POPULARITY
”Jeg følte mig favnet af Jim Morrison, fordi han forstod mig!” Sådan beskriver musiker Kira Skov mødet med The Doors og forsanger Jim Morrison, da hun som 13-årig forelsker sig i albummet 'Strange Days.' Fra 1989 til 1999 jagter Kira Skov musikkens og kunstens yderste grænser – både i et forsøg på at bryde igennem som udøvende musiker, men også for at undersøge den type boheme-liv, som Jim Morrison havde levet. Den søgen bringer den unge Kira Skov til både London og Los Angeles, hvor hun finder sammen med den 16 år ældre musiker 'Eve', som dog viser sig at have markante skyggesider. I denne første del af ugens udsendelse, kan du blive klogere på Kira Skovs ungdomsforelskelse i The Doors, Los Angeles, kunsten og musikken. Men også om hvordan både hendes flirten med skuespilleren Val Kilmer, boheme-drømmene og den store pladekontrakt faldt fra hinanden, og hvordan hun endte med at flygte fra 'Eve', der blev både psykisk og fysisk voldelig overfor Kira og de andre bandmedlemmer. Udsendelse nr.: 88 Vært: Anders Bøtter Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
”Efter min mands død er hele min fremtid, som jeg havde forestillet mig den, forsvundet.” En overdosis endte med at tage livet af Kira Skovs mand og musikalske samarbejdspartner. I denne anden del af ugens udsendelse kan du høre om, hvordan Kira Skov skrev sig igennem sin sorg og begyndte at finde nye aspekter af sig selv og sin egen musik. Hun fortæller her, hvordan The Doors og især albummet 'Strange Days' kan stadig inspirerer Kira menneskeligt og musikalsk. Til sidst i udsendelsen tager vi et dybt dyk ned i et af de helt store Doors numre, når vi kommer vidt omkring i ”When The Music's Over” og dets mange betydninger. Udsendelse nr.: 88 Vært: Anders Bøtter Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Denne første podcast i vores nye serie, Mediano Music Album, kommer næppe til at vinde priser for den tekniske udførsel. Faktisk truede Murphys lov og en træt mikrofon et par gange Skype-samtalen mellem Kira Skov og Jan Eriksen. Det tjener gæsten i det digitale studie til stor ære, at det alligevel i den grad er værd at lytte til en lidt mere end en time lang, ærlig samtale om hendes album 'The Echo of You'. I 2017 døde Kira Skovs mand Nikolaj Munch-Hansen pludseligt. De første par måneder lå Kira Skov i sin seng med sin og Munch-Hansens søn og Munch-Hansens datter. "Jeg havde følelse af at jeg havde brug for at lukke ned. Den oplevelse er et enormt chok. Alt det, jeg troede, at Nikolaj og jeg skulle nå. Vi var jo midt i et projekt. Jeg havde brug for at skrive. Uden at det var en bevidst overlevelsesstrategi. Jeg ledte efter Nikolaj i alt, hvad jeg foretog mig," siger hun blandt andet i podcasten. Herudaf udsprang albummet 'The Echo of You' - Kira Skovs kærlighedserklæring til sin afdøde mand. I sin anmeldelse på POV.International af skrev Jan Eriksen:"Skulle man sådan en forårsdag blive grebet af en trang til at lægge en alen eller to til det, man i forvejen bilder sig ind, at man ved om kærlighedens væsen, findes der lige nu ikke et smukkere musikalsk vidnesbyrd at fordybe sig i end Kira Skovs album 'The Echo of You'." I denne podcast fortæller Kira Skov om tilblivelsen af albummet, hvor intet er ligegyldigt, overflødigt eller halvhjertet. Mediano Music Album: Medlemmer Mediano Musics redaktion udvælger danske album, som har gjort særlig stort indtryk. Og taler med kunstnerne om tilblivelsen. Mediano Music Album er støttet af DJFBA - Danmarks største forening for komponister og sangkrivere. Vært: Jan Eriksen Producer: Thomas Nørskov
En mørk februarnat banker det på Kira Skovs kolonihavevindue og hendes liv ændrer sig for altid. Reportagen "Meldt savnet" er en musikalsk krydret montage, hvori Kira Skov fortæller om tabet af sin mand, Nicolai Munch Hansen. Medvirkende: Kira Skov og Silas Tinglef. Musik: Kira Skov og Silas Tinglef. Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard
Sanger og komponist Kira Skov og forfatter Naja Marie Aidt har begge oplevet at miste en af deres allernærmeste og kæreste. I 2015 døde Naja Marie Aidts 25-årige søn Carl, og i 2017 døde Kira Skovs mand, musikeren Nicolai Munch-Hansen. Begge kunstnere har bearbejdet sorgen og tabet i kunstneriske udtryk. Naja Marie Aidt i bogen ‘Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage’ og Kira Skov på albummet ‘The Echo of You’. Sammen gæstede de i november 2018 Roskilde Bibliotek til en samtale om sorgen i kunsten.Vært: Anette Øster, Roskilde Bibliotekerne.
Sangskriver Kira Skov har sammen med den dansk-estiske saxofonist og komponist Maria Faust lavet et musikværk, der handler om det estiske folks barske historie med død, undertrykkelse og sorg. Da musikværket skulle præsenteres på plade og i koncert døde Kira Skovs mand - den 39-årige bassist Nicolai Munch-Hansen - få uger før. "Først var teksterne inspireret af det estiske folks historie, men nu handler det lige så meget om min historie", siger Kira Skov. Tilrettelagt og produceret af Claus Vittus. (Sendt første gang 25. juni 2017).