Podcasts about samtalen

Esben og Jakob har inviteret lytterne til middag og live-interview med Socialdemokratiets Kaare Dybvad Bek. Samtalen kredser om, hvorfor Socialdemokratiet har brug for, at Kaare Dybvad, Mattias Tesfaye, Rasmus Stoklund og Frederik Vad nytænker partiets projekt. Om fokus på udlændingepolitikken fortrænger klassiske emner som velfærd- og fordelingspolitik – og hvordan partiet egentlig forholder sig til dilemmaet mellem reformer og udenlandsk arbejdskraft. Gæst: Kaare Dybvad Bek, Folketingsmedlem (S), fhv. beskæftigelsesministerVærter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducere: Jakob Kryger, videoproducer og Kristian Slee Vestergaard, podcastassistentShownotesKaare Dybvad Beks tre boganbefalinger: George Orwells Kammerat Napoleon Karl Ove Knausgaards Min Kamp Lena Anderssons Sveas Søn #dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

NOPA arrangerte også i år debatt under Arendalsuka. Temaet var «Gir DSM-direktivet mer makt til opphaverne, eller det motsatte?». Debatten ble strømmet, og opptak kan sees på NOPAs nettsider.Samtalen tok for seg den forestående implementeringen avDSM-direktivet i norsk lov, og hvilke konsekvenser dette kan få for opphavere imøte med globale teknologiselskaper, kunstig intelligens og utviklingen avopphavsretten.Medvirkende:• Torgny Amdam, styreleder i NOPA (ordstyrer)• Bente Estil (Ap), leder av familie- og kulturkomiteen• Mirell Høyer Berntsen (SV), medlem av familie- ogkulturkomiteen• Hildegunn Marie Tønnesen Seip (MDG), bystyremedlem iKristiansand• Hans Marius Graasvold, advokat i Advokatene Graasvold ogStenvaag AS Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

KI gir oss raske svar, større kapasitet og hjelp til stadig flere oppgaver. Men hva skjer når verktøyet også begynner å forme tålmodigheten, bibellesningen og selve måten vi søker Gud på? Spørsmålet er ikke bare hva kunstig intelligens kan gjøre, men hva bruken gjør med oss.Vi går fra evangeliespredning og skaperforvaltning til Babel, eksistensiell risiko og den nære kampen om oppmerksomheten. Samtalen avviser både teknologisk panikk og naiv begeistring, men ender med en ubehagelig, foreløpig erkjennelse: Teologien må få forme bruken før KI rekker å forme teologien vår. Ingen enkel konklusjon presses frem. Dette krever mer fakta og ærlig selvransakelse.Kontakt oss på post@kulturkrigen.no.

Må vi egentlig ha bankene i fremtiden?I denne episoden møter Tarjei Alvær Heggernes finans- og teknologiavslører Lasse Meholm til en samtale om hvordan banksektoren forandrer seg. Meholm har en omfattende bakgrunn fra blant annet PwC, DNB, Nordea, EY og Norges Bank, hvor han jobbet med prosjektet for digitale sentralbankpenger. Sammen utfordrer de premisset fra Meholms kapittel «Trenger vi bankene?», og ser på hvorfor endringene har tatt lengre tid enn antatt – samt hva som ligger rett rundt hjørnet.Sentrale temaer i episodenHvorfor trenger vi bankfunksjoner, men kanskje ikke «banker»?Diskusjon rundt Bill Gates' uttalelse om at vi trenger banktjenester (innskudd, lån og betalinger), men ikke nødvendigvis tradisjonelle banker. Meholm forklarer hvorfor Open Banking og Big Tech-trusler har tatt lengre tid i Skandinavia, men hvordan aktører som Klarna likevel utfordrer verdikjeden.Forskjellen på kontopenger, krypto og Digitale Sentralbankpenger (DSP):En pedagogisk gjennomgang av hvordan dagens pengesystem fungerer sammenlignet med krypto, stablecoins og sentralbankenes egne digitale valutaer. Meholm deler erfaringer fra testingen i Norges Bank, der grensekryssende betalinger ble gjennomført på under to sekunder.Strategiske blindsoner i styrerommet:Hvorfor alderssammensetning og manglende teknologikompetanse i bankstyrer kan skape risikofaktorer i møte med teknologidrevne utfordrere. Meholm understreker viktigheten av lekenhet, utprøving og sterk teknologirepresentasjon på ledelsesnivå.Den største trusselen nå: Tokenisering og DeFi:En advarsel om hvordan nye initiativ innen stablecoins og desentralisert finans (DeFi) skaper et parallelt lån- og innskuddsmarked helt utenom det etablerte bankvesenet.Denne episoden ble spilt inn i forbindelse med BI-kurset Digital transformasjon i finansnæringen. Samtalen er åpent publisert etter avtale med samtalepartner, BI Norwegian Business School, og samarbeidspartnerne Finansforbundet, SpareBank 1 og Finans Norge.Omtalen av episoden er generert av Gemini. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

⚠️ Innholdsadvarsel: Denne episoden inneholder beskrivelser av vold, seksuelle overgrep, grooming, selvmord og et mulig drap. Temaene kan oppleves belastende. Hva skjer når de som skal beskytte barna, i stedet utnytter dem – og likevel kan fortsette å jobbe med sårbare ungdommer? I denne episoden møter du Tanya Nysveen, som forteller sin sterke historie som ungdom under barnevernets omsorg. Med bakgrunn som sykepleier og dokumentarfilmregissør reflekterer hun både over sine egne opplevelser og over hvordan hjelpeapparatet møter sårbare barn og unge. Vi snakker om hvordan grooming kan foregå på barnevernsinstitusjoner, hvordan ungdom i en sårbar situasjon kan bli manipulert av voksne de er avhengige av – og hvordan ansatte som har begått seksuelle overgrep mot ungdom i enkelte tilfeller har kunnet fortsette å arbeide med barn og unge. Hun forteller også om kampen for å bli trodd når systemet svikter. Samtalen beveger seg videre inn på Shada-saken, og hvorfor Tanya mener hennes egne erfaringer gjør at hun ser annerledes på spørsmål om makt, rettssikkerhet og hvordan sårbare mennesker blir møtt av både hjelpeapparatet og mediene. Samtalen handler også om kompetansen i barnevernet. Tanya stiller spørsmål ved om dagens utdanning i tilstrekkelig grad forbereder ansatte på å gjenkjenne grooming, traumer og komplekse overgrep. Hva skjer når mennesker med ansvar for de mest sårbare barna mangler kunnskapen som trengs for å oppdage eller forebygge alvorlig omsorgssvikt? Vi snakker blant annet om: Grooming og seksuelle overgrep på barnevernsinstitusjoner Hvorfor noen overgripere fortsatt kan arbeide med sårbare ungdommer Hvordan det er å vokse opp i barnevernet Mobbing, utenforskap og psykiske belastninger Selvmord og konsekvensene av traumer Shada-saken og spørsmål om rettssikkerhet Medienes rolle når omstridte saker omtales Hvordan makt og systemsvikt kan ramme dem som trenger hjelp mest En sterk og personlig historie om overlevelse, mot og kampen for å bli hørt. ► Trenger du noen å snakke med?Hvis innholdet i denne episoden vekker vanskelige følelser, kan du kontakte Mental Helse Hjelpetelefonen på 116 123 eller sidetmedord.no. Du er ikke alene. Liker du denne episoden vil du trolig like denne spillelisten: https://www.youtube.com/watch?v=YXnQVAzZ2SU&list=PLKghULiq8GzNzp3FCbXMaddcy6e57ofvZ ► DONASJONER Vipps: Søk opp “Snakk med Silje” eller bruk vippsnummer: 806513 Bitcoin lightning adresse: psykologsilje@bb.no PayPal: NOK: https://www.paypal.com/donate/?hosted_button_id=LZBFC3PKM8ECA Internasjonal bankoverføring: BIC: DNBANOKKXXX IBAN: NO9015068887892 ► KANALER Spotify: https://open.spotify.com/show/3XIJBJlX8FyZkyluivEch7 Apple podkaster: https://podcasts.apple.com/no/podcast/snakk-med-silje/id1684607083 YouTube: https://www.youtube.com/@SnakkMedSilje Substack: https://open.substack.com/pub/psykologsilje ► SOME Instagram: https://www.instagram.com/psykologsilje?igsh=MW84MDE0MWplc2FwbA== TikTok: https://www.tiktok.com/@psykologsilje?_t=8oc3HBC1r4z&_r=1 Facebook: https://www.facebook.com/psykologsilje Twitter: https://x.com/Silje_Schevig LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/silje-schevig-243750101?utm_source=share&utm_campaign=share_via&utm_content=profile&utm_medium= ►REFERANSER Asylleder dømt til ni måneders fengsel: https://www.nrk.no/sorlandet/asylleder-domt-til-ni-maneders-fengsel-1.14105547 Asylleder tiltalt for overgrep: https://www.vg.no/nyheter/i/WL1ePa/asyl-leder-tiltalt-for-overgrep-truet-med-aa-kaste-oss-ut-av-landet Shada-saken i VG: https://www.vg.no/nyheter/i/zO4wvO/alle-sviktet-shada Episoden med Rodgeit Vinsrygg: https://youtu.be/kLyoeEAcLMY?si=QvUxy1v_p8cc4N1o Episoden med Vigdis Bollerud: https://youtu.be/B5XyKMZCoV4?si=oVg8vBb2_yFasALp Episoden med Marius Reikerås: https://youtu.be/Ti_aNQkI_j4?si=NDCGGa3jODaHZ9Bb Episoden med Reikerås og Bollerud: https://youtu.be/GkSadz3Jp-U?si=bhYrV47dPimSlRp_ Episoden med Aage Sivertsen: https://youtu.be/KibW95bQ2fo?si=9NSlaC117iAc0bzh Episoden med journalistene fra VG og Faktisk: https://youtu.be/qFKmQGp4bHY?si=sMfRFCaK5YC0lkZz Spilleliste om barnevern og rettsikkerhet: https://www.youtube.com/watch?v=YXnQVAzZ2SU&list=PLKghULiq8GzNzp3FCbXMaddcy6e57ofvZ See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne udgave af Fjerkræmagasinet skifter Anders og Jesper fokus fra slagtekyllinger til ægproduktion og får besøg af Christian Nielsen fra avlsselskabet Lohmann Denmark. Samtalen tager lytterne med helt tilbage til starten af værdikæden – fra forældredyr og rugeæg til daggamle kyllinger, kønssortering, vaccination og opdræt frem mod den æglæggende høne. Undervejs bliver der sat ord på både hanekyllinger, kråseflint, lysprogrammer, fodringsstrategier og den store betydning, de første 16 uger har for resten af hønens liv. Velkommen til Fjerkræmagasinet, hvor Anders Lau sammen med Jesper Kjærulff Hansen nørder i alt det, der rør sig indenfor fjerkræbranchen. Fjerkræmagasinet udkommer som udgangspunkt den anden onsdag hver måned, og præsenteres i samarbejde med Hornsyld Købmandsgaard. God fornøjelse!

Fra Epstein-avsløringer til USA og Israels krig mot Iran: Vårens begivenheter har satt søkelyset på betydningen av og begrensningene til internasjonalt diplomati og samarbeid.Utenriksminister Espen Barth Eide er en av mange som nå må navigere i ukjent farvann. Gjennom mange års innsats i norsk utenrikspolitikk har han arbeidet for dialog og brobygging mellom ulike land og folk. Nå kan det synes som de etablerte spillereglene er kastet ut vinduet, og små stater som Norge er ekstra sårbare i møte med stormakter som tar seg til rette.Det var ikke vår samtid den nederlandske stjernehistorikeren Geert Mak hadde i tankene da han bestemte seg for å skrive om betydningen av Franklin D. Roosevelts i dag relativt ukjente høyre hånd. Men underveis i skrivingen ble parallellene mellom tiden han beskrev – opptakten til andre verdenskrig, den spanske borgerkrigen og fascismens framvekst – og dagens situasjon stadig tydeligere.I Mellommannen (til norsk ved Guro Dimmen), viser Mak hvordan sosialarbeideren Harry Hopkins, som ble Roosevelts høyre hånd, la grunnlaget for den moderne velferdsstaten, og var sentral i å knytte diplomatiske bånd mellom Europa og USA i en tid preget av fascismens fremvekst. Hva kan historien om Hopkins fortelle oss om betydningen av brobyggere, mellommenn og diplomati – i en tid der den transatlantiske alliansen svekkes av både indre og ytre krefter, og mange av oss har mistet tillit diplomatiets verden?Med bøker som Jan Six og hans mange liv og storverket Europa. En reise gjennom det 20. århundre, har Geert Mak etablert seg som en sentral kronikør innen nyere europeisk og amerikansk historie. Barth Eide har bakgrunn som forsker ved Norsk Utenrikspolitisk Institutt, og fra sentrale stillinger i FN og Verdens økonomiske forum, så vel som de mange årene i norsk politikk.I juni møtes Mak og Barth Eide til samtale om Hopkins og diplomatiets rolle i dag. Samtalen ledes av journalist og forfatter Tove Gravdal. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne episode har Anders og Finn besøg af Niels Hansen, planteavler og bestyrelsesmedlem i FRDK, til en dybdegående snak om reduceret jordbearbejdning, regenerativ planteavl og biologiske løsninger. Sammen diskuterer de, hvordan en stærk jordbiologi, større diversitet og færre sprøjtemidler kan være med til at skabe mere robuste dyrkningssystemer – samtidig med at de vender de praktiske udfordringer med ukrudt, sædskifte, efterafgrøder og økonomi. Samtalen kommer også omkring landbrugets grønne omstilling, politikernes rolle, generationsskifte og de muligheder, der kan forme dansk planteavl i de kommende år. Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med KWS & Nordic Microbes.

Ekspertisens møte med arbeidslivets randsonerI denne episoden undersøker Tarjei Alvær Heggernes og arbeidslivsforsker Sigurd Oppegaard hvordan digitale plattformer endrer måten arbeid organiseres, styres og reguleres på. Basert på sin doktorgradsavhandling om drosjeplattformer som Uber og Bolt, gir Oppegård et dypdykk i hva som skjer når tradisjonelle ansettelsesforhold erstattes av digitale infrastrukturer.Sentrale temaer i episodenHva er egentlig plattformisering?En gjennomgang av hvordan digitale plattformer kobler sammen tilbydere og etterspørre av tjenester, og hvordan denne organisasjonsmodellen sprer seg gjennom ulike bransjer.Gigøkonomien og den norske modellen:Diskusjon rundt historiske paralleller til gigarbeid og hvorfor dagens plattformmodell skaper utfordringer for den nordiske arbeidslivsmodellen. Spesielt berøres problemstillingen rundt om arbeidere er reelt selvstendige næringsdrivende eller om det dreier seg om «falsk selvansettelse».Makt og kontroll gjennom algoritmisk styring (Algorithmic Management):En analyse av hvordan algoritmer overtar den tradisjonelle lederrollen gjennom oppdragstildeling, økonomiske insentiver og automatiserte vurderingssystemer. Oppegaard peker på utfordringene med manglende gjennomsiktighet (asymmetrisk informasjon) og manglende forhandlingsrom for arbeiderne.Lovverk og fremtidens regulering:Endringene i arbeidsmiljøloven fra 2024 med ansettelsespresumpsjon, samt innføringen av EU sitt plattformdirektiv som skal gi økt innsyn i algoritmene og kreve menneskelig overoppsyn (human oversight).Denne episoden ble spilt inn i forbindelse med BI-kurset Digital transformasjon i finansnæringen. Samtalen er åpent publisert etter avtale med samtalepartner, BI Norwegian Business School, og samarbeidspartnerne Finansforbundet, SpareBank 1 og Finans Norge.Omtalen av episoden er generert av Gemini. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hør en optagelse af forfattersamtalen mellem Mette Schmidt og Niels Nymann Eriksen om Schmidts debutroman Jødedoktoren. Samtalen kredser om arbejdet med romanen, dens historiske kildemateriale og den personlige familie historie, der ligger bag fortællingen. Jødedoktoren skildrer den portugisisk-jødiske læge Salomon de Meza og hans families kamp for anerkendelse og rettigheder i 1700-tallets København. En samtale om historie, tro, identitet og litteraturens vej fra arkiv til roman. Optagelsen er fra 26.07.2026 kl. 12.30 i Apostelkirken.  

Omsorg er ikke hele kjærligheten. Vi går tett på grensene i familien, menigheten og samfunnet: barnet som må holdes fast for å reddes fra skade, far og mor som ofte bærer ulike instinkter, og den krevende balansen mellom nåde og sannhet.Samtalen beveger seg videre til fosterbarn, innvandring, lovlige grenser og kristent ansvar for fremmede. Hvor langt skal vi strekke oss, hva skylder vi våre egne, og når blir barmhjertighet uten krav en form for svik?Kontakt oss på post@kulturkrigen.no.

Denne gang har Peter besøg af Johannes Jensen, Laurids Erik Andersen og Gorm Friis. Samtalen tager lytterne med på en fascinerende rejse gennem Johannes' liv som handelsmand, hvor de første handler blev indgået allerede før skolealderen, og hvor interessen for køb, salg og forretning siden udviklede sig til en karriere, der kom til at sætte et markant aftryk på den danske maskinbranche. Johannes fortæller om tiden som reservedelsekspedient, tankpasser og maskinsælger, om kunsten at forstå kundernes behov og om, hvorfor den rigtige løsning altid er vigtigere end den hurtige handel. Derudover får vi historien om Dansk Maskinbørs' udvikling fra de tidlige år til at blive en central spiller på markedet for brugte landbrugsmaskiner. 

 Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen!
Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og Rostgaard Maskinstation.

Den ordinære udgave af Radio Information holder ferie, og i stedet bringer vi en række sommersamtaler. I denne uge taler Anton Geist med Emma Holten om valgkampen og om et tiltag fra den nye regering, der godt kunne se ud til at være inspireret af hendes tanker.   Der har været en antagelse i dansk politik om, at omsorgsarbejdet i velfærdsstaten Danmark bare fungerer. Hvis et barn græder, skal der nok stå en behjertet pædagog parat til at trøste. Og derfor behøver man ikke tænke så meget over social infrastruktur og menneskelige relationer, når man tilrettelægger samfundsøkonomien. Sådan siger Emma Holten i denne sommersamtale med Anton Geist på Informations scene på Folkemødet tidligere på sommeren.  Det er to år siden, Emma Holten skrev bogen Underskud – om værdien af omsorg. Her argumenterer hun for, at vi i vores politik og økonomi systematisk nedprioriterer værdien af omsorg i både den offentlige sektor og privatlivet og til gengæld hele tiden arbejder for at få økonomien til at vokse.  I denne samtale spørger Anton Geist hende, hvad hun tænker om årets valgkamp og den nye regering. Emma Holtens svar er, at vælgerne i høj grad er begyndt at efterspørge noget andet end økonomisk vækst, og at mange politikere har erkendt, at der er behov for at tage folks hverdagsbekymringer mere seriøst og tænke samfundsøkonomien på en anden måde end tidligere.  Valgkampen viste netop dét, mener hun. Og ud af det hele kom en regering, der blandt andet har bebudet, at den vil nedsætte en såkaldt ekspertkommission for trivselsøkonomi. Kommissionen skal ifølge regeringsgrundlaget »udarbejde forslag til en dansk model for, hvordan trivsel, social sammenhængskraft, sundhed, demokrati, klima og natur bedre kan indgå i den samfundsøkonomiske debat.«  Og er det ikke lige præcis den slags forsøg på at etablere et bredere sprog for værdi i økonomien, som hun efterlyser i sin bog? Har nogen i regeringen måske ligefrem ladet sig inspirere af bogen? Det kan du høre Emma Holtens svar på i denne podcast. Samtalen er optaget foran et live-publikum på Informations scene på Folkemødet 2026.

Rune Klan er komiker. Vi går en tur på Samsø, hvor vi begge er afsted for at optræde, og ender med at snakke om standup, livet og alt det, der ligger imellem. Vi snakker om at skrive materiale, om at finde noget, der er værd at gå på scenen med, og om hvordan ens liv uundgåeligt sniger sig ind i det, man skriver. Rune fortæller om idéen om at "tage fra hovedstolen", og om hvordan man nogle gange risikerer at bruge lidt for meget af sig selv i jagten på en god joke. Vi snakker også om berømmelse. Om en periode, hvor Rune knap nok kunne gå forbi et gymnasium uden at blive genkendt, og om hvordan det føles, når det med tiden ændrer sig. Hvad betyder det egentlig for ens identitet, når noget, der engang fyldte meget, langsomt fylder mindre? Samtalen kredser også om noget, der virker til at optage Rune meget: hvordan man lever et godt liv. For hos Rune hænger humor og alvor tæt sammen, og nysgerrigheden på tilværelsen er mindst lige så stor som lysten til at få folk til at grine. Gå fornøjelse, Christian. Vil du høre resten? Så find hele episoden eksklusivt på Podimo:http://podimo.dk/christian Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hva skjer med mennesket når kunstig intelligens blir stadig mer menneskelig – og vi selv stadig mer maskinlignende? I denne episoden av «Snakk med Silje» møter jeg filmskaper, forfatter og filosof Grethe Bøe til en samtale om kunstig intelligens, bevissthet, teknologi og hva det egentlig vil si å være menneske. Vi snakker om AI, Neuralink og transhumanisme – men også om film, skuespill og hvordan Grethe arbeider med å skape troverdige filmkarakterer. Hva kreves for å forstå et annet menneske innenfra? Hvordan påvirker kunstig intelligens menneskelig interaksjon? Hvordan formidle følelser og skape karakterer vi tror på? Grethe forteller også om sitt forhold til filosofen Hannah Arendt og hennes tanker om ondskap, ansvar og menneskets evne til å tenke selv. Hva skjer når mennesker slutter å reflektere kritisk og bare innretter seg etter systemet? Og kan algoritmer, propaganda og kunstig intelligens gjøre oss lettere å styre? Samtalen beveger seg inn på overvåkning, meningsdannelse, psykologi og følelser, og på tenkere som Carl Jung og Ian McGilchrist. Vi diskuterer også hvordan teknologi påvirker måten vi tenker, kommuniserer og forholder oss til hverandre på – og hvorfor ekte samtaler blir stadig viktigere i en polarisert tid. Dette er en episode om AI og fremtidens teknologi, men kanskje først og fremst en samtale om mennesket, friheten og ansvaret for å tenke selv. ► DONASJONER Vipps: Søk opp “Snakk med Silje” eller bruk vippsnummer: 806513 Bitcoin lightning adresse: psykologsilje@bb.no PayPal: NOK: https://www.paypal.com/donate/?hosted_button_id=LZBFC3PKM8ECA Internasjonal bankoverføring: BIC: DNBANOKKXXX IBAN: NO9015068887892 ► KANALER Spotify: https://open.spotify.com/show/3XIJBJlX8FyZkyluivEch7 Apple podkaster: https://podcasts.apple.com/no/podcast/snakk-med-silje/id1684607083 YouTube: https://www.youtube.com/@SnakkMedSilje Substack: https://open.substack.com/pub/psykologsilje ► SOME Instagram: https://www.instagram.com/psykologsilje?igsh=MW84MDE0MWplc2FwbA== TikTok: https://www.tiktok.com/@psykologsilje?_t=8oc3HBC1r4z&_r=1 Facebook: https://www.facebook.com/psykologsilje Twitter: https://x.com/Silje_Schevig LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/silje-schevig-243750101?utm_source=share&utm_campaign=share_via&utm_content=profile&utm_medium=See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan bygger man en robot, der selv kan finde og bekæmpe skræpper i græsmarken? Anders og Finn har besøg af robotingeniørerne Frederik Thrane og Nicholai Halling Skov, som fortæller om idéen bag deres autonome robot, udviklingen fra prototype til produkt og de muligheder, teknologien kan skabe for fremtidens planteavl. Samtalen kommer også omkring AI, droner, økonomi og hvorfor mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan blive en vigtig del af et mere sprøjtefrit landbrug. Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med KWS & Nordic Microbes.

Proprioception – den skjulte sans, der former vores måde at være i verden på Del 1: Den skjulte sans og vores anker i nuet. En samtale i to dele med Kolbjørn Vårdal, traumeterapeut og metodeudvikler af RTT (Relationel traumeterapi) og NRE (Neuro Resiliens Exercises.). Værten er Petra-Sofie Kempf, founder af Core Energy og erfaren træner og underviser i Embodied Leadership, samt stress og traumeterapeut. Hvordan finder du ro midt i pres, bevarer orienteringen, når livet bliver uforudsigeligt, eller står autentisk i dit lederskab med en sund kontakt til dig selv og omgivelserne?  Måske begynder svaret med en sans, de færreste kender – men som har afgørende betydning for, hvordan vi oplever os selv og møder verden. Interesserer du dig for neurologi, kropslig læring og hvordan træning af neurologiske og kropslige færdigheder kan styrke vores evne til at håndtere stress, opbygge større kapacitet til at leve med følgerne af traumer og udvikle et mere autentisk personligt lederskab, så er min samtale med Kolbjørn interessant for dig.  Kolbjørn Vårdal har sammen med Merete Holm Brantbjerg udviklet Relationel Traumeterapi (RTT) og har gennem mange år arbejdet med sammenhængen mellem sanserne, nervesystemet og vores måde at være i verden på. Samtalen er delt i to episoder, så du får mulighed for at lade indholdet bundfælde sig undervejs.   Vi zoomer ind på proprioception – den skjulte sans, der hjælper os med at orientere os i tid og rum, mærke os selv, finde vores grænser og stå mere autentisk i mødet med andre. Vi udfolder samspillet mellem proprioception, interoception, synet og vestibulærsansen, og hvorfor netop dette samspil er afgørende for vores evne til at regulere os selv, være nærværende i relationer og navigere i en stadig mere kompleks verden. I de to episoder kan du blandt andet høre om: Hvad proprioception er – og hvorfor den kaldes den skjulte sans. Hvordan sansen danner grundlag for orientering, nærvær og autenticitet. Samspillet mellem proprioception, interoception, synet og vestibulærsansen. Betydningen af proprioception i forhold til stress, traumer og dissociation. Proprioceptions betydning for vores personlige lederskab, mødeledelse og evnen til at bevare ro og overblik under pres. Hvorfor træning af proprioception styrker metakognition og selvregulering. Hvordan enkle neurologiske øvelser kan bidrage til mere ro, nærvær og orientering i hverdagen.   I del 2 får du desuden en lyttergave, hvor Kolbjørn deler en enkel praksis, du selv kan afprøve.   Links:  Læs om Kolbjørn her: https://www.kjernekraftoslo.no/kolbjrn-vrdal Kurser med Kolbjørn: https://www.mybodysays.com/neuro-resilience-exercises

Proprioception – den skjulte sans, der former vores måde at være i verden på. Fortsættelse (Lyt til del 1, før du går i gang her) - Propriopception og betydningen for traumer, stress og healing. En samtale i to dele med Kolbjørn Vårdal, traumeterapeut og metodeudvikler af RTT (Relationel traumeterapi) og NRE (Neuro Resiliens Exercises.). Værten er Petra-Sofie Kempf, founder af Core Energy og erfaren træner og underviser i Embodied Leadership, samt stress og traumeterapeut. Hvordan finder du ro midt i pres, bevarer orienteringen, når livet bliver uforudsigeligt, eller står autentisk i dit lederskab med en sund kontakt til dig selv og omgivelserne?  Måske begynder svaret med en sans, de færreste kender – men som har afgørende betydning for, hvordan vi oplever os selv og møder verden. Interesserer du dig for neurologi, kropslig læring og hvordan træning af neurologiske og kropslige færdigheder kan styrke vores evne til at håndtere stress, opbygge større kapacitet til at leve med følgerne af traumer og udvikle et mere autentisk personligt lederskab, så er min samtale med Kolbjørn interessant for dig.  Kolbjørn Vårdal har sammen med Merete Holm Brantbjerg udviklet Relationel Traumeterapi (RTT) og har gennem mange år arbejdet med sammenhængen mellem sanserne, nervesystemet og vores måde at være i verden på. Samtalen er delt i to episoder, så du får mulighed for at lade indholdet bundfælde sig undervejs.   Vi zoomer ind på proprioception – den skjulte sans, der hjælper os med at orientere os i tid og rum, mærke os selv, finde vores grænser og stå mere autentisk i mødet med andre. Vi udfolder samspillet mellem proprioception, interoception, synet og vestibulærsansen, og hvorfor netop dette samspil er afgørende for vores evne til at regulere os selv, være nærværende i relationer og navigere i en stadig mere kompleks verden. I de to episoder kan du blandt andet høre om: Hvad proprioception er – og hvorfor den kaldes den skjulte sans. Hvordan sansen danner grundlag for orientering, nærvær og autenticitet. Samspillet mellem proprioception, interoception, synet og vestibulærsansen. Betydningen af proprioception i forhold til stress, traumer og dissociation. Proprioceptions betydning for vores personlige lederskab, mødeledelse og evnen til at bevare ro og overblik under pres. Hvorfor træning af proprioception styrker metakognition og selvregulering. Hvordan enkle neurologiske øvelser kan bidrage til mere ro, nærvær og orientering i hverdagen. I denne del 2 får du en lyttergave, hvor Kolbjørn deler en enkel praksis, du selv kan afprøve.   Links:  Læs om Kolbjørn her: https://www.kjernekraftoslo.no/kolbjrn-vrdal Kurser med Kolbjørn: https://www.mybodysays.com/neuro-resilience-exercises  

Natasha Brock er komiker, skuespiller og tv-vært.  Efter en lang periode, hvor hun har kastet sig over alt fra tv-programmer til reality og skuespil, er Natasha tilbage, hvor det hele begyndte: standup. Vi snakker om at finde tilbage til skriveprocessen, om at sidde fast kreativt, og om hvordan man udvikler sig som komiker, uden nødvendigvis at skulle opfinde en helt ny version af sig selv. Vi snakker også om politisk satire, som Natasha elsker at se, fordi det er den måde, hun bedst forstår politik på. Til gengæld er hun ret godt tilfreds med, at det er en disciplin, hun ikke selv behøver at mestre. Samtalen bevæger sig også over i kønsroller, ligestilling og den politiske udvikling, vi oplever lige nu. Hvordan skaber man arbejdspladser, hvor der både er plads til forskellighed og fællesskab? Er det muligt at skabe rum, hvor mænd og kvinder kan have deres egne fællesskaber, uden at det bliver ekskluderende? Og hvordan ser fremtiden egentlig ud for den næste generation? Gå fornøjelse, Christian. Vil du høre resten? Så find hele episoden eksklusivt på Podimo:http://podimo.dk/christian Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hele juli deler jeg fem samtaler, som har gjort særligt indtryk på mig gennem årene.Til hver episode har jeg indtalt en ny personlig introduktion, hvor jeg fortæller, hvorfor netop denne samtale stadig lever i mig i dag, og hvad jeg tager med mig fra den flere år senere.Den fjerde samtale i sommerserien er med Madison Henriette og Rahim Ghorbani: Mine forældre.Nogle af de sværeste valg i livet handler ikke om, hvad der er rigtigt eller forkert. Men om hvem vi er villige til at være, når livet kalder os i en ny retning.Denne samtale betyder meget for mig.For mange mennesker oplever på et tidspunkt, at deres egne værdier, længsler eller valg ikke nødvendigvis stemmer overens med familiens forventninger. At det at være tro mod sig selv kan skabe afstand, konflikter eller sorg. Ikke fordi kærligheden mangler. Men fordi mennesker nogle gange udvikler sig i forskellige retninger.I denne episode fortæller Madison sin stærke historie om identitet, familie, kultur, kærlighed, frihed og de konsekvenser, der kan følge med, når vi vælger vores egen vej. Vi taler også om tilgivelse. Ikke som noget, vi gør for andres skyld. Men som noget, der kan hjælpe os med at slippe det, vi ikke længere ønsker skal definere vores liv.Noget af det, der stadig står klart for mig fra denne samtale, er modet til at leve i overensstemmelse med sig selv. Også når det er svært. Også når prisen føles høj.Samtalen minder mig om, at frihed ikke handler om at ændre andre mennesker.Men om at turde stå ved den, man er.Rigtig god fornøjelse.Kærlig hilsenNoellSupport this show http://supporter.acast.com/enhed-med-noell-elise. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Anders Wortmann er komiker, radio- og podcastvært og er lige nu aktuel med sit onemanshow Far til 2. I dagens afsnit snakker vi om det lidt usædvanlige valg at blive boende i Hobro, selvom det meste af den danske standupbranche holder til i København og Aarhus. Anders er ret glad for tanken om at kunne skabe en karriere derfra, uden nødvendigvis at skulle flytte efter den. Vi snakker også om hans tid på Morgenkøterne, som han lavede sammen med Matilde, og om hvordan de i dag har taget samarbejdet med videre i podcasten Anders og Matilde. Det bliver til en længere snak om radio, podcastproduktion, jokeskrivning og hvad der egentlig gør et godt format. Samtalen ender også de steder, den ofte gør, når to fædre mødes. Havemænd, børn, forsikringsselskaber og alle de små, mærkeligt engagerende ting, man pludselig bruger en overraskende stor del af sit liv på. Gå fornøjelse, Christian. Vil du høre resten? Så find hele episoden eksklusivt på Podimo:http://podimo.dk/christian Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvordan former vores opvækst os som voksne? Hvorfor påvirker relationen til vores søskende os mere, end vi ofte er bevidste om? Og hvordan kan man skabe et sundere forhold til sine forældre – også som voksen?I denne episode dykker psykolog Maja Vain Gilbert og Benedicte Hvidtfelt ned i de komplekse relationer mellem forældre og børn, søskendes betydning for vores identitet og de spor, barndommen sætter i vores følelsesliv. Samtalen handler om, hvorfor gamle mønstre kan være svære at bryde, hvordan misforståelser opstår i familier, og hvordan større selvforståelse kan føre til stærkere relationer.Du får indsigt i:Hvordan relationen til dine forældre påvirker dit voksne liv.Søskenderelationers betydning for selvværd, personlighed og familieroller.Hvorfor barndommens oplevelser stadig kan præge dine følelser og reaktioner.Hvordan du kan kommunikere mere konstruktivt med dine forældre – også når relationen er svær.Konkrete refleksioner, der kan hjælpe dig med at forstå dig selv og dine nærmeste bedre.En episode til dig, der ønsker større indsigt i familiedynamikker, følelsesmæssige mønstre og vejen mod sundere relationer.Det vigtigste fra episodenHvorfor forældre-barn-relationen er mere kompleks, end den umiddelbart ser ud.Søskendes rolle i udviklingen af identitet og selvværd.Hvordan barndommens oplevelser former vores følelsesliv som voksne.Redskaber til at forstå og forbedre kommunikationen med sine forældre.

Den ordinære udgave af Radio Information holder ferie, og i stedet bringer vi en række sommersamtaler. I denne uge taler Rune Lykkeberg med Alex Vanopslagh (LA) om fodbold, fællesskaber og den voksende politiske kløft mellem unge mænd og kvinder.   Den voksende politiske forskel på unge mænd og unge kvinder er en af de tendenser, der kommer til at forme vores samfund de kommende år. Kvinderne søger mod venstrefløjen og bliver meget venstreorienterede, mens mændene i høj grad søger mod højrefløjen. Men hvis samspillet mellem kønnene bliver til en ren politisk kamp, taber vi alle sammen. Feministerne taber, hvis mændene står samlet imod dem, og mændene taber, hvis de ikke kan bygge bro til kvinderne. Frigørelse, sammenhold og social retfærdighed er noget, vi skal lave sammen. Formand for Liberal Alliance Alex Vanopslagh har et helt særligt greb på de unge mænd. Han er god til at tale til dem, så de retter ryggen, og han får dem til at tage sig sammen uden at virke som en træls faderskikkelse. I modsætning til mange politikere i udlandet bruger han ikke sin platform til at sprede foragt og splitte samfundet ad. Han taler til de unge mænd uden at være antifeminist eller anti-woke. Han har skabt en position, der kan blive et mødepunkt, og derfor vil Rune Lykkeberg gerne tale med ham om både mændenes og kvindernes problematikker – og hvad venstrefløjen kan lære af højrefløjen. Men der er også en anden historie bag mødet, som skal med: Rune Lykkeberg er ambassadør for fodboldklubben AGF, og Alex Vanopslagh er glødende fan af FC Midtjylland. De to klubber kæmpede indædt om mesterskabet i sæsonen 2025-2026, og i foråret mødte Lykkeberg og Vanopslagh faktisk hinanden som fodboldfans, da førstnævnte holdt et oplæg for FCM's gæster i Aarhus. Her blev de enige om at lave et lille show på scenen til Folkemødet for at vise, at selv om man repræsenterer hver sit hold, så kan man godt mødes på den samme bane. Det er det lille show, der indleder samtalen. Samtalen er optaget foran et live-publikum på Informations røde scene på Folkemødet 2026.

Shippingsektoren har levert flere år med sterk inntjening, solide kontantstrømmer og noen av de høyeste utbyttene på Oslo Børs. Rederiene har brukt de gode tidene til å styrke balansene, samtidig som investeringstakten har økt - spesielt blant de private aktørene. Særlig innen tank har ordrebøkene vokst raskt, noe som reiser spørsmål om hvor lenge dagens sterke marked kan vare.I denne episoden av Paretopodden får Sebastian Baartvedt besøk av shippinganalytiker August Klemp for en oppdatering på de viktigste trendene på tvers av shippingsegmentene. De diskuterer hvorfor ratene fortsatt holder seg på historisk høye nivåer, hvordan den økende nybyggingsaktiviteten påvirker utsiktene fremover, og hvorfor verdsettelsen av mange shippingaksjer nå krever en mer selektiv tilnærming.Samtalen går også inn på forskjellene mellom tank, tørrlast, container og gass, og hvilke segmenter som fortsatt har de mest attraktive risiko- og avkastningsprofilene. Tørrlast skiller seg fortsatt ut med en relativt begrenset ordrebok sammenlignet med resten av sektoren, og August forklarer hvorfor CMB.TECH er blant Pareto Securities' foretrukne shippingaksjer.Disclaimer:Pareto Securities' podkaster inneholder ikke profesjonell rådgivning, og skal ikke betraktes som investeringsrådgivning. Handel i verdipapirer medfører til enhver tid risiko, og historisk avkastning er ingen garanti for fremtidig avkastning. Pareto Securities er verken rettslig eller økonomisk ansvarlig for direkte eller indirekte tap, eller andre kostnader som måtte påløpe ved bruk av informasjon i denne podkasten.Se våre nettsider https://paretosec.com/our-firm/compliance/ for mer informasjon og full disclaimer. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dan Brown er en af verdens mest læste forfattere, og forfatter til en af de mest solgte romaner nogensinde: Da Vinci Mysteriet. I denne podcast møder du Dan Brown til en samtale om sin fascination af videnskab. Han fortæller om sin research og sit samarbejde med forskere, og så hører du om hans nyeste roman, Den ultimative hemmelighed, der handler om den menneskelige bevidsthed. I en tid med kunstig intelligens og konstante afbrydelser er emnets aktualitet ubestridelig, og står det til Dan Brown gør netop det romanlæsning vigtigere end før. Samtalen er optaget i Gammel Læsesal på Det Kongelige Bibliotek. Det er et stemningsfuldt rum fyldt med gamle bøger, symboler og fortællinger, akkurat som Browns romaner. I hans univers spiller fortidens fortællinger og tegn nemlig en stor rolle. Her finder hovedpersonerne kryptiske spor gemt i gamle biblioteker, samlinger og arkiver i deres jagt på at løse mysterier og gåder.  Podcasten er optaget til arrangementet "International Forfatterscene: Dan Brown i samtale med Stephanie Surrugue", som foregik på Det Kongelige Bibliotek i Den Gamle Læsesal 22. september 2026. Det kan du læse mere om her. Forfatter: Dan Brown Samtalepartner: Stephanie Surrugue Speak: Lise Bach Hansen Podcasten er produceret i samarbejde med GoLittle Creative.

Denne gang har Peter og Ruben besøg af Carsten Mouridsen, manden bag MidtVest Maskiner. Samtalen begynder med Carstens oplevelser i Australien, hvor han arbejdede med høstmaskiner under helt andre forhold end dem, vi kender fra Danmark. Det bliver også til gode råd til Ruben, der selv står over for et australsk høsteventyr. Herefter dykker de ned i Carstens egen rejse gennem branchen – fra opvæksten på en kvæggård og uddannelsen som landbrugsmaskinmekaniker til årene som medejer af en maskinstation. Hovedtemaet er dog springet ud som selvstændig maskinimportør, hvor Carsten fortæller om opstarten af MidtVest Maskiner, samarbejdet med Farmet og de mange udfordringer, der følger med at introducere et nyt mærke på det danske marked. Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen!
Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og Rostgaard Maskinstation.

Den ordinære udgave af Radio Information holder ferie i juli, og i stedet overlader vi pladsen til en række sommersamtaler. I denne uge taler Rune Lykkeberg med sin gamle ven og mentor Bo Lidegaard om, hvad der skabte den længste fredsperiode i historien, og hvad vi kan gøre for at forlænge den.   Det har været en tradition, siden Rune Lykkeberg blev chefredaktør på Information for 10 år siden, at han hver sommer henvender sig til sin gamle ven, mentor og forhenværende chef, Bo Lidegaard. Han har været rådgiver for statsministre og siddet med ved det helt store forhandlingsbord ude i verden. Han har set magtudøvelsen helt tæt på, og han er det, man kalder for forsker i praktisk magtudøvelse. Men han er også historiker, og han har den kæmpe fordel, at han kender både nutidens og fortidens magtudøvelse. I år mødtes Lykkeberg og Lidegaard på Folkemødet i Allinge, hvor de tog den store snak hele jorden rundt foran et entusiastisk og nysgerrigt Informations-publikum. Udgangspunktet for deres samtale er en artikel i Foreign Affairs af den amerikanske kinaekspert og historiker Graham Allison med titlen The End of the Longest Peace? Artiklen indledes med en sætning om, at de seneste 80 år har været den længste periode i moderne historie, hvor der ikke har været krig mellem stormagter. Nu, hvor den fred ser ud til at være forbi, må vi spørge os selv: Hvorfor falder den fra hinanden, hvordan kan vi forlænge den, og hvad kan vi lære af dem, der skabte den?  Samtalen er optaget foran et live-publikum på Informations røde scene på Folkemødet 2026.

Design Kan mangle friktion. Hvad nu hvis friktion ikke er et problem, men en kvalitet? På klipperne i Allinge under Folkemødet 2026 møder Kristina May professor i kunstig intelligens Anders Søgaard til en samtale om teknologi, design og det menneske, vi er ved at forme. For hvad sker der, når alting bliver lettere? Når AI skriver, tænker og husker for os. Når brugeroplevelser bliver så gnidningsfrie, at vi næsten ikke mærker dem. Samtalen bevæger sig fra håndskrift, Walkmans og bøger til chatbots, digitale kærester og kunstig intelligens i skolen. Undervejs undersøger Kristina og Anders, hvorfor design aldrig er neutralt, hvordan teknologi former vores adfærd, og hvorfor vi måske skal blive bedre til at designe for mennesker frem for bekvemmelighed. For hvis fremtiden bliver designet, bliver vi også nødt til at spørge, hvad vi ikke må miste undervejs. Medvirkende Anders Søgaard, professor i kunstig intelligens ved Københavns Universitet Kristina May, vært

Er Danmark på vej mod endnu en folkeafstemning om EU? Panelet dykker ned i Lars Løkkes udmelding om at afskaffe retsforbeholdet og diskuterer, om tiden er moden til at genåbne en af de mest følsomme EU-debatter.Samtalen kredser om, hvordan EU har forandret sig fra et økonomisk samarbejde til et sikkerheds- og geopolitisk fællesskab præget af krigen i Ukraine, usikkerheden om USA og behovet for stærkere europæisk samarbejde. Samtidig vender panelet de politiske risici ved folkeafstemninger, de nye skillelinjer i dansk EU-politik og spørgsmålet om, hvorvidt vælgerne overhovedet oplever et problem, som retsforbeholdet skal løse.Til sidst rettes blikket mod EU's migrationspolitik, idéen om asylcentre uden for Europa og den markante udvikling i både dansk og europæisk udlændingepolitik. En debat om et Europa, der er blevet mere realistisk – og måske også mere brutalt.Medvirkende: Niels Jespersen, Martin E.O. Grunz, Lea Friedberg og Leif Donbæk

Hva er det universelle i det visuelle? I denne episoden møter Hilde Kramer, illustratør og professor i illustrasjon ved Norsk barnebokinstitutt, den belgiske illustratøren og forfatteren Leo Timmers til en samtale. Timmers sitt forfatterskap er oversatt til over 40 språk; bildeboka Snille krokodille (Omnipax) ble utgitt på norsk i 2025, og i år var Timmers nominert til både H. C. Andersen-prisen og Astrid Lindgren Memorial Award.I denne samtalen snakker de om Timmers kunstneriske inspirasjoner, fra René Magritte til hans egen far, men også om sammenhengen mellom film og bildebøker. For finnes det noe universelt i det visuelle?Denne episoden er et opptak av panelsamtalen "Det universelle i det visuelle" som ble arrangert som en del av Pegasus under Norsk litteraturfestival på Lillehammer, 3. juni i år. Episoden er produsert som et samarbeid mellom Pegasus og Norsk barnebokinstitutt. Samtalen foregår på engelsk.---Takk for at du hører på Barnebokprat, en podkast fra Norsk barnebokinstitutt.

FRA ARKIVET, med kokk og gallionsfigur fra Kvitnes gård, Halvar Ellingsen, og en av de mest populære episodene mine fra 2024. Nå også med verdens nordligste Michelin-stjerne!

Spiseforstyrrelser, kropsbillede og behovet for kontrol | Hvornår bliver sunde vaner usunde?I dette afsnit dykker vi ned i sammenhængen mellem spiseforstyrrelser, kropsbillede, selvværd og behovet for kontrol. Hvornår går en sund vane fra at være omsorg for sig selv til at blive en skadelig besættelse? Og hvilke følelser og behov kan gemme sig bag et kontrolleret forhold til mad og krop?Med udgangspunkt i et brev fra Mia undersøger psykologerne Charlotte og Maja de psykologiske mekanismer, der kan ligge bag restriktiv spisning. Samtalen kredser om usikkerhed, perfektionisme, præstationspres og følelsen af ikke helt at have fodfæste i en verden med høje forventninger.Vi taler også om sociale mediers indflydelse på unges kropsopfattelse, og hvordan mad, træning og kontrol nogle gange bliver strategier til at håndtere svære følelser.Afsnittet giver indsigt i de bagvedliggende årsager til spiseforstyrrelser og peger på mere hjælpsomme måder at forstå og møde sig selv på.Et afsnit for unge, forældre, fagpersoner og alle, der ønsker en dybere forståelse af spiseforstyrrelser, selvværd og mental trivsel.I dette afsnit taler vi blandt andet om:Hvorfor spiseforstyrrelser ofte handler om mere end madHvordan behovet for kontrol kan opstå i perioder med usikkerhedSociale mediers betydning for kropsbillede og selvværdHvornår sunde vaner udvikler sig til usunde mønstreDe følelsesmæssige behov, der kan ligge bag restriktiv spisningAlternative strategier til at håndtere svære følelser og presNøgleord: spiseforstyrrelse, spiseforstyrrelser, kropsbillede, selvværd, mental sundhed, trivsel, restriktiv spisning, perfektionisme, præstationspres, sociale medier, unge, angst, kontrol, psykologi, recovery, følelsesregulering

Alle snakker om kunstig intelligens. Men hva skal egentlig til for at AI går fra piloter og eksperimenter til konkret verdi i en virksomhet?I denne episoden av I morgen møter du Christian Printzell Halvorsen, CEO i Vend, og Theodor Vendrig, norgessjef i McKinsey Norge.Christian startet karrieren som software-utvikler og leder i dag et av Nordens største digitale markedsplass-selskaper. Theodor leder McKinsey Norge og jobber tett med selskaper som skal gjøre AI til en del av strategi, organisasjon og drift.Samtalen handler om hva som skiller selskaper som lykkes med AI fra de som blir stående fast i pilotfasen - og hvorfor teknologi alene sjelden er nok. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi elsker København. Farverne, den verdensberømte arkitektur, de smalle gader, brostenene, hyggen og udelivet. Men ny forskning peger på, at vores byer ikke nødvendigvis elsker os. For måden, byen er designet på, ekskluderer store dele af befolkningen, selv om det ikke nødvendigvis er bevidst. Forskeren Ole B. Jensen har i flere år beskæftiget sig med design af byen, og han kan fortælle om ekskluderende design, der gør byen utilgængelig for mennesker i hjemløshed, dem med barnevogne eller gangbesvær og folk med handikap. Men hvorfor sker det, og kan man designe en by, der er til for alle? Samtalen er skabt i samarbejde med Bevica Fonden og er optaget live fra Politikens scene på Folkemødet 2026 i Allinge. Vært: Johanne Lerhard Gæst: Ole B. Jensen Producer: Stella Buur Rasmussen Redaktør: Nina KraghSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan påvirker en diagnose vores syn på os selv – og måden andre ser os på?I denne episode dykker vi ned i de personlige og relationelle konsekvenser af at få en diagnose som ADHD. Vi taler om den ofte lange og komplekse proces med at forstå sine egne udfordringer og finde ord for dem over for omverdenen. For hvad gør man, når det, der foregår indeni, er svært at forklare til dem omkring én?Samtalen kredser om selvforståelse, selvtilgivelse og behovet for støtte fra mennesker, der er villige til at lytte og være nysgerrige. Vi undersøger også, hvordan en diagnose både kan skabe lettelse, nye spørgsmål og et ønske om at blive mødt som et helt menneske frem for en diagnose.En episode om identitet, forståelse og betydningen af at møde hinanden med åbenhed frem for hurtige forklaringer.I episoden taler vi blandt andet om:Hvordan en diagnose som ADHD kan påvirke selvforståelsenUdfordringerne ved at forklare sine vanskeligheder til andreSelvforståelse, selvtilgivelse og acceptBetydningen af støtte, anerkendelse og valideringHvorfor diagnoseforløb sjældent er enkle eller entydigeHvordan nysgerrighed kan styrke relationer og forståelse#ADHD #Diagnoser #Psykologi #MentalSundhed #Selvforståelse #UngesTrivsel #Radiopsykologerne #PsykologPodcast #Neurodiversitet #Relationer

Kan verden bli mange ganger rikere enn i dag - samtidig som vi håndterer klima, ressursbruk og en voksende befolkning?I boken "A Century of Plenty" argumenterer McKinsey Global Institute for at det er mulig. De beskriver et scenario der hele verdens befolkning kan oppnå en levestandard på nivå med Sveits innen år 2100.I denne episoden av "I morgen" møter Ola Nestvold Sven Smit, tidligere leder for McKinsey Global Institute og en av forfatterne bak boken. Samtalen handler om hva de siste hundre årene har lært oss om økonomisk fremgang - og hva som må gå riktig for at de neste hundre årene skal bli enda bedre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

  Hvad betyder det egentlig, at design skal holde? I denne liveudgave af Design Kan, optaget foran publikum i haven på Designmuseum Danmark til Design Bar, undersøger vi begrebet holdbarhed i en tid, hvor teknologi, AI og digitale processer forandrer designfaget hurtigere end nogensinde før. Sammen med designerne Lærke Ryom, Thomas Woltmann og Karoline Vang taler vi om alt fra materialer, håndværk og brugsspor til digitale universer, kunstig intelligens og menneskelig dømmekraft. Hvad får os til at knytte os til objekter? Kan digitalt design være tidløst? Hvilken rolle spiller håndværket i fremtidens design? Og bygger vi egentlig videre på den danske designtradition, eller hviler vi lidt for meget på dens succes? Samtalen kredser om kvalitet, følelser, bæredygtighed og fællesskab, men også om håb. For måske bliver det mest værdifulde i fremtidens design netop det menneskelige: evnen til at skabe mening, fortællinger og forbindelser i en verden, hvor stadig mere kan automatiseres. Medvirkende: Lærke Ryger, Thomas Woltmann og Karoline Wang. Vært: Kristina May Optaget live på Designmuseum Danmark i samarbejde med Design Danmark.

Hvad lærer Pernille Rosendahls erfaring os om ledelse – når krisen ikke rammer organisationen, men mennesket selv?I denne episode taler Helle Bro med sanger, sangskriver og forfatter Pernille Rosendahl om den personlige krise. Den, der ikke nødvendigvis har en tydelig begyndelse og afslutning, men sætter sig i kroppen, i arbejdslivet og i måden, man leder sig selv videre på.Samtalen handler om en hård branche, usynlige magtstrukturer, offentligt pres, trusler og ensomhed – men også om mod, ansvar og arbejdsmiljø. Om forskellen på skyld og ansvar. Og om hvorfor selvledelse ikke handler om at stå alene, men også om at forstå, hvornår man har brug for andre.

Det Gamle Testamente indeholder er tragisk realisme, som er stærkt savnet i dagens sentimentale samfund, mener psykolog Thomas Markersen. En tro på, at tingene nok skal vende og en tillid til fremtiden. Selv om alt ser sort ud, skal du fortsætte med at gøre det nødvendige. Ligesom det jødiske folk. I dagens episode taler vi om Det Gamle Testamente - jo, det! Om hvordan det kan siges at beskrive det moderne menneskes kvaler: forladt og alene. Din kone er måske skredet, dine børn er flyttet hjemmefra, dine venner findes kun på de sociale medier. Og dine bønner virker ikke! Fat mod, mener psykolog Thomas Markersen, der på baggrund af sin nylige læsning af både det gamle og Det Nye Testamente uddrager det vigtigste: Miraklet ligger i, at vi skal tænke selv. Det er en revolutionerende tanke. Og tro. Samtalen udspringer af Thomas Markersens kronik i Kristeligt Dagblad.

I dette afsnit dykker vi ned i impostor syndrom – følelsen af ikke rigtig at høre til, være “god nok” eller frygten for at blive afsløret som en bedrager. Vi taler om, hvorfor så mange kæmper med tvivlen på sig selv, og hvordan lavt selvværd, perfektionisme og hård selvkritik kan holde følelsen i live.Samtalen udforsker også de følelsesmæssige konsekvenser af impostor syndrom, hvordan det påvirker vores relationer og arbejdsliv, og hvorfor det kan være så svært at tage imod ros og anerkendelse. Vi deler konkrete refleksioner og strategier til at håndtere den indre kritiker, skabe større følelsesmæssig bevidsthed og styrke forbindelsen til kroppen og egne behov.Et ærligt og nærværende afsnit om selvkritik, præstationspres og vejen mod mere selvaccept og indre ro.Takeaways:• Impostor syndrom er et udbredt psykologisk fænomen• Følelsen hænger ofte sammen med lavt selvværd og perfektionisme• Selvkritik kan skabe stress, tvivl og følelsesmæssig udmattelse• Det er muligt at arbejde med mere selvaccept og indre tryghed• Ros og anerkendelse spiller en vigtig rolle i at bryde mønsteret

I denne episoden av I morgen, spilt inn i forbindelse med at McKinsey fyller 100 år globalt, møter du Elin Sandnes i DNB, Karl Axel Bauer i Askeladden & Co og Svein Harald Øygard, tidligere sentralbanksjef på Island - alle tidligere McKinsey-kolleger med svært ulike ledererfaringer.Samtalen handler om ledelse, beslutninger, risiko og dømmekraft - om hva man tar med seg videre fra McKinsey, og om hva teknologi, kunstig intelligens og økt usikkerhet krever av ledere fremover. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi tar opp peptider: hva de er, forskjellen på medisiner og gråmarkedet, og risiko ved privat injeksjon. Vi ser på hvordan bevis, bivirkninger og naturlighet vektlegges i media, og gir deg praktiske råd som trener eller helsepersonell om kildekritikk, hypotesetesting og samtale med kunder. Samtalen er mellom Benjamin Christensen og Johannes Korneliussen, fysioterapeut og legestudent. .

Hvordan ta den vanskelige samtalen om andres oppdragerstil? En senabort gjør livet vanskelig, og vi løfter "unnskyld" til nye høyder. Hvis du vil gjøre et annonsesamarbeid med oss,? Ta gjerne kontakt med vår salgssamarbeidspartner Acast. salg@acast.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Gjest: Martin Blomhoff Holm, samfunnsøkonom og forsker ved Universitetet i Oslo. Tema: Pengepolitisk transmisjon, heterogenitet i husholdningenes konsumrespons og frontfagsmodellens generelle likevektseffekter. Episodebeskrivelse Hvorfor er den norske styringsrenten et «mysterium»? I denne episoden av Skravleklassen beveger vi oss forbi overskriftene og inn i kjernen av makroøkonomisk identifikasjonsproblematikk. Sammen med Martin Blomhoff Holm utforsker vi hvordan økonomer forsøker å isolere effekten av eksogene pengepolitiske sjokk – de sjeldne tilfellene der sentralbanken endrer renten på en måte som ikke er en direkte, forutsigbar respons på økonomiske nøkkeltall. Samtalen tar utgangspunkt i Holms banebrytende tilgang til høyoppløselige kort- og transaksjonsdata. Dette datasettet fungerer som et «makroøkonomisk mikroskop» som lar oss observere i sanntid hvordan ulike husholdninger reagerer på renteendringer. Vi diskuterer skillet mellom forventningskanalen (hvorvidt vi endrer atferd basert på hva Ida Wolden Bache sier) og likviditetskanalen (hvorvidt vi endrer atferd fordi kontoen faktisk tømmes). Skravleklassen lanserer et dristig et økonomisk eksperiment: Kunne sentralbanksjefen overtales til å påføre Norge et massivt, vilkårlig makrosjokk, kun for å gi forskerne de perfekte dataene for å kartlegge befolkningens sanne responskurve? Vi runder av med en kritisk analyse av Frontfagsmodellen. I en tid med ekstrem lønnsomhet i oljeservice og forsvarsindustri, ser vi på hvordan koordinert lønnsfastsettelse påvirker reallokering av arbeidskraft og om modellen fungerer som et nødvendig nominelt anker eller en kilde til strukturell misallokering. Det teoretiske rammeverket (Shownotes) 01:30 – Jakten på det eksogene sjokket Hvorfor identifikasjon er makroøkonomens største utfordring. Om forskjellen på systematiske renteendringer (endogenitet) og uventede innovasjoner i pengepolitikken. 08:45 – Mikrodata som makroverktøy Bruk av transaksjonsdata fra 2006 til i dag for å dekomponere konsumresponsen. Hvordan skille mellom intertemporal substitusjon (spare vs. forbruke) og rene likviditetsbegrensninger? 15:20 – Eksperimentet: «Bache-sjokket» Det ultimate felteksperimentet: Kan vi indusere et kontrollert makrosjokk for vitenskapens skyld? 28:10 – Forventningsdannelse og Lucas-kritikken Hvordan danner husholdninger forventninger i en verden preget av politisk støy og usikkerhet rundt sentralbankens uavhengighet? 42:00 – Arbeidsmarkedets likevekt og NAIRU En diskusjon om den strukturelle arbeidsledigheten. Kan økt lønnsspredning redusere friksjoner og senke NAIRU gjennom mer effektiv reallokering av human kapital? 55:15 – Frontfagsmodellen under press Aukrusts todelingsmodell møter 2026-økonomien. Når produktivitetsveksten i frontfaget (oljeservice) er asymmetrisk høy, hvordan påvirker det prisstabiliteten i skjermet sektor? 1:10:45 – Valutakursen som transmisjonskanal Intervensjonsteori, «dirty pegs» og devalueringens historie. Hvorfor sitter det så langt inne for politikere å intervenere i kronemarkedet? 1:25:30 – Epistemisk ydmykhet og modellering Hvorfor man aldri skal være «gift med modellen sin». Om økonomiske modeller som heuristiske verktøy fremfor absolutte sannheter. Sentrale begreper nevnt i episoden Eksogene sjokk: Variabler som oppstår utenfor det økonomiske systemet som modelleres, men som påvirker det (f.eks. uventede politiske vedtak). Informasjonskanalen: Teorien om at sentralbankens renteendring signalerer skjult informasjon om den fremtidige økonomiske tilstanden. NAIRU (Non-Accelerating Inflation Rate of Unemployment): Det spesifikke nivået av arbeidsledighet der inflasjonen er stabil. Liquidity Constraints: Når individers konsum er bundet til løpende inntekt snarere enn livstidsformue, noe som gjør dem ekstremt sensitive for renteendringer. Frontfagsmodellen: Et koordineringssystem for lønnsdannelse som sikrer at lønnsveksten nasjonalt ikke overstiger det konkurranseutsatt industri kan tåle. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episode taler jeg med jordemoder Sophia Merea Puck om graviditet, fødsel, fødselstraumer, abort, fødekraft og kvindekroppens dybe visdom. Sophia deler sin rejse som jordemoder; fra at møde modstand i systemet på grund af sin holistiske tilgang, til i dag at stå stærkt i sin kraft og sit kald. Vi taler om forskellen på jordemoderledet omsorg og den teknomedicinske model, og om hvad der sker, når fødsel primært bliver set gennem risiko, kontrol og intervention frem for tillid, kontinuitet og kvindens egen kropslige intelligens. Samtalen bevæger sig også ind i de mere tabubelagte områder af kvindelivet. Sophia og jeg deler begge erfaringer med abort, og vi taler om abort som en kropslig, følelsesmæssig og eksistentiel proces, der ofte bæres alt for alene. En proces, der også kan have brug for vidner, omsorg, sprog og kropslig integration. Det blev en samtale om kvindekroppen, tab, kraft, moderskab, selvbestemmelse, tillid til kroppen og retten til at tage sine egne oplevelser alvorligt, også når de ikke passer ind i de gængse fortællinger. Dette er en episode til dig, der interesserer dig for kvinders overgange, kroppens visdom, fødsel, traumer, spiritualitet, nervesystemet og de dybe processer, der former os som mennesker. Find Sophia: Hjemmeside: https://jordemodersophia.dk/ Sophias instragram: https://www.instagram.com/jordemoder.sophia/    Find Luca Sofia: Hjemmeside: https://www.autentiskeselv.dk/  Luca Sofias instagram: https://www.instagram.com/lucasofia/ 

I denne episoden av #pengepodden sitter Mads i studio sammen med Else og Roger, hvor de tar utgangspunkt i spørsmål fra lytterne.Samtalen beveger seg gjennom flere sentrale temaer som preger dagens investeringslandskap, fra kunstig intelligens og skyinfrastruktur til industri, bærekraft og langsiktig kapitalallokering. Gjennom hele episoden forsøker de å svare på hva som faktisk driver verdi over tid, og hvordan investorer kan navigere i et marked preget av både teknologioptimisme og makrousikkerhet.Denne podcasten skal anses som markedsføringsmateriell, og innholdet må ikke oppfattes som en investeringsanbefaling. Podcasten er kun ment til informasjonsformål. Nordnet tar ikke ansvar for eventuelle tap som måtte oppstå ved bruk av informasjonen i denne podcasten. Les mer på Nordnet.no Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Oksana Zabuzjko er en av Ukrainas fremste forfattere i den post-sovjetiske generasjonen. I 1996 skapte hun furore med debutromanen Feltstudier i ukrainsk sex, som nå kommer på norsk i Dagfinn Foldøys oversettelse. Her brøt hun med det gjeldende syn på kvinnens rolle i samfunnet og i parforholdet, der hun var ventet å underordne seg mannen.Romanen har blitt et referanseverk for øst-europeisk feminisme, og tematiseringen av kvinnelige erfaringer, språk og makt har ført til sammenligninger med forfattere som Jamaica Kincaid og Angela Carter.Romanen kretser rundt det destruktive forholdet mellom forfatteren Oksana og skulptøren Mykola, så vel som utfordringene Oksana møter i kraft av å være en kvinnelig, ukrainsk poet. I et muntlig språk som er delvis henvendt til leseren, delvis fortellerens egen bevissthetsstrøm, utforsker Zabuzjko både hva det vil si å være ukrainsk og hva det vil si å være kvinne, i en tid da begge disse størrelsene lå i støpeskjeen.Zabuzjko har utgitt en rekke prisvinnende romaner, diktsamlinger og essaysamlinger, inkludert titler som Museet for etterlatte hemmeligheter og Min lengste reise. Hun har i tillegg en doktorgrad i filosofi, og har undervist i ukrainsk litteratur ved blant annet Harvard og University of Pittsburgh.Også forfatter og historiker Lotta Elstad har utforsket historie og kvinnelige erfaringer i skjønnlitterær form, blant annet i Jeg nekter å tenke og de kritikerroste Xiania-bøkene. På Litteraturhuset møtte hun Zabuzjko til samtale om sex, kjærlighet og kvinnesyn i Ukraina.Samtalen foregikk på engelsk. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Programledere: Sturla og Anders Gjest: Maja Bang Varighet: ca. 1 t 43 min Episodebeskrivelse I denne episoden av Skravleklassen får Sturla og Anders besøk av billedkunstner og podkaster Maja Bang. Maja står bak podkasten Kunst og psyke, og er tilfeldigvis også Sturlas søster – selv om hun i sin tid valgte bort familienavnet for å stå støtt på egne ben, fri fra merkelapper som «datteren til Svein» eller «søsteren til Sturla».Samtalen spenner fra dype slektshemmeligheter og evangeliske tradisjoner til mørk psykologi, tilknytningsmønstre og kunstens eksistensielle verdi.Tidskoder 02:00 – Slekt, bomber og evangeliske tradisjoner Fra Filadelfia i Drammen til en farfar som kombinerte prestegjerning i Molde med rollen som sekretær for den kontroversielle Wilhelm Reich. Finnes det en «potensiell bombe» i slektstreet, og har de egentlig taterblod fra Valestrand? 05:30 – Fra "Rags to Riches" til "Riches to Rags" En refleksjon over familiens klassereise og hvilke urhistorier som definerer oss. 37:00 – Dragningen mot det toksiske Hvorfor tiltrekkes empater av narsissister? Vi snakker om hvorfor vi ofte søker etter trekk vi selv mangler, og hvorfor denne dragningen er mer instinktiv og kroppslig enn rasjonell. 44:30 – Den mørke triaden og kunsten å bortforklare Hvordan vi navigerer i møte med manipulasjon, rus og løgn, og hvorfor vi velger å tviholde på de «fine sidene» hos mennesker som skader oss. 55:00 – Tilknytningsmønstre: Unnvikende vs. ambivalent Maja er åpen om evnen til å «skru av» følelser i vennskap, mens Sturla innrømmer en tendens til å sovne når samtalene blir for emosjonelt krevende. 1:00:00 – Kunstnerlivet og "Kunst og syke" Maja avliver myter om kunstnerlivet. Hva er egentlig kunstens verdi når den ender opp som en kulisse i noens liv? 1:09:00 – Kunst som kommunikasjon med fremtiden Hvorfor trenger samfunnet kunsten? Vi utforsker kunst som det språkløse savnet og en hilsen til menneskene som kommer etter oss. 1:24:30 – Intellektuell renessanse: Burde "Profil" gjenoppstå? Sturla vurderer om det er på tide å blåse liv i det legendariske tidsskriftet. 1:27:00 – Masker og sårbarhet Maja ser tilbake på tiden som klassens klovn. Hvordan en maske av arroganse ofte kan skjule en dyp sårbarhet. Lenker og referanser Maja Bangs podkast: Kunst og psyke Wilhelm Reich: Østerriksk psykoanalytiker og naturforsker. Filadelfia Drammen: Den pinsemenigheten som ble grunnlagt av slekten. Kurt Vonnegut: Om de to grunnleggende fortellerstrukturene i menneskeheten. Tidsskriftet Profil: Det toneangivende litterære tidsskriftet som Sturla vurderer å gjenopplive. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dette er et live-afsnit fra forpremieren på spillefilmen Lucky den 23. marts i Empire Bio.I samtalen taler Ingrid Baraka med Nitesh Anjaan, der har skrevet og instrueret Lucky, og Babak Vakili, forfatter og ligeledes podcast-aktuel med La Mif.Lucky er Nitesh Anjaans debutspillefilm, der med en ømhed og præcision skildrer familie, migration, mobilitet, håb og menneskelig værdighed.Samtalen her bevæger sig gennem det at leve mellem sprog, hjem og versioner af sig selv — og undersøger, hvad kunsten kan, når den insisterer på mennesket før systemerne.Hvis Lucky også rammer dig, så skynd dig til din lokale biograf. Har de den, så se den! Har de ikke, skriv og bed dem om at sætte filmen på programmet.Den fortjener at opleves på det store lærred.Sidst, men ikke mindst: giv også La Mif noget kærlighed — et beslægtet værk, der på sin egen stærke måde også kredser om familie, sårbarhed , tilhør og værdighed.Tak fordi du lytter med. Del denne gode anbefaling og dette afsnit med nogle du holder af.

Ekots dagliga, längre sändningar med nyheter och fördjupning. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radios app.