Podcasts about statens naturhistoriske museum

Tyske Fritz Dörries levede et liv, som vi i dag har svært ved at begribe, og det er næsten ikke til at tro, at det har fundet sted i virkeligheden. Som ung naturvidenskabsmand i 1870'erne drog Fritz til det østlige Sibirien for at indsamle sommerfugle. Han blev forelsket i vildmarken - faktisk helt afhængig af den, og det blev til flere årtier i et af klodens mest ugæstfrie områder. Det var før den Transsibiriske Jernbane var bygget færdigt, landet var kun delvist opdaget, og hans rejser var både frygtelig strabadserende og til tider meget farlige. Fritz Dörries nøjes ikke med kun at indsamle de smukke sommerfugle, som han var så betaget af. Han samlede alt, hvad han kunne, også fugle og store pattedyr: Ulve, bjørne og de sibiriske tigre! Det gik ikke stille for sig, når han overværede shamanistiske ceremonier hos Goldefolket eller kom i ildkamp med kinesiske banditter. Fandt Dörries de dyr han søgte, hvilke viste sig at være sværest at indsamle? Og lykkedes det ham nogensinde at give slip på vildmarken?Medvirkende: Aslak Kappel Hansen, ph.d. i entomologi - insektforskning og beskrivelsen af nye arter - og nu i gang med en postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum. Aslak har på to langvarige videnskabelige rejser i det sydøstlige Sibirien, i forbindelse med sit speciale på Københavns Universitet, rejst i dele af det samme område, som dagens hovedperson opholdt sig i.

InterMetzo: Georg Metz sætter fokus på det oprivende møde i Det Ovale Kontor forleden, som bragte mindelser om Hitlers behandling af blandt andre Østrigs kansler Kurt von Schuschnigg. Musser skaber viden: Den grønlandske slædehund. Professor ved Statens Naturhistoriske Museum og Grønlands Universitet Morten Meldgaard fortæller om slædehunde kulturen, og hvordan man kan sikre slædehunden i fremtiden. Henrik Morell har...

Det er den 5. oktober 1916. Den svenske opdagelsesrejsende og botaniker Carl Skottsbergstævner ud fra Göteborg. Han vil til Sydamerika. Ud på Juan Fernandaz-øerne og ud på denmytiske Påskeø, hvor de gådefulde kæmpestatuer ligger spredt ud over vulkanøen.Skottsberg drømmer om at finde en ny flora. Foran ham ligger en spændende, begivenhedsrigog til tider nervepirrende rejse, hvor han frygter at strande på en øde ø - præcis somvirkelighedens Robinson Crusoe.Medvirkende:Jens Soelberg, ph.d. med speciale i etnobotanik, biokulturelle samlinger, botanisk lægemiddelhistorie og arbejder i de botaniske samlinger på Statens Naturhistorisk Museum.Denne sæson af Den Yderste Grænse er produceret i et samarbejde mellem Nationalmuseets mediehus Vores Tid og Statens Naturhistoriske Museum. 

Hvorfor er vi holdt op med at bruge lægeplanter, der tidligere fandtes på ethvert apotek? Og kan vi altid efterligne deres virkning med moderne kemi? Vildt Naturligt er tilbage på Statens Naturhistoriske Museum for at undersøge planters medicinske muligheder og vores brug af dem fra neandertalerne frem til i dag. Gæst: Etnobotaniker Jens Soelberg, specialist i lægeplanter og samlingsmedarbejder ved herbarierne på Statens Naturhistoriske Museum. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Mere end halvdelen af den medicin, vi bruger i Vesten, kommer fra naturen. Naturfolk, vikinger, munke og kvaksalvere har eksperimenteret flittigt med planter mod skavanker, men gift og medicin er to sider af samme sag. Forskellen på liv og død afhænger ofte kun af dosis, så har vi bare taget chancen og prøvet os frem? Vildt Naturligt-værterne tager på Statens Naturhistoriske Museum for at se den blærede samling af historiske lægeplanter. Mirakel-planterne indgår i greatest hits-udstillingen "Vilde vidunderlige verden" med højdepunkter og kuriositeter udvalgt blandt museets over 14 millioner genstande. Gæst: Etnobotaniker Jens Soelberg, specialist i lægeplanter og samlingsmedarbejder ved herbarierne på Statens Naturhistoriske Museum. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Send us a textDenne gang bliver vi klogere på planter, blomster og træer, der vokser på de danske kirkegårde. Ligesom du kan også høre om, hvilket uhyre, der bor under Lindetræet. Samt hvordan planter kan give mental ro...Og måske du også kan gætte, hvilken hemmelig ny planteven, Louise denne gang introducerer Nalle for? Et hint: det siges at ha' inspireret H.C. Andersen til hans eventyr om Fyrtøjet.Planternes Stemme er en historiefortællende podcast, der sætter navne på og fortæller historier om planterne på din vej. I løbet af 4 podcast tager de to værter Nalle og Louise dig med på gåture gennem byen. Her fortæller de om de planter, du så ofte ser, men alligevel aldrig rigtig registrerer...Og som lovet i podcasten: link til Nældens takvinge, som er Danmarks national-sommerfugl

Send us a textKan du kende forskel på et kastanjetræ og så et bøgetræ? Hvis du ikke kan, er du altså ikke alene om det! Også derfor sætter vi i serien Planternes Stemme navn på og fortæller historier om planterne på din vej. Tag med de 2 værter: Nalle og Louise på 4 gåture gennem byen. Og hør om nogle af de planter, du ofte ser - men alligevel ikke helt lægger mærke til.  Så lyt med, når vi i denne historiefortællende podcast, gør dig klogere på, hvilke planter, blomster og træer der vokser opad langs fortovet. Og hør bl.a. om hvilken rolle, bytræerne har for temperaturen i byerne og hvorfor bøgetræet endte med at blive ét af Danmarks to nationaltræer.Og måske du også kan gætte, hvilken hemmelig ny planteven, som Louise denne gang vil introducere Nalle for? Et hint: Du skal kigge dybt i flasken…Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Medvært: Louise Isager Ahl, botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond. 

Send us a textHvis vi skærer det helt ind til benet, er planter et væsen, som – sammen med algerne – er enestående. De er nemlig de eneste organismer, der direkte kan udnytte solens lys. Det gør de ved at bruge solens energi til at lave fotosyntese. Dermed producerer de den ilt, vi indånder, den mad vi spiser. Kort sagt: de er grundlaget for alt andet komplekst liv på Jorden.I modsætning mennesker er planter tilpasset til at stå ét bestemt sted. Derfor kan de ikke flygte, hvis der er fare på fære. I stedet for har de udviklet en række fascinerende overlevelsesstrategier i form af giftstoffer, torne og vilde duftsignaler. Alt det og meget mere kan du høre om i denne podcast

Send us a textI denne en historiefortællende podcast sætter vi navn på og fortæller historier om de planter, du møder på din vej. Denne gang bliver vi klogere på, hvilke planter, blomster og træer der vokser nede langs fortovet. Hør bl.a. om hvorfor tidslen er Skotlands nationalblomst og hvorfor Louise hader ordet ukrudt. Men også, hvad vil der ske - med naturen og i byen, hvis vi mennesker pludselig forsvandt?Og måske du også kan gætte, hvilken hemmelig ny planteven, som Louise denne dag vil introducere Nalle for? Et hint: Den er opkaldt efter en person, der vogter dyr… Når du kender svaret, kan du lige se et billede af planten her.I løbet af fire afsnit tager de to værter Nalle og Louise dig med på gåture gennem byen, hvor de fortæller om alle de planter du ser så ofte, men alligevel aldrig rigtig registrerer. Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Medvært: Louise Isager Ahl, botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond. 

Send us a textDenne gang sætter vi navn på og fortæller historier om planterne, du kan møde på din vej i de danske parker. Når de to værter: Louise og Nalle er taget på tur i en bypark, er det fordi, Louise gerne  vil fortælle om de planter, blomster og træer du sikkert ofte ser, men alligevel aldrig rigtig lægger mærke til der. Men du kan også høre om, hvorfor duften af nyslået græs faktisk er det rene rædselsskrig. Og om den fine lille tusindfryd, som har en særlig plads i de royale rækker.Og måske du kan gætte, hvilken hemmelig ny planteven, Louise introducerer Nalle – og dig for? Et hint: det er et træ, der har 'eksisteret' siden dinosaurens tid… Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Medvært: Louise Isager Ahl, botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond. 

Send us a textKan du kende forskel på et lindetræ og et egetræ? Eller kan du sætte navne på blomsterne i vejbedet og landets mange grøftekanter? Hvis ikke, ja så er du nok planteblind. Men bare rolig, du er ikke den eneste!Planteblindhed er et begreb, der bruges til at forklare og beskrive vores udfordringer med at se planterne i omgivelserne, at kunne genkende dem og værdsætte deres betydning i verden.Alle mennesker har det, man kalder for "en kognitiv bias". Det betyder, at vores hjerner søger efter mønstre, farver og bevægelser, når vi ser ud på verden. Her er planterne bare ikke særlig godt stillet i forhold til de dyr, der kommer flyvende, hoppende eller løbende. Planterne ender derfor som det stille grønne baggrundstæppe foran der, hvor livet og det vi lægger mærke til, udspiller sig.Men planteblindhed kan have store, ødelæggende konsekvenser for truede plantearter og for biodiversiteten. Heldigvis er der også noget, du selv kan gøre for at komme den til livs...Gæst: Louise Isager Ahl, botaniker og planteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Vært og redaktør: Nalle Kirkvåg. Tilrettelæggelse: Karoline Ulvig Pedersen. Klip og lyddesign: Fanny Wree Albrektsen. Planternes Stemme er finansieret af midler fra Aage V. Jensens Naturfond. 

Send us a textTjek lige vores miniserie: PLANTERNES STEMME. Ud over at fortælle en masse underholdende historier om planter, har vi produceret en række EXPLAINER-podcast: Hvad er planteblindhed? Hvad er planter? Hvordan kommunikerer planter? Samt Hvad er fotosyntese? Her i teaseren kan du høre et lille sammenklip af noget af alt den spændende viden, du får fortalt i de 4 explainer podcast. Om PLANTEBLINDHED fortæller Louise Isager Ahl bl.a., at "vi mennesker, har ofte en manglende evne til at registrere og dermed værdsætte planterne. Og man har jo ikke en mulighed for at tale om dem, hvis man ikke har et sprog for dem. Fordi så er det jo bare noget højt og grønt her og noget højt og grønt der"...Men meget mere om det i Hvad er planteblindhed?  Plus i podcasten: PLANTER I PARKER – Græssets rædselsskrig og planteblindhed, hvor Louise også er med...

Lørdag d. 31. august er der præmiere på (mini)serien: PLANTERNES STEMME. Louise og Nalle er værter; de fortæller underholdende historier om og deler viden om planter. På den måde kan du lære meget mere om det der 'grønne noget', som mange af os er nærmest blinde for i vores travle hverdag. Det der med ikke at se og lægge mærke til planter, kaldes også PLANTEBLINDHED. Eller som Louise fortæller det i den første podcast - på en gåtur i en af Danmarks mange hundrede parker: "Vi mennesker, har ofte en manglende evne til at registrere og dermed værdsætte planterne. Og man har jo ikke en mulighed for at tale om dem, hvis man ikke har et sprog for dem. Fordi så er det jo bare noget højt og grønt her og noget højt og grønt der"...Men meget mere om det i bl.a. den første podcast: PLANTER I PARKER – Græssets rædselsskrig og planteblindhed

Fluent Fiction - Danish: Copenhagen Heist: Fossil Mystery at the Natural History Museum Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.org/copenhagen-heist-fossil-mystery-at-the-natural-history-museum Story Transcript:Da: Solen skinnede klart over København, og sommeren havde bragt en strøm af besøgende til Statens Naturhistoriske Museum.En: The sun shone brightly over Copenhagen, and summer had brought a stream of visitors to the Natural History Museum.Da: Luften inde i museet var køligere, og de store haller var fyldt med skygger fra de majestætiske dinosaur-skeletter.En: Inside the museum, the air was cooler, and the large halls were filled with shadows cast by the majestic dinosaur skeletons.Da: Mellem disse skygger arbejdede Lars, en opmærksom studentermedhjælper med en hemmelig passion for geologi.En: Among these shadows worked Lars, a diligent student assistant with a secret passion for geology.Da: Han drømte om at imponere Mette, den erfarne kurator, og måske sikre sig en fast stilling.En: He dreamed of impressing Mette, the experienced curator, and perhaps securing a permanent position.Da: Dagen skulle have været særlig.En: The day was supposed to be special.Da: En ny udstilling med et unikt fossil skulle åbne, og forventningen summede blandt personalet.En: A new exhibition featuring a unique fossil was set to open, and anticipation buzzed among the staff.Da: Men pludselig spredte der sig en nyhed som en skælv gennem museet – fossilet var væk.En: But suddenly, news spread like a tremor through the museum—the fossil was missing.Da: Mette var vant til at håndtere kriser med ro.En: Mette was accustomed to handling crises with calm.Da: Hun tog et fast greb om situationen og begyndte at gennemsøge alle mulige steder i museet.En: She took charge of the situation and began to search all conceivable places in the museum.Da: Alligevel bankede hendes intuition på, at der var noget mere.En: Yet, her intuition nudged her that there was more to it.Da: Lars, der ønskede at bevise sit værd, forsøgte at samle spor.En: Lars, eager to prove his worth, tried to gather clues.Da: Han havde en mistanke om en anden praktikant, en person han havde set snige sig omkring fossilerne.En: He had a suspicion about another intern, someone he had seen sneaking around the fossils.Da: Men uden beviser kunne han ikke gå til Mette.En: But without evidence, he couldn't go to Mette.Da: Lars spekulerede længe.En: Lars pondered for a long time.Da: Skulle han konfrontere den anden praktikant direkte?En: Should he confront the other intern directly?Da: Eller forsøge at finde noget konkret?En: Or try to find something concrete?Da: Efter at have tænkt, besluttede han sig for det sidste.En: After some thought, he decided on the latter.Da: Han holdt et vågent øje i den rolige baggang, hvor de andre praktikanter arbejdede.En: He kept a watchful eye in the quiet back corridor where the other interns worked.Da: Efter flere timer, da dagen nærmede sig sit slutpunkt, så han noget underligt.En: After several hours, as the day neared its end, he saw something odd.Da: En tung rygsæk blev efterladt ubevogtet.En: A heavy backpack was left unattended.Da: Med et hurtigt blik over skulderen greb Lars chancen.En: With a quick glance over his shoulder, Lars seized the opportunity.Da: Med hænderne rystende åbnede han rygsækken og fandt, hvad han ledte efter.En: With trembling hands, he opened the backpack and found what he was looking for.Da: Det manglende fossil lå dér, gemt væk.En: The missing fossil was there, hidden away.Da: Lars indså, at han måtte handle hurtigt, inden sikkerheden blev involveret og kom alle i problemer.En: Lars realized he had to act quickly before security got involved and caused trouble for everyone.Da: Han gik direkte til Mette.En: He went straight to Mette.Da: "Jeg har fundet det," sagde han stolt, men i et lavt tonefald.En: "I found it," he said proudly but in a low tone.Da: Mette kiggede på ham med en blanding af lettelse og stolthed.En: Mette looked at him with a mix of relief and pride.Da: Hun vidste, at situationen kunne have været langt værre.En: She knew the situation could have been much worse.Da: Sammen sørgede de for, at fossilet blev lagt tilbage uden skandale.En: Together, they made sure the fossil was returned without scandal.Da: Udstillingen kunne fortsætte som planlagt.En: The exhibition could proceed as planned.Da: Senere, da solen var begyndt at synke og turisterne forlod museet, mødte Mette Lars.En: Later, as the sun began to set and tourists left the museum, Mette met Lars.Da: "Du gjorde det godt," sagde hun med en varm stemme.En: "You did well," she said warmly.Da: "Du har en fremtid her, hvis du vil det."En: "You have a future here if you want it."Da: Lars følte en bølge af selvtillid.En: Lars felt a wave of confidence.Da: Han havde fundet sin plads blandt skeletterne og de gamle sten, og Mette havde fået øjnene op for hans uortodokse metoder og talent.En: He had found his place among the skeletons and ancient stones, and Mette had recognized his unconventional methods and talent.Da: Fra den dag af arbejdede Lars med større sikkerhed.En: From that day on, Lars worked with greater assurance.Da: Ikke længere blot en praktisk studerende, men en del af museets pulserende liv.En: No longer just a practical student, but a part of the museum's vibrant life.Da: Mette, derimod, indså værdien af at se ud over det sædvanlige og begyndte at søge nye talenter til sit team.En: Mette, on the other hand, realized the value of looking beyond the ordinary and started seeking new talents for her team.Da: Det var en sommer, der ændrede dem begge.En: It was a summer that changed them both. Vocabulary Words:shone: skinnedestream: strømmajestic: majestætiskediligent: opmærksomanticipation: forventningenbuzzed: summedetremor: skælvconceivable: muligeintuition: intuitionsuspicion: mistankeevidence: beviserpondered: spekuleredeconfront: konfrontereconcrete: konkretunattended: ubevogtetglance: bliktrembling: rystendeseized: grebopportunity: chanceunconventional: uortodoksepermanent: fastcurator: kuratorfossil: fossilpractical: praktiskcorridor: baggangbackpack: rygsækrelief: lettelseassurance: sikkerhedtalents: talenterscandal: skandale

Vi er overalt omgivet af smart overvågningsteknologi, gps'er og satellitter, men små aluminiumsringe uden den mindste smule strøm i er et af videnskabskabens vigtigste våben, når det handler om at blive klogere på fuglenes liv. Der bliver ringmærket omkring 100.000 fugle om året i Danmark, og deres flyvning med ring om benet er en stadig kilde til ny viden. Medvirkende: Anders Tøttrup, forsker og sektionsleder ved Statens Naturhistoriske Museum. Vært: Emma Elisabeth HoltetSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Nogle steder på kloden vrimler det med dyr og planter, som ikke findes andre steder. Fx på øen Madagaskar ud for Afrikas østkyst. Efter at have besøgt den, forstår Vicky bedre, hvorfor den er så spændende for forskere. Men hvad har gjort den og andre hotspots for biodiversitet til noget ganske særligt? Gæst: Professor Nikolaj Scharff, edderkop-ekspert og samlingschef på Statens Naturhistoriske Museum. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Den 9. november 1724 stod tusindvis af Københavnerne klemt sammen langs byens kanaler, for der var særligt besøg. De to inuit, Pooq og Qiperoq, var rejst til Danmark for at fremme handelens og missionens sag. Med kongens tilladelse deltog de i en folkefest, hvis højdepunkt blev en regatta gennem Københavns kanaler med de to grønlændere, der i kajakker padlede foran admiralens båd og kastede fuglespyd efter udsatte ænder. Hvad tænkte Pooq og Qiperoq mon om deres besøg i København? Hvordan oplevede de Danmark og danskerne?Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Ivalo Olsvig, cand.mag. i Grønlandske og Arktiske Studier med specialisering i Museologi fra Københavns Universitet. Ivalo har tidligere været kultur- og kommunikationsmedarbejder i Det Nordatlantiske Hus, museumsinspektør i Knud Rasmussens Hus på EU-forskningsprojektet Identity on the Line, været forskningsformidler hos Statens Naturhistoriske Museum, og hun har arbejdet i flere afdelinger på Nationalmuseet. Ivalo arbejder i dag som arktisk konsulent & foredragsholder. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Maleri: Bernhard Grodtschilling.

Den 9. november 1724 stod tusindvis af Københavnerne klemt sammen langs byens kanaler, for der var særligt besøg. De to inuit, Pooq og Qiperoq, var rejst til Danmark for at fremme handelens og missionens sag. Med kongens tilladelse deltog de i en folkefest, hvis højdepunkt blev en regatta gennem Københavns kanaler med de to grønlændere, der i kajakker padlede foran admiralens båd og kastede fuglespyd efter udsatte ænder. Hvad tænkte Pooq og Qiperoq mon om deres besøg i København? Hvordan oplevede de Danmark og danskerne?Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Ivalo Olsvig, cand.mag. i Grønlandske og Arktiske Studier med specialisering i Museologi fra Københavns Universitet. Ivalo har tidligere været kultur- og kommunikationsmedarbejder i Det Nordatlantiske Hus, museumsinspektør i Knud Rasmussens Hus på EU-forskningsprojektet Identity on the Line, været forskningsformidler hos Statens Naturhistoriske Museum, og hun har arbejdet i flere afdelinger på Nationalmuseet. Ivalo arbejder i dag som arktisk konsulent & foredragsholder. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Franklin-ekspeditionen er et af de største tragedier og mysterier i opdagelsesrejsernes historie. Den engelske eventyrer John Franklin søgte i 1845 med skibene Erebus og Terror den sagnomspundne Nordvestpassage - men kom aldrig tilbage. 129 mand forsvandt sporløst og det fødte en af de mest omfangsrige eftersøgninger i verdenshistorien og i mere end 175 år har eventyrere, videnskabsfolk og historikere været fascineret af historien. Så sent som i 2016 dukkede der forbløffende nyt op!Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hanne Strager, uddannet biolog, forfatter og arbejder pt. på en bog om Vitus Bering. Hanne har været udstillingschef på Statens Naturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i Nordnorge. Hanne er medlem af De Kvindelige Eventyrere og har længe været fascineret af arktisk ekspeditionshistorie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Franklin-ekspeditionen er et af de største tragedier og mysterier i opdagelsesrejsernes historie. Den engelske eventyrer John Franklin søgte i 1845 med skibene Erebus og Terror den sagnomspundne Nordvestpassage - men kom aldrig tilbage.129 mand forsvandt sporløst og det fødte en af de mest omfangsrige eftersøgninger i verdenshistorien og i mere end 175 år har eventyrere, videnskabsfolk og historikere været fascineret af historien. Så sent som i 2016 dukkede der forbløffende nyt op! Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hanne Strager, uddannet biolog, forfatter og arbejder pt. på en bog om Vitus Bering. Hanne har været udstillingschef på Statens Naturhistoriske Museum og arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i Nordnorge. Hanne er medlem af De Kvindelige Eventyrere og har længe været fascineret af arktisk ekspeditionshistorie. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.

Denne gang har vi besøg af Thomas Pape – lektor og insektforsker ved Statens Naturhistoriske Museum, og en af verdens førende eksperter i den orden af insekter, der hedder Diptera (fluer og myg). Vi snakker om alt fra maddiker, der kan rense vores sår og gavner lægevidenskaben, til myg, og hvorfor de kan sprede malaria samt et væld af andre sygdomme, men ikke HIV eller Covid. Desuden kommer vi ind på, hvordan disse insekter er vigtige for os, og om de egentlig er truede. Det er, med andre ord, en entomologisk tour de force i Diptera-land, og takket være Thomas' ekspertise, bliver vi alle klogere på netop disse dyr, der er så tæt på os. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Fisk har det med at holde sig under overfladen, så det kræver en indsats at studere dem. Men dagens gæst har ret godt styr på, hvad der svømmer rundt. Han er med i den nationale kortlægning til fiskeatlas.dk, og han passer på en halv million tørlagte og spritbevarede eksemplarer i den store fiskesamling på Statens Naturhistoriske Museum. Hvilke krav stiller han til et vandlevende dyr, for at det kan få lov til at kalde sig en fisk? Er vi selv en slags fisk? Og hvad er det for farlige og farvestrålende eksempler, han har med i studiet? Gæst: Lektor Peter Rask Møller, kurator for den store videnskabelige fiskesamling på Statens Naturhistoriske Museum. Værter: Biologerne Johan Olsen & Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

”The Coppermine Ekspedition” blev ledet af Sir John Franklin, der senere blev berømt for have ført verdenshistoriens mest fatal arktiske ekspedition. Franklin ville med The Coppermine Ekspedition kortlægge området omkring Hudson Bay og nord over Canada for at finde vej gennem Nordvestpassagen. Men ekspeditionen slog fejl. Den blev ramt af dårligt vejr og den fik mindre hjælpe af lokale pelsjægere og Inuit end forventet, og besætningen var undervejs konstant på sultens rand. Ekspeditionen udvikler sig til en odysse i vanvid med både drab og kannibalisme undervejs.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hanne Strager. Forfatter og arbejder pt. på en bog om Vitus Bering.. Hanne har været udstillingschef på Statens Naturhistoriske Museum, arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i Nordnorge og medlem af de Kvindelige Eventyreres Klub. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv. Foto: Scott Polar Research Institute

”The Coppermine Ekspedition” var ledet af Sir John Franklin, der senere blev berømt for have ført verdenshistoriens mest fatal arktiske ekspedition. Franklin ville med The Coppermine Ekspedition kortlægge området omkring Hudson Bay og nord over Canada for at finde vej gennem Nordvestpassagen. Men ekspeditionen slog fejl. Den blev ramt af dårligt vejr og den fik mindre hjælpe af lokale pelsjægere og Inuit end forventet, hvorfor besætningen undervejs konstant var på sultens rand. Ekspeditionen udvikler sig til en odysse i vanvid og med både drab og kannibalisme undervejs.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hanne Strager. Forfatter og arbejder pt. på en bog om Vitus Bering.. Hanne har været udstillingschef på Statens Naturhistoriske Museum, arbejder i dag for at skabe et hvalmuseum i Andenæs i Nordnorge og medlem af de Kvindelige Eventyreres Klub. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Foto: SCOTT POLAR RESEARCH INSTITUTE

Direktørerne for seks førende naturhistoriske museer i Europa opfordrer i et åbent brev de europæiske politikere til at støtte en fælleseuropæisk naturgenopretningsaftale. Det gør de på dagen, hvor Europa-Parlamentets miljøudvalg skal stemme om naturgenopretningsloven, som er et centralt element i EU's Biodiversitetsstrategi. På listen over naturhistoriske museer, der blander sig, er også et dansk: nemlig Statens Naturhistoriske Museum i København. Fra i dag kan toppen af dansk politik, interesseorganisationer og virksomheder fanges til en sludder henover fadølsanlægget og et par ristede pølser. Folkemødet er i gang og i flere af kultur-debatterne er der fokus på, hvordan kunst og kultur kan gøre en forskel for børn og unges trivsel. Vi dykker ned i to af dem med Esben Danielsen, direktør for Kulturens Analyseinstitut, og Andreas Vetö, direktør for Danmarks Underholdningsorkester. Vært: Jesper Dein.

Rewildings-projektet i Molslaboratoriets har ført til politianmeldelser, chikane og håndgemæng. Og nu vil Borgmesteren i Syddjurs Kommune forsøge at konfliktmægle. Hvorfor vækker debatten om rewilding så mange følelser i folk? Og hører heste og kvæg til i naturen, hvor mennesker ikke fodrer dem? Er det dyrplageri eller et forsøg på at gøre naturen rigere og vildere? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Michael Stegger Jensen, Borgmester Syddjurs (S), Jonas Colling Larsen, biolog og projektleder, Statens Naturhistoriske Museum, Zenia Stampe, naturordfører (RV), Pia Kjærsgaard, dyrevelfærdsordfører (DF), Knud Jeppesen, landmand, Bo Skaarup, museumsdirektør, Naturhistorisk Museum Aarhus, Christian Friis Bach, fødevare- og landbrugsordfører, RV, Hans Kristian Skibby, Miljøordfører (DD). Vært: Mathias Pedersen.

Rewildings-projektet i Molslaboratoriets har ført til politianmeldelser, chikane og håndgemæng. Og nu vil Borgmesteren i Syddjurs Kommune forsøge at konfliktmægle. Hvorfor vækker debatten om rewilding så mange følelser i folk? Og hører heste og kvæg til i naturen, hvor mennesker ikke fodrer dem? Er det dyrplageri eller et forsøg på at gøre naturen rigere og vildere? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Michael Stegger Jensen, Borgmester Syddjurs (S), Jonas Colling Larsen, biolog og projektleder, Statens Naturhistoriske Museum, Zenia Stampe, naturordfører (RV), Pia Kjærsgaard, dyrevelfærdsordfører (DF), Knud Jeppesen, landmand, Bo Skaarup, museumsdirektør, Naturhistorisk Museum Aarhus, Christian Friis Bach, fødevare- og landbrugsordfører, RV, Hans Kristian Skibby, Miljøordfører (DD). Vært: Mathias Pedersen.

Rewildings-projektet i Molslaboratoriets har ført til politianmeldelser, chikane og håndgemæng. Og nu vil Borgmesteren i Syddjurs Kommune forsøge at konfliktmægle. Hvorfor vækker debatten om rewilding så mange følelser i folk? Og hører heste og kvæg til i naturen, hvor mennesker ikke fodrer dem? Er det dyrplageri eller et forsøg på at gøre naturen rigere og vildere? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Michael Stegger Jensen, Borgmester Syddjurs (S), Jonas Colling Larsen, biolog og projektleder, Statens Naturhistoriske Museum, Zenia Stampe, naturordfører (RV), Pia Kjærsgaard, dyrevelfærdsordfører (DF), Knud Jeppesen, landmand, Bo Skaarup, museumsdirektør, Naturhistorisk Museum Aarhus, Christian Friis Bach, fødevare- og landbrugsordfører, RV, Hans Kristian Skibby, Miljøordfører (DD). Vært: Mathias Pedersen.

Som dreng kogte han dyrekranier inde på sit værelse. Synet af en udstoppet bjørn sendte ham på sporet, men hvorfor er han først interesseret i dyr, når de er holdt op med at trække vejret? Har han favoritter? Og findes der døde dyr, han ikke vil bryde sig om at få fingrene og knivene i ved flåbordet? Naturhistorisk konservator Abdi Hedayat er tilbage i studiet med sprængfarlige overraskelser og dramatiske historier. Gæst: Abdi Hedayat, Naturhistorisk konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Værter: Biologerne Johan Olsen & Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Millioner af døde dyr havner på museer. Alene Statens Naturhistoriske Museum i København ligger inde med 14 millioner nummererede genstande inklusive det komplette skelet fra en blåhval. Men hvad er værd at tage med, når samlingen snart skal flyttes? Hvad skal vi i det hele taget med alle de døde dyr? Og kan selv erfarne konservatorer have svært ved at klare mosten af død og råddenskab, når de dissekerer en strandet hval eller skeletterer en bæver? Gæst: Naturhistorisk konservator Abdi Hedayat, Statens Naturhistoriske Museum. Værter: Biologerne Johan Olsen & Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

I 1977 begiver Robyn Davidson sig ud på en ni måneder lang rejse, som alle omkring hende anser for et livsfarligt og vanvittigt projekt. I selskab med fire kameler og en hund går hun 2000 kilometer tværs over det halve Australien, igennem ørkener, bjerge og øde områder ud til Det Indiske Ocean. Robyn foretager ikke rejsen for at blive berømt. Tværtimod. Hun ønsker at søge væk fra det moderne samfund. Hun er vred og opfarende og har det svært med at omgås andre mennesker. Men rejsen forandrer hende. Den kommer til at ændre hendes liv. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hanne Strager, uddannet biolog, forfatter og har arbejdet på Danmarks Akvarium og Statens Naturhistoriske Museum. Hanne har længe været fascineret af ekspeditionshistorie og Robyns bog om rejsen ”egne vegne” gjorde et stort indtryk på Hanne.

I 1977 begiver Robyn Davidson sig ud på en ni måneder lang rejse, som alle omkring hende anser for et livsfarligt og vanvittigt projekt. I selskab med fire kameler og en hund går hun 2000 kilometer tværs over det halve Australien, igennem ørkener, bjerge og øde områder ud til Det Indiske Ocean. Robyn foretager ikke rejsen for at blive berømt. Tværtimod. Hun ønsker at søge væk fra det moderne samfund. Hun er vred og opfarende og har det svært med at omgås andre mennesker. Men rejsen forandrer hende. Den kommer til at ændre hendes liv. Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Hanne Strager, uddannet biolog, forfatter og har arbejdet på Danmarks Akvarium og Statens Naturhistoriske Museum. Hanne har længe været fascineret af ekspeditionshistorie og Robyns bog om rejsen ”egne vegne” gjorde et stort indtryk på Hanne.

NASAs Curiosity-robot har fejret sit 10-års jubilæum på Mars. Vi ser på, hvordan missionen har formet en dansk forskers karriere, og hvad den har lært os om Den Røde Planet. Senere hører vi fra en Harvard-professor, som vil søsætte en ekspedition til havet ud for Papua Ny Guinea for at finde resterne fra en meteorit, der sprang i luften i 2014. Han håber, at meteoritten slet ikke er en meteorit men et stykke teknologi fra en fremmed civilisation. Til sidst ser vi på De Forenede Arabiske Emirater, for den lille ørkennation har et ambitiøst mål; den vil have en permanent base på Mars i 2117. Medvirkende: Jens Frydenvang , assisterende professor på Centre for Star and Planet Formation på København Universitet. Henning Haack, Ph.D. i geofysik fra Københavns Universitet og tidligere kurator for meteoritsamlingen på Statens Naturhistoriske Museum. Salem Almarri, administrerende direktør hos Mohammed bin Rashid Space Centre. Avi Loeb, professor på astronomiafdelingen på Harvard Universitet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fugle har fløjet på jorden i millioner af år, og der findes tusindvis af forskellige slags. Men hvordan er variationen opstået? Og hvorfor bor der ikke vilde pelikaner i Danmark? Feltstudier af spurvefugle i Australien og Ny Guinea giver nye svar på de store spørgsmål. Måske kan detektivarbejdet med fuglene også give os en generel idé om, hvordan arter skabes, udvikles eller forsvinder? Gæst: Knud Andreas Jønsson, fuglenørd og feltbiolog fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet. Han er også molekylær systematiker, biogeograf og evolutionær økolog. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Årets naturmøde er over os! Og for første gang i to år, tillader coronaen, at det foregår fysisk. Det vil Vildspor fejre, så vi er taget en tur til smukke, vindomsuste Hirtshals for at tage temperaturen både på naturens tilstand og på menneskenes visioner for den. I første time af dagens afsnit bevæger Rasmus sig ud i klitterne med edderkoppeentusiasterne Cecilie Lohse Mielec og Frederik Leck Fischer for at lede efter kriblen og kravlen i sandet. Cecilie og Frederik er på en mission for at kurere vores kollektive araknofobi og vise os, hvor fantastiske og fascinerende edderkopper faktisk er – og Rasmus er på en mission for at lære at få nogle spændende dyr i sit slagnet. I anden time forlader vi klitterne og vender os mod den natur, der titter frem gennem byens asfalt og beton. Rasmus går en tur gennem Hirtshals med formand for Vild med Vilje, Philip Hahn Petersen og biolog i Hjørring Kommune, Laus Gro-Nielsen og gør status på, hvordan det går med naturbevarelse og udvidelse i Hirtshals. Undervejs udfordrer han Laus på, om han mon er nået i mål med al den bynatur, han lovede i Vildspor for to år siden og får råd fra Philip til, hvordan man skaber divers natur på menneskets enemærker. Og så besøger vi byens famøse, nybyggede lægehus, på udkig efter Danmarks eneste tilbageværende toplærkepar, der konkurrerer om pladsen med lægehusets patienter. Medvirkende: ph.d.-studerende i biodiversitet, Cecilie Lohse Mielec og Frederik Leck Fischer fra Statens Naturhistoriske Museum, formand i Vild med Vilje, Philip Hahn Petersen og biologist i Hjørring Kommune, Laus Gro-Nielsen. Vært: Rasmus Ejrnæs. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvis du for tiden hører en fremmed fugl kvidre udenfor dit køkkenvindue, så har du nok fået besøg fra de varme lande. Flere tusinde trækfugle ankommer nemlig i disse dage til Danmark på deres årlige visit. I dagens afsnit af Kraniebrud følger vi i fuglenes vingesus for både at kortlægge deres rejse og blive klogere på nogle af de udfordringer, som trækfuglebestanden står overfor. Medvirkende: Emil Skovgaard Brandtoft, biolog og feltreporter på Vildspor, Kasper Thorup, professor med speciale i dyrs vandringer på Globe Instituttet på Københavns Universitet og Anders P. Tøttrup, vicemuseumschef ved Statens Naturhistoriske Museum. Vært: Peter Løhde See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fortryder eks-rockeren Jørn “Jønke” Nielsen noget fra sin tid i HA, og hvad er det værste, han har gjort? Er der for mange, der søger julehjælp, der ikke har brug for det? Er corona en samfundskritisk sygdom? Vært: Kristoffer Lind   Tidskoder: 00:05:50-00:31:00:  Jørn “Jønke” Nielsen, tidligere HA-rocker // Ny bog - hvad er det værste du har gjort? 00:33:30-00:40:00: Morten Petersen, professor i biologi på KU // Er corona en ikke-samfundskritisk sygdom?  00.43:20-00:50:20: Rikke Degn, ledende oversygeplejerske - Hjerteafdelingen på AUH // Er der for mange sygeplejersker, der ikke plejer patienter? 51:00-59:00: Ulrik Dahlin // Inger Støjbergs rigsret 01:00:00-01:09:20: Carsten Norton, krimijournalist på EB // Har skrevet bøger om Hells Angels 01:10:29-01:20:30: Lars Lydholm, informationschef, Frelsens Hær // Hvorfor søger flere julehjælp? 01:20:50-01:29:45: Anna Lidell, forkvinde for DJFBA // Kønsbalance i public service-kontrakten 01:30:00-01:35:09: Siegfried Matlock, tidl. chefredaktør på Nordschleswiger // Valg i Tyskland 01.35.20-01.40.24: Jesper Zølck, nordisk korrespondent for TV2 // Hvad sker der i svensk politik? 01:40:40-01:50:00: Henning Haack, Henning Haack, ph.d. i planetfysik & lektor på Statens Naturhistoriske Museum, KU // Nasa-testmission 01:50:30-01:59:37: Rikke Lee-Christensen, direktør for dyreværnet - sammen med en såkaldt coronahund

Dinosaurerne havde fjer! Bent Lindow fra Statens Naturhistoriske Museum fortæller, hvordan dinosaurerne i virkeligheden så ud, og hvor meget dansk forskning faktisk har revolutioneret verdens forståelse af de mægtige fortidsdyr. Se fossilerne fra episoden på geoviden.dk, hvor du også kan læse meget mere om Danmarks dinosaurer og finde hjælp, hvis du selv vil lede efter fossiler på Bornholm.

Og hvordan blev det første dyr på jorden skabt? Hele otte seje lyttere har sendt Radionauterne på jagt efter det allerførste dyr. Tag med på detektivarbejde mellem forstenede dinosaurknogler, fossiler og fortidsdyr, når vi rejser langt tilbage i tiden for at finde ud af, hvad det første dyr var, og hvor det kom fra! Medvirkende: Arthur på 8 fra Vedbæk, Karl Urban på 5,5 år, Malthe på 8 fra Maarslet, Kaya på 8 fra Tuse Næs, Anton på 6 fra Nyborg, Alfred på 8 fra Holte, Storm på 8 fra Tølløse, Elisabeth på 6 fra Lynge. Sam Bruun-Lund, evolutionsbiolog og videnskabsformidler på Statens Naturhistoriske Museum. Musik: Champagne Galop (1845) af Hans Christian Lumbye, Tivoli Symfoniorkester. Jingle af Morten Huusfeldt. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

"Forbered dig! Lige om lidt bliver vi invaderet… af bananfluer. Sensommeren og efteråret er fyldt med frugt, der ligger både inde og ude, og det er ikke altid vi lige får spist det hele. Så ligger det og bliver blødt og smattet. Og så kommer bananfluerne! Hvorfor de kommer, dykker vi ned i i dag – for dagens Kraniebrud handler nemlig om fluer – og altså ikke bare bananfluerne. Vi skal også omkring nogle af de gode gamle kendinge som stuefluen og spyfluen. Vi dykker ned i deres anatomi, sanseapparat – og vi skal høre mere om, hvordan fluer er nyttige, for eksempel når der skal opklares eventuelle forbrydelser – Det er ikke for sarte sjæle… Medvirkende: Thomas Pape, insektforsker, Statens Naturhistoriske Museum, Henrik Siegumfeldt, Microbiology and Fermentation, Københavns Universitet og Tobias Wang, Institut for Biologi, Aarhus Universitet. Vært: Ditte Maj Gregersen "

"Forbered dig! Lige om lidt bliver vi invaderet… af bananfluer. Sensommeren og efteråret er fyldt med frugt, der ligger både inde og ude, og det er ikke altid vi lige får spist det hele. Så ligger det og bliver blødt og smattet. Og så kommer bananfluerne! Hvorfor de kommer, dykker vi ned i i dag – for dagens Kraniebrud handler nemlig om fluer – og altså ikke bare bananfluerne. Vi skal også omkring nogle af de gode gamle kendinge som stuefluen og spyfluen. Vi dykker ned i deres anatomi, sanseapparat – og vi skal høre mere om, hvordan fluer er nyttige, for eksempel når der skal opklares eventuelle forbrydelser – Det er ikke for sarte sjæle… Medvirkende: Thomas Pape, insektforsker, Statens Naturhistoriske Museum, Henrik Siegumfeldt, Microbiology and Fermentation, Københavns Universitet og Tobias Wang, Institut for Biologi, Aarhus Universitet. Vært: Ditte Maj Gregersen " See omnystudio.com/listener for privacy information.

Antje Poulsen nørder om de største Tyrannosaurus Rex dinosaurer sammen med I et interview med palæontolog Bent Lindow fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet. De kårer den sørste af de fem store T.Rex'er og taler om deres hjerner, deres tænder og kommer ind på om de egentlig havde fjer.

Private samlere skaber et marked for dinosaur fossiler, som er til salg internationalt. I denne udgave af Science Stories sommerserie med DinoPodcast taler Antje Poulsen med palæontolog Bent Lindow og Peter C. Kjærgaard fra Statens Naturhistoriske Museum om køb og salg af dinosaurfossiler, og der er gode råd hvis man skulle få lyst til at skifte stuebirken ud med et dinosaur-fossil.

Det er svært at bevæge sig udenfor de her dage uden at se mennesker, der slænger sig i solen i badeshorts og bikini hele dagen for at opnå en lækker solbrun kulør på kroppen. Men hvorfor higer så mange af danskerne efter en labre, brun lød? Det snakker journalist Sara Fondo med museumsdirektør på Statens Naturhistoriske Museum og professor i evolutionshistorie Peter C. Kjærgaard om.

Det er myggen, Kraniebrud tager livtag med i dag. Og lige så irriterende, den er, uro- og opstandelsesvækkende – lige så fascinerende er den faktisk også. I dag zoomer vi helt ind på myggen, og nørder os helt ned i myggens veludstyrede værktøjskasse og myggeskæls-æstetik. Vi zoomer også ud og ser nærmere på myggestikket, malaria i Danmark – og på, hvad vi kan lære af myggene. Og så slår vi et smut forbi VM i myggeklaskning. Medvirkende: Thomas Pape, insektforsker, Statens Naturhistoriske Museum, Læge Morten Svenning Nielsen og Stine Müller, Forbrugerrådet Tænk Kemi Vært: Ditte Maj Gregersen

Kan du ikke få nok af dinosaurernes konge T. Rex så lyt med her.  I ”Kongerækken” nørder Antje Gerd Poulsen igennem om de største T. Rex`er med palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum i København Bent Lindow. Vi kårer den største af fem T. Rex`er og snakker om deres tænder, deres hjerner og kommer også ind på, om de egentlig havde fjer. 

Dette er ottende afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her. I denne episode optages Knud Jønsson, der forsker i fugle-evolution. Vidste du, at over halvdelen af alle eksisterende fuglearter tilhører én bestemt gruppe, nemlig spurvefuglene?Fra et evolutionært perspektiv gør det dem enormt succesfulde.Hvordan de har opnået deres evolutionære succes, er et af de spørgsmål, Knud Jønsson, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, rejser Jorden rundt for at få svar på.I dette afsnit af Vidensselskabet følger vi i Darwins – og Alfred Wallaces – fodspor, når Knud Jønsson fortæller, hvad spurvefugle kan fortælle os om evolutionshistorien, hvordan arter spreder sig, og hvordan man fanger fugle i Papua Ny Guinea.Gæst: Knud Jønsson, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum Vært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

I går aftes landede NASA's "Perseverance Rover" på Mars efter syv måneders rejse. I den forbindelse snakker vi med en, der håber på at kunne blive marsboer en dag. Marslandingen giver også anledning til at mindes TV 2's store rum-satsning og seerflop "Den Store Mission", som blev sendt i 2000. Vi snakker med en af værterne om oplevelsen af at være med. For et par dage siden strandede en eksotisk hvalros i Vorupør, som heldigvis fik bakset sig ud i havet igen. Men det er jo ikke alle, der er så heldige. I Danmark skyller der hvert år alle mulige fascinerende skabninger op fra dybet. Derfor har vi fået lyst til at kigge lidt bagud i den danske naturhistorie og lave vores egen TOP 5 over de vildeste strandede dyr i Danmark. Medvirkende: Christian Ohlendorff Knudsen, softwareingeniør hos EUMETSAT i Darmstadt, Claus Elgård, sportsvært og tidl. vært på "Den Store Mission", Daniel Klintballe Johansen, biolog og samlingsmedarbejder hos Statens Naturhistoriske Museum.

Mogens Trolle

Hvordan har vores forhold til vores kæledyr ændret sig igennem historien?Det forsøger Christopher at blive klogere på og han har en ekspert på området til at hjælpe sig. Anne Katrine Gjerløff er historiker ved Statens Naturhistoriske Museum og har forsket i menneskers forhold til dyr i et historisk perspektiv. Anne Katrine fortæller her om hvordan vi mennesker har dyrene til os og gjort dem til en del af familien. God fornøjelse!MusikErik Olsen

At tage gode billeder af vilde dyr ude i naturen kræver evner, øvelse, held og godt udstyr. Den prisbelønnede danske dyrefotograf og zoolog Mogens Trolle har specialiseret sig i portrætter af aber, fordi han er fascineret af deres ansigtsudtryk. Det har sikret ham prisen for "bedste dyreportræt" på den internationale udstilling "Wildlife Photographer of the Year", som lige er åbnet på Statens Naturhistoriske Museum i København. Mogens Trolle besøger biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen i studiet og fortæller om foto-udflugterne rundt om i verden. Vicky er selv ivrig naturfotograf og prøver at lokke gode råd ud af Mogens, mens Johan også gerne vil snakke om naturfotografiers poesi. Værter: Johan Olsen & Vicky Knuden. Gæst: Mogens Trolle, dyrefotograf, zoolog og forfatter. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Daglige københavnske nyheder udvalgt fra Berlingske, Information, Jyllands-Posten og Politiken

På mange børneværelser bliver der leget med små plastik-dinosaurer, men det er ikke kun børn, der lader sig fascinere af de ældgamle dyr. For der er noget på én gang majestætisk og mystisk over dinosaurerne, der var det dominerende landdyr i cirka 200 millioner år. Og måske er det denne mystik, der er grunden til, at vi, over 60 millioner år efter dinosaurernes uddøen, køber bøger, film, tøj og tegnefilm med dyrene. Gennem tiden har man fundet fossiler, der fortæller om dinosaurerne, men hvor meget mangler vi at finde svar på? Hvor meget af dinosaurernes liv er stadig omgærdet af mystik? I dagens program dykker vi ned i dinosaurernes verden, og ser nærmere på, hvad fossiler kan fortælle om dinosaurernes liv og uddøen, og hvordan de store dyr bliver portrætteret i film. Medvirkende: Jesper Milan, geolog og ph.d, og Abdi Hedayat, konservator på Statens Naturhistoriske Museum. Vært: Maja Jensen.

Nogle børn tænker måske at sten er steneren, som de bare ligger der? Men det kan kun være fordi, de ikke har hørt Radionauternes afsnit om sten, der kan løfte sløret for alle de spændende historier sten gemmer på. Uden at spoile for meget, kan vi fortælle at vi kommer omkring dinosaurernes tidsalder, vulkaner, en ulideligt varm ørken og en vandrutsjebane, Danmarks største sten og VILDE naturkræfter. Medvirkende: Ella, 10 år fra Århus; Anker, 7 år fra Nørrebro, Alfred, 7 år, fra Odense, Johan, 8 år fra Kbh og Noah på 7 år. samt Geolog og adjunkt ved Statens Naturhistoriske Museum, Daniel Kim Peel Wielandt. Musik: “Sten, sten, sten” af Sigurd Barrett. Billede af Knud Erik Vinding, Pixabay. Afsnittet er tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. Podcasten Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

I takt med at den globale temperatur stiger, og at vi mennesker ødelægger mere af naturen, risikerer vi også, at flere sygdomme spreder sig til os. Sygdomme båret af parasitter, som fx malaria, flytter sig længere nordpå, når klimaet forandrer sig. Og når vi ødelægger naturlige levesteder, presses dyr tættere på os mennesker - og spreder såkaldte zoonoser til os, sygdomme som fx den corona-virus, der lige nu plager hele verden. Vi går altså en fremtid i møde med flere nye sygdomme - og måske også flere globale pandemier. Medvirkende: Anna-Sofie Stensgaard, biolog og seniorforsker i sygdomsøkologi på Københavns Universitet. Lasse Vestergaard, afdelingslæge på Statens Serum Institut. Carsten Rahbek, zoolog og professor på Københavns Universitet og Statens Naturhistoriske Museum. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producere: Victoria Touveneau Petersen og Søren Bjørn-Hansen.

Kan jeg købe en dinosaur? Denne gang dykker vi ned i handel med fossiler. Og timingen kunne ikke være bedre. Episoden her er fra september 2020 – og i oktober har auktionshuset Christies i London en af de største og mest komplette T.-Rex` er til salg: Stan. Men hvad er det egentlig for et marked? Og er det godt eller skidt, at der er penge i fossiler? Det taler jeg - din vært på Dinopodcast Antje Poulsen -  med palæontolog Bent Lindow og museumsdirektør Peter C. Kjærgaard fra Statens Naturhistoriske Museum om.

I denne episode optages Knud Jønsson, der forsker i fugle-evolution.  Vidste du, at over halvdelen af alle eksisterende fuglearter tilhører én bestemt gruppe, nemlig spurvefuglene? Fra et evolutionært perspektiv gør det dem enormt succesfulde. Hvordan de har opnået deres evolutionære succes, er et af de spørgsmål, Knud Jønsson, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, rejser Jorden rundt for at få svar på. I dette afsnit af Vidensselskabet følger vi i Darwins – og Alfred Wallaces – fodspor, når Knud Jønsson fortæller, hvad spurvefugle kan fortælle os om evolutionshistorien, hvordan arter spreder sig, og hvordan man fanger fugle i Papua Ny Guinea. Gæst: Knud Jønsson, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum Vært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk   Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen rejser tilbage i tiden til dengang for 3,7 milliarder år siden, hvor det første primitive liv opstod i vand på jorden. Vicky er spændt på, hvordan det liv udvikler sig til skabninger med intelligens og ben. Johan stiller spørgsmålstegn ved bevisførelsen for noget, der skete for milliarder af år siden. Professor i evolutionshistorie Peter C. Kjærgaard kommer dem til hjælp. Hans vigtigste pointe er, at alt liv inklusive vi selv stammer fra samme udgangspunkt. Også de 99 procent af alle arter, som nu er forsvundet. Historien om livets opståen og udvikling er andet afsnit i en sommerserie, hvor Johan og Vicky fortæller deres egen vildt naturlige skabelsesberetning. Værter: Johan Olsen og Vicky Knudsen. Gæst: Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionshistorie og direktør for Statens Naturhistoriske Museum. Producer: Søren Bjørn-Hansen. Redaktør: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen bliver ramt af ærefrygt og historiens vingesus. Det sker, da de står under det 66 millioner år gamle velbevarede skelet fra et af verdens største landlevende rovdyr, som nu for første gang kan opleves i Danmark. Det 12 meter lange og fire meter høje Tyrannosaurus Rex-fossil er stjernen på den nye udstilling "Dinosaurernes konge" på Statens Naturhistoriske Museum om en dominerende dyregruppe, der forsvandt længe før vores egen tid. Museumsdirektør og dino-ekspert Peter C. Kjærgaard viser stolt T.Rex og de andre velbevarede skeletter frem, mens han drager advarende paralleller mellem dinosaurernes udslettelse og nutidens menneskeskabte udfordringer. Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen. Gæst: Peter C. Kjærgaard, museumsdirektør og professor i evolutionshistorie, Statens Naturhistoriske Museum. Producer: Søren Bjørn-Hansen. Redaktør: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

For 66 millioner år siden løb en kæmpe tyrannosaurus rex rundt på jorden med sit frygtindgydende tandsæt og korte arme. Helt uvidende om, at den i dag skulle udstilles som fossil på Statens Naturhistoriske Museum i København. Ikke desto mindre blev det Tristan Ottos skæbne. I dagens afsnit er ’Du lytter til Politiken’ taget på museum, hvor direktør Peter C. Kjærgaard fortæller historien om Dinosaurernes konge, og om hvordan et lille museum i Danmark fik mulighed for at udstille et af de sjældne t-rex fossiler, som der kun findes 50 af i verden.

Vildspor er taget på kragejagt. Emil og Lærke besøger Niels Kanstrup fra Dansk Jagtakademi for at undersøge hvorfor vi mennesker har set os gale på kragefuglene. Råge, ravn, skade og krage er blandt de klogeste fugle, men selvom vi forundres over deres snilde, betragter vi dem også som en slags skadedyr. Hjemme i studiet har Rasmus besøg af en levende legende – biologiens Indiana Jones – professor emeritus Jon Fjeldså fra Statens Naturhistoriske Museum. Jon har studeret verdens fugle i en menneskealder og kombinerer ubesværet sine erfaringer fra feltarbejdet i jungler, savanner og bjergtoppe med hypermoderne DNA-analyser som bruges til at kortlægge fuglenes stamtræ. Undervejs bimler naturtelefonen, og det er en bille, som har al den tid der er i verden. Dagens tråd fører os til foreningen af Grønne kirker og til spørgsmålet om hvad Guds plan egentlig er med naturen.

Vildspor er taget på kragejagt. Emil og Lærke besøger Niels Kanstrup fra Dansk Jagtakademi for at undersøge hvorfor vi mennesker har set os gale på kragefuglene. Råge, ravn, skade og krage er blandt de klogeste fugle, men selvom vi forundres over deres snilde, betragter vi dem også som en slags skadedyr. Hjemme i studiet har Rasmus besøg af en levende legende – biologiens Indiana Jones – professor emeritus Jon Fjeldså fra Statens Naturhistoriske Museum. Jon har studeret verdens fugle i en menneskealder og kombinerer ubesværet sine erfaringer fra feltarbejdet i jungler, savanner og bjergtoppe med hypermoderne DNA-analyser som bruges til at kortlægge fuglenes stamtræ. Undervejs bimler naturtelefonen, og det er en bille, som har al den tid der er i verden. Dagens tråd fører os til foreningen af Grønne kirker og til spørgsmålet om hvad Guds plan egentlig er med naturen.

Vi hører ofte om alle de arter af dyr og planter, som forsvinder. FN taler om den sjette store massedød, men hvad er det for nogen arter der er ved at forsvinde, og hvad betyder det for os. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har spurgt Professor Carsten Rahbek fra Statens Naturhistoriske Museum. Hvad er det der er ved at ske, og hvorfor er det vigtigt?

Om orden og kaos, om menstruation og tennis, om at sige noget upassende til en fest, om ondskab og at gøre som en hummer og rette ryggen. Værterne Anders Haahr og Emma Holten læser sig gennem den voldsomt populære men også stærkt kritiserede mandebibel '12 regler for livet' af Jordan B. Peterson. I dag ouverture og kapitel 1. Gæstelæser: Eline Lorenzen, evolutionsbiolog og forsker, Statens Naturhistoriske Museum. Produceret af Filt CPH.

Om orden og kaos, om menstruation og tennis, om at sige noget upassende til en fest, om ondskab og at gøre som en hummer og rette ryggen. Værterne Anders Haahr og Emma Holten læser sig gennem den voldsomt populære men også stærkt kritiserede mandebibel '12 regler for livet' af Jordan B. Peterson. I dag ouverture og kapitel 1. Gæstelæser: Eline Lorenzen, evolutionsbiolog og forsker, Statens Naturhistoriske Museum. Produceret af Filt CPH.

Den seje biolog Kasper Lykke Hansen kan mange ting! Han er uddannet erhvervsdykker og dykkerinstruktør, og så har han netop færdiggjort sin Ph.d. i museumshistorie/biologi på Statens Naturhistoriske Museum. I sin Ph.d. har han kortlagt og sammenlignet to meget store samlinger af fossiler fra Sydamerika - P.W. Lunds Samling fra Brasilien og Dr. Valdemar Lausens Samling fra Argentina. Alt dette giver han Simpson en kort lektion i. Ydermere fortæller han om sine kæleslanger og lidt om, hvordan det er, at leve med sygdommen 'Mutipel Sclerose'. Alt imens giver Mikael Simpson dig alt den musik, du ikke vidste, at du havde lyst til at høre.

Vært: Anders Høeg Nissen Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren I denne specialudgave af Transformator kårer Ingeniøren det vigtigste danske forskningsresultat i 2017 og fortæller om de fire andre nominerede ‘runner-ups’. Du kan blandt andet høre om, hvordan omfattende analyser og supercomputerberegninger af arvemateriale fra 150 raske danskere har dannet grundlag for et dansk referencegenom, som har afgørende betydning for at kunne diagnosticere og behandle genetiske sygdomme. Professor Jeffrey Hangst fra Aarhus Universitet står i spidsen for en international forskergruppe, der er førende i verden, når det gælder studier af antibrint, som er antistoffet til brint. På DTU har lektor Niels Aage og professor Ole Sigmund knækket koden for optimeret design af store mekaniske konstruktioner som f.eks. flyvinger og sat den på formel. Danske æbler har fået et nyt stamtræ, som er ‘fremdyrket’ af hortonom Bjarne Larsen fra Københavns Universitet, som har kortlagt det genetiske slægtskab mellem 448 æblesorter, hvilket bød på flere overraskelser. Sidste nominerede er professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet og lektor Tue Hassenkam fra Kemisk Institut ved KU, som har fundet nye beviser for 3,7 milliarder år gammelt liv i små ædelsten. Læs artiklerne fra magasinet Året Rundt Danmark har fået sit helt eget referencegenom De tester fysikkens love med antibrint DTU-forskere viser vejen til bedre og lettere flyvinger Danske æbler har fået et nyt stamtræ Nye stensikre beviser på Jordens ældste liv

December er den tid, hvor de traditionelle retter som sylte, flæskesteg og medister kommer på bordet, og mens julen nærmer sig, kommer der også en gris på bordet i konservatorværkstedet på Statens Naturhistoriske Museum. Foran publikum skærer konservator Abdi Hedayat grisen for, og tre griseeksperter fortæller om grisens biologi og historie; om griseavl, grisens udvikling fra forhistorien til i dag og om flæskets plads i det nordiske køkken. Dissektion er produceret for Statens Naturhistoriske Museum af Hz&Tone med støtte fra 15. Juni Fonden. Læs mere og se billeder fra Dissektion på www.snm.ku.dk/podcast Medvirkende: Abdi Hedayat, Merete Fredholm, Anne Birgitte Gotfredsen og Jonatan Leer. Tilrettelæggelse: Mikkel Bøgeskov Andersson og Anna Thaulow. Redaktion: Karsten Elmose Vad og Anne Katrine Gjerløff Foto: Karsten E. Vad

Selvom det sidste af denne kats ni liv endte i trafikken, så slutter historien ikke der. På dissektionsbordet kommer vi ind under kattens hud og hår, og vi ser nærmere på dens ekstremt veltilpassede rovdyrkløer og -tænder og hvad dens mave gemmer af byttedyr. Følg med, når eksperterne fortæller om katten, der går sine egne veje – som både kælen killing og toptunet dræber, der gennem historien har spillet roller som staldens vogter, offer i fastelavnstønden og den moderne singlekulturs perfekte selskabsdyr og internetstjerne. Dissektion er produceret for Statens Naturhistoriske Museum af Hz&Tone med støtte fra 15. Juni Fonden. Læs mere og se billeder fra Dissektion på www.snm.ku.dk/podcast

Marsvinet er en af de mindste hvaler i verden, men den er spækket med fortællinger om evolution og anatomi fra hoved til hale. Kom med ind i hvalens indre og sejl ud med marsvinelauget i Lillebælt, hør marsvinets lyde og forestil dig duften af både trankogeri og nystegt marsvinefilet. Dissektion er produceret for Statens Naturhistoriske Museum af Hz&Tone med støtte fra 15. Juni Fonden. Læs mere og se billeder fra Dissektion på www.snm.ku.dk/podcast Medvirkende: Abdi Hedayat, Henrik Traugott-Olsen, Pernille Meyer Sørensen og Ida Davidsen Tilrettelæggelse: Mikkel Bøgeskov Andersson og Anna Thaulow. Redaktion: Karsten Elmose Vad og Anne Katrine Gjerløff  

Smuk og kridhvid ligger svanen på stålbordet i Zoologisk Museums værksted, og under fjerene gemmer der sig en imponerende anatomi og et væld af historier. Følg svanen fra ægget til de sidste vingeslag – og hør om svanesteg, ringmærkning, stenalderfund og om hvordan knopsvanen i 1980’erne vandt titlen som Danmarks Nationalfugl.   Dissektion er produceret for Statens Naturhistoriske Museum af Hz&Tone med støtte fra 15. Juni Fonden. Medvirkende: Abdi Hedayat, Anne Birgitte Gurlev, Pelle Andersen Harrild og Mikkel Lausten Tilrettelæggelse: Mikkel Bøgeskov Andersson og Anna Thaulow. Redaktion: Karsten Elmose Vad og Anne Katrine Gjerløff Fotos: Birgitte Rubæk

Billy på 6 år og Thyra på 5 år har undret sig over dette store spørgsmål, som videnskaben siden tidernes morgen har søgt svar på. Tag med på Radionauternes vilde mission, hvor vi tager 4,5 milliarder (!!)år tilbage i tiden. Tak til Radionauternes egne juniorforskere for at sende alle Radionauter ud på den her vilde rejse, hvor vi bliver klogere på urtågen, stjernestøv og en hel masse dramatiske sammenstød. For det gik ikke stille for sig dengang Jorden havde vokseværk! Medvirkende: Billy fra København, Thyra fra København. Daniel Kim Peel Wielandt, geolog og kosmokemiker fra Statens Naturhistoriske Museum, Geologisk Museum. Lydklip: Dejlig er Jorden, af Akademisk Kor Århus. Also Sprach Zarathustra, Op. 30 af Richard Strauss. Relaxation music - deep space, af Electric Skky. Produktion og redaktion: Lisa Bay og Karen Birkegaard

Når du har hørt denne podcast, vil du aldrig mere bruge 'neandertaler' som skældsord. I lang tid har forskerne vidst, at vores nærmeste uddøde slægtning, neandertaleren, havde en hjerne, der var større end vores. Det har man haft svært ved at forlige med billedet af dorske hulemennesker, så forskerne har længe fastholdt, at det nok ikke har haft nogen større betydning. Forskerne har også stemplet neandertalerne som primitive udgaver af os selv, baseret på et fossil af en syg neandertaler, der have en meget krumbøjet ryg. »Med evolutionsteorien fandt man ud af, at vi mennesker bare var et dyr, ligesom alle andre. Så vi havde brug for et modbillede, der kunne styrke vores egen selvtillid og få os til at tro, at vi var specielle. Det er den rolle, neandertalerne har haft,« fortæller Peter C. Kjærgaard i podcasten. Hør meget mere om vores fejlagtige syn på neandertalerne i denne podcast. Derudover gennemgår vi også ugens nyhedsoverblik, hvor Videnskab.dk's nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen, blandt andet kan fortælle om, hvordan en chip i kæben kan hjælpe mod Hortons hovedpine, også kaldet 'selvmordshovedpine'. **Medvirkende**: * Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionshistorie og direktør på Statens Naturhistoriske Museum * Henrik Høgh-Olesen, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært og producent**: Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Videnskab.dk-artikel om nyt neandertal-studie](http://bit.ly/2wY2RD8) * [Statens Naturhistoriske Museum](http://snm.ku.dk/)

I denne uges podcast kan du ikke kun blive klogere på videnskaben bag klimaforandringer. Du får også skyts til at debattere med folk, der ikke tror på, at klimaforandringer er menneskeskabte. Polerne smelter, og verdenshavene stiger - men betyder det nødvendigvis, at København er oversvømmet i 2095, at der bliver ekstrem mangel på ferskvand, og at dyre- og planteliv vil blive udryddet af tørke? Det er i hvert fald skrækscenariet i den kommende biograffilm 'QEDA', der handler om konsekvenserne af klimaforandringer. »Det er ikke sandsynligt, men det er muligt,« lyder det korte svar fra Katherine Richardson, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum. Hun er en af to klimaforskere, der i denne uge gæster Videnskab.dk's podcast til en snak om: * Videnskaben bag temperaturstigninger og ekstremt vejr * Mulige fremtidsscenarier * Og hvad man siger til klimaskeptikere, der ikke tror på, at forandringerne skyldes menneskelig aktivitet Som sædvanlig er nyhedsredaktør Jonas Salomonsen også i studiet for at præsentere tre udvalgte nyhedshistorier fra ugen. Det kommer både til at handle om Jordens undergang, gode chefer og veludrustede, voldelige andrikker. **Medvirkende**: * Katherine Richardson, professor på Statens Naturhistoriske Museum * Jens Hesselbjerg Christensen, professor på Niels Bohr Institutet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært og producent**: Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: [ForskerZonen/ScienceNordic klima-tema](http://videnskab.dk/topic/klimaforandringer)

Hvorfor gik der egentlig så lang tid før livet voksede sig stort? Vi ved, at der fandtes alger for mere end 2 milliarder år siden, men de første dyr og højerestående organismer opstod først for en halv milliard år siden. Det har et forskerhold fra The Australian National University nu fundet en del af svaret på:  For 650 millioner år siden skete der simpelthen en revolution i verdenshavene. Algerne vandt over bakterierne i kampen om dominans, og den sejr kom til at ændre Jorden for altid. Videnskab.dk besøger i podcasten Statens Naturhistoriske Museum og Tais W. Dahl, der er adjunkt der, for at tale om det nye studie fra Australien. Han kommer også ind på, hvordan man overhovedet kan forske i økosystemer, der er over 600 millioner år gamle, hvordan denne type forskning minder om kriminalefterforskning, samt hvordan den kan bruges i nutidens klimaforskning. Og så slutter han i det ydre rum, når han fortæller om sin egen forskning, og om, hvordan man ved at dykke ned i millioner år gammel biologi og geologi måske kan finde svaret på, om der findes liv i rummet. Podcasten byder også på et nyhedsoverblik, hvor Videnskab.dk's nyhedsredaktør Jonas Salomonsen kort gennemgår tre historier fra ugens løb. **Medvirkende**: * Tais W. Dahl, adjunkt på Statens Naturhistoriske Museum * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært og producent:** Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Videnskab.dk-artikel om studiet](http://videnskab.dk/naturvidenskab/algerne-forvandlede-jorden-og-skabte-dyrene) * [Statens Naturhistoriske Museum](http://snm.ku.dk/) * [Link til studiet i Nature](http://www.nature.com/nature/journal/v548/n7669/full/nature23457.html?foxtrotcallback=true)

Smila på 8 år har sendt Radionauterne på en mission ind i planternes verden. Vidste du hvor seje i frø i virkeligheden er? Hvordan de kan sanse verden omkring sig og hvordan de har geniale måder at komme rundt i verden på? I dette afsnit følger Radionauterne frøets rejse indtil det spirer og bliver til en ny lille plante. Vil du med på rejsen? Så læg dig godt til rette i græsset eller hængekøjen! Medvirkende: Smila på 8 år; Nina Rønsted og Sam Bruun Lund fra Statens Naturhistoriske Museum ved Botanisk Have. Lydklip: “Vi vil plante et træ” af Erik Busk (sunget af DR Spirekoret). Kajs “rap” af Kaj aka. Kjeld Nørgaard. “Da Coconut Nut” by Smokey Mountain. “To på flugt” fra Tangled. Lydeffekter fra freeSFX.com. Produktion og redaktion: Lisa Bay og Karen Birkegaard

I dette afsnit skal vi på en mission, der tager os til en meget fjern fortid! Sammen bliver vi klogere på, hvorfor dinosaurerne ikke er her på jorden med os i dag. Men vi lærer også, at der faktisk findes tip tip tip tip tip tip tip tip oldebørn af dinosaurerne i vores verden i dag. Tak til Mio på 7 år for dette spørgsmål! Medvirkende: Bent Lindow, Statens Naturhistoriske Museum; Mio 7 år. Produktion og redaktion: Lisa Bay og Karen Birkegaard

Årets Rosenkjærpris går til Professor i geologi ved Statens Naturhistoriske Museum, Minik Rosing. Han modtager prisen på 50.000 kroner for sin evne til at formidle et vanskeligt emne til et bredt publikum. Overrækkelsen af prisen fandt sted i DR Byens Studie 3, onsdag den 20. november. Prismodtageren fejres med optræden af blandt andre jazzsangerinden Veronica Mortensen og hendes trio samt rapperen Per Vers. Vært: Peter Lund Madsen. Tilrettelæggelse: Morten Remar.

Jord är en blandning av mineral och mull i olika storlekar och proportioner. I detta livgivande stoff står inte bara växternas rötter, utan här lever svampar, bakterier och massor med synliga och nästan osynliga organismer. Fältreporter Joacim Lindwall ska gräva i jorden, känna den, lukta på den och kanske t.o.m. smaka på den tillsammans med trädgårdsmästaren Lars Krantz och entomologen Magnus Stenmark. I Piteå finns ett annorlunda botaniskt resmål, ett nedlagt timmerlager. Här frodas ovanliga växter som kommit med timmerlaster från när och fjärran. Thomas Öberg följde med botanisten Ulf Zethreus till färgloka, kärrnäva och jätteloka. På vintern försvinner ungefär två tredjedelar av alla våra fåglar, och det kan kännas ganska tomt här hemma. Men en hel del av dom fåglarna kommer inte längre än till medelhavsområdet, och där kan man hitta både dom och spännande bofasta arter. Lasse Willén besökte en tidig vinterdag en fågelsjö vid den spanska Solkusten. Ett gäckande djur under vattnet har Erik Kohlström mött, hör mer i veckans kråkvinkel. Rykten säger att det setts varg i den danska nationalparken Thy. Naturmorgon har försökt ta reda på om det verkligen kan vara sant. Statens Naturhistoriske Museum vid Københavns Universitet utlovar en belöning på 5.000 kronor till den första som lyckas ta bilder på den eventuella vargen! Programledare är Jenny Berntson Djurvall.