POPULARITY
(02:13) Fik du læst de bøger, du skulle, i 2022? Og savner du et overblik over, hvilke bøger fra det forgangne år, der rent faktisk er værd at samle op? I forbindelse med årets udgang får Kulturprogrammet Babylon besøg af forfatter og læsehest Tomas Lagermand Lundme, som har samlet den ultimative liste over de bedste danske og udenlandske bogudgivelser fra 2022. Gæster:Tomas Lagermand Lundme, forfatter, dramatiker og billedkunstner Værter og tilrettelæggere:Niels Frederik Rickers Cecilie Dumanski
"Jeg vil til enhver tid insistere på, at man også skriver fortællinger for børn og unge, der også handler om mørket." Tomas Lagermand Lundme er uddannet på Kunstakademiet og Forfatterskolen, har arbejdet som dramatiker og forfatter i mere end tyve år, ofte ungdomsbøger og ofte omhandlende LGBT+ personer. Han er lige nu aktuel med teaterforestillingen ‘Historien om en som hed ensomhed' på Teatret ved Sorte Hest og her i juni udkommer en samling af hans tekster fra aviser, montager og udstillingskataloger under titlen ‘Ildfugle på Tycho Brahes Allé' fra Forlaget Vandkunsten. Vi taler i denne episode om at skrive på hovedstolen, om at skrive på en følelse, fordi man har noget på hjerte og fordi man brænder for det. "Jeg sætter også nogle ting i spil, der er farligt for mig selv. I lang tid turde jeg ikke skrive noget, fordi det var farligt, fordi jeg ikke kunne lukke det ned igen."
Med en stak plader i den ene hånd og en kop kaffe i den anden inviterer Mikael Simpson denne mandag Karsten Møller Hansen og Tomas Lagermand Lundme i studiet til en snak om deres nye bog Du må ikke blive væk. Simpson giver dig alt den musik, du ikke vidste, at du havde lyst til at høre.
Erasure sluppet en ny EP og sidste år udkom pladen The Neon. Erasure kæmpede for homoseksuelles rettigheder i 80'erne og 90'erne, men hvad kæmper de så for nu? Og er det overhovedet dem vi stadig skal høre på, når vi snakker om unge menneskers LGBT-rettigheder? Vært: Frederik WestergaardGæst: Tomas Lagermand Lundme, forfatter Musik: Erasure
Hvor retvisende er "Its a sin"? Hvordan var det at være ung homoseksuel mand i 80'erne og 90'erne, mens aidsen hærgede og hvilke psykologiske mén er der ved, at du i mange år tror at din seksualitet kan slå dig ihjel? Gæster: Tomas Lagermand Lundme, forfatter, sprang ud 80'erne, senere aktiv i Stop Aids, Radio Rosa og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Musik: Upright Music
Hvor retvisende er "Its a sin"? Hvordan var det at være ung homoseksuel mand i 80'erne og 90'erne, mens aidsen hærgede og hvilke psykologiske mén er der ved, at du i mange år tror at din seksualitet kan slå dig ihjel? Gæster: Tomas Lagermand Lundme, forfatter, sprang ud 80'erne, senere aktiv i Stop Aids, Radio Rosa og Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Chris Pedersen, modemand og redaktør på Børsen Weekend, sprang ud i 90'erne. Musik: Upright Music
Forfatter Sarah Engell har inviteret sit forbillede Tomas Lagermand Lundme til en samtale om ungdomslitteratur i Den Sorte Diamant. De taler blandt andet om deres forskellige veje ind i litteraturen, om at være ung og om hvordan man skriver troværdige og fængende bøger til en aldersgruppe, man selv for længst er vokset fra. I dag skriver de begge de bøger, de ville ønske selv fandtes, da de var unge og gik på biblioteket, og understreger vigtigheden af, at der findes bøger om, hvad det vil sige at være barn og ung i dag. Ellers kan man ikke danne sig et billede af, hvordan det er at være menneske i den her verden, som Tomas Lagermand Lundme siger i podcasten. Samtalen er en del af samtalerækken De Unge Og De Tunge, hvor en yngre kreativ person peger på en mere rutineret kollega, som har inspireret, været forbillede og har haft stor betydning.
Jeg kan ikke forestille mig at leve et liv, hvor jeg skal holde en del af min tilværelse skjult fra omverdenen. Simpelthen af frygt for dens reaktion på min måde at leve mit liv på. Forleden læste jeg en ny bog, som gjorde indtryk. Den handler om en ung mand, der lever et dobbeltliv. Hovedpersonen Josef er nemlig homoseksuel og tør ikke fortælle det til sin familie og omgangskreds. Bogen hedder ”Om natten lyver jeg aldrig” og er skrevet af forfatter Tomas Lagermand Lundme. I denne udsendelse har jeg besøg i studiet af Tomas Lagermand Lundme og Ask Ulrich Petersen, der er forperson for LGBT+ Danmark, for vi står næsten med den ene fod inde i 2021, og det er stadig sådan, at der er mange LGBT-personer, der holder lav profil og forsøger at flyve under radaren for så vidt angår deres seksualitet. Medvirkende: Tomas Lagermand Lundme. Ask Ulrich Petersen.
I denne uge har P1-programmet Manus manege været på BogForum, hvor vært Manu Sareen har mødt tre aktuelle forfattere, der alle skriver om sex i deres romaner. Men er sex i skønlitteratur bare et billigt trick til at få flere læsere? Hvad kan man bruge sex i litteraturen til, og hvad er forskellen egentlig på sex i romaner sammenlignet med erotisk litteratur? De medvirkende forfattere er Sofia Jama, der har skrevet romanen "Et andet menneske, et andet liv", Amalie Langballe, forfatter til romanen "Forsvindingsnumre" og Tomas Lagermand Lundme, der har skrevet romanen "En rigtig kærlighed". Programmet er optaget med publikum. Vært: Manu Sareen.
Et radio-talkshow med både sjov og alvor, hvor værterne Britt Berglund og Dennis Johannesson kommer længere ind, og endnu tættere på deres gæster. Programmet tager revolverjournalistikken til nye højder med spørgsmål hentet i 'Den Russiske Roulette', ladt med spørgsmål fra tidligere gæster. Denne lørdag er der besøg af: Jakob Fauerby - skuespiller med både film-, Tv-, og teaterroller på sit CV, og også kendt for sin medvirken i satiregruppen 'Platt-Form'. Har instrueret flere revyer og skrevet tekster til dem. Nu skal han danse med en mand i 'Vild med Dans'. NOAH - der også kommer når du kalder ham Troels. Har siden nytårsaften 2015 drevet gruppen alene, og det med stor succes. Sange som 'Vi brænder' er blandt de mest spillede i landet. På det seneste udspil synger han på engelsk. Tomas Lagermand Lundme - forfatter, billedkunstner, gøgler og dramatiker - blandt andet - med et hav af bøger til både børn og voksne på samvittigheden. For tiden er han aktuel med romanen 'En rigtig kærlighed'.
19:00 - 19:45 SKAM DIG! Sammen med lovgivning og forfølgelse er skammen et af de mest effektive midler til undertrykkelse af den fri seksualitet og den fri kønsidentitet. Det er skammen, der forhindrer den personlige frigørelsesproces, og det er skammen, der er den sidste og sværeste forhindring. Hvordan virker skam, hvor kommer den fra og hvordan slipper vi af med den? Panelet består af Tomas Lagermand Lundme, Anne Mette Lorentzen, Tone Ottilie, René Benjamin Hansen, Jesper Frølund Hansen og Marianne Davidsen Nielsen. Sprog: Dansk. Sted: Debatteltet på Regnbuepladsen
Uddrag fra ferniseringen på Kulturium Bibliotek ifm. udstillingen 'Bevæbnet med vinger - en udstilling om Michael Strunge' i efteråret 2017. Oplev eller genoplev kurator Tomas Lagermand Lundme, bibliotekschef Marie Herborn, oplæser Susanne Storm og de unge bidragydere Anne Sophie Shams Lli, Magnus Lind Nielsen, Mathilde Sten Nielsen. Proshe Abdel Rahman og Victoria Felthaus Winckler.
Morten Hede møder dramatiker Tomas Lagermand Lundme, skuespiller Morten Holst og dramaturg Nanna Graugård i en samtale om readings.