Podcasts about hendes

Rune Lykkeberg taler med den canadiske historiker om krigens rolle i politik, fredens forudsætninger og en verdensorden under pres. --- Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den canadiske historiker Margaret MacMillan – en af vor tids mest indflydelsesrige fortolkere af krig, fred og den internationale orden. Hun er forfatter til en lang række anerkendte værker, heriblandt klassikeren Paris 1919, der med historisk overblik og dramatisk nerve fortæller historien om fredsslutningen efter Første Verdenskrig og de beslutninger, der kom til at forme det tyvende århundrede.   Margaret MacMillan har i årtier beskæftiget sig med stormagter, diplomati og verdensorden. Hun har undervist i international historie ved både Oxford og Toronto og rådgivet politiske beslutningstagere om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hendes blik er historikerens: Hun leder ikke efter øjeblikkets sensation, men efter de lange linjer, de strukturer og erfaringer, som gentager sig, når verden igen bevæger sig ind i usikre tider.   Anledningen til samtalen er hendes bog War: How Conflict Shaped Us. Her insisterer hun på noget, vi i Vesten længe har fortrængt: at krig ikke er en historisk undtagelse, men en grundlæggende del af den politiske virkelighed. Vores samfund er formet af krige, vores institutioner er skabt for at håndtere dem, og vores fred hviler på erkendelsen af, at nogen må kunne forsvare den. Når vi glemmer det, svækkes både vores dømmekraft og vores politiske beredskab.   I en tid, hvor den internationale orden vakler, hvor atomaftaler udløber, og hvor antallet af konflikter vokser, rejser MacMillan et ubehageligt, men nødvendigt spørgsmål: Har vi glemt, hvad krig er? Og dermed også, hvad fred kræver?   Samtalen bevæger sig fra fredsslutningen i 1919 til nutidens geopolitiske spændinger. Fra Woodrow Wilsons ankomst til Europa som fredens håb til spørgsmålet om, hvorvidt vores egne fredsinstitutioner i dag er stærke nok til at modstå presset. Og den begynder et personligt sted: i Canada, hvor Margaret MacMillan følger udviklingen i forholdet til USA og den nationale mobilisering, der synes at være i gang.   Det er en samtale om krigens realitet og fredens skrøbelighed – og om hvorfor historien ikke blot er noget, der ligger bag os, men noget, vi er nødt til at forstå for at kunne handle i nutiden.  

Isabella Rosa Poulsen går på Kjærgaard Landbrugsskole og er færdig til sommer. Hendes bedsteforældre har en gård, som hun har hjulpet til på, og det er derfra hun har fået interessen for landbrug. Hun var en tur i Canada i praktik på et planteavlsbrug med 5000 hektar. Vi skal bl.a. høre om den praktiske del af turen, både hvordan man får arrangeret sådan en tur og om økonomien i det. Vi skal også tale om hendes planer for fremtiden, for hun kunne godt tænke sig at starte en maskinstation på sine bedsteforældres ejendom. Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen!
 Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og Rostgård Maskinstation

Tove Jensen bliver stadig rørt, når hun tænker på Vietnamkrigens store demonstrationer, hvor hun stod i front. Hendes budskab er, at der altid vil være brug for aktivisme, men det er blevet sværere at trække folk op af sofaen og ud på gaden. Måske kræver det ligefrem en sag, som har kostet menneskeliv?Medvirkende: Tove Jensen, Forkvinde i foreningen Demos, tidligere i spidsen for De Danske Vietnamkomitéer og Amager Vietnamkomité Vært: Gitte Ballenstedt, redaktør, Altinget CivilsamfundProducer: Kristiane Dicte Wedel, redaktionsassistentFå Altinget Privat resten af livet – med 30 % rabat: Altinget.dk/podcasttilbud Et abonnement til dig, som følger politik med personliginteresse og ønsker grundig politisk journalistik uden skjulte dagsordener. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne episode af Velfærdsprofeten går værten Stine Rahr Bruzelius tæt på sundhedsplejens særlige faglighed – det sundhedsfaglige blik på barnet, som både kan forebygge, opdage og skabe sammenhæng i barnets liv fra første leveår og videre gennem dagtilbud og skole. Vi undersøger misforståelserne omkring faget, om hvorfor det sundhedsfaglige ståsted er helt centralt.Gæsterne er:Anne Aggerholm Jønsson, sundhedsplejerske og ph.d.-studerende ved Center for Bedre Børneliv. Hendes projekt “Early links – stronger start” undersøger, hvordan sundhedsplejersker og pædagoger sammen kan sikre børn en bedre overgang fra hjem til dagtilbud. Læs mere om hendes arbejde her: Nyt projekt skal sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud - Center for Bedre BørnelivGitte Kaarina Jørgensen, sundhedsplejerske, ph.d. og underviser på sundhedsplejerskeuddannelsen på KP. Hun har forsket i sundhedsplejerskers faglige selvforståelse i ph.d.-afhandlingen “Ingen andre har forstået os, har forstået hvor vigtige vi er – en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser”.Lyt med, og få et skarpt indblik i den sundhedsfaglige kerne, der gør sundhedsplejen uundværlig – og til de dilemmaer og muligheder, der præger faget i dag

Iben Mondrup finder den mand hun gerne vil have børn med og ret hurtigt to børn. Hun ved, at hun ikke vil være mor på den måde hendes egen mor var det. Hendes børn skal aldrig føle sig forladte. Da den yngste er 10 uger gammel, får hun en alvorlig fødselsdepression. For det er første gang i hendes liv, at hun er i en relation som hun ved, at hun aldrig kan forlade. Hun har drømme om at være spærret inde i et fængsel. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah BechSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Iben Mondrup vokser op i Grønland i 1970’erne, og der får hun lov til at passe sig selv. Hendes forældre er mest optagede af hinanden, og Iben føler sig ofte ladt alene. I Grønland bliver hun også vænnet til, at folk forlader hende, fordi folk altid rejser tilbage til Danmark. Som danskfødt har hun også en helt generel oplevelse af ikke at høre til og være som de andre. Hun udser sig veninder og senere drenge, som hun får tætte og intense relationer til. Lige til de ikke er det længere. Som teenager er Iben lidt af en cassanovaVært: Anne Sofie KraghKlipper: Leo Peter LarsenRedaktør: Christian Stemann Research: Sarah BechSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Mette Frederiksen er blevet en politisk stjerne i Europa. Snart skal hun til valg. Her vil hun forsøge at kapre stemmer på max 14 elever i folkeskolens små klasser og fødevarechecken. Hendes rival fra SF, Pia Olsen Dyhr vil genindføre Store Bededag. Venstres Troels Lund Poulsen vil beskære ulandsbistanden. Er de udmeldinger noget, der kommer til at afgøre, hvor du sætter dit kryds, når valget kommer? Hvor vigtig er indenrigspolitik, så længe der er en bandit i spidsen for USA? Hvad er de afgørende politiske spørgsmål for dig? Det taler vi om i nat. Lyt med!See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sikandar Siddique forklarer nu, at hans udlejer i København slukkede for strømmen for at presse politikeren ud. Og det har været svært for Sikandar at finde et nyt sted at bo. Derfor har han boet hos familien i Herlev. Kidnapningen af Nancy Guthrie på 84 år fylder alt i USA lige nu. Hendes datter Savannah Guthrie er vært på The Today Show og vil gøre alt for at få hendes mor hjem igen. Vi ringer til Heinel i Washington om den suspekte kidnapningssag. Vi vender også Marius-retssagen i Oslo, et ubehageligt interview med Ghita Nørby og Nina fra Gift ved første blik, der er sprunget ud. Din vært er Ditte Okman og i panelet sidder chefredaktør Jonas Kuld Rathje, chefredaktør Per Kuskner og underholdningsjournalist Nikolaj Vraa. Programmet er produceret af Sarah Bech. Lyt til nye episoder af Det, vi taler om hver fredag kl. 14. Følg Det, vi taler om på Facebook og @ditteokman på Instagram. Vært: Ditte Okman Video: Katrine Strangholt Producer: Sarah Bech Redaktør: Andreas Østergaard Link til video: https://www.youtube.com/live/ofmFlwHTY7gSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Og hvad hvis historien primært bliver fortalt af rumskibets AI – en ældre model der konstant bekymrer sig om sin “efficiency percentage” og ikke rigtig forstår mennesker? Det er præmissen i Barbara Trueloves Of Monsters and Mainframes, en science fiction-gyser der blander klassiske monstre med AI-humor og en god portion intertekstuelle referencer. Om Barbara Truelove Barbara Truelove er australsk forfatter og game designer, og hun har åbenlyst en ting med varulve. Hendes første roman Crying Wolf (2021) handlede om tvillinger der opdager de er varulve. I 2023 lavede hun det interaktive tekstspil Blood Moon, hvor plotlinjen er: “Du er en varulv.” Og så kom Of Monsters and Mainframes i 2025. Hun fortæller selv at inspirationen kom fra at læse Bram Stokers Dracula og Martha Wells’ The Murderbot Diaries samtidigt. Men sandheden er mere rodet end det: “Dracula er en del af blandingen, ja, og det samme er Murderbot, men det samme er Universal Monsters, autopiloten i en Airbus, R2D2, min erfaring med at programmere interaktive spil og (måske mest af alt) mit liv i 2022.” Bogen blev nomineret til Goodreads Choice Award i kategorien Science Fiction og har over 9.000 ratings med gennemsnit på 4,09. Demeter – rumfærgen der ikke forstår mennesker Vores “hovedperson” er Demeter. Demeter er ikke en alvidende HAL-AI. Hun er primært bygget til at styre rumfærgen sikkert mellem stjernerne. Hun kan navigere uden om kometer og håndtere tekniske kriser. Men mennesker? Det er en helt anden sag. Når varulv-angrebet rammer og børnene Agnus og Isaac flygter op på broen efter deres bedstemor har forvandlet sig, går kommunikationen ikke så godt. “It’s just a dumb AI, Isaac,” siger Agnus. Demeter reagerer prompte: “I am not lacking intelligence. You are using words marked as moderately offensive. This is antisocial behavior.” Børnene bliver stille. “I am Demeter. I am the ship. I am your friend. Report your injuries.” De begynder at lave lyde i lavt volumen. Demeters systemer kan ikke oversætte det. “How’s it going?” spørger Steward, den medicinske AI. “I wish I could lie,” svarer Demeter. “Humans are hard.” Det er denne kamp med at forstå mennesker – og begrænsningerne i hendes algoritmer – der gør Demeter interessant. Hun er dybt inkompetent til menneskelig interaktion, og det meste af tiden prøver hun bare at undgå at forholde sig til sine passagerer. Bedstemoderen med de store tænder Et af bogens bedre øjeblikke er varulv-scenen. Børnenes bedstemor forvandler sig ved et uheld, og pludselig står Demeter i en desperat kamp for at redde Agnus og Isaac. Hun får varulven lokket ind i en luftsluse. Men så forvandler den sig tilbage til bedstemor – desperat, menneskelig, helt forsvarsløs. Demeter er bundet af den første robotlov (Asimov): ingen AI må skade et menneske. Men der er et kort øjeblik hvor bedstemoderen bliver til skygge – i overgangen mellem former. I præcis det øjeblik reagerer Demeter prompte og åbner luftslussen. Bogen lader det ligge i det uvisse om bedstemoderen selv også trykker på knappen. Det er et af de øjeblikke hvor Demeter teknisk set handler inden for sine regler – men samtidig… ja, du ved. Steward overtager – og tror det er nemt Da Demeter er lukket ned, og rumfærgen skal tilbage til Jorden, bliver opgaver overladt til Steward. Den medicinske AI beslutter sig for at overtage styringen af rumskibet. Hvor svært kan det være? “You know what? Being an autopilot isn’t all that hard. I don’t know why Demeter seemed so stressed all the time. It’s day one of our journey, and we haven’t crashed yet.” Der var dog en lille bump ved afgang. Men det var ikke Stewards skyld. Dokken bevægede sig. I hvert fald tror Steward det. “I don’t exactly speak exterior sensor. They seem very alarmed all the time, constantly screaming in a strange, disjointed dialect of JavaScript.” Stewards plan? “Embrace my managerial role and endeavor to do as little as possible. The subsystems will sort it out.” Det er morsomt at følge Stewards overmodige forsøg på at være kaptajn. Som de fleste læger tror Steward de kan lidt af det hele. En leg med referencer – men måske for fragmenteret Barbara Truelove har åbenlyst haft det superhyggeligt med at skrive den her bog. Hun fortæller selv at reglerne var: smid et monster ombord, prøv at få så mange jokes og referencer til monsterets populærkulturelle historie ind som muligt, og tænk over hvordan det ville fungere i rummet. Der er masser af sjove detaljer. Skibet der transporterer Dracula til London i Bram Stokers bog hedder også Demeter. Wilhelmina Murray er Jonathan Harkers forlovede i Dracula. I bogens fem dele er der binær kode der oversættes til små jokes som “Artificial is the best kind of intelligent” og “I have never seen electric sheep.” Det er meget hyggeligt. Men det er også lidt som om bogen ikke helt selv ved hvor den er på vej hen. Anders beskriver det som om Barbara har skrevet 121 scener med monstre og rum-AI, blandet kortene, og så forsøgt at strikke en rød tråd på den måde stykkerne landede. Den fornemmelse er der lidt af. Action-scenerne er heller ikke bogens styrke. De er lidt svære at følge med i – hvem gør hvad, hvornår, hvorhenne og hvorfor. Det føles som dårlige Marvel-action-scener, hvor man mister fornemmelsen af, hvad der foregår. Det fede – og det mindre fede Det fede ved bogen er AI’erne og deres interne dynamikker. Demeter og Steward der slås om hvem der er klogere. Steward der er træt af at blive slukket midt i sætninger med “priority override.” Den scene hvor Agnus kommer tilbage efter 15 år på Jorden og skal rejse med Demeter igen? Rørende. Skibet er blevet totalt refurbished, og Agnus genkender først slet ikke Demeter. Det øjeblik hvor hun skraber overfladen af og finder sin barndoms AI-mor – det er faktisk ret godt. Men karaktererne er lidt flade. Selv Agnus, som er tættest på en hovedperson, er lidt bleg. Og monstrene? De er sjove nok som pop-kultur-jokes, men ikke særlig interessante som karakterer. Det er underholdning så længe det varer – fed til en togtur – men ikke en der skal læses igen. Vurderingen Jens: ⭐⭐⭐ (tre stjerner). “Jeg synes jeg var godt underholdt. Det var et sjovt take, og jeg hyggede mig med alle de mange referencer. Det er ikke stor litteratur. Men af og til er det rart med noget let og fornøjeligt. Synes Demeters kamp med at forstå mennesker var kongesjov og også dens kollegiale kampe med Steward AI’en.” Anders: ⭐⭐⭐ (tre stjerner). “Jeg applauderer Barbara for at have fået en sjov idé og åbenlyst have haft det superhyggeligt med at skrive bogen. Men jeg var sært ligeglad med karaktererne, selvom Demeter og Steward havde deres øjeblikke. Jeg synes der var alt for meget fokus på ligegyldig action, og historien var alt for fragmenteret uden en god fornemmelse af udvikling.” Bogen minder os om Stefano Benni’s Terra – skør, vild og kreativ science fiction. Og selvfølgelig Blindsight af Peter Watts, som også har vampyrer i rummet. Adrian Tchaikovskys Service Model har også klare paralleller med robotter der forsøger at forstå sig selv og omverden. Jens og Anders har SCIFI SNAKKET Of Monsters and Mainframes. Shownotes til episoden om Of Monsters and Mainframes Siden sidst Anders Har set Guillermo del Toro’s Frankenstein på Netflix – meget teatralsk og med store armebevægelser. Kulisserne er for vilde. Den er lidt i stil med Dracula-filmatiseringen med Gary Oldman. Meget Guillermo del Toro-stil – hvis man er til det, er den vellykket. Anders gav den 6 ud af 10. Har læst The Other Valley af Scott Alexander Howard – en tidsrejsebog med meget lidt science i den. Vi lever i et mærkeligt parallelunivers hvor en by ligger i en dal. I dalen østpå lever de 20 år ude i fremtiden, i dalen vestpå 20 år tilbage i tiden. Meget strenge regler for at man ikke må gå frem og tilbage. Velskrevet og medrivende historie. Jens Har læst The Mercy of Gods af James S.A. Corey – Expanse-forfatterne er tilbage med en helt ny verden. Anbefalet af Søren Bjørn. Mercy of Gods foregår i en fjern fremtid på en planet hvor befolkningen kun har myter om koloniseringen. Vi er blandt videnskabsfolk som forsker i hvordan inkompatible træer af liv kan samleve. Men planeten bliver pludselig invaderet af en alien race – kæmpe hummer/knæler-agtige typer. Menneskeheden bliver sat på prøve for at se om man kan være en nyttig undersåt-race. Og samtidig går det op for os at der er en kæmpe galaktisk krig igang, og en af menneskene er blevet overtaget af en sværm af nanorobotter! Trailer ude for Ryan Gosling i rollen som Ryland Grace i Project Hail Mary af Andy Weir. Kommer i biffen den 20/3. Traileren spoiler bogen helt vildt, og der er kommet en masse action-scener som ikke findes i bogen. Lytternes input Masser af gode kommentarer fra kommentarfeltet om de gode læseoplevelser i 2025. Hennings top 3/2025: “Dying inside” af Robert Silverberg, 1972, om en ældre telepat der gradvist mister sin tankelæserevne. “Hard landing” af Algis Budrys, 1993, om hvordan en besætning fra en forulykket UFO forsøger at glide ind i og camouflere sig i det jordiske samfund. “Dark is the Sun”, af Philip Jose Farmer, 1979, om en Jord millioner af år ude i fremtiden, hvor Solen er ved at brænde sammen. Som Henning selv siger: “Det er eddermame nogle deprimerende indskud.” Frederik Aarup Lauritsen delte sin top 3 for 2025: Stiftelsen af Isaac Asimov, Station 11 af Emily St. John Mandel og Efter London af Richard Jefferies – en tussegammel post-apokalyptisk bog fra 1885. Kristofferabild har ikke så meget tid til at læse Sci-Fi for tiden – er gået en lille smule i stå med Count Zero. I 2025 var det bedste han (gen)læste Rendezvous With Rama, Restaurant At The End of The Universe og Murderbot 2 og 3. Michael har ikke fået læst så meget SF sidste år, men var sært glad ved Krystalverdenen af J.G. Ballard, The Ministry of Time på vores anbefaling – “det var jo næsten en hel hjertevarm sag – sjov at komme i gang med noget romance!” – og til sidst Jordboer af Sayaka Murata, som nok er en snitter i forhold til ren SF, men en tour de force i japansk dagligliv, body horror og nogle måske rumvæsner. “Prøv det. Den er crazy!” Majbritt Høyrup gjorde opmærksom på at Elle Cordova behandler The Power i sin blogklub. Hun vil anbefale to vidunderlige novellesamlinger af Ursula K. LeGuin: The Birthday of the World og Changing Planes. Lise bidrog med sine tre bedste bøger: American Elsewhere af Robert Jackson Bennett: Starter som Twin Peaks, går over i H. P. Lovecraft. En kvinde arver et hus i en by, som ikke findes på noget kort. Cosmicomics af Italo Calvino: Vi følger universets og Jordens tilblivelse gennem væsner/grundstoffer og deres oplevelser, interaktioner og kærlighed. En fin og underfundig lille novellesamling. The Prestige af Christopher Priest: En overraskende god bog. Hun har set filmen, men bogen er meget anderledes – hele det spekulative element fylder mere, og historien er langt mere mystisk. Næste gang Anders vælger næste bog: Mary Shelley’s Frankenstein or the Modern Prometheus fra 1818. Den fås gratis som Project Gutenberg Public Domain e-pop eller PDF. Man taler tit om den som den første moderne science fiction-bog, så den er nærmest pensum for SCIFI SNAK. Jens har tidligere syntes den var røvkedelig, men er nu klar til at prøve igen – måske er han et andet menneske nu.

Fluent Fiction - Danish: Survival in the Arctic: A Test of Love and Courage Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.com/da/episode/2026-02-11-23-34-02-da Story Transcript:Da: Vinden snerrede gennem den arktiske tundra, og himlen var en dyb, truende grå.En: The wind snarled through the Arctic tundra, and the sky was a deep, threatening gray.Da: Emil og Sofia bevægede sig langsomt frem gennem det isnende landskab, sneen knirkede under deres støvler.En: Emil and Sofia moved slowly forward through the icy landscape, the snow creaked under their boots.Da: De var på en vigtig ekspedition.En: They were on an important expedition.Da: Emil skulle studere klimaets påvirkning, mens Sofia var på jagt efter de perfekte billeder af det barske dyreliv.En: Emil was studying the impact of climate, while Sofia was on the hunt for the perfect pictures of the rugged wildlife.Da: De havde været afsted i flere dage.En: They had been away for several days.Da: Kulden stak i deres ansigter, og sneen trak sig ubønhørligt ind i deres udstyr.En: The cold stung their faces, and the snow relentlessly seeped into their equipment.Da: Sofia klemte på sin kamera med frosne fingre.En: Sofia gripped her camera with frozen fingers.Da: Hun ville ikke gå glip af noget.En: She didn't want to miss a thing.Da: Pludselig stoppede Sofia.En: Suddenly, Sofia stopped.Da: "Emil," sagde hun med en svag stemme, "jeg kan ikke mere.En: "Emil," she said in a faint voice, "I can't go on.Da: Mine fingre..." Hendes ord blev til is.En: My fingers..." Her words turned to ice.Da: Hun skævede til sine hænder, der nu begyndte at få farlige hvide pletter.En: She glanced at her hands, which now began to show dangerous white spots.Da: Frostbid.En: Frostbite.Da: Emil blev grebet af panik, men han vidste, at han måtte forblive rolig.En: Emil was seized by panic, but he knew he had to remain calm.Da: "Vi skal have dig tilbage til lejren," sagde han beslutsomt.En: "We need to get you back to camp," he said decisively.Da: Med forsigtige bevægelser pakkede han hendes fingre ind i flere lag klæde og hjalp hende ned ad bakken mod deres basecamp.En: With careful movements, he wrapped her fingers in several layers of cloth and helped her down the hill toward their base camp.Da: Deres skridt blev tungere, og vinden hylede højere.En: Their steps grew heavier, and the wind howled louder.Da: Emil så på Sofia med bekymring.En: Emil looked at Sofia with concern.Da: Han vidste, hvad der stod på spil.En: He knew what was at stake.Da: Hvis de fortsatte, kunne hun miste sine fingre, måske værre.En: If they continued, she could lose her fingers, maybe worse.Da: Men han havde lovet sig selv, at han aldrig ville svigte hende.En: But he had promised himself he would never let her down.Da: Da de nåede lejren, satte Emil hurtigt opvarmeren i gang.En: When they reached the camp, Emil quickly started the heater.Da: Han varmet Sofia's hænder, alt imens han hurtigt overvejede deres valg.En: He warmed Sofia's hands while quickly considering their options.Da: Skulle de fortsætte med ekspeditionen for at nå deres mål eller ringe efter hjælp?En: Should they continue the expedition to reach their goal or call for help?Da: "Emil," hviskede Sofia, "jeg vil klare det.En: "Emil," whispered Sofia, "I can make it.Da: Billederne, forskningen, det er vigtigt."En: The pictures, the research, it's important."Da: Men Emil rystede på hovedet.En: But Emil shook his head.Da: "Ikke vigtigere end dig," sagde han fast.En: "Not more important than you," he said firmly.Da: I sidste ende valgte Emil at tilkalde hjælp.En: In the end, Emil chose to call for help.Da: Ikke længe efter kom en helikopter og fløj dem til sikkerhed.En: Not long after, a helicopter came and flew them to safety.Da: Emil sad ved siden af Sofia, holdt hendes hånd og lovede sig selv, at han aldrig ville risikere hendes sikkerhed igen for nogen ekspedition.En: Emil sat next to Sofia, holding her hand and promised himself he would never risk her safety again for any expedition.Da: Sofia, pakket ind i tæpper, så op på Emil med et smil.En: Sofia, wrapped in blankets, looked up at Emil with a smile.Da: Hun vidste nu, at forberedelse og sikkerhed kunne være forskellen mellem liv og død.En: She now knew that preparation and safety could be the difference between life and death.Da: De vendte tilbage til civilisationen, og selvom deres arbejde forblev ufuldendt, følte de sig fuldt ud tilfredse med beslutningen om at prioritere hinandens sikkerhed.En: They returned to civilization, and although their work remained unfinished, they felt fully satisfied with the decision to prioritize each other's safety.Da: Arktiske mysterier kunne vente, men kærlighed og omsorg kunne ikke.En: Arctic mysteries could wait, but love and care could not. Vocabulary Words:snarled: snerredetundra: tundrathreatening: truendecreaked: knirkedeexpedition: ekspeditionimpact: påvirkningrugged: barskewildlife: dyrelivstung: stakrelentlessly: ubønhørligtseeped: trak siggripped: klemtefaint: svagglanced: skævededangerous: farligefrostbite: frostbidwrapped: pakkededecisively: beslutsomthowled: hyledeconcern: bekymringstake: spilpromised: lovedeunconcerned: ufuldendtheater: opvarmerenconsidering: overvejedegoal: målwhispered: hviskedefirmly: fastsafety: sikkerhedblankets: tæpper

Stephanie har sagt sit job op midt i en fyringsrunde for at tage springet som selvstændig. De første leads er allerede landet, og drømmen er i gang. Men pludselig opstår et nyt dilemma: Hendes gamle arbejdsplads har tilbudt hende et fast job igen. Skal hun bremse drømmen, før den overhovedet er kommet i gang? Det er ét af ugens dilemmaer i Karriereklubben. Derudover taler vi om at knække marketing-koden, og om den svære balance, når dit personlige brand bliver så stærkt, at du næsten selv bliver produktet. Ugens panel består af: Amanda Bodenhoff – CMO i Bodenhoff og radiovært Camilla Ottesen – selvstændig, moderator og tv-vært Vært: Caroline Rossmeisl Podcastredaktør: Kasper Søegaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I ugens afsnit taler vi om forskellen på intensitet og intimitet. Louise har læst bogen, Alt hvad jeg ved om kærlighed af Dolly Alderton. i romanen fortæller Dolly, at hun på et tidspunkt kom til at misforstå intensitet med inimitet. Hendes hvivelvind af en affære med en guru var intens - men faktisk overhovedet ikke intim. Og pludselig, da det var ovre, mærkede hun, at de slet ikke havde været tætte. Netop de to begreber er nemme at blande sammen. Et intenst forhold kan føles intimt, men selvom noget føles ekstremt ægte, kan det sagtens være, at man ikke er særligt tætte. ------------------------------------------------------------Værter:Louise Taarnhøj - indehaver af Lula mediaMarie-Louise Bregendahl - indehaver af RecreateYouHvis du kan lide Kærlighedens Labyrint, så abonner endelig på den, så du får notifikationer så snart der er nye afsnit. Giv os endelig også en anmeldelse. Har du spørgsmål, som vi anonymt skal vende i et afsnit, så skriv til: @kaerlighedenslabyrint eller på:ml@recreateyou.dk Become a supporter of this podcast: https://www.spreaker.com/podcast/kaerlighedens-labyrint--4126010/support.

Hind Rajab blev dræbt af israelske soldater som 6-årig i 2024, men hun bliver ikke glemt. Hendes virkelige nødopkald er blevet til årets mest omtalte spillefilm. Hvordan opleves filmen, når man selv har været udsendt til krigszoner? Vært: Linnea Albinus Lande Medvirkende: Anni Fjord: Sygeplejerske og sundhedsplejerske, Læger uden Grænser Jesper Stein: Journalist og forfatter Mathias Kryger: Kunsthistoriker og kritiker ved Politiken Producer: David Jacobsen Turner Redaktør: Lasse Lauridsen

Du kan møde Lotte Lambæk, når hun inviterer indenfor i sit arbejde med at fortolke Asger Jorns ikoniske værk Lykkens Have. Vi har talt med Lotte Lambæk om processen – og om den allerførste tanke, der ramte hende, da hun blev stillet over for opgaven med at give Lykkens Have sin egen fortolkning.

Bunkere, klimakrise og flugt fra ansvar Bogen foregår 10-20 år ude i fremtiden, men ligner vores verden skræmmende meget. Bare værre. Tre tech-oligarker – tydelige parodier på Bezos, Zuckerberg og Musk – har monopol på logistik, sociale medier og teknologi. Og de har travlt med at bygge private bunkere i stedet for at løse klimakrisen. Her møder vi Lai Zhen, survivalist-influencer og tidligere flygtning fra Hong Kongs kollaps. Hendes filosofi er klar: Individualisme er for tåber. Små grupper, samarbejde og planlægning er vejen til overlevelse. Ikke bunkere fyldt med våben og mistillid. Om forfatteren: Naomi Alderman Naomi Alderman (f. 1974) er en britisk forfatter med rødder i London og en akademisk baggrund fra Oxford, hvor hun læste filosofi, politik og økonomi. Hendes debutroman Disobedience (2006) blev hurtigt anerkendt for sit modige blik på religion og seksualitet, men det var The Power (2016), der for alvor sendte hende ind på science fiction-radaren. The Power forestiller sig en verden, hvor piger pludselig udvikler evnen til at slå med elektriske stød – og samfundets magtbalancer tipper dramatisk. Romanen blev både en prisvinder (bl.a. Women's Prize for Fiction) og senere tv-serie (Amazon Prime). The Future (2023) viser tydeligt hendes dobbeltblik: Kyndig satiriker overfor Silicon Valleys vildskaber, men også romanforfatter med blik for både filosofi, samfund og fremtidens etiske spørgsmål. Naomi Alderman på Wikipedia Digital enclosure – Vores fælles data bliver stjålet af de få Man mærker Aldermans skarpe samfundsblik, når Badger – non-binært barn af en tech-CEO – forklarer konceptet “digital enclosure”. Det er en reference til de historiske enclosure-bevægelser i England, hvor overklassen lukkede fællesarealer og gjorde dem til privat ejendom. Tech-giganterne har gjort det samme med vores data, vores opmærksomhed, vores fællesskab. De har taget noget der tidligere tilhørte os alle – adressebøger, købshistorik, vores bevægelser, vores billeder – og gjort det til private data-chunks som de tjener formuer på. AUGR – AI’en der forudsiger dommedag Central i plottet er AUGR, en prædiktiv AI der skal fortælle de rige, præcis hvornår de skal flygte til deres bunkere. Ti dage før katastrofen rammer. For hvis de venter for længe, vil folk ikke lade dem flygte. Så timing er alt. Men AUGR dukker også mystisk op på Lai Zhens telefon og begynder at guide hende. Hvem styrer egentlig AUGR? Og hvad er planen? Bogen folder sig ud som et urværk – med flashbacks, posts fra et prepper-forum kaldet “Name The Day”, og kapitler der hopper mellem perspektiver.. Der er et afgørende twist, der kom som en total overraskelse, men som vi ikke skal spoile her. Enochites og ræven og kaninen Martha Einkorn bærer sin barndom med sig. Hun voksede op i en kult, hvor teknologien var forbudt, og hvor faderen Enoch insisterede på, at den moderne civilisation tog fejl, allerede da vi begyndte at dyrke jorden og gøre krav på territorium. Hans “Sermon of the Rabbit and the Fox” vender det klassiske ræv/kanin-motiv på hovedet. Her symboliserer kaninen ikke uskyldig sårbarhed – men netop de første, der bosatte sig, hegnede af, og indførte ideen om meningsløst ejerskab af land. Ræven er jæger-samleren, den, som lever i nuet og tilpasser sig landskabet uden at forsøge at eje det. For Enoch er tanken om at eje jord lige så absurd som at eje luft: Jorden tilhører dig kun, så længe du tager vare på den. Luften kun, så længe den er i dine lunger. Tech-oligarkerne i The Future er overvældet af kanin-mentalitet, der er gået til yderligheder: De indhegner og griber alt, og forsøger at sikre sig mod fremtidens farer gennem privatisering og massive forråd, frem for at stole på fællesskab og samarbejde. Når de rige ikke kan samarbejde Bogens centrale pointe er brutalt enkel: De ultrarige kan ikke redde verden, fordi de fundamentalt ikke tror på samarbejde. Selv når de tre tech-bosserne sidder på en ø sammen i livsfare, vælger de sabotage, mistillid og vold. Lai Zhen anbefaler samarbejde i små grupper. Enoch prædikede fællesskab med naturen. Men milliardærerne? De tror kun på sig selv og deres våben. Så selvom de har ressourcerne til at løse klimakrisen, bruger de dem på bunker-byggeri. Alderman sparer ikke på kritikken. Bogen er både thriller, satire og politisk essay. Den stiller spørgsmålet: Hvorfor skal nogen have lov til at være så rige? Hvad godt gør det? Vurderingen Jens: ⭐⭐⭐⭐⭐ (fem stjerner). Det er et utroligt stykke urværk. Perfekt crafted underholdning med masser af yndlingsting – den kunne laves til en vild serie. Og så synes jeg digital enclosure-pointen var super godt set. En bog til tiden. Anders: ⭐⭐⭐⭐(⭐) (fire-og-en-halv stjerner). Virkelig underholdt. Velskrevet, cool, tankevækkende. Men karaktererne var ikke helt så stærke – de føles alle lidt som Aldermans egen stemme. Hvis jeg kunne give 4,5 ville jeg. Men den gør alt det rigtige på det rigtige tidspunkt. Jens og Anders har SCIFI SNAKKET The Future. Shownotes til episoden om The Future Siden sidst Anders Er færdig med Pluribus – virkelig speciel serie med fantastisk stemning. Ray Seehorn er crazy dygtig. Har set Oppenheimer igen – fantastisk film, ikke meget sci-fi, men vi læste jo en bog om ham. Har læst Ship of Fools af Richard Paul Russo – om et generationsrumskib der finder et mystisk alien-rumskib. Virkelig stemningsfuld, med mindelser om Alien 3 og Stanislav Lem. Er i gang med Clade af James Bradley – klimadystopi med fokus på familiedrama gennem flere årtier. Tak til Jens for Calibre-plugin info – har nu fået konverteret alle sine Kindle og Kobo-bøger til epub. Jens Er færdig med sæson 1 af Pluribus på Apple TV – om Carol alene i en verden hvor alle andre er blevet til en hive mind. Meget tilfredsstillende slutning. Ser sæson 2 af Fallout på Amazon Prime – baseret på computerspillet som skaber en fantastisk verden som nærmest er en blanding af Hugh Howey’s Wool og Mad Max. Mega fed. Er begyndt at købe bøger på ebook.de i stedet for Kobo, da de ofte er meget billigere. Ripper DRM’en af og håndterer dem i Calibre. Jeg anser det for en politisk handling og at vi har lov til at eje ebøger fuldt og helt. Lytternes input Maibritt takkede for Star Maker-episoden: “Det lyder som om podcasten tog en for holdet her – tak for det

Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'.Journalist Elisabeth Astrup er taget hjem til den danske mom-fluencer Christina Sander. Hendes familie består af fem, som alle har masser af energi. Derfor kan det være svært at skabe ro. Så hvad gør Christina Sander? Og hvad tager hun med fra sin egen barndom i børneopdragelsen?Alt det kan du blive meget klogere på i dette afsnit. See omnystudio.com/listener for privacy information.

"Hun synger fra sjælen og er super stærk i al sin skrøbelighed." Sådan beskriver musiker Signe Svendsen Adrianne Lenkers album "Bright Future", som fik en helt særlig plads i hendes hjerte, midt i en meget sårbar tid. Signe var i gang med at indspille et nyt album, da hun med kort varsel fik tilbudt at være med i DR dokumentaren "Sexisme i musikbranchen". Hendes medvirken kostede dyrt på mange forskellige måder og hun blev nødsaget til at droppe sit nyt album helt. Men midt i mørket blev et online sangskriver kursus af Adrianne Lenker og hendes nyt album "Bright Future", et lys der gav Signe Svendsen styrke og håb. Udsendelse nr.: 209 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Tania BaagøSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er ikke helt almindeligt, at en privat amerikaners opslag på det sociale medie X får Danmarks ambassadør i USA til at svare. Og lige minde om, at Kongeriget Danmark faktisk forventer, at USA respekterer vores territoriale integritet. Men det var, præcis hvad der skete, da Katie Miller 3. januar – kort efter USA’s militære operation i Venezuela – postede sit nu meget omtalte billede af Grønland klædt i ’Stars and stribes’. Sammen med ordet: Soon. Når Katie Millers provokation bliver taget så alvorligt, skyldes det én faktor. Hendes mand, Stephen Miller. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ tegner Anders Tornsø, som dækker USA for Politiken, et portræt af den mest magtfulde person i Trumps inderkreds. Og den mest yderligtgående: Stephen Miller.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ugens gæst hos Rune Lykkeberg er en af de mest markante – og mest misforståede – skikkelser i amerikansk offentlighed. Marianne Williamson (f. 1952) er forfatter, foredragsholder, åndelig vejleder og politisk aktivist. Hun voksede op i 1960'ernes modkultur og 1970'ernes progressive miljø og har siden båret en tradition videre, som i dag er næsten forsvundet: det sted, hvor radikal progressiv politik og åndelighed mødes. Marianne Williamson står på den ene side solidt placeret på den amerikanske venstrefløj. Hun er skarp kritiker af nyliberalismen og det militærindustrielle kompleks, har støttet Bernie Sanders og de demokratiske socialister og har to gange – i 2020 og 2024 – stillet op til det amerikanske præsidentvalg. På den anden side er hun en af USA's mest indflydelsesrige åndelige vejledere, blandt andet kendt som mentor for Oprah Winfrey. Hendes store gennembrud kom i 1992 med bogen Return to Love, som Oprah Winfrey kaldte den mest bevægende bog, hun nogensinde havde læst. Bogen er siden blevet oversat til mere end 40 sprog og bygger på A Course in Miracles – et værk, som også bliver et centralt omdrejningspunkt i samtalen. Siden har Marianne Williamson skrevet en lang række bøger om kærlighed, Jesus, åndelighed og om at hele Amerikas sjæl – bøger, der alle kredser om, hvordan vi kan finde et fælles åndeligt sprog i en splittet verden. I samtalen med Rune Lykkeberg fortæller Marianne Williamson også sin egen historie: om et vildt og opslidende liv i 1970'erne, om mødet med A Course in Miracles og om, hvordan hun gradvist fandt frem til en livsholdning, hvor personlig forandring og politisk kamp ikke kan adskilles. Et centralt tema i samtalen er hendes kritik af den moderne venstrefløj: at den ofte har ret i teorien, på papiret og i de store ord – men mangler appel til hjertet, ånden og det, der virkelig bevæger mennesker. Marianne Williamsons projekt er netop at samle det progressive og det spirituelle og derigennem pege på et tredje spor i politikken. Samtalen bevæger sig fra amerikansk protestkultur og præsidentvalg til kærlighed, fællesskab og spørgsmålet om, hvor vi i det 21. århundrede kan finde inspiration til at skabe stærke, meningsfulde fællesskaber. Åbn jeres hjerter – og lyt til ugens Langsomme samtaler med Marianne Williamson.

Hvad kræver det at stå i spidsen, når beslutninger er komplekse, og der er millioner af kroner på spil? For Maria Hjorth, der er managing partner i kapitalforvalteren Institutional Investment Partners (IIP), handler ledelse ikke om at undgå modstand. Det handler om at kunne stå i den. Hendes personlige soundtrack, “Ain’t No Mountain High Enough”, er både en hyldest og en peptalk til store ambitioner. Det fortæller hun mere om i denne episode af Topchefernes Playliste, hvor nogle af Danmarks mest markante erhvervsledere deler deres syn på lederskab gennem musikken. Lyt med og hør også hvad Chaka Khan og Tina Turner bidrager med på Maria Hjorts playliste. Gæst: Maria Hjort, managing partner i Institutional Investment Partners (IIP). Vært: Mette Højen Wiik. Podcastredaktør: Kasper Søegaard. Foto: VP Securities/PRSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Kasch, Georg www.deutschlandfunkkultur.de, Fazit

Denne podcast blev første gang sendt d. 29. maj 2024. At læse Marianne Larsens digte er som at træde ind i en have. Hun debuterede i lyrik-tidsskriftet Hvedekorn i 1969 og i bogform i 1971 med digtsamlingen ’Koncentrationer’. I dag modtager hun Politikens Frit Flet-pris, en lillesøsterpris til Politikens litteraturpris, for sin utrættelige indsats for nu i 50 år at have fornyet poesien og alligevel stadig være umiskendeligt den samme. Marianne Larsen har også netop vundet Kritikerprisen for sin seneste digtsamling ’Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I 1959 rejste Jette Bang til Qatar, som en del af en ekspedition ledet af professor og arkæolog og senere chef for Nationalmuseet, P. V. Glob. Det var helt uhørt, at en kvinde, i Qatar, fik tilladelse til at være med som fotograf. Men det fik hun altså! Sammen med etnografen Klaus Ferdinand fulgte og dokumenterede hun de stadig færre, men endnu eksisterende, kamel-nomader. Hendes helt utrolige billeder kom til at stå som et vidnesbyrd for en kultur som snart ville forsvinde. Hvad var det Jette Bang kunne, der gjorde, at hun kom ind bag de ellers lukkede og konservative døre? Og hvad var det for en verden hun oplevede og hvad skete der med Qatars beduiner?  Medvirkende: Peter Wandel, cand. mag i Nærorientalsk Arkæologi fra det tidligere Carsten Niebuhr Institut og i dag museumsinspektør på Davids Samling og kurator på udstillingen: “Jette Bang - portræt af beduinerne i Qatar”.   Tak til Det Danske Filminstitut for at give os lov til at bruge lyd fra filmen ”Beduiner”.Vært: Bjørn Harvig. Tilrettelægelse og producer Nikolai Sørensen. Redaktør Troels Donnerborg. Foto: Moesgaard Museum

Da Tine Aurvig-Huggenberger er bare to år, flytter hendes far ud af familien. Hendes mor gifter sig med en ny mand, der banker Tine. Det stopper først efter en episode, hvor han forsøger at kvæle hende, og det lykkedes søsteren at løbe ud på gaden og råbe efter hjælp. Trods den brutale opvækst har Tine en let gang på jord. Den mentalitet har hun arvet fra sin far. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah BechSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Denne gang skal det handle om genetik, så Emmy og Anders har besøg af Kimmie Nissen fra Topigs Norsvin. Når Kimmie ikke er på job bruger hun blandt andet tiden på at producere og afsætte græskar. Hendes store passion er avl og genetik, så derfor arbejder hun ved Topigs Norsvin som TN Tempo Specialist. Hun startede sin karriere i Norge, men i dag arbejder hun i Danmark. Til hverdag samarbejder hun med landmænd, dyrlæger og rådgivere, som hun gør klogere på TN Tempo og deler erfaringer fra stalden. Indtil videre er erfaringerne rigtig gode i forhold til at lave nogle robuste og sunde grise. Kødprocenten er lidt lavere men foderudnyttelsen og slagtevægten er typisk højere, faktisk siger erfaringen, at der kan laves 20kr. mere pr. slagtegris. Der skal nørdes gris, så Anders og Emmy inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med Hamlet Protein og ECNergy.

En kvindelig lytter har skrevet og bedt om råd fra præstepanelet i anledning af den kommende jul: Hendes mands ekskone har inviteret sig selv til juleaften, for hun insisterer på at ville være sammen med hendes og mandens fælles søn. Hvad stiller man op, når sønnen selv synes, han helst vil være fri for, at hun er med? En anden lytter har bemærket, at hendes voksne datter tager voldsomt meget på i vægt - angiveligt fordi hun er i sorg over, at hendes mand har forladt hende. Kan jeg som mor påtale det - eller skal jeg bare lade min datter blive større og større, spørger hun. Og endelig spekulerer en tredje lytter på, om kristendommen ikke ville have fået et helt andet indhold, hvis Thomasevangeliet var kommet med i den autoriserede bibel - "må I præster egentlig bruge Thomasevangelium", spørger han. Sognepræsterne Louise Britze fra Simeons Kirke og William Salicath fra Enghave Kirke er sammen med præst Helle Rønne Samuelsen fra frikirken Vineyard på Bornholm gæster hos vært Anne-Grethe Bjarup Riis. Du kan altid skrive dine spørgsmål til Jesus@dr.dk.

Anna Libaks barndom er grundlæggende utryg. Hendes far er voldelig og banker hendes mor. Men det er normalt, der hvor de bor i Urbanplanen på Amager. Anna Libak forsøger at få myndighederne til at forstå, at hun ikke ønsker at se sin far, men de vil ikke lytte. Først da moren hyrer en privatdetektiv til at skygge faren, får de overbevist politiet om, at han skal have et tilhold. Da Anna Libak er omkring otte år gammel, flytter familien til Dianalund, hvor hendes mor har fået job som læge. I de nye hjem sætter moren tremmer for vinduerne, så faren ikke kan komme ind. Anna Libak drømmer om et liv, hvor der er styr på tingene. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Research: Sarah BechSee omnystudio.com/listener for privacy information.

En kvinde har skrevet til præstepanelet med et presserende ønske: Hendes eksmand er blevet alvorligt syg, og nu er der brug for lyn-forsoning - at komme væk fra den vrede og det had, hun føler imod ham. Spørgsmålet er så, hvordan man egentlig gør det? En anden kvinde vil gerne have et råd i forhold til, om hun kan tillade sig at sige til sin veninde, at hun bruger alt for mange penge på kosmetiske operationer i en ulige kamp mod aldring. Og endelig undrer Jørn sig: Hvorfor er mine kolleger så åndeligt uambitiøse, at de på den ene side brokker sig højlydt over det arbejde, de ikke længere gider have - men på den anden side tilsyneladende ikke kan drømme om at sige op? Sognepræsterne Adam Garff fra Gentofte Kirke, Mette Juul fra Flødstrup og Ullerslev kirker samt generalsekretær Keld Dahlmann fra Dansk Oase er gæster hos vært Anne-Grethe Bjarup Riis. Du kan altid skrive dine spørgsmål til Jesus@dr.dk.

Er AI fjendtligt mod kvinder? Det mener den britiske forfatter Laura Bates. Hendes bog 'Sexisme i en ny tidsalder' er et frontalangreb på hele AI-industrien. Hun advarer om, at vi er ved at kode århundreders kønsulighed direkte ind i fremtidens maskiner. Men er det menneskene, der misbruger teknologien, der er problemet - eller selve AI-bølgen selv? Samtidig har Danmark som et af de første lande i EU besluttet, at børn under 13 ikke må være på sociale medier. Men hvad er - og hvad er ikke - et socialt medie? Pinterest ser ud til at få en uheldig hovedrolle. Til sidst: Apple. Firmaet, der plejede at definere fremtiden, må nu købe AI hos sin ærkerival Google. Det kalder de et samarbejde - men lugter det ikke lidt af desperation, når verdens rigeste techselskab må gå til konkurrenten for at redde Siri? Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker, og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

Mød litteraturhistoriker og journalist Sara Alfort, der elsker de divaer og damer, der var for meget. Hun har netop udgivet sin tredje bog om kvinder, der nok selv skulle bestemme, hvordan deres liv skulle leves. Hendes seneste bog hedder 'Da træerne voksede ind i himlen' og hun deler bl.a. en godbid fra den og beretter, hvordan hun i sin research afdækkede, hvordan den forestilling om kvindelige kunstnere som nogen, der malede blomster og ikke kunne få en kunstnerisk uddannelse, ikke holder vand. For de rejste; til Paris, til Rom, til Athen. De malede, udstillede, debatterede og valgte et liv med kunsten. Bag om Københavnerhistorikerne er et møde med de mennesker, der skriver om eller i København. Fælles for dem er, at de er historiefortællere: Det er dem, der undersøger og skaber de fortællinger om København, som vi bruger til at blive klogere på byen og dens lange og mangesidede historie. Bag om Københavnerhistorikerne er et supplement til Bag om København. Interviewer og tilrettelægger: Mai-Britt Tollund Klippet sammen af: Mai-Britt Tollund og Berit Freyheit Se litteraturliste og tilhørende artikel her Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Clouds by HoliznaCC0  & Narcissus smells like headache by Monplaisir

REGIONALVALG: Selvom Pia Kjærsgaard ikke mener, at den nye Region Øst er "den bedste opfindelse" vil hun arbejde for få den til at "fungere så godt som muligt." Selv går hun til valg på ordentlig mad til patienterne og bedre rengøring på hospitalerne. Hendes politiske hjertebarn – udlændingedebatten – vil hun også fortsætte med at blande sig i, når hun stopper i Folketinget efter næste valg.Gæst: Pia Kjærsgaard, medlem af Folketinget og DF's spidskandidat til regionsrådet i Region ØstVært: Malte Bruhn, politisk reporterProducer: Ida Ganderup Fænk, video- og podcastjournalistKlipper: Kristian Slee Vestergaard, redaktionsassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Som 17-årig indgår Virginia Giuffre i Jeffrey Epsteins uhyggelige harem på en måde, der kræver, at hun nu også rekrutterer andre unge piger. Hendes liv under rigmandens kontrol inkluderer også rejser og møder med prominente politikere og et særligt medlem af det britiske kongehus, der i flere år har forsøgt at børste beskyldningerne af sig. Hvad skete der under møderne? Og hvordan lykkedes det hende at slippe væk? Carsten Norton deler de barske historier fra “Nobody's Girl”. Vært: Signe Frederikke PedersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I den politiske podcast taler chefredaktør Lars Kaaber og journalist Andreas Karker taler om DF's voldsomme fremgang og betydningen af et stærkere DF for det borgerlige samarbejde. Samtidig bekender Mona Juul kulør. Hendes parti er vigtige for hende end kampen for et borgerligt Danmark. 

Det virker logisk for de fleste at fysisk aktivitet er en del af vejen til det sunde liv, og forskningen bakker også entydigt op om, at fysisk aktivitet forebygger næsten alle sygdomme og ultimativt at dø for tid. Men hvad så når sygdommen først er kommet - kan træning så fungere som en egentlig behandling? Det har vi besøg af Bente Klarlund Pedersen, som er overlæge og professor på center for aktiv sundhed, til en snak om. Hendes gruppe arbejder for tiden med lige præcis dét: nemlig i hvilket omfang fysisk træning kan bruges som behandling. NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2017-09-02. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Fluent Fiction - Danish: Decisions Over Coffee: Mikkel's Leap to Germany Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.com/da/episode/2025-10-18-07-38-20-da Story Transcript:Da: Nyhavn stråler i efterårssolen.En: Nyhavn shines in the autumn sun.Da: De farverige huse spejler sig i vandet, og der er en livlig summen fra de mange mennesker langs kanalen.En: The colorful houses reflect in the water, and there's a lively buzz from the many people along the canal.Da: Ved et af cafébordene sidder tre venner med deres eftermiddagskaffe. Mikkel, Astrid og Freja.En: At one of the café tables, three friends are sitting with their afternoon coffee: Mikkel, Astrid, and Freja.Da: Mikkel ser uroligt ud, som om han bærer på en hemmelighed.En: Mikkel looks uneasy, as if he's carrying a secret.Da: "Jeg har fået et jobtilbud," siger Mikkel pludselig.En: "I've received a job offer," says Mikkel suddenly.Da: Astrid og Freja ser op.En: Astrid and Freja look up.Da: "Det er i Tyskland," tilføjer han og kigger ned i sin kaffekop.En: "It's in Germany," he adds, looking down into his coffee cup.Da: "Hvad for et job?" spørger Astrid, der altid er nysgerrig, især når det handler om karriere.En: "What kind of job?" asks Astrid, who is always curious, especially when it comes to careers.Da: "Det er i et stort firma," forklarer Mikkel.En: "It's in a big company," Mikkel explains.Da: "En rigtig god mulighed. Men det betyder, at jeg må flytte."En: "A really great opportunity. But it means I have to move."Da: Freja rynker panden.En: Freja furrows her brow.Da: "Er du sikker på, at det er, hvad du vil?" Hendes stemme er blid, men der er en dybde i spørgsmålene.En: "Are you sure it's what you want?" Her voice is gentle, but there's a depth to her questions.Da: "Jeg ved ikke," svarer Mikkel.En: "I don't know," replies Mikkel.Da: "Det er svært at forlade alt her."En: "It's hard to leave everything here."Da: Astrid læner sig ind og siger: "Men Mikkel, sådanne chancer kommer ikke ofte. Du må tænke på, hvad du virkelig ønsker."En: Astrid leans in and says, "But Mikkel, such chances don't come often. You have to think about what you really want."Da: Freja nikker enig.En: Freja nods in agreement.Da: "Og vi vil jo altid være her for dig, uanset hvor du ender."En: "And we'll always be here for you, no matter where you end up."Da: Mikkel sukker, men smiler lidt.En: Mikkel sighs but smiles a bit.Da: "I har ret. Måske er det tid til noget nyt."En: "You're right. Maybe it's time for something new."Da: Diskussionen fortsætter, toppen af deres stemmer blander sig med lydene fra omgivelserne — klirrende kaffekopper, latter og cykler der suser forbi.En: The discussion continues, their voices mingling with the sounds of the surroundings — clinking coffee cups, laughter, and bikes whizzing by.Da: "Hvad frygter du mest?" spørger Astrid og tager en slurk af sin latte.En: "What do you fear the most?" Astrid asks, taking a sip of her latte.Da: "At fortryde," indrømmer Mikkel langsomt.En: "Regret," Mikkel admits slowly.Da: "At tage chancen og finde ud af, at det ikke er det rigtige."En: "Taking the chance and finding out it's not right."Da: Frejas øjne lyser op.En: Freja's eyes light up.Da: "Men tænk, hvis det er det rigtige? Du ved aldrig, før du prøver."En: "But think if it is the right thing? You never know until you try."Da: Mikkel overvejer hendes ord.En: Mikkel considers her words.Da: Han føler lettelsen skylle over sig — at han ikke behøver at vælge mellem venskab og nye muligheder.En: He feels a wave of relief wash over him — that he doesn't have to choose between friendship and new opportunities.Da: "Tak, I to," siger han med et lille smil, tydelig mere afklaret end før.En: "Thank you, you two," he says with a small smile, clearly more settled than before.Da: Efter endnu en time, hvor samtalen flyder mellem minder, fremtidige planer og latter, rejser Mikkel sig.En: After another hour, where the conversation flows between memories, future plans, and laughter, Mikkel stands up.Da: "Jeg tror, jeg skal tage det job. I har givet mig modet."En: "I think I should take the job. You've given me the courage."Da: Astrid smiler varmt.En: Astrid smiles warmly.Da: "Vi vil altid være en del af hinandens liv, Mikkel."En: "We'll always be a part of each other's lives, Mikkel."Da: Freja giver ham et kærligt puf.En: Freja gives him a loving nudge.Da: "Og vi skal besøge dig. Tænk på det som en ny begyndelse."En: "And we'll visit you. Think of it as a new beginning."Da: Mikkel nikker. Han er klar til forandring.En: Mikkel nods. He is ready for change.Da: Skyerne danser på himlen, ligesom hans tanker, fyldt med håb og støtte.En: The clouds dance in the sky, just like his thoughts, filled with hope and support.Da: Han omfavner sine venner, med et løfte om at lade dem forblive en vigtig del af hans liv, uanset distance.En: He embraces his friends, with a promise to let them remain an important part of his life, regardless of distance.Da: De tre venner skilles, hver med nye tanker i hovedet, men med deres venskab stærkere end nogensinde.En: The three friends part ways, each with new thoughts in their heads, but with their friendship stronger than ever.Da: Mikkel begynder at gå langs kanalen, med en følelse af, at uanset hvor hans rejse fører ham, er han aldrig alene.En: Mikkel begins to walk along the canal, with a sense that no matter where his journey leads him, he is never alone. Vocabulary Words:shines: strålerautumn: efterårcolorful: farverigereflect: spejleruneasy: uroligtsecret: hemmelighedcareers: karriereopportunity: mulighedfurrows: rynkerbrow: pandengentle: bliddepth: dybdelean: lænerchance: chancerelief: lettelseregret: fortrydeinterjects: tilføjeradmit: indrømmerconsider: overvejercourage: modsettled: afklaretembrace: omfavnerjourney: rejsesupport: støttediscuss: diskutererflow: flydermemories: minderfuture plans: fremtidige planerpromise: løftedistance: distance

Podcast for samtidskunst besøger i dette afsnit det gamle psykiatriske hospital Skt Hans, mens udstillingen 'Kaååråålines Vers' er under opbygning. Udstillingen viser værker af kunstner Caroline Ebbesen, der for mere end 100 år siden boede på Skt. Hans. Hendes værker bliver vist side om side med kunstnere som Gudrun Hasle, Matilde Duus og Lise Haller Baggesen, der alle har lavet sig inspirere af Ebbesens billedsprog og tekstunivers. Vi taler med dem og udstillingens kurator, Lotte Løvholm, om hvem Caroline var, og hvad der gjorde hendes arbejde værd at genbesøge, så mange år senere. Musikken i podcasten er komponeret af Anders Lauge Meldgaard, sunget af Koret BARK, under ledelse af Lasse Aagaard. Podcasten er skabt i samarbejde med Museet for samtidskunst. Coverfoto: David Stjernholm

Flere danske designere er i tvivl om deres eksistensberettigelse i en verden, hvor forbrug og masseproduktioner ødelægger klimaet. K-Live taler med en designer med dårlig samvittighed, som har taget en drastisk beslutning. Vi får desuden DR's kulturkorrespondent Sandra Brovall i studiet for at fortælle om Jonathan Spang, der er blevet fyret som vært på "Tæt på Sandheden" efter en overgrebsanklage. Spang nægter sig skyldig i overgrebet, men skriver blandt andet: "Hendes udlægning af vores forhold har også fået mig til at indse, at jeg har haft usunde relationer". Medvirkende: Chris Helstrøm, designer og kunstner; Ina Miriam Rosenbaum, skuespiller; Sandra Brovall, kulturkorrespondent; Magnus Groth-Andersen, global chefredaktør på Gamereactor.dk og Tue Biering, instruktør. Vært: Louise Reumert. Producer: Sarah Randeris. Redaktør: Lasse Lauridsen.

Indeholder reklame for Mofibo.Et ellers fredeligt forstadskvarter var plaget af indbrud, og naboerne bekymrede sig især om en 82-årig kvinde, der boede alene i en stor rødstensvilla. Hun vidste godt, at området var udsat, og hun havde allerede oplevet ét indbrud, men der skulle mere til at skræmme hende væk fra det hjem, hun havde boet i hele sit liv. Bagefter handler det om en kvinde, der blev fundet død i sit soveværelse med et håndklæde viklet stramt om halsen. Hendes ægtemand havde et stensikkert alibi - men hvad med den kvinde, han havde haft en affære med gennem de sidste syv måneder?Assisterende research: Signe Fage JensenAssisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundSag 1: 00:13:55Sag 2: 01:07:56Bemærk: Tidsangivelserne kan flytte sig lidt som følge af indlagte reklamepauser.Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112. Livslinien er åben for rådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Mange lokale psykiatriske skadestuer har døgnåbent, også på telefonen. Find mere info om mulighederne for akut hjælp hos Psykiatrifonden lige her.

De amerikanske selskaber har aflagt regnskaber, og trods nye toldsatser er det gået ganske glimrende. Spørgsmålet er, om det også vil fortsætte sådan i de kommende kvartaler? Det diskuterer Millionærklubben denne tirsdag formiddag, hvor vi har fået besøg af chefstrateg i Nordea Josephine Cetti. Hun diskuterer også, hvor de bedste muligheder i markedet er lige nu, og hvilke sektorer man måske skal holde øje med fremadrettet. Hendes modspil er den erfarne investor Lau Svenssen, der er chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg og fast porteføljeforvalter i klubben. Han fortæller også om sit syn på markedet, og hvilke handler han har lavet i Millionærklubbens aktiespil. Her skal vi også høre fra Christian Jacobsen, der dyster med i toppen af ranglisten. Vært: Adam Geil See omnystudio.com/listener for privacy information.

En stille sommeraften på sofaen bliver Matilde afbrudt af et gennemtrængende skrig i babyalarmen. Hun skynder sig op til sin 1,5-årige søn og bliver mødt af et syn, der minder om en scene fra en gyserfilm: han sidder op i sengen og skriger med øjnene på vid gab.   Hendes søn har night terror. Eller på dansk: Søvnrædsel.  Et uhyggeligt fænomen, hvor børn vågner - pludseligt - og skriger eller græder voldsomt. De kaster sig rundt i sengen og har åbne øjne, men er ikke til at få kontakt med.  »Det var som om, han var besat af en dæmon,« siger Matilde. Men hvad i alverden sker der i hjernen på Matildes søn, når han vågner og skriger som en besat? Hvorfor sker det typisk kun for børn? Og hvad kan man gøre ved det?  Det undersøger vi sammen med søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, som tager os med på en rejse ind i den sovende hjerne.  Medvirkende: Birgitte Rahbek Kornum, professor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i søvnens biologi og søvnsygdomme.  Matilde Hørmand-Pallesen, journalist og mor    Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Hør mere om søvn i disse Brainstorm-episoder: Lucid dreaming: Kan man lære at styre sine drømme? (episoden om bevidste drømme, som Nana nævner) Berømt søvnteknik brugt af Edison og Dalí kan berige din kreativitet Birgitte Rahbek Kornums nye bog: Søvn er en superkraft - Hjælp dit skolebarn til at sove godt Studier om søvnrædsel: Overbliksstudie fra 2020, der bl.a. ser på, hvor udbredt natterædsel er Overbliksstudie fra 2022, der ser på flere nonrem-parasomnier Studie, hvor forskerne scannede hjernen hos en person med bevidste drømme Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Sommerserie: Hun blev socialdemokrat som fjortenårig fan af Helle Thorning-Schmidt. I dag er Katrine Evelyn formand for DSU og kæmper for at gøre partiet relevant for unge – da en tredjedel af medlemmerne er over 70 år. I Ajour fortæller hun, at det gør ondt at se, hvor meget personer betyder i politik: ”Jeg er opdraget med, at det er bevægelsen før personer”.Gæst: Katrine Evelyn, formand for Socialdemokratisk UngdomVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne episode har jeg besøgt folketingsmedlem Katrine Daugaard fra Liberal Alliance til en samtale om hendes dybt engagerede arbejde med at afdække lovbrud, svigt og systemfejl på socialområdet.Vi taler om:Hvordan borgere – særligt de svageste – bliver ramt af lovløse tilstande i kommunernes sagsbehandling.Hendes møder med dem der har oplevet kommunen bryde loven uden konsekvenser.Hvordan manglende tilsyn og reelle sanktioner har skabt en kultur uden ansvar, hvor lovgivningen ikke altid følges.Det bemærkelsesværdige er, at Ankestyrelsens egen rapport, som udkom efter vores samtale, bekræfter og underbygger præcis de forhold, som Katrine Daugaard advarer imod.Her fremgår det bl.a., at:"Ankestyrelsens tilsyn er præget af lange sagsbehandlingstider samt mangelfuld dokumentation og opfølgning... Kommuner og regioner kan dermed have udøvet en ulovlig praksis, hvilket kan have store konsekvenser for borgernes liv og retssikkerhed." Du kan finde et sammendrag af rapporten i dokumentet "Kort fortalt: Lyt med og få indblik i en kamp, der handler om grundlæggende retssikkerhed, systemfejl og nødvendigheden af politisk handling.Support the showKontaktPrøv Podimo gratis i 30 dage.

Hen over sommeren vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. I dagens afsnit taler han med to af redaktørerne bag en ny bog, der bringer ti personlige vidnesbyrd om, hvad det vil sige at være palæstinenser i Danmark --- Hvad vil det sige at være palæstinenser i Danmark? Det seneste års offentlige debat har vist, at det har været svært for vores statsminister og mange andre at anerkende, at de palæstinensere, der er i Danmark, er danskere ligesom alle andre og skal omfattes med samme solidaritet og minimum af sympati. Man kan begræde, at det ikke falder naturligt, men det nytter ikke noget. Det, der nytter, er at dele historier og livsfortællinger med hinanden. Tidligere på året udkom en vigtig bog med titlen Palæstinenseren. Den består af ti personlige vidnesbyrd om, hvad det vil sige at være palæstinenser i Danmark. Hvordan dén identitet både kan være en byrde og en kilde til stolthed. Og hvilke store historier, der gemmer sig i den – men også hvilke krav og forventninger, som følger med. I denne uges sommersamtale taler Rune Lykkeberg med to af redaktører bag bogen om deres erfaringer som dansk-palæstinensere. Gæsterne er: Journalist Layal Freije, der bl.a. er radiovært på programmet Gaza FM på Radio IIII og skriver om Mellemøsten for Information. Hendes bedsteforældre kommer fra Al-Khalisa. Og jurist Tarek Ziad Hussein, der er direktør for Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK) og bl.a. forfatter til bogen Det sorte skæg. Tareks familie stammer fra Sha'ab på farens side og Sheikh Danun på morens side. Palæstinenseren - Personlige refleksioner over arven fra Palæstina udkom på Gads Forlag tidligere i år og kan købes i enhver boghandler. 

En lys sommeraften i 1953 forsvandt en seksårig dreng. Hans forældre blev urolige, da aftensmaden stod klar på bordet, og han ikke var kommet hjem. Der var kun ét sted, han kunne være, og det var ovre på nabogården, hvor hans jævnaldrende bedste ven boede. De to legede sammen hver dag. Men da faderen gik over for at hente sin søn, viste det sig, at nabofamilien havde været på udflugt siden morgenstunden. Så hvor havde deres dreng været hele dagen? Bagefter handler det om en svensk 35-årig mor til to, der levede et slags dobbeltliv. Hendes nærmeste anede ikke, at hun et par gange om ugen steg ombord på et tog til København, hvor hun iførte sig en lang, lys paryk og kaldte sig ved et andet navn. Hendes hemmelighed blev først afsløret, da hun en nat i marts blev fundet dræbt på et koldt kældergulv på Vesterbro. Assisterende research: Ida Cathrine Holme Nielsen og Signe Fage JensenAssisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundSag 1: 00:14:48Sag 2: 01:02:44Bemærk: Tidsangivelserne kan flytte sig lidt som følge af indlagte reklamepauser.

Èn af nyere tids mest ubehagelige romaner er på programmet i dag! Den hedder 'En mindre detalje' og er skrevet af den palæstinensiske forfatter, Adania Shibli, som du også kan møde eksklusivt i Skønlitteratur på P1. Hendes bog fortæller historien om massevoldtægten og drabet af en ung beduinpige i Negev-ørkenen i 1949. Mange år senere beslutter en kvinde sig for at finde sandheden om pigen og mordet - men undervejs bringer hun sit eget liv i fare. Forfatter og kritiker, Andreas Eckhardt-Læssøe taler med vært, Nanna Mogensen om romanen, palæstinensisk litteratur og Shiblis forfatterskab.

Nazanin er doula og ergoterapeut og lige nu i gang med at skrive speciale i pædagogisk atropologi. Hendes fokusområde er tro og spiritualitet – og hvordan vi praktiserer det.Du kan se mere til Nazanin på Instagram @moderkunstenDu kan finde Det spirituelle hjørne på Youtube her: https://www.youtube.com/@spirituellehj%C3%B8rneDet spirituelle hjørne er en uafhængig podcast. For at støtte podcasten kan du klikke her: https://detspirituellehjorne.10er.app/ Tak til dig der støtter

For nylig lavede tre forskere et eksperiment. De rensede ti mobiltelefoner for alt indhold. Oprettede profiler, hvor det så ud, som om telefonerne tilhørte drenge og unge mænd. Og så blev de ti falske profiler sendt ud på nettet. Forskerne ville se, hvad det er for noget indhold, unge mænd får præsenteret af algoritmen – den usynlige digitale hånd, der er drevet af ukendte ordrer, og som leder os allesammen hen i forskellige hjørner af internettet. Maja Brandt Andreasen, som er forsker i køn ved universitetet i Stavanger, er gæst i dagens udsendelse. Hendes forskning får ekstra stor opmærksomhed i disse uger. For den populære tv-serie ’Adolescence’ sætter fokus på det kvindefjendske indhold, drenge og unge mænd møder, når de er på nettet – og mange, der har set serien, spørger sig selv, om det også er sådan i virkeligheden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vera Schalburg  var søster til en af Danmarks mest berygtede nazister, C.F. Schalburg, og hendes liv var præget af drama og farlige forbindelser i spionverdenen. "Jeg kom i de mærkeligste kredse fulde af svindlere, æsler, fyrster og diplomater. (Vera Schalburg) Fra en barndom i det turbulente Rusland til en flugt mod Danmark bevægede hun sig i skyggerne af Europas stormfulde historie.  Hendes skæbne tog en skæbnesvanger drejning i Skotland, hvor en spionaktion gik grueligt galt – og Vera endte bag tremmer. "En kvinde med et liv i skyggerne. Vi vil muligvis aldrig kende den fulde sandhed om hendes gerninger." (Fra en britisk rapport) Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Mai-Britt Tollund lægger stemme til Vera Schalburg Her finder du det jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 113

Med et smil på læben foreslår hun kækt at kalde USA for 'mexicansk Amerika'. Med afmålte vittigheder og diplomati, har Mexicos første kvindelige præsident måske fundet svaret på, hvordan man tøjler manden i det hvide hus. Hendes navn er Claudia Sheinbaum, og hun har nu af flere omgange formået at frede sit land for præsident Trumps straftold. Hun bliver kaldt verdens mest magtfulde kvinde, og samtidig stiger hendes popularitet i Mexico til nærmest diktatorlignende tal. Men hvem er den kvinde, som tør lægge sig ud med Trump, og hvordan lykkes hun med det? Dét spørger vi Latinamerika korrespondent Mie Højris Dahl om i dagens Genstart. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 23. marts 2025.

Adina vil gerne være mere ligeglad. Hendes følelsesarsenal går i code red ved enhver lille uoverensstemmelse. Hvordan undgår hun at overtænke og lade følelserne få overtaget? Er løsningen virkelig at være mere ligeglad??? Tjelles lille familie er inde i en hård periode, og han er nervøs for, om han er ved at knække. Hvad gør han, hvis han - ham med den eneste indkomst og det høje humør - ikke længere kan finde smilet frem? Derudover taler vi om, hvem man taler med om de dårlige ting, om forskellen på terapeut-Jytte og privat-Jytte og om at komme op at slås med en barstol. Medvirkende: Adina Ren & Tjelle Vejrup. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.