Du kan forundres, fascineres, begejstres og gribes af eftertænksomhed når du går gennem livet. Alt det vil vi gerne give videre i de podcasts vi producerer, når vi fortæller historier om det vi tror på.
På et stormøde om store bededag den 22. februar var menighedsråd, provstiudvalg, præster, provster og stiftsråd inviteret af Viborg Stift til at høre mere om juraen og de kirkelige konsekvenser for fjernelsen af en helligdag. Du får her mulighed for at lytte til en af de to oplægsholdere til stormødet. Her er det professor Peter Lodberg der fortæller om konsekvensen for folkekirken og den Grundlovssikrede frihed Podcasten er produceret af Viborg Stift, og det var biskoppen og stiftsrådet der stod som arrangør af mødet.
På et stormøde om store bededag den 22. februar var menighedsråd, provstiudvalg, præster, provster og stiftsråd inviteret af Viborg Stift til at høre mere om juraen og de kirkelige konsekvenser for fjernelsen af en helligdag. Du får her mulighed for at lytte til en af de to oplægsholdere til stormødet. Her er det forhenværende ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, som giver et indblik i det juridiske grundlag. Podcasten er produceret af Viborg Stift, og det var biskoppen og stiftsrådet der stod som arrangør af mødet.
Anders Christian Jakobsen er professor i teologi v. Århus Universitet, hvor han særligt har beskæftiget sig med oldkirken og de teologiske fædre. Samtalen med Anders Laugesen byder bl.a. på et kærligt opgør med dele af den lutherske teologi og peger på betydningen af koblingen mellem den nye spiritualitet og de ældste kristne traditioner.
Janne Mark er en af de seneste stærke fornyere af salmetraditionen her i Danmark. Hendes fine salmer er fyldte med skønhed og liv. Derfor er der meget stof at hente til eftertanke for os allesammen i de tanker og overvejelser, der kommer frem i samtalen med Anders Laugesen.
Peter Halldorf er en af de skandinaver, der hen over de sidste 30 år for alvor har været med til at forny interessen for kirkens gamle og rige spirituelle liv. Peter Haldorf startede som præst i pinsekirken i Sverige og har gennem læsning af oldkirkens teologiske fædre bevæget sig imod en mere økumenisk verden med kontakt til folk i mange kirkesamfund.
Biskop Thomas fra Egypten gæster for første gang Danmark og bringer i egen person hele den århundrede lange koptiske ørkenspiritualitet ind i sammenhæng med vores nutid. Biskop Thomas leder klostersamfundet ”Anafora” i den egyptiske ørken udenfor Cairo. ”Anefora ”betyder ”at blive løftet op” – og det forstås tilfulde helt bogstaveligt, når man har mødt og lyttet til Biskop Thomas.
Søster Lioba har medvirket i tv-udsendelsen ”Indefra” med Anders Agger, hvor hun på meget åben og god vis giver en introduktion til hverdagslivet i et katolsk klostersamfund i Danmark. På en meget ligefrem og enkel facon giver samtalen mellem Anders Laugesen og søster Maria Lioba et indblik i hvordan man bringer den spirituelle dimension ind som en del af vores hverdag.
Dette er en podcast fra præster der har været på studieorlov. Deres tanker har vi samlet til en podcastserie, hvor du kan hente stof til eftertanke fra præster i Viborg Stift. I denne podcast hører du Jakob Søe Esmarchs tanker om sorgen og det kristne håb.
Vi skal på gåtur sammen med Hernings borgmester Lars Krarup, og samtidig snakke om, hvad der får en by til at gå med et stort arrangement og hvad en borgmester tror på.
I vores podcastserie Gå med, som egentlig har afsæt i Himmelske Dage, tager vi en lille afstikker ud på hærvejen for at gå med Harry Møller, der sammen med diakonipræst Sten Andreasen arrangerer pilgrimsvandringer for veteraner.
Biskop Henrik Stubkjær er inviteret på en gå tur til en snak om Himmelske Dage på Heden i Herning.Om hans korte karriere som teaterskuepiller til det der dengang hed kirkedage og hans bedste himmelske dage minde.
Jeg har inviteret Anne Lisbeth Jepsen på en gåtur igennem centrum af Viborg. Anne Lisbeth er aktiv i menighedsrådet i Ikast - og er en kender af himmelske dage - eller kirke dage som det har heddet før. Så jeg håber på at få nogle fif til hvad man skal huske som ny - og hvilke ting hun husker fra de mange kirkedage hun har deltaget i .
Skoene er snørret og vi er klar til en gåtur ind igennem indre by af Herning sammen med Lars Bo Olesen og Jens Christian Kirk.De sidder begge to i den lokalkomite der arrangerer Himmelske Dage på Heden i Herning i 2019, som har temaet: Gå med. Det bliver en gåtur og en samtale om folke og frikirke, om gensidig respekt og hvad vi kan forvente hvis vi går med til næste år og bliver en del af Himmelske Dage på Heden i Herning.