Podcasts about videnskab

Er der mon liv derude, og hvordan kan vi overhovedet finde det? Det er et af de helt store spørgsmål , ikke bare for rumnørder, men for alle mennesker på kloden. I denne episode sætter vi fokus på såkaldte biosignaturer – altså de tegn vi kan lede efter, som måske kan være spor efter liv. I vores eget solsystem leder vi fx efter liv i prøver der indsamles på Mars, men udenfor vores eget solsystem kan vi ikke ‘bare' sende robotter afsted for at indsamle prøver. Her er vores eneste mulighed at lede efter biosignaturer, fx ved at analysere lys der kommer ned til os igennem fjerne exoplaneters atmosfærer. Vi har haft besøg i studiet af Nanna Bach-Møller, der er post. doc på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, og som især arbejder med at lave computersimulationer af atmosfærer for at finde biosignaturer. I de korte rumnyheder skal vi blandt andet tale SphereX, Proba-3 og de hårde nedskæringer hos NASA. Lyt med

Musklerne, vores kemiske motorer, er på alle måde nogle fantastiske maskiner. De, kan med et utroligt bredt udvalg af typer brændstof arbejde i både kortvarig og kraftfuldt eller i timevis ved lav intensitet. Men, en gang imellem går de også i stykker i form af fibersprængninger. Almindelige motionister mærker det med alderen, mens visse sportsgrene er meget plaget af dem, særligt fodbold. Fysioterapeut og idrætsstuderende Louise Bang er i studiet og fortælle om det forskningsprojekt på Bispebjerg hun er involveret i, mens Kristian Thorborg, (prominent) fysioteraput og Phd, kommer og fortæller om den danske forskning der har været indenfor fibersprængninger i fodbold og hvordan man både forebygger og behandler dem.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2016-09-17. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Nerver og muskler part 2 - Jesper Lundbye-Jensen. Her i det andet afsnit om nerverne, er lektor Jesper Lundbye-Jensen igen i studiet til en snak om hvordan nerver og muskler samarbejder så vi kan løbe, kaste, springe og gå. I denne udsendelse kommer vi lidt tættere på hvordan indlæring af bevægelsesfærdigheder virker og hvad overtræning er for en størrelse ud fra et neurofysiologisk perspektiv. Part 1 blev sendt for 14 dage siden og kan hentes som podcast.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2016-07-30. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

I denne udsendelse diskuterer vi doping i Fitness miljøet. Doping er en del af fitness på godt og ondt og Danmark er et af de lande hvor de befolkningen har de stærkeste holdninger til doping og hvor den lovgivende forsamling har lavet de strengeste love om det. Fitness M/K har besøg af lektor Ask Vest Kristiansen som har forsket i doping og særligt motionsdoping i de sidste 10-15 år. Vi kommer omkring hvordan steroider er reguleret retsligt i de europæiske lande, hvordan man håndterer skadesvirkningerne på samfundsniveau.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2016-05-28. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

I det tredje afsnit af rækken af programmer om træningsprogrammer har jeg igen fysioterapeut og personlig træner Poul Haacker i studiet. Denne gang snakker vi om de måder man kan og bør lave variation i træning for trænede, altså såkaldte periodiseringsmodeller. Skal man have variation fra træning til træning, uge til uge eller måned til måned og hvilke muligheder er der i praksis for at gøre det. Samtidig med diskuterer vi konkrete eksempler på træningsprogrammer kendt i træningsmiljøet og hvordan de implementerer forskellige periodiseringsmodeller. Anders Fabricius NedergaardNB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2016-05-14. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Fra begyndere til øvede. Vi fortsætter snakken med fysioterapeut og personlig træner Poul Haacker om hvordan man designer træningsprogrammer efter man er kommet ud over den helt indledende fase. I programmet fortsætter vi snakker om begynder træningsprogrammer og tager hul på hvad der sker når man er ude over begynderstadiet. Og her begynder det at give mening af målrette sin træning efter om man primært er interesseret i store muskler, styrke eller en blanding. Anders Fabricius NedergaardNB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2016-04-30. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

(01:00): Trump kalder Zelenskyj for diktator. Medvirkende: Flemming Splidsboel, seniorforsker hos DIIS med speciale i Rusland og det postsovjetiske område. (16:00): Skal DBU overtale fodboldtalent til at vælge det danske landshold?. Medvirkende: Nicklas Degn, sportsjournalist på RADIO IIII. (32:00): Professor emerita: Økonomers kritik af DR-dokumentar er for ensidig. Medvirkende: Katarina Juselius, professor emerita i økonomi på Københavns Universitet. (37:00): Rumeksperter: Vi skal tage asteroiden seriøst. Medvirkende: Henrik Stub, cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik, og Videnskab.dk's faste astroskribenter. Værter: Anne Phillipsen og Nicolai Dandanell See omnystudio.com/listener for privacy information.

I serien af programmer om de forskellige typer af tilpasninger der sker i de forskellige væv med træning har jeg haft Nikolai Nordsborg, lektor på københavns universitet, i studiet. Udsendelsen handler om hvad der sker med blodet og blodets funktion med træning på den korte såvel som den lange bane. Vi kommer til at snakke om hvad der er den drivende faktor i forbedret kondition, lidt mere om okklusionstræning, højdetræning, xenon inhalation, elevationsmasker og meget andet. Anders Fabricius NedergaardNB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2016-04-23. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Okklusionstræning er navnet for en særlig træningsform, hvor man med elastiske stropper eller opppustelige blodtryksmanchetter bremser blodgennemstrømningen i armene eller benene, mens man træner. Man har fundet ud af at denne træningsform snyder musklerne til at tro at de er mere udmattede end de i virkeligheden er og det resulterer i forholdsvis voldsom muskelvækst. Ikke overraskende er dette meget TV-shop agtige koncept opfundet og oprindeligt udbredt i Japan. Vi har Per Aagaard, seniorforsker fra SDU i studiet for at fortælle om hans egen forskning i okklusionstræning og de ret voldsomme resultater de fik. NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2016-02-13. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Vores muskler er nogle fantastiske kemiske motorer, som kan omsætte vores mad (brændstof) til mekanisk energi. De er lavet af muskelfibre, som har en stor nok diversitet i deres egenskaber til at de kan hjælpe os med at tråde en nål, dødløfte flere hundrede kg, holde vores kroppe oprejste og løbe indtil flere hundrede kilomenter. I denne udsendelse har vi besøg af Jesper Løvind Andersen fra Institut for idrætsmedicin på Bispebjerg hospital (min gamle vejleder) til en snak om hvad de forskellige fibertyper er og kan og hvordan de reagerer på træning, træningspause, aldring og meget andet. Her bliver der lige nørdet lidt mere end normalt.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2016-02-06. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Er sundhedsrådene blevet sundhedspåbud og er de fællesskaber og statushierarkier, der opstår omkring sundhed og træning blevet ekskluderende? Det mener filosof og lektor Morten Ebbe Juul Nielsen, som for nylig har fået udgivet bogen “Forbandede sunddom”. Her beskriver han hvordan dét at signalere sundhed og overskud til træning er blevet en markør i et sundhedshierarki, som ikke alle kan være med i, hvilket kan have decideret negative sundhedskonsekvenser for nogen, da oplevelsen af ikke at passe ind i statushierarkier er forbundet med sygdom og tidlig død. I udsendelsen diskuterer han og vært Anders Nedergaard, om sundhedsjagten overhovedet gør folk sundere og om det i den anden ende har negative effekter.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2015-11-21. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."

Vækkeuret ringer, det er mørkt og efterårsagtigt, og du er træt. Men heldigvis venter dig en god kop kaffe, der kan kvikke dig op.  For mange mennesker er kaffe en fast del af morgenritualet - og for så vidt også eftermiddags- og aftenritualet - fordi det får os til at føle os mere friske.  Men hvorfor gør kaffe dig mere frisk? Og er kaffe i det hele taget sundt?  Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk's hjernepodcast, hvor værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen undersøger kaffes effekt på hjernen.  Nana føler sig nemlig lidt efterårs'smattet' og drikker ekstrameget kaffe for tiden, så hun vil gerne vide, hvordan den sorte drik påvirker hjernen til at blive mere vågen.  I episoden får du også svar på, om det er smart at drikke kaffe inden sengetid, på hvordan kaffe påvirker dine kognitive evner, og på hvordan effekten af koffein hænger sammen med dine gener.  Denne episode er en versionering af Videnskab.dk'-videoen ‘Er kaffe sundt eller usundt?', som du kan se her.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Kjeld Hermansen, lektor emeritus, Institut for Klinisk Medicin - Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitet  Birgitte Rahbek Kornum, professor, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Links: Søvnforskning med mus  Studie om kaffes kobling til kognitive evner  Studie, der undersøger koblingen mellem kaffe og dødelighed

Brainstorm holder efterårsferie i den her uge og i næste uge. Vi er tilbage i dit podcastfeed igen i uge 43 - nærmere bestemt den 24. oktober.   I mellemtiden kan du jo altid gå på jagt i vores arkiv. Hvis du ikke har fået hørt vores sommerserie om smerte, så har du hele fire afsnit dér, som du kan lytte til - det passer på en eller anden måde meget godt til gråvejret.  I serien kan du bl.a. høre om, hvad de gamle grækere troede, der skete, når noget gør ondt, og hvordan man for 150 år siden i USA delte morfin ud til højre og venstre og gav det til alt fra stressede husmødre til hostende børn.  Og apropos gråvejr, så kan også lytte til vores episode om vinterdepression, hvor I kan få konkrete råd til, hvordan I kan hjælpe jeres hjerne gennem den mørke tid.    I kan også hoppe over til vores gode venner, Emma og NC. de laver Videnskab.dk-podcasten Plantejagten - og sammen med dem kan I bl.a. tage på fossiljagt eller blive klogere på klokkeensianen og de bedrageriske larver, som lever i den.   Du finder sommerserien om smertens historie her: AV! Hvilke forestillinger havde de gamle grækere om smerte? Eksperimenter på dyr og gravide kvinder gjorde 1800-talsforskere klogere på smerte Morfinen flød frit og skabte morfinjunkier i 1800-tallets USA Fantomsmerter og kroniske smerter blev opfattet som ‘kvindagtige' i begyndelsen af 1900-tallet ... og så er der også lige dette 'bonustrack': Smerteforsker: Sådan lærer man at leve med kroniske smerter Episoden om vinterdepression er her: »Kom ud i lyset!« og andre råd mod vinterdepression: Sådan hjælper du din hjerne gennem den mørke tid Og du kan tage med på plantejagt her: En portal til fortiden findes i gamle plantefossiler Klokkeensian er vært for et smukt, men bedragerisk insekt Ha' det godt derude - god efterårsferie til de af jer, der har fri. God arbejdslyst til jer andre. Og tak fordi I lytter med.   Brainstorm er støtte af Lundbeckfonden.  Følg Brainstorm på Instagram. Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza

Denne såkaldte episode nr. 0, er metodeafsnittet, som man kan vende tilbage til, hvis man lige skal have opfrisket lidt om litteraturstudier eller videnskabelige studier i det hele taget. Lidt til den tørre side.

0 timer, 1 minut, 15 sekunder: Spørgsmål og svar om online dating0 timer, 40 minutter, 7 sekunder: Psykologerne besvarer de ubesvarede spørgsmål og meget mere1 time, 23 minutter, 58 sekunder: Nørdeland starter. Her gennemgår vi de artikler, der indgår i afsnittet. Vi taler også om søgeprocessen og selektionen af litteratur1 time, 29 minutter, 41 sekunder: Søgning i Pubmed1 time, 30 minutter, 24 sekunder: Min BIG MISTAKE på metoden1 time, 35 minutter, 39 sekunder: Frasortering af irrelevante artikler baseret på titlerne1 time, 38 minutter, 58 sekunder: Sortering på abstracts1 time, 45 minutter, 26 sekunder: Søgning i Psychnet1 time, 47 minutter, 34 sekunder: Søgning i Google Scholar1 time, 48 minutter, 30 sekunder: Gennemgangen af artiklerne starter her, med artikel #1: Cruz, Aboujaoude, Rochat, Biarnchi-Demicheli and Khazaal, 2024, Online dating: predictors of problematic tinder use.2 timer, 5 minutter, 13 sekunder: Artikel #2: Bonilla-Zorita, Griffiths and Kuss, 2023, Dating App Use and Wellbeing: An Application-Based Pilot Study Employing Ecological Momentary Assessment and Objective Measures of Use.2 timer, 21 minutter, 51 sekunder: Artikel #3: Shen, Han, Han and Chen, 2023, User review analysis of dating apps based on text mining.2 timer, 31 minutter, 45 sekunder: Artikel #4: Coffey, Bond, Stern and Why, 2022, Sexual Experiences and Attachment Styles in Online and Offline Dating Contexts.2 timer, 39minutter, 36 sekunder: Artikel #5: Reid et al, 2022, Online Sexual Partner Seeking as a Social Practice: Qualitative Evidence from the 4(th) British National Survey of Sexual Attitudes and Lifestyles (Natsal-4).2 timer, 47 minutter, 34 sekunder: Artikel #6: Mateizer and Avram, 2022, Mobile Dating Applications and the Sexual Self: A Cluster Analysis of Users' Characteristics.2 timer, 52 minutter, 41 sekunder: Artikel #7: Ponseti, Diehl and Stirn, 2022, Is Dating Behavior in Digital Contexts Driven by Evolutionary Programs? A Selective Review.3 timer, 15minutter, 34 sekunder: Vores bud på det perfekte projekt til at undersøge dagens vigtigste spørgsmål.Litteratursøgning:Pubmed, søgt 20/4-2024: Search: ((mobile apps) OR (apps)) AND (((dating) OR (online dating)) OR (tinder dating)) Filters: Free full text, from 2019 - 2024: 196 artikler, heraf 61 relevante. 34 abstracts var relevante, og så var det, jeg lavede min store fejl, og endte på syv artikler.Psychnet, søgt 4/5-2024: ((((Any Field: (apps)))) OR (((Any Field: (mobile app*)))) OR (((Any Field: (app*))))) AND ((((Any Field: (dating)))) OR (((Any Field: (online dating)))) OR (((Any Field: (tinder dating))))) AND Open Access: 7 artikler, heraf ingen relevante.Google Scholar, søgt 4/5-2024:((mobile app*) OR (app*)) AND ((dating) OR (online dating) OR (tinder dating)). Begrænset til udgivelsesår 2024 og Oversigtsartikler: Resultat 494, Første side er gennemgået - ikke yderligere relevante  

I denne episode af RumSnak ser vi nærmere på såkaldte Near Earth Objects – nærjordsobjekter, eller bare NEO. Betegnelsen dækker over asteroider og kometer, der i løbet af deres baner kommer tæt på Jorden, eller i hvert fald inden for 1,3 astronomisk enheds afstand fra Solen – cirka 200 millioner kilometer. Udover alle de ting som objekterne kan fortælle os om Solsystemet udvikling og opbygning, så er det også objekter det kan være smart at holde øje med, netop fordi de er så tæt på og kan risikere at ramme Jorden. Vi har talt med professor Carrie Nugent, der til hverdag arbejder på Olin College of Engineering i Massachusetts, knap 30 kilometer vest for Boston – men som i foråret var gæsteforsker på Aalborg Universitet. Carrie arbejder altså med nærjordsobjekter, og hendes særlige fokus er at lave software, der kan hjælpe med at opdage og tracke de mange millioner objekter. I de korte nyheder følger vi op på Polaris Dawn og Starliner, og så skal vi også høre om tyngdebølger og penge til danske rumfirmaer… Lyt med

På forsiden af bogen “AI-strategi – drejebog for digital intelligens” står Jesper Bove-Nielsen som forfatter, men inde i bogen indrømmer han, at forlaget Spintypes AI-assistent faktisk har skrevet cirka 20 procent af bogen.I denne episode skal vi se nærmere på to værktøjer, der kan hjælpe forfattere med at skrive.Først fortæller Jesper Bove-Nielsen mere om hvordan man som forfatter “samarbejder” med Spintype AI.Bagefter har jeg Martin Pichlmair i studiet til at fortælle om Writers Room, hvor man har adgang til en hel håndfuld af vidt forskellige AI-assistenter, der kan hjælpe med alt fra grammatik til plot-ideer.Inden da skal vi som sædvanlig have en kort omgang siden sidst – denne gang blandt andet om tv-shows og AI-regulering.Lyt med

I april vurderede landets tre retsmedicinske institutter i en rapport, at opioider er de farligste stoffer i Danmark. Men hvorfor er opioiderne så farlige, og hvad sker der i hjernen, når man indtager dem? Det har podcastværterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen sat sig for at undersøge i denne uges episode af Brainstorm – Videnskab.dk's podcast om hjernen. I episoden har de allieret sig med Lars Arendt-Nielsen, som er smerteforsker og professor på Aalborg Universitet. Han forklarer blandt andet, hvorfor stofferne fentanyl, ‘oxy' og ‘dolol' er så afhængighedsskabende, hvordan det dulmer din smertesans og påvirker den del af hjernen, der styrer din vejrtrækning - og hvilke ændringer der sker i hjernen på folk, der tager opioider igennem længere tid. Anne Sophie og Nana har også samarbejdet med Videnskab.dk-podcasten Plantejagten, så i episoden kan du også høre, hvorfor opiumsvalmuen i det hele taget har lavet et stof, der er så farligt for mennesker. I episoden kan du også høre mere om: Hvilke abstinenser en afhængig hjerne kan opleve, når den hungrer efter endnu en dosis opioider. Hvorfor opioider er blevet udråbt som det farligste stof i Danmark. Om vi danskere skal frygte en opioidkrise på niveau med den i USA. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Lars Arendt-Nielsen, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Den nye farlighedsvurdering: Sundhedsfaglig vurdering af skadevirkning og farlighed af euforiserende stoffer Studie fra 2010, der peger på, at amygdala krymper Systematisk review, der peger på, at hjerneskade kan opstå efter overdosis Digtet af John Keats er oversat af Louise Stuhr   Lydeffekter: Freesound.org - Robinhood76 og Slanesh 

For nylig udkom et stort studie, der peger på, at omega-3 kan mindske voldelig og aggressiv adfærd. Og forskerne bag studiet anbefaler omega-3 som middel mod vold på samfundsmæssigt plan.  Men er det virkelig så enkelt? Kan omega-3 skrue ned for kriminaliteten i samfundet og give roligere skolebørn?  Uanset hvad svaret er, lader det i hvert fald til, at omega-3 har flere virkninger på hjernen, der er positive i mange situationer.  Derfor undersøger Anne Sophie og Nana, der nu er tilbage efter ferie, hvad det er for positive virkninger, omega-3 har på vores adfærd og på vores hjerner.  Vi kommer helt ind i hjernens maskinrum i vores søgen efter svaret på, hvordan omega-3 arbejder inde i hjernens celler, og vi giver råd til, hvor meget omega-3 man bør tage for at høste de positive effekter. Denne episode er inspireret af - og delvist baseret på - Videnskab.dk-artiklen ‘Omega-3 kan reducere aggressiv adfærd, konkluderer nyt studie' skrevet af Sara Oline Jørgensen.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Lotte Lauritzen, professor, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Det nye britiske studie om omega-3 og aggressiv adfærd Japansk studie om omega-3 og aggressiv adfærd Rottestudie om omega-3's effekt på stresslignende adfærd Lotte Lauritzens studie om omega-3's effekt på skolebørn

Den 12. august 1917 var en fatal dag for den unge Frank Hopkinson. Han var soldat for den engelske hær under Første Verdenskrig, og netop den dag blev han ramt af en bombe, der ændrede hans liv. Bomben ødelagde Franks ben, så det måtte amputeres, og det blev starten på et liv med fantomsmerter: En type smerte, du kan opleve, når du har ondt i en legemsdel, du har mistet. I denne fjerde og sidste episode i miniserien om smertens historie, rejser Anne Sophie og vikar-Benjamin op gennem 1900-tallet og ser på, hvordan opfattelsen af smerte har udviklet sig. De følger både Franks kamp mod fantomsmerterne, men også lægernes og forskernes kamp med at forstå de uforklarlige smerter, der clasher med tidligere tiders forståelse af smerte.  Kaster forskerne de gamle teorier om smerte under bussen? Hvad sker der med Frank og hans fantomsmerter? Hvordan har 1900-tallets smerteopfattelse udviklet sig til den, vi kender i dag? Er 'det dorsale horn' et instrument fra en fantasy-roman eller en kropsdel? Få alle svarene i denne episode af Brainstorms sommerserie om smertens historie! -- I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel? Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne fjerde og sidste episode rejser de op gennem 1900-tallet og frem til i dag. -- Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

Siden 1990'erne har en opioidkrise, hvor et stigende antal mennesker er blevet afhængige eller er døde af de smertestillende midler, opioider, hærget  i USA, og senest også i Danmark. Men faktisk blev USA allerede kastet ind i sin første opioidkrise for over 150 år siden, da det smertestillende middel morfin eksploderede i popularitet på det amerikanske marked. Morfin blev hældt i medicin mod alt fra graviditetskvalme og diarre til mavesmerter og hostesaft til børn. Stoffet blev hyldet som et mirakelmiddel, men det efterlod også hundredetusinder af amerikanere i dyb afhængighed. Den såkaldte 'morfinisme' eller 'morfin-mania' blev især drevet af de mange soldater, der fik skudt arme og ben af under den amerikanske borgerkrig, og da krigen var ovre i 1865, stod en generation af unge mænd tilbage med afgrundsdybe misbrugsproblemer. Hvad der skete med de mange afhængige borgerkrigsveteraner? Hvordan styrede USA ud af den store opioid-epidemi? Og hvad gik videnskabsmændene i sidste halvdel af 1800-tallet og troede, at smerte var for en størrelse? Find ud af alt det og mere til i denne episode i Brainstorms sommerserie om smertens historie! -- I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel? Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne tredje episode besøger de andenhalvdel af 1800-tallet. -- Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

I første halvdel af 1800-tallet begyndte den vestlige verden at komme op i gear, når det gjaldt videnskab og teknologi. Forskernes forståelse af smerte blev også revolutioneret. Indtil nu havde fragmenter af ældgamle ideer om smerte fra antikkens Grækenland klæbet til lægevidenskaben, men i begyndelsen af 1800-tallet blev de for alvor udfordret. Videnskabsfolk fik nemlig bedre mikroskoper og undersøgelsesmetoder, men ak! De store fremskridt i smerteopfattelsen blev ledsaget af vilde, vulgære og vederstyggelige eksperimenter, der gik samfundet til at gispe. I denne episode af Brainstorm kan du finde ud af, hvilke - efter nutidens standarder - fuldstændig uortodokse metoder 1800-tallets læger tog i brug, når de testede nye smertebehandlinger. Du kan også blive klogere på, hvorfor begyndelsen af 1800-tallet var en virkelig dårlig periode at være kanin i, og du kan lære, hvorfor lægerne var betænkelige ved at smertedække fødende kvinder.   -- I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel? Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne anden episode besøger de første halvdel af 1800-tallet.  -- Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

Når du støder foden på en dørkarm, ved du sikkert godt, at det er din hjerne, der opfanger smertesignalet fra din dunkende tå, men i Antikkens Grækenland havde man nogle helt andre forestillinger om smerte. En af datidens største tænkere Aristoteles troede for eksempel, at smerte kom fra hjertet - ikke fra hjernen. Han var overbevist om, at hjertet var centrum for alle vores tanker og følelser, og altså herunder for smerte. Men hvor dælen fik Aristoteles her ide fra? Hvilke andre skøre og overraskende forestillinger havde de gamle grækere? Og hvordan behandlede de smerter? Det kan du finde ud af i denne episode af Brainstorm - spoileralarm: Grækernes smertebehandlinger får dig til at takke nutidens sundhedsvæsen! -- I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel? Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne første episode rejser de tilbage til Antikkens Grækenland. -- Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza

Intermezzo: Georg Metz sætter spørgsmål ved DR Pigekoret med titlen ”Livslængde og pigekoret” Glimt fra Italien: Den italienske journalist Alfredo Tesio er igen på banen med 'Glimt fra Italien'. I denne uge har han sat overskriften: 'Vi savner en konge eller rettere en ottende konge'.  Hvad er ondskab? : Journalist Niels Ebdrup fra Videnskab.dk stiller spørgsmålet til socialpsykologen Sven Mørch. ...

Folkemødet 2024: Hvordan kan vi sikre, at politiske beslutninger i højere grad baseres på solid forskning og ikke blot på kortsigtede interesser? Og hvordan baner vi vejen for, at politikere får adgang til den mest aktuelle viden, når de skal lovgive?  Hør fhv. EU-kommissær, Connie Hedegaard, uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, professor Michael Bang Petersen og direktør Sigge Winther Nielsen debattere, hvorfor forskere er centrale, når fremtidens policy-værktøjer skal udvikles. Bliv også klogere på, om fast videnskabelig rådgivning kan spille en central rolle i at forme fremtidens politiske landskab i Danmark og styrke politiske beslutninger på tværs af spektret fra grøn omstilling til teknologisk innovation. Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt. Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

I køleskabe på Oxford Universitet ligger over 4.000 ældgamle hjerner opbevaret. Hjernerne kommer fra alle mulige og umulige steder på Jorden, men de har allesammen det til fælles, at de har formået at overleve tidens tand. Hjernerne er nemlig ufatteligt gamle. Ja, faktisk er den ældste over 12.000 år gammel.  I denne episode af Brainstorm går Anne Sophie og Nana på jagt i det store hjernearkiv sammen med forsker Martin Wirenfeldt Nielsen. De undersøger, hvem hjernerne har tilhørt, hvorfor de er blevet bevaret i så mange årtusinder, og hvad hjernerne kan lære os om moderne hjernesygdomme. Vi skal på en rejse fra menneskeofringer på toppen af et højt bjerg i Inkariget til massegrave fra Den Spanske Borgerkrig i jagten på hjernernes oprindelse. Vi skal også høre om en svensk mand, der led en forfærdelig skæbne i Stenalderens nordøstlige Sverige.  Du kan godt glæde dig! *I episoden siger vi, at hjernerne fra Inkariget er fra 1450 før vores tid. Det er selvfølgelig en fejl. Hjernerne er fra år 1450.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Denne episode er baseret på to artikler på Videnskab.dk skrevet af Mette Mølgaard. Følg Brainstorm på Instagram. Artikler, episoden er baseret på ‘Menneskehjerner er blevet bevaret på mystisk vis i tusinder af år', Videnskab.dk, 2024 ‘Arkiv med fortidshjerner kan være med til at kaste lys over sygdomme i hjernen', Videnskab.dk, 2024 Medvirkende Martin Wirenfeldt Nielsen, overlæge og patolog, Syddansk Universitetshospital, ansvarlig for Syddansk Universitets medicinske hjernesamling Redaktion  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Studie Studie, hvor forskerne kortlagt over 4.000 fortidshjerner 

Afsnit 586 Anja C. Andersen! Anja er astronom og astrofysiker, og sidst vi gik en tur var i 2019. Meget er sket for Anja side, bl.a. har hun sin egen podcast, "Videnskab fra vilde hjerner", og så er hun medvært på podcasten "Flyvende tallerken" - en podcast der undersøger om der er liv i rummet. Og her er det ikke kun Anjas faglighed, der kommer til udtryk, for det gør hendes nysgerrighed også... En nysgerrighed, der også skinner igennem dagens afsnit, når vi snakker om både hvide huller, tidsbookningssystemet til James Webb-teleskopet og Three-Body Problem. Gå fornøjelse, Christian.

Siden videnskabsfolk begyndte at kigge gennem teleskoper, har spændingsfeltet mellem Gud og ufoer været en drivkraft bag den årelange jagt på liv i universet. Normalt tænker vi ellers på religion og videnskab som to radikalt forskellige størrelser, men er ideen om et potentielt kosmisk fællesskab langt væk fra jorden i virkeligheden en gentænkning af visse religiøse aspekter? Frederik og Anja taler i denne uge med religionsforsker og forfatter Thore Bjørnvig om menneskets umættelige drivkraft når det kommer til at finde meningen med det hele et sted i stjernerne. Tilrettelægger og vært: Frederik Dirks Gottlieb. Medvært: Anja C. Andersen. Produceret for DR af Firkantede Øjne IVS.

Denne gang skal vi nørde igennem med gravitationsbølger – bittesmå fluktuationer i selve rumtiden. Gravitationsbølger blev forudsagt af Albert Einstein i den generelle relativitetsteori, og selvom de i princippet opstår hver gang objekter bevæger sig i forhold til andre objekter, så er det først når der er store og ekstremt massive objekter involveret, at bølgerne bliver store nok til at vi kan måle dem – som fx når to sorte huller kolliderer. Men selv når sorte huller støder sammen er gravitationsbølgerne stadig meget, meget, meget små. Og derfor skal vi også helt op til 2015, før det første gang lykkedes at detektere gravitationsbølger med LIGO - Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory. TIl at fortælle mere om gravitationsbølger får vi besøg af professor Thomas Tauris fra Aalborg Universitet, der i mange år har arbejdet med kompakte objekter som neutronstjerner og sorte huller. Inden da skal vi selvfølgelig også have et par aktuelle nyheder – denne gang om Månebiler, is på Euclid og en exomåne som er opdaget af James Webb Space Telescope. Lyt med

*Husk at tilmelde dig podcastens nyhedsbrev. Det gør du her: https://bit.ly/3UF8dKB**Se hele det interviewet på YouTube lige her: https://youtu.be/OYB-6rZuiS4*  En generøs times inspirerende vanvid. Sådan kan dagens episode bedst opsummeres. Og du kan godt glæde dig.  Eske Willerslev er efter min mening et af de absolut mest interessante mennesker, vi har i Danmark. Han er en af verdens førende DNA-forskere, professor på Cambridge og Københavns Universitet og forfatter til flere bøger, bl.a. 'Jagten på verdens ældste DNA'. Derudover står han bag banebrydende opdagelser, er eventyrer og kan fortælle de vildeste historier fra vildmarken, fx fra dengang han var pelsjæger i Sibirien.  I samtalen kommer vi bl.a. ind på:  Eskes forrykte ture i vildmarken – og hvilke ganske få ting, du ifølge Eske skal have styr på for at kunne klare dig derude hvordan han kombinerer en videnskabelig tilgang med anerkendelse af spiritualitethvilken skik fra en anden kultur, Eske helst ville importere til Danmark historien bag, hvorfor han ikke kan lide at skære i skeletter (mere) hvad TV-shoppen ifølge Eske kan lære dig om innovation hvordan han sælger sine ideer og får folk med sig hvorfor han drømmer stort, men eksekverer småt.  Og så skal du ellers bare nyde, hvordan Eske forener passion med respekt for kulturer, dyb nysgerrighed – og well, en anelse vanvid:-)

Der er næppe tvivl om at brugen af kunstig intelligens bringer mange problemer med sig. Det som virker smart på whiteboardet kan hurtigt blive ramt af både tekniske, juridiske og etiske bomber under systemet.Der bliver talt meget om hvordan vi skal gøre AI mere gennemskueligt, og hvordan vi skal sikre os at de svar algoritmerne giver er korrekte. Og det er ambitioner som det er svært at være uenige med.Men hvordan kan man vurdere AI-løsningerne, og forsøge at sikre sig, at de så godt som muligt overholder både etiske principper og gældende lovgivning?Det er spørgsmålet som Per Rådberg Nagbøl fra ITU har forsøgt at besvare med værktøjet XRAI, som er udviklet i samarbejde med ErhvervsstyrelsenXRAI opdeler udvikling, evaluering og tilpasning af AI-systemer i fire faser, med masser af tjeklister og kontrolpunkter – i håbet om at kunne hjælpe både offentlige institutioner og private virksomheder, der arbejder med AI.Derudover er der også AI Siden Sidst – med historier om både industrispionage, AI Act og nye Nvidia-chips.Lyt med

Ask har støvsuget tidsmaskinen og Sonny har samlet tomme slikposer og glemt legetøj sammen fra bagsædet. Vi er med andre ord 100% klar til at rejse tilbage til det herrens år 2018 (Det var en anden tid!). Her finder vi fire dugfriske VHS-nørder i Grand Teatret i København lige inden de skal søsætte deres første liveoptræden sammen nogensinde i form af Filmnørdens Hjørne-episoden 'Den om VHS (LIVE)'.  Aftenens progam bød på seks forskellige filmaftner, men i dag skal vi ha' fat i den første af dem: Vildfaren videnskab. En genre der lægger op til masser af utilsigtede videnskabelige resultater, og drengene leverer på alle fronter. Sonny lægger ud med klassikeren 'Frankenhooker' (1990), Niels lægger sig i smørhullet med 'Evilspeak' (1981) og Ask runder aftenen perfekt af med en af hans all-time favoritter, 'Mutations' (1974). En gloriøs filmaften, der måske har stået lidt i skyggen af liveshowets andre historiske temaer, men som nu får sin helt egen udgivelse på Moviebox. Rigtig god fornøjelse med den og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper P.s. Denne episode er 7 minutter og 34 sekunder kortere end den Patreon-eksklusive version, som du finder i Klub Moviebox: https://www.patreon.com/moviebox

Bliver viden og videnskab formidlet godt nok i de danske medier, eller bliver befolkningen sat af på perronen når de store beslutninger skal tages om digitalisering nye energiformer, hospitalsbevillinger, iltsvind, biodiversitet, PFAS-kvoter og meget mere. Den politiske diskussion bliver taget, men forstår almindelige mennesker baggrunden? Viden og evnen til at kunne følge med i udviklingen kræver en stigende grad af basisviden. Hvis borgerne ikke følger med, kan det være svært at formulere sig og forstå problemstillinger i samfundet og i naturen. I denne podcast taler filosof Mikkel Gerken med videnskabsjournalist Jens Degett om vores adgang til viden via medierne, som vanskeliggøres af at ny viden og forskning ikke prioriteres særligt højt. Foto kredit:Jens Degett, © Science Stories ApS

Brainstorm er rykket ud af podcaststudiet! De næste uger bringer vi i alt seks live-episoder, der er optaget på Experimentarium Temaet er neuroteknologi. og i denne første særepisode kan du blive skarp på, hvordan vi kan styre teknologi med hjernen. Forestil dig, at du kunne kommunikere med andre blot ved tankens kraft. Helt uden at tale eller bruge fagter. Eller at du kunne spille FIFA, Counterstrike - eller Hogwarts Legacy, uden en controller. Du skal bare tænke på dit næste træk i spillet, og så kan du styre det med din hjerne. Det lyder måske som noget fra en sci-fi-film, men det kan være en virkelighed, der er tættere på, end du måske tror. Ved hjælp af hjernestyret teknologi - neuroteknologi - kan vi nemlig i princippet styre alt med hjernen.  Men hvad kan vi vente os af teknologien i fremtiden, og hvilke etiske dilemmaer følger med den? Hvor går grænsen mellem mennesker og maskiner, og kan teknologien på sigt være farlig for os mennesker? Det kan du få svar på i denne episode af Brainstorm - Videnskab.dk's podcast om hjernen - som er optaget live på Experimentariums Store Scene foran en sal fuld af spørgelystne gymnasieelever under Hjernedag 2023 - et arrangement lavet i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden. Værterne er som altid Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen, og de to forskere, hvis hjerne de plukker, er hjerneforsker Andrew Stevenson og professor i etik, Thomas Søbirk Petersen.    Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Thomas Søbirk Petersen, professor i etik ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet   Andrew Stevenson, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Links: Her kan du læse om den første gang, det lykkedes forskere at styre en mus hen over en computerskærm med hjernen i 1977 Her kan du læse om en forsker, der fjernstyrer sin kollegas finger med sin hjerne Og her er to Videnskab.dk-artikler om forskere, der har afkodet hjerneaktivitet: Kunstig intelligens tegner det, forsøgdeltagerne tænker på Forskere ‘læser tanker' ved hjælp af kunstig intelligens      Følg os på Instagram - vi hedder brainstorm.podcast!

Den Internationale Rumstation ISS er først og fremmest et svævende rumlaboratorium i omløb om Jorden, hvor vi kan lave alskens eksperimenter i vægtløs tilstand. Så når 244 mennesker indtil videre har fået lov at besøge ISS, så er det først og fremmest for at kunne udføre hundredevis af små og støre forsøg – ligesom rumstationen jo også i sig selv er en slags videnskabeligt eksperiment. Vi har forbindelse igennem et in-flight call til Andreas Mogensen oppe på ISS, hvor han fortæller om hvordan det foregår når han som forskernes fortrop skal udføre massevis af forsøg i det vægtløse miljø. Men astronauterne og kosmonauterne på ISS får hjælp af et kæmpe hold af mennesker på Jorden, som har hver deres speciale. Der er både forskere, ingeniører, programmører, assistenter, bureaukrater og mange flere, som er dybt involveret i arbejdet med ISS. I denne episode af RumSnak sætter vi fokus på nogle af de danske forsøg, der aktuelt er oppe på ISS – og vi skal særligt høre om en aktivitetsmåler fra Danish Aerospace Company og om en søvntracker fra Aarhus Universitet. Det er Mads Toudal Frandsen (SDU), Kaare Mikkelsen (AU) og Thomas A. E. Andersen (Danish Aerospace Company) der fortæller. Lyt med på RumSnak LIVE, optaget på SDU den 8. november 2023

Denne gang handler RumSnak om hvordan man udfører missioner som Psyche, der netop nu er på vej ud til den metaltunge asteroide af samme navn. Det er nemlig langt fra trivielt at finde derud og komme tæt nok på til at man kan gå i omløb, lave analyser og måske tage prøver af sådan et himmellegeme – og der er meget der kan gå galt for sådan et lille fartøj med et begrænset antal navigationsinstrumenter og sensorer. Vi har besøg i studiet af post doc Christina Ayoe Toldbo fra DTU Space, der præcis arbejder med at forbedre de teknikker man bruger på missioner ud til det man kalder non-cooperative targets, altså objekter der “ikke hjælper til”. Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder – denne gang blandt andet om solvejr og univers-simulationer, og selvfølgelig lidt baggrund om de her usamarbejdsvillige himmellegemer. Lyt med

Den superrige tech-iværksætter Elon Musk har siden 2016 arbejdet på at udvikle en hjernechip, der kan gøre os mennesker i stand til at styre ting med hjernen. Nu har hans firma, Neuralink, fået godkendelse til at påbegynde menneskeforsøg.  Men hvad er det helt konkret, de skal teste? Og hvor langt er videnskaben egentlig med teknologien, når det kommer til at styre for eksempel en robotarm - eller endda et computerspil - med hjernen?  Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, Videnskab.dk's hjernepodcast, hvor værten Nana Elving Hansen har inviteret læge og ph.d.-studerende Benjamin Svejgaard ind i podcasten til en snak om neuroteknologi, hjerne-symaskiner og hvorfor cyborgs ikke er science fiction, men science faction.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Benjamin Svejgaard, læge og ph.d-studerende på Center for Neuroteknologi og rehabilitering på Aalborg Universitet Referencer: Neuralinks egen artikel om Prime-studiet kan du læse her Den tidligere Brainstorm-podcast om Neuralink-chippen kan du høre her  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Josefine Alberg, Anna Cæcilie Majholm, Astrid Marie Wermus 

For nylig fik to nye studier igen sat fokus på en særlig kategori af fødevarer, som er forbundet med større risiko for sygdom: Nemlig ultraforarbejdet mad. Men betyder det så, at ultraforarbejdet mad er usundt? Det er temaet for i dag, hvor vi igen taler om udfordringen med at kategorisere fødevaregrupper og hvad vi egentlig kan udlede af studierne på ultraforarbejdet mad. Afsnittet er sponsoreret af PureGym. Links til ting, vi taler om i podcasten: Berlingskes artikel om de to nye studier: https://www.berlingske.dk/videnskab/ny-forskning-foedevarer-du-maaske-tror-er-sunde-oeger-risikoen-for The Guardians artikel om det samme: https://www.theguardian.com/science/2023/aug/27/ultra-processed-food-raises-risk-of-heart-attack-and-stroke-two-studies-show   Ældre artikel fra Videnskab.dk, der blandt andet fortæller om udfordringerne med kategoriseringer: https://videnskab.dk/krop-sundhed/bliver-vi-fede-og-syge-af-ultraforarbejdet-mad/ Elsøes opslag om frysepizza og kræftrisiko: https://www.facebook.com/morten.elsoe.side/posts/715449543322691/ 

Vi mennesker har længe gjort en dyd ud af at adskille os fra dyrene, og vi gør ofte vores hjerne til den store stjerne i dén fortælling. Men hvor stor forskel er der egentlig på din menneskehjerne og dyrehjerner?  Det spørgsmål stiller podcast-værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen i denne uges episode af Brainstorm.  Her plukker de hjernen på professor i zoofysiologi, Tobias Wang, som forklarer de grundlæggende forskelle (og ligheder) mellem menneskers og dyrs hjerner. Han fortæller også, i hvor høj grad dyr har følelser ligesom os mennesker. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet Videnskabelige studier: ‘The Human Brain in Numbers: A Linearly Scaled-up Primate Brain', Frontiers in Human Neuroscience, 2009 ‘Spontaneous planning for future stone throwing by a male chimpanzee', Current Biology, 2009   Artikler: ‘Glæder rotter sig til det bliver sommer?', Videnskab.dk 2013 ‘Blæksprutter har 9 hjerner', Videnskab.dk, 2012 Følg Brainstorm på Instagram.

Lørdag morgen den 26. august drog astronaut Andreas Mogensen afsted mod Den Internationale Rumstation, siddende på toppen af en Falcon 9-raket fra SpaceX sammen med resten af Crew-7. RumSnak er ikke med i Crew Dragon-modulet – men næsten: Tina var med ovre på Kennedy Space Center for at opleve opsendelsen på nærmeste hold, og det skal vi selvfølgelig rumsnakke meget mere om i denne episode. Udover at tale om selve opsendelsen skal vi også høre et par korte interviews fra Kennedy Space Center, og der er også plads til et par korte rumnyheder. God vind, Andreas – og god lytning

Det spørgsmål rejser et igangværende forskningsprojekt, der går under navnet Challenge.  Deltagerne i projektet lider af skizofreni og hørehallucinationer, og ved hjælp af et par virtual reality briller og hørebøffer skal patienterne konfrontere stemmerne. Men hvordan genskaber man stemmerne fra hovedet i et virtuelt univers?  Det undersøger Brainstorm i denne episode, hvor værterne Nana og Josefine er taget på tur til Gentofte Hospital for at tale med projektets leder Louise Birkedal Glenthøj, der fortæller om de foreløbige lovende resultater.  Det er vigtigt at understrege, at der kun er tale om foreløbige resultater, da projektet stadig er i gang.  Brainstormværterne får også et smugkig på VR udstyret og en snak med en af forsøgets behandlere. Og så kan du faktisk høre Nana bevæge sig ind i det virtuelle univers, hvor hun får mulighed for at konfrontere sin indre kritiker. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.       Medvirkende:  Louise Birkedal Glenthøj, lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet, og forskningsleder, Psykiatrisk Center København. Emma Slebsager Ries, psykolog ved Forskningsenheden VIRTU, Psykiatrisk Center København. Links: Artikel fra Brainstorm, vi henviser til i episoden: Mennesker med skizofreni konfronterer stemmerne i hovedet i virtual reality Projektets hjemmeside: Challenge-projektet  Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes, highlights og andet godt 

Dårlige vaner er til for at blive brudt, er der nogle, der siger, og det satte podcastværterne Nana og Josefine sig for at give et skud. I denne særepisode af Brainstorm kan du høre, hvordan det gik, men også hvad der skal til for, at vi kan kalde noget for en decideret afhængighed, og om det virkelig er nok med en uges afholdenhed.  Som et kirsebær på toppen har Brainstorms fantastiske lyttere bidraget med egne afhængigheder, som også bliver drøftet af værterne med kommentarer fra forskningens verden. Du kan høre den amerikanske forsker i afhængighed Anna Lembke fortælle Jais Baggestrøm Koch, hvorfor en dopaminfaste er en god idé, psykolog og professor Mia Beck Lichtenstein fortæller om træningsafhængighed og sidst men ikke mindst svarer forsker Sonja Breinholst fra Center for Angst på en lytterkommentar.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Links: Episode 14, sæson 4: Hvordan kommer man af med sin afhængighed?   Episode 36, sæson 1: Porno, alkohol og træning: Hvad sker der i hjernen, når vi bliver afhængige? Test dig selv: Er du afhængig af din træning? Medvirkende: Anna Lembke, professor i psykiatri på Stanford University i USA. Forsker i afhængighed. Mia Beck Lichtenstein, psykolog og professor på Syddansk Universitet. Forsker i træningsafhængighed. Sonja Breinholst, lektor på Københavns Universitet, og forskningsleder i Center for Angst. Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes, highlights og andet godt 

Et nyt, stort studie indikerer, at rygning får hjernen til at krympe.  Helt konkret viser studiet af de over 28.000 personers hjerner, bliver mindre, når man ryger dagligt.  Men hvad betyder det egentlig, og hvor farligt er det?   Det undersøger vi i denne episode af Brainstorm sammen med lektor i Translational Pharmacology på Københavns Universitet, Jesper T. Andreasen, der forsker i rygnings påvirkning af hjernen.  Her dykker han sammen med værterne Josefine og Nana ned i det nye studie, han fortæller om fænomenet ‘skrumpehjerne' og hvad rygning ellers gør ved hjernen, blandt andet hvordan psykisk sygdom og nikotin kan kobles sammen.  Og så får du også forskerens forklaring på, hvad der foregår i Nanas hjerne, siden hun stadig (!) har lyst til at ryge.   Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.       Medvirkende:  Jesper T. Andreasen, lektor i Translational Pharmacology på Københavns Universitet  Links: Her kan du læse det nye preprintstudie ‘Investigating causal relationship between smoking behavior and global brain volume'  Brainstorm-episoden om nikotins påvirkning af hjernen, hvor Jesper T. Andreasen også er med, finder du her. Du kan også læse Brainstormartiklen her om nikotin og unges hjerner.  Og her finder du rapporten ‘Rygestop og psykiatri - Betydning af tobaksrygning og rygestop for psykiatriske symptomer og behovet for psykofarmaka' Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes, highlights og andet godt 

Robotter, der overtager vores arbejde og måske ligefrem kan holde os med selskab på sociale medier som en slags AI-ven.  Der er meget snak om den form for kunstig intelligens for tiden, og det knytter sig især til chatbotten ChatGPT, der kan svare på alverdens spørgsmål med en stærk overbevisning. Men er denne form for kunstig intelligens at sammenligne med menneskehjernens intelligens, og kan man tale om bevidsthed hos en maskine? I denne episode af Brainstorm tester værterne Nana og Josefine ChatGPT's viden om hjernen sammen med Albert Gjedde, når husforskeren gæster podcasten for at kommentere på chatbottens svar på diverse hjernespørgsmål. ChatGPT blev lanceret tilbage i november 2022. Siden er der kommet flere modeller til, og flere udbyder nu lignende ‘chat-kammerater', der blandt andet bruges af unge til at skrive skoleopgaver.  Der er lige kommet en ny version på gaden, ChatGPT4, der skulle lave færre fejl, men den ligger stadig under betalingsmur, så i denne episode tester vi ChatGPT3.5. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Albert Gjedde, professor emeritus ved Københavns Universitet, gæsteforelæser på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital og Brainstorm-redaktionens helt egen husforsker. ChatGPT I indslaget har vi benyttet den gratis oplæsningsfunktion på Beepboobly. Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes, highlights og andet godt 

Det spørgsmål danner grobund for en lang række spændende studier, og forskerne har endnu blot kradset i overfladen.  I denne episode af Brainstorm kradser værterne Nana og Josefine med, når forsker Per Borghammer fortæller om den mulige kobling mellem sygdommen Parkinson og tarmen. Flere forsøg med mus og rotter viser en stærk indikator for sammenhængen mellem flere hjernesygdomme og sammensætningen af bakterier i vores tarme. Det gælder både neurodegenerative sygdomme og psykiske sygdomme. Men hvordan forsker man egentlig i den mulige kobling mellem hjernesygdomme og tarmen? Og hvorfor kalder Per Borghammer pludselig tarmen for vores første hjerne? Det er et par af de spørgsmål, du kan få besvaret i denne uges episode af Brainstorm. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Per Borghammer, professor og overlæge ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Forsker i den neurodegenerative sygdom Parkinson.  Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Center for basic metabolic research på Københavns Universitet.  Lyt eventuelt også til episode 11, sæson 4:  Mærk dig på maven - derinde sidder din ‘anden hjerne'. Eller hvad med at læse denne artikel fra Videnskab.dk, der giver et dybdegående indblik i emnet: Den fascinerende forbindelse mellem tarmbakterier og hjernen Link til et af de danske studier, vi henviser til i episoden. Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes, highlights og andet godt 

Hvilken behandling får du tilbudt i det danske sundhedsvæsen, hvis du træder ind af døren med symptomer på angst? Det undersøger Brainstorm i denne episode, der netop dykker ned i, hvordan man behandler angst. Omkring 500.000 danskere har angst inde på livet, og der florerer mange forskellige bud på behandlingsformer på internettet. Som altid søger Brainstorm efter svaret i forskningen. Bliv klogere på, hvilke former for behandling, forskningen har fundet evidens for, og lær mere om de to former for psykoterapi, der er forsket mest i til behandling af angst. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Sonja Breinholst, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, forskningsleder i Center for Angst, forsker blandt andet i kognitiv adfærdsterapi, og arbejder også klinisk med metoden. Monika Anna Walczak, adjunkt ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, forskningsleder i Center for Angst, forsker i metakognitiv terapi, og arbejder også klinisk med metoden. Link til episode 13 sæson 4: “Hvad er angst?”  Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden.  Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes, highlights og andet godt 

Tjekker du også din arbejdsmail i weekenden? Så er du ikke alene. Men det er en af de ting, man med fordel kan holde op med for at mindske risikoen for stress, lyder rådet fra en af de forskere, der i denne episode af Brainstorm skal gøre os klogere på lidelsen. Flere og flere danskere bliver ramt af stress, og derfor får du i denne episode svar på følgende: Hvad er stress? Hvordan behandler man stress? Hvorfor får vi overhovedet stress? Hvad kan man selv gøre for at nedbringe stress i hverdagen? I denne episode har vi både snakket med nye forskere og brugt klip fra Brainstorms store stress-serie fra første sæson.  Du kan også høre en helt ny stemme i denne podcast. Journalist på Videnskab.dk Nanna Elving Hansen træder nemlig til som vikar for Jais i den kommende måned. Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden.  Brainstorm er på Instagram! Her får du hjerneviden, memes, highlights og andet godt  Links: Her finder du episode 1 i Brainstorms store serie om stress. Sæson 4 episode 13: ‘Hvad er angst?'  Medvirkende: Nanna Hurwitz Eller, overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital og klinisk lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Bobby Zachariae, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og på Aarhus Universitetshospital Anders Raastrup Kristensen, ekstern lektor på Copenhagen Business School  Karen Johanne Pallesen, lektor ved Dansk Center for Mindfulness, der er et selvstændigt center under Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet

Vi lever i begyndelsen af en ny og spændende tid, hvor videnskaben kan begynde at forklare det, som tidligere har været anset for hippieagtig uvidenskabelig teori. Kvantefysikken beskriver hvad energi er, fordi man faktisk ikke ved hvad energi er, men kun hvordan den virker i det fysiske univers og der forskes i livet efter døden og mange andre spændende emner og jeg tror, at vi kun lige er begyndt. Dette er en samtale med filosof og forfatter, Alex Riel, der er forfatter til 8 bøger om emnet og brobygger mellem spiritualitet og videnskab. Må videnskaben være med til at åbne op, skabe bevidsthed og mere og mere vished om at vi er ét. https://kisserpaludan.dk/soultalk-circle-klub/

Robotter viser sig at være nyttige for menneskeheden – også til sociale formål. Men kan man ligefrem lære en robot at tage sig af mennesker? I en samtale under Heartland 2022 mødtes to af Danmarks førende eksperter indenfor robotvidenskab og robotfilosofi, Thomas Bolander og Johanna Seibt, i en samtale om, hvorvidt intelligente robotter vil gøre mennesker overflødige.Thomas Bolander er professor på DTU, hvor han forsker i logik og kunstig intelligens (AI) med særlig fokus på sociale aspekter af AI. Han har opstartet forskningsfeltet Epistemisk Planlægning, hvor målet er at give AI-systemer som robotter evnen til at tage højde for andre, når de planlægger deres handlinger. Bolander er desuden en af Danmarks førende formidlere af AI, hvorfor han også blev kåret som årets underviser på DTU i 2006 og i 2019 modtog H.C. Ørstedsmedaljen for fremragende forskningsformidling. Johanna Seibt er professor i filosofi på Aarhus Universitet og leder den tværfaglige enhed “Research Unit for Robophilosophy and Integrative SocialRobotics”. Sammen med sine kollegaer har hun etableret ”robophilosophy” som et nyt område i international filosofisk forskning og udarbejdet en ny tilgang til ansvarlig udvikling af sociale robotter. Metoden hedder Integrative Social Robotics og skal sikre, at vi kun bruger anvendelse af robotteknologi, som bevarer kulturelle værdier. Forskningsgruppens arbejde har fået anerkendelse fra forskellige nationale og internationale forskningsfonde. Samtalen modereres af journalist Anders Høeg Lammers, som er forskernes redaktør på Videnskab.dk, og er præsenteret i samarbejde med Videnskab.dk. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi lever i polykrisens tid, lyder det - eller permakrisens. Krisebegrebet er her, der og alle vegne - men hvad betyder det for den politiske samtale, når vi pludselig er omringet af kriser? Den danske professor og forsker Christine Stabell Benn er endt i kollegial modvind, efter hun har sagt ja til at deltage i en sundhedskomité i Florida, som af flere bliver opfattet som et politisk projekt for den magtfulde republikanske guvernør, Ron DeSantis. Men er det overhovedet forskeres ansvar, hvordan deres arbejde bliver brugt? Tilrettelæggelse: Elise Normann og Tine Linde. Vært: Kirstine Dons Christensen. Lyddesign: Jonas Johs Andersen.