsted en hel uge. Retræte behøver ikke være dyrt eller krævende. Herunder kan du læse indlægget (eller lytte til podcastepisoden), hvor du får en guide til, hvordan du kan holde din helt egen personlige hjemmeretræte. Jeg kommer ind på følgende: Hvorfor det kan være en god idé at lave en retræte indimellemAt retræte kan være mange ting, og at det kan variere fra person til person og over tid, hvad den gode retræte erHvorfor en retræte ikke er egoistisk og heller ikke er det samme som ren afslapningForbered din retræte - det skal du brugeHvilke elementer din retræte kan bestå afDagsprogram for en dagsretræteHvilke udfordringer og gode overraskelser, der kan dukke op undervejsJeg fortæller om mit forløb for stressramte: RO. En retræte giver dig mulighed for at trykke på den store pauseknap Det er vigtigt med ro og hvile i det daglige, men nogle gange er det godt at mærke lidt dybere efter, hvordan vi har det og give krop og sjæl en pause. En hel dags soloretræte er at trykke på den store pauseknap. Måske har du brug for mere end én dag, men min erfaring er, at blot nogle få timer eller en enkelt dag kan gøre en verden til forskel. Lav den retræte, der passer til dig lige nu Der er ikke nogen opskrift for, hvordan du skal afholde din retræte. Gør det, du kan mærke, du har brug for. Jeg har et barn med en kronisk sygdom, der hurtigt kan blive meget akut. Derfor giver det ikke længere mening for mig at rejse langt væk og betale en helt masse for at tage på retræte. Det giver mig ro at vide, at jeg kan komme hjem relativt hurtigt. Ordet "retræte" betyder tilbagetrækning. Det handler om at skabe rammer, ro og rum til, at du kan mærke dig selv og finde klarhed og stilhed. Hvor du holder din retræte, og hvordan du gør, er der ingen regler for. Måske skal du bevæge dig en del, måske skal du hvile en hel dag. Måske foregår den indendørs, måske udendørs. Måske er du alene, måske er du sammen med andre. Måske er du i dit eget hus eller i dit sommerhus, eller måske rejser du langt væk. Hvorfor en retræte ikke er egoistisk Hver gang jeg tager afsted for "bare" at holde retræte, får jeg indledningsvist dårlig samvittighed. Arbejde føles som en mere lovlig undskyldning for at være væk fra børnene. Mine børn har det ganske fortrinligt hjemme sammen med deres far, som i forvejen står for meget af det praktiske i det daglige. Og alligevel får jeg dårlig mor-samvittighed. Jeg må minde mig selv om, at det ikke er egoistisk at bruge tid på at pleje mig selv. Den ro og klarhed, jeg finder, smitter direkte af på resten af familien. Min ro er deres ro, og når jeg passer på mig selv, tager jeg ansvar for min familie. Jeg oplever også, at hver gang jeg gør et stykke arbejde med min personlige udvikling, sparer jeg mine børn for meget. Jeg bliver mere tålmodig, mere glad, mere lyttende og bliver ganske enkelt et bedre eksempel. Børn gør som bekendt, hvad vi gør, og ikke hvad vi siger, og jeg vil gerne vise mine børn, at en mor er én, der tager vare på sig selv, har brug for alenetid og ikke altid sætter andres behov over mine egne. En retræte er et stykke arbejde – ikke ren afslapning Hvis man helt selv kan bestemme, hvordan retræten skal forløbe, kan man så ikke bare smide sig foran Netflix og se serier hele dagen? Og jo, det kan du selvfølgelig, hvis du har lyst til det,

Skyggeboksning invitere dig ind til en times tur igennem de største internationale kampe. Herunder får du en optakt til Canelo vs Bivol og vores reaktion på at cuba tillader professionel boksning. Derudover kan du høre vores reaktioner på Fury vs Whyte, GGGs 40 års fødselsdagskamp, samt en gennemgang af den vilde kamp mellem Katie Taylor og Amanda Serrano der som de første kvinder nogensinde headlinede et boksestævne i legendariske Madison Square Garden.

OBS! Spørgeundersøgelse er afsluttet og kan derfor ikke længere besvares. Tusind tak for alle jeres fantastiske input og gode besvarelser. Jeg sender podcastepisoder ud året rundt, og som regel er det mig, der giver svar på spørgsmål og deler tanker, som I derude forhåbentligt kan bruge til noget. I dag er det dog mig, der beder dig om hjælp. Der er et stykke tid til sommerferien, men jeg er i gang med at skabe noget, der kommer til at hedde SommerRO. En lille samling af meditationer og øvelser, der kan hjælpe dig med at komme helt ned i gear i sommerferien, så du kan nyde ferien, finde ro og lade op. Det kan være nemmere sagt end gjort at finde ægte ro i ferien. Måske var du stresset op til ferien, måske har du en familie, der ikke levner meget tid til ro eller måske stjæler dit nærvær. Jeg vil gerne have dit input til, hvad der især kan forhindre dig i at komme helt ned i gear i sommerferien, og hvad du har brug for, som kunne være en hjælp. Jeg har nogle elementer på plads allerede, men jeg vil meget gerne høre dine tanker. Så jeg håber, du vil bruge et par minutter på at svare på 3 spørgsmål. Det er anonymt, og det er en kæmpe hjælp og inspiration til mit vider arbejde. De 3 spørgsmål er: Hvad forhindrer dig at finde dyb ro og lade op i sommerferien? Det kan være indre som ydre ting.Hvad kunne hjælpe dig fra min hånd med at finde mere ro og nærvær i ferien?Hvad forbinder du med den ultimative sommerro? Herunder kan du lytte til podcasten, hvor jeg fortæller lidt om: Hvorfor jeg skaber SommerRO2 slags tid og hvilken type tid, vi især skal være i for at finde dyb ro og lade opHvad der typisk kan forhindre os i at finde ro i ferienHvad der skal til for at finde dyb ro i ferien, og hvad jeg selv forbinder med ro i ferien. Lyt her til podcasten, hvor mere end 1000 danskeres deler deres ærlige tanker om, hvad der stresser os, og hvad vi drømmer om.Læs mere om forløbet SommerRO her OBS! Spørgeundersøgelse er afsluttet og kan derfor ikke længere besvares. Tusind tak for alle jeres fantastiske input og gode besvarelser.

Hvordan påvirker kunst din sundhed, selv hvis du ikke går op i det? Kunst kan for nogle lyde elitært og kulturradikalt, men faktisk kan det have en effekt på dit fysiske såvel som mentale helbred - uanset om du interesserer dig for kunst eller ej. I dette program undersøger vi, hvordan kunst bruges på hospitaler med særligt afsæt i det nybyggede supersygehus i Gødstrup, hvor kunsten i den grad har fået en central placering. Vi taler med forsker Birgitte Folmann, der ved en hel del om atmosfære i bl.a. hospitalsrum og menneskers sanseoplevelser. Derudover taler vi med sygeplejefaglig direktør, Ida Götke, der har haft en stor indflydelse på indretningen og udsmykningen af Gødstrup Regionshospital. Vi drøfter, hvorfor både det biomedicinske og det humanvidenskabelige paradigme er vigtigt for fremtidens sundhedsvæsen og forståelsen for det hele menneske. Herunder, hvordan kunsten kan hjælpe i en hospitalsverden, hvor lidelse og sygdom er en uundgåelig del af hverdagen.Medvirkende: Birgitte Folmann, Ida Götke, Helena Bardenfleth, Sigrun SmithIndslag: 3:20 Interview m. Ida Götke - del 1, 14:17 Kunstens effekt på sundhed, 15:30 Interview m. Birgitte Folmann, 27:05 Feltoptagelser, 30:35 Interview m. Ida Götke - del 2

Maj Wismann har fået et spørgsmål omkring utroskab og microcheating. Hvad hulen stiller man op, hvis man tiltrækkes af det, men ikke har lyst til at gå ned ad den vej? Skal man bare tage sig sammen? Eller skal man gå i terapi? SKAL man overhovedet noget, eller handler det mere om, hvad man gerne vil med sig selv og med sit parforhold og med sit liv? Jeg slår et slag for, at vi skal tale endnu mere om utroskab. Mere realistisk. Hvad sker der op til? Hvad sker der under? Og hvad sker der efter? Utroskab er tillidsbrud, og vi skal stoppe med at normalisere og ”ned-tale” tillidsbrud – for langt de fleste oplever, at det er traumatiserende at blive udsat for tillidsbrud. Herunder utroskab. Derfor må vi lære at forstå det – forstå loyalitet og tillid på et meget dybere niveau end vi hidtil har gjort.   Link: https://majwismann.dk/praktisk-parterapi-basis/ https://dreamlitt.com/vare/men-hvorfor-fortaellinger-fra-de-utro-og-fakta-om-utroskab/ Se også Utroskabs workshop eller ”Når utroskaben rammer" https://websexolog.dk/utroskab-kom-videre/  Og Nyforelsket igen https://websexolog.dk/nyforelsket/  

AMD levede mange år i Intels skygge. Men med Ryzen-platformen er AMD gået fra succes til succes - mens Intel mistede dampen. Men sådan er det ikke i 2022, hvor Intel med sin 12. generations processor for alvor udfordrer AMD. Især på det centrale område for bærbare, hvor moderne processorer med mange kerner nu gør de små lette maskine rigtigt kraftige. Computerworlds teknologiredaktør Niels dB har fulgt nyhederne og den aktuelle CES-messe tæt og har de vigtigste teknologier med til os. Herunder nye teknologier som PCI-e 5.0 og DDR5.