Podcasts about ingeni

Idag kigger vi i K-Live på ingeniørens rolle i det kulturelle landskab. Vi skal blandt andet til Femern-forbindelsen, hvor 25.000 har besøgt anlæggelsen af det enorme ingeniørprojekt. Men hvorfor er det kunst? Og hvad siger det om vores forhold til ingeniøren at 25.000 mennesker har besøgt det? Til sidst i timen, skal vi ind i "manosfæren" med Maya Tekeli og dagens afsnit af Virkelig. Hun spørger den kontroversielle influencer Casper Krause om han tjener penge på unge mænd i krise. Vært: Gustav Hagild Producer: Lasse Lauridsen Redaktør: Lasse Lauridsen

Skal vi have Store bededag tilbage? Har du brug for skattelettelser? Og vil du tidligere på pension? Siden Mette Frederiksen blev statsminister for SVM-regeringen, er det finanspolitiske råderum blevet opjusteret med omkring 45,5 milliarder kroner i 2030. Og der er flere penge på vej. Men går alle pengene til forsvaret, eller kan danskerne drømme om mere? Hvad skal pengene bruges til, hvis du kan bestemme? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Benny Engelbrecht (S), finansordfører, Jens Kristian Lütken (V), beskæftigelsesborgmester København, Dennis Flydtkjær (DD), finans- og kommunalordfører, Sigurd Agersnap (SF), finansordfører, Anders Overvad, cheføkonom IDA, Ingeniørforeningen, Niels Th. Dahl, politisk analytiker Jyllands-Posten og Troels Blicher Danielsen, Adm. direktør TEKNIQ. Vært: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Gitte Hansen. Producer: Nina Lorenz.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Therese Moreau, redaktør for Ingeniørens Datatech Peter Christian Bech-Nielsen, redaktør for Ingeniørens Radar I denne uges Transformator Vi bryster os af at være verdens mest digitaliserede samfund. Men skal vi med Trump og Maga ved roret rettere se os selv som en abonnent med premium-pakke på amerikansk tech - hvor nogen vist lige glemte at læse terms and conditions? Hør techjournalisternes bud på følgende: * Hvor er Europa mest sårbar? * Man siger, at det eneste sted, vi ikke er afhængige af amerikansk tech, er de sidste meter kobbertråd ind til vores private router. Så hvor går vi i gang, og hvor får vi mest for pengene? * Skal vi løsne slipset lidt og snakke mere med Kina, mens USA slås med dem? * Hvordan får vi alle europæiske lande med på ideen? * Og ikke mindst: Hvor sidder startknappen til europæisk suverænitet?

Skal vi have Store bededag tilbage? Har du brug for skattelettelser? Og vil du tidligere på pension? Siden Mette Frederiksen blev statsminister for SVM-regeringen, er det finanspolitiske råderum blevet opjusteret med omkring 45,5 milliarder kroner i 2030. Og der er flere penge på vej. Men går alle pengene til forsvaret, eller kan danskerne drømme om mere? Hvad skal pengene bruges til, hvis du kan bestemme? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Benny Engelbrecht (S), finansordfører, Jens Kristian Lütken (V), beskæftigelsesborgmester København, Dennis Flydtkjær (DD), finans- og kommunalordfører, Sigurd Agersnap (SF), finansordfører, Anders Overvad, cheføkonom IDA, Ingeniørforeningen, Niels Th. Dahl, politisk analytiker Jyllands-Posten og Troels Blicher Danielsen, Adm. direktør TEKNIQ. Vært: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Gitte Hansen. Producer: Nina Lorenz.

Skal vi have Store bededag tilbage? Har du brug for skattelettelser? Og vil du tidligere på pension? Siden Mette Frederiksen blev statsminister for SVM-regeringen, er det finanspolitiske råderum blevet opjusteret med omkring 45,5 milliarder kroner i 2030. Og der er flere penge på vej. Men går alle pengene til forsvaret, eller kan danskerne drømme om mere? Hvad skal pengene bruges til, hvis du kan bestemme? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Benny Engelbrecht (S), finansordfører, Jens Kristian Lütken (V), beskæftigelsesborgmester København, Dennis Flydtkjær (DD), finans- og kommunalordfører, Sigurd Agersnap (SF), finansordfører, Anders Overvad, cheføkonom IDA, Ingeniørforeningen, Niels Th. Dahl, politisk analytiker Jyllands-Posten og Troels Blicher Danielsen, Adm. direktør TEKNIQ. Vært: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Gitte Hansen. Producer: Nina Lorenz.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mats Magnussen, it journalist Ingeniøren Bjørn Godske, motorjournalist Ingeniøren Mads Lorentzen, graverjournalist Ingeniøren I denne uges Transformator Ugens Transformator går i dybden med tre sager. For det første skal vi hilse flåden af små nye elbiler velkommen. Ofte har vi i Transformator talt om alle forhindringerne ved at anskaffe sig en elbil. En af dem har været prisen. Men når den rammer 150.000 kr og giver en hæderlig rækkevidde, åbner det et helt nyt marked. Og nu kommer de så. Bjørn Godske har prøvekørt en af dem og giver et bud på, hvordan det kommer til at køre. Og så til en helt anden flåde. Når nu 190 skibe passerer gennem danske farvande dagligt - mange af dem skrotbunker fra den russiske skyggeflåde - så må man regne med, at vi holder øje med olieforurening. Det gør vi da også, på sin vis. Nemlig ved at bede civile skibe lige sejle ud og stikke næsen over rælingen for at lugte efter, om der ligger en oliekatastrofe under opsejling. Vores miljøskibe kan enten ikke sejle, eller også er sikkerhedsudstyret så mangelfuldt, at folkene ombord nægter at sejle ind i de mange olieudslip, danske farvande udsættes for af skibe, der lige tømmer tanken for at spare penge i havnen. For et halvt år siden fik Danmark under stor bevågenhed og med kongen ved startknappen sin første supercomputer. Nu skulle der turbo på dansk forskning med dannebrog på datastrømmen. Men i dag er det svært at finde nogen, der vil bruge PC monsteret Gefion. Både hardware og hosting er amerikansk (læs: teknologisk afhængighed). Og så er den ikke blevet ISO godkendt. Lyt med, når Ingeniørens journalister går i dybden med historierne i denne uges Transformator.

I 1930'ernes USA opstod en bevægelse, der ville erstatte politikere med ingeniører og videnskabsfolk. Technocracy Inc. drømte om et samfund styret af data og effektivitet – uden demokrati. I dette afsnit dykker vi ned i visionen, ideologien og den overraskende folkelige opbakning til en teknokratisk fremtid.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Vibe Termansen, østeuropaekspert og forfatter til blandt andet bogen "I skyggen af Rusland" Bill, ingeniør og stifter af hjælpeorganisationen UAID.DK Maiken Larsen, sygeplejerske og stifter af Freesky.dk I denne uges Transformator Transformator er nået frem til den Ukrainske grænse. I første afsnit af denne roadmovie nåede seks brugte biler i tæt konvoj de 1300 kilometer hertil. Bill, der er ung ingeniør, har styret konvojen og fikset aftalen med de soldaterne fra den ukrainske drone specialenhed, der venter på at modtage bilerne i Lviv. Biler der betyder forskel på liv eller død, fordi bevægelighed betyder alt ved fronten. På den videre tur ind i Ukraine fortæller østeuropaekspert Vibe Termansen, der blandt andet har skrevet bogen "I skyggen af Rusland", videre om de omstændigheder fra vores fælles europæiske fortid, der har sat den vante verdensorden over styr. Vi får svar på, hvorfor Ukraine aldrig kom med i Nato. Om Putin har ret i, at Nato lovede ikke at udvide mod øst. Hvor Ukraine ikke har atomvåben. Og ikke mindst, om den nuværende ubalance på kontinentet kan sammenlignes med situationen i 1939, hvor man gav Adolf Hitler et stykke af Tjekkoslovakiet i håbet om at undgå en større krig.

Kun tre år etter endt utdanning skal BI Alumni Vilde Myklebust nå bygge opp en AI-avdeling i et stort konsulentselskap. Med sin bakgrunn fra BI tilfører hun en kompetanse som bransjen trenger. Hør hvordan nysgjerrighet, valg og tilfeldigheter åpnet dørene til miljøer som kanskje oppleves som fjerne for en med økonomibakgrunn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hver anden måned skifter 32-årige Aleksander Birk Andersen fra Silkeborg sit trygge hjem med job og kæreste ud med sønderbombede ukrainske byer som frivillig i organisationen Ingeniører Uden Grænser. Mange vil tænke, at det er nemmere og mere sikkert at lade være, så hvad er det, der driver ham? Gæst: Aleksander Birk Andersen, frivillig i Ingeniører Uden Grænser Vært: Jacob Grosen Tilrettelæggelse og klip: Signe Schack Engebjerg Foto: Joachim Ladefoged Der er lånt lydklip fra Al Jazeera English Du kan læse Jyllands-Postens ukrainekorrespondent Emil Filtenborgs interview med Aleksander her.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episoden av 'Et Bedre Skole-Norge' utforsker vi hvordan NRG-U i Sandvika har klart å toppe matematikk-eksamen og nasjonale prøver. Vi snakker med rektoren, en lærer og elever om skolens unike tilnærming og samarbeid med næringslivet. Become a member at https://plus.acast.com/s/et-bedre-skole-norge. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sesongens sjette episode av Spøkelser etter avdøde størrelser er den andre episoden med fokus på rekruttering til UiA, der vi framfor alt ser på programmene med mye matematikk. Episoden handler om ingeniørutdanningene på campus Grimstad. Først har Niclas Larson truffet to studenter på fornybar energi. De prater om utdanningen, men også om MatRIC Drop in og ENT3R, der det sistnevnte er et tilbud til elever i videregående skole. Deretter er det et møte med to som studerer kunstig intelligens, med prat om programmet, linjeforeningen og det fantastiske været i Grimstad. Til slutt kommer professor Thomas Gjesteland og forteller om tiltak i første matematikkurset på ingeniørutdanningen, noe som har gitt meget god effekt på ståprosenten. Medvirkende: Ingeborg Wæhle, Eivind Bie, Sivert Espeland Husebø, Ole-Johan Øvreås, Thomas Gjesteland, og programlederen Niclas Larson.

(03:00): Trump og Putin har talt om våbenhvile mellem Rusland og Ukraine. Medvirkende: Matias Seidelin, journalist på forsvarsmediet Olfi og tidl. USA-korrespondent og ekspert i USA og amerikansk udenrigspolitik. (14:00): Tillidsrepræsentant: Nej tak til udsendte værnepligtige. Medvirkende: Jørgen Christian Pedersen, fællestillidsrepræsentant ved Ingeniørregimentet i Skive. (31:00): DF vil fjerne stemmeret for udlændinge til kommunalvalg: Enhedslisten vil beholde den. Medvirkende: Peder Hvelplund, medlem af folketinget og indfødsretsordfører for Enhedslisten. (44:00): Fjern momsen på bøger. Det vil give større læseglæde. Medvirkende: Lone Haagerup, formand for Boghandlerforeningen. Værter: Anne Phillipsen & Nicolai Dandanell. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: * Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech * Louise Olifent, redaktør ComplianceTech * Mats Magnussen, journalist Ingeniøren * Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent og redaktør for Radar * Nina Bauer, madhistoriker I denne uges Transformator Efter et par uger, hvor vores verdensorden konstant har rykket sig i et tempo, hvor store nyheder bliver uaktuelle indenfor timer, er det meget godt lige at samle op på en række af de store linjer. Finde den lidt stærkere kikkert frem og stille os selv spørgsmålet: Hvad skal vi gøre hvis.... Hvad gør vi, hvis ikke vi længere kan gemme os under den amerikanske atomparaply. Så har vi faktisk tre muligheder at vælge mellem, hvor den mest oplagte faktisk er lidt overraskende. Hvad gør vi, hvis de data vi deler med amerikanerne gennem kabelsamarbejdet ikke bliver brugt mod fjendtlige magter, men mod os selv og Ukraine? Hvad nu, hvis de amerikanske cloudtjenester og it platforme, vi har baseret hele vores kritiske infrastruktur på, bliver lukket eller ganske enkelt brugt af amerikansk efterretningstjenester til eksempelvis at se os i kortene omkring Grønlands fremtid? Transformator har Ingeniørens skribenter i studiet på skift for at videregive de analyser, deres kilder fortæller. Som regel uden for citat. Og så skal vi høre madhistorikeren fortælle, hvordan manglen på råvarer under tyskernes besættelse af Danmark har formet vores madvaner frem til i dag. Interessant - men også på sin egen sære og subtile facon en historiefortælling, der i lyset af nyhedernes nuværende hastighed er blevet aktuel.

EU-forordningen for kunstig intelligens blev vedtaget for omkring et år siden, men er stadig på vej igennem systemet.Der er stadig dele af forordningen som ikke er trådt i kraft når det gælder virksomheder og organisationers pligt til at overholde kravene, men det kommer i løbet af det næste års tid.Rundt omkring i Europa er man nemlig igang med det lange og komplicerede arbejde at "oversætte" AI Act til standarder, som skal gøre det nemmere for virksomheder og organisationer derude at sørge for at de overholder forordningen og den danske lov.Nogle af standarderne er dybt tekniske, andre handler mere om ledelse, og atter andre om medarbejdernes kompetencer.Og apropos kompetencer, så skal danske virksomheder og organisationer forholde sig helt konkret til Forordningen, fordi kravene der handler om AI-færdigheder er trådt i kraft 2. februar.I denne episode dykker vi ned i AI-standarder og AI-færdigheder, og jeg har besøg af hele tre eksperter, som er involveret i arbejdet på forskellige måder.Det er Kim Skov Hilding fra Dansk Standard, Grit Munk fra Ingeniørforeningen IDA, og Peter Damm fra computer vision-virksomheden Milestone.Lyt med

(03:00): Mette Frederiksen: Sikkerhedssituationen er værre end under Den Kolde Krig. Medvirkende: Peer Henrik Hansen, ph.d. i koldkrigshistorie og museumsleder ved Koldkrigsmuseum Langelandsfort. (15:00): Trump vil have Ukraine til at betale krigsskadeserstatning. Medvirkende: Stefan Weichert, journalist i Ukraine. (31:00): Venstres Ungdom: Musk har fat i den lange ende med DOGE. Medvirkende: Sebastian Sandgaard, Forretningsudvalgsmedlem, Venstres Ungdom. (39:00): Techjournalist: Vi kan ikke stole på, at amerikanere passer på vores data. Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, stifter af techmediet Radar og techkorrespondent på Ingeniøren. Værter: Kasper Harboe og Nicolai DandanellSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Anders Lemke-Holstein, civilingeniør I denne uges Transformator Anders Lemke blev for to år siden så træt af at være vidne til, hvordan børn og unge i syvende klasse kunne fortælle, at deres foretrukne beskæftigelse var at sidde med mobilen. At livet på sociale platforme for en hel generation er ved at blive mere virkelig, end virkeligheden selv. Som civilingeniør med platformen til Zetland på CVet opsagde han sit job og gik ned til PCen i kælderen, for at bygge et alternativ til Snapchat. Nu ligger appen Oase til fri afbenyttelse i Appstore og Google Play og har indtil videre godt tusind brugere. Spejderforeninger, efterskoler og andre større fællesskaber er begyndt at henvende sig, mens mindre interessefællesskaber er gået i gang. Og når de åbner den, er det med det sigende slogan: Chat-appen der gerne vil have vi mødes. Links Oase appen Mere podcast fra Ingeniøren

Da børsmæglere verden over sidste mandag vågner til enorme rystelser i den amerikanske tech-branche, ved de knap nok, hvad der har ramt dem. De amerikanske tech-aktier styrtbløder, mens DeepSeek - en kinesisk AI-virksomhed med en blå hval som logo - skvulper ind og udfordrer USA's førerposition i det globale AI-kapløb. For DeepSeek har på ganske kort tid udviklet en AI-model, som giver USA kamp til stregen om, hvilken supermagt, der er længst fremme med kunstig intelligens. Og dét kapløb bringer mindelser tilbage til tiden, hvor russiske Sputnik overhalede USA indenom i 1950'ernes store rumkapløb. I Genstart i dag taler vi med journalist og redaktør på Ingeniøren, Therese Moreau, om hvad der er på spil og om Kina reelt har en chance for at vinde. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 3. februar 2025.

Den kinesiske AI DeepSeek har sendt chokbølger gennem USA og sendt AI-aktierne i en ordentlig nedtur. Var det AI-boblen, der sprang - eller blev der bare lukket lidt fornuftig luft ud af den? Vi får besøg af Therese Moreau fra Ingeniøren til den snak. Vi kommer også forbi Elon Musk, der har bedt sine følgere om at stoppe donationer til Wikipedia. Sitet nævnte nemlig det løft med armen, som nogle opfattede som en nazihilsen. Han er begyndt at kalde Wiki for "Woke-pedia". Vi diskuterer, om Wikipedia kan stå imod presset fra MAGA, med den tyske undersøgende journalist Daniel Laufer. Værter: Marcel Mirzaei-Fard; tech-analytiker og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

(01:00): Insta-Brugere følger præsident Trump ufrivilligt. Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren. (29:00): Grønlandsk folketingsmedlem: USA-meldinger beror på fejlopfattelse af, at Grønland er ved at blive selvstændigt. Medvirkende: Aaja Chemnitz Larsen, Medlem af Folketinget for det grønlandske parti, Inuit Ataqatigiit. (42:00): Trump vil sanktionere Rusland, hvis ikke de snart forhandler en fredsaftale med Ukraine. Medvirkende: Emil Rottbøll, Ruslands-korrespondent for Berlingske Værter: Anne Phillipsen og Nicolai Dandanell See omnystudio.com/listener for privacy information.

Han blev dømt for at skabe 36.000 billeder af overgreb mod børn. Der er bare lige dét, at alle billederne er kunstige, fremstillet med AI. For første gang er en mand i Danmark nu dømt for netop dette. Den 29-årige fra Randers mente selv, at han gjorde en god gerning ved at sælge de promptede billeder via en abonnementsservice. For fem år siden modtog Red Barnet blot 18 anmeldelser om kunstigt fremstillede overgrebsbilleder af børn. Sidste år fik de 1.900 anmeldelser. Denne stigning betyder, at både justitsminister Peter Hummelgaard og Red Barnet vil gøre det lettere at straffe AI-skabt overgrebsmateriale. Men hvorfor egentlig, hvis ingen virkelige børn er kommet til skade? Det spørger vi techjournalist hos Ingeniøren, Therese Moreau, om. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 14. januar 2025.

Tar stort jafs i børskandidat // Solgte for 82 mill. på Bygdøy // Hegnar om beredskapsvenner Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Stormflod, epidemier, cyberangreb, Putins hackere og atommissiler. Truslerne mod vores smørhul vokser i disse år. Spørgsmålet er, om vi er godt nok forberedt til at ride stormen af. En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA konkluderer, at vi står til en halvlunken mellemkarakter. Ifølge et panel af 1500 IDA-eksperter indenfor et bredt felt, så er det danske kriseberedskab hverken katastrofalt dårligt eller fremragende. Og det er et problem, som skal løses. Derfor afholdt IDA en stor konference, som Techtopia tog pulsen på. Hvad siger undersøgelsen? Hvem truer os? Hvorfor er cybersikkerheden ikke i top? Og hvad er digital prepping? Medvirkende: Flemming Splidsboel, seniorforsker, DIIS Anders Overvad, cheføkonom, IDA Jacob Herbst, CTO, Dubex Mikael Ekman, politisk chef, Microsoft Links: IDA Kritisk Infrastruktur https://ida.dk/kritisk-infrastruktur

(02:00): Selvdestruerende telefoner er guld værd for kriminelle. Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, redaktionschef på techmediet Radar og tech-korrespondent på Ingeniøren. (15:00): Den franske regerings skæbne hviler i Marine Le Pens hænder. Medvirkende: Kirsten Biering, seniorrådgiver på DIIS og fhv. ambassadør i Frankrig. (29:00): Israel og Hizbollah skyder på hinanden, selvom der er våbenhvile. Medvirkende: Jacob Kaarsbo, selvstændig sikkerhedsrådgiver og tidligere chefanalytiker i FE. (42:00): På fredag kommer Egyptens kontroversielle præsident, Abdel Fattah al-Sisi, på statsbesøg i Danmark. Medvirkende: Rasmus Boserup, direktør i menneskerettighedsorganisationen EuroMed Rights. Værter: Anne Philipsen & Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

(02:00): Forsvarsadvokat lufter mistanke om statsministerforsøg på at knægte ytringsfrihed. Medvirkende: Erbil Kaya, forsvarsadvokat. (15:00): En ny krypteret telefon bliver markedsført på Telegram. Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, Redaktionschef på techmediet Radar og Politisk redaktør på Ingeniøren. (31:00): Historisk simultantolkning: Jeg har ikke fået nogle klager. Medvirkende: Peter Olsen Lennert, tolk, der stod for simultantolkningen i folketingssalen. (39:00): Potentielle problemer med sindelagssamtaler. Medvirkende: Anders Kronborg, Indfødsretsordfører for Socialdemokratiet og formand for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg. Værter: Mathias Wissing & Nicolai DandanellSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I Baku trak verdens nærige lande i den finansielle nødbremse, da de skulle leve op til fortidens løfter om klima-bidrag til verdens svage lande. Og i Sverige lukkede og slukkede batteri-fabrikken Northvolt - og søgte beskyttelse mod sine kreditorer. På få år har firmaet tabt 100 mia. kroner. Europas drømme om selv at producere batterier til fremtidens el-biler fik et dødsstød. Hvorfor kan vi ikke finde ud af det? Hvor gemmer USA sig? Hvorfor sidder kineserne på el-batterier og kontrollerer de sjældne jordarter, der vil forvandle vores nutid til fremtid? Gæster: Christina Boutrup, forfatter og tidligere Asien-korrespondent. Peter Bay Kirkegaard, seniorchefanalytiker i Dansk Industri. Anders Overvad, cheføkonom i Ingeniørforeningen IDA.

(00:00): I strid mod instrukser fra justitsministeren og Rigspolitiet har Københavns Vestegns Politi tidligere brugt ansigtsgodkendelse. Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, journalist Ingeniøren. (16:00): Er Trumps valgsejr lige så alvorlig som klimakrisen? Medvirkende: Kristoffer Langkjær Albris, antropolog ved KU og Copenhagen Center for Disaster Research. (29:00): Qvortrup: Jeg tror, SF og Enhedslisten kan vælte S fra hundredeårstronen i København. Medvirkende: Henrik Qvortrup, politisk analytiker BT. (45:00): Første udkast til klimaaftalen: Men intet konkret mål for klimafinansiering til fattige lande. Medvirkende: John Nordbo, klimarådgiver i ngo'er Care. Værter: Anne Phillipsen & Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

På tide at inuittene får passet sitt påskrevet, nå som både samer og kinesere har fått sitt. Cameotung episode! Kjell Magne Bondevik, Bård Tufte Johansen, Anne Marit Jacobsen og Ingeniør Cognito! Perler For Svin er en norsk podcast om norsk film! Du finner oss på https://www.instagram.com/perlerforsvin_norskfilmpodcast/ https://twitter.com/Perler_For_Svin, https://www.facebook.com/perlerforsvinpod eller www.PerlerForSvin.no ! Kassett kan kjøpes ved å vippse 140 kroner til Benjamin på 416 53 144, legg ved adresse! Med lydklipp hentet fra åpne kilder på nett og benyttet i henhold til god skikk for sitering. Disse inkluderer klipp fra Dagsrevyen (12 november 2015), Olsenbanden Siste Skrik (2022), Uno (2004), Lasse og Geir (1976), Flåklypa Grand Prix (1975), Mot i Brøstet (1993), Fort Boyard (1990), Snake Eater (Norihiko Hibino), Døden på Oslo S (1990) og Filmmagasinet (1961).

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Morten Munk Andersen, journalist Agnes Rønberg, journalist Jens Ramskov, journalist Sybille Hildebrandt, journalist I denne uges Transformator Om motorveje i Danmark siger man: I København bygger vi dem, hvor der er behov. I Jylland hvor der er plads. Det har ikke noget at gøre med et slagsmål mellem land og by. Det har noget at gøre med politiske studehandler. Det står tydeligt frem, når man ser regnestykket for 40 kilometer motorvej forbi Viborg – en bid af fremtidens midtjyske motorvej på ca. 200 km. Her siger den såkaldte nettonutidsværdi, at den projekterede vej bør stoppes nu og her. En udregning, der vidner om et bragende underskud i samfundsværdien og fem mia. kr., der ville kunne bruges til meget andet godt. Det siger simpel hovedregning. Og det siger trafikforskerne. Men bygges, det skal den. Det samme gælder to nye linjer til Odenses letbane. Også her ryster forskerne gevaldigt på hovedet. Den giver ingen værdi. Den skaber trafikkaos. Den koster 1,8 mia kr. ud af vinduet. Medmindre man spørger politikerne i Odense. Ugens Transformator tager en tur rundt i landet på besøg hos et par af infrastrukturplanens mest tossede projekter. Og så forklarer vi også lige, hvad det er, Nobelprismodtagerne i medicin, fysik og kemi har bedrevet for at opnår den svenske anerkendelse. Links Tilmeld dig Ingeniøren Update: Wargames – Ingeniøren tester den kritiske infrastruktur i Danmark Vejdirektoratet slår fast: Ny midtjysk motorvej vil give milliardunderskud Regering ignorerer advarsler om ‘pivringe' samfundsøkonomi: »Vi skal have bygget en motorvej« Ny letbane giver underskud i milliardklassen: »Hvis man bygger den af hensyn til klimaet, er det tragisk« Odense får mere letbane trods milliarder i minus: »Ingen alternativer kan måle sig« Opfindere bag maskinlæring løber med Nobelpris i fysik

Uddannelsesreformen, som kom denne uge, trækker store gennemgribende linjer, som ikke levner plads til De Radikale i forhandlingslokalet. »Der foregår en meget heftig værdikamp, og man bruger nogle af de tricks, man altid bruger, man taler om et A- og et B-hold,« siger Arne Hardis i Avistid, og suppleres af Hans Mortensen: »Mattias Tesfaye og Kaare Dybvad vil nok sige, at De Radikale repræsenterer 00erne, og den tid er forbi.« Niels Krause-Kjær er vært og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, journalist Sybille Hildebrandt, journalist Peter-Christian Bech-Nielsen, journalist I denne uges Transformator Førhen var våben noget, soldaterne gik med og som forblev bag kasernens hegn. I dag kan våben være nærmest enhver form for elektronik, vi har tæt på os. Mobilen, bilen, personsøgeren - men nu også hele elnettet. Det er i hvert fald en af Kinas store fremtidsdrømme at skabe og styre et globalt elnet, der kan fordele strømmen mellem overproduktion og overforbrug i alle klodens nationer. En besnærende ide med tanke på det overskud af VE, der er mulighed for i eksempelvis store dele af Afrika, og så det hastigt stigende behov for el, Vesten kigger ind i. Problemet er bare, at vi med et projekt af den kaliber ville spille Kina et uoverskueligt massevåben i hænderne. Så det vil vi ikke. Eller vil vi? Man kan i hvert fald komme i tvivl, når man ser dybt i mødekalenderen hos Energinet. I ugens Transformator gennemgår vi Kinas store el-ide og ser på, hvordan elektronik i det hele taget er blevet våben. Men vi har to ekstra trumfer. For det første et svar på, hvorfor Mount Everest vokser hurtigere end andre bjerge. For det andet et gæt på, om en dansker i år skal have nobelprisen i medicin. Links Ny podcast: Stanford-direktør har skrevet bog om tidens tech-kup, og hvordan vi tager magten tilbage fra Musk & Co. Kina vil spinde verden ind i et globalt elnet: Tanken frastøder ekspert Eksperter er målløse over afsløringer: Energinet samarbejder med Kina Forbudte elbiler og walkie-talkies: Vi er vidne til våbenliggørelsen af al teknologi Mount Everests usædvanlige højde har skabt undren i årevis: Nu kommer en mulig forklaring Her er Ingeniørens bud på årets Nobelpriser

(02:00): Boligordfører til Radio IIII efter altanulykke: Jeg vil tage sagen op i Folketinget. Medvirkende: Serdal Benli, Boligordfører for SF. (11:00): Flere politiske partier mener at kontroversiel spyware kan være løsningen på problemer med krypterede beskedtjenester. Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent og analytiker på Ingeniøren. (29:00): Valgresultater i Erie County i Pennsylvania kan forudsige nationale valgresultater. Medvirkende: David Trads, USA-ekspert. Værter: Kasper Harboe & Mathias Wissing See omnystudio.com/listener for privacy information.

(02:00): Israel har angrebet ind i Beirut. Medvirkende: David Vestenskov, chefkonsulent ved Forsvarsakademiet. (29:00): Eksperter kritiserer Berlingskes madanmelder for dyrplageri. Medvirkende: Bengt Holst, formand for dyreetisk råd og zoolog. (38:00): USA vil stoppe opkøb af kinesiske biler. Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, redaktionschef på techmediet Radar og techkorrespondent på Ingeniøren. Værter: Anne Philipsen & Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ingeniør, ph.d og løjtnant V'yacheslav Shvaidak I denne uges Transformator Nogle mennesker gør en forskel. Og nogle mennesker gør indtryk. Den 33 årige ukrainske elektroingeniør og løjtnant V'yacheslav Shvaidak gør begge dele. Den 24. februar 2022 stod han med en flybillet hjem til Ukraine. En hjemtur på selve dagen for den russiske invasion. Som løjtnant ville han øjeblikkeligt få kommandoen for tre kampvogne ved fronten. »Jeg er en stor patriot og forelsket i den ukrainske sjæl. Så - som løjtnant i i en panserenhed blev mit indre flået fra hinanden. Hvad skulle jeg gøre? En del af mig sagde, at jeg skulle vende hjem til Ukraine, tage kommandoen og dræbe nogle russere.« »Men jeg ville brænde op i en kampvogn, inden for tre måneder uden at have gjort nogen forskel. Så jeg lavede denne aftale med min sjæl, at jeg skal bidrage med alt, hvad jeg kan udenfor landets grænser. Ikke bare hænge ud og nyde livet, mens mine venner dør i skyttegravene. Jeg vil aldrig kunne se dem i øjnene, hvis ikke jeg vier alt, hvad jeg har.« Hør ugens Transformator, hvor den unge ingeniør fortæller om dilemmaet, kampen mod minerne og teknologien bag hans dronesværme, der kan revolutionere den globale kamp mod de millioner af miner, der gør store landområder ubeboelige. Det er historien om vilje, beslutsomhed, innovation, savn og tvivl. Links DROPLA TECH Dansk dronesværm spotter landminer på ukrainske marker Version2 online briefing om Crowdstrike nedbruddet

I gamle dage var det nemt at afpasse elproduktionen efter forbruget ved at skrue ned for kraftværkerne. Med solceller og vindmøller bliver det svært. Og så skal vi på jagt efter al den jord, der skal findes til den store landbrugsplan. Og endelig et par gode råd til, hvordan du forhindrer bigtech i at anvende dine persondata. Vært: Henrik Heide Medvirkende: Liv Bjerg Lillevang, journalist Ingeniøren Ida Nynne Daarbak Reislev, jurist i forbrugerrådet Tænk Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Links En solrig søndag slap Energinet med skrækken – men er bekymret for sommeren Ingeniøren udpeger landbrugsjord: Her vinder vi på både klima og miljø Grøn aftale om landbruget: Redskaberne til en hurtig forandring af Danmark ligger klar Fisk og ålegræs vender tidligst tilbage til fjordene i 2050

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Louise Olifent, Peter Christian Bech-Nielsen og Mie Stage Det har rejst en voldsom debat, at Meta med Facebook og Instagram vil have os til at skrive en begrundelse til firmaet, hvis vi ikke ønsker, at vores persondata - samlet siden sociale mediers morgenstund - blive brugt på at træne deres kommende AI. Klagerne vælter ned over firmaet, mens Transformator både fortæller om baggrunden og giver tips til, hvordan og hvad man skal skrive til Meta for at slippe ud af datagrebet. Her er hvad du skal gøre i Facebook-browser: Klik på dit konto-ikon øverst til højre Klik 'Indstillinger og privatindstillinger' Klik 'Indstillinger' Scroll ned i sektionen til venstre og klik på 'Administration af dine oplysninger' Sig 'Ja' til, at din anmodning er relateret til AI hos Meta Udfyld formularen og indsend den Når det nu er lykkedes SpaceX at sende verdens største raket - Starship - afsted fra affyringsområdet i Texas og lande den igen, så er det tid for Rumnyt i Transformator. Nu landede den ganske vist i Den Mexikanske Golf og gik til bunds med det samme. Men landingen lykkedes, og SpaceX er et skridt nærmere deres mål om at flyve tilbage til affyringsområdet og genbruge raketten. På den måde sparer SpaceX materialer, arbejdskraft og de 33 Raptor-motorer, som har en værdi i omegnen af én million dollar stykket. Vi gennemgår den vellykkede flyvning. Eske Willerslev fra Center for Geogenetik på Københavns Universitet (KU) er nok mest kendt for sine DNA-studier af oldtidsskeletter og neandertalere. I sidste fik han imidlertid en helt ny rolle, da han indtog pladsen bag vidneskranken i Retten i Næstved, som i disse dage har fokus på den såkaldte Korsør-sag, der startede som en kidnapningssag af en 13-årig pige fra Kirkerup ved Slagelse, men som siden også har koblet tiltalte til drabet på Emilie Meng i 2016. Tiltalte, som er en nu 33-årig mand fra Korsør, nægter at have noget med Emilie Meng-sagen at gøre, men sagerne bliver alligevel undersøgt i detaljer, og her er DNA-analyser vigtige parametre. Det er Retsgenetisk Afdeling på KU, der står for DNA-analyserne, og her kom det frem under retsmødet, at der er fundet DNA på en rulle tape i tiltaltes hjem, der med overvejende sandsynlighed stammer fra Emilie Meng. Der blev også fundet en Netto-pose nærheden af den sø, hvor liget af Emilie Meng blev fundet et halvt år efter, hun forsvandt. I den lå blandt andet et par bukser, og de kom til at spille en vigtig rolle for dagens retsmøde, som Ingeniøren overværede. Retsgenetikerne havde ikke fundet mandligt DNA på bukserne, og derfor var der ikke noget, som umiddelbart pegede på den tiltalte, men Eske Willerslev havde fundet noget andet. Vi ser på forskellen i de to metoder til at analysere DNA. Links Stjerneforsker fører an i AI-protest, hvor brugere sletter deres Facebook-profiler Eske Willerslev vidnede i Emilie Meng-sag: Sådan læste han nedbrudt dna

I dette første afsnit af Transformator Tech møder vi den canadiske techkritiker og journalist Paris Marx, som står bag podcasten 'Tech Won't Save Us'. Paris Marx bruger uge for uge sin podcast og en del skriverier på at dechifrere techgiganternes gøren og laden for at afkode deres motivationer. I dette første afsnit af Transformator Tech dykker Ingeniørens politiske redaktør Peter Christian Bech-Nielsen sammen med canadieren ned i det seneste halvandet års AI-hype og afdækker techgiganternes motivation for at satse milliarder på den bane. Og vi spørger: Bliver privatliv, som vi kender det, aflivet en gang for alle med fremkomsten af kunstig intelligens, som har slugt størstedelen af internettet? Vært: Peter Christian Bech-Nielsen Medvirkende: Paris Marx, canadisk tech podcast vært

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Kristian Ranum Der er de parcelhusejere, som hopper på en af tidens mange annoncer for solcelle-batteripakkeløsninger til parcelhuset. Løsninger der lover intelligent styring af det hjemlige elforbrug, kort tilbagebetalingstid og store besparelser. Og så er der dem, som fylder udhuset med aflagte færgebatterier og slutter dem til solceller selvhentet på den anden side af grænsen. I denne uges Transformator viser Kristian Ranum rundt i have og hus lige uden for Sæby i Nordjylland, hvor han med en omfattende teknisk baggrund har fået batterier, solpaneler, jordvarme og varmepumpe til at spille sammen i et solidt selvforsyningsanlæg. Links Læs mere om Kristian Ranums batterianlæg og se billederne Tilmeld dig til EU-debat med IDA og Ingeniøren

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Leo Larsen, akustikingeniør og senior director, Audio Research i Jabras afdeling Research & Innovation Klip: Søren Rask Petersen Det er lidt paradoksalt. Når man skal skabe den perfekte lyd, er man nødt til på den ene side at komme af med al lyd og på den anden side at lade lyden løbe løbsk. For at opnå begge situationer, kræver det særlige rum. Rum, hvor vi kan lytte på og analysere, hvordan lyden opfører sig. Jabra Soundlab i Ballerup er sådan et sted. Her har akustikere designet rummet, hvor ingen lyd trænger ind. En gigantisk stålkasse beklædt indvendigt med tykke, spidse skumgummiklodser, som standser enhver refleksion af lyden. Og lige inde ved siden af finder vi den diametrale modsætning: Rummet, hvor lyden ikke vil stoppe. Her er ikke bare hårde overflader; ingen overflader er ens i areal, vinkel eller hældning. På den måde kastes lyden rundt uden at ramme sig selv og finde ro. Selv den mindste lyd bliver til larm herinde. I begge rum er det ikke specielt rart at opholde sig i længere tid. I det lydtætte rum begynder man snart at høre sit eget blod suse i ørerne. I rummet med reflekser er det nærmest umuligt at gennemføre en samtale, fordi lyden fra tidligere sætninger fortsætter med at fare omkring ørerne. I ugens Transformator kommer vi rundt i de forskellige rum hos det danske firma Jabra, der har udviklet teknologi i 150 år og i dag er førende inden for udvikling af mikrofoner og headsets. Som guide har vi Leo Larsen, der har taget hele turen fra kablernes tid for 40 år siden, hvor han startede som akustikingeniør. Foruden det lyddøde rum og det larmende rum kommer vi gennem rummet, hvor ingen radiostråler når ind, samt rummet, hvor det virkeligt kan blæse. Link Ingeniørens job-og karrieresite Jobfinder

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Sigurdur Thordarson, tidligere hacker i Wikileaks Mats Magnussen, journalist, Version2 Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen Da en række diplomater på den amerikanske ambassade i Havana på Cuba måtte sygemeldes med alle mu lige sære symptomer med høre- og hukommelsestab faldt mistanken hurtigt på et eller andet målrettet angreb. Fænomenet blev kendt som Havanasyndromet, og nu er der nyt i sagen. En række troværdige medier har fundet ud af, at en russisk enhed arbejder med det, der hedder pulserende elektromagnetisk stråling. I denne uges Transformator kan du også høre den tidligere Wikileaks-hacker Sigudur Thordarson fortælle historien om, hvordan han kom ind i organisationen, der publicerer lækkede, hemmelige dokumenter fra bl.a. statsmagter på nettet. Sigurdurs hacker-karriere begyndte med, at en højtstående jurist i et investeringsfirma bad ham slette oplysninger på en bærbar pc – i stedet kopierede han dem og skabte overskrifter verden over med afsløringer af den islandske finansverdens hemmeligheder. I Wikileaks blev han og organisationens leder, Julian Assange, udadskillelige, nærmest i et far-søn-forhold, og han fortæller bl.a., at han håndterede ting for Assange, der var på grænsen til spionageoperationer mod WikiLeaks eget personale. I den nye dokumentarfilm ‘A Dangerous Boy' fortæller han, hvordan jorden til sidst brændte under hans fødder i en grad, så han endte med at forråde sin gode ven for at undgå retsforfølgelse og en mulig livtidsdom. Links Tidligere Wikileaks-medlem forrådte Julian Assange: »Jeg kan ikke retfærdiggøre det, vi lavede« Russisk specialenhed kan stå bag det uforklarlige Havanasyndrom Rapport: Lydangreb på amerikanske diplomater på Cuba skyldes elektromagnetisk stråling Video: 60 Minutes rapporterer om Havanasyndromet Tilmeld dig til Ingeniørens it-sikkerhedskonference V2 Security

Værter: Henrik Heide og Bjørn Godske Medvirkende: Karsten Lemche, journalist og testkører, Motor Klip: Søren Rask Petersen Redaktionen har prøvet at finde en samlet liste over samtlige kinesiske bilmærker med en elbil på menuen, men gang på gang støder vi på nye brands. De seneste er Radar, Seres, Way og sågar Weltmeister. Det tætteste, vi kommer en komplet liste, er fra præsentationen af den seneste model fra kinesiske Voyah, der ønskede at fremhæve egne fortræffeligheder. Her optrådte mere end 100 brands, fortæller dagens gæst i Transformator. Eller vi skal måske rettere kalde ham gæstechauffør. Karsten Lemche er testkører for FDM og indholdsredaktør ved Motor. Transformator har tidligere mødt ham ved en biludstilling i København, hvor vi sparkede dæk på kinesiske biler. Ved den lejlighed præsenterede fem nye og hidtil ukendte brands fra Kina deres elbiler. Denne gang nøjes vi ikke med at sparke dæk. Nu skal vi prøvekøre en af dem, og valget er faldet på BYD Seal, der er udråbt som Kinas konkurrent til Tesla Model Y. Interiøret rammer nok ikke ligefrem et enkelt og nøgternt skandinavisk design. Til gengæld fejler kvaliteten ikke noget. Men så er der lige det der med alarmer, der larmer lystigt. Hvor de kinesiske producenter tager EU's forordninger og retningslinjer helt bogstaveligt, læser europæiske producenter dem mere som vejledende. Det store spørgsmål er i virkeligheden, hvilke brands der klarer den benhårde konkurrence, der lige nu udspiller sig på markedet for elbiler. Vi er jo vant til at forvente reservedele til vores bil mange år efter den store investering, som en bil er for de fleste. Men vi kan ikke forvente, at mere end 100 brands overlever slagsmålet på fremtidens bilmarked. Først vil det være en softwareopdatering, der ikke kan hentes, dernæst reservedelene. Vi ser det allerede nu, hvor flere bilmærker er i alvorlige problemer. Alt det får vi vendt på en tur fra Lyngby mod nord af motorvejen i selskab med en mand, der har siddet bag rattet på flere biler, end de fleste af os har rørt ved. Links Små elbiler nærmer sig et gennembrud Transformator: Kineserne overhaler Tesla – og de har statsstøtte med Transformator: Kinesiske elbiler kommer rullende – men tør vi købe dem? Transformator har fået elbil: Det er jo et kafkask cirkus at lade sin bil Ingeniørens job-og karrieresite Jobfinder

Vært: Henrik Heide Medvært: ‘Mini-Me', kloning af Henrik Heides stemme via tjenesten elevenlabs.com Medvirkende: Kristian Svennevig, seniorforsker og skredekspert hos Geus, medforfatter på en større rapport om udviklingen af jordskredet på Nordic Waste-grunden Kim Sillemann, adm. direktør, GEO Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator skal vi tale om en katastrofe i slow motion, hvor et bjerg af forurenet jord er i skred med kurs mod en lille landsby ved Randers. Her kan du høre eksperter i geologi og jordskred forklare, hvordan det kunne gå så galt for Nordic Waste, og hvordan de har forsøgt at standse katastrofen. Men først skal det handle om kloning af stemmer, som i USA er nået dertil, hvor radiostationer har hele programmer med quiz, lytterdialog og det hele uden en levende vært. Med neurale netværk kopieres de tidligere værter af kød og blod til værter af nuller og ettaller. Og så kan den levende vært tage sig af andre opgaver. Så langt er vi ikke kommet herhjemme. Mange radiostationer ville nok gerne benytte sig af det. Men vores sprogområde er indtil nu for lille til at være interessant for de firmaer, der udvikler kloningsværktøjerne. Men det er alt sammen kun et spørgsmål om algoritmer, og muligheden ser nu ud til at være tæt på. Transformator må som teknologiens podcast naturligvis prøve grænserne af. Vi sætter derfor to af de fremmeste firmaer på området til at træne på Henrik Heides stemme. I denne episode starter vi med elevenlabs.com, der fik omkring en halv times oplæsning at træne på. Resultatet ender med en vært, der interviewer sit digitale alter ego gennem ChatGPT. Stemmerne ligner hinanden. Men der er et godt stykke vej endnu. Dette er blot første skridt, og Transformators lyttere kan følge udviklingen frem mod det, der måske en dag kunne ende med at blive et egentligt produkt. Links Se briefingen: Nordic Waste – en skandale i slowmotion Ingeniørens artikelfokus om Nordic Waste-skandalen ElevenLabs BeyondWords Tilmeld dig til V2Security

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark og teknologidirektør hos Terma Laurids Hovgaard, elektronikjournalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen Det er nærmest en selvfølge, at satellitter hjælper os gennem hverdagen og jobbet. GPS er der bare med præcis, stabil og ikke mindst billig position, højde og tidsangivelse. Vi har den i mobilen og bilen, og overalt bruger vi GPS til navigation, opmåling og tidssynkronisering, eksempelvis i finans- og telesektoren. Men lige så effektivt systemet er, lige så sårbart er satellitsignalerne, der rejser mere end 20.000 kilometer, før de hjælper os på vej. Med simpel og tilgængelig elektronik kan enhver med en smule teknisk indsigt gøre livet surt for fly og skibe, fortæller tidligere teknologidirektør hos Terma, Ole Mørk Lauridsen, der i dag underviser på DTU: »Vi skal jo forstå, at vores GPS-system, det europæiske Galileo og det russiske Glonass jo alle er baseret på de samme internationale aftaler for, hvordan man bruger det samme frekvensområde – bare med forskellige modulationsformer,« fortæller han til denne uges Transformator. Det er ganske simpelt at forstyrre de store, komplekse satellitsystemer med simpel, elektronisk hjemmesløjd, forklarer Ole Mørk Lauridsen: »Man kan bare tage udstyr, som i forvejen anvendes til at skaffe lokal GPS-dækning i lufthavne eller store servicegarager. Og så modificerer man det lidt og sætter en større udgangsforstærker på. Det er jo nemt tilgængeligt udstyr. For 10.000 kroner har du udstyr, der kan forstyrre langt væk,« siger han. »Og her taler jeg altså om den intelligente form for forstyrrelse inde på protokolniveau med signaler, der kan definere, hvilket af de tre systemer det generer. Det betyder, at man med spoofing kan ramme selektivt det ene eller det andet af de tre systemer. At man med andre ord kan genere GPS uden at genere Glonass.« »Hvis man vil sende støj og genere alle tre systemer på samme tid, så er det meget simple sendere det skal til det frekvensområde. Det kan enhver kortbølgeamatør lave på en eftermiddag,« siger Ole Mørk Lauritsen. Forstyrrelser fortæller hvad der er på vej Forstyrrelserne på GPS-signalet ser ud til at komme på både tilfældige tidspunkter og med fast rytme. Et af de områder, der har været udsat for gentagne forstyrrelser, svarer til det område af Sydsverige, der ifølge det svenske forsvar vil blive angrebet først ved udbrud af krig. At signalerne kommer og går, er der en oplagt forklaring på, mener Ole Mørk Lauritsen: »Det giver os en ide om, hvad der er på vej. Det er garanteret med vilje, at de ikke forstyrrer hele tiden. For så lever vi med at bruge GPS. Hvis de forstyrrede os hele tiden, ville vi hurtigt finde på at falde tilbage på Dekka, Loran eller andre gamle systemer,« siger han. »Jeg tror man er nødt til at gøre sig klart, at den offentlige infrastruktur, den skal kontrolleres på en måde, så den kan køre for sig selv.« Ingeniør byggede modstandsbevægelsens radio Transformator møder Ole Mørk Lauritsen på Danmarks første kystradiostation, OXA, der ligger på Flådestation Holmen og rummer radioudstyr tilbage til før Anden Verdenskrig. Elektronik fra en tid, hvor krigens parter fandt hver deres vej til sikker telekommunikation. Under krigen var en del af radioudstyret hjemmebygget af modstandsbevægelsens egne folk. Blandt andet en ingeniør fra B&O, der byggede en lille, sikker radio, der langt overgik de indviklede, britiske radioer. Og han anvendte blot dele fra almindelige konsum-radiomodtagere. Hør hele historien om den elektroniske krigsførelse i nutiden og under besættelsen i denne uges Transformator, hvor vi forklarer jamming og spoofing. Men hvor vi også kommer med forslag på en løsning. Links Myndigheder: Sådan bremser vi GPS-jamming Professionelle GPS-virksomheder: Myndigheder skal gribe ind over for GPS-jamming GPS-konflikt i Østersøen: Flere fly ramt af avanceret spoofing over Baltikum Dansk GPS-ekspert: Usædvanlig kraftig GPS-jamming over Østersøen Video: Radiomuseet OXA på Holmen, Danmarks første radio Kystradiostationen OXA

Værter: Henrik Heide og Peter Christian Bech-Nielsen Medvirkende: * Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg, begge adjunkter ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet * Laurids Hovgaard, journalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen Danmark ligger helt i front med at lade apps og hjemmesider erstatte papirnusseri og skolebøger. Men i vores iver efter at digitalisere har vi gjort os dybt afhængige af Google, Microsoft, Facebook og andre store amerikanske teknologivirksomheder, som nu også investerer i vores it-infrastruktur. Lidt naivt har vi lukket tech-giganterne ind ad hoveddøren uden nogen chance for at kunne underlægge dem demokratisk kontrol. Det påpeger to adjunkter fra Center for Tracking and Society på Københavns Universitet i deres nye bog: ‘Gateways – Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States'. Danmark var engang en stolt skibsbyggernation, men der blev sat et punktum for de store containerskibe, da Lindøværftet lukkede i 2011. Nu vil regeringen genrejse dansk skibsbygning ved at bygge krigsskibe fra bunden. Over de kommende 20 år skal der investeres 40 milliarder kroner i næste generation af flådefartøjer – lige fra små redningsbåde til store fregatter. Men prisen kan blive høj. Links Ny bog gnaver sig helt ind til knoglen og viser Danmarks dybeste Big Tech-afhængigheder Bogen ‘Gateways - Comparing Digital Communication Systems in Nordic Welfare States' af Signe Sophus Lai og Sofie Flensburg Hybridkrig kræver hybridskibe TV 2 Fyn: Lindø lukker

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen I årets sidste Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2023. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde. Årets vigtigste danske forskningsresultat er opnået af et hold på omkring 40 forskere under ledelse af Eske Willerslev, DNA-forsker og professor i geogenetik ved Københavns Universitet. Ved hjælp af såkalt shotgunsekventering er det lykkedes forskerne ud fra ca. to millioner år gammel DNA i jordprøver fra Kap København i det nordligste Grønland at identificere i alt 102 planteslægter, otte dyre-taksa og koraller samt mikroorganismer. Med førsteforfatterens egne ord var det mindblowing, da en af DNA-strengene viste sig at tilhøre en elefantlignende mastodont. Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi: Det familiære og erotiske kys er mindst 4.500 år gammelt og forhistoriske figurer indikerer, at det kan være langt ældre. Det har et dansk forskerægtepar dokumenteret og imødegik dermed en teori fremsat af en britisk ledet forskergruppe om, at det erotiske kys gik sin sejrsgang i Bronzealderen 1000 år f.v.t. En forskergruppe på DTU Bioengineering har præsenteret et gennembrud inden for nye måder at fremstille modgift mod slangegift på. I stedet for at tappe antistoffer fra dyr, man har sprøjtet med slangegift, kan man nu tilføre specifikke toksiner fra slangegiften til en stor gruppe af menneskelige antistoffer og arbejde videre med de antistoffer, der kan binde til toksinerne. En matematisk analyse udført af søskendeparret Susanne og Peter Ditlevsen, begge professorer ved Københavns Universitet i henholdsvis matematik (statistik) og klimafysik, viser, at det store system af havstrømme ved navn AMOC risikerer at gå i stå i midten af dette århundrede, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Ph.d.-studerende Albert Sneppen ved Niels Bohr Institutet har undersøgt sammenstødet mellem to neutronstjerner 140 millioner lysår borte, der i 2017 gav rystelser i rumtiden. I en meget citeret forskningsartikel kunne han vise, at eksplosionen mod forventning ikke var formet som en disk, men havde en sfærisk geometri. Til slut gennemgår vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik. 2023 blev et år med sus i. Mest for dem ved østvendte kyster, men også for it-folk, der med generativ AI nu har fået superkræfter. Vi fik PFAS i æg og en tvivlsom superleder – og oven over alting svæver Andreas Mogensen. Links Nedenstående artikler vil blive offentliggjort i løbet af juledagene VINDER i Videnskabens Top-5: For to millioner år siden levede elefanternes forfædre i Grønland Artikel i Nature med Eske Willerslev-gruppens forskningsresultater NOMINERET: Kysset er mindst 4.500 år gammelt NOMINERET: En bredspektret modgift mod slangebid NOMINERET: Der er fare for, at AMOC går i stå NOMINERET: En ualmindelig usædvanlig kosmisk eksplosion Året der gik – tilbageblik på 2023

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Peter Christian Bech-Nielsen, Laurids Hovgaard og Therese Moreau Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator lægger vi ud med en advarsel – og den kommer ikke fra hvem som helst. I sidste uge stillede spioncheferne for det famøse Five Eyes-samarbejde – USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand – op til interivew i den bedste sendetid i CBS-programmet 60 Minutes med en fælles opfordring til at tage den kinesiske spionagetrussel alvorlig. Ingeniørens politiske redaktør Peter Christian Bech-Nielsen forklarer, hvorfor spioncheferne går ud med deres advarsel netop nu. Bølgerne gik også højt under sidste uges stormflod, hvor det nye mobilvarslingssystem Sirenen skulle stå sin prøve i Aabenraa. Men ved en fejl fik Syd- og Sønderjyllands politi sendt stormflodsvarsler ud til borgere i det meste af landsdelen og tændt sirenerne også i områder, der ligger mange kilometer fra den nærmeste kyst. En helt anden bølge oplevede vi omkring 2000, hvor it-virksomhedernes aktiekurser steg og steg – indtil boblen pludselig brast. Og ser man på AI-selskaberne anno 2023 er der en række lighedspunkter med dot-com-bølgen. Aktiekurserne er på himmelflugt, de store aktører investerer enorme summer i generativ AI og spår, at teknologien vil forandre verden. Igen med en uprøvet forretningsmodel. Er en AI-boble på vej? Links Fem spionchefer satte sig sammen for at sende ét budskab om Kina, som ingen kan misforstå CBS News: China stealing technology secrets -- from AI to computing and biology, "Five Eyes" intelligence leaders warn Varsling helt gal under stormflod: Falske sirener, forkerte beskeder og forsinkede evakuerings-ordrer AI-revolutionen ligner efterhånden en snæver udgave af dot-com-boblen

Vært: Michael Rothenborg, redaktør, WaterTech Medvirkende: Bente Villumsen, enhedsleder ved Videncenter for Miljø og Ressourcer, Danske Regioner Tore C. Svendsen, miljøingeniør, ph.d. ved vandrensning.com Caroline Kragelund Rickers, centerprojektleder, ph.d. ved Teknologisk Institut Klip: Søren Rask Petersen I denne temaudgave af Transformator giver vi god plads til et tema, som trænger til fordybelse, nemlig forureningen med per- og polyfluoralkylforbindelser, bedre kendt som PFAS. Stofferne har mange gode egenskaber og er derfor blevet brugt i alle mulige sammenhænge, lige fra slip-let-stegepander til brandskum. Men anvendelsen har vist sig at være dybt naiv, fordi stofferne nu truer vores drikkevand, vandmiljø og helbred. Så nu skal vi rydde op. Derfor har vi inviteret tre førende eksperter på området for at få deres bud på en række af de udfordringer, der tårner sig op med evighedskemikalierne, som de også er kommet til at hedde. Links Se hele briefingen: Sådan får vi ryddet op efter kemikalierne Ingeniørens specialmedie for vandteknologi, WaterTech PFAS-pesticider er stigende populære blandt landmænd: 'Stærkt problematisk' Ultralyd smadrer de ekstremt stærke kemiske forbindelser i PFAS Eksperter bekymret for drikkevandet: Kæmpe stigning i salget af PFAS-pesticider

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing, Michael Rothenborg og Liv Bjerg Lillevang Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator kan du blive klogere på tre forskningsområder, der i denne uge blev præmieret med hhv. Nobelprisen i fysik, kemi og medicin: Hvordan attosekund-fysik gør det muligt at studere elektroner på den mindste skala i molekyler og atomer Hvordan man kan ændre farven på et materiale ved at ændre på størrelsen i kvanteprikker i materialet Og hvordan kunstigt fremstillet mRNA gjorde det muligt at udvikle vacciner mod Covid-19. Men vi begynder et helt andet sted, nemlig ud for Portugals kyst, hvor Ingeniøren-journalist og langturssejler Thomas Djursing var heldig at undslippe angreb fra spækhuggere, som ellers ramte både båden foran og bag ham. Hjemme igen fortæller han om de bedste taktikker, som forskerne nu anbefaler, til at undgå angreb. Rumfart er et af Thomas' stofområder, og derfor har han interesseret sig for, hvordan det er lykkedes Elon Musks rumfartsselskab SpaceX at udvikle langt billigere raketter til Nasa – hvilket ikke mindst er et resultat af, at den egenrådige ejer ser stort på alle vedtagne kravsspecifikationer og kun anser regler for vejledende. Verdens største vejrcomputer står i Bologna, Italien, og det er data herfra, der gør det muligt for DMI at lægge prognoser og forudse ekstremvejr som det, der ramte Aarhus forleden. Det sidste nye er at lade kunstig intelligens lave prognoserne, for de er hurtige, til gengæld er de dårlige til at forudse skybrud og andre ekstremhændelser. Links Forskere i kvanteprikker løber med årets Nobelpris i kemi 'Åben dør til elektronernes verden' hyldes med fysikkens Nobelpris Nobelprisen i medicin går til forarbejdet til Covid-19-vaccinen Manden, der kun følger egne regler og lader Idiot-indekset drive værket Kunstig intelligens laver vejrudsigter meget hurtigere – men de undervurderer ekstremvejr Desperate sejlere forsvarer sig mod spækhuggere med fyrværkeri og sand Tilmeld dig Digital Tech Summit 2023

In this episode of the HVAC Uncensored Podcast, Gil talks to Jason Carter, owner of Ingeni. He literally wakes up in the middle of the night trying to figure out how to make the HVAC installation process more efficient. He also knows the ins and outs of running a successful HVAC installation company. Some topics that he is very familiar with include The frustrations associated with damaged DHP installations caused by other trades and copper thieves;  Current challenges of running a successful HVAC installation business and The challenges associated with launching a business focused on the HVAC industry, specifically; Marketing Distribution Sales    =====Don't Forget To Follow The Podcast On Social Media To Stay Up To Date=======   The easiest way to find all links go to www.hvacuncensored.com or go to www.poplme.co/hvacuncensored     ***Please Show Some Love To The Amazing Show Sponsors/Partners*********** BLUON www.bluon.com  YELLOW JACKET  www.yellowjacket.com  COMPANYCAM  www.companycam.com/hvacuncensored  GET A FREE 14-DAY TRIAL, THEN 50% OFF YOUR FIRST 2 MONTHS HVAC TACTICAL  www.hvactactical.com  FIND ALL HVAC UNCENSORED MERCH AT https://www.hvacuncensored.com/  

I denne episode skal du møde Katrine Græsbøl (26). Ingeniør, søvn-ekspert, har en datter på 4 år og... nå ja, så blev hun nr. 8 i Challenge Roth med supertiden 8.57 (formentlig i top 5 for danske kvinder all time). Uden watt-måler eller elektroniske gear på sin pensionsmoden TT ramme, kørte Katrine sit første langdistance race nogensinde i Sub 9 timer, inklusiv et afsluttende marathon på fænomenale 2.58!! Men hvordan er det muligt spørger du? Katrine er populært sagt "sur som en citron" (dvs. hendes muskler er). Som elite-kajakroer gennem mange år har Katrine en laktat-tolerance, som langt overstiger grænsen for "almindeligt" dødelige.