Podcasts about samtalen

I denne episoden av Ukrainapodden går historikaren og forfattaren Jonas Bals i djupna på fascismens kjenneteikn og korleis desse trekka er synlege i dagens Russland. Saman med programleiar André Jonassen og Jørn Sund-Henriksen frå Norsk-ukrainsk venneforeining diskuterer dei korleis Putin brukar ideologi, ikkje berre realpolitikk, for å rettferdiggjere krigen mot Ukraina. Bals, som har skrive fleire bøker om fascisme og antifascisme, forklarer korleis fascistiske regime alltid byggjer på ein «gjenfødslemyte» og brukar «reinsande vald» for å nå måla sine. Samtalen utforskar parallellar mellom historiske fascistiske regime og dagens situasjon, både i Russland og andre stader i verda.Eit sentralt tema er viktigheita av aktiv motstand. Gjestene diskuterer korleis norsk arbeidarrørsle og lærarar stod opp mot nazismen under andre verdskrig, og kvifor slik sivil motstand er like viktig i dag. «Desse kreftene stoppar aldri av seg sjølv,» åtvarar Bals. Episoden gir eit djupt dykk i historiske mønster som gjentar seg, og kvifor det er avgjerande å forstå desse for å verne demokratiet i vår eiga tid.See omnystudio.com/listener for privacy information.

For å kunne begrense global oppvarming til 1,5 C må vi ifølge DNVs rapport “Pathway to Net-Zero Emissions” redusere forbrenning av fossile drivstoff med 78 % innen 2050, og maritim sektor alene må redusere over 90 % av sine utslipp. Hvordan skal vil lykkes med å redusere utslippene drastisk i skipsfarten når ett nytt skip driftes i 30 år og svært få skip i dag bygges med lav- og nullutslippsteknologi?Lytt til samtalen mellom:Eirill Bachmann Mehammer, seniorkonsulent, DNV og leder, Grønt SkipsfartsprogramElise Caspersen, fagansvarlig maritim, ZERO og Direksjonsmedlem, Polyteknisk ForeningOle Christen Reistad, seniorforsker kjernefysikk, DNV Research og Norwegian Nuclear Research Centre, UiOMarthe Therese Solaas VP, Bunkering & Market Development, Yara Clean AmmoniaPedram Nadim, Prosjektleder materiellteknologi og miljø, Ruter og styremedlem, PF Samferdsel, er dagens programlederI denne episoden får du innsikt i hvilke drivstoff og teknologier som kan gjøre denne omstillingen mulig, og hva som kreves av både næringen og myndighetene for å nå målene.Samtalen er et live-opptak fra fra et frokostseminar arrangert av PF Samferdsel i Polyteknisk Forening. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad vil det sige at tro i dag? Og hvor finder vi håb, når verden brænder?I denne særlige liveoptagelse fra Rimsø Kirkegård samles vi til en dyb samtale om kristendom, åndelighed og menneskelig længsel efter mening. Præst Christina Philipstatt og astrolog og religionshistoriker Marcus Myhr mødes i et respektfuldt og ærligt rum, hvor deres forskellige trosforståelser udfolder sig.

Noen timer etter at Gjenopptakelseskommisjonen avslo begjæringen fra Per og Veronica Orderud sommeren 2024, hadde vi et spontant intervju med privatetterforsker Tore Sandberg og Espen Orderud, en fetter av Per Orderud. Tore Sandberg har jobbet med saken på vegne av det tidligere ekteparet i snart to tiår. Avslaget fra kommisjonen har på ingen måte svekket kampgløden til Sandberg. Espen Orderud har fortsatt tro på at sannheten en dag kommer fram. Samtalen er spilt inn i en bil – med alt det innebærer av ekte trafikklyder.Se eksklusive videoer på YouTube: youtube.com/@orderudmysterierFølg oss også på Instagram for flere oppdateringer: https://www.instagram.com/orderudmysterier/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hur håller man kärleken levande när vardagen kommer krypande och tiden inte räcker till. Kärlek och partnerskap är temat för det här avsnittet. Samtalen är repriser från tidigare säsonger.

Vi har med oss Alexis Lundh og Marcus Vindenes fra Tro & Medier og HeltFri, som deler sin visjon om å formidle "en bedre historie" – en historie formet av evangeliet, Guds godhet og skaperordning. Samtalen kretser rundt identitet, seksualitet, frihet, og hvordan kristne kan møte et samfunn som stadig beveger seg lenger bort fra Guds design. Vi snakker om hvordan evangeliet kaller mennesker til forvandling, ikke til bekreftelse, og hvordan vi som kristne kan gå inn i "dødsskyggens dal" med kjærlighet, sannhet og håp.

Kunstnerne Lada Suomenrinne og Astrid Ardagh var en del av festivalutstillingen til Barents Spektakel 2025, som bar tittelen Remote Control.Lada bruker fotografi og tekst til å visualisere en fortelling om sitt hjemsted, vevd inn i forfedrenes tilstedeværelse, skiftende vær og nødvendigheten av kunnskap. Astrid presenterte en kortdokumentar om radioamatørenes avgjørende rolle for å holde kommunikasjonskanalene våre oppe.I denne engelskspråklige episoden hører du en samtale med Suomenrinne og Ardagh moderert av Hanne Hammer Stien. Samtalen var en del av Barents Spektakel, kuratert av Pikene på Broen. Denne episoden er laget i samarbeid med Pikene på Broen.

På selve 80-årsdagen for frigjøringen av Norge, har vi fått besøk av superdiplomaten Kåre Aas. Han har vært ambassadør i USA, Afghanistan og Israel – og i denne episoden av Feltradioen gir han oss et helt unikt innblikk i internasjonal diplomati i en verden i kaos og i brann. Kåre Aas tar oss med i kulissene, og forteller små og store historier fra et langt liv i diplomatiet – i tjeneste for Norge. Aas forteller om sine hemmelige møter med Taliban, møtene med Donald Trump og ikke minst hvordan Israels ytterliggående regjering ser på Israel og regionen.Samtalen ledes av Roy Conradi Andersen, daglig leder ved Litteraturhuset Fredrikstad. han har tidligere vært utenriksjournalist og USA-ambassadør for VG og informasjonssjef for Utenriksdepartementet. Samtalen fant sted på scenen på Litteraturhuset Fredrikstad 8. mai 2025.Arrangementsserien “Feltradioen” er støttet av Forsvarsdepartementet. Litteraturhuset Fredrikstad har full redaksjonell frihet i valg av tema, gjester og vinklinger. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Abdulrazak Gurnah ble tildelt Nobelprisen i litteratur i 2021, som første afrikansk-fødte forfatter på nær 20 år, blant annet for å ha «belyst kolonialismens virkning og flyktningers skjebne». Nå er han aktuell med sin første nye roman etter Nobel-tildelingen, og da har han beveget seg langt nærmere vår tid. Romanen (til norsk ved Ragnhild Eikli) har fått tittelen Tyveri. Men hva blir stjålet, og hvem er tyven?I et postkolonialt Øst-Afrika preget av omveltning tidlig på 1990-tallet, møter vi gutten Badar. Han sendes vekk fra Zanzibar av fosterforeldrene for å tjene hos en rik familie på fastlandet, i Dar-es-Salaam. Her føler han seg underlegen og uvitende, men blir snart tatt inn i varmen av sønnen i huset, Karim, og når Badar senere beskyldes for tyveri av arbeidsgiveren, får han flytte inn hos Karim og hans forlovede, Fauzia.I et finslipt og presist språk skildrer Gurnah de dypt menneskelige erfaringene til de tre unge gjennom oppvekst og prøvelser, og utforsker menneskelige relasjoner, med karakteristisk empati og blikk for ulikhet og utenforskap.Abdulrazak Gurnah er professor i postkolonial litteratur, og forfatter av elleve romaner, deriblant de kritikerroste Paradis og Etterliv. Gurnah er en antydningens mester, og gjennom et lavmælt språk skaper han svært gjenkjennelige karakterer, med feil og mangler, hele tiden med et særlig øye for dem som kjenner seg fremmedgjorte av omgivelsene.En av dem som har fulgt Gurnahs forfatterskap, og attpåtil hatt ham som mentor, er forfatterkollega og historiker Nadifa Mohamed. Her møter hun Gurnah til samtale om tyveri og svik, tillit og tilhørighet.Samtalen er på engelsk, og fant sted i Universitetets aula.Arrangementet er støttet av NORAD. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I episoden snakker Paal med Bjørn Nordvik, direktør i King Oscar, om selskapets reise fra norsk hermetikkhistorie til internasjonal suksess. De diskuterer hvordan King Oscar har vokst i utlandet, særlig i USA, gjennom sterk merkevarebygging, produktinnovasjon som makrell med tacosmak, og satsing på sosiale medier. Samtalen tar også opp utfordringer i norsk produksjon, flytting til Polen, og selskapets fokus på bærekraft og kvalitet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

OMSORGSDIGTE // POVTALK ­– Cæcilie Højberg Poulsen har skrevet digtsamlingen Flair, som er små tekster om omsorg som lønarbejde. I denne POVtalk taler Christine Lind Ditlevsen med forfatteren om de mange mulighedens af et omsorgens sprog. Digtene i Flair fortæller om relationen mellem hjælperen Sandra og de mennesker, som hun arbejder med, og om hvordan den relation bliver nødt til at være specifik, hvis hun skal kunne udføre sit arbejde. Hun kan derfor ikke blive i en generel forståelse af ”den handicappede” eller ”den syge”. Tværtimod må hun for hvert nyt menneske, hun arbejder med, lære dets komplekse og ofte skiftende individuelle fysiske og psykiske behov at kende. For gør hun ikke det, er hun simpelthen ikke i stand til at hjælpe dem på den måde, de har brug for. Vi møder Cæcilie Højberg Poulsen en solrig forårsdag i POV-studiet. Mange spørgsmål har meldt sig gennem læsningen af hendes digtsamling, for Flair er både arbejdspladsdigte og kropsdigte. Tekster om at arbejde med at pleje og hjælpe mennesker. Samtalen indledes med et spørgsmål til forfatteren om, hvorfor hun skriver om netop det emne. Og hvorfor netop digte som mediet for noget så prosaisk som plejearbejde? Digtsamlingen har et uroligt sprog, fordi digtene handler om liv, der leves af andre mennesker Cæcilie læser flere af sine digte op og samtalen går over i det, at plejearbejdet meget ofte er en kombination af det meget intime (det nære, kropslige) og det instrumentelle (kompetencen, hjælpemidlet) – som der også er flere digte om i Flair. Christine og Cæcilie taler om det særlige ubehag, det kan give, at arbejdet er fuld af modsætninger som for eksempel intimitet/overflade, krop/maskine, venskab/professionalitet, intimitet/håndtering, tillid/kompetence. Og det er ofte et vurderingsspørgsmål i den enkelte konkrete arbejdssituation, hvilket begreb, der giver værdi til den, der har behov for pleje. Det modsætningsfyldte fordrer et særligt sprog, en særlig varsomhed, som også har været afgørende for, hvordan Cæcilie har skrevet digtsamlingen. "Digtsamlingen har et uroligt sprog, fordi digtene handler om liv, der leves af andre mennesker," siger Cæcilie Højberg Poulsen. Hvorfor hedder digtsamlingen Flair? Cæcilie kommer ind på digtsamlingen titel, ordet Flair, som hun synes både er en spændende og uhyggeligt ord, fordi det både kan dække over ”kompetence” men også en nærmest medfødt evne, hvilket implicit stiller store krav til medarbejderen. I samlingens sidste digt er der en medarbejder, der ”har flair for at spørge helt ublu ind til det smertefulde.” Der ligger igen et modsætningspar her (hensyn/ærlighed) - og det er igen ikke helt givet, hvad der er godt og dårligt ved henholdsvis den ene tilgang til mennesket og den anden. Der ligger i det hele taget en del etiske spørgsmål i digtene, pakket ind i dagligdags arbejdshændelser. Fx at kroppe og maskiner ikke nødvendigvis kan arbejde godt sammen, og at man ikke nødvendigvis er åben om sit handicap, selv om ens handicap er åbenlyst. Som ufaglært hjælper får man ikke en indføring i den slags dilemmaer, det er som om, man i branchen tror, at det er nok at blive lært op i det praktiske arbejde – i hvert fald, når man er vikar og ikke-uddannet. Tror man måske, at alt det etiske kommer hen ad vejen af sig selv? Og gør det det? Bliver man bedre til alle modsætningsparrene jo mere erfaring man har? Eller føles det stadig som om man bliver klemt mellem intimiteten og håndteringen og de andre modsætningspar? Cæcilie Højberg Poulsen er født i 1990. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2015 og debuterede som forfatter i 2021 med digtsamlingen om nogen. Flair er udgivet 26. januar 2023 på forlaget OVBIDAT.

Vad gör man när synen på uppfostran skiljer sig från ens föräldrar? Och hur bemöter man omgivningens frågor om fler barn? Kan man göra slut med en förälder? Våra experter pratar med föräldrar och barn som vill stå upp för sig själva och strunta i vad andra tycker. Samtalen är repriser från tidigare säsonger.

Idag blir det en ny programpunkt i Japanpodden. Framöver kommer vi att väva in reseberättelser från olika platser. Först ut bland reseberättelserna är staden Ise i Mie län. Centralort för den japanska ursprungsreligionen shinto och därmed även djupt förbunden med den japanska kejsarfamiljen. Här hittar vi ett helt annat Japan. Långt ifrån storstädernas neon och puls. Här promenerar man längs grusade gångar i skuggan av majestätiska cypresser. Trots att det är en hel del besökare så råder nästan en andäktig tystnad. Samtalen förs på låg volym och besökarna tassar runt försiktigt mellan helgedomarna.Tradition och historia. Följ med på en vandring i det som man i Japans nationella historieskrivning hävdar är själva ursprunget till allt. Om solgudinnan Amaterasu och om hur Japan - den uppåtgående solens rike - en gång blev till. Dela gärna avsnittet med vänner och bekanta och passa även på att teckna dig för en prenumeration på Japanpodden. NYHETERMöte mellan Ishiba och Trump planeras innan G7-toppmötet i nästa veckaJapans premiärminister Shigeru Ishiba planerar att träffa USA:s president Donald Trump i Washington, D.C., inför årets G7-toppmöte som hålls den 15–17 juni i Kanada.Syftet med mötet är att diskutera bilaterala handelsfrågor, särskilt de amerikanska strafftullarna på japanska exportvaror som bilar, stål och aluminium.Båda ledarna har tidigare uttryckt en önskan om att stärka det bilaterala samarbetet inom handel och säkerhet, men Trump har hittills inte varit villig att dra tillbaka eller sänka tullarna på japanska bilar. Incident med Shinkansen stoppar tågtrafik i norra JapanTvå vagnar på Tōhoku Shinkansen kopplade isär under en färd nära Fukushima, vilket orsakade panik bland passagerare ombord.Ingen person kom till skada, men incidenten har lett till stora avbrott på tågtrafiken till Akita och Yamagata.Nu kommer tekniker att inspektera alla kopplingar i höghastighetstågen.Det är första gången som ett liknande tillbud drabbar Shinkansen som annars anses extremt säkert.Järnvägsbolaget JR East har bett om ursäkt och lovat gå till botten med incidenten. "My Number"-kortet kan användas som körkort från mars 2026Regeringen har beslutat att det nationella ID-kortet, "My Number", ska kunna användas som körkort från och med mars 2026.Därmed hoppas man kunna förenkla identifiering och digitalisering av offentliga tjänster.Användare kommer att kunna använda både ett fysiskt kort och en digital variant som app i mobilen. I och med detta hoppas regeringen kunna minska kostnaderna för utfärdande av separata körkort.Säkerheten i det nya systemet har ifrågasatts, men den ska garanteras genom stark kryptering och så kallad tvåfaktorsautentisering.De äldre körkorten kommer vara giltiga fram till slutet av 2029.Befolkningskrisen fördjupas – lägsta födelsetalet sedan 1800-taletUnder 2024 föddes endast 686 061 barn i Japan – den lägsta antalet sedan mätningarna började 1899. Födelsetalet sjönk till 1,15 per kvinna, vilket innebär att befolkningen kommer att fortsätta minska.Premiärminister Ishiba har kallat situationen för en "nationell kris i slow motion" och har utlovat omfattande reformer för att stötta barnfamiljer, inklusive gratis förskola och längre föräldraledighet.Men kritiker menar att strukturella problem som otrygga anställningar, bostadsbrist och könsroller också måste åtgärdas.Trenden påverkar även pensionssystemet och framtida arbetskraftstillgång.En särskild myndighet med ansvar för befolkningsfrågor kommer nu att inrättas.Sumostjärnan Onosato Japans 75:e yokozunaSumobrottaren Onosato har blivit utnämnd till Japans 75:e yokozuna, den högsta rangen.Detta efter att han i maj tog hem sin fjärde turneringsseger med den imponerande sviten 15 vunna och ingen förlorad. Onosato som bara är 24 år gammal, är känd för sin smidighet, teknik och styrka – en sällsynt kombination bland brottare på den högsta nivån. Han är därmed den första japan på sju år att nå yokozuna-status och en del bedömare talar om ett generationsskifte inom sumo, där unga japanska brottare nu utmanar tidigare dominansen av brottare med ursprung i Mongoliet.Mediet Ryo Tatsuki varnar för katastrof den 5 juliDen japanska mangatecknaren och sierskan Ryo Tatsuki håller fast vid profetian om att en stor katastrof kommer drabba Japan den 5 juli.Tatsuki har tidigare förutspått bland annat katastrofen i Fukushima 2011, och har uppnått något av kultstatus i Japan.Många japaner och även utlänningar har redan bokat om sina semestrar och handeln rapporterar ökad försäljning av nödproviant. Inom den etablerade vetenskapen är man dock skeptisk och anklagar Tatsuki för att sprida ogrundad rädsla bland allmänheten. Själv står hon fast vid spådomarna och varnar för ett skalv, en tsunami, eller “något annat” kommer att inträffa den 5 juli. This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit japanpodden.substack.com

Hvorfor bliver de højtråbende forfremmet? Hvad har pizzasnegle med status at gøre? Og er det i virkeligheden de introverte, der betaler prisen for egoets behov for indflydelse?Den dårlige nyhed til de introverte er, at egodyret bliver belønnet. Det er dem, der fylder mest, der får lønforhøjelser og forfremmelser. Det er dem, der taler mest, der bliver oplevet som de klogeste, også selvom det ikke nødvendigvis er begavet, hvad der kommer ud af munden på dem. Den gode nyhed er, at de introverte sandsynligvis er bedre mennesker. I denne episode taler jeg med psykolog og forfatter Henrik Tingleff om hans nyeste bog Egodyret. Samtalen tager os forbi statuskampe ved buffeten i vuggestuen, evolutionære hierarkier og de strategier, der får os til at fylde mere – også selvom de ikke nødvendigvis er de dygtigste.Henrik Tingleff giver tre gode strategier til introverte, der er trætte af at blive overset på jobbet. 

Sommerferien er lige om hjørnet, og i dette afsnit af 'Arbejdstitel' taler Kristoffer og Oliver med venner af programmet Magnus Millang, Mads Brügger og Martin Thorborg om, hvor og hvordan de skal holde deres sommerferie. Samtalen kommer vidt omkring, for der er både en tur til Hebriderne, en festferie på Ibiza og en køretur til Italien, Frankrig og Spanien i kalenderen. Dette afsnit af 'Arbejdstitel' er sponsoreret af HelloFresh. Gå ind på hellofresh.dk og brug koden 'arbejdstitel30'. Den giver giver 30 procent på den første måltidskasse, og du kan bruge koden, hvis det er mere end 12 måneder siden, du sidst har været kunde.

I denne episoden får programleder Ivar Brakstad besøk av Erik Børve Rasmussen, professor ved OsloMET, til en samtale om diskurs. Samtalen tar utgangspunkt i boken Hvordan bruke teori, og episoden er en del av en serie på ni episoder. Sammen utforsker de hva diskurs er, og hvordan vi mennesker handler innenfor ulike diskurser. De ser også nærmere på hvordan man kan gjennomføre en diskursanalyse, og bruker Jens Stoltenberg som et eksempel på en person det kunne vært interessant å analysere. Episoden byr på nyttige tips for deg som er student og vurderer å skrive en oppgave basert på diskursanalyse. Link til bok: Hvordan bruke teori?      

I denne episoden får programleder Ivar Brakstad besøk av Tore Rafoss, sosiolog og forsker ved KIFO, til en samtale om fortelling. Samtalen tar utgangspunkt i boken Hvordan bruke teori, og episoden er en del av en serie på ni episoder. Sammen utforsker de hva en fortelling er, og hvilken type makt fortellinger kan ha over oss. Du får også nyttige tips til hvordan du kan analysere fortellinger. For eksempel ser de nærmere på hvordan Vladimir Putin forsøker å legitimere krigen mot Ukraina gjennom å skape bestemte fortellinger. Link til bok: Hvordan bruke teori?

I denne episoden får programleder Ivar Brakstad besøk av Tore Rafoss, sosiolog og forsker ved KIFO, til en samtale om metaforer. Samtalen tar utgangspunkt i boken Hvordan bruke teori, og episoden er en del av en serie på ni episoder. Sammen utforsker de hva metaforer er, og hvordan man kan analysere dem. Du får et innblikk i hvordan metaforer former tankene våre og påvirker hverdagen i langt større grad enn mange er klar over. Å kunne analysere metaforer er et kraftfullt verktøy i forskningsarbeid – og i episoden får du mange nyttige tips. De ser blant annet nærmere på hvordan organisasjonen SIAN bruker metaforer for å fremme et negativt budskap om innvandring. Link til bok: Hvordan bruke teori?

I denne episoden får programleder Ivar Brakstad besøk av Erik Børve Rasmussen, professor ved OsloMET, til en samtale om retorikk. Samtalen tar utgangspunkt i boken Hvordan bruke teori, og episoden er en del av en serie på ni episoder. Sammen utforsker de hva retorikk er, og hvordan retoriske ytringer kan forstås. Du får i løpet av episoden mange nyttige tips til hvordan du kan gjøre en retorisk analyse. Retorikk handler ikke bare om store taler – det handler om hvordan vi påvirker hverandre hver eneste dag. I episoden får du høre hvordan retorikk brukes både av verdensledere og i små hverdagsøyeblikk, som når man prøver å overbevise partneren sin om hva man skal ha til middag.

I denne episoden får programleder Ivar Brakstad besøk av Lars Johannessen, professor ved OsloMET, til en samtale om roller. Samtalen tar utgangspunkt i boken Hvordan bruke teori, og episoden er en del av en serie på ni episoder. Hva er egentlig en rolle – og hvordan preger rollene vi tar, hvem vi er og hvordan vi handler? Sammen utforsker de hvordan roller fungerer i ulike situasjoner, og du får mange gode tips til hvordan du kan gjøre en rolleanalyse i ditt eget forskningsarbeid. De snakker blant annet om farsrollen, og hvordan den har forandret seg over tid – og om følelsen av å stå i en rolle uten helt å vite hva som forventes av deg.   Link til bok: Hvordan bruke teori?

I denne episoden får programleder Ivar Brakstad besøk av Lars Johannessen, professor ved OsloMET, til en samtale om semiotikk. Samtalen tar utgangspunkt i boken Hvordan bruke teori, og episoden er en del av en serie på ni episoder. Sammen utforsker de hva semiotikk er, og hvordan tegn, symboler og visuelle uttrykk skaper mening. Du får også nyttige tips til hvordan du kan gjennomføre en semiotisk analyse – enten du ser på en reklameplakat, en kampanjevideo eller innholdet til en influenser. De diskuterer hvordan slike uttrykk ikke bare formidler budskap, men også utøver makt og påvirker hvordan vi tenker, føler og handler. Dette gjør semiotisk analyse til et kraftfullt verktøy for deg som er student og ønsker å undersøke hvordan mening blir skapt. Link til bok: Hvordan bruke teori?

I denne episoden får programleder Ivar Brakstad besøk av Lars Johannessen, professor ved OsloMET, til en samtale om tematisk analyse. Samtalen tar utgangspunkt i boken Hvordan bruke teori, og episoden er en del av en serie på ni episoder. Sammen utforsker de hva tematisk analyse er, og hvordan denne metoden kan gi struktur og retning i forskningsarbeidet ditt. Du får praktiske tips til hvordan du koder, lager gode kategorier – og unngår vanlige fallgruver underveis. De snakker også om hvorfor rapporteringsfasen er mer enn bare en avslutning – det er en mulighet for tilbakemelding og justering som kan løfte arbeidet ditt til et nytt nivå. Jobber du med en bachelor- eller masteroppgave, er dette en episode du ikke vil gå glipp av! Link til bok: Hvordan bruke teori?  

I denne første episoden får programleder Ivar Brakstad besøk av Erik Børve Rasmussen, professor ved OsloMET, til en samtale om teori og analyse. Samtalen tar utgangspunkt i boken Hvordan bruke teori, og markerer starten på en serie på ni episoder. Sammen utforsker de hva teori og analyse egentlig er, og hvordan dette kan brukes til å besvare et forskningsspørsmål. Du får også konkrete tips som kan være nyttige i ditt eget arbeid – spesielt hvis du skal i gang med en bachelor- eller masteroppgave. I episoden får du blant annet et eksempel på hvordan teori kan brukes til å forstå diagnoser. Link til bok: Hvordan bruke teori?    

I denne episoden får programleder Ivar Brakstad besøk av Tore Rafoss, sosiolog og forsker ved KIFO, til en samtale om kategorier. Samtalen tar utgangspunkt i boken Hvordan bruke teori, og episoden er en del av en serie på ni episoder. Sammen utforsker de hva kategorier er, og hvordan man kan gjennomføre en kategorianalyse. De diskuterer hvordan bestemte kategorier – som for eksempel innvandrere – ofte videreføres til neste generasjon, til tross for at begreper som andregenerasjonsinnvandrer ikke er treffende eller presise. Episoden tar også for seg hvordan kategorier ikke bare former virkeligheten, men også kan utfordres – og hvordan noe tilsynelatende uskyldig, som et nebbdyr, en gang skapte krise i et etablert kategorisystem. I tilegg får man nyttige tips for å komme i gang med en kategorianalyse.   Link til bok: Hvordan bruke teori?

I denne tankevekkende episoden får vi besøk av Rune Østgård og Tarje Skarbøe – to sterke stemmer i samtalen om frihet, samfunn og fremtid. Sammen dykker vi ned i et tema som angår oss alle: fungerer egentlig skolesystemet slik det burde? Og hvorfor ser vi en tydelig nedgang i livskvalitet og lykke blant unge menn, særlig sammenlignet med tidligere generasjoner?Samtalen beveger seg fra dype analyser av dagens utdanningsmodell til bredere refleksjoner om samfunnsstrukturer, psykisk helse og hva som egentlig gir mening i livet for unge i dag. Rune og Tarje deler skarpe observasjoner, personlige innsikter og forslag til hvordan vi kan skape et samfunn der flere – spesielt unge menn – får muligheten til å blomstre.Les mer om Runes nye bok "Arrow of Truth - en unik bok om Bitcoin"⁦https://undoqo.com/pages/arrow-of-truth⁩Dette er en episode som utfordrer etablerte sannheter og inviterer til å tenke nytt. Er det på tide med et skolesystem som er mer i tråd med menneskets natur og frihet?Takk for at du lytter til Impressions Podcast! Har du forslag til gjester vi kan invitere? Send oss en melding på sosiale medier:Instagram: instagram.com/impressionspodTikTok: tiktok.com/@impressionspod Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Når teknologi skal give mening – ikke bare være smart Hvordan sikrer vi, at ny teknologi i sundhedsvæsenet faktisk gør en forskel – i stedet for at blive endnu et device, der samler støv i et skab? I denne episode taler Line Gade med Mads Koch Hansen – direktør i Medicoindustrien og tidligere læge, formand for Lægeforeningen og sygehusdirektør. Samtalen kredser om teknologiens rolle i sundhedsvæsenet – og om de faldgruber, ledelsesopgaver og kommunikationsudfordringer, der følger med implementeringen af nye løsninger. Vi kommer omkring: Hvordan teknologi kan understøtte – og forstyrre – arbejdsgange Hvorfor forandringskommunikation og ledelse er afgørende for succes AI, wearables og dokumentation i fremtidens sundhedsvæsen Værdibaserede indkøb – vision eller virkelighed? Bæredygtighed, dataetik og innovation i praksis Fremtidens sundhedsvæsen: Fra hospitalsbaseret til hjemmetæt behandling “Det er organiseret spild, at vi gør folk syge i en grad, vi ikke kan gøre dem raske,” siger Mads – og peger på livsstil, forebyggelse og strukturelle udfordringer som nogle af de helt store knaster i sundhedsvæsenet. Vært: Line Gade Produceret af: Sundhedskommunikation.com Mix og master: Lærke Sødring Nielsen  

Vandet kommer. Tørken kommer. Men hvornår og hvor? Dagens episode handler om hvad klimaet byder os i fremtiden, og hvordan vi bedst håndterer det. Jeg taler om fremtidens klimascenarier med seniorforsker og forfatter Hans Sanderson fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Samtalen fokuserer også på konsekvenserne - for de er store og især for de virksomheder, der ikke kan eller vil vende fremtidens risici til muligheder. Hans Sanderson har omfattende erfaring inden for klimatilpasning samt håndtering af klimarisici, og har rådgivet virksomheder og internationale organisationer om disse temaer i mange år. Episoden handler om hvad der er på vej baseret på hvad videnskaben fortæller os. Du kan høre om: • At klimaforandringerne er den største trussel for folkesundheden på planeten i dag ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) – et problem, der kun vil stige. • Forskellen på fysiske risici og de såkaldte omstillingsrisici (transitional risks) • Hvorfor klimaforandringerne både kan være en trussel mod SMV'erne men også en fordel, hvis de formår at håndtere dem rigtigt • Hvordan virksomheder, der ikke formår at vende risici til muligheder, vil blive straffet af deres kunder, af deres bank og af deres investorer • Hvorfor virksomhederne skal vide hvad det koster dem i CO2 at tjene en krone Nævnt i episoden: • DTU-rapport for KL og Klimaalliancen om fremtidens stormfloder i Danmark: Stormfloder kan koste Danmark over 200 milliarder kroner – ny rapport kalder på akut handling • Rapport fra EU's Miljøagentur om klimascenarier: Executive summary - European Climate Risk Assessment.pdf • EU's klimaservice (climate services): https://climate-adapt.eea.europa.eu/en/knowledge/adaptation-information/climate-services/ • Deloittes undersøgelse om CSRD-rapportering blandt danske C25 virksomheder: https://media.licdn.com/dms/document/media/v2/D4D1FAQGxwwPQjNeJXA/feedshare-document-pdf-analyzed/B4DZZs4ma.GgAY-/0/1745583516100?e=1747267200&v=beta&t=BdXZl4nVWdsjdoprKRjP4JpUG5tYnMPxggtg8eGMzZ4 • GHG-protokollen: https://lex.dk/GHG-protokollen • Miljømæssige tipping point Atlantic Meridional Overturning Circulation (AMOC) https://www.planetaryhealthcheck.org/tipping-points Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Hvad får os egentlig til at tage initiativ, yde en ekstra indsats og gå på arbejde med energi og glæde? Svaret er motivation og derfor dykker vi ned i netop dét emne i denne episode af TACK TALKS. Seniorkonsulent Thomas Hvid Jakobsen deler sine erfaringer og perspektiver på motivation – både som psykologisk fænomen og praktisk ledelsesdisciplin. Samtalen kredser om forskellen mellem indre og ydre motivation, selvbestemmelsesteori og hvordan du som leder kan styrke motivationen i dit team.

Hvordan få til fremtidsrettet innovasjon når vi vet mindre om morgendagen enn noen gang?Lytt til samtalen mellom: Karianne Tung, Digitaliserings- og forvaltningsminister (Ap) Yngvar Ugland, leder, NewTechLab DNB, styremedlem, Polyteknisk Forening og forfatter av «Moonshots-metoden» Sophia Adampour, medlem, ODA Advisory Board og gründer, Web3 Strategist Silje Føyen, partner, Storygap og co-pilot/ghostwriter av boken «Moonshots-metoden» Silje Sandmæl, grunnlegger og daglig leder, Sunn Økonomi Birger Steen, daglig leder, NORSAR og valgkomitémedlem, Polyteknisk Forening Mette Vågnes Eriksen, generalsekretær, Polyteknisk Forening I denne episoden hører du samtalen fra lanseringen av Moonshots-metoden – magisk medisin mot myopi. Du får du høre en tankevekkende samtale om hvordan ledere og organisasjoner kan navigere i usikre tider. Samtalen dykker ned i hvordan langsiktig tenkning, teknologiforståelse og innovasjon kan forenes – og hvorfor det er viktig å se forbi kvartalsresultatene. Du lærer hvordan moonshots-metodikken kan brukes for å tenke stort, handle modig og sikre relevans i en verden i konstant endring. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det menneskelige habitat er BYLYDs serie på tre samtaler med nogle af Danmarks førende eksperter indenfor menneskelig arkitektur og design. Serien er tilrettelagt af Niels Bjørn, der gennemførte samtalerne i forbindelse med udarbejdelsen af hans bog Det menneskelige habitat - Hvordan arkitektur hindrer stress, ensomhed & eksklusion samt styrker tryghed, tilknytning & sundhed. Samtalen her er med Camilla Ryhl, der allerede som ung arkitektstuderende stødte på, at der manglede viden om, hvad god arkitektur er for mennesker med funktionsnedsættelser. Fordi vi som mennesker har forskellige kroppe, kræves der noget særligt at de fysiske omgivelser for at kunne tilgodese alles behov. Camilla Ryhls beslutning om at gøre universelt design til hendes arbejdsfelt førte hende ud på en forskningsrute, som først bragte hende til USA i en årrække og siden til Norge som professor. I mange år var Camilla Ryhl den eneste dansker, der arbejdede indenfor feltet, og hun er stadig i dag Danmarks førende ekspert. I 2024 udgav hun bogen Universal Design in Architecture, og hun er i dag forskningsdirektør i Bevica fonden, som arbejder for at bedre forholdene for mennesker med funktionsnedsættelser. I samtalen her får vi historien om Camilla Ryhls arbejde, erkendelser og det holistiske og komplekse menneskesyn, hun brænder for at få udbredt indenfor design og arkitektur.

Den myndige lærer I den seneste tid har debatten om lærerens autoritet fyldt meget. Skal læreren have mere autoritet – og hvad vil det overhovedet sige? I denne episode vender vi blikket mod et beslægtet begreb, der måske kan åbne for nye perspektiver i debatten. Det handler om begrebet ”myndighed”. Vi taler med Jørn Bjerre med afsæt i hans bog Myndighed – undervisningens fundament, hvor han argumenterer for, at myndighed ikke blot handler om kontrol eller magt, men om evnen til at skabe en undervisningssituation, som eleverne retter sig ind efter og giver sig hen til. Ifølge Bjerre er myndighed en forudsætning for, at undervisning kan finde sted – og han peger på nogle almene træk ved myndighed- Samtalen handler om, hvordan man som underviser kan udvikle myndighed gennem faglig tyngde, autenticitet og tilstedeværelse, og hvordan det adskiller sig fra den mere klassiske forståelse af autoritet. Vi håber, at podcasten kan være afsæt for nye samtaler om undervisningens grundlag – både på læreruddannelsen og i praksis – og at både nye og erfarne undervisere får lyst til at tænke over, hvad myndighed betyder i deres egen undervisning. Podcasten er udgivet med støtte fra Lån&Spar

Hvordan har forfattere med ulike språk og ståsted kommet sammen og skrevet flerstemt dramatikk? Samme dag som urpremieren på «Asylet ved verdens ende» møtte publikum Kollektiv Norden på Lille DNS. Fem forfattere med ulike språk, kunstnerskap, verdenssyn og identitetsmarkører står bak den nye forestillingen, der bl.a. Bjørn Wilberg Andersen og Stine Robin fra DNS medvirker. «Asylet ved verdens ende» er et bestillingsverk av Cornerstone, der de fem har jobbet med mål om å skape en møteplass for språklige og menneskelige erfaringer der virkeligheten ikke tilhører én, men mange. Et sted som ikke er basert på en homogen erfaringshorisont, men der språk møter motspråk. Der tekster basert på kollisjoner, brudd og flerstemmighet hører like naturlig hjemme som tekster basert på gjenkjennelse og delt erfaring. Velkommen til samtale med Kollektiv Norden: Tale Næss (NO), Jonas Eika (DK), Fatemeh Ekhtesari (IR/NO) og Henning Bergsvåg (NO). Samtalen ledes av Idun Vik. Timimie Gassko Märak (Sápmi) er den femte forfatteren, men ikke tilstede under samtalen.

Er Tom Cruise stadig verdens mest dedikerede actionstjerne?Jacob Ege Hinchely og Rikke Collin anmelder gyserkomedien Heart Eyes og den nyeste Mission: Impossible-film, The Final Reckoning.Heart Eyes, instrueret af Josh Ruben (Scare Me, Werewolves Within), er et satirisk og romantisk gysereksperiment, hvor kærlighed og vold flettes sammen under et mordrigt Valentinsdag-mareridt. Filmen forsøger at tale ind i moderne datingkultur og social medie-æstetik, men balancerer mellem satire og slasher uden altid at lande sikkert.Mission: Impossible – The Final Reckoning markerer første del af afslutningen på Ethan Hunts historie og er instrueret af Christopher McQuarrie (Fallout, Top Gun: Maverick). Med temaer om kunstig intelligens og globale trusler, føjer filmen sig ind i rækken af storslåede og stædigt praktiske actionfilm med Tom Cruise i front – en stjerne, der igen og igen presser sig selv til det yderste for genrens skyld.Samtalen glider også over i en diskussion om AI's voksende rolle – både i fiktion og i virkeligheden – og hvilken virkning det allerede har på os som mennesker.Derudover deler de deres anbefalinger og gennemgår de vigtigste nyheder fra filmverdenen.Tusind tak fordi du lytter med.

Bent Meier Sørensen er opvokset i et præstehjem, men kom så på universitetet og blev professor. Undervejs mistede han fornemmelsen for, hvem han var og gav sig ligesom alle de andre til at kritisere den overleverede kultur uden at sætte noget andet i stedet. Nu betaler han tilbage med en både lærd og underholdende bog om sine egne fejltagelser og eliternes grænseløse normer.   Dagens gæst er Bent Meier Sørensen, ph.d. og professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Han blev i 2016 kritiseret for at forestå afsyngelsen af højskolesangbogens "Den danske sang er en ung, blond pige" forud for et møde med undervisere og studerende. Det skabte offentlig virak, da en kvindelig underviser med anden etnisk baggrund følte sig krænket, hvorefter CBS' vice-institutleder undskyldte. Nu kommer så svaret i form af et langt og indgående essay om europæiske kulturhistorie med titlen "De grænseløse - hvorfor den europæiske civilisation tabte sin modstandskraft, og hvordan vi genvinder den", som er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag. I denne samtale reflekterer bogens forfatter over, hvordan den vestlige civilisation kan siges at være i opløsning og befinder sig i et et slags ingenmandsland, præget af såvel digitalisering, afkristning og manglende tro på gamle sandheder. En udvikling, der har ført europæerne ud i tiltagende tomhed. Samtalen spænder fra Paulus over Nietzsche og Foucault til sangskrivere som Kim Larsen og Thomas Helmig. Særligt Helmig er ifølge professoren budbringer af en vigtig profeti. Spørgsmålet er blot, om vi tør tro på den.

I dagens episode diskuterer vi modig lederskap, både i krisesituasjoner og i roligere tider. Vi har med oss Lindis Hurum, generalsekretær i Leger Uten Grenser, og Sjur Gaaseide, CEO i Deloitte Norge. Lindis deler sine erfaringer fra feltarbeid i krig, konflikt og naturkatastrofer, mens Sjur gir innsikt i ledelse innenfor næringslivet og deler erfaringer fra krisehåndtering under pandemitiden. Lindis og Sjur gir oss verdifulle perspektiver på hva modig lederskap innebærer. Hun fremhever viktigheten av å være komfortabel med usikkerhet og å ta beslutninger selv når man ikke har alle svarene. Sjur understreker betydningen av å skape endring og å være åpen om det man ikke vet. Begge er enige om at modig lederskap krever en balanse mellom hode og hjerte, og at det er avgjørende å være sårbar og ærlig. Samtalen er ledet av Julie McCarthy og Danat Tekie. Lytt til episoden for å hente inspirasjon og lærdom om modig lederskap.  

Hva synes toppledere vi burde snakke mer om – og hvorfor det? Hva driver dem og hva mener de må til for å lykkes på sine områder? Hva gjør de selv? Lytt til samtalen mellom: Odd Arild Grefstad, konsernsjef, Storebrand ASAMette Vågnes Eriksen, generalsekretær, Polyteknisk Forening Hvordan henger pensjon, bærekraft og innenforskap i arbeidslivet sammen?I denne episoden møter du Odd Arild Grefstad, konsernsjef i Storebrand, i en samtale om ansvar, muligheter og fremtid. Du får innsikt i hva som driver en toppleder som forvalter pensjonen til over en tredjedel av Norges befolkning – og hvordan han tenker rundt ansvar i arbeidslivet, feiltrinn og læring.Samtalen utforsker hvordan vi kan skape flere på- og avkjøringsfiler til arbeidslivet, hva som skal til for å inkludere flere – og hva dette betyr i praksis for næringslivet. Du får et ærlig innblikk i ledelse, verdier og hva som kreves for å lykkes – både som selskap og som samfunn. Kanskje blir du inspirert av mottoet om å skape en fremtid vi gleder oss til?Notis: *når Odd Arild sier at Storebrand er "stadig vekk kåret til en av verdens 10 mest bærekraftige selskaper" så sikter han til at Storebrand flere ganger er inkludert i Dow Jones Sustainability Index (DJSI) som innlemmer de 10% mest bærekraftige selskapene på verdensbasis innenfor ulike bransjer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Yasmin Kazemi er studerende og privat børnepasser, da hun under corona-pandemien møder kok og restauratør Bo Bech. Forholdet udvikler sig hurtigt, og da Yasmin beslutter sig for at sænke paraderne, giver hun sit ja til kærligheden og til rejsen mod at blive forældre. I denne samtale fortæller Yasmin om et roligt og håbefuldt fertilitetsforløb og om glæden ved at skulle føde. Vi hører også om overgangen fra fødselsrus og oxytocin efter en fantastisk fødsel til virkeligheden med en andengradsbristning og de fysiske efterdønninger, der følger. Samtalen kredser om det at give sig hen og om troen på, at vi nogle gange må sænke farten, hvis begge parter i et forældreskab skal kunne følges ad.

Opptak fra 30. april 2025Foto: Agnete BrunSpuria: "En roman om tid, hemmeligheter og folkesnakkets tyranni."Kristin er blitt 87 år, og det er ikke tid igjen til å skamme seg, nei, ikke til å nøle heller. Da ektemannen gjennom mer enn 60 år endelig dør, må hun finne det barnet hun ga bort til adopsjon. For å spore opp den lille gutten hun fødte da hun bare var 16 år, blir hun nødt til å fortelle det hun aldri har delt med noen. Hvorfor måtte hun gi barnet fra seg? Og hvordan har det preget hennes liv? På barnesengene på fødeavdelingene sto det til langt utpå 1970-tallet, en V for viv om mor var en gift kvinne. Om mor var ugift, sto det skrevet en S for Spuria, som betyr falsk eller uekte. Mor og barn var merket fra første stund.30.april kan du høre forfatter Johan B. Mjønes fortelle om romanen "Spuria" (Aschehoug 2025) på Drammensbiblioteket. Samtalen ledes av litteraturformidler Pernille Høegh.Johan B. Mjønes debuterte med romanen Terminalhastighet i 2009. Mjønes har utgitt en rekke romaner, ungdomsromaner og barnebøker, blant annet seriene om Leif og Paul, og Lukas. I 2018 ga han ut den kritikerroste romanen Heim. For denne mottok han Mads Wiel Nygaards legat. i 2023 kom sakprosaboken Kampen. Argentina-England, Falklandskrigen og Guds hånd. Våren 2025 er han aktuell med romanen Spuria. 

I denne episode af "Få det til at ske – adfærdsledelse på lyd" får lytteren et indblik i, hvordan forandringer faktisk bliver til virkelighed – både i organisationer og hos den enkelte. Samtalen mellem vært Henrik Dresbøll og forfatteren Henrik Ørholst, aktuel med bogen "Absolut Forandring", giver konkrete svar på, hvorfor forandringer ofte mislykkes, og hvad man kan gøre for at lykkes med dem.Lyt med og lær mere om:Praktiske indsigter i forandringsledelse: Lytteren får konkrete eksempler på, hvorfor forandringer er svære at gennemføre, og hvordan forskellige interessenter - ledelse, medarbejdere og eksterne aktører - kan have modstridende interesser, der spænder ben for processen. Episoden forklarer, hvorfor det er afgørende at håndtere disse forskelle aktivt og skabe forståelse på tværs.Nedbrydning af myter og modeller: Ørholst gennemgår forskellige forandringsmodeller og understreger, at virkeligheden sjældent følger lærebøgerne. Lytteren får derfor et realistisk billede af, hvordan man bør tilpasse teori til praksis og inddrage dem, der skal leve med forandringen, i stedet for at diktere løsninger oppefra.Værktøjer og metoder: Episoden giver lytteren værktøjer til at skelne mellem forskellige typer af forandringer - fra radikale transformationer til små, inkrementelle forbedringer - og viser, hvorfor det ofte er de små skridt, der skaber de største resultater. Der sættes fokus på eksperimenter, mikrohandlinger og adfærdsdesign som nøgler til at få strategier til at leve i hverdagen.Kommunikation og ejerskab: Lytteren lærer, at succesfuld forandring kræver kommunikation, der rammer både hjernen og hjertet. Det handler om at skabe ejerskab og følgeskab på alle niveauer i organisationen, og om at fejre milepæle undervejs for at holde motivationen oppe.Konkrete råd og erfaringer: Gennem cases fra bl.a. Netto, Vestas og APM får lytteren indblik i, hvordan ledere og medarbejdere sammen kan skabe varig forandring. Ørholst deler også sin "få-det-til-at-ske-liste", som opsummerer de vigtigste greb: involvering af interessenter, tydelig kommunikation, fejring af succeser, plads til fejl og at ledelsen går forrest som rollemodeller.Som lytter får du ikke bare teoretisk viden, men brugbare råd og konkrete værktøjer til at omsætte gode intentioner til handling – og til at navigere i forandringer, så de faktisk lykkes i praksis.

Denne optagelse er fra arkivet. Med det dramatiske farvel til Lars Fruergaard Jørgensen har Novo Nordisk Fonden demonstreret hvem, der bestemmer i Novo Nordisk. Magten ligger hos fonden og især hos fondens bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen. Niels Lunde talte med Lars Rebien Sørensen sidste år her i podcasten, og set i lyset af de seneste dages begivenheder genudgiver vi optagelsen. Samtalen handler om den voldsomme vækst i Novo Nordisk, men også om hvordan at Lars Rebien Sørensen tænker som formand for majoritetsaktionæren Novo Nordisk Fonden. 02.17: Allerførst: Er væksten kommet bag på ham? 07.35: Fondens rolle i samfundet. 13.40: Fondens udøvelse af sit ejerskab. 22.40: Fondens kompetencer. 28.28: Risiciene: Magtfuldkommenhed. 35.50: Risiciene: Sårbarhed. 40.14: Risiciene: Mere om sårbarhed. Sendt første gang 9. maj 2024. Producer: Peter-Emil Witt. Få Niels Lundes nyhedsbrev: Tilmelding på borsen.dk/nyhedsbreve.

Nyheter och fördjupning från Sverige och världen. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play.

Nyheter och fördjupning från Sverige och världen. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play.

I episode 7 av Overskudd snakker gründer, forfatter og foredragsholder Siri Abrahamsen og Sara Lossius blant annet om hva overskudd er i ulike deler av livet, om at tid er et valg, om å gi, om å verne sitt eget overskudd, grensesetting og hvor viktig de nære relasjonene er for oss. Samtalen berører også selvutvikling i en travel hverdag og hvorfor det er avgjørende å bygge ekte forbindelser.Temaer er ogsåÅ endre forventninger og hva overskudd er utfra ulike faser av livet Mikrorrelasjoner – de små møtene – gir stor verdi i hverdagen.Et godt hjemmemiljø styrker relasjonene våre.Selvutvikling krever både tid og prioritering.Vi må sette grenser for å beskytte overskuddet vårtUenighet i relasjoner kan være sunt og utviklende.Når vi bygger relasjoner i hverdagen, føler vi mer tilhørighet.Å sette pris på de små tingene gir mer positivt fokus.Overskudd: en enkel guide til bedre livsbalanse, mindre stress og mer kontrollSara på Instagram Sara på LinkedInBook Sara for foredrag her: sara@saralossius.noFå gratis smakeprøve på Overskudd herGleding på InstagramSiri Abrahamsen på Instagram Nettsiden til Siri Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Agnes Moxnes er en norsk journalist og programleder som har vært ansatt i NRK i 35 år. Agnes var NRKs kulturkommentator fra 2011 - 2021, og har ledet programmer som Kulturbeitet og Kulturnytt.  I denne episoden snakker Agnes og Alexander om kulturbygg av nasjonal interesse og hvordan de har blitt til, i lys av LPO sitt forslag til utvidelse av Nationaltheatret. Samtalen tar utgangspunkt i et foredrag Agnes har gitt ved flere anledninger, og handler om Munchmuseet, Nasjonalmuseet og Kunstsiloen.  Takk for at du hører på Byggekunst! Følg oss gjerne på Instagram, og send oss gjerne en mail til atr@lpo.no  

P1:s veckomagasin om Sverige och världen politik, trender och analyser. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. I första timmen:Efter en vecka med flera tullbesked har både marknaden och siffrorna stelnat för helgen. EU har dragit tillbaka sitt svar på amerikanska tullar, medan Kina och USA har eskalerat sina tullkvoter till tresiffriga nivåer. Hör korrespondenterna Andreas Liljeheden och Moa Kärnstrand, Bryssel respektive Peking.I och med tullarna så är handelskriget mellan världens två största ekonomier, Kina och USA, ett faktum. Så hur påverkas resten av världen av det, både ekonomiskt och säkerhetsmässigt? Hör nationalekonomen Rikard Forslid och säkerhetspolitiska analytikern Katarina Engberg.Samtidigt som president Donald Trump infört tullarna har han också genomfört omfattande förändringar som påverkar de amerikanska universiteten, och eventuellt deras federala stöd. Det har lett till diskussioner om akademisk frihet, och nu vill Handelshögskolans rektor att Sverige agerar för att få hit de skarpaste hjärnorna. Reportage av Klara von Gegerfeldt.Krönika av Amat Levin.Panelen med Heidi Avellan, Sydsvenskan och Helsingborgs Dagblad, Tove Lifvendahl, Svenska Dagbladet och Anders Lindberg, Aftonbladet.I andra timmen:Tre veckor efter att han fick en Oscarsstatyett för dokumentären ”No other land” som skildrar våldet på Västbanken så överfölls Hamdan Ballal i sitt hem. Love Lyssarides har träffat honom.Under lördagen kom representanter från Iran och USA till Oman för att inleda förhandlingar om det tidigare avskaffade kärnenergiavtalet. Samtalen har beskrivits som positiva, men hur långt verkar de ha kommit? Hör fristående mellanösternexperten Alexander Atarodi.När gängen rekryterar unga så visar forskning att de riktar in sig på de som befinner sig ute och inte har någonstans att vara. Kristin Holmberg har träffat de i Göteborg som gör allt för att ungdomarna ska ha någonstans att vara, även efter skolans slut.”Nya minnen” heter utställningen på Nationalmuseum där Ernst Billgren bland annat omtolkat den så välkända tavlan Karl den XII:s likfärd av Gustaf Cederström. Programledaren Jesper Lindau har sett utställningen och intervjuar Ernst Billgren om det kanske lite ovanligare greppet.Ecuador har på kort tid blivit Latinamerikas våldsammaste land. Särskilt svår är situationen i hamnstaden Guayaquil där gängen tagit över hela stadsdelar. I området Socio Vivienda har 260 personer skjutits ihjäl sedan i januari. Sveriges Radios Latinamerikakorrespondent Lotten Collin följde med polisen i Socio Vivienda under två dagar för att skildra våldets orsaker och konsekvenser. Hon mötte rädsla - men också hopp.Kåseri av Mark Levengood.Programledare: Jesper LindauProducent: Gustav FranzénTekniker: Fabian Begnert

I denne episoden av i loopen diskuterer vi den fascinerende sammenhengen mellom kunst og ledelse. Gjester Marianne Heggelund, fagleder i ledelsesutvikling i DNB, Tone Hansen, direktør ved Munchmuseet, og Børge Hennø, Executive coach & facilitator og leder for Deloitte Greenhouse i Norden, deler sine erfaringer og innsikter om hvordan kunst kan inspirere og påvirke lederskap. Samtalen er ledet av Julia McCarthy, og den utforsker hvordan kunst, nemlig Edward Munchs malerier, kan brukes som et verktøy i lederutviklingsprogrammer, og hvordan det å tolke kunst kan hjelpe ledere med å forstå og navigere komplekse situasjoner. Marianne Heggelund forteller også om hvordan kunstsamlingen i DNBs kontorer skaper emosjoner og diskusjoner blant ansatte og besøkende. Tone Hansen beskriver hvordan Munchmuseet har gått fra å være kunstsentrisk til publikumsentrisk, og hvordan dette har påvirket deres arbeid. Mens Børge Hennø deler sine tanker om hvordan kunstens frihet til å uttrykke seg kan sammenlignes med lederskapets behov for kreativitet og utvikling.  

Hvordan ville et liv uden arbejde se ud? I denne episode af Podcast for Samtidskunst taler Frederik Heidemann med den italienske billedkunstner Danilo Correale om værket Reverie: On the Liberation from Work – en guidet hypnose, der inviterer lytteren til at forestille sig en tilværelse hinsides arbejdets logik. Værket blev vist på Museet for Samtidskunst i 2024 og er nu installeret i museets nye filial i Struer, indrettet med to lyttestole til fordybelse i hypnosens to kapitler. Samtalen kredser om selvhjælp, produktivitet, fritid og den rolle, søvn spiller i det senkapitalistiske samfund. Hvad vil det sige at eje sin egen tid? Og hvordan kan kunst hjælpe os med at gentænke arbejdet som identitetsmarkør? Velkommen til en hypnotisk rejse mod en fremtid uden arbejde. Produceret og redigeret af: Jan Høgh Stricker og Frederik Heidemann fra The Lake Radio. Link til Museet for Samtidskunsts nye filial i samarbejde med Struer Museum: https://samtidskunst.dk/event/filial-for-lydkunst-i-struer/

Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark. Foråret er endelig på vej, og det er tid til at skifte til sommerdæk – både på bilen og cyklen. Continental er igen leverandør til nogle af verdens bedste hold, heriblandt UAE med Tadej Pogacar og Mikkel Bjerg. Uanset om det gælder motorvejen eller bjergene, starter sikkerheden med dækket. Med Continental er du klar til forårets eventyr.  Mandag morgen sidder vi bag mikrofonerne og samler op på Mads Pedersens enmandsekspedition over Flanderns historiske slagmarker i Gent-Wevelgem. Vi dykker ned i hans rekordsejr, mod, råstyrke og den vilde action fra gårsdagens løb. Samtalen krydres med interviews fra Belgien og Frankrig. Mikkel Norsgaard Bjerg (UAE Team Emirates) giver et indblik i orkanens øje i Gent-Wevelgem og ser frem mod Flandern Rundt, hvor Pogacar står klar som kaptajn. Vi tjekker også ind hos Emil Mielke Vinjebo (Uno-X Mobility), der deler sine observationer fra servicevognen i de flamske løb. Interviewet med Emil er optaget, før nyheden om Uno-X's Tour de France-udtagelse blev offentliggjort. Sidst men ikke mindst, så vender vi kort Catalonien Rundt og brygger snakken fra sidste uges flamske endagsløb op til optakten til Flandern Rundt søndag.  Medvirkende: Per Bausager og Anders Mielke Interviews: Mikkel Norsgaard Bjerg (UAE Team Emirates) & Emil Mielke Vinjebo (Uno-X Mobility)

Nyheter och fördjupning från Sverige och världen. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play.

I ugens Europa-podcast får du et sammenklip af to interviews om Europas fremtid, som EU-redaktør Rikke Albrechtsen vil føre dig igennem. Det ene interview er med Tysklands ambassadør i Danmark, Pascal Hector, og blev optaget lige før det tyske valg til Forbundsdagen den 23. februar. Her interviewer Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, ambassadøren om blandt andet den amerikanske indflydelse på valget og EU's rolle i en ny verdensorden. Samtalen fandt sted den 18. februar, kort efter at Mette Frederiksen havde holdt krisemøde med andre europæiske ledere i Élyséepalæet i Paris, og lige efter at amerikanske diplomater for første gang havde haft samtaler med russiske diplomater i Riyadh, Saudi-Arabien. Det andet interview er fra en debat på Københavns Universitet, hvor Jakob Nielsen taler med de tidligere forsvarsministre fra Danmark og Ukraine, Morten Bødskov og Oleksij Reznikov. De diskuterer Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022, Trumps indflydelse på verdensordenen og spørgsmålet om Europas sikkerhed. Skal forsvaret af Europa håndteres af NATO, eller bør det ske i EU-regi? Her er der ikke helt enighed.Vært: Rikke Albrechtsen, EU-redaktør på Altinget Interviews: Jakob Nielsen, Altingets chefredaktør Gæster: Pascal Hector, Tysklands ambassadør i Danmark, Morten Bødskov og Oleksij Reznikov, tidligere forsvarsministre i Danmark og Ukraine Producere: Mads Outzen, podcastredaktør på Altinget, og Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.