Danske Statsministre

Socialdemokratiske Viggo Kampmann var en økonomisk statsminister, som stod bag udvidelsen af velfærdsstaten i efterkrigstidens Danmark. Men som statsminister overskygger Kampmanns skandaler og forsvindingsnumre politikken – og hans storhedstid bliver som finansminister.Værter: Andreas Bach Mortensen og Nicolai Søndergård Kjær See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Det var på en sørgelig baggrund, at H.C. Hansen overtog statsminister-posten i 1955.På et møde i Nordisk Råd døde den daværende socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft, og H.C. Hansen var som udenrigsminister den naturlige efterfølger.Under krigen blev H.C. Hansen censureret, fordi han var klar i sin kritik af nazisterne, og han var ligeledes kritisk over for kommunisterne i sin tid som folkevalgt og statsminister.H.C. Hansen var særligt interesseret i udenrigspolitik, og han havde et nært samarbejde med USA – og var på den måde central i at placere Danmark på den vestlige side, før Den Kolde Krig rent faktisk brød ud.Hans dårlige forhold til Jens Otto Krag er ligeledes centralt for fortællingen om H.C. Hansen, hvilket atomvåben i Grønland og et regeringsindgreb i en strejke i 1956 også er.I 1960 blev H.C. Hansen ramt af kræft, og døde imens han var statsminister.Hør Nicolai Søndergaard Kjær og Andreas Bach Mortensen fortælle om H.C's eftermæle i denne udgave af Danske Statsministre. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Venstre-manden Erik Eriksen klarede på tre år at få nok stemmer til at vedtage en revideret grundlov, hvor kun få ting er ændret siden da. Og så var han den første Venstre-politiker, der dannede regering kun sammen med Konservative.Det var et svendestykke for Venstre-politikeren Erik Eriksen at lande en ny grundlov for Danmark i 1953. Det var blevet forsøgt af andre statsministre før ham - blandt andre Thorvald Stauning - uden held.Men Eriksen lykkedes med at revidere den eksisterende lov og fik blandt andet introduceret reglen om, at hvis Danmark afgiver suverænitet, skal der enten en folkeafstemning til eller opbakning fra 5/6 af Folketinget. En regel, der er blevet aktuel flere gange siden da.Han blev første gang valgt til Folketinget i 1935, blev første gang minister i befrielsesregeringen lige efter krigen, og da han blev statsminister i 1950, introducerede han ligeledes et nyt fænomen. Nemlig den først VK-regering i Danmarkshistorien.I denne udgave af Danske Statsministre kan du høre mere om Erik Eriksens vej fra sit landbrug på Fyn til toppen af dansk politik, om den samtid, som Eriksen regerede landet i, og om hvilke ændringer den nye grundlov førte med sig. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Selvom Hans Hedtoft kun blev 51 år, nåede han at gennemføre flere centrale beslutninger i sin tid som statsminister. Hør om Hedtofts betydning for danske jøders flugt under anden verdenskrig, en frygtet invasion fra Sovjetunionen og Danmarks NATO-medlemsskab. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Knud Kristensen sad som den anden statsminister efter afslutningen af anden verdenskrig, og det var derfor på et bagtæppe af krigens følger, at Kristensen skulle regere. Blandt andet blev et ønske om en ny grænsedragning afgørende for hans embedsperiode, hvor han trak overskrifter ved at mene noget forskelligt som privat-Knud og som statsminister-Knud.  Sagen endte ikke, som han havde håbet, og kostede ham i sidste ende posten som statsminister, og i tiden efter mente han, at Venstre bevægede sig for langt i en retning, som han ikke kunne være en del af. Ved underskrivelsen af Grundloven af 1953 meldte Kristensen sig helt ud af Venstre og var med til at danne partiet De Uafhængige. Du kan høre mere om Knud Kristensen i denne udsendelse af podcasten Danske Statsministre, hvor Andreas Bach Mortensen og Nicolai Søndergård Kjær er værter.

Knud Kristensen sad som den anden statsminister efter afslutningen af anden verdenskrig, og det var derfor på et bagtæppe af krigens følger, at Kristensen skulle regere. Blandt andet blev et ønske om en ny grænsedragning afgørende for hans embedsperiode, hvor han trak overskrifter ved at mene noget forskelligt som privat-Knud og som statsminister-Knud. Sagen endte ikke, som han havde håbet, og kostede ham i sidste ende posten som statsminister, og i tiden efter mente han, at Venstre bevægede sig for langt i en retning, som han ikke kunne være en del af. Ved underskrivelsen af Grundloven af 1953 meldte Kristensen sig helt ud af Venstre og var med til at danne partiet De Uafhængige. Du kan høre mere om Knud Kristensen i denne udsendelse af podcasten Danske Statsministre, hvor Andreas Bach Mortensen og Nicolai Søndergård Kjær er værter. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Fra slutningen af 1942 sad Erik Scavenius på posten som statsminister. Men inden da var Scavenius anset som værende en dygtig diplomat og udenrigspolitiker, især fra hans tid som udenrigsminister under Første Verdenskrig, hvor han lykkedes med at holde Danmark ude af krigen, hvilket han efterfølgende høstede store roser for. Bare få måneder efter at Danmark blev besat af tyskerne i 1940, blev Scavenius udnævnt som udenrigsminister igen, og han blev i denne omgang kritiseret for at handle for egenrådigt, udover sit mandat og for at være for imødekommende over for tyskernes ønsker. Til ministermøder var der ligeledes historier om, at han opførte sig arrogant og bedrevidende over for de andre ministre. Da statsminister Thorvald Stauning blev spurgt til, om udenrigsminister Erik Scavenius var for venlig over for tyskerne, svarede Stauning: “Nej. Han er overhovedet ikke venlig!” Da Scavenius overtog posten som statsminister, forhandlede han tæt sammen med Nazitysklands udsendte rigsbefuldmægtige Werner Best og forsøgte at finde løsninger, der både passede til danskernes og tyskernes ønsker. Den tilgang blev kritiseret for at være for forstående over for tyskerne, mens andre mente, at det var en nødvendig tilgang over for så stærk en besættelsesmagt. I denne episode af Danske Statsministre, kan du høre mere om Erik Scavenius’ vej til statsministerposten og hans ledelse af landet under besættelsen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Fra slutningen af 1942 sad Erik Scavenius på posten som statsminister. Men inden da var Scavenius anset som værende en dygtig diplomat og udenrigspolitiker, især fra hans tid som udenrigsminister under Første Verdenskrig, hvor han lykkedes med at holde Danmark ude af krigen, hvilket han efterfølgende høstede store roser for. Bare få måneder efter at Danmark blev besat af tyskerne i 1940, blev Scavenius udnævnt som udenrigsminister igen, og han blev i denne omgang kritiseret for at handle for egenrådigt, udover sit mandat og for at være for imødekommende over for tyskernes ønsker. Til ministermøder var der ligeledes historier om, at han opførte sig arrogant og bedrevidende over for de andre ministre. Da statsminister Thorvald Stauning blev spurgt til, om udenrigsminister Erik Scavenius var for venlig over for tyskerne, svarede Stauning: “Nej. Han er overhovedet ikke venlig!” Da Scavenius overtog posten som statsminister, forhandlede han tæt sammen med Nazitysklands udsendte rigsbefuldmægtige Werner Best og forsøgte at finde løsninger, der både passede til danskernes og tyskernes ønsker. Den tilgang blev kritiseret for at være for forstående over for tyskerne, mens andre mente, at det var en nødvendig tilgang over for så stærk en besættelsesmagt. I denne episode af Danske Statsministre, kan du høre mere om Erik Scavenius’ vej til statsministerposten og hans ledelse af landet under besættelsen.

Nazityskland havde stor betydning for begge Vilhelm Buhls regeringsperioder. Han sad som statsminister fra maj 1942 til oktober 1942, hvor tyskerne droppede den samarbejdspolitik, der havde eksisteret indtil da. Kort forinden den udvikling havde Vilhelm Buhl holdt sin såkaldte “stikkertale”, hvor han i et vanskeligt politisk miljø opfordrede danskerne til at samarbejde med de danske myndigheder, hvis man vidste noget, eller hvis man havde set mistænkeligt adfærd vendt mod den tyske besættelsesmagt. På trods af at frihedskæmperne endnu ikke var taget voldsomt til i antal på dette tidspunkt, fik dén udmelding mange danskere til at spærre øjnene op. Efter krigens afslutning var Buhl statsminister i den befrielsesregering, der bestod af ministre fra de såkaldte gamle partier og af udvalgte frihedskæmpere. Her var det en bunden opgave at få igangsat et retsopgør, og der skulle i denne periode træffes mange vanskelige valg over for dem, der samarbejdede med tyskerne under krigen.

Thorvald Stauning blev den første socialdemokratiske statsminister, men i sin første periode sad Stauning kun i lidt over to år på statsministerposten - fra april 1924 til december 1926. Tiden på posten var præget af en økonomisk krise, fordi kursen på den danske krone steg, hvilket betød at det var langt vanskeligere at eksportere til udlandet. Det førte til store sociale problemer i landet og sammenstød med fagforeningerne for Stauning. Denne udsendelse er den første del af to udsendelser om Thorvald Staunings tid som statsminister - og dækker ligeledes Staunings ungdom og første tid i politik. Udsendelsen er første episode i fjerde sæson af podcasten Danske Statsministre.

På trods af at Carl Theodor Zahle havde en baggrund som søn af en skomager, så sad han i spidsen for en dansk regering over to perioder. Særligt hans anden periode som konseilspræsident var proppet med store sager. Et særligt stort emne var ændringer af Grundloven af 1915, hvor kvinder og tyendet fik stemmeret, hvor valgretsalderen bliver sænket til 25 år og man samtidig ændrer regeringslederens titel. Zahle bliver derfor den sidste konseilspræsident i Danmark - fremover er titlen statsminister. Derudover skal Zahle og hans regering forholde sig til første verdenskrig, og efter krigen beslutte, hvordan man drager grænsen mellem Danmark og Tyskland. Zahles regeringsperiode slutter med et brag, da Kong Christian 10. afskediger Zahles regering, fordi konseilspræsidenten ikke vil udskrive valg på det tidspunkt, han ellers har lovet. Den afskedigelsen leder til påskekrisen, hvor både socialdemokraterne og Radikale Venstre åbent taler om et statskup. Denne udsendelse med Zahle er den sidste i 3. sæson af Danske Statsministre.

Klaus Berntsen fremsatte i 1912 en lov om en ændring af grundloven, hvor den priviligerede valgret til Landstinget skulle ophæves. Men først i 1915 blev grundlovsændringen endeligt vedtaget under Zahle som konseilspræsident, og dermed gik Berntsen formentlig glip af en større plads i historiebøgerne. Med afstemningsresultatet 33 mod 31 i Landstinget blev den priviligerede valgret stående nogle år endnu. Den ret sikrede dem, der bidrog mere til statskassen - i form af eksempelvis at betale jordskatter - større indflydelse ved valg. Holstein-Ledreborg sad på posten som konseilspræsident inden Berntsen, og fælles for dem begge var arbejdet med forsvarsordninger, ligesom de begge mærkede I.C. Christensens store magt i Venstre.

Der var nok af begivenheder at have holdninger til, da Niels Neergaard var valgt til det politiske embede. Første gang han blev valgt, var i 1887, og han stoppede først sit politiske liv i 1932 - kun afbrudt af to år, hvor han ikke var valgt. I to omgange sad Neergaard som regeringsleder - én gang som konseilspræsident i 1908-1909 og én gang som statsminister i 1920-1924. Neergaard var derudover et enormt dannet menneske, der havde flere kandidatgrader, ligesom at han rejste rundt i Europa og lod sig inspirere af de øvrige europæiske landes politiske systemer. Særligt var Neergaard inspireret af det engelske underhus og kunne finde på at følge debatterne til langt ud på natten. I dette afsnit kan du - udover Neergaards tid som regeringsleder - høre om hans tid som liberal reformator, om tiden som opposition til Estrup og venstremandens unge år.

I.C. Christensen var i en periode både konseilspræsident og forsvarsminister. Om de mange opgaver gjorde, at han ikke gennemskuede, at justitsminister P.A. Alberti havde taget af kassen i Den Sjællandske Bondestands Sparekasse - hvor Alberti også var direktør - skal være usagt.Ikke desto mindre endte skandalen I.C. Christensens tid som konseilspræsident, og den del af hans regeringsperiode bliver selvfølgelig dækket i denne udsendelse.Hør også om, hvordan I.C. Christensen udbyggede velfærdssamfundet med sygekasser og uddannelsestilbud, og om at I.C. forhandlede heftigt med den tyske regering for at få Slesvig tilbage til Danmark - og for at sikre den danske neutralitet før den krig, som alle forventede ville komme - 1. verdenskrig.

Med en hverdag på marken fra tidlig morgen til sen aften lignede det ikke umiddelbart en fremtid som politiker for I.C. Christensen. Men bondesønnen fra Vestjylland fik mulighed for at tilegne sig viden med hjælp fra borgere i området, der havde brugt tid på en høj- eller efterskole. I.C. Christensen udviklede sig til en flittig politiker, der fik ry for aldrig at komme for sent til et møde, og for at være en magtfuld mand i Finansudvalget. Det gjorde, at de øvrige politikere måtte troppe op i I.C’s hjemby i Stadil i Vestjylland og forhandle centrale udspil. Første del af afsnittet om I.C. Christensen fokuserer på vestjydens vej fra livet som bondesøn til politiker.

- See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.