Podcasts about videnskab

Du får 7 dages gratis adgang til ALT uden at skulle give dine betalingsoplysninger - lyt til den fulde længde af den nyeste ENHED episode via Klub ENHED. Du melder dig ind via www.noellelise.com og bestemmer selv om du vil lytte fra website eller downloade app'en. Vi ses i ENHED universet! Hvad kan vi egentlig vide med sikkerhed? Og hvor går grænsen mellem viden, tro, intuition og antagelser?Jeg har igen besøg af Tobias Anker Stripp, læge, ph.d. og reiki mester, som arbejder i krydsfeltet mellem videnskab, filosofi og eksistens ved Center for Videnskab og Tro på Københavns Universitet.Det bliver en samtale om nogle af de største spørgsmål, vi som mennesker kan stille vedr. videnskab:Hvor objektiv er videnskaben reelt?Hvor meget af det, vi kalder “viden”, bygger i virkeligheden på antagelser og tro?Og hvad sker der, når videnskaben møder spørgsmål, den måske aldrig helt kan besvare?Vi taler bl.a. om:forskellen på epistemologi og ontologihvorfor sprog både kan åbne og begrænse vores forståelse af virkelighedenhvorfor Tobias er blevet mere ydmyg omkring, hvor lidt vi egentlig vedhvad non-lokal viden erhvad forskning siger om intuition, tro og overbevisningerhvorfor den objektive videnskab måske ikke findesog hvorfor moderne forskning i stigende grad bliver udfordret på spørgsmålet om mening, bevidsthed og spiritualitetVi taler også om, hvordan videnskaben ofte giver os flere spørgsmål end svar. For måske er virkeligheden større, end vores modeller kan indfange. Og måske er noget af det vigtigste ikke at blive mere sikker: men mere åben.Og kære ENHED-lytter:Nogle af livets vigtigste erkendelser opstår ikke altid gennem kontrol og forklaringer, men gennem nærvær, refleksion og villigheden til at stille spørgsmål.I Klub ENHED finder du meditationer og indhold, der støtter kontakten til dit indre liv og det stille rum bag tankerne.Du finder det hele på www.noellelise.com.Tak fordi du er her i ENHED rummet

Fitness M/K har fået besøg af professorerne Robin Christensen og Marius Henriksen til en snak om placebo. Placebo er super interessant fordi det ligger på kanten mellem fysiologien og psykologi, sociologi eller antropologi. I udsendelsen kommer vi ind på hvad placebo effekten er, hvor stor er effekten, hvad for nogle ting påvirkes af placebo og hvilke forhold påvirker hvor stærk den er? Udsendelsen er den anden af to om placebo. NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2018-11-24. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Fitness M/K har fået besøg af professorerne Robin Christensen og Marius Henriksen til en snak om placebo. Placebo er super interessant fordi det ligger på kanten mellem fysiologien og psykologi, sociologi og antropologi. I udsendelsen kommer vi ind på hvad placeboeffekten er, hvor stor effekten er, hvad for nogle ting påvirkes af placebo og hvilke forhold påvirker hvor stærk den er? Udsendelsen er den første af to om placebo. NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2018-11-17. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Fitness M/K har haft besøg af Søren Anthony, der har været med til at lave et videnskabeligt forsøg på SDU, hvor man har kigget ind i musklerne på folk der har brugt anabole steroider for at se om de ser anderledes ud inden. Det blev til en fin snak om Motionsdoping, om hvad steroider gør ved musklerne og om og hvordan musklerne "husker" den stimulus som høje mængder anabole steroider udgør. NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2018-11-10. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Fitness M/K har besøg af Marianne Andersen, der er overlæge, professor og alt muligt andet på Odense Universitets hospital, hvor hun arbejder med og forsker i det mandlige kønshormon testosteron. I udsendelsen snakker vi om hvor mange der egentlig mangler testosteron og hvad der skal til for at man kan sige at man mangler det, samt hvilke konsekvenser det har om man får suppleret testosteron i form af erstatningsterapi. Udsendelsen er den første af to. NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2018-10-20. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Efter at medierne markerede Danmarks-rekord i regeringsforhandlinger, ser Tabloid nærmere på, hvad journalisterne egentlig dækker. Denne uges medvært, tidligere politisk reporter på TV2 Peter Lautrup-Larsen har nemlig rig erfaring i at skulle rapportere foran lukkede døre. Hvad skal journalister stille op, hvis forskningsresultater, der skulle gøre journalistikken stærkere, peger i forskellige retninger? Tabloid spørger chefredaktør på Videnskab.dk Vibeke Hjortlund. Og så har vi besøg af journalist Klara Trebbien Rasmussen, der gik undercover i en svinestald. Hendes bog 'Flæsk' bragede ind i valgkampen og er blandt andet nomineret til Jyllands-Postens litteraturpris. Men er det journalistik eller aktivisme? Og hvad med de kolleger i stalden, hun løj for? spørger Tabloid. Vært: Marie Louise Toksvig

Fitness M/K har haft besøg af Danmarks "Doktor Adipositas", nemlig overlæge, Dr.med. og professor Bjørn Richelsen til en snak om overvægtsepidemien. Hvad er det egentlig for en størrelse. Hvor mange drejer det sig om, hvorfor sker det nu og så hurtigt og hvad kan vi overhovedet gøre ved det, hvis noget? NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2018-09-08. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Kan du bøje dig forover og nå dine tæer uden at bøje i knæene, eller går du i stå inden, bremset af smertesignaler fra baglårene? Her i Fitness M/K har vi lavet to udsendelser om udstrækning og fleksibilitet og her snakker vi om HVAD man kan gøre ved det, hvis man ikke kan nå sine tæer (eller en masse andre steder), HVORDAN man skal gøre det og måske endnu vigtigere OM man skal gøre det. Vi har besøg af fysiologerne Anders Telling og Emil Fuglsang og professionel cirkusartist Signe Løve Anderskov til en snak om smidighed og udstrækning. Denne udsendelse er den anden af to. NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2018-07-28. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Kan du bøje dig forover og nå dine tæer uden at bøje i knæene, eller går du i stå inden, bremset af smertesignaler fra baglårene? Her i Fitness M/K har vi lavet to udsendelser om udstrækning og fleksibilitet og her snakker vi om HVAD man kan gøre ved det, hvis man ikke kan nå sine tæer (eller en masse andre steder), HVORDAN man skal gøre det og måske endnu vigtigere OM man skal gøre det. Vi har besøg af fysiologerne Anders Telling og Emil Fuglsang og professionel cirkusartist Signe Løve Anderskov til en snak om smidighed og udstrækning. Denne udsendelse er den første af to. NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2018-07-21. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Fluent Fiction - Danish: Rekindling Bonds: Navigating Easter and New Beginnings Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.com/da/episode/2026-04-05-22-34-01-da Story Transcript:Da: Det var en smuk forårsdag, og solens stråler sneg sig ind gennem de store glasvinduer i Danmarks Museum for Videnskab og Teknologi.En: It was a beautiful spring day, and the sun's rays sneaked in through the large glass windows at the Danmarks Museum for Videnskab og Teknologi.Da: Freja kunne mærke den friske forårsbrise, da hun trådte ind med sine børn, Kasper og Astrid, ved sin side.En: Freja could feel the fresh spring breeze as she entered with her children, Kasper and Astrid, by her side.Da: Museet var fyldt med familier, der nød påskeferien, og Freja håbede på en speciel dag med sine børn.En: The museum was filled with families enjoying the Easter holiday, and Freja hoped for a special day with her children.Da: Freja kiggede på Kasper, hendes 14-årige søn.En: Freja looked at Kasper, her 14-year-old son.Da: Hans blik var fjernt, og han slentrede bag dem med hænderne begravet i sine bukselommer.En: His gaze was distant, and he lingered behind them with his hands buried in his pockets.Da: Kasper havde haft det svært med deres nylige skilsmisse, og hun ønskede så inderligt at nå ham, især nu i påsken.En: Kasper had struggled with their recent divorce, and she dearly wished to reach him, especially now at Easter.Da: Astrid, derimod, var fuld af energi.En: Astrid, on the other hand, was full of energy.Da: Hendes øjne lyste, da hun så de mange farverige bannere og hørte børns latter rundt omkring dem.En: Her eyes lit up as she saw the many colorful banners and heard children's laughter around them.Da: "Mor, se!"En: "Mom, look!"Da: udbrød hun og pegede på en interaktiv dinosaurudstilling.En: she exclaimed, pointing at an interactive dinosaur exhibit.Da: Uden at vente på svar, trak hun Freja med sig hen til udstillingen.En: Without waiting for a response, she pulled Freja towards the exhibit.Da: Freja sendte Kasper et opmuntrende smil, men han nikkede bare stumt og fulgte efter dem.En: Freja sent Kasper an encouraging smile, but he just nodded silently and followed them.Da: Trods hans modvillighed, ønskede hun at skabe et bånd mellem dem, et lille glimt af glæde på en ellers stille påskeferie.En: Despite his reluctance, she wanted to create a bond between them, a small glimpse of joy in an otherwise quiet Easter holiday.Da: Efter at have set lidt rundt nærmede de sig en spændende udstilling om rummet.En: After looking around a bit, they approached an exciting space exhibit.Da: Den lovede gåder og opgaver, der kunne løses som en familie.En: It promised puzzles and challenges to solve as a family.Da: Freja så sit snit.En: Freja saw an opportunity.Da: "Hvad med denne?En: "How about this one?Da: Skal vi prøve?"En: Shall we try it?"Da: foreslog hun med en håbefuld tone.En: she suggested with a hopeful tone.Da: Kasper trak på skuldrene, men Freja så et svagt glimt af interesse.En: Kasper shrugged, but Freja noticed a faint glimmer of interest.Da: Astrid sprudlede af begejstring: "Jeg vil være astronaut!En: Astrid bubbled with excitement: "I want to be an astronaut!Da: Kom så, Kasper!"En: Come on, Kasper!"Da: Hun tog hans hånd og trak ham ind i udstillingen.En: She took his hand and pulled him into the exhibit.Da: Pludselig fandt de sig selv i et kapløb om at samle en skibsmodulmodel.En: Suddenly, they found themselves in a race to assemble a spacecraft model.Da: Kasper begyndte langsomt at engagere sig.En: Kasper began to engage slowly.Da: Der var noget ved de små, mekaniske dele og Frejas forsøg på at passe dem sammen, der mindede ham om tiden før alt blev kompliceret.En: There was something about the small, mechanical parts and Freja's efforts to fit them together that reminded him of the time before everything became complicated.Da: De arbejdede sammen i et par minutter, hjulede og grinede, da astrid fjollede rundt og forsøgte at finde de rette stykker.En: They worked together for a few minutes, laughing and joking around, as Astrid played around and tried to find the right pieces.Da: I et øjeblik forsvandt al spændingen, og der var kun lyden af deres fælles latter, der fyldte rummet.En: For a moment, all the tension disappeared, and there was only the sound of their shared laughter filling the room.Da: Da de endelig trådte udenfor museet, var der en ny form for lethed i luften.En: When they finally stepped outside the museum, there was a new kind of lightness in the air.Da: Astrid snakkede uafbrudt om rumrejser og stjerner, mens Freja og Kasper delte et kort, men meningsfuldt blik.En: Astrid talked nonstop about space travel and stars, while Freja and Kasper shared a brief but meaningful glance.Da: Det var hverken spænding eller vrede, men snarere en stille forståelse om at ville prøve igen.En: It was neither tension nor anger, but rather a quiet understanding of wanting to try again.Da: Freja forstod, at de trængte til nye minder, nye traditioner.En: Freja understood that they needed new memories, new traditions.Da: Og Kasper, der stod ved hendes side, erkendte til dels, at forandring kunne være en åbning, ikke kun en afslutning.En: And Kasper, standing by her side, partly recognized that change could be an opening, not just an ending.Da: For hver skridt de tog, var der håb om nye eventyr i deres lille familie.En: With each step they took, there was hope for new adventures in their little family. Vocabulary Words:sneaked: sneg sigbrisk: friskbreeze: briselingered: slentrededistant: fjerntencouraging: opmuntrendeglimmer: glimtexclaimed: udbrødinteractive: interaktivrelay: løbengaging: engagere sigpuzzles: gåderchallenges: opgaverassemble: samlemechanical: mekaniskebubbles: sprudledereluctance: modvillighedbond: båndlightness: lethedreminded: mindedeotherwise: ellersshare: deleadventures: eventyrtension: spændingfrustration: vredeacknowledged: erkendteglance: blikunderstanding: forståelsetraditions: traditionerchange: forandring

Tænk engang, hvis du havde muligheden for at ændre dit humør med en simpel fjernbetjening. Hvor lykken altid kun var et klik væk. Det lyder måske som noget, der er taget direkte ud af en science fiction-film, men i virkeligheden er det bare taget ud fra et laboratorium på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Her sidder Anna Klawonn nemlig med sin forskergruppe og tænder og slukker for de nervebaner, som regulerer humør i mus. Når Anna og gruppen gør det, er det for at finde ud af, hvilke nervebaner der kan være årsagen til, at mennesker udvikler depression – så de kan finde nye, bedre behandlinger.Helt konkret skal det gøre dem klogere på et ellers overset område i hjernen, der ser ud til at spille en central rolle i reguleringen af vores humør.Hvad det er for et område, og hvordan forskerne ved hjælp af laserlys og alge-proteiner har fået udviklet humør-fjernbetjeningen, kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm, når Anna Klawonn besøger podcasten.Du kan også høre om: Hvordan et kontroversielt forsøg fra 1972 fik katapulteret det særlige hjerneområde ind i forskningsverdenens skammekrog. Hvordan forskerne kan måle, om musene er glade eller triste.  Hvilke symptomer deprimerede mus har til fælles med deprimerede mennesker. Medvirkende: Anna Klawonn, lektor ved Dandrite og leder af Klawonn Gruppen på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.    Anna Klawonn tager stærk afstand til de uetiske forsøg som Robert G. Heath lavede med henblik på at kurere homoseksualitet. Redaktion:Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaRelevante artikler og studier: Videnskab.dk-artikel, som Anna har skrevet om sin forskning i kommunikationen mellem immunsystemet og hjernen  Dansk studie baseret på data fra Herlev-Østerbro-undersøgelsen om inflammation og risikoen for depression    Studie om optogenetik og epilepsi Forsøgene med at give blinde synet tilbage ved hjælp af algeprotein kan du læse om her Hvis du vil læse mere om kliniske studier, hvor forskerne bruger virus som ‘leveringssystem' til at indsætte gener i mennesker ved alvorlige sygdomme, kan du f.eks. se her, her og her.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Spænd rumdragten og gør kartoflerne klar! I dag tager vi på en interplanetarisk overlevelsestur med The Martian fra 2015. Ridley Scotts film, baseret på Andy Weirs roman, er en historie om videnskab, viljestyrke og en mand, der nægter at give op… selv når han er efterladt helt alene på Mars. I anledning af Project Hail Mary, den næste store filmatisering af en Andy Weir-roman, undersøger vi, hvorfor og hvorvidt hans historie om den stædige og kreative marstronaut Mark Watney rammer noget helt særligt i krydsfeltet mellem hardcore videnskab og ren popcorn-underholdning. Tidsstempler: 00:53 - Ugens Nyheder 00:24:12 - The Martian (2015) 01:18:44 - Anbefalinger Værter: Line Torsth Thomassen, Tobias Gilbert og Benjamin Blaakilde

Forestil dig, at du har mistet din mor - men at hun stadig svarer, når du skriver til hende.I denne episode udforsker vi et kontroversielt digitalt fænomen: sorgbotter - AI-chatbotter, der kan ‘genskabe' dine afdøde kære ud fra deres digitale fodspor. En teknologi, der lover trøst, nærhed og én samtale mere.Men hvad sker der med sorgen, når de døde pludselig genopstår som AI-kloner?Vi bevæger os ind i det etiske minefelt, den nye sorgteknologi skaber, og taler med en forsker, der undersøger, hvordan teknologien påvirker mennesker i sorg.Er sorgbotter en nyttigt støtte i sorgen? Eller risikerer de at forstyrre sorgens naturlige proces - og gøre det sværere at give slip?–Denne episode er første del af Brainstorms serie om sorg. En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os. _Medvirkende Laura Skov Illum, ph.d.-studerende, Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittetLille studie, der undersøger effekten af sorgbotterAndre kilder Studier, der diskuterer dødsbotternes etik (her og her) Artikel om sorgbotter i tidsskriftet Nature OpenAI's nyhed om reklamer i ChatGPT Det her kan du også tjekke ud Se Black Mirror-afsnittet om sorgrobotter fra 2013 Læs om Laura Skov Illums ph.d.-projekt Læs dennne Videnskab.dk-artikel, hvor Laura Skov Illum fortæller om sorgbotter Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.___Laura Skov Illum søger deltagere til et forskningsprojekt om sorgbotter. Har du brugt en sorgbot og har du lyst til at deltage i et interview om din oplevelse? Så skriv til Laura på: lauill@psy.au.dk  

Sjovt nok så handlede vores allerførste afsnit om Tid og Tidsrejser (29.01.2018). Og nu tager vi lige et deep-dive tilbage til selvsamme tema.Karina's noter til dagens afsnit:Tid - Målinger:Vi lever i en synkroniseret liv og tid er over det hel og en vigtig del af vores opfattelse af virkeligheden.Hvad er tid? Vi kan starte med hvordan man måler den: Med et ur.Et ur er en oscillator og noget der kan tælle svingningerne. Jo finere tidsinddelingen er, jo mere nøjagtigt kan uret være.Solen er en oscillator. Den går op og ned og vi er dem der tæller. Nøjagtighenden er 1 svingning per dag.Så opfandt vi pendul uret, hvor mekanik (tandhjul) tæller. Svært at bære rundt på og det skal trækkes op. Nøjagtighenden er ca. 1 svingning per sekund.Så opfandt vi Quartz uret. Her er det Quartz krystallen der svinger/vibrer/deformerer når den er udsat for en strøm.Her er det elektronik (digital logisk system) der tæller svingningerne. Nøjagtighed: 32 768 svingninger per sekund – approx. 10^(-13)Så kom atom uret: Cs atomer bruges her. "A Cæsium-133 atom has a ground state with a hyperfine structure, meaning the electron can have two slightly different energy levels based on whether its spin is aligned or anti-aligned with the nuclear spin.When hit with microwave radiation at the exact frequency of 9.192.631.770 Hz (cycles per second), the atoms transition between the lower state to the higher state. That gives us a way to tune the microwave radiation precisely and we can tune other light frequencies against that."Med andre ord så tæller uret 9 192 631 770 cycles/flips til at definere et sekund. Det giver en nøjagtihed på ~ 10^(-16). Vi er altså ude på det 16 decimal i vores nøjagtighed af sekundet.Dette er SI (International System of Units) definitionen af et sekund. I dag er international atomtid TAI (Temps Atomique International) givet ved middelvisningen af omkring 400 cæsiumure, der står på 50 nationale laboratorier rundt omkring i verden.Der er planer om at lave en ny SI definition af sekundet i 2030, hvor man vil bruge et andet atom der giver en bedre nøjagtighed. Det er der brug for. I dag i laboratorier måler man tid med en nøjagtighed på 18-20 decimaler, og så er det mærkeligt at sekundet er dårligere defineret. Det er her i 2026 at man vil beslutte sig for hvilket atom man så vil bruge. Det skal helst være et atom der har finstruktur hvor lyset skal have mange svingninger per sekund. En kandidat er 87^Sr som har 429000*10^9 svingninger per sekund. (Cs er 9GHz og Sr er 429 THz). En anden kandidat er Thorium: https://www.sciencealert.com/timekeeping-is-on-the-verge-of-a-giant-leap-in-accuracy-heres-whyMan bruger lasere til disse atom ure. Elerktroner er for store og klodsede til det. En nøjagtighed på 10^(-18) betyder at to urer der blev synkroniseret omkring 'the Big Bang' vil i dag kun være 1 sekund fra hinanden.Hver gang nøjagtigheden er blevet bedre, er der opstået nye anvendelser, som vi ikke anede, vi havde brug for.Rum - TidUniverset som helhed har en universel tid, som skrider fremad, efterhånden som rummet udvider sig, men der findes også et andet tidsbegreb, nemlig den lokale tid.Tiden løber ikke med samme samme hastighed alle steder. Du vil ikke selv mærke / måle det. Dit ur ser for dig altid ud til at gå rigtigt. Så uanset hvor i universet du sidder med dit Cs atom så giver den dig en tidsmåling som er korrekt (for dig).Der er 2 effekter:1) I et tyngdefelt: (gravitational time dilation)Den ene effekt af det her er når der er tyngdekraft. Når du er i tyngdefelt, er du er et sted hvor rummet er blevet bukket. Så løber tiden langsommere, end hvis du står et sted, hvor der ikke er blevet bukket. Altså, når jeg prøver at forestille mig det her, så lukker jeg øjnene og laver et billede i mit hoved. Jeg forestiller mig et stort netværk af af linjer. Nogen der går den ene vej og nogen der går på tværs, altså vinkelret på de første linier.Det er sådan et helt fint og ensartet net. Der er lige langt mellem hvert eneste krydspunkt. Sådan ser jeg nettet hele vejen ud til alle sider rundt om mig og hele vejen opad, fordi det faktisk ikke bare er et stykke papir. Det er faktisk et 3D objekt der går hele vejen op og ned også. Hele rummet er pænt og flot, fordi der er lige langt i mellem hvert eneste krydspunkt over det hele. Nu tager jeg og putter en masse ind et sted, og det vrider mine bitte små målestokke i mit fine spin. Nu er der ikke længere lige langt mellem krydspunkterne. Der er blevet hevet i det og nu er der længere imellem knudepunkterne.Mit fine net er ikke kun rum, det er også tid og min tid løber en bestemt afstand imellem 2 knudepunkter. Nu hvor mit net er blever forvrænget af massen er tiden også blevet forvrænget. Man kan sige at et sekund er længden mellem 2 knuder. For at gøre noget abstrakt og usynligt håndgribeligt. Tiden er en fysisk størrelse, og den hører sammen med rumtiden. Og min masse har ødelagt mit flotte fine netværk. Så er du der ikke lige langt imellem knuderne. Hvor massen har hevet i mit net og der er blevet længere imellem knuderne går tiden også langsommere. Du opdager det ikke, for dig er det normalt. Dig og dit Cs atom synes alt ser normalt ud. Men jeg kigger udefra på dig, og det ligner at du bevæger dig i slow motion.En samling masse, som fx. Jorden bukker altså rum-tiden og skaber hvad vi normalt kalder et tyngdefelt. I et tyngdefelt går tiden langsommere. Det vil sige at på jorden går tiden langsommere i en dal end på en bjergtinde.2) Når man bevæger sig går ens ur også langsommere: (Relativistic time dilation)Tiden går også langsommere når man bevæger sig. Især tæt på lysets hastighed ser man en stor forskel.Når ens tid går langsommere er det ikke noget man kan mærke. Det er fordi set indefra løber tiden altid lige hurtigt. Det er først når vi sammenligner vores ure at man kan se at tiden ikke løb lige hurtigt over det hele.GPS-systemer er baseret på satellitter, der suser rundt om Jorden med høj fart. De bestemmer din position ud fra tidsmålinger med atomure i fire satellitter 20.200 km over jordoverfladen.Tiden går langsommere for disse satellitter, end den gør for menneskene på Jorden. Det har man måttet kompensere for. GPS-systemet har derfor en indbygget relativistisk korrektion, så man undgår fejlmålinger.Uden korrektion ville positionsmålingerne efter bare én dag skyde omkring 10 kilometer forkert.Videnskab.dk har flere artikler om tid. Her er en af dem:https://videnskab.dk/naturvidenskab/tiden-gaar-eller-goer-denAt Rejse i tidenMan kan udnytte den relativistiske tids-udviddelse til at lave Tidsrejser (kun fremad):Man kan rejse frem i tiden, ved at rejse i et rumskib tæt på lysets hastighed og dermed sænke tidens hastighed for en selv. Når man kommer tilbage til Jorden er der gået mange flere år end man selv har oplevet i sit rumskib. Man har så rejst frem i tiden. Men der er ikke nogen måde at rejse tilbage i tiden på.Er tidsrejser mulige?Det er stadigvæk op til diskussion om tidsrejser er muligt. De fysiske love der beskriver vores verden giver ikke et endegyldigt svar.Fysikken beskriver virkeligheden, og med de her fysiske love kan man forudsige hvad der sker. Det er fordi naturen følger nogle love. Men de her love er ikke nogen der definerer hvad virkeligheden er. De beskriver virkeligheden, og de beskriver virkeligheden inden for den afgrænsning de kan. Det er matematiske formler, som beskriver din virkelighed. I disse matematiske formler, er der overhovedet ingenting, der siger, at man ikke må rejse tiden. Man kommer lidt i problemer fordi man skal bruge negativ energi som er noget der måske ikke eksisterer. Man kan godt komme til at misforstå dette, fordi de er så gode til at beskrive vores virkelighed. Så kan man godt komme til at tro at man kan rejse tiden fordi at lovene ikke modsiger det. Det er ikke nødvendigvis rigtigt. Når man har et sæt love, så skal man sætte afgrænsningsbetingelser (boundery conditions), og der mangler man egentlig bare at skrive: Gælder for t> 0. Det er der ingen der har gjort. Det er fordi at vi aldrig nogensinde er kommet derud, hvor at vi har udfordret. Vi har ikke rejst til tiden. (Altså ud over den naturlige fremad).Lovene beskriver virkeligheden, som vi kender den. Og det kan jo meget godt lige pludselig være at man finder ud af et eller andet. Det sker jo indenfor videnskaben. Du har brug for noget negativ energi og du har brug for altså alle mulige ting som vi ikke engang ved om eksisterer for at kunne gøre det. Men så ville man kunne. Hvis nu at vi går tilbage til det store net med knudepunkter. Så har man en ide om at man ved hjælp af stor masse (altså sorte huller) kan fordreje det hele og få det til at så altså lave et langt overflødighedshorn. Hornets spids skal så ramme ned hvor at det det også starter. På den måde kan man lave en krumning i tid, som kunne bruges til tidsrejser. Alt sammen stadigvæk fantasier.Man skal rejse både i Tid og i Rum, ellers er Jorden et andet sted.Tidsrejse paradokserBedstefar paradokset: hvis man kommer tilbage og møder sin bedstefar og slår ham ihjel. Hvad sker der så med en selv? -fordi du levede jo aldrig, så derfor så kunne du ikke rejse tilbage i tiden.Bootstrap Paradox (Ontological Paradox): An object or piece of information is sent back in time, becoming the cause of itself. For example, a time traveler gives Shakespeare a copy of his own plays. The question arises: who actually wrote the plays?Predestination Paradox (Closed Loop): A traveler goes back in time to prevent an event, but their actions in the past are actually what cause that event to happen in the first place.The "Writer" Paradox: A traveler brings a book back in time and gives it to the author before it is written. The book exists in an endless loop with no original author.Hitler Paradox: A common variant of the Grandfather Paradox where a traveler goes back to kill a historical figure like Hitler, but in doing so, eliminates the reason for their own future mission, creating a contradictionOfte er løsningen af disse paradokser at der er parallel universer, og at man derfor ikke forhindrede sin egen fødsel, men fødsel af en variant af en selv i et paralel univers.Hvis Vi skulle bygge en tidsmaskine:En tidsrejsemaskine er nok ikke en æske du sætter dig ind i. Det er nok heller ikke et rumskib der sætter dig ind i. Derimod er det nok mere som at lave et Anker i rumtiden og lave halvdelen af en bro.Så skal den 2. Halvdel laves fra fremtiden af.Man kan så ikke rejse længere tilbage i tiden end da broen blev bygget fra nutidens side af. Og man kan ikke rejse længere frem i tiden end til der hvor den anden ende af broen er blevet bygget.Lad os sige at vi laver broen nu. Vi har nu fundet det her mærkelige materiale vi skal bruge. Sådan noget negativ energi og noget alt muligt eksotisk, som vi har været ude på den anden kant af universet. Og så laver vi simpelthen en bro (måske er port et bedre billede) Vi åbner en port i rummet, og den ene halvdel har vi lavet. Der er åbent hele vejen igennem, men den anden halvdel er lavet fra fremtidens side af. Så kan man så kun rejse imellem de 2 tidspunkter.Altså du kan ikke så pludselig sige: "Nu vil jeg gerne rejse længere tilbage." Jamen, det kan du ikke, fordi der var broen endnu ikke lavet.En ny og anderledes måde at kigge på Tid:A physicist has proposed a mind-bending new idea: what if time, not space, is the true foundation of our universe—and not just one direction of time, but three? According to Gunther Kletetschka from the University of Alaska Fairbanks, time may have three dimensions, while space could simply be a byproduct. Instead of the classic four-dimensional spacetime we've long accepted, this theory envisions reality built on a six-dimensional fabric: three time dimensions and three space dimensions.Think of it like a painting: traditional physics says space is the canvas and time flows across it. Kletetschka flips that—time is the canvas, and space is just the paint. His work builds on previous theories that explored three-dimensional time but were mostly theoretical. His version, however, claims to make real-world predictions, including accurately calculating the masses of known particles like electrons and quarks.Three-dimensional time means there could be other “directions” of time—like stepping sideways into a different outcome of the same day, rather than just moving forward. But don't worry: Kletetschka's model still respects cause and effect. He believes this idea could even help scientists finally unify quantum mechanics and gravity into a long-sought “theory of everything.”While intriguing, it's worth noting that this theory hasn't yet been widely accepted. It was published in a lower-profile journal and hasn't undergone rigorous peer validation. But if it holds up, it could completely reshape how we think about the universe—and ourselves.Three-Dimensional Time: A Mathematical Framework for Fundamental PhysicsReports in Advances of Physical Sciences 2025 09 10.1142/S2424942425500045https://www.preprints.org/manuscript/202507.0410/v1Time Crystals:Time crystals are similar to regular crystals in that they are based on structures of atoms that repeat. Rather than repeating across three dimensions of space, these ones change in a set pattern over time. Så en Tids-Krystal står of skifter mellem 2 forskellige tilstande.Først forudsagt at de skulle eksistere i 2012. Først opdaget i 2016.Og nu har man lavet en, som er så stor at man kan se den.https://www.sciencealert.com/world-first-physicists-created-a-time-crystal-that-we-can-actually-seehttps://www.youtube.com/watch?v=4z4dY6qVrxoSubjektive opfattelse af tid:Tid kan føles som om den går hurtigt og langsomt.References:https://www.sciencealert.com/timehttps://videnskab.dk/naturvidenskab/hvad-er-tid/Ubegribeligt: Podcast DR . Afsnit om tid:https://www.dr.dk/lyd/p1/ubegribeligt/ubegribeligt-2025/tid-genbesoegt-11162505177

I anledning af Vi elsker bøger festival 2026, hvor temaet er videnskab, har Julie A og Julie O besøg af Mogens Trolle, som er prisvindende dyrefotograf, zoolog, pattedyrforsker og forfatter. Han fortæller om sit livs arbejde med at studere dyr og fotografere dem ude i den vilde natur. Mogens har fx taget over 90.000 billeder af vilde primater, og i dette særlige afsnit af Børnebogcast, kan du bl.a. høre ham fortælle om, hvordan det føles at sidde i dagevis og studere en yndlingsabes ansigtsudtryk og endelig tage det helt rigtige foto. Hvis du elsker dyr, har Mogens også gode tips til, hvordan du selv kommer i gang med at studere og fotografere dem.   I studiet: Julie Arndrup og Julie Ottosen Optagelse og klip: Berit Freyheit Find litteraturlisten her Følg Københavns Børnebiblioteker på: Facebook & Instagram Jingle: "The Show Must Be Go" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 3.0 License

Så er lektor Jesper Lundbye-Jensen, den notoriske elektrofysiolog tilbage i Fitness M/K til en sludder om EMS træning. EMS træning er en af de nyeste gimmicks hvor man påføres en dragt med elektroder der stmulerer musklerne mens man laver øvelser. Men virker det overhovedet og i givet fald i forhold til hvad? Det får vi afdækket grundigt i dette afsnit af Fitness M/K.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2018-03-31. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

(01:00): Alternativet reagerer på skod Skolevalg. Medvirkende: Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen, folketingskandidat for Alternativet og medlem af Alternativets Unge. (17:00): Hvordan kan en nyopdaget planet 1,3 billiarder kilometer væk være "potentielt beboelig"?Medvirkende: Henrik Stub, cand.scient fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik, og fast astroskribent på Videnskab.dk. (29:00): Hvad betyder de nye oplysninger for Findsen-sagen? Medvirkende: Mikkel Fyhn Christensen, journalist ved Berlingske. Værter: Anne Phillipsen & Laura LinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er reklamer overalt, hvor vi bevæger os hen. Med farver, musik og andre psykologiske tricks er de indrettet til én ting: At få os til at købe.  I Storbritannien har de nu indført et forbud, så det er slut med reklamer for slik, sodavand og andre usunde fødevarer. Formålet er især at bekæmpe overvægt hos børn.Men hvor meget påvirker reklamerne egentlig, hvad der ender i indkøbskurven? Og i hvor høj grad er det vores egen frie vilje, der styrer, hvad vi hiver ned fra hylden i supermarkedet? I den her episode går vi på jagt efter reklamernes usynlige fingeraftryk på vores forbrug. Vi undersøger, hvordan reklamerne forfører vores hjerne - og hvad vi kan gøre for at gennemskue deres ‘scoretricks'. Episoden er inspireret af denne Videnskab.dk-artikel, som er skrevet af Mathilde Kondrup Rasmussen: Kan man bekæmpe børnefedme ved at forbyde junkfood-reklamer?Medvirkende: Susanne Pedersen, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i forbrugeradfærd- og psykologi med særligt fokus på ændringer af holdninger og adfærd.Redaktion:Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaLinks:  Her kan du læse om det britiske reklame-forbud. Kortlægning af den videnskabelige evidens om effekten af digital markedsføring af fødevarer med et højt indhold af fedt, salt og sukker på børn og unges fødevarevalg Systematisk review om, hvordan reklamer på sociale medier og i onlinespil påvirker børns diæt  Studie, der peger på, at fødevarereklamer påvirker smagspræferencer og madvaner på langt sigt Studie om eksponering for billeder af mad, som får unge til at tro, at deres venner spiser mere usundt, end de gør   The Persuasion Knowledge Model Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Elektrokonvulsiv terapi, også kaldet ECT, er en ofte livreddende behandlingsmulighed for mennesker med meget svære depressioner, hvor andre behandlingsformer ikke har haft effekt.Ny forskning fra Psykiatrisk Center Glostrup har undersøgt i hvor høj grad ECT påvirker hukommelsen - både livsminder og dagligdagshukommelsen, og om nogle mennesker tåler behandlingen bedre end andre. En vigtig viden for både patienter, pårørende og fagfolk. Den enkeltes oplevelse af minder er både dybt personligt, subjektivt og en anelse diffust. Så hvordan sætter man hukommelse på formel, så det kan bruges i forskningsmæssig sammenhæng? Det kan du høre i den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje, hvor neuropsykolog og post.doc ved Psykiatrisk Center Glostrup, André Mathiassen, fortæller om sit ph.d-studie om hukommelsestab ved ECT-behandling.Gæst: André Mathiassen, neuropsykolog og postdoc ved Psykiatrisk Center GlostrupInterview og redigering: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast

Fitness M/K har modtaget mange forespørgsler på hvordan træning påvirker fertilitet, graviditet og fødsel. Vi har fået besøg af Professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen samt Jordemoder og seniorforsker Hanne Heegaard til to udsendelser om hvordan træning spiller sammen med graviditet og tiden før og efter undfangelse. Der findes mange bekymringer om hvad man "må" som gravid og nogen færre om hvad man måske burde, ihf, af hensyn til sin graviditet og barnets tarv. Dette er den anden af de to udsendelser.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2018-01-20. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Fitness M/K har modtaget mange forespørgsler på hvordan træning påvirker fertilitet, graviditet og fødsel. Vi har fået besøg af Professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen samt Jordemoder og seniorforsker Hanne Heegaard til to udsendelser om hvordan træning spiller sammen med graviditet og tiden før og efter undfangelse. Der findes mange bekymringer om hvad man "må" som gravid og nogen færre om hvad man måske burde, ihf, af hensyn til sin graviditet og barnets tarv. Dette er den første af de to udsendelser.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2018-01-13. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Endnu en gang tager Lauge og Kristian fat i et par lytterspørgsmål og denne gang omhandler de blandt andet kristendommens indflydelse på videnskaben og om Jesus mon var buddhist. Tilrettelagt af Kristian Leth og Lauge Hendriksen. Klippet af Nina Vadsholt. Speak: Karen Straarup. Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen. Produceret for DR af Munck Studios København.

Kunstige sødemidler, og særligt aspartam har prominente pladser i den danske sundhedsdebat. Aspartam beskyldes for at kunne give en lang række alvorlige bivirkninger, typisk af de samme personer som mener at man kan detoxe og at vacciner er af det onde, men det offentlige risikovurderingssystem i Europa og USA har igen og igen fundet at det er sikkert, selv i doser der er langt, langt højere end man kan komme til at se med menneskelig konsum. Fitness M/K har fået besøg af Toksikolog Alicja Mortensen, der har siddet i spidsen for den gruppe i den Europæiske fødesikkerhedsmyndighed (EFSA) der har sikkerhedsvurderet aspartam over flere omgange. Tættere på kilden kommer man ikke, når det handler om aspartam! NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2018-01-06. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Det store kolde gys. Vi skal snakke om vinterbadning. Vi har fået besøg af overlæge Teit Mantoni til en snak om hvad vinterbadning gør og ikke gør. I den forbindelse sprang vi også i havnen, så Dr. Muskel kunne få arbejdet med sin indædte modvilje mod koldt vand. Teit har bedrevet forskning på Bispebjerg Hospital, hvor de har lavet videnskabelige forsøg med nedsænkning i isvand og det udgør det faglige baggrund for snakken om vinterbadning.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2017-11-04. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Testosteron er det nok mest hypede hormon på nettet lige nu. TikTok og YouTube flyder over med videoer, der lover, at du kan ‘maxxe' dit testosteron og fikse alt fra træthed og topmave til dårligt selvværd og depression.  I denne episode går vi derfor på jagt i hormonsystemets krinkelkroge og den maskuline hjerne for at undersøge, om der er noget om hypen. Giver det mening at booste sit testosteron - og hvad gør det egentlig ved din hjerne?  Der er for eksempel forskning, der peger på, at testosteron i visse tilfælde kan påvirke humør, energiniveau - og det mentale velvære i bred forstand.  Men er testosterone-maxxing, som det hedder, så en genvej til det gode liv? Eller er det et hormonelt minefelt, du skal træde varsomt i? Det forsøger vi at finde svaret på i denne uges episode.        Medvirkende Claus Højbjerg Gravholt, overlæge og klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin - Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Relevante studier: Studier om effekterne af testosterontilskud hos mænd med testosteronmangel: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39973943/ https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29562364/ https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27241317/ https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-3-031-31501-5_17 https://www.liebertpub.com/doi/10.1089/andro.2022.0021 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26886521 The European Male Aging Study Studie, der finder, at livsstilsfaktorer har større effekt på testosteron end alder  Andre kilder Sundhed.dk (her og her) Artikel om testosteronbehanlding på Videnskab.dk  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Fitness M/K er taget helt ind i hjernen. Vi har fået besøg af Balder Onarheim og Morten Friis-Olivarius fra firmaet Platoscience, som har lavet en dims der udsætter bestemte dele af hjenen for en svag elektisk strøm, der påvirker hvordan hjernen virker under arbejde. Dette fænomen kaldes transcranial direct current stimulation (TDCS) og er en speciel type af det overordnede fænomen, hvor man stimulerer dele af hjernen med elektricitet eller magnetfelter. Vi taler om hvad det her værktøj kan og ikke kan og prøver det endda i real time i studiet. NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2017-10-28. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Esben Pretzmann vil forstå verden – fra kaos til kosmos, fra krop til klode. Han er både nysgerrig og uvidende og har derfor allieret sig med chefredaktør Jonas Kuld Rathje. Sammen indtager de naturvidenskaben ét spørgsmål ad gangen. For der findes dårlige svar, men ingen dumme spørgsmål Videnskab som du aldrig har hørt førSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Du ved sikkert, at mennesker og dyr, der er med i videnskabelige studier, ikke må lide unødvendig skade.  Forskere skal leve op til strenge regler og krav, der beskytter forsøgsdeltagerne og forsøgsdyrene. Men hvis vi sætter os ind i tidsmaskinen og flyver omkring 130 år tilbage i tiden, så virkeligheden noget anderledes ud. Grænserne for, hvad man kunne tillade sig i videnskabens navn, var langt mere flydende. Derfor blev der eksperimenteret frit - på dyr, og nogle gange på mennesker, der ikke anede, hvad de gik ind til.  Vi har været på tur i videnskabens mørke arkiver og fundet to historiske eksperimenter frem, der både fascinerer, frastøder og gør os klogere.  I denne episode kan du høre om forsøgene. Både om de dystre og grumme eksperimenter i sig selv - men også om de to forskere bag.  For bag deres skræmmende metoder gemmer sig en utæmmelig nysgerrighed, en vild kreativitet og et fremsyn, der har gjort dem til pionerer inden for deres felt - og sikret, at deres forsøg stadig bliver husket i dag. Lyt med og hør, hvad de to forskere gjorde, og hvorfor, det var vigtigt. Spoiler-alert: Det handler om frygt og søvn… _ Medvirkende Mikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet og forsker, Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet Poul Jørgen Jennum, professor i klinisk neurofysiologi, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i podcasten Studie om myelins forbindelse til søvn Andre kilder, vi har brugt Videnskabelig artikel om søvnforskningens pioneer  ‘Letter to the editor' (kort faglig kommentar) om Maria Manasseina  Videnskabelig artikel om Maria Manasseinas liv New York Times-artikel om børn med fobier Videnskabelig gennemgang af Lille Albert-studiet Studie, der prøver at afsløre Lille Alberts identitet Videnskabelig artikel om videnskabsetikkens historie Det her kan du også tjekke ud Maleriet ‘The Nightmare' fra 1781 Videoklip fra Lille Albert-eksperimentet Mikael Palners Videnskab.dk-artikel om, hvordan du kan aflære angst Videnskab.dk-serie, hvor forskere fortæller om deres sværeste etiske dilemmaer Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Hver dag bliver patienter i Danmark undersøgt og behandlet – også når det ikke er nødvendigt. MR-scanninger, blodprøver og kontrolforløb udføres ofte med de bedste intentioner, men uden faglig begrundelse og nogle gange med risiko for skade. I denne episode af Sundhedsvisioner undersøger vært Line Gade, hvorfor bekymring så ofte bliver til behandling – og hvordan både læger, politikere og patienter kan tage ansvar for at vælge klogt. Sammen med Christian Freitag, praktiserende læge og tidligere formand for PLO, og Louise Brown, sundhedsordfører for Liberal Alliance, dykker vi ned i frygten for fejl, patienternes forventninger, nulfejlskultur og det politiske mod, der skal til for at prioritere i et presset sundhedsvæsen. Mix & master: Lærke Sødring Nielsen Denne udgivelse er en del af et større projekt: Medierne Kommunen.dk, Videnskab.dk, DR, Sygeplejevidenskab.dk og podcasten Sundhedsvisioner har sammen undersøgt spildet i sundhedsvæsenet med hjælp fra Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik. Samarbejdet er udsprunget af Netværk for videnbaseret journalistik, der drives af DMJX med økonomisk støtte fra TrygFonden. Dette er en aAI-genereret opsummering: I denne episode sætter vi fokus på unødvendige behandlinger og tests i det danske sundhedsvæsen. Samtalen begynder med at belyse, hvordan overbehandling opstår – ofte som følge af pres fra patienter, usikkerhed og frygten for at begå fejl (00:17–03:25). Der diskuteres, hvordan mere åbenhed, bedre prioritering og tydelig kommunikation kan være vejen frem (28:34). Både politikere og sundhedsprofessionelle spiller en central rolle, og det understreges, at løsninger kræver samarbejde på tværs af fag og niveauer (38:01). En vigtig pointe er behovet for et kulturelt skifte i sundhedsvæsenet – fra et fokus på at gøre mere til at vælge klogt (46:35). Episoden rundes af med en opfordring til handling: at sundhedsprofessionelle tager ansvar for deres rolle i systemet, og at politikerne bakker dem op i de svære beslutninger (48:20). Samtalen afsluttes med en refleksion over, hvor afgørende det er at tale åbent om disse udfordringer – og fortsætte dialogen, så vi sammen kan skabe et mere bæredygtigt sundhedsvæsen (49:20).

I denne episode ser vi på den danske Máni-mission, der – hvis missionen bliver til noget – skal at sende et lille fartøj på godt 210 kilo op at tage billeder af Månens overflade. Fartøjet skal ifølge planen tage billeder af overfladen fra mange forskellige vinkler og så bruge variationen i lys og skygger til at rekonstruere terrænet i ekstrem detaljer. Det kan både bruges til forskning og til at planlægge landingssteder og måske baser for kommende missioner til Månen. Máni er et dansk forslag, men er samtidig et internationalt samarbejde med en lang række partnere. Udover flere universiteter, herhjemme og i Frankrig, er også DMI med i gruppen. Danske Space Inventor skal bygge satellitten, og det polske firma Scanway leverer teleskopet. Vi dykker meget dybere i ideerne og teknologien bag Máni, når vi har besøg i studiet af Jens Frydenvang fra Københavns Universitet. Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder, denne gang blandt andet med friske historier fra årets rumkonference i Aalborg – og om et helt vildt projekt der vil bruge gigantiske spejle i kredsløb om Jorden til at sende sollys ned på planeten, der hvor der er mørkt. Lyt med

Du har måske hørt om laboratorie-groede bøffer, men har du også hørt om laboratorie-groede mini-hjerner? De findes! I dag kan forskere nemlig gro små kugler af hjernevæv i laboratoriet ved hjælp af stamcelleteknologi. Men kan man bruge dét hjernevæv til at hjælpe mennesker med cerebral parese, så de får et bedre liv?  Det er et af de spørgsmål, du kan blive klogere på i ugens episode, hvor vi svarer på lytterspørgsmål. Du kan også få svar på, om stress kan få dit hår til at falde af, og så kan du dykke med ned i hjernens rytmesans og finde ud af, om nogle særlige svingninger kan forebygge demens.   Tak til vores søde lyttere for at stille de gode spørgsmål. Hvis du brænder inde med spørgsmål om hjernen, så send dem til os på neh@videnskab.dk.  Hvis du har lyst, kan du også sende dit spørgsmål til os som en talebesked, f.eks. på Instagram.   Medvirkende: Peter Vuust, professor, jazzmusiker og leder af Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet Agnete Kirkeby, lektor og leder af Kirkeby Lab på Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine (reNEW) på Københavns Universitet Ulrik Knap, speciallæge i hudsygdomme ved Alba Privathospital Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Links: Brainstorm-episoden om stamcelleterapi til Parkinsonpatienter Her kan du høre mere om behandling af hårtab i Videnskab.dk-podcasten ‘Hudlægens Bord' Artiklen om mus, der blev gråhårede af stress Brainstorm-episode om, hvad stress egentlig er, og hvad der sker i hjernen, når du er stresset Studier, vi nævner i episoden: Reviewet fra 2025, der peger på, at gammabølger ser ud til at have en positiv effekt på kognitionen hos Alzheimerspatienter Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Hvis du har autisme, er der en god sandsynlighed for, at du bevæger dig lidt anderledes end folk, der ikke har autisme. Og selvom forskningen anslår, at et sted mellem 50 og 95 procent af mennesker med autisme har en anderledes motorik, er bevægelse stadig et overset træk. Derfor går vi ned af videnskabens snoede stier for at undersøge, hvordan autisme påvirker dine bevægelser fra balance til koordination og finmotorik. Vejen fører os dybt ind i den autistiske hjerne, hvor de anderledes bevægelser lader til at opstå. Vi besøger også 33.000 børn fra Københavnsområdet, der har hjulpet danske forskere med at forstå, hvordan autisme og motorik hænger sammen, og hvor tidligt de motoriske problemer opstår, så man kan bremse dem. For det er vigtigt at hjælpe mennesker med autisme til en bedre motorik - forskere nemlig peger på, at de motoriske udfordringer kan have langt større betydning for livet med autisme, end man måske skulle tro. -  -  -     Denne episode er en versionering af artiklen ‘Særpræget gangart: Sådan påvirker den autistiske hjerne motorikken'. Artiklen er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark og udgivet på Videnskab.dk. Medvirkende: Anne Mette Skovgaard Speciallæge, børne- og ungdomspsykiater og professor på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet  Forsker i børns mentale helbred og tidlig forebyggelse af psykisk sygdom Her kan du læse om Anne Mette og hendes kollegaers program til sundhedsplejersker: https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/puf-programmet  Her kan du læse om den særlige indsats til udviklingsmæssigt sårbare børn: https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/smaa_boerns_sundhed  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet: Gennemgang af 30 års forskning i gangart hos mennesker med autisme Studie, der vurderer forekomsten af motoriske vanskeligheder Dansk studie, der finder kobling mellem motoriske problemer hos små børn og psykiske lidelser  Studier der kobler motoriske problemer hos små børn med forskelle i basalganglierne og lillehjernen (her og her) Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Fitness M/K har haft besøg af psykolog og forsker Mia Lichtenstein. Hun har arbejdet både praktisk og akademisk med træningsafhængighed. Vi skal snakke om hvad der sker når trangen til at træne og spise bestemte ting (eller lade vøre) bliver sygelig. Det ser nemlig ud til at være et voksende problem i vores samfund, sandsynligvis accelereret af sociale medier og resten af den moderne livsstil.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2017-08-05. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

I den tidligere udsendelse med direktøren fra Antidoping Danmark, Michael Ask, blev lytterne lovet nyt om et dansk forskningsprojekt der har til formål at karakterisere nogle af de sundhedsmæssige bivirkninger af at have brugt steroider. Vi har besøg af overlæge Carolin Kistorp og PhD-studerende Jon Rasmussen som præsenterer deres forskningsprojekt og både nogle af de fund de allerede har publiceret og dem der snart bliver det.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2017-07-08. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Danmark bliver ofte hyldet som et af de mest åbne og trygge lande at være LGBT+-person i, men man skal ikke kradse meget i overfladen, før glansbilledet falmer.  Forskningen taler nemlig sit tydelig sprog:  Der er rigtig mange danske homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet, der bliver ramt af psykiske belastninger - ja faktisk betydeligt flere end blandt resten af danskerne.  I denne episode tager vi et hovedspring ned i mistrivslen. Vi undersøger, hvordan det er at være LGBT+-person i Danmark i 2025. Og så går vi bag om statistikkerne og ind i psyken for at undersøge, hvordan minoritetsstress, internaliseret homofobi og traumatiske barndomstraumer sætter sit præg på mange LGBT+-personers liv. Længere nede kan du læse en masse gode råd til at forbedre trivslen i LGBT+-miljøet.  _ Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade.  Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer denne episode over. Hvis du har brug for nogen at tale med, kan du ringe til Livslinien alle årets dage eller bruge deres chatrådgivning. Deres telefonnummer er: 70 201 201 Livsliniens har telefontid mandag - søndag 11:00 - 05:00 Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe til 112.  _ Medvirkende Christian Graugaard Læge og professor i almen sexologi ved Sexologisk Forskningscenter på Klinisk Institut, Aalborg Universitet Medinitiativtager på SEXUS-rapporten, som er blevet til i samarbejde med forskere fra Statens Serum Institut og Aalborg Universitet - en befolkningsundersøgelse om sex og sundhed i Danmark Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet Projekt SEXUS-rapporten Nyt studie om homofobi i Danmark Studie om belastende barndomstraumer blandt danske LGBT+-personer Om projekt SEXUS:  Verdens største, nationalt repræsentative befolkningsundersøgelse om samspillet mellem seksualitet og sundhed. Undersøgelsens første dataindsamling i 2017-2018 omfattede over 65.000 danskere mellem 15 og 89 år. SEXUS er et forskningssamarbejde mellem Aalborg Universitet og Statens Serum Institut, hvor undersøgelsen har til huse. Andre studier, der har inspireret os: Stort internationalt studie af transpersoners mentale helbred Studie om, hvordan forskningen i minoritetsstress har udviklet sig siden 2000'erne Studie om gay community stress Studie om sammenhængen mellem mental mistrivsel og kønsnonkonformitet Studie om kønsnonkonformitet Tak til alle LGBT+-informanter, der har delt deres indsigter med os som en del af researchen til denne episode, og tak til alle deltagere i Copenhagen Pride, der deltog i vores voxpop.  Christian Graugaards forslag til at forbedre trivslen i LGBT+-miljøet: Det er ikke den enkelte familie, og da slet ikke den enkelte LGBT+-persons ansvar, at løse trivselskrisen i LGBT+-miljøet. Det er noget, vi skal arbejde med på samfundsplan: At almindeliggøre seksuel og kønslig mangfoldighed, så det bliver set som et gode, der tilføjer liv, farver og nuancer.  En del af løsningen er bedre repræsentation af LGBT+-personer i film, tv, bøger m.fl. De skal skildres som hele mennesker - ikke bare om sjove bipersoner eller skurke.  Det er vigtigt, at skolernes seksualundervisning ikke kun handler om, hvordan man undgår graviditet og sexsygdomme. Seksualundervisningen skal også introducere eleverne til en normkritisk tilgang til seksualitet og køn. Mange LGBT+-personer møder manglende forståelse for deres særlige behov, når de går til læge, jordemoder eller sygeplejerske. Derfor er det vigtigt, at den sundhedsvæsenet arbejder for en åben og inkluderende praksis, så patienter føler sig mødt. Vi skal styrke forebyggelsen af hadforbrydelser, og blive bedre til at retsforfølge dem. Lige nu er der et stort mørketal af hadforbrydelser, der aldrig når domstolene, fordi mange LGBT+-personer ikke tør anmelde dem. Der er brug for en særlig indsats i de religiøse miljøer. Arbejd systematisk for diversitet og åbenhed og inddrag de religiøse overhoveder i arbejdet med at skabe mere inkluderende fællesskaber.   LGBT+-informanters råd til at øge trivslen: Inddrag LGBT+-perspektiver i undervisningen i folkeskolen. Når man taler om reproduktion i biologi, kan man også nævne, at intetkøn, vekslende køn eller interkøn forekommer naturligt i dyre- og planteriget, og i historie og samfundsfag kan queer-historie inddrages. (Få inspiration fra Videnskab.dk-artikler nederst i denne tekst) Det er tidskrævende og svært at få en kønsbekræftende operation. Blandt andet på grund af meget lange ventetider og på grund af et screeningssystem, der gør det meget svært at blive godkendt til behandling. Derfor bør der tilføjes flere penge til de danske centre for kønsidentitet. Der er også brug for at reformere screening-systemet, så det bygger på opdateret viden om transpersoners psykiske udfordringer og behov.  Som LGBT+-person kan du finde lister på nettet med LGBT+-venlige læger og psykologer. Tænk over, hvordan du taler om kærlighed og familie. Sætninger som ‘Du skal nok finde nogen' kan få aromantiske og aseksuelle til at føle sig forkerte, selvom du ikke mener noget ondt med det. Anerkend, at ikke alle ønsker romantik eller seksualitet - og det er helt okay. Hvis du selv er LGBT+-person og kæmper med internaliseret homofobi, er det vigtigt at øve dig på at se din egen værdi. Du kan for eksempel spørge dig selv: ‘Hvad er en god person overordnet?' Måske synes du, at det er en person, der er der for sine venner, gør sig umage eller er god til at lytte. Tænk derefter over, hvor mange af de kvaliteter, der passer på dig selv. Du vil sikkert finde, at du lever op til dit eget billede af, hvad en god person er. Som LGBT+-person er det også en god ide, at finde andre LGBT+-personer, som du kan se som gode, ordentlige mennesker. Det skaber modvægt til det negative billede af LGBT+-personer, du måske har. Når du finder ligesindede, finder du den rummelighed, du måske selv mangler.  Forslag til Videnskab.dk-artikler, der kan bruges i undervisning: ‘Han- eller hunkøn: Hvilke slags variationer er der i naturen?' ‘Den særlige danske homoseksualitets historie' ‘Bizart hjerne-eksperiment ville ‘kurere' homoseksualitet' ‘En 'han-piges' fortællinger giver et eminent indblik i homoseksualitet på arbejderklassens bund ‘Den tragiske, men glemte, historie om en litteraturpioner og homomartyr' Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Vi har haft besøg af søvnforsker Poul Jennum igen til en ny udsendelse om søvn. Her i den anden omgang om søvn kommer vi længere ind på alle de ting de kan gøre for henholdsvis at sove mindre eller mere. Hvor meget hold er der for eksempel i udsagnet om at vi skal undgå det blå lys før sengetid eller at sovepiller slet ikke giver bedre søvn. Følg med når Poul siger godnat og sov godt.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2017-05-20. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

I denne RumSnak skal vi høre om fundet og udforskningen af Universets hidtil yngste galakse, MoM z14, der er blevet observeret blot 280 millioner år efter Big Bang. Vi har besøg af astrofysiker Kasper Elm Heintz fra Niels Bohr Institutet for at høre om, hvordan hans forskerteam – ved hjælp af data fra James Webb Space Telescope – har undersøgt den hidtil ældste galakse vi kender. MoM z14 har overrasket Kasper og hans kolleger, og kan være med til at give os et unikt indblik i universets spæde begyndelse. Vi dykker også ned i en håndfuld nyheder fra rummets verden, hvor vi blandt andet runder en succesfuld testflyvning af SpaceX's Starship-raket, opdagelsen af en ny måne omkring Uranus og analyser af klippefragmenter helt tilbage fra Apollo 17-missionen i 1972. Lyt med

Vi taler om kredsløbstræning igen. Vi har besøg af Torben Rokkedal der er PhD studerende på Aalborg universitet og tilknyttet forskergruppen RunSafe på Aarhus Universitet til en snak om hvordan man kan og bør planlægge sin træning, hvis man gerne vil performe godt som udholdenhedsatlet fra motionist til elite niveau. Det blev til 2 udsendelser, hvor denne er den anden af de to. Lyt med og bliv klogere på cardio gains ;o)NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2017-05-13. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Vi taler om kredsløbstræning igen. Vi har besøg af Torben Rokkedal der er PhD studerende på Aalborg universitet og tilknyttet forskergruppen RunSafe på Aarhus Universitet til en snak om hvordan man kan og bør planlægge sin træning, hvis man gerne vil performe godt som udholdenhedsatlet fra motionist til elite niveau. Det blev til 2 udsendelser, hvor denne er den første af de to. Lyt med og bliv klogere på cardio gains ;o)NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2017-05-06. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Sover du nok? Hvad betyder det hvis du ikke gør og hvad kan man gøre ved det? Hvad med kaffe og blåt lys for sengetid, mobil devices og alt det andet der kn stjæle vores vågne timer. Fitness M/K har fået besøg af søvnforsker Poul Jennum, hvor han vil gøre os klogere på hvad søvnen betyder for vores sundhed og hvordan den spiller sammen med et træningsliv.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2017-04-29. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Denne episode er en fortsættelse af sidste uges episode. Hvis du ikke har hørt den, så gør lige det, før du lytter til den her. Denne gang graver vi endnu dybere ned i fænomenet AI-psykologer og undersøger, om det er farligt at bruge AI-chatbotter som ChatGPT som en slags digital psykolog.  Det er nemlig blevet populært at vende personlige problemer med en chatbot. Inde på det populære site Character.AI, hvor du finder et væld af forskellige chatbots, er der for eksempel op mod 500 chatbotter med ‘therapy', ‘therapist', ‘psychiatrist' eller ‘psychologist' i navnet. Men der har været flere sager om episoder, hvor chatbotter har givet unge eller psykisk sårbare personer skadelige og uhensigtsmæssige råd.  Så, er det en god ide at vende dine problemer med en AI-chatbot? Hvad er der for risici ved at bruge AI som et psykologisk værktøj? Og kan AI-psykologer erstatte rigtige psykologer?' Det undersøger vi ved at tale med en forsker i psykologi og med 23-årige Laura, som selv bruger ChatGPT som psykolog. – Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade.  Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer denne episode over. Hvis du har brug for nogen at tale med, kan du ringe til Livslinien alle årets dage eller bruge deres chatrådgivning. Deres telefonnummer er: 70 201 201 Livsliniens har telefontid mandag - søndag 11:00 - 05:00 Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe til 112.  –  Medvirkende: Malene Flensborg Damholdt Lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Forsker i psykologiske reaktioner på kunstig intelligens og sociale robotter  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Tak til Sara Oline for at låne sin stemme ud til denne episode.  *Laura fremstår kun med sit fornavn i episoden, men hendes fulde identitet er kendt af redaktionen.  Studier, vi nævner i afsnittet: Studie, hvor patienter oplever ChatGPT som mere empatisk end læger Studie, hvor Therabot blev testet på folk med angst, depression og spiseforstyrrelse  Tysk studie om chatbotter og empati Studie om ensomme teenagere, der taler med chatbotten Replika Malene Flensborg Damholdts forskningsprojekt om chatbotten MARC Andre studier, der peger på, at AI-psykologer kan øge mental trivsel (her og her) Videnskab.dk-artikler der har inspireret os: Videnskab.dk-artikel: Med kunstig intelligens fødes en ny form for kapitalisme – og den lever af din intimitet Chatbotvenner: Ensomt selskab eller digital livline? Min ven er en robot: Hvad kan kunstig intelligens betyde for vores mentale velvære? AI sniger sig ind i vores hverdag – hvad gør det ved os som mennesker? Året, der gik, med kunstig intelligens Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Fitness M/K har været på tur til Sportskongres, som er Danmarks største kongres for sportsmedicin og idrætsfysioterapi. Vi har fanget Morten Zacho, der har holdt oplæg om apps til træning og sundhed. Michael Bertelsen, fra RUNsafe gruppen på Aarhus universitet, der har holdt oplæg om løbesko og skader og Jeremy Loenneke, fra University of Missisippi, der har haft flere talks om okklusionstræning.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2017-02-11. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Der er liv i vores lort. Masser af liv faktisk - og der er mange, der interesserer sig for det. I de seneste år er der væltet en lang række bøger ud der handler om hvor meget bakterierne i vores tarmflora betyder og hvad vi kan gøre for at støtte dem. Men som så ofte før, så er påstandene fra populærmedierne nok lidt foran videnskabens sande tilstand. Vi har besøg af professor Tine Licht fra DTU Fødevareinstituttet, som hjælper os med at sortere lort fra lagkage, når det handler om tarmfloraen.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2017-01-07. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Vores muskler er nogle fantastiske organer der kan tilpasse sig mange forskellige typer aktivitet. De kan vokse og blive stærkere, meget stærkere, og de kan øge mængden af proteiner der tillader optag og forbrænding af fedt og kulhydrater, så musklerne kan lave mere arbejde på kortere tid. Meget af dette potentiale ligger i muskelfibrene selv, men musklerne har også deres egen stamceller, kaldet satellitceller, som spiller flere vigtige roller i musklernes tilpasninger. Vi har besøg af lektor Abigail Mackey, der forsker i satellitceller til en liiiidt mere nørdet snak.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2016-12-17. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Vi mennesker er forskellige. Nogle af forskellen er betinget af vores miljø og en anden del af vores forældre. Bidraget fora vores forældre sidder selvfølgelig i de gener de har passeret videre til os. Gener nedarves med små variationer, kaldet polymorfismer, der dikterer højde, hudfarve, farveblindhed, osv. Med disse polymorfismer følges også effekter på vores sportslige performance og sundhed. Dét har flere virksomheder taget på sig at gøre tilgængeligt for folk, ved at tilbyde gentests på forbrugerniveau. Vi har besøg af Katie Anderson, der er er videnskabelig chef i den dansk start-up AthGene, der er en af disse virksomheder til en snak om hvad polymorfismer og arvelighed er.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2016-11-26. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Der bliver igen igen brygget på en giftig cocktail, nemlig ideologi og videnskab i en uskøn blanding. I en dobbelt bevægelse underlægges bestræbelsen på at vide mere og bedre begrænsninger, samtidig med at den også bliver tvunget til at tjene politiske dagsordener, ideologiske programmer og autokratiske regimer. Klaus griber tilbage i historien til et af de horrible eksempler fra det 20. århundrede for at sætte gang i snakken om, hvilke kræfter der er på spil i dag, og hvordan det med historiens tendens til at rime snarere end gentage sig selv både er anderledes og alt for genkendeligt.**** Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom **** Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth? Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning. Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. Husk at følge os på Bluesky (@silberblom) Linktree

Fitness M/K fangede for nyligt Brad Schoenfeld, da han var på besøg i København for at holde foredrag arrangeret af Fitness Institute. Brad har på en håndfuld år tilegnet sig status som "Mr. Science", når det kommer til træning og ernæring for muskelvækst. Han er en del af en ny type træningseksperter, der har en blandet praktisk og teoretisk baggrund, og prædiker en grundlæggende videnskabeligt fornuftig tilgangsvinkel. Diskursen om fitness og sundhed har i mange år været præget af folk, der enten selv havde en fortid som elite bodybuilder/fitness atlet, eller som bare havde været god nok til at vælte skamløst, men lækre løgne ud over folk.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2016-10-29. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Er der mon liv derude, og hvordan kan vi overhovedet finde det? Det er et af de helt store spørgsmål , ikke bare for rumnørder, men for alle mennesker på kloden. I denne episode sætter vi fokus på såkaldte biosignaturer – altså de tegn vi kan lede efter, som måske kan være spor efter liv. I vores eget solsystem leder vi fx efter liv i prøver der indsamles på Mars, men udenfor vores eget solsystem kan vi ikke ‘bare' sende robotter afsted for at indsamle prøver. Her er vores eneste mulighed at lede efter biosignaturer, fx ved at analysere lys der kommer ned til os igennem fjerne exoplaneters atmosfærer. Vi har haft besøg i studiet af Nanna Bach-Møller, der er post. doc på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, og som især arbejder med at lave computersimulationer af atmosfærer for at finde biosignaturer. I de korte rumnyheder skal vi blandt andet tale SphereX, Proba-3 og de hårde nedskæringer hos NASA. Lyt med

Musklerne, vores kemiske motorer, er på alle måde nogle fantastiske maskiner. De, kan med et utroligt bredt udvalg af typer brændstof arbejde i både kortvarig og kraftfuldt eller i timevis ved lav intensitet. Men, en gang imellem går de også i stykker i form af fibersprængninger. Almindelige motionister mærker det med alderen, mens visse sportsgrene er meget plaget af dem, særligt fodbold. Fysioterapeut og idrætsstuderende Louise Bang er i studiet og fortælle om det forskningsprojekt på Bispebjerg hun er involveret i, mens Kristian Thorborg, (prominent) fysioteraput og Phd, kommer og fortæller om den danske forskning der har været indenfor fibersprængninger i fodbold og hvordan man både forebygger og behandler dem.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2016-09-17. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

I denne episode af RumSnak ser vi nærmere på såkaldte Near Earth Objects – nærjordsobjekter, eller bare NEO. Betegnelsen dækker over asteroider og kometer, der i løbet af deres baner kommer tæt på Jorden, eller i hvert fald inden for 1,3 astronomisk enheds afstand fra Solen – cirka 200 millioner kilometer. Udover alle de ting som objekterne kan fortælle os om Solsystemet udvikling og opbygning, så er det også objekter det kan være smart at holde øje med, netop fordi de er så tæt på og kan risikere at ramme Jorden. Vi har talt med professor Carrie Nugent, der til hverdag arbejder på Olin College of Engineering i Massachusetts, knap 30 kilometer vest for Boston – men som i foråret var gæsteforsker på Aalborg Universitet. Carrie arbejder altså med nærjordsobjekter, og hendes særlige fokus er at lave software, der kan hjælpe med at opdage og tracke de mange millioner objekter. I de korte nyheder følger vi op på Polaris Dawn og Starliner, og så skal vi også høre om tyngdebølger og penge til danske rumfirmaer… Lyt med