POPULARITY
På arabisk betyder hans navn ”fyrtårn”, og det er en symbolik, han tager på sig, når han laver film. Han ser det nemlig som sin opgave at belyse de ting, vi ellers ikke ser. Fenar Ahmad er uddannet fra Super 16, hvor hans midtvejsfilm 'Megaheavy' blev udtaget til Berlinalen og indbragte ham en Robert. Sidenhen har han instrueret spillefilmene 'Ækte vare', 'Valhalla', 'Underverden' og 'Underverden II'. Fenar Ahmads forældre er fra Irak, men flygtede til Tjekkoslovakiet, hvor Fenar blev født i 1981. Mens Fenar lever en flygtningetilværelse i Tjekkoslovakiet, møder han barnepigen Lida. Hun præsenterer ham for kunst og kultur, og til sit sidste måltid ser han tilbage på, hvordan dette møde har fået altafgørende betydning for hans kulturelle dannelse, og hvor han er i dag. Filminstruktør Fenar Ahmad er ugens gæst i 'Det sidste måltid' på Radio4. Nekrologen er skrevet på baggrund af artikler særligt fra Ud & Se (2014) og Soundvenue (2017 + 2019). Derudover er der brugt artikler fra S oundvenue (2016 + 2018 + 2023), Information (2014 + 2017) og Euroman (2016 + 2019).See omnystudio.com/listener for privacy information.
Dansk Films Underverden 'Underverden 2' ser ud til at blive endnu en stor succes for Fenar Ahmad. Det får Sara, Mathies og Amalie til at diskutere nogle af de mørkere skildringer af kriminalitet i dansk film - langt fra de muntre, uheldige helte fra 'Olsen Banden' og 'Blinkende Lygter'. Vi diskuterer 'Pusher', 'Nordkraft', 'Fasandræberne', 'Underverden' og 'Underverden 2'.
En af de mest populære danske film i 2010'erne var Underverden fra 2017. En film med Dar Salim, som blev kaldt "den mest eksplosive danske film siden pusher”. Nu seks år senere udkommer filmen Underverden 2. Filminstruktør Fenar Ahmad og skuespiller Birgitte Hjorth Sørensen, som er tilføjet rollelisten i efterfølgeren, gæster AFTENKLUBBEN til en snak om actionfilm, skuespil og meget andet. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.
Donald Trump vil ikke længere samarbejde med demokraterne i rigsretsprocessen. Det stod klart, da han tirsdag afviste at stille flere vidner og dokumenter til rådighed for undersøgelsen i Repræsentanternes Hus. Samme uge viste han med sin tilbagetrækning af amerikanske soldater og de efterfølgende tyrkiske angreb på kurderne i det nordlige Syrien – USA’s tidligere alliererede – at det kun kan gå for langsomt med at afsætte ham. Det mener vores USA-korrespondent Martin Burcharth. Han er i byen og besøger mig i studiet. Vi mødte første gang Tjalfe og Røskva i Ulven er løs, første bind i Peter Madsens 15 bind lange tegneserieserie fra 1979. Næste gang vi så noget til de to menneskebørn var i tegnefilmen Valhallafra 1986. Og i denne uge opstår de igen – denne gang i Fenar Ahmad filmatisering af den nordiske mytologi i børnehøjde. Lone Nikolajsen brugte en ikke ubetydelig del af sin barndom på at læse tegneserien, og nu har hun set filmen. Torsdag var en festdag på kulturredaktionen – trods alt. For selv om Det Svenske Akademi har klokket gevaldigt i det det seneste år, så er det alligevel en skøn tradition, at vi alle mødes i redaktionssekretariatet, hvor fjernsynet tændes, og sammen venter på at de hvide fløjdøre går op og årets Nobelpris i litteratur kåres. Og i år var der hele to. Jeg taler med litteraturredaktør Peter Nielsen inden uddelingen. For hvad var det nu, der sendte Svenska Akademien ud i den største kulturskandale i nyere svensk historie? Og i det øjeblik hvor det stod klart at modtagerne blev … polske Olga Tokarczukog østrigske Peter Handke. Hvad Peter Nielsen mener om de valg, kan du læse her. Og naturligvis ingen uge uden Lykkeberg. I denne uge har chefredaktøren optur over, at det lykkedes for de deltagende byer ved C40-konferencen i København at få vedtaget en klimaftale– endda en man kan kyles ud af, hvis man ikke lever op til målene.
I denne uge spørger Tidsånd, hvorfor den nordiske mytologi er så populær? I dag får den stort opsatte spillefilm Valhalla premiere. Den er instrueret af Fenar Ahmad og bygger på Peter Madsen og Henning Kures tegneserie fra 1979. Tidsånd får besøg af instruktør Fenar Ahmad og Peter Madsen, samt tre andre gæster og går tæt på den nordiske mytologi. Hvad ved vi, og hvad ved vi ikke? Og hvor vide er rammerne for fortolkning? Vært: Mikkel Frey Damgaard.
D. 10. oktober er der premiere på Fenar Ahmads seneste film: Valhalla. Fenar er instruktør og har tidilgere instrueret 'Underverden' og 'Ækte Vare'. Reza, der spiller Quark i filmen, er også kendt som producer for bl.a. Sivas. Hvordan lander man rollen som Quark? Og hvad kan historien fra tegneserien 'Valhalla' bruges til i dag? Daniel Cesar taler med Fenar Ahmad og Reza Forghani.
Sidst beskrev han en læges blodige rejse ind i den københavnske 'Underverden'. Nu er Fenar Ahmad klar med en rejse til et helt andet sted, til de nordiske guders verden, via den klassiske danske tegneserie, 'Valhalla'. Filmland Podcast taler med Fenar Ahmad om at give en klassisk historie sin egen tone og taler desuden med en anden dansk instruktør, Kristoffer Nyholm, hvis skotske spillefilm 'The Vanishing' også kommer op i de danske biografer. Derudover anmeldelser af bl.a. den anderledes superheltefilm, 'Joker', og komedien 'Jagtsæson'. Tilrettelæggelse: Per Juul Carlsen. www.dr.dk/film
Filminstruktør Fenar Ahmad er lige nu nomineret til et hav af priser med sin film Underverden, men han har alligevel tid til at kigge forbi Den Sorte Boks. Vi snakker om hans nye film Valhalla, om selv at lave PR på instagram og om hvorfor han har slettet sin Facebook profil. Fenar anbefaler også dokumentarer, en meditations app og har en masse musik med. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Produceret af Munck Studios København.
Klassesamfundets kontraster er blevet utydelige, og samfundets kløfter handler i dag lige så meget om etnicitet og bopæl, hvis ikke bare om individer med forskellige vilkår. Så hvordan fortæller man sympatisk, ærligt og loyalt om konfrontationer mellem modsætningsfyldte miljøer i Danmark? Erik Clausen har lavet film om sammenstødet mellem samfundets bund og top i over 30 år og Fenar Ahmad har med sine spillefilm tegnet samfundets nye kløfter skarpt op. Her mødes de to filmskabere, fra hver sin generation, til en samtale om, hvordan man portrætterer sociale lag, og arbejder med fordomme og stereotyper i film. MODERATOR: Christian Monggaard. STED: Charlottenborg 26.marts 2017. PODCAST: Marie Gørvild & Simon Stefanski