Vi er flyttet om på den anden side af jorden. Følg med for opdateringer om hvad vi foretager os, anmeldelser af lokalkultur, anekdoter fra hverdagen og godt humør on-demand.
Vi er endeligt begge hjemme i Danmark og er ikke længere restrikteret af Skype, internetforbindelse eller computere. Nyd programmets sidste afsnit som også har den suverænt bedst lyd hidtil. De største anbefalinger fra os er Jesu Brødres youtubekanal og albummet Hus af Kakkmaddafakka.
Vi vender tilbage med sidste program fra det store udland. I vores længste afsnit til dato går vi i krig med kunst, kaffe og Korea. Vi beklager, at afsnittet næsten er en time, men lover, at indholdets kvalitet er høj hele vejen igennem. Nævnte biler er Holden VE Ute og Ford Falcon XR8 Ute. Øen hedder Naoshima, podcasten hedder "Arbejdstitel" og bandet hedder Takykardia.
Vi er tilbage efter en lang pause. Sorry. Vi vender kort vores aktiviteter siden sidst; bjergbeskining og Cassowarykigning. Ugens gæst vender tilbage. Vi ser fremad mod denne rejses endeligt og begyndelsen på nye eventyr. Årets Udgivelse 2019 sniger sig også ind på dagsordenen. Vi ses i næste afsnit, der bliver det sidste optaget i Det Store Udland!
Her midt i kedelige februar bringer vi en såkaldt "hapser" - i andre kredse kendt som en snack eller appetizer. Vi vender småting som kulturelle komplikationer, sublime skisportssteder og verdens værste Super Bowl. Også en kort gennemgang af årets festivaler. Lyt med, det er dejligt og fyldt med god energi!
I dette afsnit taler vi om at vinde VM på hjemmebane i en sport, vi selv har opfundet. Vi vender endvidere eventyrlyst, kropskultur og betjening i byens barer. Alt sammen med et smil på læben og livsglæde.
I dette afsnit taler vi om at komme lidt rundt i nærområdet. Vi taler også lidt om "de andre" og om attitude. Lydkvaliteten er historisk dårlig, men sådan går det.
Godt nytår fra de østlige længdegrader. Vi rammer 2019 før jer, men i når stadig at få fjerde afsnit inden 2018 er omme. I dag taler vi om hvordan vores jul endte med at være, nytårsfortsæt og kommer som sædvanligt med et par anbefalinger.
Juleaften er lige rundt om hjørnet. Vi taler derfor om hvordan december, og julen generelt, er forskellig i år fra den vi vant til, og hvorfor det ikke nødvendigvis er skidt. Der var nogle problemer med min lyd, men så får i bare lov til at lytte ekstra meget til Søren denne gang. Der kommer lidt mere om japansk jul i næste afsnit. Glædelig jul og så lyttes vi ved inden nytår!
Velkommen til andet afsnit! I dag skal det handle lidt om kultur, lidt om sprog og en lille smule om Amazon Kindle. Find os på Spotify eller i Apples podcastapp. Tak fordi I lytter med!
Vi giver en introduktion af vores nuværende arbejds-, bolig- og livssituation. Endvidere taler vi om flyveturene østpå, giver et par anbefalinger videre og snakker om Snitten, som er en Holden Commodore VT Wagon fra 1999.