Podcasts about tue hassenkam

For nylig offentliggjorte forskere en artikel om gamle mudderbanker på Mars, som bygger på et billed af et særligt hexagonalt mønster i mudderet. Spørgsmålet er om dette mudder ,som har gennemgået millioner af års cykler af opfugtning og udtørring kan være ophav til tidligt liv på Mars. Umiddelbart virker ideen vanvittig, men det er faktisk sådan at forskere i en del år har arbejdet med at sandsynliggøre at livet kan være opstået som et resultat af gentagne cykler af opfugtning af sand eller mudder, der har koncentreret mængden af organiske molekyler lokalt og gjort det muligt at forme komplekse organiske molekyler. Netop denne teori arbejder Tue Hassenkam fra Globe Institutet på Københavns Universitet med at eftervise med praktiske eksperimenter, som vi tidligere har omtalt i podcast på vores Science Stories platform. Tue Hassenkam taler i dette interview med videnskabsjournalist Jens Degett Vi linker til artiklen på vores hjemmeside www.sciencestories.dk. Foto kredit Jens Degett. © Science Stories ApS

Tue Hassenkam forsøger at forstå hvad liv er ved at genskabe liv ud fra byggestene af mineraler og ikke levende materialer. Da Jens Degett besøgte ham sidste år havde Tue Hassenkam lige gjort et meget spændende fund, som først er blevet publiceret nu. Hør hvad det er for en opdagelse Tue har gjort og forstå livets grundlæggende forudsætninger bedre. Det er videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories, som interviewer Tue Hassenkam fra Sektion for Geobiologi på Københavns Universitet. Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

Der er rigtigt mange forskere gennem tiderne som har forsøgt at skabe kunstigt liv fra døde materialer. Det er hvad vi med et fint ord kalder abiogenese. Og hvordan livet er opstået, er der mange forskellige teorier om. På H.C. Ørstedsinstituttet på Københavns Universitet er der en forsker som ikke bare mener han har en forklaring på, hvordan livet er opstået han forsøger faktisk at vise det ved at lave kunstigt liv. Forskeren hedder ikke Frankenstein men Tue Hassenkam, og Tue arbejder ikke med døde mennesker men med selvsamlende nanopartikler, som kan skabe komplekse strukturer når de bliver våde, varmet op, kølet ned og tørre ud. Science Stories er støttet af Novo Nordisk Foundation

Velkommen til fjerde episode af Vidensselskabet - en podcast fra ForskerZonen. Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af Tue Hassenkam, lektor på Nano-Science Center på Københavns Universitet. Tue Hassenkam forsker i 'de små detaljer', da han kigger på verden gennem et nano-mikroskop, der kan undersøge alverdens ting i ekstremt lille skala. Før Tue Hassenkam optages i Vidensselskabet, skal han forklare, hvordan hans nano-mikroskop kan afsløre, hvordan gekkoer er i stand til at kravle på væggen. Han skal uddybe, hvordan støv fra en meteor kan vise, hvordan livet opstod på Jorden. Og til sidst skal Tue Hassenkam levere en 'behind-the-scenes-anekdote' fra sit liv som forsker. Lyt med, og hør om Tue Hassenkam optages. **Gæst:** * [Tue Hassenkam, lektor på Nano-Science Center på Københavns Universitet](https://www.ki.ku.dk/ansatte/vip/?pure=da/persons/58274) **Værter:** * Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet * Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** Anders Høeg Lammers **Kontakt:** forskerzonen@videnskab.dk

Velkommen til fjerde episode af Vidensselskabet - en podcast fra ForskerZonen Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af Tue Hassenkam, lektor på Nano-Science Center på Københavns Universitet. Tue Hassenkam forsker i 'de små detaljer', da han kigger på verden gennem et nano-mikroskop, der kan undersøge alverdens ting i ekstremt lille skala. Før Tue Hassenkam optages i Vidensselskabet, skal han forklare, hvordan hans nano-mikroskop kan afsløre, hvordan gekkoer er i stand til at kravle på væggen. Han skal uddybe, hvordan støv fra en meteor kan vise, hvordan livet opstod på Jorden. Og til sidst skal Tue Hassenkam levere en 'behind-the-scenes-anekdote' fra sit liv som forsker. Lyt med, og hør om Tue Hassenkam optages. **Gæst:** * Tue Hassenkam, lektor på Nano-Science Center på Københavns Universitet **Værter:** * Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet * Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** Anders Høeg Lammers **Kontakt:** forskerzonen@videnskab.dk

Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren I denne specialudgave af Transformator kårer Ingeniøren det vigtigste danske forskningsresultat i 2017 og fortæller om de fire andre nominerede ‘runner-ups’. Du kan blandt andet høre om, hvordan omfattende analyser og supercomputerberegninger af arvemateriale fra 150 raske danskere har dannet grundlag for et dansk referencegenom, som har afgørende betydning for at kunne diagnosticere og behandle genetiske sygdomme. Professor Jeffrey Hangst fra Aarhus Universitet står i spidsen for en international forskergruppe, der er førende i verden, når det gælder studier af antibrint, som er antistoffet til brint. På DTU har lektor Niels Aage og professor Ole Sigmund knækket koden for optimeret design af store mekaniske konstruktioner som f.eks. flyvinger og sat den på formel. Danske æbler har fået et nyt stamtræ, som er ‘fremdyrket’ af hortonom Bjarne Larsen fra Københavns Universitet, som har kortlagt det genetiske slægtskab mellem 448 æblesorter, hvilket bød på flere overraskelser. Sidste nominerede er professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet og lektor Tue Hassenkam fra Kemisk Institut ved KU, som har fundet nye beviser for 3,7 milliarder år gammelt liv i små ædelsten. Læs artiklerne fra magasinet Året Rundt Danmark har fået sit helt eget referencegenom De tester fysikkens love med antibrint DTU-forskere viser vejen til bedre og lettere flyvinger Danske æbler har fået et nyt stamtræ Nye stensikre beviser på Jordens ældste liv