POPULARITY
En af Besættelsestidens mest bemærkelsesværdige udtalelser kom fra den nytiltrådte udenrigsminister Erik Scavenius, der den 8. juli 1940 sagde følgende, " Ved de store, tyske Sejre, der har slaaet Verden med Forbavselse og Beundring, er en ny Tid oprundet i Europa, der vil medføre en ny Ordning i politiske-økonomisk Henseende under Tysklands Førerskab. Det vil være Danmarks Opgave herunder at finde sin Plads i et nødvendigt og gensidigt, aktivt Samarbejde med Stortyskland" Scavenius blev senere udpeget som statsminister og stod i spidsen for samarbejdspolitikken med Hitler-Tyskland, som varede frem til sammenbruddet den 29. august 1943. Det er næppe nogen overdrivelse at sige, at Scavenius er den mest omstridte skikkelse i den nyere danmarkshistorie og hans virke er fortsat til debat. Var samarbejdspolitikken det bedst tænkelige værn for demokratiet i en vanskelig situation med fremmede tropper på dansk jord? Eller var det tværtimod en håndsrækning til tyskerne, som fik ro og orden på 'Flødeskumsfronten'? Skal vi se på Scavenius som national frelser eller landsforræder? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Ph.d. i historie og seniorforsker ved Rigsarkivet Steen Andersen og dr.phil. i historie og forfatter Bo Lidegaard. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
Erik Scavenius blev ny regeringsleder i efteråret 1942, og han indledte et tæt parløb med den nye rigsfuldbemægtigede Werner Best. Det efterfølgende forår afviklede de et folketingsvalg trods censur og kommunistforbud i marts 1943, og valget blev en sejr for de samarbejdende partier og en tilsvarende gigantisk fiasko for Fritz Clausens nazistparti.Samtidig ankom nye faldskærmsagenter fra England, der sammen med modstandsfolk i løbet af sommeren fik sabotagen til at gribe om sig. Det afstedkom tyske repressalier, som igen fremprovokerede det voldsomme augustoprør i byer som Esbjerg, Odense og Aalborg. Efterhånden blev det umuligt for politikerne at imødekomme de tyske krav, og samarbejdspolitikken brød sammen 29. august 1943.Nu rykkede besættelsen ind i en ny fase. Først blev de internerede kommunister sendt i tyske koncentrationslejre, og i oktober måtte tusindvis af danske jøder flygte over hals og hoved til Sverige. Det sidste har gjort den danske modstandskamp verdensberømt, men underligt nok havde antisemitten Werner Best en finger med i spillet, da størsteparten af de danske jøder blev frelst. Hør hvordan i udsendelsen.Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.
Fra slutningen af 1942 sad Erik Scavenius på posten som statsminister. Men inden da var Scavenius anset som værende en dygtig diplomat og udenrigspolitiker, især fra hans tid som udenrigsminister under Første Verdenskrig, hvor han lykkedes med at holde Danmark ude af krigen, hvilket han efterfølgende høstede store roser for. Bare få måneder efter at Danmark blev besat af tyskerne i 1940, blev Scavenius udnævnt som udenrigsminister igen, og han blev i denne omgang kritiseret for at handle for egenrådigt, udover sit mandat og for at være for imødekommende over for tyskernes ønsker. Til ministermøder var der ligeledes historier om, at han opførte sig arrogant og bedrevidende over for de andre ministre. Da statsminister Thorvald Stauning blev spurgt til, om udenrigsminister Erik Scavenius var for venlig over for tyskerne, svarede Stauning: “Nej. Han er overhovedet ikke venlig!” Da Scavenius overtog posten som statsminister, forhandlede han tæt sammen med Nazitysklands udsendte rigsbefuldmægtige Werner Best og forsøgte at finde løsninger, der både passede til danskernes og tyskernes ønsker. Den tilgang blev kritiseret for at være for forstående over for tyskerne, mens andre mente, at det var en nødvendig tilgang over for så stærk en besættelsesmagt. I denne episode af Danske Statsministre, kan du høre mere om Erik Scavenius’ vej til statsministerposten og hans ledelse af landet under besættelsen.
Fra slutningen af 1942 sad Erik Scavenius på posten som statsminister. Men inden da var Scavenius anset som værende en dygtig diplomat og udenrigspolitiker, især fra hans tid som udenrigsminister under Første Verdenskrig, hvor han lykkedes med at holde Danmark ude af krigen, hvilket han efterfølgende høstede store roser for. Bare få måneder efter at Danmark blev besat af tyskerne i 1940, blev Scavenius udnævnt som udenrigsminister igen, og han blev i denne omgang kritiseret for at handle for egenrådigt, udover sit mandat og for at være for imødekommende over for tyskernes ønsker. Til ministermøder var der ligeledes historier om, at han opførte sig arrogant og bedrevidende over for de andre ministre. Da statsminister Thorvald Stauning blev spurgt til, om udenrigsminister Erik Scavenius var for venlig over for tyskerne, svarede Stauning: “Nej. Han er overhovedet ikke venlig!” Da Scavenius overtog posten som statsminister, forhandlede han tæt sammen med Nazitysklands udsendte rigsbefuldmægtige Werner Best og forsøgte at finde løsninger, der både passede til danskernes og tyskernes ønsker. Den tilgang blev kritiseret for at være for forstående over for tyskerne, mens andre mente, at det var en nødvendig tilgang over for så stærk en besættelsesmagt. I denne episode af Danske Statsministre, kan du høre mere om Erik Scavenius’ vej til statsministerposten og hans ledelse af landet under besættelsen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
For omkring 80 år siden invaderede Hitlertyskland Polen og startede 2. verdenskrig. For præcis 76 år siden ringede telefonen hos stats- og udenrigsminister Erik Scavenius, der måtte sande at samarbejdspolitikken var brudt sammen. Vært Christoffer Emil Bruun får også besøg af en katolsk præst, som er på vej til at indtræde i jesuitterordenen.
Blev Danmark forrådt eller frelst af Scavenius under besættelsen? Med udgangspunkt i sit politisk-personlige romanportræt af Scavenius fortæller Birgithe Kosovic i samtale med Bo Lidegaard om mennesket og embedsmanden. Hvilke perspektiver skal vi se ham i for at nå bag billederne af syndebukken og den skyldfrie diplomat? Og hvad kan han sige os i vores private liv? Hvordan bevarer man sin frihed igennem tider med personligt svigt og politisk fjendskab?
Hvordan kommer Birgithe Kosovic videre i sit forfatterskab, efter at hun har været inde i Erik Scavenius’ hoved i otte år? I denne uges ‘Tid til bøger’ er vi i Birgithes farvestrålende hjem i Nordsjælland, i anledning af, at hun netop har vundet Politikens Litteraturpris for sin roman Den inderste fare. Birgithe Kosovic har ikke skrevet noget i tre måneder, fordi springet fra at skrive en historisk roman til at skrive selvbiografisk ikke er så ligetil, som hun havde håbet på, så hvordan kommer man videre? Vært og tilrettelægger: Janus Camara Produceret af Politiken Forlag
En af Danmarkshistoriens største kriser er formentlig Tysklands besættelse af Danmark d. 9. april 1940. En af de vigtigste beslutninger bliver taget den morgen tyskerne overskrider grænsen om hvorvidt Danmark skulle kæmpe imod eller ej. Det bliver aldrig til de store kampe og samarbejdspolitikken eller forhandlingspolitikken bliver en realitet. Det blev nu en stor politisk opgave at manøvrere i for hvordan skulle Danmark forholde sig til besættelsen? Lyt med og hør om en af de centrale skikkelser under besættelsestiden, Erik Scavenius. Nøglefigurer Thorvald August Marinus Stauning: Socialdemokratisk politiker og blev den første Socialdemokratiske statsminister, hvor han også nåede at blive Kontrolminister. Han er den næst længst siddende Statsminister i Danmarkshistorien med 15 år og 9 måneder. Kong Christian 10.: Kongen af Danmark fra 1912 til 1947 Erik Scavenius: Dansk politiker. Var blandt andet udenrigsminister og statsminister. Vilhelm Buhl: Dansk Socialdemokratiskpolitiker. Var blandt andet finans-og statsminister.
I anledning af Birgithe Kosovics' romanværk 'Den Inderste Fare' om samarbejdspolitikkens arkitekt Erik Scavenius, er tre tidligere udenrigsministre i studiet: Holger K. Nielsen, Søren Espersen og Martin Lidegaard sætter sig i historiens sted og tager stilling til Scavenius' vanskelige valg under besættelsen. Vært: Christoffer Emil Bruun, medvært: praktikant Giovanna Alesandro.