Podcasts about samtalen

Anders Wortmann er komiker, radio- og podcastvært og er lige nu aktuel med sit onemanshow Far til 2. I dagens afsnit snakker vi om det lidt usædvanlige valg at blive boende i Hobro, selvom det meste af den danske standupbranche holder til i København og Aarhus. Anders er ret glad for tanken om at kunne skabe en karriere derfra, uden nødvendigvis at skulle flytte efter den. Vi snakker også om hans tid på Morgenkøterne, som han lavede sammen med Matilde, og om hvordan de i dag har taget samarbejdet med videre i podcasten Anders og Matilde. Det bliver til en længere snak om radio, podcastproduktion, jokeskrivning og hvad der egentlig gør et godt format. Samtalen ender også de steder, den ofte gør, når to fædre mødes. Havemænd, børn, forsikringsselskaber og alle de små, mærkeligt engagerende ting, man pludselig bruger en overraskende stor del af sit liv på. Gå fornøjelse, Christian. Vil du høre resten? Så find hele episoden eksklusivt på Podimo:http://podimo.dk/christian Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvordan former vores opvækst os som voksne? Hvorfor påvirker relationen til vores søskende os mere, end vi ofte er bevidste om? Og hvordan kan man skabe et sundere forhold til sine forældre – også som voksen?I denne episode dykker psykolog Maja Vain Gilbert og Benedicte Hvidtfelt ned i de komplekse relationer mellem forældre og børn, søskendes betydning for vores identitet og de spor, barndommen sætter i vores følelsesliv. Samtalen handler om, hvorfor gamle mønstre kan være svære at bryde, hvordan misforståelser opstår i familier, og hvordan større selvforståelse kan føre til stærkere relationer.Du får indsigt i:Hvordan relationen til dine forældre påvirker dit voksne liv.Søskenderelationers betydning for selvværd, personlighed og familieroller.Hvorfor barndommens oplevelser stadig kan præge dine følelser og reaktioner.Hvordan du kan kommunikere mere konstruktivt med dine forældre – også når relationen er svær.Konkrete refleksioner, der kan hjælpe dig med at forstå dig selv og dine nærmeste bedre.En episode til dig, der ønsker større indsigt i familiedynamikker, følelsesmæssige mønstre og vejen mod sundere relationer.Det vigtigste fra episodenHvorfor forældre-barn-relationen er mere kompleks, end den umiddelbart ser ud.Søskendes rolle i udviklingen af identitet og selvværd.Hvordan barndommens oplevelser former vores følelsesliv som voksne.Redskaber til at forstå og forbedre kommunikationen med sine forældre.

Den ordinære udgave af Radio Information holder ferie, og i stedet bringer vi en række sommersamtaler. I denne uge taler Rune Lykkeberg med Alex Vanopslagh (LA) om fodbold, fællesskaber og den voksende politiske kløft mellem unge mænd og kvinder.   Den voksende politiske forskel på unge mænd og unge kvinder er en af de tendenser, der kommer til at forme vores samfund de kommende år. Kvinderne søger mod venstrefløjen og bliver meget venstreorienterede, mens mændene i høj grad søger mod højrefløjen. Men hvis samspillet mellem kønnene bliver til en ren politisk kamp, taber vi alle sammen. Feministerne taber, hvis mændene står samlet imod dem, og mændene taber, hvis de ikke kan bygge bro til kvinderne. Frigørelse, sammenhold og social retfærdighed er noget, vi skal lave sammen. Formand for Liberal Alliance Alex Vanopslagh har et helt særligt greb på de unge mænd. Han er god til at tale til dem, så de retter ryggen, og han får dem til at tage sig sammen uden at virke som en træls faderskikkelse. I modsætning til mange politikere i udlandet bruger han ikke sin platform til at sprede foragt og splitte samfundet ad. Han taler til de unge mænd uden at være antifeminist eller anti-woke. Han har skabt en position, der kan blive et mødepunkt, og derfor vil Rune Lykkeberg gerne tale med ham om både mændenes og kvindernes problematikker – og hvad venstrefløjen kan lære af højrefløjen. Men der er også en anden historie bag mødet, som skal med: Rune Lykkeberg er ambassadør for fodboldklubben AGF, og Alex Vanopslagh er glødende fan af FC Midtjylland. De to klubber kæmpede indædt om mesterskabet i sæsonen 2025-2026, og i foråret mødte Lykkeberg og Vanopslagh faktisk hinanden som fodboldfans, da førstnævnte holdt et oplæg for FCM's gæster i Aarhus. Her blev de enige om at lave et lille show på scenen til Folkemødet for at vise, at selv om man repræsenterer hver sit hold, så kan man godt mødes på den samme bane. Det er det lille show, der indleder samtalen. Samtalen er optaget foran et live-publikum på Informations røde scene på Folkemødet 2026.

Shippingsektoren har levert flere år med sterk inntjening, solide kontantstrømmer og noen av de høyeste utbyttene på Oslo Børs. Rederiene har brukt de gode tidene til å styrke balansene, samtidig som investeringstakten har økt - spesielt blant de private aktørene. Særlig innen tank har ordrebøkene vokst raskt, noe som reiser spørsmål om hvor lenge dagens sterke marked kan vare.I denne episoden av Paretopodden får Sebastian Baartvedt besøk av shippinganalytiker August Klemp for en oppdatering på de viktigste trendene på tvers av shippingsegmentene. De diskuterer hvorfor ratene fortsatt holder seg på historisk høye nivåer, hvordan den økende nybyggingsaktiviteten påvirker utsiktene fremover, og hvorfor verdsettelsen av mange shippingaksjer nå krever en mer selektiv tilnærming.Samtalen går også inn på forskjellene mellom tank, tørrlast, container og gass, og hvilke segmenter som fortsatt har de mest attraktive risiko- og avkastningsprofilene. Tørrlast skiller seg fortsatt ut med en relativt begrenset ordrebok sammenlignet med resten av sektoren, og August forklarer hvorfor CMB.TECH er blant Pareto Securities' foretrukne shippingaksjer.Disclaimer:Pareto Securities' podkaster inneholder ikke profesjonell rådgivning, og skal ikke betraktes som investeringsrådgivning. Handel i verdipapirer medfører til enhver tid risiko, og historisk avkastning er ingen garanti for fremtidig avkastning. Pareto Securities er verken rettslig eller økonomisk ansvarlig for direkte eller indirekte tap, eller andre kostnader som måtte påløpe ved bruk av informasjon i denne podkasten.Se våre nettsider https://paretosec.com/our-firm/compliance/ for mer informasjon og full disclaimer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne gang har Peter og Ruben besøg af Carsten Mouridsen, manden bag MidtVest Maskiner. Samtalen begynder med Carstens oplevelser i Australien, hvor han arbejdede med høstmaskiner under helt andre forhold end dem, vi kender fra Danmark. Det bliver også til gode råd til Ruben, der selv står over for et australsk høsteventyr. Herefter dykker de ned i Carstens egen rejse gennem branchen – fra opvæksten på en kvæggård og uddannelsen som landbrugsmaskinmekaniker til årene som medejer af en maskinstation. Hovedtemaet er dog springet ud som selvstændig maskinimportør, hvor Carsten fortæller om opstarten af MidtVest Maskiner, samarbejdet med Farmet og de mange udfordringer, der følger med at introducere et nyt mærke på det danske marked. Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen!
Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og Rostgaard Maskinstation.

Den ordinære udgave af Radio Information holder ferie i juli, og i stedet overlader vi pladsen til en række sommersamtaler. I denne uge taler Rune Lykkeberg med sin gamle ven og mentor Bo Lidegaard om, hvad der skabte den længste fredsperiode i historien, og hvad vi kan gøre for at forlænge den.   Det har været en tradition, siden Rune Lykkeberg blev chefredaktør på Information for 10 år siden, at han hver sommer henvender sig til sin gamle ven, mentor og forhenværende chef, Bo Lidegaard. Han har været rådgiver for statsministre og siddet med ved det helt store forhandlingsbord ude i verden. Han har set magtudøvelsen helt tæt på, og han er det, man kalder for forsker i praktisk magtudøvelse. Men han er også historiker, og han har den kæmpe fordel, at han kender både nutidens og fortidens magtudøvelse. I år mødtes Lykkeberg og Lidegaard på Folkemødet i Allinge, hvor de tog den store snak hele jorden rundt foran et entusiastisk og nysgerrigt Informations-publikum. Udgangspunktet for deres samtale er en artikel i Foreign Affairs af den amerikanske kinaekspert og historiker Graham Allison med titlen The End of the Longest Peace? Artiklen indledes med en sætning om, at de seneste 80 år har været den længste periode i moderne historie, hvor der ikke har været krig mellem stormagter. Nu, hvor den fred ser ud til at være forbi, må vi spørge os selv: Hvorfor falder den fra hinanden, hvordan kan vi forlænge den, og hvad kan vi lære af dem, der skabte den?  Samtalen er optaget foran et live-publikum på Informations røde scene på Folkemødet 2026.

Design Kan mangle friktion. Hvad nu hvis friktion ikke er et problem, men en kvalitet? På klipperne i Allinge under Folkemødet 2026 møder Kristina May professor i kunstig intelligens Anders Søgaard til en samtale om teknologi, design og det menneske, vi er ved at forme. For hvad sker der, når alting bliver lettere? Når AI skriver, tænker og husker for os. Når brugeroplevelser bliver så gnidningsfrie, at vi næsten ikke mærker dem. Samtalen bevæger sig fra håndskrift, Walkmans og bøger til chatbots, digitale kærester og kunstig intelligens i skolen. Undervejs undersøger Kristina og Anders, hvorfor design aldrig er neutralt, hvordan teknologi former vores adfærd, og hvorfor vi måske skal blive bedre til at designe for mennesker frem for bekvemmelighed. For hvis fremtiden bliver designet, bliver vi også nødt til at spørge, hvad vi ikke må miste undervejs. Medvirkende Anders Søgaard, professor i kunstig intelligens ved Københavns Universitet Kristina May, vært

FRA ARKIVET, med kokk og gallionsfigur fra Kvitnes gård, Halvar Ellingsen, og en av de mest populære episodene mine fra 2024. Nå også med verdens nordligste Michelin-stjerne!

Hvorfor mister stadig flere tilliten til politikere, medier og demokratiske institusjoner? Er samfunnet vårt blitt mer polarisert, eller er det bare lettere å se uenighetene enn før? Og hva kan historien lære oss om tiden vi lever i? Historiker, økonom og forfatter Sturla Ellingvåg deler sine perspektiver på tilstanden i det norske demokratiet, det han opplever som en kultur der dårlige ledere ofte forfremmes fremfor å holdes ansvarlige, fryktkultur i deler av offentlig sektor og utfordringer i institusjoner som barnevernet. Selv om Sturla retter kritikk mot flere utviklingstrekk i samfunnet, er samtalen ikke preget av håpløshet. Tvert imot peker han på hvorfor Norge fortsatt har sterke forutsetninger for å møte fremtidens utfordringer – gjennom tillit, samarbeid, tilpasningsevne og vår evne til å lære av historien. Samtalen berører blant annet: • Hvorfor stadig flere søker informasjon utenfor de tradisjonelle mediene• Tillitssamfunnet, samarbeids- og delingskulturen som har preget Norge gjennom historien• Polarisering, fragmentering og hvorfor vi blir lettere å påvirke når vi står alene• Hvorfor det er viktig å stole på magefølelsen og sunn fornuft i urolige tider• Historiske mønstre, makroøkonomi og hva tidligere kriser kan lære oss• Korona-erfaringene, samfunnets kollektive hukommelse og posttraumatisk vekst• Ytringsfrihet, makt, byråkrati og frykten for å si det man mener Dette er en ærlig, bred og tankevekkende samtale om hvor vi er som samfunn, hva som har fungert før – og hvordan vi kan møte fremtiden sammen. Hva tenker du? Har du like stor tillit til demokratiet og institusjonene våre som før? Legg gjerne igjen dine tanker i kommentarfeltet. ❤️ Husk å abonnere på kanalen dersom du ønsker flere lange og ærlige samtaler om psykologi, samfunn og de store spørsmålene i vår tid. ► DONASJONER Vipps: Søk opp “Snakk med Silje” eller bruk vippsnummer: 806513 Bitcoin lightning adresse: psykologsilje@bb.no PayPal: NOK: https://www.paypal.com/donate/?hosted_button_id=LZBFC3PKM8ECA Internasjonal bankoverføring: BIC: DNBANOKKXXX IBAN: NO9015068887892 ► KANALER Spotify: https://open.spotify.com/show/3XIJBJlX8FyZkyluivEch7 Apple podkaster: https://podcasts.apple.com/no/podcast/snakk-med-silje/id1684607083 YouTube: https://www.youtube.com/@SnakkMedSilje Substack: https://open.substack.com/pub/psykologsilje ► SOME Instagram: https://www.instagram.com/psykologsilje?igsh=MW84MDE0MWplc2FwbA== TikTok: https://www.tiktok.com/@psykologsilje?_t=8oc3HBC1r4z&_r=1 Facebook: https://www.facebook.com/psykologsilje Twitter: https://x.com/Silje_Schevig LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/silje-schevig-243750101?utm_source=share&utm_campaign=share_via&utm_content=profile&utm_medium= See omnystudio.com/listener for privacy information.

Denne gang har Peter besøg af Ruben Rønnow – en ung maskinentusiast med både maskinitis, dronecertifikat og eventyrlyst i bagagen. Ruben fortæller om sin vej ind i landbruget og maskinstationsbranchen, om fascinationen af store maskiner og om, hvordan en opvækst tæt på branchen har formet hans interesser. Samtalen kommer også omkring traktortræk, ammoniak, kartoffelavl og ikke mindst Rubens nye rolle hos Jysk Medieproduktion med at dokumentere branchen fra luften gennem droneoptagelser og videoproduktion. Derudover løftes sløret for en kommende tur til Australien, hvor Ruben håber at kombinere store maskiner, nye oplevelser og masser af spændende indhold til lytterne. Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen!
Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og Rostgaard Maskinstation.

I denne episode af Maskinstationen har Martin besøg af Joachim Pedersen og Christian Wriedt, som er anden halvdel af Martins erfagruppe og begge er kørselsledere. Begge har en baggrund i landbruget og maskinerne, men har gradvist fået mere ansvar og er i dag centrale personer i planlægningen af hverdagen på hver deres maskinstation. Samtalen kommer omkring vejen ind i jobbet, forskellene mellem maskinstationer på tværs af landet og værdien af den erfagruppe, som de deler med andre kørselsledere. Der bliver også gjort status på sæsonen, snakket om græs, gylle, roer, specialmaskiner og de mange forskellige opgaver, der præger hverdagen fra Vestjylland til Lolland. Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen!
Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og HCP Maskincenter.

Kopplingen mellan migration och bistånd har fått ökad politisk betydelse i Sverige och EU. Bistånd används allt oftare för att stödja migrationspolitiska mål, vilket väcker frågor om effektivitet, prioriteringar och målkonflikter. Hur vill riksdagspartierna forma politiken i skärningspunkten mellan migration och bistånd inför nästa mandatperiod? I detta avsnitt av EBA-podden, som spelas in under de sista timmarna av Almedalsveckan, resonerar Iris Luthman, Delmi, och Mats Hårsmar, EBA, om lärdomarna från veckans samtal med företrädare från riksdagens partier. Där berördes frågor som villkorat bistånd, geografiska prioriteringar, avräkningar samt möjliga avsteg från OECD-DAC:s regelverk, med utgångspunkt i EBA och Delmis antologi kring europeiska erfarenheter av kopplingen mellan migration och bistånd. Samtalen synliggör partiernas positioner och bidrar till en mer kunskapsbaserad diskussion om ett politikområde där viktiga vägval väntar. Programledare är som vanligt, Númi Östlund. Läs rapporten Linking Migration and Development: European Experiences and Policy Lessons for Sweden: https://eba.se/rapporter/linking-migration-and-development-european-experiences-and-policy-lessons-for-sweden/23557/ Lyssna på EBA-poddens avsnitt om Sveriges nya Somaliastrategi: https://eba.se/current/bistand-i-skakig-kontext-sveriges-nya-somaliastrategi/ Lyssna på Delmipodden: https://www.delmi.se/podcast/

Den russiske eksilforfatteren Sergej Lebedev gjester biblioteket til en samtale med vår lokale forfatter Kristian Klausen. Samtalen tar utgangspunkt i Lebedevs nyeste roman, Damen i hvitt, og i hvordan litteraturen kan kaste lys over Russlands kompliserte historie – og vår egen samtid.Lebedev er kjent for romaner som utforsker Sovjetunionens skjulte fortid og hvordan sporene etter undertrykkelse og vold fortsatt preger Russland i dag. I Damen i hvitt skildrer han begynnelsen på krigen mot Ukraina, sett både fra ofrenes og overgripernes perspektiv. Historien utspiller seg i en gruveby der lag på lag av historie bokstavelig talt ligger begravd under jorden – sammen med minnene om tidligere regimers forbrytelser.I samtale med Klausen vil Lebedev blant annet fortelle om sitt forfatterskap med utgangspunkt i romanen Damen i hvitt, om å skrive i eksil, og om litteraturens rolle når historien igjen er uforutsigbar.Sergej Lebedev (f. 1981) bor i Berlin og regnes som en av de viktigste russiske forfatterne i eksil. Bøkene hans er oversatt til en rekke språk og har fått stor internasjonal oppmerksomhet.Opptak fra 24.4

Psykiater Øyvind Hasting, styreleder i «Til Helhet», advarer mot en kultur der seksualitet, identitet og terapi er blitt så politisert at fagfolk vegrer seg for å hjelpe mennesker som faktisk ber om hjelp. Vi snakker om konverteringsterapiloven, transideologi, Til Helhet, Freud, barns seksualisering, "født sånn"-argumentet og hvorfor den moderne frihetsretorikken ofte bare tåler bevegelse i én retning.Samtalen lander i noe dypere enn kulturkamp: skam, fasader, bekjennelse, menighetens taushet og Guds mulighet til å gripe inn i hele mennesket. Kristen hjelp handler ikke om tvang eller enkle løsninger, men om sannhet, helliggjørelse, sårbarhet og fellesskap der nåden faktisk får treffe det vi ellers skjuler.Kontakt oss på post@kulturkrigen.no.

I dag har vi en gjest som kombinerer faglig tyngde med personlig integritet. Alireza Ashrafian er førstelektor i logistikk ved Institutt for industriell økonomi og teknologiledelse på NTNU, hvor han har vært ansatt siden 2016. Alireza kom opprinnelig fra Iran, tok doktorgraden sin i maskinteknikk ved NTNU i 2004, vært forsker på Sintef, og har siden bygget en solid karriere i diverse industrier, alt fra innen logistikk, lean-produksjon og digitalisering av komplekse systemer. Han forsker nå blant annet på automatiserte lagersystemer, og underviser i emner som Lean Production and Quality Management – et kurs han har holdt i ti år, og som studentene nylig kåret til både beste emne og ham selv til beste foreleser ved instituttet. Han ble merittert underviser i 2024 ved NTNU. Men det som kanskje gjør Alireza ekstra interessant akkurat nå, er at han nylig valgte å si fra seg sin status som merittert underviser ved NTNU. Han gjorde det i protest mot det han mener er universitetets utilstrekkelige håndtering av en kontroversiell uttalelse fra en kollega. For Alireza handler det om mer enn titler – det handler om å stå for akademisk integritet og moralsk ryggrad, selv når det har en personlig kostnad.I denne samtalen diskuterer Alireza Ashrafian sin beslutning om å si fra seg sin status som merittert underviser ved NTNU i protest mot universitetets manglende moralske tydelighet og stillingstagen, etter at Bassam Hussein sa i et foredrag at "7. oktober er det vakreste som har skjedd i vårt århundre". Samtalen utforsker betydningen av akademisk integritet, ytringsfrihet, og det moralske ansvaret som følger med å være en akademiker. Alireza uttrykker sin avsky for uttalelsen fra Bassam Hussein, som han mener glorifiserer vold og terror, og han stiller spørsmål ved universitetets håndtering av saken. I denne samtalen diskuterer Alireza Ashrafian og Henrik Beckheim de etiske og moralske implikasjonene av dette. Ashrafian uttrykker sin skuffelse over håndteringen av situasjonen og understreker viktigheten av å opprettholde NTNU's omdømme og verdier. De diskuterer også betydningen av ytringsfrihet, ansvar, og hvordan selektiv moral kan påvirke samfunnet.Kapitler:00:00 Introduksjon av Alireza Ashrafian01:45 Protest mot universitetets håndtering03:23 Uttalelsen fra Bassam Hussein om 7. oktober09:37 Betydningen av å være merittert underviser11:46 Ansvar som akademiker14:31 Sammenligning med 22. juli18:12 Ytringsfrihet og moralsk ansvar24:49 Rektors respons og konsekvenser26:24 Skuffelse og Omdømme29:13 NTNU og Moralske Verdier32:23 Kommunikasjon og Ledelse34:55 Respekt og Moralsk Kompass37:25 Ytringsfrihet og Ansvar40:59 Selektiv Moral og Samfunnsansvar***► Skaff deg boken min: Frykt og Stillhet - jødiske stemmer i Norge etter 7. oktober. Bestill her:  https://bok.norli.no/frykt-og-stillhet► STØTT ARBEIDET PÅ VIPPSOm du ønsker å støtte arbeidet med denne podcasten, kan du bidra med et stort eller lite beløp, etter eget ønske. All støtte settes pris på, og du bidrar til arbeidet med å lage flere episoder. Bruk Vippsnummer: #823278►  ⁠BLI ⁠⁠⁠⁠MEDLEM⁠⁠⁠⁠⁠ Fremover vil de som er støttemedlemmer få tilgang til episodene først. Da støtter du podcasten med det samme som prisen av en kaffe hver måned. Setter stor pris på om du blir støttemedlem. Tusen takk.► Annonsere på Henrik Beckheim Podcast?Send en mail til post@henrikbeckheim.no ► MERCH: Kjøp klær, kopper, capser og mer: https://henrikbeckheim.com/store► Linker:⁠⁠Youtube⁠⁠ | ⁠⁠Nettside⁠⁠ | ⁠⁠TikTok⁠⁠ | ⁠⁠Instagram⁠⁠ | Podimo | ⁠⁠Facebook⁠⁠ | ⁠⁠Apple

Vi må ikke individualisere vor tids systemiske kriser, advarer den albanske filosof Lea Ypi. I sæsonens sidste Langsomme Samtaler møder hun Rune Lykkeberg til en stor samtale om at forene Kant og Marx, om individets frihed og jagten på hendes bedstemors sande historie.   I denne sidste udgave af Langsomme samtaler, inden programmet går på sommerferie, taler Rune Lykkeberg med en af sine absolutte yndlingsforfattere, den albanske politiske filosof Lea Ypi.  Samtalen er optaget foran et live-publikum i København tidligere på foråret, men vi har gemt den til nu, fordi den kan noget andet og kan noget særligt. Lea Ypi er født i 1979 i det kommunistiske Albanien under lederen Enver Hoxha, der var så radikal, at han syntes, Stalin og Mao var lidt for slappe. Det Albanien, hun voksede op i, var rædselsvækkende og totalitært, og hele hendes barndom byggede på en løgn. Hendes forældre var reelt dissidenter, men de turde ikke sige det til deres egen datter. Så langt kan totalitarismen gribe ind i det enkelte liv. Men Lea Ypi oplevede også som barn, at vi selv under den hårdeste totalitarisme har en moralsk frihed. Hun er kantianer og insisterer på, at ethvert menneske har det moralske ansvar for sit eget liv. Den position lærte hun af sin bedstemor, som levede et meget hårdt liv, blev fordrevet fra det Osmanniske Rige og gift med Safa Ypi, som blev premierminister for Albanien i 1920'erne. Af sin bedstemor lærte Lea, at hun kunne opføre sig ordentligt, uanset hvor undertrykte vilkår, hun levede under. Da kommunismen brød sammen, kom nyliberalismen til Albanien i en rabiat version, der endte i et totalt økonomisk pyramidespil. Lea Ypi har således set to store ideologier kollapse. Hun er kantianer som en kritik af totalitarismen, og marxist som en kritik af nyliberalismen. Hvis man er marxist, hævder Ypi, må man også være kantianer for at forsvare det enkelte individs moralske frihed: Marxismen giver kollektiv handlekraft, kantianismen kommer med individuel frihed. Tingene hænger sammen. Hendes internationale bestseller Fri handlede om det kantianske. Nu har hun skrevet opfølgeren Uværdig: Forestillingen om et liv – en slags forestillet biografi om sin elskede bedstemor, som også var et stort moralsk forbillede. Men en dag på nettet ser hun et fotografi fra Mussolinis Italien fra 1941, hvor bedstemoren sidder og ser lykkelig ud under absolut privilegerede omstændigheder. Det får Lea Ypi til at spørge sig selv: Kender jeg egentlig min bedstemor? Bogen er et forsvar for bedstemorens eftermæle, men det er også en fortælling om værdighed – hvor den opstår, og hvor vi mister den. Samtalen er optaget foran et live-publikum i København tidligere på foråret. 

Hvordan reagerer en yngre almen mediciner med fuld fart på livet, når livet pludselig ændrer retning?I dette andet afsnit går vi tættere på Anne Mettes historie. Under sin tredje barsel blev hun ramt af en sjælden sygdom, som med ét ændrede hendes hverdag og forestillinger om fremtiden.Samtalen handler også om noget større: Hvor meget handler mistrivsel om den enkelte — og hvor meget handler om arbejdskultur, idealer og forventningerne til os selv som læger?I studiet:Anne Mette Torp — HU-læge i fase 2, medlem af FYAM-udvalget og medinitiativtager til kampagnen “Trivsel i praksis”Tabitha Krogh — HU-læge på medicinsk afdeling, medlem af FYAM-udvalget og medinitiativtager til kampagnen “Trivsel i praksis”Anne Zimmer — Supervisor og “lægeven”. Ledelses- og organisationskonsulent i PLO-EChristian Vøhtz — praktiserende læge, redaktør og vært

Hvad gør egentlig forskellen, når nogen kommunikerer, så vi lytter? I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med Jesper Klit om kommunikation som langt mere end teknik, slides og skarpe budskaber — og om hvorfor god kommunikation begynder i mennesket, før den begynder i ordene.Med afsæt i Jespers bog Kunsten at kommunikere undersøger de, hvordan du bliver en mere effektiv kommunikator uden at blive mere poleret på den forkerte måde. Samtalen går bag om præsentationsteknik og retoriske tricks og viser, hvordan nærvær, relation, mod, krop, sprog, historier og vaner tilsammen skaber gennemslagskraft.Som lytter får du blandt andet:Et nyt blik på kommunikation som noget, der ikke først handler om, hvad du siger, men hvorfra du taler.Indsigt i, hvorfor selvindsigt, nærvær og autenticitet er vigtigere end flere slides, skarpere formuleringer og bedre argumenter.Sprog for de klassiske fælder, der spænder ben for ellers kloge mennesker: begrænsende overbevisninger, mangel på nærvær, ekspertsprog, psykologiske blindheder og for meget teknik uden menneske.Konkrete perspektiver på kommunikationens psykologi — fra spejlingsfejl og Dunning-Kruger til karisma, toksisk karisma, primacy-effekt og venlighed som strategisk styrke.Praktiske greb til at arbejde med kroppen, stemmen, pausen og kropssproget, så du virker mere troværdig og lettere at lytte til.En forståelse af, hvordan sproget former virkeligheden, hvorfor eksperter skal lære at oversætte, og hvornår god kommunikation kræver, at du dropper eufemismerne og taler klart.Inspiration til at bruge historier, energi og performance mere bevidst, så du ikke bare informerer, men faktisk skaber forbindelse, mening og bevægelse.Episoden handler også om, hvordan man udvikler sig over tid som kommunikator. Jesper deler sine perspektiver på feedback, iagttagelse, vaner, kommunikationsdagbog, forbilleder og træning — og hvorfor nogle mennesker bliver markant bedre til at kommunikere, mens andre mest gentager sig selv.Til sidst i episoden får du en konkret Få det til at ske-liste, som du kan bruge med det samme i din egen hverdag. Du får blandt andet idéer til at:tænde for dit nærvær før et møde eller oplæg,bede om én konkret observation på din kommunikation,oversætte dit ekspertsprog til almindeligt menneskesprog,bruge én historie i stedet for tre pointer,og starte en lille kommunikationsdagbog, så du træner din udvikling i praksis.Episoden er til dig, der holder oplæg, leder møder, pitcher idéer, underviser, rådgiver eller bare gerne vil blive tydeligere, varmere og mere virkningsfuld i din måde at kommunikere på. Det er en samtale om gennemslagskraft, ja — men endnu mere om integritet, menneskelighed og evnen til at skabe ægte kontakt i en tid, hvor tempoet stiger, og tilliden falder.

Det er etterhvert velkjent at HL-Senteret motarbeider og ødelegger for jøder i Norge, men det nylige eventet med Omer Bartov var et et nytt lavmål. Bartov ble invitert til å holde foredrag, og til panelsamtale om temaet "Gaza after Holocaust", mer info her: https://www.uio.no/english/research/domus-bibliotheca/events/2026/holocaust-memorialHL-senteret og Universitetet i Oslo inviterte den 3. juni 2026 til samtale ved Scene Domus Bibliotheca med Bartov, om fremtiden for Holocaust-minnet. Samtalen ble ledet av Peder Nustad, leder for Dembra (HL-senteret). Nikolai Melamed Kleivan, journalist i Morgenbladet deltok i panelet.Nina Grünfeld, filmskaper, forfatter og professor ved Universitetet i Innlandet deltok i panelet.Arrangementet var en del av serien «I krigens skygge – veien videre», et samarbeid mellom HL-senteret og Universitetet i Oslo, og fikk støtte fra Fritt Ord.Om arrangementet skriver HL-Senteret selv følgende:"Minnekulturen rundt Holocaust har blitt et referansepunkt i arbeidet mot rasisme, menneskerettighetsbrudd og massevold. Med krigen i Gaza har Holocaust-minnet i økende grad blitt trukket inn i samtidens politiske debatter. Vi spør hvordan dette påvirker fagfeltets troverdighet og brede offentlige oppslutning."Kritikk av opplegget:- Bare det å sammenligne Gaza med Holocaust er forkastelig.- HL-senterets opplegg var både irrelevant for norsk kontekst og tendensiøst. - Paneldesignet var ensidig og testet ikke engang Bartovs hovedpåstand. - Folkemordspåstanden bygges ikke juridisk. - Ødeleggelse leses direkte som intensjon. - Hamas' rolle og Israels handlingsrom underbehandles.- “Nowhere to go”-argumentet forenkler Egypt/Rafah og årsaksskjeden.- Tittelen gjør Holocaust-minne til forklaringsramme før spørsmålet er prøvd.- Fallback-logikken gjør forbrytelseskategorier til forhandlingsnivåer; diskursen glir ofte slik: hvis ikke folkemord, så forbrytelser mot menneskeheten. Hvis ikke forbrytelser mot menneskeheten, så krigsforbrytelser. Hvis ikke krigsforbrytelser, så etnisk rensing. Hvis ikke det, så kollektiv avstraffelse. Dette er metodisk svakt.- Bartov glir mellom rettsanvendelse og begrepspolitikk.Referanser:Bartov, Omer. “I'm a Genocide Scholar. I Know It When I See It.” New York Times, 15. juli 2025.Waxman, Dov. “On ‘A Textbook Case of Genocide.'” Jewish Currents, 2023.Goda, Norman J.W. “The Genocide Libel: How the World Has Charged Israel with Genocide.” Institute for the Study of Contemporary Antisemitism, Indiana University, 2025.Goda, Norman J.W. og Jeffrey Herf. “Why It's Wrong to Call Israel's War in Gaza a ‘Genocide.'” Washington Post, 3. juni 2025.Satloff, Robert. “A Charade in Academic Garb.” Washington Institute for Near East Policy, 2. september 2025.Moses, A. Dirk. The Problems of Genocide: Permanent Security and the Language of Transgression. Cambridge University Press, 2021.Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide, artikkel II.Rome Statute of the International Criminal Court, artikkel 7.ICRC Customary International Humanitarian Law, Rule 97: Human Shields.► Skaff deg boken min: Frykt og Stillhet - jødiske stemmer i Norge etter 7. oktober. Bestill her:  https://bok.norli.no/frykt-og-stillhet► STØTT ARBEIDET PÅ VIPPSOm du ønsker å støtte arbeidet med denne podcasten, kan du bidra med et stort eller lite beløp, etter eget ønske. All støtte settes pris på, og du bidrar til arbeidet med å lage flere episoder. Bruk Vippsnummer: #823278►  ⁠BLI ⁠⁠⁠⁠MEDLEM⁠⁠⁠⁠⁠ Fremover vil de som er støttemedlemmer få tilgang til episodene først. Da støtter du podcasten med det samme som prisen av en kaffe hver måned. Setter stor pris på om du blir støttemedlem. Tusen takk.► Annonsere på Henrik Beckheim Podcast?Send en mail til post@henrikbeckheim.no ► MERCH: Kjøp klær, kopper, capser og mer: https://henrikbeckheim.com/store► Linker:⁠⁠Youtube⁠⁠ | ⁠⁠Nettside⁠⁠ | ⁠⁠TikTok⁠⁠ | ⁠⁠Instagram⁠⁠ | Podimo | ⁠⁠Facebook⁠⁠ | ⁠⁠Apple

I denne ærlige og dyptgående samtalen deler både Tim Rudi og jeg av våre egne emosjonelle sår og personlige reiser.

Spiseforstyrrelser, kropsbillede og behovet for kontrol | Hvornår bliver sunde vaner usunde?I dette afsnit dykker vi ned i sammenhængen mellem spiseforstyrrelser, kropsbillede, selvværd og behovet for kontrol. Hvornår går en sund vane fra at være omsorg for sig selv til at blive en skadelig besættelse? Og hvilke følelser og behov kan gemme sig bag et kontrolleret forhold til mad og krop?Med udgangspunkt i et brev fra Mia undersøger psykologerne Charlotte og Maja de psykologiske mekanismer, der kan ligge bag restriktiv spisning. Samtalen kredser om usikkerhed, perfektionisme, præstationspres og følelsen af ikke helt at have fodfæste i en verden med høje forventninger.Vi taler også om sociale mediers indflydelse på unges kropsopfattelse, og hvordan mad, træning og kontrol nogle gange bliver strategier til at håndtere svære følelser.Afsnittet giver indsigt i de bagvedliggende årsager til spiseforstyrrelser og peger på mere hjælpsomme måder at forstå og møde sig selv på.Et afsnit for unge, forældre, fagpersoner og alle, der ønsker en dybere forståelse af spiseforstyrrelser, selvværd og mental trivsel.I dette afsnit taler vi blandt andet om:Hvorfor spiseforstyrrelser ofte handler om mere end madHvordan behovet for kontrol kan opstå i perioder med usikkerhedSociale mediers betydning for kropsbillede og selvværdHvornår sunde vaner udvikler sig til usunde mønstreDe følelsesmæssige behov, der kan ligge bag restriktiv spisningAlternative strategier til at håndtere svære følelser og presNøgleord: spiseforstyrrelse, spiseforstyrrelser, kropsbillede, selvværd, mental sundhed, trivsel, restriktiv spisning, perfektionisme, præstationspres, sociale medier, unge, angst, kontrol, psykologi, recovery, følelsesregulering

Statssekretær i Utenriksdepartementet, Andreas Motzfeldt Kravik møter Stortingsrepresentant for Høyre, Mahmoud Farahmand til debatt om Norges forhold til Iran, og den nye 14-punkts intensjonsavtalen mellom Iran og USA. Statssekretær Kravik deler sine erfaringer fra sitt besøk i Iran, der han møtte iranske myndigheter, og vi diskuterer de etiske dilemmaene ved å ha dialog med et regime kjent for menneskerettighetsbrudd og nedslakting av egen befolkning. Mahmoud Farahmand stiller spørsmål ved effekten av slike samtaler, og uttrykker bekymring for Irans atomvåpenprogram og deres innflytelse i Midtøsten. Samtalen berører også havretten og Hormusstredet, samt realpolitikkens rolle i internasjonale relasjoner. Vi diskuterer Norges utenrikspolitikk, spesielt i forhold til Iran og Israel. Det blir lagt vekt på betydningen av menneskerettigheter i diplomatiske samtaler, samt de komplekse forholdene mellom Iran og Israel. Kravik og Farahmand utforsker rasjonaliteten i iransk politikk, militære strategier, og Norges rolle i internasjonale avtaler. Det blir også diskutert hvordan folkerett påvirker internasjonale relasjoner, spesielt i lys av Irans aggresjon.Kapitler: 00:00 Norges rolle overfor Iran03:06 Kraviks besøk i Iran05:50 Dialog for envher pris?09:12 Atomvåpen og Internasjonal Sikkerhet12:02 Havretten og Hormusstredet15:05 Realpolitikk og Iransk Ideologi17:54 Kravik og Mahmouds Uenighet21:13 Dialog og Diplomati28:06 Norsk Utenrikspolitikk og Menneskerettigheter30:00 Irans Forhold til Israel32:53 Rasjonalitet i Iransk Politikk38:04 Militærstrategi og Diplomati41:12 Internasjonale Avtaler og Norges Rolle45:36 Folkerett og Iransk Aggresjon

Under Oslo Art Weekend 2026 inviterte Formue til en samtale mellom den norske kunstneren Ane Graff og den koreanske kuratoren Seolhui Lee. Samtalen dreier rundt Graffs utstilling A Reality Made of Breach på OSL Contemporary. Episoden er laget i samarbeid med Oslo Art Weekend, OSL Contemporary og Formue, tatt opp foran publikum hos Formue 30. mai 2026.

Anders og Michael har besøg af Bo Levesen, projektleder i Vejle Kommune, til en snak om naturpleje, biodiversitet og de muligheder, der følger med den grønne trepart. Samtalen kommer omkring, hvordan køer, heste og geder kan være med til at skabe mere liv i landskabet, og hvorfor græsning, vand på terræn og vilde skove spiller en central rolle. Der bliver også talt om naturpleje som mulig forretning, CO2-regnskaber, kulstof i jorden og de udfordringer, ulven skaber for dyreholdere. En episode om, hvordan landmænd, kommuner og naturen kan finde nye veje sammen. I serien “Økologi i Fokus” dykker vi ned i alt omkring den økologiske produktionsform. Med andre ord skal det handle om jordens frugtbarhed, humusindhold, økonomi og omstillingen fra konventionel til økologi. Programmet udkommer hver måned og er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

Varning: Avsnittet innehåller samtal om suicid, psykisk ohälsa och ätstörningar. I detta dubbelavsnitt möter vi Marie och Vivianne i ett öppet, sårbart och viktigt samtal om psykisk ohälsa och konsekvenserna när människor inte får den hjälp de behöver. Först hedrar vi minnet av Johanna, en nära vän som tragiskt gick bort i suicid. Tillsammans pratar vi om vem hon var, hur hennes bortgång påverkat oss och vilka frågor som ofta uppstår efter ett självmord. Går det att se varningssignaler? Vad kan anhöriga göra? När ska man agera, och hur hjälper man någon som mår psykiskt dåligt? I avsnittets andra del berättar Vivianne om sin egen resa med ätstörningar – en kamp som började redan i unga år och som följt henne genom livet. Hon delar med sig av erfarenheter från idrottsvärlden, möten med vården och känslan av att inte bli sedd eller få rätt hjälp när behovet varit som störst. Det här är ett avsnitt om sorg, överlevnad, frustration och hopp. Framför allt är det ett försök att belysa frågor som fortfarande är svåra att prata om, men som berör fler människor än vi kanske tror. Om avsnittet gör att en enda person söker hjälp, eller vågar fråga någon hur de egentligen mår, så har det fyllt sitt syfte.  Har du varit med om vårdövergrepp eller andra olyckliga händelser inom vården? Tveka inte att höra av dig!  Kontakt: pontusjosefsson@live.se Länkar till Marie & Vivianne: Johanna Stålnacke | Starta din egen insamling till förmån för Suicide Zero M A R I E E N B O M (@marieenbom) • Foton och videor på Instagram

Eva Fjeldstad er forfatter av de to bøkene "Takk for maten – Hvorfor og hvordan maten du får kjøpt i norske butikker gjør deg syk" og "Takk for maten! – Boka som tarmen din har ventet på". Hun går hardt ut mot sprøytemiddelrester og tilsetningsstoffer i vanlig mat, spesielt konserveringsmidler som nitritt, sorbinsyre og benzoat. Hun forklarer hvordan disse stoffene kan skade tarmbakteriene, føre til lekk tarm, påvirke serotoninproduksjonen og bidra til både fysiske og psykiske helseproblemer. Samtalen dekker også økologisk mat kontra konvensjonell, hvorfor Norge er på verdenstoppen i tarmkreft, proteinintoleranse, sammenhengen mellom mat og psykisk helse, og endringer i matproduksjon de siste 100–150 årene. Eva deler både forskning, personlige erfaringer og sterke meninger om matindustrien og myndighetenes rolle. En viktig og tankevekkende episode for alle som er opptatt av mat, tarmhelse og hvordan kosten påvirker kropp og sinn. Se hele Coop-reklamen her: https://youtu.be/usZrD0nBLlY?is=LTdEShnqj9id68xX Bestill billetter til konferansen «Maten, hjernen & psykisk helse» her: https://www.matogatferd.no/konferanse2026/ See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kan den nye Robin Hood film hamle op med de gamle?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af komikeren Sofie Skriver, og sammen dykker de ned i to film: Pillion og The Death of Robin Hood.Først tager de fat på Pillion med Alexander Skarsgård (Succession, The Northman) og Harry Melling (The Queen's Gambit, Harry Potter) i hovedrollerne. Filmen har vakt opsigt med sin blanding af romantisk drama, sort humor og en udforskning af BDSM-kulturens dynamikker. Jacob og Sofie diskuterer filmens balance mellem det ømme og det provokerende samt hvordan den formår at gøre en specifik subkultur både menneskelig og universel.Derefter retter de blikket mod The Death of Robin Hood med Hugh Jackman (Logan, The Greatest Showman) og Jodie Comer (Killing Eve, The Last Duel) i de bærende roller. Filmen genfortolker den klassiske Robin Hood-myte som en mørk og eftertænksom fortælling om en aldrende fredløs, der konfronteres med konsekvenserne af sit livs valg. Samtalen kredser om filmen lever op til nogle af de tidligere Robin Hood film, og om filmen kan holde tempoet hele vejen igennem.Til sidst vender anbefalingssegmentet tilbage, hvor Jacob og Sofie hver især fremhæver noget, der fortjener lidt ekstra opmærksomhed.Tusind tak, fordi du lytter med.

I denne episoden snakker Tuva Nordland og Vibeke Kieding Banik fra Universitetet i Sørøst-Norge om deres nye bok om undervisning knyttet til Norges fem nasjonale minoriteter: jøder, kvener, skogfinner, romer og romanifolk/tatere. Det samiske urfolket er også tatt med i boken. Samtalen tar utgangspunkt i at det generelle kunnskapsnivået om disse gruppene er lavt blant både lærere og elever, og at skolen, som historisk sett har fungert som et assimilerende verktøy, i dag har et stort ansvar for å formidle denne delen av historien og denne delen av det norske samfunnet. For å bistå pedagoger som opplever tematikken som krevende, presenterer gjestene fem konkrete råd. Et sentralt og praktisk tips som trekkes frem er å flette minoritetshistorien naturlig inn i de etablerte temaene i historieundervisningen, for eksempel ved å inkludere skogfinnenes protestmarsj når man underviser om demokratisering på 1800-tallet, eller å trekke frem den jødiske motstandsmannen Bernhard Goldberg når temaet er andre verdenskrig. Her er det mange bra tips.

Jannicke Almenning møter Arben Bala i dagens Dagsorden.Boken Balkan Brødre er basert på livet han levde før det livet vi kjenner han fra i dag som skuespiller. Vi snakker om livet på gata, utenforskap, kriminalitet og menneskene som hjalp ham da alt så mørkest ut.Hvordan er det å falle utenfor samfunnet og hva skal til for å finne veien tilbake? Samtalen går inn på gjengkriminalitet, integrering og utviklingen vi ser i Oslo i dag. Hva er det samfunnet ikke forstår om disse miljøene? Og hva må gjøres før problemene blir enda større? Samtalen er sterk, ærlig og handler om ansvar, valg og konsekvenser.Få med deg Dagsorden kl. 20:00.

Alle snakker om kunstig intelligens. Men hva skal egentlig til for at AI går fra piloter og eksperimenter til konkret verdi i en virksomhet?I denne episoden av I morgen møter du Christian Printzell Halvorsen, CEO i Vend, og Theodor Vendrig, norgessjef i McKinsey Norge.Christian startet karrieren som software-utvikler og leder i dag et av Nordens største digitale markedsplass-selskaper. Theodor leder McKinsey Norge og jobber tett med selskaper som skal gjøre AI til en del av strategi, organisasjon og drift.Samtalen handler om hva som skiller selskaper som lykkes med AI fra de som blir stående fast i pilotfasen - og hvorfor teknologi alene sjelden er nok. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I tredje og sidste del af historien om Anderstrup ser Anders og Martin sammen med Niels Erik Haahr tilbage på nogle af de største oplevelser fra både dyrskuer, avlsarbejde og internationale dommeropgaver. Samtalen kommer blandt andet omkring de mange år i toppen af Landsskuet, investeringer i elitegenetik, konkurrencen i showringen og de oplevelser, der har fulgt med at dømme kvæg i 16 forskellige lande. Samtidig sætter Niels Erik ord på, hvorfor dyrskuerne stadig spiller en vigtig rolle for både avlen, fællesskabet og næste generation af kvægfolk. Landbrugspodcasten har samlet to avlsnørder i studiet. Lyt med når Anders Lau og Martin Rasmussen tager dig med bag tallene. Programmet præsenteres i samarbejde med En Bette Gårdbutik ved Hausted Jersey.

I denne episoden av Treningsprat møter vi Andreas Martinussen, som deler historien om veien mot Norseman, et av verdens tøffeste triatlon. Vi snakker om treningen, motgangen, motivasjonen og hva som kreves for å stå på startstreken til et løp som utfordrer både kropp og sinn. Andreas forteller også om den imponerende innsamlingsaksjonen som har generert over 3 millioner kroner til Aktiv mot Kreft, og hvorfor det å bruke idrett og trening til noe større enn seg selv har blitt en viktig drivkraft. Samtalen går også dypere inn i mental styrke, arbeidskapasitet og ønsket om kontinuerlig utvikling. Hva er det som gjør at noen er villige til å legge ned den ekstra innsatsen – både på trening og i arbeidslivet? Og hvordan finner man balansen mellom ambisjon, prestasjon og mening? En inspirerende og ærlig prat om mål, disiplin, samfunnsengasjement og jakten på å bli den beste versjonen av seg selv.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episoden av Hyrdepodden svarer vi på et spørsmål fra en lytter som opplever å ha gaven til å skjelne ånder – og lurer på hva det egentlig betyr og hvordan man forvalter det i menighetsliv.Vi snakker om hva gaven til å skjelne ånder er, hvordan Jesus selv brukte den, og hvorfor det er lite undervisning om dette. Vi utforsker forskjellen på ekte skjelning og det å bare reagere ut fra egne preferanser eller sår – og hvorfor modning, fellesskap og mandat er avgjørende for å bruke gaven godt. Samtalen beveger seg også inn på åndelig krigføring: hva er egentlig mandatet ditt, og når skal du handle på det du kjenner?Har du spørsmål eller tilbakemeldinger, send en mail til hyrdepodden@jesusmedier.no

Vi elsker København. Farverne, den verdensberømte arkitektur, de smalle gader, brostenene, hyggen og udelivet. Men ny forskning peger på, at vores byer ikke nødvendigvis elsker os. For måden, byen er designet på, ekskluderer store dele af befolkningen, selv om det ikke nødvendigvis er bevidst. Forskeren Ole B. Jensen har i flere år beskæftiget sig med design af byen, og han kan fortælle om ekskluderende design, der gør byen utilgængelig for mennesker i hjemløshed, dem med barnevogne eller gangbesvær og folk med handikap. Men hvorfor sker det, og kan man designe en by, der er til for alle? Samtalen er skabt i samarbejde med Bevica Fonden og er optaget live fra Politikens scene på Folkemødet 2026 i Allinge. Vært: Johanne Lerhard Gæst: Ole B. Jensen Producer: Stella Buur Rasmussen Redaktør: Nina KraghSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan påvirker en diagnose vores syn på os selv – og måden andre ser os på?I denne episode dykker vi ned i de personlige og relationelle konsekvenser af at få en diagnose som ADHD. Vi taler om den ofte lange og komplekse proces med at forstå sine egne udfordringer og finde ord for dem over for omverdenen. For hvad gør man, når det, der foregår indeni, er svært at forklare til dem omkring én?Samtalen kredser om selvforståelse, selvtilgivelse og behovet for støtte fra mennesker, der er villige til at lytte og være nysgerrige. Vi undersøger også, hvordan en diagnose både kan skabe lettelse, nye spørgsmål og et ønske om at blive mødt som et helt menneske frem for en diagnose.En episode om identitet, forståelse og betydningen af at møde hinanden med åbenhed frem for hurtige forklaringer.I episoden taler vi blandt andet om:Hvordan en diagnose som ADHD kan påvirke selvforståelsenUdfordringerne ved at forklare sine vanskeligheder til andreSelvforståelse, selvtilgivelse og acceptBetydningen af støtte, anerkendelse og valideringHvorfor diagnoseforløb sjældent er enkle eller entydigeHvordan nysgerrighed kan styrke relationer og forståelse#ADHD #Diagnoser #Psykologi #MentalSundhed #Selvforståelse #UngesTrivsel #Radiopsykologerne #PsykologPodcast #Neurodiversitet #Relationer

Kan verden bli mange ganger rikere enn i dag - samtidig som vi håndterer klima, ressursbruk og en voksende befolkning?I boken "A Century of Plenty" argumenterer McKinsey Global Institute for at det er mulig. De beskriver et scenario der hele verdens befolkning kan oppnå en levestandard på nivå med Sveits innen år 2100.I denne episoden av "I morgen" møter Ola Nestvold Sven Smit, tidligere leder for McKinsey Global Institute og en av forfatterne bak boken. Samtalen handler om hva de siste hundre årene har lært oss om økonomisk fremgang - og hva som må gå riktig for at de neste hundre årene skal bli enda bedre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  Hvad betyder det egentlig, at design skal holde? I denne liveudgave af Design Kan, optaget foran publikum i haven på Designmuseum Danmark til Design Bar, undersøger vi begrebet holdbarhed i en tid, hvor teknologi, AI og digitale processer forandrer designfaget hurtigere end nogensinde før. Sammen med designerne Lærke Ryom, Thomas Woltmann og Karoline Vang taler vi om alt fra materialer, håndværk og brugsspor til digitale universer, kunstig intelligens og menneskelig dømmekraft. Hvad får os til at knytte os til objekter? Kan digitalt design være tidløst? Hvilken rolle spiller håndværket i fremtidens design? Og bygger vi egentlig videre på den danske designtradition, eller hviler vi lidt for meget på dens succes? Samtalen kredser om kvalitet, følelser, bæredygtighed og fællesskab, men også om håb. For måske bliver det mest værdifulde i fremtidens design netop det menneskelige: evnen til at skabe mening, fortællinger og forbindelser i en verden, hvor stadig mere kan automatiseres. Medvirkende: Lærke Ryger, Thomas Woltmann og Karoline Wang. Vært: Kristina May Optaget live på Designmuseum Danmark i samarbejde med Design Danmark.

Hvad lærer Pernille Rosendahls erfaring os om ledelse – når krisen ikke rammer organisationen, men mennesket selv?I denne episode taler Helle Bro med sanger, sangskriver og forfatter Pernille Rosendahl om den personlige krise. Den, der ikke nødvendigvis har en tydelig begyndelse og afslutning, men sætter sig i kroppen, i arbejdslivet og i måden, man leder sig selv videre på.Samtalen handler om en hård branche, usynlige magtstrukturer, offentligt pres, trusler og ensomhed – men også om mod, ansvar og arbejdsmiljø. Om forskellen på skyld og ansvar. Og om hvorfor selvledelse ikke handler om at stå alene, men også om at forstå, hvornår man har brug for andre.

Det Gamle Testamente indeholder er tragisk realisme, som er stærkt savnet i dagens sentimentale samfund, mener psykolog Thomas Markersen. En tro på, at tingene nok skal vende og en tillid til fremtiden. Selv om alt ser sort ud, skal du fortsætte med at gøre det nødvendige. Ligesom det jødiske folk. I dagens episode taler vi om Det Gamle Testamente - jo, det! Om hvordan det kan siges at beskrive det moderne menneskes kvaler: forladt og alene. Din kone er måske skredet, dine børn er flyttet hjemmefra, dine venner findes kun på de sociale medier. Og dine bønner virker ikke! Fat mod, mener psykolog Thomas Markersen, der på baggrund af sin nylige læsning af både det gamle og Det Nye Testamente uddrager det vigtigste: Miraklet ligger i, at vi skal tænke selv. Det er en revolutionerende tanke. Og tro. Samtalen udspringer af Thomas Markersens kronik i Kristeligt Dagblad.

I dette afsnit dykker vi ned i impostor syndrom – følelsen af ikke rigtig at høre til, være “god nok” eller frygten for at blive afsløret som en bedrager. Vi taler om, hvorfor så mange kæmper med tvivlen på sig selv, og hvordan lavt selvværd, perfektionisme og hård selvkritik kan holde følelsen i live.Samtalen udforsker også de følelsesmæssige konsekvenser af impostor syndrom, hvordan det påvirker vores relationer og arbejdsliv, og hvorfor det kan være så svært at tage imod ros og anerkendelse. Vi deler konkrete refleksioner og strategier til at håndtere den indre kritiker, skabe større følelsesmæssig bevidsthed og styrke forbindelsen til kroppen og egne behov.Et ærligt og nærværende afsnit om selvkritik, præstationspres og vejen mod mere selvaccept og indre ro.Takeaways:• Impostor syndrom er et udbredt psykologisk fænomen• Følelsen hænger ofte sammen med lavt selvværd og perfektionisme• Selvkritik kan skabe stress, tvivl og følelsesmæssig udmattelse• Det er muligt at arbejde med mere selvaccept og indre tryghed• Ros og anerkendelse spiller en vigtig rolle i at bryde mønsteret

Når krisen rammer, er det ikke nok at have en plan liggende i skuffen.I denne episode af 'Det du leder efter' taler Helle Bro med Camilla Lercke Odgaard, Senior Vice President for marketing og kommunikation i Tryg, om, hvad der skal til for at skabe ro, retning og handlekraft, når presset stiger, og overblikket mangler.Samtalen handler om kriseberedskab, kommunikation og ledelse under pres – men også om kultur, tillid og træning. For et stærkt beredskab bliver ikke bygget i selve krisen. Det bliver bygget længe før.Lyt med, hvis du vil forstå, hvad ledere kan lære af professionel krisehåndtering – og hvorfor kriser afslører, hvad en organisation i virkeligheden er bygget af.

I denne episoden av I morgen, spilt inn i forbindelse med at McKinsey fyller 100 år globalt, møter du Elin Sandnes i DNB, Karl Axel Bauer i Askeladden & Co og Svein Harald Øygard, tidligere sentralbanksjef på Island - alle tidligere McKinsey-kolleger med svært ulike ledererfaringer.Samtalen handler om ledelse, beslutninger, risiko og dømmekraft - om hva man tar med seg videre fra McKinsey, og om hva teknologi, kunstig intelligens og økt usikkerhet krever av ledere fremover. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi tar opp peptider: hva de er, forskjellen på medisiner og gråmarkedet, og risiko ved privat injeksjon. Vi ser på hvordan bevis, bivirkninger og naturlighet vektlegges i media, og gir deg praktiske råd som trener eller helsepersonell om kildekritikk, hypotesetesting og samtale med kunder. Samtalen er mellom Benjamin Christensen og Johannes Korneliussen, fysioterapeut og legestudent. .

Hvordan ta den vanskelige samtalen om andres oppdragerstil? En senabort gjør livet vanskelig, og vi løfter "unnskyld" til nye høyder. Hvis du vil gjøre et annonsesamarbeid med oss,? Ta gjerne kontakt med vår salgssamarbeidspartner Acast. salg@acast.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Gjest: Martin Blomhoff Holm, samfunnsøkonom og forsker ved Universitetet i Oslo. Tema: Pengepolitisk transmisjon, heterogenitet i husholdningenes konsumrespons og frontfagsmodellens generelle likevektseffekter. Episodebeskrivelse Hvorfor er den norske styringsrenten et «mysterium»? I denne episoden av Skravleklassen beveger vi oss forbi overskriftene og inn i kjernen av makroøkonomisk identifikasjonsproblematikk. Sammen med Martin Blomhoff Holm utforsker vi hvordan økonomer forsøker å isolere effekten av eksogene pengepolitiske sjokk – de sjeldne tilfellene der sentralbanken endrer renten på en måte som ikke er en direkte, forutsigbar respons på økonomiske nøkkeltall. Samtalen tar utgangspunkt i Holms banebrytende tilgang til høyoppløselige kort- og transaksjonsdata. Dette datasettet fungerer som et «makroøkonomisk mikroskop» som lar oss observere i sanntid hvordan ulike husholdninger reagerer på renteendringer. Vi diskuterer skillet mellom forventningskanalen (hvorvidt vi endrer atferd basert på hva Ida Wolden Bache sier) og likviditetskanalen (hvorvidt vi endrer atferd fordi kontoen faktisk tømmes). Skravleklassen lanserer et dristig et økonomisk eksperiment: Kunne sentralbanksjefen overtales til å påføre Norge et massivt, vilkårlig makrosjokk, kun for å gi forskerne de perfekte dataene for å kartlegge befolkningens sanne responskurve? Vi runder av med en kritisk analyse av Frontfagsmodellen. I en tid med ekstrem lønnsomhet i oljeservice og forsvarsindustri, ser vi på hvordan koordinert lønnsfastsettelse påvirker reallokering av arbeidskraft og om modellen fungerer som et nødvendig nominelt anker eller en kilde til strukturell misallokering. Det teoretiske rammeverket (Shownotes) 01:30 – Jakten på det eksogene sjokket Hvorfor identifikasjon er makroøkonomens største utfordring. Om forskjellen på systematiske renteendringer (endogenitet) og uventede innovasjoner i pengepolitikken. 08:45 – Mikrodata som makroverktøy Bruk av transaksjonsdata fra 2006 til i dag for å dekomponere konsumresponsen. Hvordan skille mellom intertemporal substitusjon (spare vs. forbruke) og rene likviditetsbegrensninger? 15:20 – Eksperimentet: «Bache-sjokket» Det ultimate felteksperimentet: Kan vi indusere et kontrollert makrosjokk for vitenskapens skyld? 28:10 – Forventningsdannelse og Lucas-kritikken Hvordan danner husholdninger forventninger i en verden preget av politisk støy og usikkerhet rundt sentralbankens uavhengighet? 42:00 – Arbeidsmarkedets likevekt og NAIRU En diskusjon om den strukturelle arbeidsledigheten. Kan økt lønnsspredning redusere friksjoner og senke NAIRU gjennom mer effektiv reallokering av human kapital? 55:15 – Frontfagsmodellen under press Aukrusts todelingsmodell møter 2026-økonomien. Når produktivitetsveksten i frontfaget (oljeservice) er asymmetrisk høy, hvordan påvirker det prisstabiliteten i skjermet sektor? 1:10:45 – Valutakursen som transmisjonskanal Intervensjonsteori, «dirty pegs» og devalueringens historie. Hvorfor sitter det så langt inne for politikere å intervenere i kronemarkedet? 1:25:30 – Epistemisk ydmykhet og modellering Hvorfor man aldri skal være «gift med modellen sin». Om økonomiske modeller som heuristiske verktøy fremfor absolutte sannheter. Sentrale begreper nevnt i episoden Eksogene sjokk: Variabler som oppstår utenfor det økonomiske systemet som modelleres, men som påvirker det (f.eks. uventede politiske vedtak). Informasjonskanalen: Teorien om at sentralbankens renteendring signalerer skjult informasjon om den fremtidige økonomiske tilstanden. NAIRU (Non-Accelerating Inflation Rate of Unemployment): Det spesifikke nivået av arbeidsledighet der inflasjonen er stabil. Liquidity Constraints: Når individers konsum er bundet til løpende inntekt snarere enn livstidsformue, noe som gjør dem ekstremt sensitive for renteendringer. Frontfagsmodellen: Et koordineringssystem for lønnsdannelse som sikrer at lønnsveksten nasjonalt ikke overstiger det konkurranseutsatt industri kan tåle. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episode taler jeg med jordemoder Sophia Merea Puck om graviditet, fødsel, fødselstraumer, abort, fødekraft og kvindekroppens dybe visdom. Sophia deler sin rejse som jordemoder; fra at møde modstand i systemet på grund af sin holistiske tilgang, til i dag at stå stærkt i sin kraft og sit kald. Vi taler om forskellen på jordemoderledet omsorg og den teknomedicinske model, og om hvad der sker, når fødsel primært bliver set gennem risiko, kontrol og intervention frem for tillid, kontinuitet og kvindens egen kropslige intelligens. Samtalen bevæger sig også ind i de mere tabubelagte områder af kvindelivet. Sophia og jeg deler begge erfaringer med abort, og vi taler om abort som en kropslig, følelsesmæssig og eksistentiel proces, der ofte bæres alt for alene. En proces, der også kan have brug for vidner, omsorg, sprog og kropslig integration. Det blev en samtale om kvindekroppen, tab, kraft, moderskab, selvbestemmelse, tillid til kroppen og retten til at tage sine egne oplevelser alvorligt, også når de ikke passer ind i de gængse fortællinger. Dette er en episode til dig, der interesserer dig for kvinders overgange, kroppens visdom, fødsel, traumer, spiritualitet, nervesystemet og de dybe processer, der former os som mennesker. Find Sophia: Hjemmeside: https://jordemodersophia.dk/ Sophias instragram: https://www.instagram.com/jordemoder.sophia/    Find Luca Sofia: Hjemmeside: https://www.autentiskeselv.dk/  Luca Sofias instagram: https://www.instagram.com/lucasofia/ 

I denne episoden av #pengepodden sitter Mads i studio sammen med Else og Roger, hvor de tar utgangspunkt i spørsmål fra lytterne.Samtalen beveger seg gjennom flere sentrale temaer som preger dagens investeringslandskap, fra kunstig intelligens og skyinfrastruktur til industri, bærekraft og langsiktig kapitalallokering. Gjennom hele episoden forsøker de å svare på hva som faktisk driver verdi over tid, og hvordan investorer kan navigere i et marked preget av både teknologioptimisme og makrousikkerhet.Denne podcasten skal anses som markedsføringsmateriell, og innholdet må ikke oppfattes som en investeringsanbefaling. Podcasten er kun ment til informasjonsformål. Nordnet tar ikke ansvar for eventuelle tap som måtte oppstå ved bruk av informasjonen i denne podcasten. Les mer på Nordnet.no Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Oksana Zabuzjko er en av Ukrainas fremste forfattere i den post-sovjetiske generasjonen. I 1996 skapte hun furore med debutromanen Feltstudier i ukrainsk sex, som nå kommer på norsk i Dagfinn Foldøys oversettelse. Her brøt hun med det gjeldende syn på kvinnens rolle i samfunnet og i parforholdet, der hun var ventet å underordne seg mannen.Romanen har blitt et referanseverk for øst-europeisk feminisme, og tematiseringen av kvinnelige erfaringer, språk og makt har ført til sammenligninger med forfattere som Jamaica Kincaid og Angela Carter.Romanen kretser rundt det destruktive forholdet mellom forfatteren Oksana og skulptøren Mykola, så vel som utfordringene Oksana møter i kraft av å være en kvinnelig, ukrainsk poet. I et muntlig språk som er delvis henvendt til leseren, delvis fortellerens egen bevissthetsstrøm, utforsker Zabuzjko både hva det vil si å være ukrainsk og hva det vil si å være kvinne, i en tid da begge disse størrelsene lå i støpeskjeen.Zabuzjko har utgitt en rekke prisvinnende romaner, diktsamlinger og essaysamlinger, inkludert titler som Museet for etterlatte hemmeligheter og Min lengste reise. Hun har i tillegg en doktorgrad i filosofi, og har undervist i ukrainsk litteratur ved blant annet Harvard og University of Pittsburgh.Også forfatter og historiker Lotta Elstad har utforsket historie og kvinnelige erfaringer i skjønnlitterær form, blant annet i Jeg nekter å tenke og de kritikerroste Xiania-bøkene. På Litteraturhuset møtte hun Zabuzjko til samtale om sex, kjærlighet og kvinnesyn i Ukraina.Samtalen foregikk på engelsk. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Programledere: Sturla og Anders Gjest: Maja Bang Varighet: ca. 1 t 43 min Episodebeskrivelse I denne episoden av Skravleklassen får Sturla og Anders besøk av billedkunstner og podkaster Maja Bang. Maja står bak podkasten Kunst og psyke, og er tilfeldigvis også Sturlas søster – selv om hun i sin tid valgte bort familienavnet for å stå støtt på egne ben, fri fra merkelapper som «datteren til Svein» eller «søsteren til Sturla».Samtalen spenner fra dype slektshemmeligheter og evangeliske tradisjoner til mørk psykologi, tilknytningsmønstre og kunstens eksistensielle verdi.Tidskoder 02:00 – Slekt, bomber og evangeliske tradisjoner Fra Filadelfia i Drammen til en farfar som kombinerte prestegjerning i Molde med rollen som sekretær for den kontroversielle Wilhelm Reich. Finnes det en «potensiell bombe» i slektstreet, og har de egentlig taterblod fra Valestrand? 05:30 – Fra "Rags to Riches" til "Riches to Rags" En refleksjon over familiens klassereise og hvilke urhistorier som definerer oss. 37:00 – Dragningen mot det toksiske Hvorfor tiltrekkes empater av narsissister? Vi snakker om hvorfor vi ofte søker etter trekk vi selv mangler, og hvorfor denne dragningen er mer instinktiv og kroppslig enn rasjonell. 44:30 – Den mørke triaden og kunsten å bortforklare Hvordan vi navigerer i møte med manipulasjon, rus og løgn, og hvorfor vi velger å tviholde på de «fine sidene» hos mennesker som skader oss. 55:00 – Tilknytningsmønstre: Unnvikende vs. ambivalent Maja er åpen om evnen til å «skru av» følelser i vennskap, mens Sturla innrømmer en tendens til å sovne når samtalene blir for emosjonelt krevende. 1:00:00 – Kunstnerlivet og "Kunst og syke" Maja avliver myter om kunstnerlivet. Hva er egentlig kunstens verdi når den ender opp som en kulisse i noens liv? 1:09:00 – Kunst som kommunikasjon med fremtiden Hvorfor trenger samfunnet kunsten? Vi utforsker kunst som det språkløse savnet og en hilsen til menneskene som kommer etter oss. 1:24:30 – Intellektuell renessanse: Burde "Profil" gjenoppstå? Sturla vurderer om det er på tide å blåse liv i det legendariske tidsskriftet. 1:27:00 – Masker og sårbarhet Maja ser tilbake på tiden som klassens klovn. Hvordan en maske av arroganse ofte kan skjule en dyp sårbarhet. Lenker og referanser Maja Bangs podkast: Kunst og psyke Wilhelm Reich: Østerriksk psykoanalytiker og naturforsker. Filadelfia Drammen: Den pinsemenigheten som ble grunnlagt av slekten. Kurt Vonnegut: Om de to grunnleggende fortellerstrukturene i menneskeheten. Tidsskriftet Profil: Det toneangivende litterære tidsskriftet som Sturla vurderer å gjenopplive. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dette er et live-afsnit fra forpremieren på spillefilmen Lucky den 23. marts i Empire Bio.I samtalen taler Ingrid Baraka med Nitesh Anjaan, der har skrevet og instrueret Lucky, og Babak Vakili, forfatter og ligeledes podcast-aktuel med La Mif.Lucky er Nitesh Anjaans debutspillefilm, der med en ømhed og præcision skildrer familie, migration, mobilitet, håb og menneskelig værdighed.Samtalen her bevæger sig gennem det at leve mellem sprog, hjem og versioner af sig selv — og undersøger, hvad kunsten kan, når den insisterer på mennesket før systemerne.Hvis Lucky også rammer dig, så skynd dig til din lokale biograf. Har de den, så se den! Har de ikke, skriv og bed dem om at sætte filmen på programmet.Den fortjener at opleves på det store lærred.Sidst, men ikke mindst: giv også La Mif noget kærlighed — et beslægtet værk, der på sin egen stærke måde også kredser om familie, sårbarhed , tilhør og værdighed.Tak fordi du lytter med. Del denne gode anbefaling og dette afsnit med nogle du holder af.