Podcast by fyens.dk
OB kan med en sejr over AaB overvintre på mindst en fjerdeplads, men nordjyderne er også under pres for at nå slutspillet. OB frygter dog næppe så stort et nederlag, som B1909 præsterede i 1969, da "nierne" tabte med 12-2 i Aalborg. Det bliver en kold og mørk fredag aften og det er første gang nogensinde, at en Superliga- eller divisionskamp er blevet spillet så sent på det store stadion i Bolbro. Men det bliver en gyser. I studiet: Niels Abildtrup og Leif Rasmussen Producer/redigering: Lone Schaumann #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen blev optaget torsdag.
Det er lige før, det kan give nervøse trækninger, når OB sådan lige pludselig ligger i top tre og ikke har tabt i efterhånden 16 kampe. Fredag aften klokken 19 er det dog udekampen med FC Midtjylland, det gælder, og som Niels Abildtrup siger: - Man skal aldrig lade bolden hoppe - slet ikke mod FC Midtjylland. Og det ville ikke være #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen uden en lille nostalgisk kalendergave - i dag fordi der skete noget helt særligt for 24 år siden ... I studiet: Niels Abildtrup og Leif Rasmussen Producer/redigering: Lone Schaumann #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen blev optaget torsdag.
OB går forhåbentlig til hjemmekampen mod FC Vendsyssel lørdag kl. 16 med de udødelige ord: "Never change a winning team." Det er under alle omstændigheder det, Niels Abildtrup og Leif Rasmussen håber på, for OB ligger nummer fire og har blot haft ét nederlag i 15 kampe. Så hvis ellers fynboerne kan gå fri af giftige dødbolde, burde det ende med en sejr. Og med det hopper vi tilbage til 1995 og to kampe mod en italiensk klub i Champions League. For Abildtrup & Rasmussen kan lugte Europa forude! * I studiet: Niels Abildtrup og Leif Rasmussen Producer/redigering: Lone Schaumann #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen blev optaget torsdag.
I foråret 1978 spillede den tidligere engelske vm-anfører Bobby Moore kampe for det, der dengang hed Herning Fremad. Men. Var Bobby More med den dag, Herning Fremad spillede mod nordfynske Skamby i 3. division? Og hvad har det med søndagens kamp mod FC Nordsjælland på Right to Dream Park klokken 14 at gøre, spørger du måske. Det har det sådan set heller ikke, men OB ligger lunt og har trænet på kunstgræs de sidste to uger. Ugens udgave af #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen viser også eksklusive billeder af en helt særlig og unik situation fra november 1989. Kan du huske, hvad der skete da? I studiet: Niels Abildtrup og Leif Rasmussen Producer/redigering: Lone Schaumann #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen blev optaget fredag.
Ét nederlag i 13 kampe. Det er status for OB før hjemmekampen mod Esbjerg søndag kl. 20.00. Netop Esbjerg står for den ene sejr over de stribede, men det er ikke kun æren, der står på spil søndag, det er også en plads i den forjættede top seks. Har OB en chance? Og hvorfor hiver Niels Abildtrup et 50 år gammelt kampprogram frem fra gemmerne? Lyt med i ugens #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen. I studiet: Niels Abildtrup og Leif Rasmussen Producer/redigering: Lone Schaumann #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen blev optaget onsdag eftermiddag.
OB er inde i en god stime med to sejre i træk i superligaen, og bliver det en tredje på lørdag, når de klokken 16 hjemme på Ewii Park møder AGF, vil det være første gang i mere end syv år, at de tager tre i træk. Men alt kan ske i fodbold, så længe bolden er rund, og bliver kampen endnu engang "guddommelig kedsommelig", går det nok alligevel, så længe de tre point sidder i kassen. Ugens udgave af #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen kommer naturligvis også opmkring lidt vaskeægte nostalgi og noget om duer ... I studiet: Niels Abildtrup og Leif Rasmussen Producer/redigering: Lone Schaumann & Massimo Grillo #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen blev optaget fredag.
OB kommer ikke for at underholde, når de søndag eftermiddag kl. 16 møder AaB på Aalborg Portland Park. Det er samtidig superligaens nummer 3 og 12, der mødes, men efter hjemmebanesejren i mandags, kan OB måske rykke ved den stilling? Hør, hvad Leif Rasmussen og Niels Abildtrup mener om det - og meget mere - i ugens udgave af #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen. I studiet: Niels Abildtrup og Leif Rasmussen Producer/redigering: Lone Schaumann & Massimo Grillo #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen blev optaget fredag.
Skal vi hente kriseskiltet frem igen-igen? Eller skal vi lige give OB en chance mod AC Horsens i mandagskampen hjemme på Nature Energy Park kl. 19? Det og meget andet bliver diskuteret lystigt i ugens udgave af #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen, og vidste du det ikke i forvejen, ved du nu, at krise betyder forandring på græsk - og at OB skal passe på den gule fare. Ikke mindst pga. tv-pengene ... I studiet: Niels Abildtrup og Leif Rasmussen Producer/redigering: Lone Schaumann #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen bliver optaget torsdag eftermiddag.
Fodboldguderne takker for, at det er fredag - og dermed den ægte vare i aftenkampen Esbjerg - OB, der stinker af vigtighed. Hør d’herrer Abildtrup og Rasmussen komme ind på opgørets taktiske finesser og få de seneste nyheder fra sidelinjen. Og så serveres der naturligvis en gevaldig omgang nostalgi undervejs - med sære afstikkere ... I studiet: Niels Abildtrup og Leif Rasmussen Producer/redigering: Lone Schaumann og Massimo Grillo #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen bliver optaget torsdag eftermiddag.
Er den solide sejr i Vejle kimen til en ny storhedstid for OB - eller er det at være lige kæk nok? Kriseskiltet er under alle omstændigheder gemt væk - for nu - og istedet ser Abildtrup & Rasmussen frem mod søndagens kamp mod FC Nordsjælland på Nature Energy Park kl. 12.00. I ugens episode af #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen får du blandt andet også svaret på, hvorfor det er et godt mentalt trick at drikke vand af hvidvinsglas ... ________ I studiet: Niels Abildtrup og Leif Rasmussen Producer/redigering: Lone Schaumann og Massimo Grillo #sportfyn med Abildtrup & Rasmussen bliver optaget torsdag eftermiddag.
Når OB på søndag i Superligaen genopliver klassikeren i Vejle, vil der være mange spændende og nye dyr i Nørreskoven. OB har netop købt målmandsløven Mandé Sayouba fra Elfenbenskysten, den forhåbentlig flyvende hollandske forsvarer Ramon Leuuwin og den formentlig snu tjekke Kamil Vacek. Vejle har på samme vis flere eksotiske typer i flagrende stil. Abildtrup & Rasmussen småfilosoferer over taktik, nostalgi og dit og dat omkring kampen. Og giver et bud på, hvem der på søndag har mest krop bag kejserens mange nye klæder.
Gå ikke glip af en helt særlig udgave af #sportfyn med Abildtrup Rasmussen. Vores to fodboldeksperter har nemlig taget turen til sagnomspundne og forkætrede K2 - kælderen under Fyens Stiftstidende. Men hvorfor nu lige dét? Lyt med.
Sæsonen er slut, og den skal selvfølgelig evalueres, og det bliver den i den grad i denne sæsonafslutning af Abildtrup & Rasmussen. Vi har i dagens anledning lavet én lang podcast med tre individuelle emner. Først om sæsonen generelt, dernæst om 3 spillere, der floppede, og til sidst om 3, der toppede.