I Agenterne åbnes døren til det lukkede maskinrum hos fodboldens magtfulde mellemmænd, spilleragenterne. Maya Westander er vært, når nogle af landets mest markante agenter giver et indblik i de transfers, der står tydeligst i deres erindring.
Et minut i lukketid blev kontrakten sendt til det engelske fodboldforbund, da Lars Jacobsen på transfervinduets sidste dag i 2010 skiftede Blackburn ud med West Ham. Og det var kun én af de tre transfers, Michael Johansen i kamp med tiden arbejdede på den tirsdag. I niende afsnit af ‘Agenterne' fortæller Johansen om en Deadline Day, han aldrig glemmer. Podcasten er lavet af vært Maya Westander, producer Rasmus Søgaard og lyddesigner Leo Peter Larsen. Anders Borup er redaktør og Knud Brix er programansvarlig.
Klokken 23.38 blev Manchester United-FC København i 2020 fløjtet af, og klokken 03.00 havde Rasmus Falks agent, Mads Bach Lund, det første møde med en af Falks mange bejlere den sommer. I ottende afsnit af 'Agenterne' bringer Mads Bach Lund os tæt på det forløb, der i december 2020 gjorde Falk til Superligaens - måske - bedst betalte spiller. Podcasten er lavet af vært Maya Westander, producer Rasmus Søgaard og lyddesigner Leo Peter Larsen. Anders Borup er redaktør og Knud Brix er programansvarlig.
Randers' klubikon Mads Fenger består i 2017 lægetjekket hos belgiske Zulte Waregem. En fireårig kontrakt er forhandlet på plads og Fenger bliver i sin nye Zulte-trøje fotograferet til offentliggørelsen af transferen. Under besøget i Belgien sker der dog noget, der får Fengers agent, Mads Bach Lund, til at ane uråd. Podcasten er lavet af vært Maya Westander, producer Rasmus Søgaard og lyddesigner Leo Peter Larsen. Anders Borup er redaktør og Knud Brix er programansvarlig.
Cypriotiske APOEL vil have Mikkel Beckmann 45 procent ned i løn, og Beckmann har forud for exit-forhandlingerne aftalt med sin agent Alan Hvedehave, at hvis han siger 'sort', så skal Hvedehave skrue ned. Sjette afsnit af 'Agenterne' står på safewords, sikkerhedsvagter og store armbevægelser under den græske gældskrise. Podcasten er lavet af vært Maya Westander, producer Rasmus Søgaard og lyddesigner Leo Peter Larsen. Anders Borup er redaktør og Knud Brix er programansvarlig.
'Hvis du er god nok, skal jeg nok få dig derhen' var Michael Stensgaards svar, da Anders Lindegaard, der ikke kunne komme på holdet i OB, sagde til agenten, at han ville til Manchester United. Stensgaard fortæller i femte afsnit af 'Agenterne' om målmandens rejse fra et lejeophold i Kolding IF til en tre og et halvt årig aftale med De Røde Djævle. Podcasten er lavet af vært Maya Westander, producer Rasmus Søgaard og lyddesigner Leo Peter Larsen. Anders Borup er redaktør og Knud Brix er programansvarlig.
En tidlig søndag morgen i 2002 bliver Karsten Aabrink sat på en opgave, han helst havde været fri for. Stig Tøfting har overnattet i detentionen på Halmtorvet, og Aabrink skal nu ringe og fortælle 'Big Sam' i Bolton, at hans danske midtbanemand ikke kommer retur som planlagt. I dette afsnit af 'Agenterne' fortæller Aabrink om livet som agent for en af dansk fodbolds største spradebasser. Podcasten er lavet af vært Maya Westander, producer Rasmus Søgaard og lyddesigner Leo Peter Larsen. Anders Borup er redaktør og Knud Brix er programansvarlig
- Kenneth er fyret. Karsten Aabrink ligger ved en pool ved Comosøen, da Ajax' daværende fodbolddirektør, Danny Blind, ringer ham op med nyheden. Kenneth Perez og Aabrink går rettens vej mod Perez' bøddel, legenden Marco van Basten - men det går langt fra, som Aabrink havde håbet og bliver i stedet starten på fem ugers magtkamp i Amsterdam. Podcasten er lavet af vært Maya Westander, producer Rasmus Søgaard og lyddesigner Leo Peter Larsen. Anders Borup er redaktør og Knud Brix er programansvarlig.
Daniel Agger var på toppen af sin karriere, da han og hans agent Per Steffensen i 2012 stod foran vigtige beslutninger. Storklubberne stod i kø for Aggers signatur, der som bekendt havnede hos Liverpool. Det betød dog ikke at forlængelsen var nogen helt ukompliceret affære. Få i dette afsnit af 'Agenterne' et indblik i taktikken bag en af Danmarkshistoriens største sportskontrakter. Podcasten er lavet af vært Maya Westander, producer Rasmus Søgaard og lyddesigner Leo Peter Larsen. Anders Borup er redaktør og Knud Brix er programansvarlig.
En magtfuld høvding i Senegal og en kreativ klubpræsident, der ville gøre hvad som helst for at sikre sig Dame N'Doyes signatur. Niclas Jensen tager os tæt på megatransferen af FC Københavns daværende topscorer, der i de tre uger i 2012 beskæftigede ham 24 timer i døgnet. Podcasten er lavet af vært Maya Westander, producer Rasmus Søgaard og lyddesigner Leo Peter Larsen. Anders Borup er redaktør og Knud Brix er programansvarlig.
I Agenterne åbnes døren til det lukkede maskinrum hos fodboldens magtfulde mellemmænd, spilleragenterne. Maya Westander er vært, når nogle af landets mest markante agenter giver et indblik i de transfers, der står tydeligst i deres erindring.