Transformator

Follow Transformator
Share on
Copy link to clipboard

Podcasten sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab, og vi analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.

Mediehuset Ingeniøren


    • Jun 11, 2026 LATEST EPISODE
    • weekly NEW EPISODES
    • 32m AVG DURATION
    • 383 EPISODES


    Search for episodes from Transformator with a specific topic:

    Latest episodes from Transformator

    Generationen der ikke kender en verden uden internet og AI: Vi skal hjælpe dem til livet i den virkelige verden

    Play Episode Listen Later Jun 11, 2026 26:30


    Vært Henrik Heide Medvirkende Camilla Mehlsen, forfatter, ekspert i digital dannelse I denne uges Transformator Børn leger mindre i dag. De er blevet markant ringere til at koncentrere sig. De har sværere ved basale færdigheder i regning og skrivning. De føler sig mere ensomme. De har sværere ved at føre en almindelig samtale med øjenkontakt. Det kan i det hele taget virke som om, at vores yngste generationer er gået i bakgear, når det handler om at beherske de fundementale vilkår i et dansk ungdomsliv. Vi taler om de to seneste generationer, generation Z og generation Alpha. Z er født mellem 1995 og 2010. Generationen der er konstant online i web 2.0, onlinegaming og sociale medier. Alpha er født mellem 2010 og 2025. Generationen der ikke kender til en verden uden skærme overalt og hele tiden. Næste generation, født mellem 2025 og 2039, hedder Alpha. Og selv om de dårligt har lært at gå endnu, så kan vi være forvissede om, at AI og stemmestyring vil være absolut definerende for deres dannelse. Hvis ikke vi skal videreføre og sandsynligvis forstærke de kognitive vanskeligheder, Z og Alpha står med i dag, kræver det en helt anden indretning af det kompas til livet, vi tilbyder dem i dag. Det kræver, at vi underviser dem i kompetencer, vi indtil skærmenes altdominerende invasion tog for givet: Koncentration, kommunikation, kollaboration, kritisk tænkning, kreativitet, kuriositet, karakterdannelse. De syv K'er kommer fra ekspert i digital dannelse, Camilla Mehlers, der er gæst i denne uges Transformator. Med sin bog Homo Futura slår hun til lyd for en ekstraordinær indsats, når det gælder digital dannelse hos de tre yngste generationer. Men vel også hos os alle, der i mere eller mindre grad kender til vigende evne til at koncentrere sig eller tænke ud af boksen. Syv K'er der meget vel kunne finde sin naturlige plads i næste uddannelses- og foleskolereform.

    Sidste nyt fra fronten: Sådan vinder ukrainerne dronekampen

    Play Episode Listen Later Jun 5, 2026 35:07


    Vært Henrik Heide Medvirkende Emilie Berthelsen, erhvervs-ph.d., DTU Compute, Institut for Matematik og Computer Science Kjeld Jensen, lektor, SDU UAS Center I denne uges Transformator For godt et år siden gennemførte Trump den vildeste diplomatiske nedsmeltning i nyere tid lige midt i Det ovale Værelse. I direkte tv skældte han Zelenskyj hæder og ære fra. En af de ting, den amerikanske præsident vendte tilbage til et par gange, var en analogi om kortspil. »Du har ikke kortene på hånden,« lød det. Nu kommer det rolige gensvar. Ikke fra Zelenskyj selv, men fra hans ambassadør i Ukraine, Olga Stefanishyna. I CNN blev hun i den forløbne uge spurgt, om Ukraine i dag har nogen kort på hånden. »We print them,« lød svaret. Det er den kølige konstatering af, at Ukraine på USA's anmodning i dag har en hel række firmaer til at hjælpe og rådgive den amerikanske hær, flåde og luftvåben i dronekamp og droneforsvar i den igangværende krig i Mellemøsten. Ukraine er lige nu den eneste, der kan kontrollere fremtidens krigsførelse. Kortene har skiftet hænder. En af forklaringerne skal søges i de første måneder af krigen mod de invaderende russiske tropper. Bryllupsfotografer og landmænd havde taget deres små droner med til fronten, og meget hurtigt viste de sig at udgøre et uvurderligt værktøj til indhentning af informationer om russiske troppebevægelser. I dag foregår udviklingen af droner i et tempo, hvor en ny generation af droner bliver forældet i løbet af få uger. Vi taler om innovation, der kun lader sig gøre under et kolossalt pres. I denne uges Transformator skal vi høre, hvordan det er gået så stærkt, og hvilke droner, der lige nu dominerer den ukrainske front. Og vi skal på besøg i det værksted, hvor de første danske droneoperatører lærer at bygge deres egne droner af krydsfiner, søm og skruer. For det handler ikke om at kunne styre dronen. Det handler om at forstå dronens enkeltdele og software for løbende at kunne tilpasse dem situationen.

    Find elbilen for dig: Ung iværksætter bygger bilguide med AI

    Play Episode Listen Later May 29, 2026 32:50


    I denne uges Transformator Elbilmarkedet er gået amok. Mere end ni ud af 10 biler, der sælges i dag, er en elbil. Og har man det mindste forstand på biler, falder spørgsmålet med statsgaranti ved de fleste sammenkomster: »Hvad skal jeg vælge - der er efterhånden så mange modeller at vælge imellem?« Læg dertil ugentlige kampagner med konstant priskrig mellem producenterne og kravet om, at man som ny elbilkøber skal sætte sig ind i en lang række nye begreber. Gustav Riegels er sådan en med forstand på biler. Ikke af profession. Bare som nørd. Da han var blevet mødt med spørgsmålet gennem flere år, fik han en ide: Hvorfor bygger vi ikke bare en kandidattest, hvor man vælger mellem de forskellige behov, man har til en ny bil? Som tænkt, således gjort. Sammen med sin makker Balder Seland har han bygget bilmo.dk hvor man guides til sit køb af elbil gennem en række valg. Sammen med resultatet får man præsenteret anmeldelser af de anbefalede køb fra Youtubekanalen Kuffert og Kørehandsker. Men det særlige er, at de to unge 20-årige iværksættere ikke var udstyret med noget forkundskab til it eller web. Men kan man prompte, kan AI gøre al arbejdet. Hør hvordan og hvorfor i Transformator, hvor vi også tester bilmo.dk. Der bliver også plads til lige at stoppe op og give en status på, hvor Natos strategi er på vej hen, efter at to isolerede episoder sætter alliancen under maksimalt pres. For det første en klar melding fra USA ved et lukket møde. For det andet en Nato-øvelse, hvor 10 ukrainske dronepiloter stoppede 2000 kampklare Nato soldater. Vært Henrik Heide Medvirkende Balder Seland, stifter af Bilmo.dk Daniel Bergsagel, programchef Ingeniøren Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech

    Den digitale gartner: Sådan holder AI øje med, om alle byens træer har det godt

    Play Episode Listen Later May 21, 2026 31:38


    Vært Henrik Heide Medvirkende Rasmus Ry Nielsen, Digitaliseringschef, Teknik & Miljø, Aarhus Kommune Per Hylle, adm. direktør Nord Energi I denne uges Transformator Rundt omkring i Aarhus by står der lige omkring 22.000 træer. Det kræver sin gartner eller to at holde øje med dem alle. Får de nok vand? Tager de skade af vejsalt? Risikerer vi, at en cyklist får en gren i hovedet, hvis ikke den der gren bliver klippet? Faktisk er opgaven umulig. Med mindre man er en AI. Med en scanning af alle byens træer, skilte og anden inventar med millioner af datapunkter på hver enkelt lille del, har kommunen skabt digitale tvillinger af det hele. Nu får gartnerne af kød og blod så besked, når et træ trænger til omsorg eller beskæring. I Transformator fortæller byens digitalchef om projektet og de uforudsete fordele, der fulgte med, når hele byen ligger hos AIen. Normalt er det jo kilometer frem for minutter, elbilejere følger på deres bilapp og bilens skærm. Men Per Hylle har sat sit hus i den nordlige del af Hjørring til bilens batteri. Så nu tæller han minutterne og er klar til en dag, hvor strømmen og vandet forsvinder. I Transformator besøger vi Per Hylle for at få gode tips til alle andre, der heller ikke kan vente på, at reglerne giver elbilejere mulighed for at lade deres elbil indgå i preppingen. Og lige nu har han ved hjælp af bilen lys i stuerne og kold mælk i køleskabet de næste 120 timer.

    Du kan ikke høre lyden - men den er ved at drive Thomas fra hus og hjem

    Play Episode Listen Later May 15, 2026 20:43


    Vært Mie Stage Henrik Heide Medvirkende Thomas Græbe, it-rådgiver i Salesforce I denne uges Transformator Det lyder nærmest som brummen fra et gammelt køleskab. Hele tiden. Overalt. Det siger i hvert fald en lille del af befolkningen omkring en mindre by i det nordvestlige Sjælland. En af dem er Thomas, der har brugt talrige nætter på at jagte kilden. For om natten er alle andre lyde væk. Lyden ligger på 47 Hz. Vi er dernede hvor der er syv meter mellem toppene i lydbølgen, og det derfor er umuligt at retningsbestemme lyden. Med mindre man er Thomas, der arbejder med høreapparater og er meget stædig. Med hjælp fra sin mobil og AI gik han systematisk i gang med sin lydjagt. I denne uges Transformator er vi taget til Odsherred for at følge Thomas i jagten på de 47 Hz og for retten til stilhed. Den stilhed han flyttede på landet for at finde.

    Hvis vand, el og tele pludseligt forsvinder, har Thomas en plan for at køre Bestseller videre

    Play Episode Listen Later May 8, 2026 23:37


    Vært Henrik Heide Medvirkende Thomas Janke, sikkerhedsarkitekt i Bestseller koncernen I denne uges Transformator Enhver stor virksomheds værste frygt er et cyberangreb, der lægger systemerne ned. Tænk bare på, hvad der skete for Mærsk for ni år siden, da en malware angreb, og hvor store dele af dens globale IT-infrastruktur skulle genopbygges fra bunden. Havneterminaler måtte lukke midlertidigt, og containere kunne ikke spores eller håndteres normalt. Medarbejdere gik over til manuelle processer med papir og telefoner. Erfaringerne herfra har Mærsk delt med resten af erhvervslivet. Så her bør de fleste sidde klar på kanten af stolen. Men når det handler om en anden trussel, der kan få lige så alvorlige konsekvenser, er alarmtilstanden noget mere lunken. Det handler ikke om IT-sikkerhed. Det handler om OT-sikkerhed - Operational Technology. Hele den fysiske del af enhver virksomhed med bygninger, maskiner, kraner, trucks. Alt der der går i stå, hvis forsyningen af el, vand og tele pludseligt hører op. Et sted har man imidlertid tænkt den værst tænkelig situation helt til ende. Den situation, hvor hele maskineriet går i stå, hvor ingen kan komme i kontakt med hinanden og hvor lyset går ud. I Bestseller koncernen er der detaljerede instrukser, hvor alle ved, hvad de skal gøre, og hvor de skal gå hen, hvis - eller når - det sker. Koncernen, der har 15.000 medarbejdere i 15 lande, skal holdes i gang. Ikke bare på hovedkvarteret i Brande. I denne uges Transformator fortæller sikkerhedsarkitekt i Bestseller, Thomas Janke, hvordan scenariet er tænkt ned i detaljen. Hvordan medarbejdernes familier er involveret, og hvordan de har deres eget soldrevne mesh-netværk klar.

    Lektier til den kommende regering: Et droneforsvar og en elektrificering, der duer

    Play Episode Listen Later May 1, 2026 29:07


    Vært: Henrik Heide Medvirkende Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech Marie Münster, professor i elforsyning ved Institut for Vind og Energisystemer under DTU Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren I denne uges Transformator To helt konkrete opgaver venter den kommende regering. Opgaver som har afgørende betydning for landets sikkerhed og energiforsyning. Hør også om en mystisk tsunami, der opstår uden jordskælv.

    Ålen er mysteriet fra dybet - men nu kan ny teknologi aflure dens hemmeligheder

    Play Episode Listen Later Apr 24, 2026 34:27


    Vært: Henrik Heide Medvirkende Kim Aarestrup, professor ved Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi ved Danmarks Tekniske Universitet. I denne uges Transformator Forskere har i årtier undret sig over, hvordan og hvorfor ålen finder vej på en 6000 km lang rejse frem og tilbage mellem vores vandløb og Sargossahavet. Med sensorer og data kan ålen nu spores. Men det åbner også nye spørgsmål. For eksempel hvorfor ålene søger ned i 1100 meters dybde om natten, når de når ud til kontinentalsoklen i Atlanterhavet. Hør Danmarks førende åleforsker afsløre ålens hemmeligheder - og de nye mysterier, der åbenbarer sig.

    Nu vil de gerne ned at gå på Månen - men der mangler noget

    Play Episode Listen Later Apr 17, 2026 25:57


    Vært Henrik Heide Medvirkende Thomas Djursing, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator I otte minutter havde alle i Mission Control siddet og ventet på at høre netop de fire ord fra mission specialist Christina Koch, mens hun med de tre øvrige astronauter fra Artemis 2-missionen drønede gennem atmosfæren med 40.000 km/t i en rumkapsel, hvor ydersiden var lige så varm som solens overflade. Efter 10 dages flyby-mission omkring Månen ramte de således Stillehavet 10. april i år, uskadte og rige på erfaringer. Men det betyder ikke, at selve turen var uden problemer. Mange talte om toilettet, der i begyndelsen ikke ville fungere, fordi rørene frøs til. Men der var andre udfordringer undervejs, som vi gennemgår i denne uges Transformator. Ventiler, der ikke holdt tæt og lukkede helium ind i kabinen. Og så var der hele diskussionen om varmeskjoldet, der tidligere havde vist sig at være usikkert. Vi analyserer på det, Nasa fortalt indtil nu. Og samlet set kan man vist plædere for, at Nasa kan sætte sig tilbage med armene over kors og sige: »Med en stribe rettelser efter den her tur, er vi klar til at flyve til Månen og tilbage.« Der mangler bare noget.

    Sådan indhenter Martin fortidens drabsmænd med ny DNA-teknik

    Play Episode Listen Later Apr 10, 2026 37:19


    Vært Henrik Heide Medvirkende Martin Wittrup Enggaard, Efterforsker, Gruppen for Uopklarede Sager, Personfarlig Kriminalitet ved Københavns Politi I denne uges Transformator På Martin Wittrup Enggaards skrivebord ligger et gennemsigtigt underlag, hvorunder han har placeret en række portrætter. Ingen af personerne lever i dag. De er ofre for en række af de alvorligste forbrydelser herhjemme, hvor gerningsmændene aldrig er fundet. Det er Martins mål af fjerne portrætterne et for et, efterhånden som han finder de mennesker, der går rundt og tror, at deres forbrydelse er glemt i en papkasse under Politigården i København. Mange af kasserne har stået der i årtier, og nu står de gå gulvet i Martins nye kontor. Det er et nyt kontor med nyt skilt på døren: Gruppen for Uopklarede Sager. I skuffen ligger en række nye værktøjer til arbejdet med dna. Værktøjer man ikke havde, da drabene blev begået for årtier siden, men som i dag har givet Martin og hans kolleger helt nye muligheder. Den første opklarede sag var drabet på Hanne With på Vesterbro nytårsnat 1990. Nu følger andre. Hør Martin Wittrup Enggaard forælle om teknikken, mulighederne, perspektiver, men også de etiske dilemmaer det giver, når politiet kan se ned i de databaser, hvor almindelige mennesker med rene straffeattester har indsendt deres dna.

    Alle går efter guldet, når verden ryster

    Play Episode Listen Later Mar 27, 2026 37:31


    Vært Henrik Heide Medvirkende Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren Louise Olifent, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Der er kun det guld, der er på Jorden. Alkymister har ganske vist forgæves forsøgt at øge mængden i laboratoriet frem for i minen. Det skal graves op, stykke for stykke. Men en dag slutter det. Ifølge eksperter vil vi om et par årtier have udvundet den mængde guld, vi kan med kendte teknologier. Ædelmetallet har nummer 79 i det periodiske system, som fortæller os, at der er præcis 79 protoner i kernen af guldatomet. Men det forætller os ikke, hvor det kommer fra. Eksperter er ikke helt enige. Men vi ved så meget, at vi skal lede i dramatiske hændelser, langt langt ude i Universet. Transformator tager os med derud. Men vi serverer også praktiske tip til, hvordan du som privatperson kan indrette dit digitale liv, så du bliver fri af amerikansk tech og datatyveri.

    Vi sang »Sig Nej« for 50 år siden. Nu er tonen omkring atomkraft en anden

    Play Episode Listen Later Mar 20, 2026 28:37


    Vært Henrik Heide Medvirkende Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Henning Mølsted, redaktionschef, Ingeniøren I denne uges Transformator Sig »Hvad skal væk« og alle under 40 vil kende svaret. Tilhører man den lidt ældre del af befolkningen har mange også på et eller andet tidspunkt brølet med, når Peter A.G. sang »Sig Nej, Sig Nej - på dine børns og børnebørns vegne.« Men det er 50 år siden. Det var en anden tid. En tid uden energikrise, storskalakrig og risikabel afhængighed af både Rusland og USA. Nu står vi med en elektrificering af hele samfundet, som stiller nye krav til energiforsyningen, og atomkraft er igen kommet i toppen af dagsordenen. Men har teknologien virkeligt udviklet sig så meget, at vi kan omgøre vores modstand mod teknologien. Eller er den en anden vej? Vi kommer med et bud.

    Valgkampen der blev en vandkamp

    Play Episode Listen Later Mar 13, 2026 35:23


    Vært Henrik Heide Medvirkende Michael Rothenborg, redaktør Watertech Thomas Djursing, journalist Igeniøren I denne uges Transformator Statsministeren havde nok luret, at drikkevandet kunne gå hen og blive en af valgkampens temaer, da hun gik på Folketingets talerstol og udskrev valget. En af forklaringerne er uden tvivl, at hendes eget parti sammen med SF, Radikale og Alternativet havde lovet et sprøjteforbud. Det skulle være »en fredning for et område på størrelse med cirka fire gange Falster« mod sprøjtning med pesticider. Altså dengang under valgkampen i 2022. Siden da er der kun taget usynlige skridt i retning af at få beskyttet drikkevandet. Det er ikke undersøgelser eller dokumentation, vi mangler. Det er vilje og en enighed om konsekvenserne for landbruget. I Transformator leverer vi analysen, og forklaringen på, hvorfor det er så svært at få fikset noget, der vedgår os alle, hvor vi kender synderen og prisen - og hvor ikke mindre end 91 procent af danskere går ind for et totalt sprøjteforbud. Men vi skal også forbi en anden sag, der er plaget af forsinkelser. Dog i en noget anden boldgade. Vi skal nørde raketter, fordi det åbenbart er blevet så svært for amerikanerne at få gjort deres raket klar til den lovede månelanding, at Nasa har valgt at lave om på hele udviklingsforløbet af SLS raketten. Den nye chef for Nasa har kigget tilbage på Apollo raketterne og siger nu: De gjorde det rigtigt dengang. Lad os gøre det igen.

    Før borede de efter olie - nu henter de varmt vand til aarhusianerne

    Play Episode Listen Later Mar 5, 2026 27:22


    Vært Henrik Heide Medvirkende Morten Hansen, Head of Land Development & Project Services, Innargi A/S I denne uges Transformator I årtier har vi hentet olie og gas op af undergrunden, selv om der gemmer sig en mere klimavenlig energikilde dernede. I 2500 meters dybde holder vandet konstant 75 grader, opvarmet af det glohede flydende jern i mere end 3000 kilometers dybde. Efter flere mislykkede forsøg er det lykkedes et dansk firma af tidligere oliearbejdere og geologer at få et geotermianlæg til at køre og levere varme til tusindvis af huse i Skejby. Kom med underjorden og rundt i anlægget, der snart kører ubemandet og leverer 20 procent af fjernvarmen i Aarhus.

    Med AI våben bliver der kortere vej fra fred til krig

    Play Episode Listen Later Feb 27, 2026 23:53


    Vært Henrik Heide Medvirkende Sune With, ph.d-stipendiat, Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet I denne uges Transformator I starten løb vi rundt og slog hinanden i hovedet med køller. Men med tiden blev vi mere udspekulerede, udviklede nye materialer og fik lavet både sværd og lanse. På få hundrede år blev det sværd til både gevær, pistol, raketter og atombomber. Styrken og destruktionen er blevet større - men principielt er det alt sammen et våben. Alt sammen er det på linje med sværdet en forlængelse af den menneskelige arm, og det er menneskets beslutning, hvornår sværdet skal svinges, og hvornår knappen skal trykkes. Men det nyeste trin på udviklingen ændrer denne grundlæggende præmis. Med AI og autonomi til våbnene har vi lagt ansvaret hos algoritmen. Hør i ugens Transformator, hvordan civile data, vi forærer techgiganterne, kan være med til at træne autonome våben. Og hør hvad der sker, når ansvarskløften vokser ved fronten. Hvordan AI forkorter afstanden mellem krig og fred.

    Sådan styrer Irans regime 89 millioner mennesker med netværk og data

    Play Episode Listen Later Feb 20, 2026 24:54


    Vært Henrik Heide Medvirkende Danial Saroneh-Davani, Product owner Novo Nordisk I denne uges Transformator Det iranske præstestyre har i de seneste 20 år bygget, hvad der i dag kaldes Halal netværket. Det er landets eget internet bygget i tre lag, og som teknisk set fungerer som et lukket netværk med adgang til godkendte tjenester, banker, myndigheder og lokale apps – men uden fri adgang til hele det globale internet, såfremt styret vælger det. Befolkning indenfor og udenfor landet prøver med alle kneb og Starlink at omgå den digitale mur omkring Iran. Hør hvordan det virker, og hvordan en herboende iraner erfarer, at et familiemedlem er dræbt i demonstrationerne.

    Vi tester selvkørende Tesla: Sådan gik det

    Play Episode Listen Later Feb 6, 2026 27:51


    Vært Bjørn Godske Henrik Heide Medvirkende En tesla Model 3 I denne uges Transformator Vi tog en tur i en Tesla 3 gennem Københavns snævre gader. På trods af et par svipsere, der kandiderede til bøder, var det en imponerende oplevelse, der bekræftede, at selvkørende biler er tæt på at blive en realitet. Hør alt om selvkørende fra niveau 0 til 5.

    AI tager 3D print til next level

    Play Episode Listen Later Jan 29, 2026 29:59


    Vært Henrik Heide Bjørn Godske Medvirkende Maj Høysholdt, projektleder, DAO Stefan Sommer, professor ved Datalogisk institut under Københavns Universitet og stifter af Component AI Frederik Fabricius-Bjerre, AI ingeniør I denne uges Transformator Vi har talt om sprogmodeller, om at prompte og i det hele taget om alt det, AI bringer ind i videnarbejderes arbejdsliv. Men vi har endnu ikke hørt meget om, hvordan AI vil påvirke vores arbejde i den fysiske verden, i produktion og design. Men lige netop den indflyelse, AI kan have på optimering og udvikling af produktion er det hotteste lige nu. Jeff Bezos er allerede i fuld gang. Vi besøger en professor, der har startet et firma herhjemme, hvor han hjælper andre med at lægge et AI lag ind over produktionen. Nu kan designerne gøre alt på samme tid og få maskinerne til at være langt mere præcise. Og så skal vi lige forbi den robot, der har overtaget sorteringen af alle vores breve.

    Grønland handler ikke bare om sikkerhed og mineraler: Noget større er på spil

    Play Episode Listen Later Jan 23, 2026 37:30


    Vært Henrik Heide Medvirkende Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren Bjørn Godske, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Mængden af analyser, spekulyser og gætterier har stået i kø overalt i medierne. Hvad er måske Trumps næste træk? Hvordan vil han tage Grønland? I Transformator holder vi os ikke tilbage. Vi overvejede ganske vist at gøre ugens episode til Trumpfri zone. Men nogle ting er så vigtige, at vi må gøre os ekstra umage for at forstå dem, selv om sandheden kan være ubehagelig. Og det virker den til at være, når vi ser gennem al krudtrøgen og misinformationerne omkring Grønlandgate. Vores bud er, at det ikke bare handler om sikkerhed og mineraler. Der er større ting på spil. Og det er ikke Trump, der flytter brikkerne. Vi kommer også med et bud på, hvorfor EU pludseligt har opgivet sit forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2035. Det sender os forbi priser på elbiler, trafik i Sydeuropa, blodbad blandt kinesiske elbilproducenter - og så et begreb der må lyde som sød musik i ørerne på en enhver elbilejer: Rækkeviddeforlænger.

    Fremtidens skov: Sig farvel til bøgen og goddag til den ægte kastanje

    Play Episode Listen Later Jan 15, 2026 42:08


    Vært Henrik Heide Medvirkende Thomas Nord-Larsen, professor Skov og Bioressourcer ved Københavns Universitet I denne uges Transformator Vi skal have plantet en millard træer på 20 år. Det er mere end 5000 træer i timen dagen lang. Og når de så har slået rod og skabt skygge til glæde for vores børnebørn, skulle de gerne tilsammen have hjulpet os med nutidens fire store miljøproblemer. Men hvilke træer kan overleve fremtidens klimaforandringer, og hvordan får man træerne til at arbejde sammen og hjælpe hianden til at vokse sig store og stærke? Kom med på vandretur i skoven i selskab med Danmarks førende skovprofessor og lær om fortidens og fremtidens træarter.

    Skum i loftet kostede 40 mennesker livet: Vi laver en brandtest

    Play Episode Listen Later Jan 9, 2026 34:34


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Marcello Francati, Brandteknisk rådgiver hos DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Liv Bjerg-Lillevang, journalist Ingeniørens EcoTech I denne uges Transformator Da 40 mennesker omkom under en brand nytårsaften i en natklub i Schweiz, kunne forklaringen fremlægges så snart de første videoer dukkede op på Youtube. Ejerne havde forsøgt at lyddæmpe rummet med PU-skum i loftet. Så da bartendere holdt champagneflasker med fontæner i vejret, antændte skummet. I Transformator prøver vi at sætte ild på PU-skum for at se, hvordan det udvikler sig. Vi ser også på den olie, amerikanerne vil hente op af undergrunden i Venezuela. Det bliver ikke nemt, kan vi godt love. Endelig skal vi have et forklaring på, hvorfor det bliver så svært at få plantet den milliard træer i Danmark, som man har aftalt i Den grønne Trepart.

    Her er de største videnskabelige bedrifter fra 2025

    Play Episode Listen Later Dec 17, 2025 43:10


    Vært Henrik Heide Medvirkende Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren I denne uges Transformator Det er blevet tid for den traditionsrige kåring af de største videnskabelige bedrifter i året der gik. Hør om slædehundenes vandring, vinduer der kan holde varmen ude, kvantefordelen, holografisk 3D og Microflora Danica. Der er masser at være stolt af på vegne af dansk forskning. Og vi har kåret en vinder.

    Vi skal fri af russisk gas: Kom med til Danmarks største gasfelt i Nordsøen

    Play Episode Listen Later Dec 12, 2025 33:53


    Vært: Henrik Heide Medvirkende Flemming Marxen, platformchef Christian Marker, helikopterpilot Michael Pihl Larsen, Tyra Taske Force Lead, Field Operations Henrik Smedgaard Jensen, tekniker Tyra2 I denne uges Transformator Da Rusland invaderede Ukraine for snart fire år siden, fik EU 45 procent af sin gas fra Rusland. Krigen kører som bekendt med uformindsket kraft, og i dag importerer vi fortsat 13 procent af gassen fra Rusland. Nu skal det være slut inden udgangen af 2027, har EU besluttet. En af de store brikker i omstillingen er det gigantiske danske gasfelt Tyra2, 225 kilometer ude i Nordsøen. Feltet har været lukket for renovering siden 2019. Men nu er det ved at starte op igen og skal producerer det dobbelte af Danmarks eget gasforbrug. Kom med ud på platformen, hør om livet derude og mød de mennesker, der styrede danmarkshistorien største energiprojekt.

    Mysteriet om skoleskibet: Hviler 45 danske teenagere på havets bund midt i Atlanten?

    Play Episode Listen Later Dec 5, 2025 28:47


    Vært Henrik Heide Medvirkende Thomas Djursing, journalist Ingeniøren Bjørn Godske, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Et skoleskib er noget særligt her i Danmark. Det repræsenterer på sin helt egen måde vores historie som søfartsnation – og for de unge, der kommer verden rundt under sejl er det en oplevelse for livet. Derfor står historien om skoleskibet København og dets gådefulde forlis tilbage som et åbent sår. Det forsvandt bare, og man har aldrig fundet den mindste rest af skibet. Rundt omkring i landet står der mindesten for de unge, der aldrig kom hjem. Men nu er der dukket ting frem, som meget vel kan føre til en opklaring. Hør historien om beboere ved verdens mest fjerne ø, om en redningsbåd i den namibiske ørkenen og dykkere, der er på vej med beviset på Københavns sidste rejse. Og så skal vi have forklaringen på, hvorfor det skal tage op til et år for de operatører, der opsætter ladestationer til elbiler, bare at indhente en tilladelse til at stille lynladere op.

    Vågeteknologi med lyd: En enkelt mikrofon kan ‘holde øre med' din bedstemor om natten

    Play Episode Listen Later Nov 27, 2025 19:32


    Vært Henrik Heide Medvirkende Titti Meling Berge, velfærdsteknologisk konsulent i Vesthimmerlands Kommune Pia Skønning, teamleder Sundhed, Vesthimmerlands Kommune Dora, beboer på plejecenteret Højgaarden i Farsø I denne uges Transformator Mikrofoner med AI har lært at skelne mellem hverdagens trivielle lyde og afvigelser i lydmønstre, der signalerer behov for hjælp. Det giver personalet arbejdsro på plejehjemmet og beboerne en god nats søvn. Overvågning? Ikke længere, siger brugerne.

    Sådan bygger man sin egen elracerbil

    Play Episode Listen Later Nov 20, 2025 40:16


    Vært Henrik Heide Medvirkende Jakob Ammitzbøll Andersen, ingeniørstuderende AAU, mekanik og produktion Therese Moreau, redaktør, DataTech I denne uges Transformator Mød studerende, der har bygget deres egen elracerbil og nu er klar til konkurrencen mod 150 andre universiteter. I denne uges Transformator skal vi også møde den AI-skabte kollega til podcastværten i kød og blod. Det amerikanske firma Inceptionpoint.ai producerer ugentligt 3000 episoder af diverse podcasts, hvor det hele er skabt af AI. Også værterne, der tilmed har et liv på sociale medier. Firmaet er ved at være klar med videopodcast og bøger fra de digitale værter. AI-personer, som firmaet ser som fremtidens influencere. Forretningsmodellen? Den kræver blot 20 lytninger til en episode, så er pengene hjemme. Mød AI-værterne, og hør andre AI værter diskutere forskellen på dem selv og de levende værter. Endelig kommer Therese Moreau, redaktør af DataTech, med sit bud på den AI-boble alle taler om for tiden.

    Desperate Fisker Ocean-ejere stod tilbage med værdiløs elbil: Nu har de sammen med Gitte selv fået dem på vejen igen

    Play Episode Listen Later Nov 14, 2025 34:59


    Vært Henrik Heide Medvirkende Gitte Olrik, Head of Ecommerce, Fitness Engross I denne uges Transformator Da Fisker Ocean gik konkurs, stod 8000 ejere af firmaets elbiler tilbage uden hjælp, service, garanti - eller software til deres biler. Det er historien om, at elbiler er blevet rullende computere, og at det meste hardware i dag er afhængigt af techfirmaer. Men det er også historien om, hvordan et globalt fællesskab af entusister kan skabe overraskende resultater. I dag kører elbilerne over et hele uden hjælp fra andre.

    AI forudsiger det hele - vejret, proteinerne og olien i skibsmotorerne

    Play Episode Listen Later Nov 7, 2025 31:53


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ulrik Korsholm, vicedirektør DMI Morten Henneberg, Head of Innovation & Validation. Ph.D. ved C.C.JENSEN A/S Christoffer Norn, PhD, Molecular Biophysics, CEO Skape Bio I denne uges Transformator AI strukturerer data og finder ny mønstre. AI finder løsninger, vores hjerner ikke får øje på. Lige nu er man indenfor en lang række felter ved at bruger AI til forudsigelser. Hør om de kollossale spring, AI giver indenfor meterologi, proteindesign og vedligeholdelse af skibsmotorer.

    Hvad føler dyr? Det kan Rikkes algoritme svare dig på

    Play Episode Listen Later Oct 31, 2025 31:41


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Rikke Gade, lektor it og elektronik på Aalborg Universitet med phd i computervision I denne uges Transformator Dyr sender signaler, vi mennesker ikke kan se. Men med computervision og en algoritme vil forskerne forstå dyrets følelser. Kom med på hestebesøg hos Rikke Gade, der afkoder dyrenes hemmelige sprog.

    Øen mistede mobilnetværket - nu har beboerne bygget deres eget

    Play Episode Listen Later Oct 24, 2025 28:26


    Vært: Henrik Heide Laurids Hovgaard Medvirkende: Claus Lind, elektriker og elektromekaniker I denne uges Transformator Fire år efter at Bornholm blev mørkelagt og mobilnetværket svigtede, har en række øboere med interesse i elektronik etableret deres eget mesh-netværk til næste gang, krisen rammer. Mesh er et open source, off-grid, decentraliseret netværk, hvor alle tilknyttede enheder er forbundet direkte med hinanden i et net frem for at være organiseret via en central router. Mesh-netværkets fordele er derfor tilgængeligheden, den robuste struktur og enkle opbygning. Hør om perspektiverne og om fremtidens førerløse S-tog.

    Rå datamængder og sejlads i cyberspace gør dansker til verdens hurtigste sejler

    Play Episode Listen Later Oct 10, 2025 30:17


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Nicolai Sehested, driver på Danmarks båd ved SailGP Tangy Carriou, CEO for det danske SailGP team Jonno Turner, Teamleder dansk SailGP Mirella Vitale, senior vice president i Rockwool I denne uges Transformator GPSail er sejlsportens svar på Formel 1. Højteknologiske både, der flyver over vandet med 100 km/t, og hvor marginalerne defineres af rå datakraft og mod fra besætningens side. Kom med til kapsejlads og forstå den intense teknologiske innovation, der har gjort SailGP til et verdensfænomen, der tiltrækker store sponsorer og verdensstjerner.

    En vild uge med mystiske droner og et nervøst topmøde

    Play Episode Listen Later Oct 1, 2025 31:45


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech Mads Lorenzen, journalist Ingeniøren Lasse Egeris, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Det har været en vanvittig uge. Alt hvad vi ligger inde med af grej og beredskab er brugt på jagten efter ukendte droner over danske lufthavne og militærbaser. Alle river sig i håret over, at vi tilsyneladende enten ikke kan eller vil gøre noget ved en åbenlys fjendtlig indtrængen. Og nu er de forsvundet ud over horisonten. Mens politikere udenfor regeringen og politiske kommentatorer er ved at falde over hinanden for at skose de ansvarlige, spærres Slotsholmen af til gæstebud for alle EUs regeringschefer. Topmøde i et højspændt klima, mens - må vi formode - politikere i Rusland har fundet popcornene frem. Frankrig, Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Ukraine, Finland er kommet os til undsætning med droneforsvar og politi. En tysk specialfregat har lagt til kaj i Københavns Havn. Det har bare været en usædvanlig uge, der efterlader mange spørgsmål. I Transformator giver vi bud på svar. Hvorfor får vi ikke mere at vide fra myndighedernes side? Hvorfor er vi tæt på rødt beredskab? Hvilke data har efterforskerne at arbejde med, når de skal genskabe dronernes færden? Og så skal vi lige se nærmere på den tyske luftforsvarsfregat Hamburg og dens avancerede udstyr til dronejagt. Det kunne vi godt have brugt for en uge siden.

    Danmarks store klimaskurk vil af med CO2: Det kræver kollossale mængder el

    Play Episode Listen Later Sep 25, 2025 34:38


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Michael Lundgaard Thomsen, direktør Aalborg Portland Søren Kostmann Lausen, sustainability project manager Aalborg Portland I denne uges Transformator Det er Danmarks suverænt største udleder af CO2. Lige i den østlige udkant af Aalborg ned mod Limfjorden ligger cementfabrikken Aalborg Portland med sine kæmpeovne, der udleder lige så meget CO2 som flytrafikken herhjemme. Men inden 2030 er det målet, at fabrikken slet ikke udleder CO2 længere. Det hele skal hives ud af røgen og pumpes ned i undergrunden. Det er godt for klimaet. Men det kræver lige så meget el, som 40 store vindmøller kan levere. Hør om livet som klimaskurk, og hvordan man slipper af med den igen.

    Europa vil selv: Nu får tysk bilindustri selvtilliden tilbage

    Play Episode Listen Later Sep 19, 2025 26:38


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Jens Ramskov, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Tysk bilindustri har sat alle sejl til for at stå imod trykket fra de kinesiske konkurrenter, der vælter ind på markedet med nye modeller i en lind strøm. Midlet hedder en genvunden tro på europæisk design og ikke mindst en genoplivning af de gamle bilnavne. Velkommen tilbage til Polo og Golf. I denne episode skal vi også søge en forklaring på statisk elektricitet. Den er nemlig ikke så nem at forklare, som de fleste bilder sig ind.

    Mød verdens ældste opfinder: »Når jeg får en ide, tænker jeg ikke på andet og lytter ikke til min kone«

    Play Episode Listen Later Sep 12, 2025 19:52


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Vagn Bender, opfinder og tidligere direktør i Danfoss Vera Bender I denne uges Transformator Vagn Bender er 96 år gammel. Han har dermed været pensionist i mere end 30 år. Men han har ikke spildt tiden med avislæsning eller kortspil. Han har lavet opfindelser og fået det ene patent efter det andet. Det seneste er netop sat i produktion. At løse problemer er en besættelse for Vagn. Det er en velsignelse for ham men er ikke altid nemt for hans hustru, Vera. Kom med til Nordborg, hvor Vagn kommer på de ideer, der får os andre til at tænke: Hvorfor har jeg ikke tænkt på det?

    Ørsted i knibe: Hvor er udgangen?

    Play Episode Listen Later Sep 5, 2025 28:44


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, journalist Ingeniøren Lonni Park Lynge, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Trump hader vindmøller, og nu skal Ørsted betale prisen. Men hvordan kan firmaet slippe ud af kniben uden at miste milliarder? Et gigantisk objekt er på vej ind i vores solsystem med 60 km i sekundet i en overraskende vinkel. Forkserne er forvirrede. Vi ser på, om det er en almindelig sten fra det uendelige univers eller noget kunstigt skabt. Og så skal vi have forklaringen på, hvad lyn er skabt af. Og her viser det sig, at forklaringen faktisk ikke er rigtigt kendt.

    London bygger gigantisk vandtunnel men mangler vand i hanerne

    Play Episode Listen Later Aug 28, 2025 25:33


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Michael Rothenborg, redaktør WaterTech Frederik Marcher-Hansen, journalist Ingeniøren Zoran Gojkovic, Director of brewing science and technology ved Carlsberg I denne uges Transformator Skybrud og oversvømmelser er efterhånden kendt af de fleste herhjemme. Overalt i landet bygges der diger, kystsikring og skybrudstuneller. Så det dér med overskud af vand får vi håndteret. Det gør de også i London med en af verdens største skybrudstunneller. Men byens snart 10 millioner indbyggere har et dobbeltproblem med vand. Mens Themsen ugentligt går over sine bredder og bliver dybt forurenet ved skybrud, så er byens græsplæner brune og vandhanerne jævnligt tomme. Problemet er et nedslidt rørsystem og en kontrol, der ikke måler den enkelte husstands forbrug. Så når englænderne har en vane med lange brusebade, får byen problemer med manglende vand. Nu skal problemerne løses, og englænderne kigger i retning af Danmark. Hør om de tørlagte og utilfredse briter i ugens Transformator, hvor vi dykker ned i, hvad den kraftigt reducerede elafgift kommer til at betyde for den enkelte og den grønne omstilling generelt. Og til sidst skal vi lige høre landets førende brygmester, hvordan fremtidens øl kommer til at smage.

    Gå ikke over sporet - historien om en togulykke, der kunne være undgået

    Play Episode Listen Later Aug 19, 2025 40:23


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Daniel Juhász Vigild, ph.d. studerende Thomas Djursing, journalist Ingeniøren Laurids Hovgaard, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Det gik helt galt, da et tog ramte en gyldetransport i Sønderjylland. Men ulykken - og mange før den - kunne have været undgået. Det kan gå helt galt, hvis kunstig intelligens skal finde 30.000 årsværk i det offentlige. Det står skidt til i Ukraine, hvor Rusland lige nu har et teknologisk forspring med deres missilsystem.

    Sådan ruinerede pyramidespillet SpaceAI tusindvis af danskere

    Play Episode Listen Later Aug 15, 2025 40:10


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mats Magnussen, journalist Ingeniøren Mads Lorenzen, journalist Ingeniøren Bjørn Godske, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator En god gammel regel siger, at hvis noget er for god til at være sandt – så er det nok også for godt til at være sandt. En huskeregel der især er gavnlig, når det handler om investeringer. Men desværre er det også lige dér, de fleste glemmer at bruge den. Det har gjort sig gældende for tusindvis af danskere, der lod sig lokke af afkast på to procent om dagen for deres investeringer. Platformen SpaceAI ville handle kryptovaluta for dem med en algoritme, der ikke kunne tage fejl. Hør hele historien om det massive pyramidespil, der nåede at brede sig på arbejdspladser overalt i landet, inden det hele pludseligt forsvandt og efterlod ofrene med opsagte pensionsopsparinger investeret i en platform, der forstår at ramme enhver ludomans blødeste punkt. Vi har også været til Copenhagen Historic Gran Prix på Bellahøj i København, hvor ejerne af nye og gamle muskelbiler sætter hinanden i stævne for at køre ræs. Men også for at nyde lyden af stempler og udstødninger. Det er lyden af jagten på motorkraft og udvikling. Men det er også lyden af ineffektiv energiudnyttelse og CO2. I fremtiden vil vi alle køre elbiler. Spørgsmålet er så bare, om vi gider tage til motorløb, når brølet afløses af en svag spinnen. Vi skal sparke dæk, gætte motorer og spå om fremtidens el-væddeløb.

    For meget sol og for lidt vind forvirrer elmarkedet

    Play Episode Listen Later Aug 7, 2025 38:44


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Frederik Marcher Hansen, journalist Ingeniøren Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren Torben Toldam-Andersen, lektor i afgrødevidenskab på Københavns Universitet Kim Hebelstrup, forsker ved Institut for Agroøkologi under Aarhus Universitet I denne uges Transformator Det blev en sommer med rekord i antal timer med negative elpriser. Men samtidigt har vindmøllerne ikke produceret så lidt strøm i flere år. Få et overblik over en grøn elproduktion, der ikke er lykkedes, og hvor Norge er blevet godt og grundigt træt af Danmark. Og lær hvordan en kvantecomputer virker. For nu får Danmark den største af slagsen til 600 mio kroner.

    Vi er gode til KØB KØB KØB - men kan ikke bygge droner

    Play Episode Listen Later Jun 24, 2025 35:13


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Casper Brix, journalist Ingeniøren Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech I denne uges Transformator Det var det store guldkort, forsvarschefen fik med i byen, da han i marts fik ordre om at købe ind for 50 mia blandet slik hos våbenproducenterne. Halvdelen er allerede brugt på et landbaseret luftforsvar, der skal afløse de Hawk missiler, Danmark for mere end par årtier siden pillede ned. Dengang stod fremtiden på samhandel og globalisering. Nu kan det ikke gå hurtigt nok med at få paraderne op igen. Eller som Mette Frederiksen formulerede det: »Kan vi ikke få fat i det bedste udstyr, så køb det der er næstbedst. Og hvis der er for lang ventetid på det, vi allerhelst vil have, så vælg noget andet, der kan leveres hurtigere. Der er kun een ting, der tæller nu - og det er hastighed.« Og nu har man så revet ned af hylderne for 25 mia. Det bekymrer Hans Peter Michaelsen, der er uafhængig forsvarsanalytiker: »Det svarer lidt til at gå til købmanden med 500 kr., og så komme hjem og erkende, at man har glemt at købe ind til aftensmad, fordi man har købt slik og nye sokker i stedet. Det er træls, hvis vi når dertil.« I denne uges Transformator skal vi se nærmere på, hvad det så er for nogen sokker, forsvarschefen har købt, og om de er store nok. Og vi skal se på, hvor Danmark står, når det handler om den ultimative gamechanger i moderne krigsførelse: Dronerne. I Ukraine foregår udviklingen i realtid, hvor droneudviklerne er underlagt de kæmpende enheder. På den måde er udviklingshastigheden af nye dronemodeller ned på to til seks uger. Det stiller dansk droneudvikling i en meget svær situation, når ethvert skridt fremad i teknologien skal vendes med et par runder omkring embedsmænd i ministerierne og en langsommelig udbudsrunde.

    Vi skal gøre os klar til solceller overalt

    Play Episode Listen Later Jun 20, 2025 35:53


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Ulrik Andersen, redaktør, Building Tech Eske Willerslev, professor i evolutionsbiologi ved Københavns Universitet I denne uges Transformator Om ganske få år behøver vi ikke at diskutere solceller eller ej. For så skal der solceller på alle bygninger, når EUs nye bygningsdirektiv træder i kraft. I samme periode skal vi omstille hele elnettet fra gamle, centrale kraftværker til millioner af store og små solcelleenheder. Det bliver noget af en omvæltning, og eksperterne slynger om sig med elmarkedets nye begreber - microgrid, virtuelle kraftværker, grid flexibility, demand response. Transformator ser på udfordringerne ved den store overgang, hvor frekvensen skal holdes, og hvor truslerne udefra vokser. Eske Willerslev fortæller Og så besøger vi manden, der er pelsjæger, eventyrer, professor ved både Københavns og Cambridge universiteter for slet ikke at tale om hans plads i indianerstammen Crow under navnet Well-Known Wolf. Rent fagligt er Eske Willerslev nok mest kendt for at være den første, der lavede den fuldstændige kortlægning af et fortidsmenneskes DNA. Lige nu er han i gang med et nyt, omfattende dna projekt til 585 millioner kroner, hvor målet er at kortlægge økosystemers og afgrøders tilpasningsevne gennem millioner af år. Vanen tro har han besøgt alle afkroge af verden for at samle sedimentprøver ind - fra den koldeste Arktis til den dybeste jungle. Tilsammen skal den historiske viden omsættes til at udvikle mere klimaresistente afgrøder til fremtiden.

    Kineserne kommer - og de har al teknologi med

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2025 46:50


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Journalist og forfatter Christina Boutrup. Efter 20 års ophold i Kina som TV2 korrespondent og medlem af regeringens ekspertpanel med fokus på Kina, er hun vendt hjem og har udgivet bogen Den grønne supermagt - sådan farver Kina vores fremtid. I denne uges Transformator Når Lars Løkke Rasmussen i sin nye udenrigspolitiske strategi præsenterer begrebet 'pragmatisk idealisme', bereder han Danmark på en ny tilgang til en verdensorden, der ændrer sig hurtigere og mere uforudsigeligt end noget nulevende menneske har oplevet. Den hurtigste ændring sker i Kina, der lige nu har sat fart på en grøn omstilling, der giver hele den vestlige verden baghjul. Journalist, kinaekspert og forfatter til flere bøger om Kina Christina Boutrup fortæller om det, der venter os, hvis ikke vi kommer landet i øst mere i møde.

    Trump og Musk har en masterplan for rummet. Og den ser ikke fredelig ud

    Play Episode Listen Later Jun 5, 2025 24:08


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing, journalist Ingeniøren Jens Ramskov, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Ingen har nogen sinde været i tvivl om Elon Musks ambition om at sende mennesker til Mars for at etablere en koloni. Førende eksperter tvivler på både realismen og fornuften i det projekt. Men ikke præsident Trump, der vil have sat Stars and Stribes i det røde sand inden udgangen af hans sidste valgperiode. Siger han. Men hvad nu hvis, der ligger en helt anden masterplan bag, som ikke sigter efter ekspansion i Solsystemet men efter militær overlegenhed? Så bliver der i hvert fald flittigt brug for løfteraketterne fra SpaceX og den udvidede version af Starlink. Mistanken næres af en række nedskæringer, fyringer og ansættelser i Nasa, der efterlader forskningsdelen som en planlagt fuser og ligefrem skærer forbindelsen til igangværende missioner til Pluto og Jupiter. I denne uges Transformator tillader vi os derfor at tage sølvpapirshatten på og lede efter et mønster, der tegner en space masterplan i magtrummet mellem verdens rigeste og verdens mest magtfulde mand. Men vi tager også stråhatten på og bevæger os ud i sommerlandet, hvor forskere nu med hjælp fra fototeknik og AI har afdækket hemmeligheden bag sommerfuglens elegante flaksen omkring blomsterne.

    Tag med til Danmarks yderste skær: Her plejer de øens diesel-hjerte og drikker havvand

    Play Episode Listen Later May 28, 2025 37:13


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: * Christian Bøgelund Christiansen, skibsofficer, souschef Christiansø administration * Nina Bonnén Mourier, naturvejleder i Naturpark Christiansø I denne uges Transformator Christiansø ligger alene i havet i farvandet mellem Bornholm og Rusland. Oprindeligt en flådebase i 1600 tallet, der står intakt tilbage. Alt er fredet. Hver en sten og hver en plante. Så der skal findes utraditionelle løsninger frem, når øen skal omsluttes af en digitaliseret, grøn omstilling. Kom med på den store rundtur med de eksperter og ildsjæle, der holder tingene og naturen kørende på den yderstet kant af Danmark.

    Bigtech er blevet et våben i hænderne på Trump. Next stop Grønland?

    Play Episode Listen Later May 21, 2025 37:46


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: * Louise Olifent, journalist Ingeniøren * Peter Christian Bech-Nielsen, redaktør Ingeniørens Radar * Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren * To AI værter skabt af Notebook LM I denne uges Transformator Det er et erklæret mål for præsident Trump at annektere Grønland. Det har han gentaget igen og igen. Men om han er parat til at bruge amerikansk tech som murbrækker, har ingen indtil nu turdet gætte på. Indtil nu, hvor eksperter direkte advarer om, at det kan ske, efter at Microsoft af præsidenten er blevet beordret til at lukke for adgangen til Microsoft hos chefanklageren for Den Internationale Straffedomstol, ICC. Microsoft havde ganske vist garanteret, at firmaet vil slås med næb og kløer for at beskytte firmaets europæiske kunder mod den type indgreb. Men imod et præsidentielt dekret nytter intet, og dermed er porten pivåben for at styre europæisk forvaltning og erhverv gennem adgangen til services fra bigtech. I Transformator ser vi på motiver og mulige konsekvenser, når nettet på den måde bliver et våben i hånden på en uforudsigelig allieret. I den noget blødere ende af spekteret skal vi se på, hvad vores bevidsthed egentlig er for en størrelse, og hvor i hjernen den bor. 200 forskere har kastet sig over spørgsmålet, hvorom der allerede eksisterer næsten 40 forskellige teorier. Det kan virke som nicheforskning uden reel betydning. Men i en tid med debat om abort og stamcelleforskning, får begrebet pludselig en central betydning: Hvornår er det tilstrækkelig med bevidsthed til, at man må tildele et foster rettigheder? Vi udlægger forskningen. Men vi beder også en ny AI tjeneste, der kan producere podcast på dansk, gøre os kunsten efter. Få begge bud på en diskussion, når henholdsvis to mennesker og to dataskabte stemmer diskuterer, hvad bevidstheden er for en størrelse.

    Sådan kommer vi fri af de amerikanske tech-kløer

    Play Episode Listen Later May 15, 2025 33:48


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Therese Moreau, redaktør for Ingeniørens Datatech Peter Christian Bech-Nielsen, redaktør for Ingeniørens Radar I denne uges Transformator Vi bryster os af at være verdens mest digitaliserede samfund. Men skal vi med Trump og Maga ved roret rettere se os selv som en abonnent med premium-pakke på amerikansk tech - hvor nogen vist lige glemte at læse terms and conditions? Hør techjournalisternes bud på følgende: * Hvor er Europa mest sårbar? * Man siger, at det eneste sted, vi ikke er afhængige af amerikansk tech, er de sidste meter kobbertråd ind til vores private router. Så hvor går vi i gang, og hvor får vi mest for pengene? * Skal vi løsne slipset lidt og snakke mere med Kina, mens USA slås med dem? * Hvordan får vi alle europæiske lande med på ideen? * Og ikke mindst: Hvor sidder startknappen til europæisk suverænitet?

    Nu er de her - de små elbiler

    Play Episode Listen Later May 9, 2025 32:42


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mats Magnussen, it journalist Ingeniøren Bjørn Godske, motorjournalist Ingeniøren Mads Lorentzen, graverjournalist Ingeniøren I denne uges Transformator Ugens Transformator går i dybden med tre sager. For det første skal vi hilse flåden af små nye elbiler velkommen. Ofte har vi i Transformator talt om alle forhindringerne ved at anskaffe sig en elbil. En af dem har været prisen. Men når den rammer 150.000 kr og giver en hæderlig rækkevidde, åbner det et helt nyt marked. Og nu kommer de så. Bjørn Godske har prøvekørt en af dem og giver et bud på, hvordan det kommer til at køre. Og så til en helt anden flåde. Når nu 190 skibe passerer gennem danske farvande dagligt - mange af dem skrotbunker fra den russiske skyggeflåde - så må man regne med, at vi holder øje med olieforurening. Det gør vi da også, på sin vis. Nemlig ved at bede civile skibe lige sejle ud og stikke næsen over rælingen for at lugte efter, om der ligger en oliekatastrofe under opsejling. Vores miljøskibe kan enten ikke sejle, eller også er sikkerhedsudstyret så mangelfuldt, at folkene ombord nægter at sejle ind i de mange olieudslip, danske farvande udsættes for af skibe, der lige tømmer tanken for at spare penge i havnen. For et halvt år siden fik Danmark under stor bevågenhed og med kongen ved startknappen sin første supercomputer. Nu skulle der turbo på dansk forskning med dannebrog på datastrømmen. Men i dag er det svært at finde nogen, der vil bruge PC monsteret Gefion. Både hardware og hosting er amerikansk (læs: teknologisk afhængighed). Og så er den ikke blevet ISO godkendt. Lyt med, når Ingeniørens journalister går i dybden med historierne i denne uges Transformator.

    Af egen lomme: Unge ingeniører kører brugte biler til fronten i Ukraine

    Play Episode Listen Later May 2, 2025 44:54


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Vibe Termansen, østeuropaekspert og forfatter til blandt andet bogen "I skyggen af Rusland" Bill, ingeniør og stifter af hjælpeorganisationen UAID.DK Maiken Larsen, sygeplejerske og stifter af Freesky.dk I denne uges Transformator Transformator er nået frem til den Ukrainske grænse. I første afsnit af denne roadmovie nåede seks brugte biler i tæt konvoj de 1300 kilometer hertil. Bill, der er ung ingeniør, har styret konvojen og fikset aftalen med de soldaterne fra den ukrainske drone specialenhed, der venter på at modtage bilerne i Lviv. Biler der betyder forskel på liv eller død, fordi bevægelighed betyder alt ved fronten. På den videre tur ind i Ukraine fortæller østeuropaekspert Vibe Termansen, der blandt andet har skrevet bogen "I skyggen af Rusland", videre om de omstændigheder fra vores fælles europæiske fortid, der har sat den vante verdensorden over styr. Vi får svar på, hvorfor Ukraine aldrig kom med i Nato. Om Putin har ret i, at Nato lovede ikke at udvide mod øst. Hvor Ukraine ikke har atomvåben. Og ikke mindst, om den nuværende ubalance på kontinentet kan sammenlignes med situationen i 1939, hvor man gav Adolf Hitler et stykke af Tjekkoslovakiet i håbet om at undgå en større krig.

    I konvoj til Ukraine: På jagt efter en forklaring på krigen

    Play Episode Listen Later Apr 24, 2025 35:55


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bilsælger Bill, ingeniør Dmitri, klassisk musiker og chauffør på turen Vibe Termansen, journalist og forfatter til blandt andet "I skyggen af Rusland" I denne uges Transformator Seks biler i konvoj mod Ukraine. Afgang tidligt fredag morgen. Målet er at nå grænsen inden klokken 23 for at få ordnet den første af en lang række polske og ukrainske toldpapirer. For at kunne holde sammen på konvojen med 140 i timen er hver chauffør udstyret med en walkie-talkie og bagruden med det ukrainske flag. Transformator er med hele vejen, og mens vi kører, er der god tid til fortællingen om, hvorfor Ukraine ikke har atomvåben og aldrig blev medlem af Nato. Hvorfor Ukraine er så vigtig for Rusland, og hvordan situationen i dag kan sammenlignes med Europa 1939. Historikeren med speciale i Østeuropa er nemlig med i passagersædet.

    Fra Sputnik til SpaceX - tag med på rumfartshistorie

    Play Episode Listen Later Apr 10, 2025 35:26


    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Anders Høeg Nissen, techformidler og vært på podcasten Rumsnak I denne uges Transformator Da Sovjetunionen i oktober 1957 opsendte en kuglerund satellit på 84 kilo fra Bajkonur i Sovjetunionen, skabte de, hvad der senere blev kendt som sputnikchok i USA. Den første opsendelse af Sputnik var sendt i omløb om Jorden, hvorfra den sendte radiosignaler med biplyde til Jorden i 21 dage. Meget belejligt på frekvenser, der anvendes flittigt af radioamatører. Sådan kunne man hurtigst sprede sit budskab dengang. Chokket bundede ikke mindst i, at USAs selvbillede som førende rumnation krakelere med et skrattende bip i radioen. Men også i, at den jævne amerikaner nu frygtede, at Sovjet var klar til at smide atombomber i hovedet på dem fra rummet. Chokket havde imidlertid også den effekt, at Nasa blev oprettet i en fart, og at naturvidenskab fik en fremtrædende plads i de amerikanske skoler. Rumkapløbet var skudt i gang, og nu ville USA genvinde førertrøjen. Resten af historien og det store skridt for menneskeheden er kendt af alle. USAs dominans i rummet har været entydig, og Nasa har slået takten an. Men sådan er det ikke længere. Kina har lagt sig i den lodrette overhalingsbane og ligner den næste gæst på Månen. Indien har sat fart på sit rumprogram, mens Nasa efterhånden er mest kendt for udsættelse på udsættelse og strandede astronauter. Og så er der SpaceX. Kommercielle spillere har købt sig ind i rumkapløbet og har fundet et gear i udviklingsarbejdet, der sætter ethvert offentlig rumprogram af. Hør denne uges Transformator, hvor techformidler og vært på podcasten Rumsnak Anders Høeg Nissen giver sit bud på, hvad de store og små udskiftninger i startopstillingen til fremtidens rumkapløb har for rumloven - og ikke mindst for de kommende ture til Mars og Månen.

    Claim Transformator

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel