POPULARITY
Vi har set en masse teater, vi skal snakke om denne gang! Clara har været på Gamle Scene og se Blixen og på Zangenberg og se Philomenas Stemme. Line Kirsten har været på Operaen og se musicalen Sweeney Todd, og så har de sammen set Brødrene Løvehjerte på Skuespilhuset. Meeeeen vi har selvfølgelig ikke glemt julen i denne december-podcast. Du kan nemlig høre om de julekalenderforestillinger, der spiller på Odense og Aarhus Teater. Udover det snakker vi også med skuespiller Lila Nobel, som lige nu kan opleves på Nørrebro Teater i 'Et Juleeventyr'.
Det spøger! I hvert fald hvis du spørger de ansatte på en lang række danske teatre. Teatrene er gamle huse, som ikke bare er et sted, hvor store historier bliver fortalt, men som også rummer mange års historier på og bagved scenen. Vi har besøgt Betty Nansen Teatret, Odense Teater, Takkeloftet og Gamle Scene, hvor clairvoyant Helle Nielsen hjælper os med at komme i kontakt med de genganger, som mange hævder at have oplevet. Tør du lytte med? Optagelse og tilrettelæggelse: Jonas Guldfeldt Viuff, Julie Mørkeberg og Line Kirsten Nikolajsen. Klip: Line Kirsten Nikolajsen
Velkommen til novemberafsnittet af Den 4. Væg. Det har netop været Halloween og efterårsmørket er over os, så vi har skruet fuldt op for uhyggen, og har besøgt forskellige teatre som fortæller os om deres husspøgelser. Vi har oven i købet også haft clairvoyante Helle Nielsen med på Det Kongelige Teaters Gamle Scene for at se, hvem hun kunne komme i kontakt med der. Du kan finde en længere version med flere uhyggelige historier som ekstra-podcast i vores feed. Vores gæst har også sin daglige gang på Gamle Scene, men er knapt så uhyggelig. Vi har nemlig besøg af balletdanser Benjamin Buza. Derudover snakker vi om 'En skærsommernatsdrøm' og 'Room 4.1'. God fornøjelse.
Sidste podcast i 2017! Vi besøger balletmester på Det Kongelige Teter, Nikolaj Hübbe, i hans kontor på Gamle Scene. Vi er dog også på besøg i Skuespilhuset ved kunsterkollektivet Sort Samvittighed under prøverne på deres akutelle forestilling 'TOVETOVETOVE'. Derudover snakker vi om AKT1 Radiodrama, 'Min Mor Siger' og om alle de mange forestillinger, vi glæder os til i det nye år. GOD JUL OG GODT NYTÅR. VI LYTTES VED I 2018.
Julen er fuld af traditioner. I december fyldes Gamle Scene med tonerne fra Tjajkovskijs ballet Nøddeknækkeren, når balletdanserne på ny opøver trinene og finder kostumerne frem fra skabet. På en anden scene i Rødovre Centrum gør julemanden Leif Boyer sig også klar til sin årlige forestilling, når det røde, skræddersyede julemandskostume bliver fundet frem fra gemmerne. Lyt med, når både julemænd og balletdansere glæder sig til december og samles om hver deres tradition for at sprede juleglæde hos publikum. Dette er en ud af 12 unikke fortællinger, som løbende udgives henover sæsonen 17/18. Denne fortælling tager udgangspunkt i Nøddeknækkeren, men kan sagtens høres, uden du har set forestillingen.
Vi er tilbage efter sommerferien! Vi snakker om Shakespeare og anmelder 'Kussesumpen' og 'Maria Stuart'. Clara og Freja har også været ude og besøge prøverne på 'Maria Stuart' og sidst men ikke mindst, er vi en tur på Gamle Scene for at snakke med skuespiller og sanger Lars Mølsted.