Podcasts about niels bohr institutet

Er der mon liv derude, og hvordan kan vi overhovedet finde det? Det er et af de helt store spørgsmål , ikke bare for rumnørder, men for alle mennesker på kloden. I denne episode sætter vi fokus på såkaldte biosignaturer – altså de tegn vi kan lede efter, som måske kan være spor efter liv. I vores eget solsystem leder vi fx efter liv i prøver der indsamles på Mars, men udenfor vores eget solsystem kan vi ikke ‘bare' sende robotter afsted for at indsamle prøver. Her er vores eneste mulighed at lede efter biosignaturer, fx ved at analysere lys der kommer ned til os igennem fjerne exoplaneters atmosfærer. Vi har haft besøg i studiet af Nanna Bach-Møller, der er post. doc på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, og som især arbejder med at lave computersimulationer af atmosfærer for at finde biosignaturer. I de korte rumnyheder skal vi blandt andet tale SphereX, Proba-3 og de hårde nedskæringer hos NASA. Lyt med

Hvordan bærer forskere sig ad med at bore helt ned til bunden af den flere kilometer tykke is i Grønland og Antarktis for at tage prøver? Og hvad kan iskernernes ældgamle lag lære os om tidligere og kommende klimaforandringer? Gæst: Dorthe Dahl-Jensen, professor i Is, Klima og Geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Med kvantechippen »Willow« har Google gjort et kæmpe gennembrud i jagten på kvantecomputeren. Både ifølge Google selv og forskere, herunder dagens gæst i Pilestræde. Hvad er det banebrydende ved den lille chip? Hvordan vil gennembruddet ændre vores liv - og hvornår? Gæst: Morten Kjaergaard, lektor i kvanteinformationsfysik ved Niels Bohr Institutet, leder af Novo Nordisk Fondens ‘Quantum Computing Programme’ Vært: Kaare Svejstrup See omnystudio.com/listener for privacy information.

Inden for få år kan det danske klima komme til at ligne det, man har i Alaska. Det viser et nyt studie, som velrenommerede hollandske klimaforskere står bag, og som er gået mediebilledet rundt. Studiet lægger sig oven på andre studier, der forudser et lignende scenarie, som vil påvirke hele kloden, men det hele afhænger af, om havstrømme i Atlanterhavet kollapser eller ej. De hollandske forskere anslår, at det allerede kan ske om 13 til 40 år. Så skal vi frygte, at vi går en råkold fremtid i møde?   Gæst: Jørgen Peder Steffensen, iskerneforsker på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet Vært: Jacob Grosen Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte Klip og produktion: Emil KnüppelSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på knap 1,5 milliarder kroner over de næste 12 år skal forskere på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet arbejde på at bygge en fuldt funktionel kvantecomputer inden udgangen af 2034. Kvantecomputeren skal hjælpe med udviklingen af ny medicin og give nye indsigter i klimaforandringer og den grønne omstilling, som det ikke er muligt at få med klassiske computere i dag. Særligt på life science området anses kvantecomputeren for at have en revolutionerende indflydelse indenfor udvikling af ny medicin, epidemiologi, genomforskning og neurovidenskab. At kvantecomputeren kan gøre en særlig forskel her skyldes, at naturen er fuld af kvantemekaniske systemer, som vi på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at forstå, men som en kvantecomputer gennem kvantefysikkens principper vil være særligt velegnet til at løse. Ugens kvantegæst er Lene Oddershede, der er Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden og står i spidsen for fondens uddelinger til naturvidenskabelig og teknisk forskning og dermed også den massive investering i udviklingen af kvantecomputere på dansk grund. Link: Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme
https://novonordiskfonden.dk/projekter/novo-nordisk-foundation-quantum-computing-programme/ Professor Peter Krogstrup fra Niels Bohr Instituttet står i spidsen for den storstilede danske satsning på at udvikle en stabil og fejlfri kvantecomputer. Han er dermed en nøgleperson i den anden kvanterevolution. Kvantecomputere skal revolutionere den måde, vi behandler og opbevarer data på. For at opnå dette bruger man kvanteberegning, kvantebits eller qubits i stedet for klassiske bits i computeren. Qubits kan eksistere i en superposition af tilstande, hvilket betyder, at de kan repræsentere flere værdier på samme tid, og de kan også blive viklet ind i hinanden, hvilket giver mulighed for parallel beregning. Dette gør kvantedatabehandling potentielt meget hurtigere end klassisk databehandling for visse typer problemer, såsom faktorisering og databasesøgning. Kvanteberegning er dog også udfordrende af flere grunde. Den største kvanteberegningsudfordring er at qubits er ekstremt følsomme over for deres miljø, og selv små forstyrrelser kan få dem til at miste deres kvanteegenskaber. For at undgå dette må man bruge nye materialer og nye beregningsteknikker. Det er ikke kun hardwaren, der er udfordrende for kvanteberegning. Kvantealgoritmer er også meget mere komplekse end klassiske algoritmer. Professor Peter Krogstrup fortæller, hvordan han vil prøve at løse disse problemer. Link:
Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme https://novonordiskfonden.dk/projekter/novo-nordisk-foundation-quantum-computing-programme/

Der er nok mange der kender den der med “vi er alle gjort af stjernestof”, og det er også rigtigt – alle de atomer der udgør vores verden kommer fra stjernerne. Men der er stadig ubesvarede spørgsmål især om de grundstoffer som er tungere end jern – og hvilken rolle henholdsvis supernovaer og kilonovaer spiller. I denne episode af RumSnak har vi besøg af professor Darach Watson fra Niels Bohr Institutet, som blandt andet har været på jagt efter strontium og tellur i strålingen fra fjerne kilonovaer – de gigantiske eksplosioner som opstår når to neutronstjerner støder sammen. I de korte nyheder fortæller vi om månefartøjet Odysseus og om vand på planeter omkring fjerne stjerner, og så er der masser af bonus – om LEGO-modeller, tv-serier, live-events og Grundstofdag. Lyt med

»Du står af ved Niels Bohr Institutet. Men havner dit arbejde i Teheran?« Sådan lyder en plakat ved et busstoppested foran Niels Bohr Institutet på Blegdamsvej i København. Plakaten indgår i en ny kampagne fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der skal skabe opmærksomhed omkring risikoen for spionage på danske forskningsinstitutioner.  Men på instituttet har den fået en dårlig modtagelse. Omtrent 200 ansatte har skrevet under på en erklæring, der anklager PET-kampagnen for at være »eksplicit racistisk«. Hvorfor er det racistisk at advare de ansatte på Niels Bohr Institutet om faren for spionage? Det svarer en af de syv professorer, der har skrevet under, på i dette afsnit af Pilestræde.  Gæst: Peter Ditlevsen, professor i is- klima- og geofysik på Niels Bohr Institutet.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Professor Dorthe Dahl Jensen har forsket i iskerner i en menneskealder både på den nordlige og den sydlige halvkugle. Iskernerne giver klimadata 80.000 år tilbage i tiden, men den ældste is går måske op til en million år tilbage, og vil i så fald kunne give vigtig information om livet og klimaet på jorden i præhistorisk tid. Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institutet modtager den prestigefyldte "Frontiers of Knowledge" pris. Dorthe er blandt 5 europæiske pionerer, som modtager prisen for opdagelsen af den utvetydige forbindelse der er mellem drivhusgasser i atmosfæren og globale temperaturstigninger. Hendes arbejde har vist, at det nuværende CO2-niveau i atmosfæren er højere end på noget tidspunkt de sidste 800.000 år. I denne podcast fra september 2022 taler professor Dorthe Dahl Jensen med videnskabsjournalist Jens Degett.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Klip: Søren Rask Petersen I årets sidste Transformator sætter vi fokus på de største danske videnskabelige bidrag til forskningen i 2023. Ingeniøren har siden 2004 udpeget de fem bedste forskningsresultater inden for teknik og naturvidenskab udført af forskere i Danmark, eller hvor forskere fra Danmark har ydet et væsentligt bidrag som del af et internationalt forskningssamarbejde. Årets vigtigste danske forskningsresultat er opnået af et hold på omkring 40 forskere under ledelse af Eske Willerslev, DNA-forsker og professor i geogenetik ved Københavns Universitet. Ved hjælp af såkalt shotgunsekventering er det lykkedes forskerne ud fra ca. to millioner år gammel DNA i jordprøver fra Kap København i det nordligste Grønland at identificere i alt 102 planteslægter, otte dyre-taksa og koraller samt mikroorganismer. Med førsteforfatterens egne ord var det mindblowing, da en af DNA-strengene viste sig at tilhøre en elefantlignende mastodont. Blandt de fire øvrige nominerede forskningsresultater finder vi: Det familiære og erotiske kys er mindst 4.500 år gammelt og forhistoriske figurer indikerer, at det kan være langt ældre. Det har et dansk forskerægtepar dokumenteret og imødegik dermed en teori fremsat af en britisk ledet forskergruppe om, at det erotiske kys gik sin sejrsgang i Bronzealderen 1000 år f.v.t. En forskergruppe på DTU Bioengineering har præsenteret et gennembrud inden for nye måder at fremstille modgift mod slangegift på. I stedet for at tappe antistoffer fra dyr, man har sprøjtet med slangegift, kan man nu tilføre specifikke toksiner fra slangegiften til en stor gruppe af menneskelige antistoffer og arbejde videre med de antistoffer, der kan binde til toksinerne. En matematisk analyse udført af søskendeparret Susanne og Peter Ditlevsen, begge professorer ved Københavns Universitet i henholdsvis matematik (statistik) og klimafysik, viser, at det store system af havstrømme ved navn AMOC risikerer at gå i stå i midten af dette århundrede, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Ph.d.-studerende Albert Sneppen ved Niels Bohr Institutet har undersøgt sammenstødet mellem to neutronstjerner 140 millioner lysår borte, der i 2017 gav rystelser i rumtiden. I en meget citeret forskningsartikel kunne han vise, at eksplosionen mod forventning ikke var formet som en disk, men havde en sfærisk geometri. Til slut gennemgår vi de vigtigste teknologiske nyheder og tendenser i året der gik. 2023 blev et år med sus i. Mest for dem ved østvendte kyster, men også for it-folk, der med generativ AI nu har fået superkræfter. Vi fik PFAS i æg og en tvivlsom superleder – og oven over alting svæver Andreas Mogensen. Links Nedenstående artikler vil blive offentliggjort i løbet af juledagene VINDER i Videnskabens Top-5: For to millioner år siden levede elefanternes forfædre i Grønland Artikel i Nature med Eske Willerslev-gruppens forskningsresultater NOMINERET: Kysset er mindst 4.500 år gammelt NOMINERET: En bredspektret modgift mod slangebid NOMINERET: Der er fare for, at AMOC går i stå NOMINERET: En ualmindelig usædvanlig kosmisk eksplosion Året der gik – tilbageblik på 2023

Kan kvanteteknologi skabe en totalsikret internetforbindelse, som ikke kan hackes? Det spørgsmål får forskere fra Niels Bohr Institutet besvaret i slutningen af 2022. Her spiller grundstoffet indium en vital rolle i det, der hedder kvanteprikker eller kvantepunkter. Hør, hvad kvanteprikker er, og hvorvidt det lykkedes for professor Peter Lodahl at skabe Danmarks første kvantekrypterede internetforbindelse.Periodisk – en RAKKERPAK Original produceret af Rakkerpak Productions.Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dkAfsnittet er skrevet og tilrettelagt af Mads G LadekarlTor Arnbjørn og Dorte Palle er producereRene Slott står for lyddesign og mixSimon Bennebjerg er vært

Verdens største og kraftigste supermikroskop, ESS er tæt på at være klar til de første eksperimenter. Det har været længe undervejs, men om et par år skulle det være klar til de første eksperimenter, der ventes at revolutionere vores forståelse af faste materialer, medicin og biologisk materiale på en helt ny måde. Selve apparatet består af en række store bygninger, faktisk er flere af instrumenterne store som huse, og der ventes op mod 5.000 forskere involveret i arbejdet med ESS. I denne podcast interviewer videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories Professor Kim Lefmann og PhD studerende Kristine Marie Løfgren Krighaar fra Niels Bohr Institutet. De arbejder begge på ESS og fortæller om deres forventninger og arbejdet med ESS projekter.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Peter Ditlevsen, professor i klima og geofysik, Niels Bohr Institutet, og Jens Ramskov Klip: Søren Rask Petersen Den gennemsnitlige årstemperatur i Alaska er 1 °C, og det er hvad vi må indstille os på her i Danmark, hvis den Den Termohaline Cirkulation, som er det system af havstrømme, der fordeler kulde og varme mellem den Nordatlantiske region og troperne, stopper. Og det vil de med 95 procents sikkerhed gøre i løbet af dette århundrede, mest sandsynligt i 2057, hvis vi fortsætter med den nuværende udledning af klimagasser. Det forudser professor i klima og geofysik ved Niels Bohr Institutet Peter Ditlevsen i et opsigtsvækkende forskningsresultat, han i sommer offentliggjorde i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. I ugens Transformator har vi besøgt ham på instituttet på Østerbro og får en forklaring på de tipping points, hvor der sker uoprettelige forandringer i isafsmeltning og havcirkulation. En anden langtidsprognose, vi taler om i denne episode, handler om rumvejret. Eller rettere sagt mængden af soludbrud, som udsender intens stråling, der er farligt for astronauter i rummet, elektronikken i satellitter og elnettet på Jorden. For tre år siden forudså både Nasa og et bredt sammensat panel af eksperter, at solaktiviteten ville blive omkring 30-50 procent lavere end i den forudgående solcyklus, men det holdt ikke stik. Den blev meget højere. Men hvorfor er rumvejret så svært at spå om? Til slut runder vi de fire første F-35 kampfly, som på søndag overdrages til det danske luftvåben på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland. De er hypermoderne, men det samme kan ikke siges om våbnene de stealth-udformede bomberum. I modsætning til nabolande som Norge og Finland har de danske politikere fravalgt at købe de angrebsvåben og missiler, der vil sætte Danmark i stand til at leve op til Natos styrkemål.. Links Den sikrer klimaet på vores breddegrader: Golfstrømmen er svækket Dyster klimaforudsigelse fra KU: System af havstrømme kan kollapse i 2057 Solaktiviteten bryder med forudsigelserne F-35 lever ikke op til Nato-krav: Spritnye kampfly i luften med gamle våben Pilot i F-35 – Kaldenavn MON: »Den er jo lidt chubby, men du kan rive den rundt om et hjørne«

Kvanteteknologien kan vende op og ned på vores hverdag og muligheder, men der er stadig ting som vi ikke helt forstår. Spørgsmålet er, hvem der kommer først? I forbindelse med en workshop om kvante-applikationer for kemi og biokemi på DTU talte Jens Degett med Professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet om kvanteteknologi og om muligheder der rækker langt ud over at bygge en kvantekomputer. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

I mere en 20 år har vi talt om kvantecomputere. Forventningerne har været høje til næste generation af computere og mange har set kvantecomputeren, som en naturlig forlængelse af den udvikling af computercapacitet som blev beskrevet i Moores lov med en fordobling hver 18 måned siden engang i 1960erne. Men selv om kvantecomputeren lyder som en lovende teknologi, så er der stadig lang vej igen før kvantecomputeren står på dit skrivebord. Videnskabsjournalist Jens Degett taler om forhindringer og mulige gennembrud med professor Karsten Flensberg fra Center for Quantum Devices på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Den Nordatlantiske havstrøm, som er en forlængelse af Golfstrømmen, er en del af den termohaline cirkulation i Atlanterhavet. Havstrømmene er med til at opretholde en gennemsnitstemperatur i Europa og Nordatlanten, som er 5-8 grader højere end den ellers ville være. Forskere har i mange år advaret om, at hvis denne strøm stopper, vil der ske kraftige klimaændringer på meget kort tid. Nu har et forskerhold vist at den termohaline cirkulation kan kollapse på relativ kort tid og det med stor sandsynlighed vil ske inden for de næste 70 år, hvis havtemperaturen fortsætter med at stige. Beregningerne er beskrevet i en peer reviewed artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications nr 14, Artikel nummer: 4254. De to danske forfattere på artiklen er professor Susanne Ditlevsen fra Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet og Professor Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet. Resultaterne har allerede været omtalt i mere end 1000 artikler i hele verden, og de danske forskere har mødt både medvind og modstand fra kolleger. Selvom ikke alle er enige i resultaterne er det et frisk pust der kan være med til at få de etablerede klimamodeller til at blive mere realistiske. Det er videnskabsjournalist Jens Degett, som interviewer professor Susanne Ditlevsen.

Med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på knap 1,5 milliarder kroner over de næste 12 år skal forskere på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet arbejde på at bygge en fuldt funktionel kvantecomputer inden udgangen af 2034. Kvantecomputeren skal hjælpe med udviklingen af ny medicin og give nye indsigter i klimaforandringer og den grønne omstilling, som det ikke er muligt at få med klassiske computere i dag. Særligt på life science området anses kvantecomputeren for at have en revolutionerende indflydelse indenfor udvikling af ny medicin, epidemiologi, genomforskning og neurovidenskab. At kvantecomputeren kan gøre en særlig forskel her skyldes, at naturen er fuld af kvantemekaniske systemer, som vi på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at forstå, men som en kvantecomputer gennem kvantefysikkens principper vil være særligt velegnet til at løse. Ugens kvantegæst er Lene Oddershede, der er Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden og står i spidsen for fondens uddelinger til naturvidenskabelig og teknisk forskning og dermed også den massive investering i udviklingen af kvantecomputere på dansk grund. Link: Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme https://novonordiskfonden.dk/projekter/novo-nordisk-foundation-quantum-computing-programme/

Værter: Henrik Heide og Frederik Marcher Hansen Medvirkende: Troels Schønfeldt, medgrundlægger og bestyrelsesformand for Seaborg Technologies Klip: Søren Rask Petersen I denne uges Transformator Tema har vi besøg af en af grundlæggerne af den danske atomkraftudvikler Seaborg Technologies, Troels Schønfeldt, som fortæller om teknologien med små, modulære reaktorer – bl.a. hvorfor den er langt sikrere end de traditionelle, store trykvandsreaktorer. Virksomheden blev sparket i gang i 2008 af seks fysikere ved Niels Bohr Institutet, der en dag under deres fælles ølbrygning diskuterede, hvordan de bedst kunne bidrage til klimakampen. Og det mest oplagte var at bygge en dansk atomreaktor. Siden da er det gået stærkt i vennernes lokaler i Københavns nordvestkvarter. Ambitionen er et kommercielt a-kraftværk i 2028. Interviewet er et sammenklip af en såkaldt briefing i Ingeniørens tv-studie, hvor vi en gang om måneden tager en teknologisk udfordring op og ser efter løsningerne sammen med de mennesker, der sidder med den største indsigt. Du kan se hele briefingen som video på linket nedenfor. Links Se Ingeniøren Briefing med Troels Schönfeldt fra Seaborg Technologies

Måling af stjerners positioner på himlen med stor nøjagtighed kaldes "astrometri". Det går ud på at stjernerne observeres fra Jorden eller en satellit. Betegnelsen astrometri anvendes siden ca. 1900 for at skelne fra "astrofysik", den anden gren af astronomien, hvor man undersøger stjerner som fysiske objekter, glødende gaskugler, ved hjælp af fysiske love som varmeteori og atomteori. Astrometrien beskæftiger sig med at kortlægge stjerners position i verdensrummet, og den viden man tilvejebringer er grundlaget for en dybere forståelse af stjerner og planeter på mange niveauer. Det er en teknik, som er flere tusinde år gammel, og som blandt andet blev anvendt af Tycho Brahe, men nøjagtigheden er siden forbedret helt enormt især ved anvendelse af satellitter. Professor Emeritus Erik Høg fra Niels Bohr Institutet har i mere end 70 år arbejdet med astrometri, og selv om han har rundet 92 år, er han stadig en af de drivende ildsjæle bag næste store astrometriske mission, som skal sendes afsted i 2045. Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

I denne uge blev resultaterne af NASA's Double Asteroid Redirection Test (DART)publiceret som forsidehistorie i Nature. Astrofysiker, professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet har deltaget i udregningerne af resultaterne og er meget tilfreds. DART eksperimentet bestod i at sende en satellit på en 11 millioner km lang rejse gennem rummet for at ramme en asteroide, som er i kredsløb omkring en større asteroide. Forsøget blev observeret fra det danske teleskop i Chile, og viste at det er muligt at skubbe til en asteroide så den kommer ud af kollisionskurs med Jorden. Professor Uffe Gråe Jørgensen fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett om, hvor stort problemet med fritflyvende asteroider er, og hvad vi kan gøre ved det. Blandt andet mangler der et teleskop som kan overvåge meteoritbaner på den nordlige halvkugle. Sådan et vil kunne øge klodens beredskab væsentligt. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS Animation af kendte asteorider, som Uffe Gråe Jørgensen omtaler i podcasten: https://www.youtube.com/watch?v=vfvo-Ujb_qk

Den kosmiske stråling fra universet har til alle tider været et vilkår for livet på Jorden. Vi er måske ikke vant til at tænke på det, men Jordens magnetfelt og atmosfære er med til at beskytte os mod de energirige partikler, der konstant bombarderer kloden. Hvis vi i fremtiden rejser mellem stjernerne eller endda bosætter os på fjerne planeter med en svagere atmosfære, vil vi være udsat for langt større doser af disse partikler, som vores kroppe næppe ville kunne holde til. Men selvom vi er mere beskyttede på Jorden, er der stadig stråling, der slipper igennem atmosfæren og henfalder ned mod jorden – og den er også med til at forme vores liv på forskellige måder. Den kosmiske stråling skaber nemlig den radioaktive kulstofisotop C14, som alt liv indoptager fra atmosfæren, og hvis henfald gør det muligt at datere arkæologiske fund. Men det er ikke kun vores billede af fortiden, der kan ændre sig ved hjælp af den kosmiske stråling – det er måske også vores egne kroppe. For kunne den kosmiske stråling, som det er blevet foreslået, tænkes at være en væsentlig faktor til, at vores arvemateriale muterer? Til Bloom 2022 udviklede Christian Skjødt Hasselstrøm kunstværket 'µ', der indfanger den kosmiske stråling. I podcasten går han, i dialog med partikelfysiker Jørgen Beck Hansen, i dybden med værkets tilblivelse og den kosmiske strålings vilde perspektiver. Christian Skjødt Hasselstrøm er en kunstner og komponist, der arbejder i spændingsfeltet mellem lyd, installation og videnskab. I sine stedspecifikke og videnskabeligt inspirerede værker undersøger han, hvordan vi sanser vores omgivelser – ofte med afsæt i glemte teknologier. µ var en totalinstallation skabt specifikt til Bloom af kunstneren Christian Skjødt Hasselstrøm.  Jørgen Beck Hansen er lektor i eksperimental subatomar fysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og en af landets førende eksperter i kosmisk stråling.

Det tog mere end 50 år fra Einstein offentliggjorde sin generelle relativitetsteori, der mulliggjorte en teoretisk forståelse af sorte huller til, at man observerede det første. I løbet af de seneste år har man helt ændret opfattelse af forekomsten af sorte huller, og nu finder man dem i alle galakser, og i virkeligheden er de slet ikke sorte. Den danske PhD studerende Albert Sneppen kan fortælle en masse overraskende nyt om sorte huller. På trods af sin unge alder kom han i gang med at forske i sorte huller allerede fra studiestarten i 2017, og siden hen er det gået stærkt Hans seneste publikation i tidsskriftet Nature om to neutronstjerners kollision har trukket overskrifter verden over. Videnskabsjournalist Jens Degett interviewer Albert Sneppen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet om at forstå sorte huller fra et kvantemekanisk såvel som et relativitetststeoretisk synspunkt. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond. Foto kredit: Jens Degett, © ScienceStoriesApS

Sammen med fysiker Tomas Bohr besøger vi Niels Bohr Institutet til en snak om, hvordan hans farfar Niels Bohr satte gang i en forskning, der forandrede verden for altid. Første del i miniserie i 100 året for Niels Bohrs Nobelpris i fysik. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi slutter sæson 7 med endnu en live-optagelse foran et levende publikum. Denne gang er vi i Rundetårn, på dagen for 450-års-jubilæet for Tycho Brahes observation af Stella Nova – den "nye stjerne", der ikke var en ny stjerne, men en supernova. Vi har inviteret tre gæster til at fortælle om Tycho og hans tid, om stjerner og om at observere supernovaer: Rasmus Agertoft der er historisk konsulent i Rundetaarn, Desiree Della Monica Ferreira fra DTU Space, og Anja C. Andersen der er professor på Niels Bohr Institutet. NB! Som altid når det er live-optagelser er lyden ikke optimal – men giv det en chance alligevel... God fornøjelse!

I denne episode af RumSnak skal vi se nærmere på kort – mere specifikt topografiske kort over Månen. Man kender jo nok godt det her med at man kigger på et kort, hvis man skal hen et sted man ikke har været før – så man ved hvordan man finder derhen, og hvordan man orienterer sig når man skal gå omkring. Sådan er det også med Månen – problemet er bare at de eksisterende kort ikke er særligt præcise, og de kræver også meget regnekraft at lave. Nu er det dog lykkedes at lave nye matematiske behandlinger af både billeder og laser-målinger, som giver meget bedre Månekort, og som oven i købet kræver meget mindre computerkraft. Det fortæller gæsteforsker Iris Fernandes fra Niels Bohr Institutet. Udover Månekort har vi masser af korte nyheder, og vi fortæller også om vores næste live-optagelse, der finder sted i Rundetårn den 11.11. God fornøjelse

Med marsroveren Perseverance og den lille helikopter Ingenuity lærer marsforskerne nyt om Mars hver eneste dag. Der indsamles prøver og registreres vind, vejr og marsskælv. Geologien på Mars kortlægges i et stort område, og forskellige kratere udforskes ved hjælp af roveren. Det viser sig at selv om Mars ikke har noget særligt kraftigt magnetfelt, så har planeten en flydende kerne, som godt kan få det hele til at ryste en gang imellem. Planetforsker Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett fra Scence Stories.

Normalt finder vi de sorte huller i centrum af galakserne, fordi det er der hvor de er nemmest at opdage – men nu har man for første gang observeret et sort hul, der fritflyvende bevæger sig igennem universet på egen hånd. Astronomer mener ganske vist, at der kan være så mange som 100 millioner sorte huller, som flyver frit rundt i Mælkevejen, men siden sorte huller ikke udsender lys, er de ekstremt vanskelige at opdage. Nu har astronomer imidlertid fundet det første sorte hul af denne type, ved hjælp af tyngdelinser, Hubble Space Telescope og det danske 1,54 meter-teleskop på La Silla i Chile. Vi har talt med Uffe Gråe Jørgensen og Michael Ingemann Andersen fra Niels Bohr Institutet, der begge har været involveret i opdagelsen af det sorte hul. LINKS NYHEDER NASAs DART-mission rammer asteroide – som planlagt! (https://www.nasa.gov/press-release/nasa-s-dart-mission-hits-asteroid-in-first-ever-planetary-defense-test) Læs mere om DART-missionen (https://dart.jhuapl.edu/Mission/index.php) Opfølgningen på DART hedder HERA og har dansk deltagelse (https://www.esa.int/Space_Safety/Hera) Artemis-1 udskydes på ubestemt tid (https://www.spacedaily.com/reports/NASA_scraps_Tuesday_Moon_launch_due_to_storm_999.html) LEGO-model af Mandalorian-rumskibet Razor Crest (https://www.space.com/new-lego-star-wars-razor-crest-ucs-model?utm_campaign=socialflow) Twitter-tråden om navngivning af Uranus-mission (https://twitter.com/exploreigo/status/1568673629856043010?s=21&t=jROBLuVYYZKdtrpjo3F-Cw) SORTE HULLER NBI-pressemeddelsen om opdagelsen af det fritflyvende sorte hul (https://nbi.ku.dk/nyheder/nyheder_2022/fritflyvende-sort-hul-opdaget-i-vores-galakse-for-foerste-gang/) RumSnak ep 3 om sorte huller (https://rumsnak.fireside.fm/3) RumSnak ep 43 om sorte huller i pardans (https://rumsnak.fireside.fm/43)

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov og Liv Bjerg Lillevang I denne uges Transformator skal det først handle om CO2-lagring. For selvom vi er godt i gang med at elektrificere transporten, bygge vindmølleparker og gøre strømmen i kontakten grøn, så bliver vi også nødt til at indfange og lagre eller bruge de 42 ton CO2, vi hvert år udleder, i stedet for bare at lukke den ud i atmosfæren. Det siger FN's klimapanel, og det er også målet i regeringens klimaprogram. Derfor ser vi på, hvor langt vi egentligt er med de teknologier, der skal indfange og gemme CO2 – hvor modne de er hver især, og hvor meget CO2 vi kan fange med dem. Med en donation på halvanden milliard kroner har Novo Nordisk Fonden givet forskere og ingeniører ved Niels Bohr Institutet til opgave at udvikle en fejltolerant kvantecomputer over de næste 12 år. Målet er at skabe verdens bedste af slagsen. Men hvad adskiller egentlig en kvantecomputer fra en vanlig en af slagsen? Links ANALYSE Vi har brug for CO2-lagring - men der er ikke et quick fix CO2-lagring: De 5 bedst egnede steder at skaffe indfanget kuldioxid af vejen Novo Nordisk Fonden donerer halvanden milliard til udvikling af verdens bedste kvantecomputer Kvanteprofessor i spidsen for milliardprojekt: ‘Intet quick fix til at bygge en kvantecomputer‘'

Den Danske Iskerneforsker Dorthe Dahl Jensen fik for nylig Carlsbergfondets forskningspris, og i den anledning drog videnskabsjournalist Jens Degett ud til Niels Bohr Institutet, hvor Dorthe Dahl Jensen forsker i iskerner, som viser klimaet langt tilbage i historien. Professor Dorthe Dahl Jensen har forsket i iskerner i en menneskealder både på den nordlige og den sydlige halvkugle. Iskernerne giver klimadata 80.000 år tilbage i tiden, men den ældste is går måske op til en million år tilbage, og vil i så fald kunne give vigtig information om livet og klimaet på jorden i præhistorisk tid.

Du behøver ikke et hundedyrt teleskop for at se på stjerner og planeter. En almindelig fuglekikkert og en sikker hånd kan bringe Mars' orangerøde omrids og Jupiters måner ned på nethinden. Hvis du peger kikkerten i den rigtige retning, kan du endda se ind i fortiden på lys fra en anden galakse, som har været på vej hertil i millioner af år. I en ny guidebog med praktiske fif gør astronørderne Anja C. Andersen og Sune Hermit stjernehimlen lettilgængelig for alle. Sæsonen begynder nu, hvor de lyse nætter går på hæld, samtidig med at temperaturerne stadig gør det behageligt at være ude om aftenen og natten. Gæster: Anja C. Andersen, astronom og astrofysiker, professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Sune Hermit, astronom, astrofotograf og ph.d. i astrofysik. Sammen er de forfattere til bogen "Stjernehimlen - 50 ting, du kan se med en almindelig kikkert". Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Oumuamua er det første udefrakommende objekt man har observeret trænge ind i vores solsystem. Den blev først observeret en 19. oktober 2017. Først troede astronomerne, at den var en komet, men den blev efter nogle få dage om-klassificeret til at være et interstellart objekt. Efter at den Israelske Harvard Professor Avi Loeb har skrevet en bog om Oumuamua er der kommet gang i spekulationerne og det strømmer ind med observationer af UFO objekter i medierne. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet om hvad vi kan lære af Oumuamua og om menneskets længsel efter at møde repræsentanter fra fremmede civilisationer.

Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv. I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet. Foto kredit: Niels Bohr Institutet.

Kvanteteknologien kan vende op og ned på vores hverdag og muligheder, men der er stadig ting som vi ikke helt forstår. Spørgsmålet er, hvem der kommer først? I forbindelse med en workshop om kvanteapplikationer for kemi og biokemi på DTU talte Jens Degett med Professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet om kvanteteknologi og om muligheder der rækker langt ud over at bygge en kvantekomputer. Foto kredit: Jens Degett

Afsnit 2.Intet univers, uden regler. I dette afsnit snakker vi om de 4 naturkræfter, som alt vi kan se omkring os spiller efter. Faktisk også alt det vi ikke kan se. Jeg har atter besøg af lektor ved Niels Bohr Institutet, Troels Christian Petersen. Og husk, det gør ikke noget I ikke forstår det hele, det gør jeg heller ikke. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 1.Jeg har sat mig for at forklarer det hele og så er et naturlig sted at starte jo ved universets begyndelse, bedre kendt som The Big Bang, men jeg gør det ikke alene, så jeg har allieret med lektor ved Niels Bohr Institutet, Troels Christian Petersen. Nu begynder rejsen og jeg håber I tager med. Gå fornøjelse, Christian.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren I denne podcastserie ‘Sikkert og vist om videnskab' vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet i universet. Med serien markerer vi Unescos ‘International Year of Basic Sciences for Development' i 2022 og det danske videnskabsår, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til. I første episode ser vi på, hvad naturvidenskaben egentlig ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Bibelen? Nedenfor finder du links til Jens Ramskovs artikler om de emner, vi taler om, og den temaside på Ingeniørens hjemmeside, hvor vi har samlet alle artikler om alt det, der er sikkert og vist inden for videnskaben. Links Sikkert og vist: Videnskabens forklaringer på naturens orden og uorden Moder Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognose Det begyndte med et brag og ender med en kuldedød Ingeniørens temaside med alle artikler om Videnskabsåret 2022

Gennembrud i partikelfysik. Det er lykkedes fysikere fra CERN at påvise et såkaldt symmetribrud, der teoretisk kan forklare en del af fysikkens kæmpe-gåde: Hvorfor består verden af stof? Videnskabsjournalist Henrik Prætorius fra Science Stories interviewer partikelfysiker Troels Petersen fra Niels Bohr Institutet. Foto kredit: Niels Bohr Institutet

Det er ¾ år siden at Nasa's Marsmission med roveren Perseverance og helikopteren Ingenuity landede på Mars og nu begynder de første resultater fra missionen at blive publiceret. Danmark er stærkt repræsenteret i en række forskningsprojekter på Mars, og de danske forskere er blandt de første som ser resultater og billeder fra Mars. Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Morten Bo Madsen, Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, om den nyeste viden om Mars og forberedelserne til en bemandet mission. Morten Bo Madsen er ”Co-Investigator” på Mastcam-Z instrumentet (hovedkameraet på NASAs Mars 2020 mission), og på MOXIE eksperimentet (som for første gang skal fremstille oxygen direkte fra den tynde atmosfære på Mars), og ”Collaborator” på SuperCam instrumentet, som består af en række spektrometre og et kamera. Forskerne fra Niels Bohr Institutet er støttet af Carlsbergfondet (CF16-0981, CF17-0979 og CF19-0023). Foto kredit: Jens Degett

Og hvordan opstår et sort hul, og hvad er der egentlig indeni midten? I det her afsnit af Radionauterne, bliver det rigtig spacy, fordi Sofus, Karl, Jacob og Asger har sendt os afsted til noget af det mest mystiske og fascinerende ude i rummet, nemlig sorte huller. Lyt med og hør, hvad et sort hul har til fælles med en fodbold og spaghetti. Medvirkende: Sofus på 10 år fra København, Karl på 7 fra Aalborg, Jacob på 9 fra Jersie Landsby og Asger på 6 fra Amager. Albert Sneppen, fysikstuderende på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Musik: Sorte huller, der støder sammen: Gravitational Wave Open Science Center, (her). Røntgenstråling fra sorte huller lavet til musik: Chandra Deep Field Sonification, NASA/CXC/Penn State/B.Luo et al., (her). Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Lisa Bay og Karen Brüel Birkegaard. I redaktionen Elise Normann. Radionauterne er produceret af Karen Brüel Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Ligestilling i forskningsverden kræver forbilleder og anerkendelse af historiens kvindelige forskeres bedrifter. Kvindelige forskeres opdagelser er mange og signifikante, men alligevel bliver de gang på gang glemt, når naturvidenskabens kanon bliver fortalt i lærebøger og historiebøger. I denne podcast giver astrofysiker Anja C. Andersen stemme til kvindernes videnskabelige landvindinger: For hvor er videnskabens kvinder og hvorfor blev de glemt? Hør blandt andet om, hvordan man i 1850'erne begyndte at ansætte tidligere kogekoner på universiteternes regnestuer. Kvinderne var vandt til at regne opskrifter igennem, og så var de grundigere og vandt til længere arbejdsdage end de mandlige ansatte. Kvinderne blev hurtigt en populær arbejdskraft. Desværre var de også totalt underbetalte...  Anja C. Andersen er professor i astronomi og astrofysik på Niels Bohr Institutet. Hun forsker i stjernestøv, hvor hun kortlægger, hvordan støv dannes i universet, og hvilken betydning støv har for dannelsen af planeter og stjerner. Charlotte Flindt Pedersen er direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab, hvor hun arbejder på at styrke debatten om udenrigspolitik i Danmark.  Podcasten er optaget til arrangementet Videnskabssalon: Kvinder i Kosmos med Anja C. Andersen i Den Sorte Diamant. Videnskabssaloner er arrangeret i samarbejdet med Det Udenrigspolitiske Selskab og er en del af Det Kgl. Biblioteks arrangementsserie for studerende, Students Only!, som er støttet af DM & MA.  

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov I denne uges Transformator ser vi på, hvad naturvidenskaben egentlig ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Biblen? Dermed sætter vi gang i en ny fast del af Transformator året ud, som vi kalder ‘Sikkert og vist'. Her vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet universet. Med serien lægger vi op til Unescos ‘International Year of Basic Sciences for Development' i 2022 og det danske videnskabsår, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til. Links Sikkert og vist: Videnskabens forklaringer på naturens orden og uorden Moder Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognose Det begyndte med et brag og ender med en kuldedød

I mere en 20 år har vi talt om kvantecomputere. Forventningerne har været høje til næste generation af computere og mange har set kvantecomputeren, som en naturlig forlængelse af den udvikling af computercapacitet som blev beskrevet i Moores lov med en fordobling hver 18 måned siden engang i 1960erne. Men selv om kvantecomputeren lyder som en loovende teknologi, så er der stadig lang vej igen før kvantecomputeren står på dit skrivebord. Videnskabsjournalist Jens Degett taler om forhindringer og mulige gennembrud med professor Karsten Flensberg fra Center for Quantum Devices på Niels Bohr Institutet ved Køpenhavns Universitet.

Eksistensen af mørkt stof og mørk energi er stadig noget af et mysterie for forskerne. Vi kan ikke se det eller røre ved det, og grundlæggende forstår vi det ikke. Alligevel består universet ifølge den gængse opfattelse af 5 procent almindelige partikler, 25 procent mørkt stof og 70 procent mørk energi. Men nu foreslår en dansk forsker en helt alternativ model, som måske kan fjerne behovet for den mystiske mørke energi. I KU-forskernes nye model har de 25 procent mørkt stof fået nogle særlige magnetiske egenskaber, som gør de 70 procent mørk energi overflødig. Vi taler med lektor Steen Harle Hansen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet om hans teori, og om hvordan den også i løbet af af sommeren er blevet yderligere tilpasset – og stadig giver mening i forhold til de observationer vi kan gøre os af universet. Der er også plads til nyheder om Hubble-teleskopet og endnu en luft-lækage på ISS, og så er der masser af nyt fra RumSnaks eget univers. LINKS NYHEDER Ny lækage på ISS (https://www.spacedaily.com/reports/Russian_cosmonauts_to_track_air_leaks_with_vibration_sensors_999.html) Slim-organismer er de nyeste besøgende på ISS (https://www.spacedaily.com/reports/Blobs_in_space_Slime_mould_to_blast_off_for_ISS_experiment_999.html) Hubble-teleskopet er ved at være oppe i gear igen (https://arstechnica.com/science/2021/07/nasa-successfully-switches-the-hubble-to-backup-hardware/) James Webb-teleskopet nærmer sig launch (https://www.spacedaily.com/reports/Webb_completes_testing_and_prepares_for_trip_to_Europes_Spaceport_999.html) Bogen om SpaceX: “Liftoff: Elon Musk and the Desperate Early Days That Launched SpaceX” (2021) (https://www.saxo.com/dk/liftoff_eric-berger_paperback_9780008445638), af Eric Berger RumSnaks webbutik (stadig under opbygning) (https://rumsnak.myshopify.com) MØRKT STOF OG MØRK ENERGI Tidligere RumSnak om mørkt stof: Ep 15, med Steen Harle Hansen (https://rumsnak.fireside.fm/15) Ep 35 med Sarah Pearson (https://rumsnak.fireside.fm/35) Steen Harle Hansen på DARK, NBI (https://nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/94130) Den oprindelige artikel med en alternativ forklaring på universets stigende acceleration (af Karoline Loeve, Kristine Simone Nielsen og Steen H. Hansen) kan læses her som pdf (https://arxiv.org/pdf/2102.07792.pdf)

Med: Simon Fendinge, landsformand for Liberal Alliances UngdomPauline Kloster, journalist og radiovært, Lea Wiggen Kramhøft fra Den Grønne Studenterbevægelse, Jens Hesselbjerg Christensen, klimaekspert fra Niels Bohr Institutet.Vi har fået en ny omfattende klimarapport - også kaldet klimabiblen som FN har lavet. Den slår fast, at klimaforandringerne er entydigt menneskeskabte, og at vi har virkelig travlt, hvis vi vil nå målet om, at temperaturen kun stiger med 1,5 grad.Hvad kan vi gøre for at bremse dem bare en smule? Vært:Cecilie LangeTilrettelægger:Oliver Bærentsen

Og hvorfor lyser stjernerne? Og er stjernestøv egentlig noget, der findes i virkeligheden eller kun i tegnefilm? Der er et hav af spørgsmål om vores fantastiske stjernehimmel. Derfor har hele 9 nysgerrige børn sendt Radionauterne på en super sej stjernemission, og du kan komme med lige her! Medvirkende: Villum på 9, Magnus på 8 år fra Århus, Caroline, 9 år gammel fra Lundby, Kasper på 5 år, Vibe på 8 år fra København, Leonora på 6 år fra København 6 år, Sally på 7 fra Svendborg, Liv på 6 fra Brønshøj og Augusta 8 år gammel fra Hellerup. Anja C. Andersen, professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Musik: Stjernestøv af Chapper, Annika Aakjær og Jimmy Jørgensen. Jingle af Morten Huusfeldt. Billede: NASA, pillars of creation: https://www.nasa.gov/sites/default/files/thumbnails/image/pillars_of_creation.jpg Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Oumuamua er det første udefrakommende objekt man har observeret trænge ind i vores solsystem. Den blev først observeret en 19. oktober 2017. Først troede astronomerne, at den var en komet, men den blev efter nogle få dage om-klassificeret til at være et interstellart objekt. Efter at den Israelske Harvard Professor Avi Loeb har skrevet en bog om Oumuamua er der kommet gang i spekulationerne og det strømmer ind med observationer af UFO objekter i medierne. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet om hvad vi kan lære af Oumuamua og om menneskets længsel efter at møde repræsentanter fra fremmede civilisationer. Foto kredit: Jens Degett

Nogle gange sker det i videnskaben at det man mente var en fuldstændig beskrivelse af et fænomen pludselig viser sig at være helt anderledes end det man troede det var. Professor Thomas Heimburg er fysiker og leder en forskergruppe på Niels Bohr Instituttet som arbejder med en model for, hvordan nerver fungerer, som vender op og ned på den gængse opfattelse af nervesignaler. Selv om Professor Thomas Heimburg møder modstand i videnskabelige kredse med sin nye model, så har den imidlertid nogle fordele som gør den mere end interessant: Den forklarer nemlig hvordan bedøvelsesmidler virker på nerveceller. Den giver også en god forklaring på hvorfor hjernen ikke bliver overophedet af energi fra de mange elektriske nerveimpulser den modtager, Den giver desuden også en god forklaring på hvorfor nerveimpulser bevæger sig med lydens hastighed og ikke lysets hastighed, som man ellers skulle tro ved en elektrisk impuls. Hvis Professor Thomas Heimburg har ret i sin nye forklaring på nervesignaler, så skal lærebøgerne skrives om, og måske bliver det muligt at behandle smerter på en helt ny måde, end det man gør med traditionel medicinsk behandling. Imidlertid er Neuroforsker Rune Bergs forskningsgruppe fra Panum Instituttet meget uenig, i fysikernes model fra Niels Bohr Institutet. Ingen har kunnet endeligt bevise, hvem som har ret. Interviewet med Rune Berg i sidste uges podcast kan med fordel høres før podcasten med Professor Thomas Heimburg.

For 100 år siden fik en dansk forsker nobelprisen i medicin og fysiologi. Arven efter zoolog og fysiolog Schack August Steenberg Krogh og hustruen Maries forskning er tydelig den dag i dag. Han grundlagde dansk insulinproduktion og dannede skole inden for en række videnskabelige felter. Sygt nok kigger nærmere på en af de mest indflydelsesrige forskere i lægevidenskabens historie, på forskellen mellem nobelprisen i medicin i 1920 og i dag - og gætter på hvem der modtager nobelprisen i medicin i 2020. Medvirkende: Helge Kragh, videnskabshistoriker og professor emeritus ved Niels Bohr Institutet. Jens Frey Halling, post doc ved Københavns Universitets og medlem af August Krogh Klubben. Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør i Novo Nordisk. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

Danske forskere er blandt andet med i magnetbaserede eksperimenter i den seneste mission til Mars. Denne gang skal marslanderen Perseverance blandt andet samle prøver af Mars støv og sten, så de kan sendes hjem til Jorden. Et af eksperimenterne med dansk deltagelse skal forsøge, om man kan udvinde ilt fra Mars atmosfære, så senere bemandede missioner måske kan anvende ilten fra Mars-atmosfæren i den forbrændingsproces, som skal sende raketten tilbage til Jorden. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har talt med Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet. Forskerne fra Niels Bohr Institutet er støttet af Carlsbergfondet.

Forleden kunne man læse at forskere fra bl.a. Københavns Universitet i et nyt studie har bevist at bratte/pludselige klimaændringer under den seneste istid skete samtidig i både Sydamerika, Sydøstasien, Europa og Grønland. Og pludselige klimaændringer kan være lige så problematiske som de gradvise, og vi bør forholde os til risikoen for, at de kan ske. Præcis hvad ligger der i begrebet brætteklimaforandringer og hvad kan det have af betydning af vores forståelse for klimaforandringer at skift i klimaet i istiden skete synkront som en slags dominoefekt på tværs af kloden? Daniel Cesar taler med Sune Olander Rasmussen, som er lektor på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og medforfatter til studiet ”Synkron timing af pludselige klimaændringer i den seneste istid”, som er blevet udgivet i tidsskriftet Science.

Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv. I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet. Uffe Gråe Jørgensen fik tidligere på året en stor millionbevilling fra Novo Nordisk Fonden og Det Europæise Forskningsråd (ERC) til at undersøge mulige spor efter liv på exoplaneter Programmet er det andet i en serie hvor Jens Degett taler med Uffe Gråe Jørgensen, om den seneste udvikling i jagten på liv i universet med nyheder fra det amerikanske AAAS møde i Seattle i februar 2020, og hvad vi kan forvente de kommende 10 år. (Vi beklager den nedsatte lydkvalitet, som skyldes at vi pga COVID-19 krisen har måtte ptage programmet via telefonlinier.) Foto kredit: Niels Bohr Institutet

I denne episode ser vi nærmere på mørkt stof - en mystisk mængde af partikler, der faktisk udgør hele 85 procent af massen i vores univers. Eller rettere: vi taler om det mørke stof, for humlen med de mystiske partikler er lige præcis, at man ikke kan se dem. Det eneste som vi kan se eller måle er effekten af det mørke, og det er blandt andet det som gør mørkt stof super spændende, men også virkeligt svært at arbejde med. Vi har talt med Steen H. Hansen, der er lektor og centerleder for Dark Cosmology Center ved Københavns Universitet, som har arbejdet med mørkt stof i mange år, og fulgt både op- og nedture for de mange hypoteser og ideer, vi har gjort os om de mystiske partikler. Der bliver også tid til nyheder om både satellit-konkurrencer, store teleskoper og Virtual Reality. Velkommen til RumSnak! LINKS Lektor Steen H. Hansen, Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet (https://www.nbi.ku.dk/english/research/astrophysics/?pure=en/persons/94130) Mørkt stof i Wikipedia (https://en.wikipedia.org/wiki/Dark_matter) Idékonkurrencen Copernicus Masters er nu åben så man kan indsende løsninger på challenges om satellit-data (https://copernicus-masters.com) Cheops-teleskopet begynder at samle data (https://www.bbc.com/news/science-environment-52307087) Vilde planer om et kæmpeteleskop i et krater på Månen (https://newatlas.com/space/nasa-moon-crater-radio-telescope/) Tag med på Apollo 15-missionen - inde i Virtual Reality (https://gizmodo.com/ridiculously-detailed-apollo-15-simulator-could-help-us-1842865809) Hvad har Hubble-teleskopet set på dine fødselsdage de sidste 30 år? (http://www.nasa.gov/content/goddard/what-did-hubble-see-on-your-birthday)

Findes der intelligent liv uden for jorden, og hvis der gør, hvorfor hører vi aldrig fra andre civilisationer? I disse år udvides vores horisont hurtigt i jagten på liv uden for jorden. En pæn håndfuld planeter og måner i vores solsystem har flydende vand og mulighed for at huse liv. Hvis vi ser på andre solsystemer har man i løbet af de sidste 10 år opdaget at det er ganske almindeligt at stjernerne er omkredset af planetsystemer, og ganske mange har størrelse som jorden og ligger i en afstand fra den lokale stjerne, der kunne være habitabel for liv. I denne samtale mellem astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen, Professor i Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Instituttet og videnskabsjournalist Jens Degett ser vi på videnskaben jagt på ekstraterrestrisk liv og muligheden for, at mennesket selv vil kolonisere universet. Programmet er den førtse i en serie hvor Jens Degett taler med Uffe Gråe Jørgensen, om den seneste udvikling i jagten på liv i universet med nyheder fra det amerikanske AAAS møde i Seattle i februar 2020, og hvad vi kan forvente de kommende 10 år. Foto kredit: Niels Bohr Institutet

Vi fortsætter den radiofoniske rumrejse, men denne gang skal vi ikke bare rejse i rummet, vi skal også rejse i tiden! Alfred og Georg på 8 år har nemlig sendt Radionauterne helt tilbage til altings begyndelse med deres spørgsmål om, hvordan universet blev skabt. Så har du mod på mysterier, stjernevrimmel og fyrværkeri, så kan du her høre anden del af rumserien. Medvirkende: Georg på 8 år og Alfred på 8 år fra Rantzausminde. Anja C. Andersen, astrofysiker og astronom ved Niels Bohr Institutet samt Peter Henrik Hansen, professor i eksperimental partikelfysik ved Niels Bohr Instituttet og CERN. Musik: Nu ser jeg lyset klart, fra To På Flugt; sunget af Cecilie Stenspil, Alexandre Willaume. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Hvor hører vi egentlig til i Universet? Sammen med astrofysiker Steen Hansen fra Niels Bohr Institutet i København tegner Henrik Prætorius et kort over evigheden. Med udgangspunkt i Steens kontor på Lyngbyvej drager vi udad i universet, forbi galakser, galaksehobe og ud blandt de gigantiske strenge af stof, der kanter bobler af tomhed uendeligt til alle sider. Photo credit: Henrik Prætorius

I denne episode af RumSnak handler det om jordobservationer. Siden den første satellit, Sputnik, blev sendt i kredsløb om Jorden har vi vendt kameraerne om og kigget på os selv. Et af de største rumprojekter lige nu er det europæiske Copernicus-program, som består af en række jordobservationssatellitter, til brug for både forskere og kommercielle aktører. Særligt klimaforskere bruger satellitdata, og i denne episode fortæller professor fra Niels Bohr Institutet, Jens Hesselbjerg Christensen om, hvordan han bruger jordobservations-data til at sammenligne data med de computersimuleringer som han udvikler. Vi har også talt med chefkonsulent Torsten Neubert fra DTU Space, som var leder af det største danske rumprojekt til dato, ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor). ASIM skal måle, hvordan opadgående lyn, de såkaldte sprites inteagerer med Jordens atmosfære. LINKS: Copernicus-projektet hos ESA (https://www.esa.int/Applications/Observing_the_Earth/Copernicus) Jens Hesselbjerg Christensen hos Niels Bohr Institutet (https://www.nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/74079) Portræt af klimaforskeren Jens på dr.dk (https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/danske-jens-er-blandt-verdens-foerende-klimaforskere-der-er-altid-nogen-som-vil) Torsten Neubert, DTU Space (https://www.dtu.dk/Service/Telefonbog/Person?id=38326&tab=1) ASIM-projektet (https://www.space.dtu.dk/forskning/projektliste/asim) RumSnak episode 2, hvor Andreas Mogensen også fortæller om sin billeder af lyn i atmosfæren (https://rumsnak.fireside.fm/2)

Kapløbet om at udvikle den første kvantecomputer er i gang. En computer så kraftig, at den potentielt revolutionere forskningen inden for sygdomsbekæmpelse, klimaforandringer og datasikkerhed. Hør professor Charles Marcus fortælle mere om teknologien og dens potentiale. Marcus er i den absolutte verdenselite, når det kommer til kvantefysik, og er en af hovedhjernerne i bestræbelserne på at udvikle og bygge verdens første almene kvantecomputer på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og hos Microsoft. Podcasten er optaget af Caspar Haarløv. 

Gennembrud i partikelfysik. Det er lykkedes fysikere fra CERN at påvise et såkaldt symmetribrud, der teoretisk kan forklare en del af fysikkens kæmpe-gåde: Hvorfor består verden af stof? Henrik Prætorius interviewer Troels Petersen fra Niels Bohr Institutet. Science Stories er støttet af Novo Nordisk Foundation 

Gennembrud i partikelfysik. Det er lykkedes fysikere fra CERN at påvise et såkaldt symmetribrud, der teoretisk kan forklare en del af fysikkens kæmpe-gåde: Hvorfor består verden af stof? Henrik Prætorius interviewer Troels Petersen fra Niels Bohr Institutet. Image credit: Higgsfield by Daniel Dominguez for CERN

Hvad er det nu, astronomi er; noget med stjernerne? Lyt med her, hvor Anja C. Andersen på ca. 1 minut forklarer, hvad astronomi er. Ligesom hun også fortæller, hvad lys er.Musik er med japanske Isao Tomita: og hans fortolkning af Clair De Lune, af Claude Debussy

Tid går forskelligt, alt efter hvor stærkt et tyngdefelt, man befinder sig i. Jo længere væk, man kommer fra Jordens overflade, des hurtigere går tiden. Det kan ses på nøjagtige ure, og den nyeste generation af atomure kan måle ændringerne i tidens gang, blot urene flyttes en centimeter op eller ned. De kan altså måle, hvordan tiden går hurtigere for din overlæbe end din underlæbe. Interview med Stefan Schäffer fra Niels Bohr Institutet.

Velkommen til sjette episode af Vidensselskabet - en podcast fra ForskerZonen. Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af professor i videnskabsteori Hanne Andersen. Som videnskabsteoretiker forsker Hanne Andersen i forskning, og hun har blandt andet kigget på historiens videnskabelige revolutioner, som blandt andet tæller revolutionerende resultater skabt af giganter som Charles Darwin, Kopernikus og Albert Einstein. Før Hanne Andersen optages i Vidensselskabet, skal hun forklare, hvad der kendetegner revolutionerende forskning, og hun skal give et bud på, hvad den næste store videnskabelige revolution bliver. Hanne Andersen skal selvfølgelig også levere en ‘behind the scenes-anekdote’, der i denne episode handler om en strabadserende køretur fra Jylland til København. Lyt med, og hør om Hanne Andersen optages. **Gæst:** * [Hanne Andersen, professor i videnskabsteori og Institutleder for Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet](https://www.ind.ku.dk/english/staff-auto-list/?pure=en/persons/52310) **Værter:** * Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet * Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** Anders Høeg Lammers **Kontakt:** ahl@videnskab.dk

Velkommen til femte episode af Vidensselskabet - en podcast fra ForskerZonen. Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af overbibliotekar på Syddansk Universitet, Bertil Dorch. Astronom og science fiction-nørd Bertil Dorch elsker stjerner, planeter og den kendte danske astronom Tycho Brahe. Som bibliotekar har han digitaliseret mange af Tycho Brahes observationer af nattehimlen - blandt andet den berømte ‘De Nove Stella’, der beskriver de første målinger af en supernova. Før Bertil Dorch optages i Vidensselskabet, skal han forklare, hvordan 400 år gamle bøger kan bruges i moderne videnskab, og hvordan Star Trek kan fremtidssikre Tycho Brahes stjerneobservationer. Sidst i podcasten fortæller både Bertil Dorch og Anja C. Andersen anekdoter fra deres sit liv som forskere. Lyt med, og hør om Bertil Dorch optages. ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden. **Gæst:** * [Bertil Dorch, overbibliotekar på Syddansk Universitet](http://findresearcher.sdu.dk/portal/en/persons/soeren-bertil-fabricius-dorch(da82eabd-45cb-46bf-b322-b68bb5f0294d).html) * [Link til Tycho Brahe-projektet](https://www.sdu.dk/da/bibliotek/materialer/om+samlingerne/herlufsholm/brahe) **Værter:** * Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet * Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** Anders Høeg Lammers **Kontakt:** forskerzonen@videnskab.dk

Velkommen til fjerde episode af Vidensselskabet - en podcast fra ForskerZonen. Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af Tue Hassenkam, lektor på Nano-Science Center på Københavns Universitet. Tue Hassenkam forsker i 'de små detaljer', da han kigger på verden gennem et nano-mikroskop, der kan undersøge alverdens ting i ekstremt lille skala. Før Tue Hassenkam optages i Vidensselskabet, skal han forklare, hvordan hans nano-mikroskop kan afsløre, hvordan gekkoer er i stand til at kravle på væggen. Han skal uddybe, hvordan støv fra en meteor kan vise, hvordan livet opstod på Jorden. Og til sidst skal Tue Hassenkam levere en 'behind-the-scenes-anekdote' fra sit liv som forsker. Lyt med, og hør om Tue Hassenkam optages. **Gæst:** * [Tue Hassenkam, lektor på Nano-Science Center på Københavns Universitet](https://www.ki.ku.dk/ansatte/vip/?pure=da/persons/58274) **Værter:** * Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet * Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** Anders Høeg Lammers **Kontakt:** forskerzonen@videnskab.dk

I denne uge kommer Overblik omkring en historisk Mars-landing, der skaber glæde. Vi skal forbi en lige så historisk genredigering, der skaber vrede. Der bliver også tid til George Clooney-nyt og runestens-nyt, og til sidst kan du høre, hvorfor forskere frivilligt sluger legoklodser!? **Medvirkende:** * Morten Bo Madsen, planetforsker ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet * Thomas Hoffmann, journalist på Videnskab.dk **Links:** * [Synsbedrag: Flad 2D-tegning giver tre vidt forskellige perspektiver]((https://videnskab.dk/teknologi-innovation/synsbedrag-flad-2d-tegning-giver-tre-vidt-forskellige-perspektiver)) * [Synsbedrag med et twist: Mønstre og baggrunde påvirker dit syn på bevægelse](https://videnskab.dk/krop-sundhed/synsbedrag-med-et-twist-moenstre-og-baggrunde-paavirker-dit-syn-paa-bevaegelse) * [InSight er landet: Nu gør Mars-muldvarpen sig klar til at grave i den røde planet](https://videnskab.dk/teknologi-innovation/insight-er-landet-nu-goer-mars-muldvarpen-sig-klar-til-at-grave-i-den-roede) * [Kinesiske forskere: Verdens første genredigerede babyer er født](https://videnskab.dk/krop-sundhed/kinesiske-forskere-verdens-foerste-genredigerede-babyer-er-foedt) * [»Et øjeblik i verdenshistorien«: Kinesisk forsker fremlægger data om genmodificerede babyer](https://videnskab.dk/teknologi-innovation/et-oejeblik-i-verdenshistorien-kinesisk-forsker-fremlaegger-data-om) * [Studie: Clooney og andre kendisser er bedre end forskere til at overbevise om evolutionen](https://videnskab.dk/naturvidenskab/clooney-og-andre-kendisser-faar-videnskaben-til-at-glide-lettere-ned) * [Sensationel runesten fundet i Norge](https://videnskab.dk/kultur-samfund/sensationel-runesten-fundet-i-norge) * [Forskere slugte Lego-klodser og tog tid på, hvornår de kom ud i den anden ende](https://videnskab.dk/krop-sundhed/lego-i-lorten-forskere-finder-ingen-saerlige-farer-i-at-sluge-smaat-plastiklegetoej) **Redaktion:** Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen **Vært og produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Musik:** Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/)

Velkommen til tredje episode af Vidensselskabet - en podcast fra [ForskerZonen](https://videnskab.dk/forskerzonen) Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor i islamiske og arabiske studier på Københavns Universitet. Før Jakob Skovgaard-Petersen optages i Vidensselskabet, skal han forklare, hvordan muslimer ser på naturvidenskab? Hvorfor han forsker i hermafroditter? Og hvor mange gange han er blevet anholdt på sine feltstudier i den arabiske verden. Lyt med, og hør om Jakob Skovgaard-Petersen optages i Danmarks fineste selskab, Vidensselskabet. ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden. **Gæst:** * [Jakob Skovgaard-Petersen, professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier](https://tors.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/159856) **Værter:** * [Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet](http://www.nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da%2Fpersons%2Fanja-c-andersen(32bad573-3a14-4602-8f9a-00b933fe3453).html) * [Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk](https://videnskab.dk/author/author/2209) **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** Anders Høeg Lammers **Kontakt:** forskerzonen@videnskab.dk

Velkommen til tredje episode af Vidensselskabet - en podcast fra [ForskerZonen](https://videnskab.dk/forskerzonen) Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor i islamiske og arabiske studier på Københavns Universitet. Før Jakob Skovgaard-Petersen optages i Vidensselskabet, skal han forklare, hvordan muslimer ser på naturvidenskab? Hvorfor han forsker i hermafroditter? Og hvor mange gange han er blevet anholdt på sine feltstudier i den arabiske verden. Lyt med, og hør om Jakob Skovgaard-Petersen optages i Danmarks fineste selskab, Vidensselskabet. ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden. **Gæst:** * [Jakob Skovgaard-Petersen, professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier](https://tors.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/159856) **Værter:** * [Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet](http://www.nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da%2Fpersons%2Fanja-c-andersen(32bad573-3a14-4602-8f9a-00b933fe3453).html) * [Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk](https://videnskab.dk/author/author/2209) **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** Anders Høeg Lammers **Kontakt:** forskerzonen@videnskab.dk

Astrofysikere har med ultrafølsomme lysmålere fanget en enkelt partikel, der har løst en hundrede år gammel gåde om, hvor i rummet meget energi-rige partikler, som hamrer ind i Jordens atmosfære, kommer fra. Interview med Morten Medici fra Niels Bohr Institutet.

Velkommen til anden episode af Vidensselskabet - en podcast fra [ForskerZonen](https://videnskab.dk/forskerzonen). Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af  bioinformatiker Peder Worning, der forsker i bakterier på Hvidovre Hospital. Før Peder Worning optages i Vidensselskabet, forklarer han, hvorfor han holder forsker-foredrag på værtshuse, hvorfor tyskerne spiste kamel-lort under Anden Verdenskrig, og hvordan forskningsformidling redede ham ud af en slåskamp. Lyt med, og hør om Peder Worning optages i Danmarks fineste selskab, Vidensselskabet. ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden. **Gæst:** * [Peder Worning, bioinformatiker på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital](http://pederworning.dk/index.html) **Værter:** * [Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet](http://www.nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da%2Fpersons%2Fanja-c-andersen(32bad573-3a14-4602-8f9a-00b933fe3453).html) * [Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk](https://videnskab.dk/author/author/2209) **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** [Anders Høeg Lammers](https://videnskab.dk/author/author/2031) **Kontakt:** forskerzonen@videnskab.dk

Velkommen til anden episode af Vidensselskabet - en podcast fra ForskerZonen. Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af  bioinformatiker Peder Worning, der forsker i bakterier på Hvidovre Hospital. Før Peder Worning optages i Vidensselskabet, forklarer han, hvorfor han holder forsker-foredrag på værtshuse, hvorfor tyskerne spiste kamel-lort under Anden Verdenskrig, og hvordan forskningsformidling redede ham ud af en slåskamp. Lyt med, og hør om Peder Worning optages i Danmarks fineste selskab, Vidensselskabet. ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden. **Gæst:** * [Peder Worning, bioinformatiker på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital](http://pederworning.dk/index.html) **Værter:** * [Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet](http://www.nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da%2Fpersons%2Fanja-c-andersen(32bad573-3a14-4602-8f9a-00b933fe3453).html) * [Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk](https://videnskab.dk/author/author/2209) **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** [Anders Høeg Lammers](https://videnskab.dk/author/author/2031) **Kontakt:** forskerzonen@videnskab.dk

Dette er første episode af Vidensselskabet - en podcast fra [ForskerZonen](https://videnskab.dk/forskerzonen). Stjerneforsker Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i hver episode selskab af en forsker, Anja C. Andersen har indstillet til optagelse i Vidensselskabet. Man optages kun i selskabet, hvis man leverer en overbevisende præstation, og første forsker, der skal overbevise juryen, er ‘dansk rumfarts grand old man’ DTU-professor John Leif Jørgensen. Lyt med når John Leif Jørgensen fortæller om stjernekameraer, rum-navigation, og hvordan man taber en satellit til 100 millioner kroner på gulvet, og hør til sidst om John Leif Jørgensen bliver optaget i Danmarks fineste selskab, Vidensselskabet. ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden. Vidensselskabet har sin egen podcast-profil, hvor du kan abonnere direkte på podcasten. Find den her: [Vidensselskabet](https://audioboom.com/channels/4965326) **Gæst:** * [John Leif Jørgensen, Professor og Afdelingsleder for Måling og Instrumentering På DTU SPACE](http://www.dtu.dk/service/telefonbog/person?id=1197&tab=1) **Værter:** * [Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet](http://www.nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da%2Fpersons%2Fanja-c-andersen(32bad573-3a14-4602-8f9a-00b933fe3453).html) * [Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk](https://twitter.com/JaisBKoch) **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** [Anders Høeg Lammers](https://videnskab.dk/author/author/2031) **Kontakt:** forskerzonen@videnskab.dk

Dette er første episode af Vidensselskabet - en podcast fra ForskerZonen (https://videnskab.dk/forskerzonen) . Stjerneforskeren Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i hver episode selskab af en forsker, Anja C. Andersen har indstillet til optagelse i Vidensselskabet. Man optages kun i selskabet, hvis man leverer en overbevisende præstation, og første forsker, der skal overbevise juryen, er ‘dansk rumfarts grand old man’ DTU-professor John Leif Jørgensen. Lyt med når John Leif Jørgensen fortæller om stjernekameraer, rum-navigation, og hvordan man taber en satellit til 100 millioner kroner på gulvet, og hør til sidst om John Leif Jørgensen bliver optaget i Danmarks fineste selskab, Vidensselskabet. ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden. Gæst: John Leif Jørgensen, Professor og Afdelingsleder for Måling og Instrumentering På DTU SPACE (http://www.dtu.dk/service/telefonbog/person?id=1197&tab=1) Værter: Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet (http://www.nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da%2Fpersons%2Fanja-c-andersen(32bad573-3a14-4602-8f9a-00b933fe3453).html) Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk (https://twitter.com/JaisBKoch) Produktion: Jais Baggestrøm Koch Redaktør af ForskerZonen: Anders Høeg Lammers (https://videnskab.dk/author/author/2031) Kontakt: forskerzonen@videnskab.dk

Tørke og hedebølge. Gult udpint græs og sveddrivende armhuler. Videnskab.dk’s podcast gør comeback efter en varm sommer, der har fået en hær af forskere og medier til - endnu engang - at råbe vagt i gevær og sætte fokus på klimaets tilstand. Det giver ikke længere mening at spørge, ‘hvorvidt’ klimaforandringerne har været skyld i hedebølgen. Vi bliver nødt til at spørge, ‘hvordan’ klimaforandringerne har påvirket hedebølgen - så det gør vi. Lyt med i denne uges podcast, hvor vi tager temperaturen på klimaet. Medvirkende: * Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik på Niels Bohr Institutet * John Cappelen, senior klimatolog på Danmarks Meteorologiske Institut * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk Redaktion: Jonas Salomonsen, Ditte Svane-Knudsen, Catherine Jex og Jais Baggestrøm Koch Musik: Jais Baggestrøm Koch Links: * [Overblik: Det ved vi om klimaets tilstand](https://videnskab.dk/naturvidenskab/overblik-det-ved-vi-om-klimaets-tilstand) * [Bliver de næste år virkelig »unormalt varme«?](https://videnskab.dk/teknologi-innovation/bliver-de-naeste-aar-unormalt-varme)

Anja C. Andersen, Professor i Astrofysik, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Anja C. Andersen, Professor i Astrofysik, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Videnskab.dk vil redde verden sammen med dig, kære læser. Derfor har vi startet et initiativ på Facebook, hvor vi diskuterer med vores brugere, hvordan vi gennem forskning for eksempel kan komme tættere på en løsning af den globale klimakrise. Som et led heri, skrev vi tidligere på ugen artiklen Kan atomkraft redde verden?, og nu tager vi diskussionen videre i den seneste udgave af vores ugentlige podcast. Her diskuterer forskerne Bent Lauritzen, der er afdelingschef i Center for Nukleare Teknologier på DTU, og Eigil Kaas, der er professor i meterologi og klimadynamik på Niels Bohr Institutet i København, hvorvidt Danmark udelukkende skal satse på forskning i vedvarende energi som sol og vind - eller også bør inddrage atomkraft i spillet om at sænke CO2-udslippet. **Medvirkende**: * Bent Lauritzen, afdelingschef for Center for Nukleare Teknologier på DTU * Eigil Kaas, professor i meteorologi og klimadynamik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Link**: * [Kan atomkraft redde verden?](https://bit.ly/2Gt1Wix)

Du kender måske Anja C. Andersen som lektor i astrofysik, forfatter og foredragsholder. Men for nylig blev hun også udnævnt professor i Offentlighedens Forståelse for Naturvidenskab og Teknologi ved Niels Bohr Institutet. Med denne mundrette titel skal hun arbejde for give den brede befolkning smag for naturvidenskab, som kan være meget kompleks for ikke-forskere at sætte sig ind i. Men hvad skal der helt konkret gøres, for at naturvidenskaben ikke bliver råbt hen over hovedet på folk? Det får du nogle gode bud på i ugens podcast. **Medvirkende**: * Anja C. Andersen, professor i Offentlighedens Forståelse for Naturvidenskab og Teknologi på Niels Bohr Institutet * David Budtz Pedersen, professor MSO på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch  **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Link**: * Videnskab.dk-artikel med Anja C. Andersen: [Tre årsager til, at videnskab er så svært at forstå](https://bit.ly/2FXGEte)

Johan Fynbo er professor, astrofysiker og ansat ved Niels Bohr Institutet. En hardcore videnskabsmand med andre ord. Johan Fynbo forsker i de tidlige galakser, det vil sige de første samlinger af stjerner, der blev dannet[...]

Hvad skal du holde øje med, notere dig, og glæde dig til i forskningsåret 2018? Videnskab.dk's podcast vender stærkt tilbage i 2018, hvor vi starter året ud med at se dybt i videnskabens krystalkugle. Vi har samlet et stærkt hold af spåkoner og en enkelt spåmand, der tilsammen giver 10 anbefalinger til forskningsåret 2018. Vi kommer naturligvis også omkring ugens nyhedsoverblik, hvor redaktionssekretær, Ditte Svane-Knudsen, fremhæver historier om Årets Danske Forskningsresultat, andefodring og et DNA-studie om de første skandinavere. **Medvirkende**: * David Budtz Pedersen, professor på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet * Anja C. Andersen, Professor på Niels Bohr Institutet * Charlotte Price Persson, journalist på Videnskab.dk * Lise Brix, journalist på Videnskab.dk * Ditte Svane-Knudsen, redaktionssekretær på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Thomas Hoffmann og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Årets Danske Forskningsresultat](http://bit.ly/2CrFWP7) * [Må man fodre ænder?](http://bit.ly/2DjP0qo) * [Nyt DNA-studie om de første skandinavere](http://bit.ly/2mdrx21)

Verden bliver varmere. Det betyder, at isen på polerne smelter og løber ud i oceanerne, med stigende vandstande til følge. Men hvor meget kommer vandet egentlig til at stige, og kan vi gøre noget ved det? Vi kigger på de seneste modeller for, hvor slemt det kan gå, og på hvilke løsninger, der arbejdes på rundt om i verden. Vores gæst er en af landets fremmeste klimaforskere Jens Hesselbjerg fra Niels Bohr Institutet. Tilrettelæggere: Søren Bjørn-Hansen, Carsten Nielsen og Rasmus Thirup Beck. Værter: Søren Bjørn-Hansen og Rasmus Thirup Beck.

I august kolliderede to neutronstjerner på mange milliarder ton i en fjern galakse. Og den slags går ikke ubemærket hen. Kollisionen udsendte såkaldte tyngdebølger, som er små rystelser i rumtiden, udløst af tunge massers bevægelse - noget, som astrofysikere verden over har forsøgt at måle i tiden efter kollisionen. Målingerne var en kæmpe succes, da det for første gang i historien lykkedes forskerne at måle både lyd og lys fra samme hændelse i rummet. »Det er stort set lige så stort, som dengang Galileo for første gange brugte et teleskop og kunne se måner omkring Jupiter,« drister Søren Brandt sig til at sige om årets store astrofysiske gennembrud. Han er seniorforsker ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space, og han giver det store overblik over årets ‘astro-nyhed’ i denne uges podcast. Og som altid leverer nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen, ugens nyhedsoverblik. **Medvirkende**: * Søren Brandt, seniorforsker på DTU SPACE * Jonatan Selsing, ph.d.-studerende Niels Bohr Institutet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært og producent**: Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Videnskab.dk-artikel om årets astronyhed](http://bit.ly/2gLbREH)

I denne uges podcast kan du ikke kun blive klogere på videnskaben bag klimaforandringer. Du får også skyts til at debattere med folk, der ikke tror på, at klimaforandringer er menneskeskabte. Polerne smelter, og verdenshavene stiger - men betyder det nødvendigvis, at København er oversvømmet i 2095, at der bliver ekstrem mangel på ferskvand, og at dyre- og planteliv vil blive udryddet af tørke? Det er i hvert fald skrækscenariet i den kommende biograffilm 'QEDA', der handler om konsekvenserne af klimaforandringer. »Det er ikke sandsynligt, men det er muligt,« lyder det korte svar fra Katherine Richardson, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum. Hun er en af to klimaforskere, der i denne uge gæster Videnskab.dk's podcast til en snak om: * Videnskaben bag temperaturstigninger og ekstremt vejr * Mulige fremtidsscenarier * Og hvad man siger til klimaskeptikere, der ikke tror på, at forandringerne skyldes menneskelig aktivitet Som sædvanlig er nyhedsredaktør Jonas Salomonsen også i studiet for at præsentere tre udvalgte nyhedshistorier fra ugen. Det kommer både til at handle om Jordens undergang, gode chefer og veludrustede, voldelige andrikker. **Medvirkende**: * Katherine Richardson, professor på Statens Naturhistoriske Museum * Jens Hesselbjerg Christensen, professor på Niels Bohr Institutet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært og producent**: Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: [ForskerZonen/ScienceNordic klima-tema](http://videnskab.dk/topic/klimaforandringer)

Denne gang taler vi om James Webb Space Telescope. Louise har besøgt Peter Jakobsen, som er tidligere videnskabelig leder hos ESA og nu adjungeret professor på Niels Bohr Institutet og som har været helt tæt på udviklingen af James Webb Space Telescope. Vi taler bl.a. om hvorfor James Webb Space Telescope er så spændende et projekt og hvad vi kan undersøge med teleskopet.

Forskningsgruppen Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet har ledet projektet, NordGRIP, der har boret en søjle af iskerner hele vejen fra toppen af indlandsisen gennem den mere end 3 kilometer tykke is - ned til bunden. Isen indeholder informationer om fortidens klima, og det har nu fået en helt ny betydning – i fastsættelsen af Jordens geologiske tidsaldre. For isen kan opklare et geologisk spørgsmål, som ingen har kunnet finde svaret på før nu - nemlig fastsætte hvornår præcist den sidste istid sluttede og den varme nutid begyndte. ScienceXplorer.dk

De fysikstuderende på Niels Bohr Institutet bliver nu undervist på en helt ny måde, der har givet helt fantastisk gode resultater. Den traditionelle undervisningsform med forelæsninger i store auditorier er blevet suppleret med fysiske forsøg, hvor de studerende selv skal arbejde med eksperimenterne. Det har betydet en meget høj beståelsesprocent. ScienceXplorer.dk

Så skete det. Verdens kraftigste partikelaccelerator, Large Hadron Collider, LHC i CERN ved Genève i Schweiz er blevet tændt. Danske forskere på Niels Bohr Institutet deltager i to store eksperimenter, og glæden var stor, da 14 års forberedende arbejde var slut og forskningen kan begynde.

ALICE er et af verdens største projekter, som forsker i universets fundamentale gåder. Eksperimenterne foregår i atomacceleratoren på CERN i Schweiz. Følg forskerne fra Niels Bohr Institutet i arbejdet med at installerer det uhyre fintfølende udstyr, der skal sidde midt inde i en kæmpestor magnet på størrelse med et hus. Detektoren skal opfange partikler i milliontedele af nano-meter størrelse for at opklare mysterier om vores gigantiske univers.

I fire år har forskerne fra højenergifysik på Niels Bohr Institutet arbejdet på at udvikle og konstruere en detektor, der skal opklare universets mysterier - stoffernes opbygning og de fundamentale fysiske kræfter.