POPULARITY
Categories
Hvad gør egentlig forskellen, når nogen kommunikerer, så vi lytter? I denne episode af Få det til at ske taler Henrik Dresbøll med Jesper Klit om kommunikation som langt mere end teknik, slides og skarpe budskaber — og om hvorfor god kommunikation begynder i mennesket, før den begynder i ordene.Med afsæt i Jespers bog Kunsten at kommunikere undersøger de, hvordan du bliver en mere effektiv kommunikator uden at blive mere poleret på den forkerte måde. Samtalen går bag om præsentationsteknik og retoriske tricks og viser, hvordan nærvær, relation, mod, krop, sprog, historier og vaner tilsammen skaber gennemslagskraft.Som lytter får du blandt andet:Et nyt blik på kommunikation som noget, der ikke først handler om, hvad du siger, men hvorfra du taler.Indsigt i, hvorfor selvindsigt, nærvær og autenticitet er vigtigere end flere slides, skarpere formuleringer og bedre argumenter.Sprog for de klassiske fælder, der spænder ben for ellers kloge mennesker: begrænsende overbevisninger, mangel på nærvær, ekspertsprog, psykologiske blindheder og for meget teknik uden menneske.Konkrete perspektiver på kommunikationens psykologi — fra spejlingsfejl og Dunning-Kruger til karisma, toksisk karisma, primacy-effekt og venlighed som strategisk styrke.Praktiske greb til at arbejde med kroppen, stemmen, pausen og kropssproget, så du virker mere troværdig og lettere at lytte til.En forståelse af, hvordan sproget former virkeligheden, hvorfor eksperter skal lære at oversætte, og hvornår god kommunikation kræver, at du dropper eufemismerne og taler klart.Inspiration til at bruge historier, energi og performance mere bevidst, så du ikke bare informerer, men faktisk skaber forbindelse, mening og bevægelse.Episoden handler også om, hvordan man udvikler sig over tid som kommunikator. Jesper deler sine perspektiver på feedback, iagttagelse, vaner, kommunikationsdagbog, forbilleder og træning — og hvorfor nogle mennesker bliver markant bedre til at kommunikere, mens andre mest gentager sig selv.Til sidst i episoden får du en konkret Få det til at ske-liste, som du kan bruge med det samme i din egen hverdag. Du får blandt andet idéer til at:tænde for dit nærvær før et møde eller oplæg,bede om én konkret observation på din kommunikation,oversætte dit ekspertsprog til almindeligt menneskesprog,bruge én historie i stedet for tre pointer,og starte en lille kommunikationsdagbog, så du træner din udvikling i praksis.Episoden er til dig, der holder oplæg, leder møder, pitcher idéer, underviser, rådgiver eller bare gerne vil blive tydeligere, varmere og mere virkningsfuld i din måde at kommunikere på. Det er en samtale om gennemslagskraft, ja — men endnu mere om integritet, menneskelighed og evnen til at skabe ægte kontakt i en tid, hvor tempoet stiger, og tilliden falder.
Det er etterhvert velkjent at HL-Senteret motarbeider og ødelegger for jøder i Norge, men det nylige eventet med Omer Bartov var et et nytt lavmål. Bartov ble invitert til å holde foredrag, og til panelsamtale om temaet "Gaza after Holocaust", mer info her: https://www.uio.no/english/research/domus-bibliotheca/events/2026/holocaust-memorialHL-senteret og Universitetet i Oslo inviterte den 3. juni 2026 til samtale ved Scene Domus Bibliotheca med Bartov, om fremtiden for Holocaust-minnet. Samtalen ble ledet av Peder Nustad, leder for Dembra (HL-senteret). Nikolai Melamed Kleivan, journalist i Morgenbladet deltok i panelet.Nina Grünfeld, filmskaper, forfatter og professor ved Universitetet i Innlandet deltok i panelet.Arrangementet var en del av serien «I krigens skygge – veien videre», et samarbeid mellom HL-senteret og Universitetet i Oslo, og fikk støtte fra Fritt Ord.Om arrangementet skriver HL-Senteret selv følgende:"Minnekulturen rundt Holocaust har blitt et referansepunkt i arbeidet mot rasisme, menneskerettighetsbrudd og massevold. Med krigen i Gaza har Holocaust-minnet i økende grad blitt trukket inn i samtidens politiske debatter. Vi spør hvordan dette påvirker fagfeltets troverdighet og brede offentlige oppslutning."Kritikk av opplegget:- Bare det å sammenligne Gaza med Holocaust er forkastelig.- HL-senterets opplegg var både irrelevant for norsk kontekst og tendensiøst. - Paneldesignet var ensidig og testet ikke engang Bartovs hovedpåstand. - Folkemordspåstanden bygges ikke juridisk. - Ødeleggelse leses direkte som intensjon. - Hamas' rolle og Israels handlingsrom underbehandles.- “Nowhere to go”-argumentet forenkler Egypt/Rafah og årsaksskjeden.- Tittelen gjør Holocaust-minne til forklaringsramme før spørsmålet er prøvd.- Fallback-logikken gjør forbrytelseskategorier til forhandlingsnivåer; diskursen glir ofte slik: hvis ikke folkemord, så forbrytelser mot menneskeheten. Hvis ikke forbrytelser mot menneskeheten, så krigsforbrytelser. Hvis ikke krigsforbrytelser, så etnisk rensing. Hvis ikke det, så kollektiv avstraffelse. Dette er metodisk svakt.- Bartov glir mellom rettsanvendelse og begrepspolitikk.Referanser:Bartov, Omer. “I'm a Genocide Scholar. I Know It When I See It.” New York Times, 15. juli 2025.Waxman, Dov. “On ‘A Textbook Case of Genocide.'” Jewish Currents, 2023.Goda, Norman J.W. “The Genocide Libel: How the World Has Charged Israel with Genocide.” Institute for the Study of Contemporary Antisemitism, Indiana University, 2025.Goda, Norman J.W. og Jeffrey Herf. “Why It's Wrong to Call Israel's War in Gaza a ‘Genocide.'” Washington Post, 3. juni 2025.Satloff, Robert. “A Charade in Academic Garb.” Washington Institute for Near East Policy, 2. september 2025.Moses, A. Dirk. The Problems of Genocide: Permanent Security and the Language of Transgression. Cambridge University Press, 2021.Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide, artikkel II.Rome Statute of the International Criminal Court, artikkel 7.ICRC Customary International Humanitarian Law, Rule 97: Human Shields.► Skaff deg boken min: Frykt og Stillhet - jødiske stemmer i Norge etter 7. oktober. Bestill her: https://bok.norli.no/frykt-og-stillhet► STØTT ARBEIDET PÅ VIPPSOm du ønsker å støtte arbeidet med denne podcasten, kan du bidra med et stort eller lite beløp, etter eget ønske. All støtte settes pris på, og du bidrar til arbeidet med å lage flere episoder. Bruk Vippsnummer: #823278► BLI MEDLEM Fremover vil de som er støttemedlemmer få tilgang til episodene først. Da støtter du podcasten med det samme som prisen av en kaffe hver måned. Setter stor pris på om du blir støttemedlem. Tusen takk.► Annonsere på Henrik Beckheim Podcast?Send en mail til post@henrikbeckheim.no ► MERCH: Kjøp klær, kopper, capser og mer: https://henrikbeckheim.com/store► Linker:Youtube | Nettside | TikTok | Instagram | Podimo | Facebook | Apple
I denne ærlige og dyptgående samtalen deler både Tim Rudi og jeg av våre egne emosjonelle sår og personlige reiser.
Spiseforstyrrelser, kropsbillede og behovet for kontrol | Hvornår bliver sunde vaner usunde?I dette afsnit dykker vi ned i sammenhængen mellem spiseforstyrrelser, kropsbillede, selvværd og behovet for kontrol. Hvornår går en sund vane fra at være omsorg for sig selv til at blive en skadelig besættelse? Og hvilke følelser og behov kan gemme sig bag et kontrolleret forhold til mad og krop?Med udgangspunkt i et brev fra Mia undersøger psykologerne Charlotte og Maja de psykologiske mekanismer, der kan ligge bag restriktiv spisning. Samtalen kredser om usikkerhed, perfektionisme, præstationspres og følelsen af ikke helt at have fodfæste i en verden med høje forventninger.Vi taler også om sociale mediers indflydelse på unges kropsopfattelse, og hvordan mad, træning og kontrol nogle gange bliver strategier til at håndtere svære følelser.Afsnittet giver indsigt i de bagvedliggende årsager til spiseforstyrrelser og peger på mere hjælpsomme måder at forstå og møde sig selv på.Et afsnit for unge, forældre, fagpersoner og alle, der ønsker en dybere forståelse af spiseforstyrrelser, selvværd og mental trivsel.I dette afsnit taler vi blandt andet om:Hvorfor spiseforstyrrelser ofte handler om mere end madHvordan behovet for kontrol kan opstå i perioder med usikkerhedSociale mediers betydning for kropsbillede og selvværdHvornår sunde vaner udvikler sig til usunde mønstreDe følelsesmæssige behov, der kan ligge bag restriktiv spisningAlternative strategier til at håndtere svære følelser og presNøgleord: spiseforstyrrelse, spiseforstyrrelser, kropsbillede, selvværd, mental sundhed, trivsel, restriktiv spisning, perfektionisme, præstationspres, sociale medier, unge, angst, kontrol, psykologi, recovery, følelsesregulering
Under Oslo Art Weekend 2026 inviterte Formue til en samtale mellom den norske kunstneren Ane Graff og den koreanske kuratoren Seolhui Lee. Samtalen dreier rundt Graffs utstilling A Reality Made of Breach på OSL Contemporary. Episoden er laget i samarbeid med Oslo Art Weekend, OSL Contemporary og Formue, tatt opp foran publikum hos Formue 30. mai 2026.
Statssekretær i Utenriksdepartementet, Andreas Motzfeldt Kravik møter Stortingsrepresentant for Høyre, Mahmoud Farahmand til debatt om Norges forhold til Iran, og den nye 14-punkts intensjonsavtalen mellom Iran og USA. Statssekretær Kravik deler sine erfaringer fra sitt besøk i Iran, der han møtte iranske myndigheter, og vi diskuterer de etiske dilemmaene ved å ha dialog med et regime kjent for menneskerettighetsbrudd og nedslakting av egen befolkning. Mahmoud Farahmand stiller spørsmål ved effekten av slike samtaler, og uttrykker bekymring for Irans atomvåpenprogram og deres innflytelse i Midtøsten. Samtalen berører også havretten og Hormusstredet, samt realpolitikkens rolle i internasjonale relasjoner. Vi diskuterer Norges utenrikspolitikk, spesielt i forhold til Iran og Israel. Det blir lagt vekt på betydningen av menneskerettigheter i diplomatiske samtaler, samt de komplekse forholdene mellom Iran og Israel. Kravik og Farahmand utforsker rasjonaliteten i iransk politikk, militære strategier, og Norges rolle i internasjonale avtaler. Det blir også diskutert hvordan folkerett påvirker internasjonale relasjoner, spesielt i lys av Irans aggresjon.Kapitler: 00:00 Norges rolle overfor Iran03:06 Kraviks besøk i Iran05:50 Dialog for envher pris?09:12 Atomvåpen og Internasjonal Sikkerhet12:02 Havretten og Hormusstredet15:05 Realpolitikk og Iransk Ideologi17:54 Kravik og Mahmouds Uenighet21:13 Dialog og Diplomati28:06 Norsk Utenrikspolitikk og Menneskerettigheter30:00 Irans Forhold til Israel32:53 Rasjonalitet i Iransk Politikk38:04 Militærstrategi og Diplomati41:12 Internasjonale Avtaler og Norges Rolle45:36 Folkerett og Iransk Aggresjon
Anders og Michael har besøg af Bo Levesen, projektleder i Vejle Kommune, til en snak om naturpleje, biodiversitet og de muligheder, der følger med den grønne trepart. Samtalen kommer omkring, hvordan køer, heste og geder kan være med til at skabe mere liv i landskabet, og hvorfor græsning, vand på terræn og vilde skove spiller en central rolle. Der bliver også talt om naturpleje som mulig forretning, CO2-regnskaber, kulstof i jorden og de udfordringer, ulven skaber for dyreholdere. En episode om, hvordan landmænd, kommuner og naturen kan finde nye veje sammen. I serien “Økologi i Fokus” dykker vi ned i alt omkring den økologiske produktionsform. Med andre ord skal det handle om jordens frugtbarhed, humusindhold, økonomi og omstillingen fra konventionel til økologi. Programmet udkommer hver måned og er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.
Varning: Avsnittet innehåller samtal om suicid, psykisk ohälsa och ätstörningar. I detta dubbelavsnitt möter vi Marie och Vivianne i ett öppet, sårbart och viktigt samtal om psykisk ohälsa och konsekvenserna när människor inte får den hjälp de behöver. Först hedrar vi minnet av Johanna, en nära vän som tragiskt gick bort i suicid. Tillsammans pratar vi om vem hon var, hur hennes bortgång påverkat oss och vilka frågor som ofta uppstår efter ett självmord. Går det att se varningssignaler? Vad kan anhöriga göra? När ska man agera, och hur hjälper man någon som mår psykiskt dåligt? I avsnittets andra del berättar Vivianne om sin egen resa med ätstörningar – en kamp som började redan i unga år och som följt henne genom livet. Hon delar med sig av erfarenheter från idrottsvärlden, möten med vården och känslan av att inte bli sedd eller få rätt hjälp när behovet varit som störst. Det här är ett avsnitt om sorg, överlevnad, frustration och hopp. Framför allt är det ett försök att belysa frågor som fortfarande är svåra att prata om, men som berör fler människor än vi kanske tror. Om avsnittet gör att en enda person söker hjälp, eller vågar fråga någon hur de egentligen mår, så har det fyllt sitt syfte. Har du varit med om vårdövergrepp eller andra olyckliga händelser inom vården? Tveka inte att höra av dig! Kontakt: pontusjosefsson@live.se Länkar till Marie & Vivianne: Johanna Stålnacke | Starta din egen insamling till förmån för Suicide Zero M A R I E E N B O M (@marieenbom) • Foton och videor på Instagram
Kan den nye Robin Hood film hamle op med de gamle?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af komikeren Sofie Skriver, og sammen dykker de ned i to film: Pillion og The Death of Robin Hood.Først tager de fat på Pillion med Alexander Skarsgård (Succession, The Northman) og Harry Melling (The Queen's Gambit, Harry Potter) i hovedrollerne. Filmen har vakt opsigt med sin blanding af romantisk drama, sort humor og en udforskning af BDSM-kulturens dynamikker. Jacob og Sofie diskuterer filmens balance mellem det ømme og det provokerende samt hvordan den formår at gøre en specifik subkultur både menneskelig og universel.Derefter retter de blikket mod The Death of Robin Hood med Hugh Jackman (Logan, The Greatest Showman) og Jodie Comer (Killing Eve, The Last Duel) i de bærende roller. Filmen genfortolker den klassiske Robin Hood-myte som en mørk og eftertænksom fortælling om en aldrende fredløs, der konfronteres med konsekvenserne af sit livs valg. Samtalen kredser om filmen lever op til nogle af de tidligere Robin Hood film, og om filmen kan holde tempoet hele vejen igennem.Til sidst vender anbefalingssegmentet tilbage, hvor Jacob og Sofie hver især fremhæver noget, der fortjener lidt ekstra opmærksomhed.Tusind tak, fordi du lytter med.
Eva Fjeldstad er forfatter av de to bøkene "Takk for maten – Hvorfor og hvordan maten du får kjøpt i norske butikker gjør deg syk" og "Takk for maten! – Boka som tarmen din har ventet på". Hun går hardt ut mot sprøytemiddelrester og tilsetningsstoffer i vanlig mat, spesielt konserveringsmidler som nitritt, sorbinsyre og benzoat. Hun forklarer hvordan disse stoffene kan skade tarmbakteriene, føre til lekk tarm, påvirke serotoninproduksjonen og bidra til både fysiske og psykiske helseproblemer. Samtalen dekker også økologisk mat kontra konvensjonell, hvorfor Norge er på verdenstoppen i tarmkreft, proteinintoleranse, sammenhengen mellom mat og psykisk helse, og endringer i matproduksjon de siste 100–150 årene. Eva deler både forskning, personlige erfaringer og sterke meninger om matindustrien og myndighetenes rolle. En viktig og tankevekkende episode for alle som er opptatt av mat, tarmhelse og hvordan kosten påvirker kropp og sinn. Se hele Coop-reklamen her: https://youtu.be/usZrD0nBLlY?is=LTdEShnqj9id68xX Bestill billetter til konferansen «Maten, hjernen & psykisk helse» her: https://www.matogatferd.no/konferanse2026/ See omnystudio.com/listener for privacy information.
Jannicke Almenning møter Arben Bala i dagens Dagsorden.Boken Balkan Brødre er basert på livet han levde før det livet vi kjenner han fra i dag som skuespiller. Vi snakker om livet på gata, utenforskap, kriminalitet og menneskene som hjalp ham da alt så mørkest ut.Hvordan er det å falle utenfor samfunnet og hva skal til for å finne veien tilbake? Samtalen går inn på gjengkriminalitet, integrering og utviklingen vi ser i Oslo i dag. Hva er det samfunnet ikke forstår om disse miljøene? Og hva må gjøres før problemene blir enda større? Samtalen er sterk, ærlig og handler om ansvar, valg og konsekvenser.Få med deg Dagsorden kl. 20:00.
I denne episoden snakker Tuva Nordland og Vibeke Kieding Banik fra Universitetet i Sørøst-Norge om deres nye bok om undervisning knyttet til Norges fem nasjonale minoriteter: jøder, kvener, skogfinner, romer og romanifolk/tatere. Det samiske urfolket er også tatt med i boken. Samtalen tar utgangspunkt i at det generelle kunnskapsnivået om disse gruppene er lavt blant både lærere og elever, og at skolen, som historisk sett har fungert som et assimilerende verktøy, i dag har et stort ansvar for å formidle denne delen av historien og denne delen av det norske samfunnet. For å bistå pedagoger som opplever tematikken som krevende, presenterer gjestene fem konkrete råd. Et sentralt og praktisk tips som trekkes frem er å flette minoritetshistorien naturlig inn i de etablerte temaene i historieundervisningen, for eksempel ved å inkludere skogfinnenes protestmarsj når man underviser om demokratisering på 1800-tallet, eller å trekke frem den jødiske motstandsmannen Bernhard Goldberg når temaet er andre verdenskrig. Her er det mange bra tips.
Alle snakker om kunstig intelligens. Men hva skal egentlig til for at AI går fra piloter og eksperimenter til konkret verdi i en virksomhet?I denne episoden av I morgen møter du Christian Printzell Halvorsen, CEO i Vend, og Theodor Vendrig, norgessjef i McKinsey Norge.Christian startet karrieren som software-utvikler og leder i dag et av Nordens største digitale markedsplass-selskaper. Theodor leder McKinsey Norge og jobber tett med selskaper som skal gjøre AI til en del av strategi, organisasjon og drift.Samtalen handler om hva som skiller selskaper som lykkes med AI fra de som blir stående fast i pilotfasen - og hvorfor teknologi alene sjelden er nok. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I denne episoden av Hyrdepodden svarer vi på et spørsmål fra en lytter som opplever å ha gaven til å skjelne ånder – og lurer på hva det egentlig betyr og hvordan man forvalter det i menighetsliv.Vi snakker om hva gaven til å skjelne ånder er, hvordan Jesus selv brukte den, og hvorfor det er lite undervisning om dette. Vi utforsker forskjellen på ekte skjelning og det å bare reagere ut fra egne preferanser eller sår – og hvorfor modning, fellesskap og mandat er avgjørende for å bruke gaven godt. Samtalen beveger seg også inn på åndelig krigføring: hva er egentlig mandatet ditt, og når skal du handle på det du kjenner?Har du spørsmål eller tilbakemeldinger, send en mail til hyrdepodden@jesusmedier.no
I denne episoden av Treningsprat møter vi Andreas Martinussen, som deler historien om veien mot Norseman, et av verdens tøffeste triatlon. Vi snakker om treningen, motgangen, motivasjonen og hva som kreves for å stå på startstreken til et løp som utfordrer både kropp og sinn. Andreas forteller også om den imponerende innsamlingsaksjonen som har generert over 3 millioner kroner til Aktiv mot Kreft, og hvorfor det å bruke idrett og trening til noe større enn seg selv har blitt en viktig drivkraft. Samtalen går også dypere inn i mental styrke, arbeidskapasitet og ønsket om kontinuerlig utvikling. Hva er det som gjør at noen er villige til å legge ned den ekstra innsatsen – både på trening og i arbeidslivet? Og hvordan finner man balansen mellom ambisjon, prestasjon og mening? En inspirerende og ærlig prat om mål, disiplin, samfunnsengasjement og jakten på å bli den beste versjonen av seg selv.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I tredje og sidste del af historien om Anderstrup ser Anders og Martin sammen med Niels Erik Haahr tilbage på nogle af de største oplevelser fra både dyrskuer, avlsarbejde og internationale dommeropgaver. Samtalen kommer blandt andet omkring de mange år i toppen af Landsskuet, investeringer i elitegenetik, konkurrencen i showringen og de oplevelser, der har fulgt med at dømme kvæg i 16 forskellige lande. Samtidig sætter Niels Erik ord på, hvorfor dyrskuerne stadig spiller en vigtig rolle for både avlen, fællesskabet og næste generation af kvægfolk. Landbrugspodcasten har samlet to avlsnørder i studiet. Lyt med når Anders Lau og Martin Rasmussen tager dig med bag tallene. Programmet præsenteres i samarbejde med En Bette Gårdbutik ved Hausted Jersey.
Den 21. maj 2026 døde Karl Weick, der var en af de helt store tænkere inden for organisering, ledelse, strategi og meningsskabelse. Derfor udgiver vi en ekstraordinær udgave af Ledelsesalmanakken. I maj måned havde Sverri Hammer, partner i Mobilize og lektor på DTU, samtidig sat sig for at ændre maj måned til Weick-måned. Hver dag delte han et citat fra eller omkring Weicks tænkning og foldede ud, hvorfor det stadig har noget vigtigt at sige til ledere og organisationer i dag. Midt i måneden kom nyheden om Weicks død, og derfor blev Weick-måned også en anledning til at markere en tænker, der har haft stor betydning for vores måde at forstå organisationer på.I denne episode taler vært, Claus Bjørn Billehøj, partner i Mobilize, med Sverri Hammer om, hvem Karl Weick var, hvorfor hans tænkning fortsætter med at være relevant, og hvordan ledere konkret kan bruge hans perspektiver i praksis. Samtalen kredser blandt andet om:➡️ Hvordan skaber vi retning, når situationen er kompleks, spørgsmålene er uklare og svarene er mudrede?➡️ Hvorfor er forankring og strategisering vigtigere end forandring og strategier?➡️ Hvorfor er det vigtigt at handle?➡️ Og hvordan bliver organisationer bedre til at håndtere det uventede? Episoden er både en faglig fremhævelse af Karl Weicks betydning og en praksisnær samtale om ledelse i komplekse organisationer.For måske er en af de vigtigste pointer fra Weick, at vi ikke først forstår verden og derefter handler. Vi handler, taler, afprøver, og skaber mening undervejs. Links nævnt i episoden:Pixi-bog med citater fra Weick-måned: Klik herSverri Hammers artikel på Lederweb, “Træf beslutninger der bliver forstået og fulgt”: Klik herGæst: Sverri Hammer, partner i Mobilize og lektor på DTUVært: Claus Bjørn Billehøj, partner og udviklingsdirektør i Mobilize Strategy ConsultingTitelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
Vi elsker København. Farverne, den verdensberømte arkitektur, de smalle gader, brostenene, hyggen og udelivet. Men ny forskning peger på, at vores byer ikke nødvendigvis elsker os. For måden, byen er designet på, ekskluderer store dele af befolkningen, selv om det ikke nødvendigvis er bevidst. Forskeren Ole B. Jensen har i flere år beskæftiget sig med design af byen, og han kan fortælle om ekskluderende design, der gør byen utilgængelig for mennesker i hjemløshed, dem med barnevogne eller gangbesvær og folk med handikap. Men hvorfor sker det, og kan man designe en by, der er til for alle? Samtalen er skabt i samarbejde med Bevica Fonden og er optaget live fra Politikens scene på Folkemødet 2026 i Allinge. Vært: Johanne Lerhard Gæst: Ole B. Jensen Producer: Stella Buur Rasmussen Redaktør: Nina KraghSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Kan Spielberg stadigvæk hans håndværk efter hans anden længeste pause?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Stine Rosenfeldt, og sammen dykker de ned i to af årets mest spændende nye film: Disclosure Day og Nirvanna the Band the Show the Movie.Først tager de fat på Nirvanna the Band the Show the Movie, der udspringer af den canadiske kultserie Nirvanna the Band the Show. Filmskaberne og hovedrolleindehaverne Jay McCarrol (The Kid Detective, The Dirties) og Matthew Johnson (Nirvanna the Band the Show, Blackberry) har skabt en film, der forener et relativt beskedent budget med en række teknisk og logistisk ambitiøse idéer. Jacob og Stine diskuterer blandt andet, hvordan produktionen har kunnet lade sig gøre, og hvad filmen siger om mulighederne for kreativt filmskaberi uden for de store studier. Derefter retter de blikket mod Steven Spielbergs comeback, Disclosure Day. Efter sin næstlængste pause som spillefilmsinstruktør vender Spielberg tilbage med en stor science fiction-produktion med blandt andre Emily Blunt (Edge of Tomorrow, Oppenheimer) og Josh O'Connor (Challengers, Wake Up Dead Man: A Knives Out Mystery) på rollelisten. Samtalen kredser om filmens ambitioner, dens store ensemble af skuespillere og Spielbergs plads i en moderne filmbranche, der ser ganske anderledes ud end den, han var med til at forme.Til sidst vender anbefalingssegmentet tilbage, hvor Jacob og Stine hver især fremhæver noget, de mener fortjener lidt ekstra opmærksomhed.Tusind tak, fordi du lytter med.
Gunnar Gabrielsen er geopolitisk analytiker, og tidl. etterretningsoffiser i E-tjenesten. Asgeir Ueland er forfatter og journalist for Dagen bor i Øvre Galilea, Israel.Tirsdag kveld bekreftet den amerikanske sentralkommandoen (Centcom) at USA hadde gjennomført det de omtaler som et «selvforsvarsangrep» mot flere militære mål langs Irans sørkyst. Ifølge iranske tjenestepersoner ble marinebaser, radarinstallasjoner, luftvern og rakettstillinger rammet, skriver VG.Iran svarte med å angripe amerikanske baser i Bahrain, Kuwait og Jordan med droner og langdistansemissiler, ifølge landets revolusjonsgarde. Myndighetene i Bahrain og Kuwait opplyser at luftvernet ble aktivert, mens revolusjonsgarden hevder å ha truffet flere mål ved en luftbase i Jordan, skriver de videre."Vi skal angripe dem knallhardt", sa presidenten til reportere i Det hvite hus. Trump kom med uttalelsen etter en kraftig opptrapping mellom USA og Iran, skriver VG.Tidligere onsdag gikk presidenten også hardt ut på Truth Social.– Irans militære er fullstendig knust. Store deler av det, blant annet marinen og luftforsvaret, eksisterer nærmest ikke lenger. De har blitt totalt beseiret. Iran snakker stort, men leverer ikke. Midtøstens bølle er død, melder VG.I denne samtalen med Gunnar Gabrielsen og Asgeir Ueland diskuterer vi de komplekse dynamikkene i Midtøsten, med fokus på forholdet mellom USA, Israel og Iran. Vi utforsker hvordan Trump-administrasjonen har påvirket situasjonen, spesielt i forhold til Hezbollah og Libanon. Samtalen tar også for seg realitetene bak våpenhvilen og mulighetene for fremtidige avtaler, samt hvordan konflikten oppleves lokalt i Nord-Israel. Vi snakker også om de økonomiske konsekvensene av sanksjoner mot Iran, regimepresset på befolkningen, og mulige terrortrusler i forbindelse med fotball-VM. Det blir også snakket om atomprogrammet til Iran, hvordan det påvirker regionen, og hvordan USA og Israel har håndtert situasjonen. Revolusjonsgarden og deres rolle i økonomisk vinning blir også belyst, samt farene ved Irans atomvåpenkapasitet.Kapitler:00:00 Midtøsten-konflikten nå02:55 Dynamikken mellom USA, Israel og Iran06:10 Hezbollahs rolle og situasjonen i Libanon08:57 Trump og hans innflytelse på konflikten11:52 Våpenhvile15:11 Fremtidige avtaler og muligheter for fred18:08 Lokal opplevelse av konflikten i Nord-Israel20:47 Refleksjoner om situasjonen29:10 Økonomisk press på Irans regime***► Skaff deg boken min: Frykt og Stillhet - jødiske stemmer i Norge etter 7. oktober. Bestill her: https://bok.norli.no/frykt-og-stillhet► STØTT ARBEIDET PÅ VIPPSOm du ønsker å støtte arbeidet med denne podcasten, kan du bidra med et stort eller lite beløp, etter eget ønske. All støtte settes pris på, og du bidrar til arbeidet med å lage flere episoder. Bruk Vippsnummer: #823278► BLI MEDLEM Fremover vil de som er støttemedlemmer få tilgang til episodene først. Da støtter du podcasten med det samme som prisen av en kaffe hver måned. Setter stor pris på om du blir støttemedlem. Tusen takk.► Annonsere på Henrik Beckheim Podcast?Send en mail til post@henrikbeckheim.no ► MERCH: Kjøp klær, kopper, capser og mer: https://henrikbeckheim.com/store► Linker:Youtube | Nettside | TikTok | Instagram | Podimo | Facebook | Apple
Arina Aamir er Oslo bystyres yngste representant noensinne, valgt inn for Høyre da hun bare var 18 år. Hun er også forfatter, jusstudent, og en profilert stemme i debatten om integrering, sosial kontroll, ytringsfrihet og skolepolitikk. Og hun er nå aktuell med podcasten Arina møter kritikerne.I dag snakker vi om kritikk, debatt med meningsmotstandere, og utfordringer knyttet til etnisk identitet og sosial kontroll. Arina deler sine tanker om viktigheten av å møte kritikere, respektere hverandre til tross for uenighet, og de problemer i det pakistanske miljøet. Hun reflekterer over forventningene som stilles til henne som en minoritetsrepresentant. Både Henrik og Arina deler en bekymring for remigrasjon og den politiske retorikken som omgir innvandrere, og påpeker viktigheten av å se individer fremfor grupper. Samtalen berører også hvordan religion kan bli misbrukt som et verktøy for sosial kontroll og hvordan muslimer ofte blir stigmatisert på grunn av handlingene til ekstremister. Vi snakker om språkbruk i debatten om hijab, norsk identitet, utfordringer innen muslimsk kultur, press om å være mer konservativ i religion, og nyansene i Israel-Palestina konflikten. De utforsker hvordan respekt og forståelse kan fremmes i diskusjoner om sensitive emner, og hvordan man kan skille mellom politikk og menneskelige verdier.Kapitler:00:00 Arina Aamir møter kritikere03:33 Debatten med Lars Thorsen fra SIAN08:09 Remigrasjon10:34 Respekt og dialog mellom motstandere17:10 Sosial kontroll i det pakistanske miljøet20:03 Forventninger og press på minoriteter21:54 Innvandring og Integrering i Norge23:15 Remigrasjon og Politisk Retorikk26:02 Identitet og Gruppepolitikk28:02 Minoritetenes Samhold og Uenighet30:04 Hat og Identitetspolitikk32:35 Debattkultur og Respekt34:00 Tolkning av Islam og Norsk Identitet37:29 Terrorisme og Stigmatisering av Muslimer40:02 Religion som Verktøy for Kontroll44:47 Språk og Respekt i Debatten51:48 Norsk Identitet og Verdier52:43 Utfordringer i Muslimsk Kultur56:53 Press og Forventninger i Religion01:00:14 Nyansene i Israel-Palestina-Konflikten***► Skaff deg boken min: Frykt og Stillhet - jødiske stemmer i Norge etter 7. oktober. Bestill her: https://bok.norli.no/frykt-og-stillhet► STØTT ARBEIDET PÅ VIPPSOm du ønsker å støtte arbeidet med denne podcasten, kan du bidra med et stort eller lite beløp, etter eget ønske. All støtte settes pris på, og du bidrar til arbeidet med å lage flere episoder. Bruk Vippsnummer: #823278► BLI MEDLEM Fremover vil de som er støttemedlemmer få tilgang til episodene først. Da støtter du podcasten med det samme som prisen av en kaffe hver måned. Setter stor pris på om du blir støttemedlem. Tusen takk.► Annonsere på Henrik Beckheim Podcast?Send en mail til post@henrikbeckheim.no ► MERCH: Kjøp klær, kopper, capser og mer: https://henrikbeckheim.com/store► Linker:Youtube | Nettside | TikTok | Instagram | Podimo | Facebook | Apple
I denne episoden møter vi Chris Jørgen Rødland, byrådslederkandidat for Høyre i Bergen. Samtalen handler om boligbygging, byutvikling, næringsliv og skolepolitikk, med særlig fokus på hvordan Bergen kan få raskere byggeprosesser, flere boliger og bedre rammevilkår for gründere og bedrifter. De diskuterer også arkitektur, studentboliger, befolkningsutvikling og hvordan byen kan tiltrekke seg og beholde både familier, studenter og kompetent arbeidskraft. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I denne episode af Maskinstationen har Martin besøg af Jakob Ladegaard Laursen fra Torrild Maskinstation og Skoventreprenør. Samtalen kredser om livet i en moderne familieejet maskinstation, hvor tredje generation er ved at tage over efter mere end 40 år i branchen. Jakob fortæller om generationsskiftet mellem far og tre sønner, om samarbejdet i ejerkredsen og om, hvordan man fordeler ansvar, når både familie og forretning skal fungere i hverdagen. Samtidig får vi historien om virksomhedens udvikling fra klassisk maskinstation med græs, majs og gylle til en forretning, hvor skoventreprenørarbejde og plantningsopgaver fylder mere og mere. Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen! Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og HCP Maskincenter
I denne episode af Malkekvæg har Anders besøg af Rune Friis Kristensen fra Dyrlæger & Ko til en aktuel snak om den nye regering og de mulige konsekvenser for dansk landbrug. Med regeringsdannelsen frisk på bordet dykker de ned i emner som dyrevelfærd, den grønne trepart, ministerrokader og fremtidens kontrolsystemer. Samtalen kredser om, hvad de politiske signaler kan komme til at betyde for kvægbruget, og hvordan erhvervet skal navigere i en tid med øget fokus på dyrevelfærd, miljø og landbrugets rolle i samfundet. Der er kvægnørderi på programmet, når Anders, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende kvægsnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi studiet! Malkekvæg præsenteres i samarbejde med Cow Welfare og Vilomix.
Denne episoden er del 2 av et opptak fra Palestinapodden live x Palkveld 28.05.26, der vi fikk møte deler av mannskapet fra Global Sumud Flotilla.Global Sumud Flotilla er en global bevegelse organisert av aktivister fra flere land, inkludert Norge, som seiler med nødhjelp om bord, for å fysisk bryte den israelske blokaden av Gaza. Deres formål er å synliggjøre folkemordet og den humanitære krisen i Gaza, utfordre den ulovlige blokaden og kreve en slutt på den etniske rensingen. Nylig ble 428 deltakere kidnappet på internasjonalt farvann og holdt fanget av Israel, før de ble løslatt etter stort internasjonal press. Mange rapporterer om systematisk bruk fysisk og psykisk vold, inkludert seksuelle overgrep. Flere av deltakerne er fortsatt på sykehus pga. skadene.I denne episoden møter vi tre av de 428 aktivistene, norske Magnus de Besche, Camilla Ness og Christoforos O'Moore, sammen med Susan Abdallah fra Global Sumud Norway. Samtalen ledes av Kristin Foss fra Palestinakomiteen i Oslo, som også har opplevd Israels brutalitet da hun ble skutt i beinet ved et besøk i Palestina, samt Nader Khalayli fra Palestinapodden.
Hvordan påvirker en diagnose vores syn på os selv – og måden andre ser os på?I denne episode dykker vi ned i de personlige og relationelle konsekvenser af at få en diagnose som ADHD. Vi taler om den ofte lange og komplekse proces med at forstå sine egne udfordringer og finde ord for dem over for omverdenen. For hvad gør man, når det, der foregår indeni, er svært at forklare til dem omkring én?Samtalen kredser om selvforståelse, selvtilgivelse og behovet for støtte fra mennesker, der er villige til at lytte og være nysgerrige. Vi undersøger også, hvordan en diagnose både kan skabe lettelse, nye spørgsmål og et ønske om at blive mødt som et helt menneske frem for en diagnose.En episode om identitet, forståelse og betydningen af at møde hinanden med åbenhed frem for hurtige forklaringer.I episoden taler vi blandt andet om:Hvordan en diagnose som ADHD kan påvirke selvforståelsenUdfordringerne ved at forklare sine vanskeligheder til andreSelvforståelse, selvtilgivelse og acceptBetydningen af støtte, anerkendelse og valideringHvorfor diagnoseforløb sjældent er enkle eller entydigeHvordan nysgerrighed kan styrke relationer og forståelse#ADHD #Diagnoser #Psykologi #MentalSundhed #Selvforståelse #UngesTrivsel #Radiopsykologerne #PsykologPodcast #Neurodiversitet #Relationer
Det er fredag, og jentene er på plass for å oppsummere en mildt sagt begivenhetsrik uke. Rakel har vært i København, hvor hun fikk kjenne flyskrekken på kroppen. I tillegg har hun hatt besøk av Eccentric-jentene på hybelen som fikk bevitne et kaos med brunkrem på veggene og klær i kjøleskap og kjøkkenskuffer. Samtalen dreier også inn på frieri og forlovelse, der Rakel og Helle viser seg å ha ganske ulike meninger om hva som er en akseptabel forlovelsesring. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Den britiske militærhistorikeren Antony Beevor har skrevet en ny Rasputin-biografi. Ole-Jørgen diskuterer boken med forfatter og stortingspolitiker Mímir Kristjánsson. Samtalen er innom Beevors synlige sympatier, manglende kildehåndtering og tidvis slette historikerarbeid. Episodens hovedspørsmål er betimelig: trengte vi en ny biografi om Rasputin og hans påvirkning på det russiske tsarparet? Vi lyttes!
Jannicke Almenning møter Oda Oline Omdal i Høyre til en samtale om abort, Pride og samfunnsutviklingen i Norge. Omdal er politisk rådgiver for ordføreren i Kristiansand. De diskuterer de nye aborttallene, nivået i abortdebatten og hvorfor stadig flere reagerer på hvordan disse temaene omtales offentlig. Samtalen går også inn på Pride, skole, aktivisme og ytringsrom og spørsmålet om hvor grensen går mellom inkludering og ideologi.Se «Damer i Blått» torsdag klokken 20:00.
I denne episoden samtaler jeg, Mai Camilla Munkejord, med Camilla Holm som nylig har forsvart en doktorgrad om hvordan åndelige eller spirituelle erfaringer kan brukes som ressurs i pasienters tilfriskningsprosess, heller enn å patologiseres og medisineres.Camilla fikk intervjue de vi ofte regner som "de psykeste av de psyke;" De som har gått på medisiner i mange år, og som har vært svingdørspasienter, inn og ut av innleggelser, og noen ganger også: inn og ut av psykoser.Det Camilla møtte, var sensitive mennesker med et stort smertetrykk på grunn av dype traumer. Hun møtte mennesker som ofte hadde sterke spirituelle opplevelser, men som de ikke kunne snakke med noen om i alle fall ikke til de ansatte ved avdelingen. For gjorde de det, ville erfaringene stemples som "vrangforestillinger", og de risikerte enda større medisindoser.I samtalen utforsker vi hvordan de erfaringene pasienter gjør i psykose kan bli ressurser i bedringsprosessen når de møtes med åpenhet og validering. Og vi snakker om hvorfor håp, genuine relasjoner og resonans mellom behandler og pasient kan virke langt mer helende enn medikamenter.Samtalen viser at traumer og menneskelig smerte må anerkjennes og rommes for at tilfriskning skal kunne skje, og at validering av pasientenes egne erfaringer, uansett om de skjer i det ytre eller i det indre, kan peke ut nye veier for norsk psykiatri.***Camilla Holm har nylig disputert med avhandlingen Sensing and Making Sense: Inpatients' spiritual experiences in aRelational Recovery perspective, within a Mental Health Care framework. Avhandlingen ble forsvart våren 2026 ved Vid vitenskapelige høgskole. Hennes empiriske artikler kan du lese HER og HERFor å kontakte Camilla Holm for foredrag eller flere spørsmål knyttet til hennes forskning, send gjerne en epost til camilla.holm@ldh.noOg meg kan du følge på Facebook under mitt navn (Mai Camilla Munkejord) eller på Instagram på @lamaskenfalleMine norske bøker finner du HER på Norli.Helt til sist i episoden inviterer jeg til feiring av at min første bok La masken falle nå er utgitt på engelsk på Amazon med tittelen Let The Mask Fall: A memoire of Trauma, Awakening and Becoming Whole):) Den digitale feiringen finner sted på engelsk på Zoom 10. juni kl 19.00, og varer 80-90 minutter. Det blir musikk, indre barn healing og tid for spørsmål.Ingen påmelding. Lenke HER: us02web.zoom.us/j/88495288448VELKOMMEN!
I denne episode taler jeg med Anja Winchler, som har 15 års erfaring som leder og i dag coacher ledere. Hun deler sine erfaringer med at navigere i ledelsesrollen som introvert, og hvorfor hun mener, at arbejdspladser har brug for langt flere introverte ledere.Vi taler blandt andet om:• Hvorfor introverte ledere ofte bliver presset til at være noget, de ikke er• Fordele og udfordringer ved at lede som introvert• Det "ekstroverte bias" på arbejdspladserne• Hvorfor storrumskontorer, sociale arrangementer og konstant synlighed kan være særligt krævende• Hjemmearbejde, tillid og erfaringerne fra coronatiden• Det nye ledelsesideal – fra "den hårde oberst" til den mere menneskelige leder• Hvordan man finder sin egen ledelsesstil uden at brænde ud• Hvorfor flere introverte bør søge lederstillingerAnja Winchler fortæller også åbent om selv at være gået ned med stress efter mange år, hvor hun forsøgte at leve op til andres forventninger til, hvordan en leder skulle være. Samtalen handler i virkeligheden ikke kun om ledelse, men om autenticitet, arbejdsliv og modet til at være den, man er.
Kan verden bli mange ganger rikere enn i dag - samtidig som vi håndterer klima, ressursbruk og en voksende befolkning?I boken "A Century of Plenty" argumenterer McKinsey Global Institute for at det er mulig. De beskriver et scenario der hele verdens befolkning kan oppnå en levestandard på nivå med Sveits innen år 2100.I denne episoden av "I morgen" møter Ola Nestvold Sven Smit, tidligere leder for McKinsey Global Institute og en av forfatterne bak boken. Samtalen handler om hva de siste hundre årene har lært oss om økonomisk fremgang - og hva som må gå riktig for at de neste hundre årene skal bli enda bedre. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Hvad betyder det egentlig, at design skal holde? I denne liveudgave af Design Kan, optaget foran publikum i haven på Designmuseum Danmark til Design Bar, undersøger vi begrebet holdbarhed i en tid, hvor teknologi, AI og digitale processer forandrer designfaget hurtigere end nogensinde før. Sammen med designerne Lærke Ryom, Thomas Woltmann og Karoline Vang taler vi om alt fra materialer, håndværk og brugsspor til digitale universer, kunstig intelligens og menneskelig dømmekraft. Hvad får os til at knytte os til objekter? Kan digitalt design være tidløst? Hvilken rolle spiller håndværket i fremtidens design? Og bygger vi egentlig videre på den danske designtradition, eller hviler vi lidt for meget på dens succes? Samtalen kredser om kvalitet, følelser, bæredygtighed og fællesskab, men også om håb. For måske bliver det mest værdifulde i fremtidens design netop det menneskelige: evnen til at skabe mening, fortællinger og forbindelser i en verden, hvor stadig mere kan automatiseres. Medvirkende: Lærke Ryger, Thomas Woltmann og Karoline Wang. Vært: Kristina May Optaget live på Designmuseum Danmark i samarbejde med Design Danmark.
Hvordan opstår ny viden? Hvad vil det egentlig sige at bedrive grundforskning, hvor endemålet og resultaterne langt fra altid kan defineres på forhånd? Og hvad sker der med den frie nysgerrighed, når forskningen i stigende grad forventes at løse akutte samfundskriser eller navigere i et komplekst geopolitisk stormagtsspil? I anledning af Carlsbergfondets 150-års jubilæum møder videnskabsjournalist Lone Frank kemiprofessor og Nobelprismodtager Morten Meldal og videnskabshistoriker Kristian Hvidtfelt Nielsen til en samtale om grundforskningens væsen og udvikling. Samtalen er en liveoptagelse fra Akademiet LIVE - en arrangementsrække på Carlsberg Akademi, hvor forskere og andre eksperter leverer indblik og overblik og sætter perspektiv på verden.
Hvordan er det at være muslim i offentligheden - og samtidig at være tro mod sig selv?I denne episode har vi besøg af Nibras, som mange kender fra Nybyggerne, sociale medier og hendes populære karakter “Anti”. Sammen taler vi om repræsentation og det særlige ansvar, mange muslimer oplever, når de træder frem i offentligheden.Vi taler om, hvorfor nogle føler, at de aldrig kun repræsenterer sig selv, men også deres tro, baggrund og fællesskab. Hvilken pris betaler man for at være synlig?Samtalen kommer også omkring et af de mest sårbare kapitler i Nibras' liv: fertilitetsbehandling, aborter og tabet af hendes far. Hun fortæller om troens betydning midt i sorg, håb og kontroltab - og om hvorfor hun valgte at dele noget så privat offentligt.Vi taler om identitet, tilhørsforhold, sociale forventninger og om modet til at vise hele mennesket frem – også når det indebærer sårbarhed.Er det muligt at være fuldt ud sig selv i det offentlige rum? Og hvad sker der, når mennesker får lov til at møde hinanden som mennesker frem for stereotyper?Følg, like, kommentér og del “Det, Muslimer Taler Om” på Instagram, Facebook, YouTube, TikTok og dine foretrukne podcastplatforme.
Hvad lærer Pernille Rosendahls erfaring os om ledelse – når krisen ikke rammer organisationen, men mennesket selv?I denne episode taler Helle Bro med sanger, sangskriver og forfatter Pernille Rosendahl om den personlige krise. Den, der ikke nødvendigvis har en tydelig begyndelse og afslutning, men sætter sig i kroppen, i arbejdslivet og i måden, man leder sig selv videre på.Samtalen handler om en hård branche, usynlige magtstrukturer, offentligt pres, trusler og ensomhed – men også om mod, ansvar og arbejdsmiljø. Om forskellen på skyld og ansvar. Og om hvorfor selvledelse ikke handler om at stå alene, men også om at forstå, hvornår man har brug for andre.
Det Gamle Testamente indeholder er tragisk realisme, som er stærkt savnet i dagens sentimentale samfund, mener psykolog Thomas Markersen. En tro på, at tingene nok skal vende og en tillid til fremtiden. Selv om alt ser sort ud, skal du fortsætte med at gøre det nødvendige. Ligesom det jødiske folk. I dagens episode taler vi om Det Gamle Testamente - jo, det! Om hvordan det kan siges at beskrive det moderne menneskes kvaler: forladt og alene. Din kone er måske skredet, dine børn er flyttet hjemmefra, dine venner findes kun på de sociale medier. Og dine bønner virker ikke! Fat mod, mener psykolog Thomas Markersen, der på baggrund af sin nylige læsning af både det gamle og Det Nye Testamente uddrager det vigtigste: Miraklet ligger i, at vi skal tænke selv. Det er en revolutionerende tanke. Og tro. Samtalen udspringer af Thomas Markersens kronik i Kristeligt Dagblad.
I dette afsnit dykker vi ned i impostor syndrom – følelsen af ikke rigtig at høre til, være “god nok” eller frygten for at blive afsløret som en bedrager. Vi taler om, hvorfor så mange kæmper med tvivlen på sig selv, og hvordan lavt selvværd, perfektionisme og hård selvkritik kan holde følelsen i live.Samtalen udforsker også de følelsesmæssige konsekvenser af impostor syndrom, hvordan det påvirker vores relationer og arbejdsliv, og hvorfor det kan være så svært at tage imod ros og anerkendelse. Vi deler konkrete refleksioner og strategier til at håndtere den indre kritiker, skabe større følelsesmæssig bevidsthed og styrke forbindelsen til kroppen og egne behov.Et ærligt og nærværende afsnit om selvkritik, præstationspres og vejen mod mere selvaccept og indre ro.Takeaways:• Impostor syndrom er et udbredt psykologisk fænomen• Følelsen hænger ofte sammen med lavt selvværd og perfektionisme• Selvkritik kan skabe stress, tvivl og følelsesmæssig udmattelse• Det er muligt at arbejde med mere selvaccept og indre tryghed• Ros og anerkendelse spiller en vigtig rolle i at bryde mønsteret
Når krisen rammer, er det ikke nok at have en plan liggende i skuffen.I denne episode af 'Det du leder efter' taler Helle Bro med Camilla Lercke Odgaard, Senior Vice President for marketing og kommunikation i Tryg, om, hvad der skal til for at skabe ro, retning og handlekraft, når presset stiger, og overblikket mangler.Samtalen handler om kriseberedskab, kommunikation og ledelse under pres – men også om kultur, tillid og træning. For et stærkt beredskab bliver ikke bygget i selve krisen. Det bliver bygget længe før.Lyt med, hvis du vil forstå, hvad ledere kan lære af professionel krisehåndtering – og hvorfor kriser afslører, hvad en organisation i virkeligheden er bygget af.
I denne episoden av I morgen, spilt inn i forbindelse med at McKinsey fyller 100 år globalt, møter du Elin Sandnes i DNB, Karl Axel Bauer i Askeladden & Co og Svein Harald Øygard, tidligere sentralbanksjef på Island - alle tidligere McKinsey-kolleger med svært ulike ledererfaringer.Samtalen handler om ledelse, beslutninger, risiko og dømmekraft - om hva man tar med seg videre fra McKinsey, og om hva teknologi, kunstig intelligens og økt usikkerhet krever av ledere fremover. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vi tar opp peptider: hva de er, forskjellen på medisiner og gråmarkedet, og risiko ved privat injeksjon. Vi ser på hvordan bevis, bivirkninger og naturlighet vektlegges i media, og gir deg praktiske råd som trener eller helsepersonell om kildekritikk, hypotesetesting og samtale med kunder. Samtalen er mellom Benjamin Christensen og Johannes Korneliussen, fysioterapeut og legestudent. .
Hvordan ta den vanskelige samtalen om andres oppdragerstil? En senabort gjør livet vanskelig, og vi løfter "unnskyld" til nye høyder. Hvis du vil gjøre et annonsesamarbeid med oss,? Ta gjerne kontakt med vår salgssamarbeidspartner Acast. salg@acast.com Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Gjest: Martin Blomhoff Holm, samfunnsøkonom og forsker ved Universitetet i Oslo. Tema: Pengepolitisk transmisjon, heterogenitet i husholdningenes konsumrespons og frontfagsmodellens generelle likevektseffekter. Episodebeskrivelse Hvorfor er den norske styringsrenten et «mysterium»? I denne episoden av Skravleklassen beveger vi oss forbi overskriftene og inn i kjernen av makroøkonomisk identifikasjonsproblematikk. Sammen med Martin Blomhoff Holm utforsker vi hvordan økonomer forsøker å isolere effekten av eksogene pengepolitiske sjokk – de sjeldne tilfellene der sentralbanken endrer renten på en måte som ikke er en direkte, forutsigbar respons på økonomiske nøkkeltall. Samtalen tar utgangspunkt i Holms banebrytende tilgang til høyoppløselige kort- og transaksjonsdata. Dette datasettet fungerer som et «makroøkonomisk mikroskop» som lar oss observere i sanntid hvordan ulike husholdninger reagerer på renteendringer. Vi diskuterer skillet mellom forventningskanalen (hvorvidt vi endrer atferd basert på hva Ida Wolden Bache sier) og likviditetskanalen (hvorvidt vi endrer atferd fordi kontoen faktisk tømmes). Skravleklassen lanserer et dristig et økonomisk eksperiment: Kunne sentralbanksjefen overtales til å påføre Norge et massivt, vilkårlig makrosjokk, kun for å gi forskerne de perfekte dataene for å kartlegge befolkningens sanne responskurve? Vi runder av med en kritisk analyse av Frontfagsmodellen. I en tid med ekstrem lønnsomhet i oljeservice og forsvarsindustri, ser vi på hvordan koordinert lønnsfastsettelse påvirker reallokering av arbeidskraft og om modellen fungerer som et nødvendig nominelt anker eller en kilde til strukturell misallokering. Det teoretiske rammeverket (Shownotes) 01:30 – Jakten på det eksogene sjokket Hvorfor identifikasjon er makroøkonomens største utfordring. Om forskjellen på systematiske renteendringer (endogenitet) og uventede innovasjoner i pengepolitikken. 08:45 – Mikrodata som makroverktøy Bruk av transaksjonsdata fra 2006 til i dag for å dekomponere konsumresponsen. Hvordan skille mellom intertemporal substitusjon (spare vs. forbruke) og rene likviditetsbegrensninger? 15:20 – Eksperimentet: «Bache-sjokket» Det ultimate felteksperimentet: Kan vi indusere et kontrollert makrosjokk for vitenskapens skyld? 28:10 – Forventningsdannelse og Lucas-kritikken Hvordan danner husholdninger forventninger i en verden preget av politisk støy og usikkerhet rundt sentralbankens uavhengighet? 42:00 – Arbeidsmarkedets likevekt og NAIRU En diskusjon om den strukturelle arbeidsledigheten. Kan økt lønnsspredning redusere friksjoner og senke NAIRU gjennom mer effektiv reallokering av human kapital? 55:15 – Frontfagsmodellen under press Aukrusts todelingsmodell møter 2026-økonomien. Når produktivitetsveksten i frontfaget (oljeservice) er asymmetrisk høy, hvordan påvirker det prisstabiliteten i skjermet sektor? 1:10:45 – Valutakursen som transmisjonskanal Intervensjonsteori, «dirty pegs» og devalueringens historie. Hvorfor sitter det så langt inne for politikere å intervenere i kronemarkedet? 1:25:30 – Epistemisk ydmykhet og modellering Hvorfor man aldri skal være «gift med modellen sin». Om økonomiske modeller som heuristiske verktøy fremfor absolutte sannheter. Sentrale begreper nevnt i episoden Eksogene sjokk: Variabler som oppstår utenfor det økonomiske systemet som modelleres, men som påvirker det (f.eks. uventede politiske vedtak). Informasjonskanalen: Teorien om at sentralbankens renteendring signalerer skjult informasjon om den fremtidige økonomiske tilstanden. NAIRU (Non-Accelerating Inflation Rate of Unemployment): Det spesifikke nivået av arbeidsledighet der inflasjonen er stabil. Liquidity Constraints: Når individers konsum er bundet til løpende inntekt snarere enn livstidsformue, noe som gjør dem ekstremt sensitive for renteendringer. Frontfagsmodellen: Et koordineringssystem for lønnsdannelse som sikrer at lønnsveksten nasjonalt ikke overstiger det konkurranseutsatt industri kan tåle. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I denne episode taler jeg med jordemoder Sophia Merea Puck om graviditet, fødsel, fødselstraumer, abort, fødekraft og kvindekroppens dybe visdom. Sophia deler sin rejse som jordemoder; fra at møde modstand i systemet på grund af sin holistiske tilgang, til i dag at stå stærkt i sin kraft og sit kald. Vi taler om forskellen på jordemoderledet omsorg og den teknomedicinske model, og om hvad der sker, når fødsel primært bliver set gennem risiko, kontrol og intervention frem for tillid, kontinuitet og kvindens egen kropslige intelligens. Samtalen bevæger sig også ind i de mere tabubelagte områder af kvindelivet. Sophia og jeg deler begge erfaringer med abort, og vi taler om abort som en kropslig, følelsesmæssig og eksistentiel proces, der ofte bæres alt for alene. En proces, der også kan have brug for vidner, omsorg, sprog og kropslig integration. Det blev en samtale om kvindekroppen, tab, kraft, moderskab, selvbestemmelse, tillid til kroppen og retten til at tage sine egne oplevelser alvorligt, også når de ikke passer ind i de gængse fortællinger. Dette er en episode til dig, der interesserer dig for kvinders overgange, kroppens visdom, fødsel, traumer, spiritualitet, nervesystemet og de dybe processer, der former os som mennesker. Find Sophia: Hjemmeside: https://jordemodersophia.dk/ Sophias instragram: https://www.instagram.com/jordemoder.sophia/ Find Luca Sofia: Hjemmeside: https://www.autentiskeselv.dk/ Luca Sofias instagram: https://www.instagram.com/lucasofia/
Mange danske ejerledere står alene med de vigtigste beslutninger. Faktisk har hele 86 pct. ingen bestyrelse. Men hvornår er det en styrke, og hvornår bliver det en risiko? I denne episode taler vært Louise Orbesen med Kasper Meisner Nielsen fra CBS om blinde vinkler, svære beslutninger og behovet for modspil i ejerledede virksomheder. Samtalen undersøger, hvornår en bestyrelse skaber reel værdi, og hvorfor mange ejerledere tøver med at invitere andre ind. Det handler om identitet, kontrol og frygten for at miste autonomi. Gæst i denne uge: Kasper Meisner Nielsen, professor og leder af Center for Ejerledede Virksomheder på CBS Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.
I denne episoden av #pengepodden sitter Mads i studio sammen med Else og Roger, hvor de tar utgangspunkt i spørsmål fra lytterne.Samtalen beveger seg gjennom flere sentrale temaer som preger dagens investeringslandskap, fra kunstig intelligens og skyinfrastruktur til industri, bærekraft og langsiktig kapitalallokering. Gjennom hele episoden forsøker de å svare på hva som faktisk driver verdi over tid, og hvordan investorer kan navigere i et marked preget av både teknologioptimisme og makrousikkerhet.Denne podcasten skal anses som markedsføringsmateriell, og innholdet må ikke oppfattes som en investeringsanbefaling. Podcasten er kun ment til informasjonsformål. Nordnet tar ikke ansvar for eventuelle tap som måtte oppstå ved bruk av informasjonen i denne podcasten. Les mer på Nordnet.no Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Oksana Zabuzjko er en av Ukrainas fremste forfattere i den post-sovjetiske generasjonen. I 1996 skapte hun furore med debutromanen Feltstudier i ukrainsk sex, som nå kommer på norsk i Dagfinn Foldøys oversettelse. Her brøt hun med det gjeldende syn på kvinnens rolle i samfunnet og i parforholdet, der hun var ventet å underordne seg mannen.Romanen har blitt et referanseverk for øst-europeisk feminisme, og tematiseringen av kvinnelige erfaringer, språk og makt har ført til sammenligninger med forfattere som Jamaica Kincaid og Angela Carter.Romanen kretser rundt det destruktive forholdet mellom forfatteren Oksana og skulptøren Mykola, så vel som utfordringene Oksana møter i kraft av å være en kvinnelig, ukrainsk poet. I et muntlig språk som er delvis henvendt til leseren, delvis fortellerens egen bevissthetsstrøm, utforsker Zabuzjko både hva det vil si å være ukrainsk og hva det vil si å være kvinne, i en tid da begge disse størrelsene lå i støpeskjeen.Zabuzjko har utgitt en rekke prisvinnende romaner, diktsamlinger og essaysamlinger, inkludert titler som Museet for etterlatte hemmeligheter og Min lengste reise. Hun har i tillegg en doktorgrad i filosofi, og har undervist i ukrainsk litteratur ved blant annet Harvard og University of Pittsburgh.Også forfatter og historiker Lotta Elstad har utforsket historie og kvinnelige erfaringer i skjønnlitterær form, blant annet i Jeg nekter å tenke og de kritikerroste Xiania-bøkene. På Litteraturhuset møtte hun Zabuzjko til samtale om sex, kjærlighet og kvinnesyn i Ukraina.Samtalen foregikk på engelsk. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Brian Lykke og Kristian Haagen er endnu engang samlet til 'Det store ur-show', denne gang i Aalborg. Samtalen kredser om årets Watches & Wonders, de største nyheder, de største skuffelser, prisstigninger og selvfølgelig en masse gode historier fra messen i Genève.Senere får de besøg af Thomas Warberg, der vanligt har et par sjove ur-anekdoter med.
Programledere: Sturla og Anders Gjest: Maja Bang Varighet: ca. 1 t 43 min Episodebeskrivelse I denne episoden av Skravleklassen får Sturla og Anders besøk av billedkunstner og podkaster Maja Bang. Maja står bak podkasten Kunst og psyke, og er tilfeldigvis også Sturlas søster – selv om hun i sin tid valgte bort familienavnet for å stå støtt på egne ben, fri fra merkelapper som «datteren til Svein» eller «søsteren til Sturla».Samtalen spenner fra dype slektshemmeligheter og evangeliske tradisjoner til mørk psykologi, tilknytningsmønstre og kunstens eksistensielle verdi.Tidskoder 02:00 – Slekt, bomber og evangeliske tradisjoner Fra Filadelfia i Drammen til en farfar som kombinerte prestegjerning i Molde med rollen som sekretær for den kontroversielle Wilhelm Reich. Finnes det en «potensiell bombe» i slektstreet, og har de egentlig taterblod fra Valestrand? 05:30 – Fra "Rags to Riches" til "Riches to Rags" En refleksjon over familiens klassereise og hvilke urhistorier som definerer oss. 37:00 – Dragningen mot det toksiske Hvorfor tiltrekkes empater av narsissister? Vi snakker om hvorfor vi ofte søker etter trekk vi selv mangler, og hvorfor denne dragningen er mer instinktiv og kroppslig enn rasjonell. 44:30 – Den mørke triaden og kunsten å bortforklare Hvordan vi navigerer i møte med manipulasjon, rus og løgn, og hvorfor vi velger å tviholde på de «fine sidene» hos mennesker som skader oss. 55:00 – Tilknytningsmønstre: Unnvikende vs. ambivalent Maja er åpen om evnen til å «skru av» følelser i vennskap, mens Sturla innrømmer en tendens til å sovne når samtalene blir for emosjonelt krevende. 1:00:00 – Kunstnerlivet og "Kunst og syke" Maja avliver myter om kunstnerlivet. Hva er egentlig kunstens verdi når den ender opp som en kulisse i noens liv? 1:09:00 – Kunst som kommunikasjon med fremtiden Hvorfor trenger samfunnet kunsten? Vi utforsker kunst som det språkløse savnet og en hilsen til menneskene som kommer etter oss. 1:24:30 – Intellektuell renessanse: Burde "Profil" gjenoppstå? Sturla vurderer om det er på tide å blåse liv i det legendariske tidsskriftet. 1:27:00 – Masker og sårbarhet Maja ser tilbake på tiden som klassens klovn. Hvordan en maske av arroganse ofte kan skjule en dyp sårbarhet. Lenker og referanser Maja Bangs podkast: Kunst og psyke Wilhelm Reich: Østerriksk psykoanalytiker og naturforsker. Filadelfia Drammen: Den pinsemenigheten som ble grunnlagt av slekten. Kurt Vonnegut: Om de to grunnleggende fortellerstrukturene i menneskeheten. Tidsskriftet Profil: Det toneangivende litterære tidsskriftet som Sturla vurderer å gjenopplive. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Dette er et live-afsnit fra forpremieren på spillefilmen Lucky den 23. marts i Empire Bio.I samtalen taler Ingrid Baraka med Nitesh Anjaan, der har skrevet og instrueret Lucky, og Babak Vakili, forfatter og ligeledes podcast-aktuel med La Mif.Lucky er Nitesh Anjaans debutspillefilm, der med en ømhed og præcision skildrer familie, migration, mobilitet, håb og menneskelig værdighed.Samtalen her bevæger sig gennem det at leve mellem sprog, hjem og versioner af sig selv — og undersøger, hvad kunsten kan, når den insisterer på mennesket før systemerne.Hvis Lucky også rammer dig, så skynd dig til din lokale biograf. Har de den, så se den! Har de ikke, skriv og bed dem om at sætte filmen på programmet.Den fortjener at opleves på det store lærred.Sidst, men ikke mindst: giv også La Mif noget kærlighed — et beslægtet værk, der på sin egen stærke måde også kredser om familie, sårbarhed , tilhør og værdighed.Tak fordi du lytter med. Del denne gode anbefaling og dette afsnit med nogle du holder af.