En feature er en fascinerende, rørende og aktuel fortælling, der bringer os helt tæt på mennesker og deres liv. Redaktør: Louise Witt-Hansen.
I år er det 80 år siden, at Danmark blev befriet efter 2. verdenskrig. To unge journalister undersøger det efterfølgende retsopgør med danskere, der havde hjulpet den tyske besættelsesmagt. Et opgør, hvor ikke alle var lige for loven, da dødsstraffen blev genindført. Fortællingen følger to dødsdømte, hvis skæbner viser, hvordan nogen fik den hårdeste straf for forbrydelser, andre senere gik fri for. Medvirkende: Henrik Gjøde, historiker, direktør og forskningschef på Nordjyllands Kystmuseum, Henrik Skov Kristensen, historiker med speciale i besættelsestiden og forfatter til bogen 'Grethe Bartram, fra kommunist til Gestapoagent', Bjarke Viskum, filosof med speciale i retsfilosofi og Per Andersen, professor i retsvidenskab med speciale i retshistorie.
Unge Karen Roos rejser alene til Østgrønland i 1932 og forsvinder ud på isen ni måneder senere. Hendes fodspor fører til iskanten, hvor der ligger en skistav. Hendes dagbog findes, men siderne fra de sidste tre måneder af hendes liv er skåret ud. I P1 Featuren "Kvinden på isen" kan du høre historien om Karen Ross og hvad der skete med kvinden på isen. Programmet er en kortere version af et program med samme titel, produceret for podcastmagasinet Thirdear.dk. Tilrettelæggelse Rikke Houd. (Sendes også onsdag 18.25, torsdag 21.33, lørdag 20.03 og mandag 21.03).
Et af verdens mærkeligste museer handler om knust kærlighed og ligger i Zagreb. Det er en udstilling af genstande, som umiddelbart virker banale, men som i alle tilfælde er ledsaget af en historie om et brudt kærlighedsforhold. I udsendelsen kan du komme med på besøg på museet, og møde en ung mand, der blev så ulykkelig forelsket, at han måtte bryde med kæresten. Tilrettelæggelse: Frank Esmann. (Sendt første gang 19. august 2014).
Montage om Henrik Kolstrup, FN-diplomat, der fik sin karriere ødelagt af et bombeattentat. Om loyalitet overfor De Forenede Nationer og begyndelsen på et nyt liv. Tilrettelæggelse: Torben Paaske. (Sendt første gang 19. august 2006).
Dan og Martin drømmer om at få børn sammen, men som et homoseksuelt par, har de brug for hjælp. I Danmark kan de ikke få den hjælp, de har brug for og derfor må de til USA for at finde to kvinder, der kan give dem det barn, de ønsker sig. I jagten på en ægdonor og en rugemor balancerer de på kanten af den danske straffelov samtidig med, at de skal finde ud af, hvem kvinderne skal være, og hvilken rolle de skal spille i barnets liv. Tilrettelæggelse: Thomas Westergaard. (Sendt første gang 30. november 2015).
Hvert år brister drømmen for mere end 200 forældrepar i Danmark. Lykkelige omstændigheder bliver til ulykkelige, når børn dør umiddelbart før terminen. Det her er historien om Anton, der aldrig fik et liv udenfor sin mors mave. En historie om meningsløshed og alt det der kunne være blevet. Tilrettelæggelse: Jesper Dein. (Sendt første gang 27. maj 2014).
Klaus Thorsen, en tidligere bornholmsk bager, har i godt 40 år gået markerne tynde med sin metaldetektor og har fundet de vildeste skatte ude i den sorte muld. Tilrettelæggelse: Rikke Houd.
Et barn er født i Bethlehem...men der er uro i gaderne, og en mur adskiller byens borgere. Bethlehem anno 2017 er kampe mellem palæstinensiske stenkastere og sværtbevæbnede israelske soldater. Midt i Bethlehem mødes dog også fredelige palæstinensere, som udlever konflikter igennem rollespil. Tilrettelagt af Claus Vittus.
Claus Kragh står ved en skillevej. Han er æggeproducent ligesom sin far og farfar og har 46.000 burhøns i stalden. På bare et år er produktionen af buræg faldet med en tredjedel, og æggene er blevet overhalet af både skrabeæg og økologiske æg. Landbruget er i forandring, og producenterne må tænke nyt, hvis forretningen skal løbe rundt. Tilrettelæggelse: Anna Hjortdal.
Hvert år bliver ca. 33.000 kvinder udsat for vold i deres parforhold. I 2015 var 25-årige Hanne Marie Le Fevre en af dem. Men hendes historie rummer mere end den vold, hun blev udsat for. Det er også en kærlighedshistorie, hvor grænserne mellem rigtig og forkert langsomt bliver udvisket. Tilrettelagt af Lea Katrine Dam.
Burkina Faso ligger midt i Afrika uden kyst med Sahara ørkenen i nord, og guld og bomuld som de primære eksport-varer. Journalist Claus Vittus har mødt en række danskere, der på hver sin måde har et forhold til det fattige land, som Danmark har støttet i mange år. Overskuddet fra Børnenes U-landskalender for 2017 går til et projekt, hvor børn, der arbejder i og omkring guldminerne, skal få mulighed for at komme i skole. Medvirkende: Musikeren Gustav Rasmussen, diplomaten Ulla Næsby og nødhjælpsarbejdere Nanna Bay Falentin og Nora Sina ,OxfamIbis. Tilrettelæggelse: Frilands ved Claus Vittus. (Sendt første gang 3. december 2017),
Da den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard i 2012 lækkede en videooptagelse, som viser, at danske soldater ser passivt til imens irakiske soldater banker en gruppe civile irakiske mænd, blev det begyndelsen på en personlig nedtur. Anders Kærgaard mistede job, familie, børn i ønsket om at leve op til sine egne moralske idealer. Dagens P1 Feature handler om manden der satte irakersagen i gang - en sag der i Øster Landsret nu og frem til april 2018 - skal afgøre om den danske stat er medskyldig i overgreb og tortur. Tilrettelægger: Kasper Søegaard.
Den 22-årige Habtom fra Eritrea er en af de første flygtninge, der flytter ind på Lindenborg Kro i Lejre efter at det er blevet omdannet til et flygtningecenter i sommeren 2016. Han får senere sin kone Shewit til Danmark. Den 35-årige kurdiske iraner Ashad og hans kone Sonia flytter også ind på kroen. Der er kommet musik ud af de historier som de har fortalt og oplevet. Tilrettelæggelse: Claus Vittus. Musik: Martin Ullits Dahl.
Da en gruppe flygtninge flytter ind på en gammel berømt landevejskro på Midtsjælland, tager journalist Claus Vittus til kroen og byen Lindenborg for at dække sagen. I samarbejde med musikeren Prins Nitram portrætterer de den syriske Jenkiz og den eritreanske Habtom.
Da en gruppe flygtninge flytter ind på en gammel berømt landevejskro på Midtsjælland og mødes af beskeden "Nej til flygtninge på Lindenborg Kro", tager journalist Claus Vittus til kroen og byen Lindenborg for at dække sagen. Pludselig dukker musikeren Prins Nitram op, og så tager historien en helt ny vinkel. (Sendes også onsdag 20.33 og lørdag 6.33).
På finansloven 2016 blev der afsat en milliard specifikt til værdighed til ældre over 65 år. Den såkaldte værdighedsmilliard. Det er kommunernes opgave at fordele pengene til værdighed, men journalist Jakob Rasmussen har lavet et eksperiment. For Hvad hvis man lader de ældre selv bestemme, hvordan de synes, de får mest værdighed for pengene? (Sendes også onsdag 20.33 og lørdag 6.33).
Oprindeligt er han uddannet danseinstruktør og modedesigner, men har i ni år arbejdet i Tivoli. Han er én af dem, der sætter farve og form på karruseller, facader, gulv og stakit. I Thomas Winklers verden handler det meget om, hvordan ting ser ud. Denne fortælling lukker dig helt ind i hovedet på Tivolis sprudlende farvekonge. Tilrettelæggelse og klip: Katrine Hedegaard. Foto: Flemming Lyng.
Da videnskabsjournalisten, Jonas Damstrup Fried, ser sin far dø på stue 4 på Svendborg Sygehus, sker der noget besynderligt. Få minutter efter faderens død, begynder uret over hospitalssengen at løbe løbsk. I denne feature undersøger han, om der er findes en teknisk forklaring på urets opførsel, eller om der virkelig er mere mellem himmel og jord.
Da forfatteren Sissel-Jo Gazans barndomsveninde Marie mister sin mor, sætter det store tanker i gang hos forfatteren. En dag skal hun selv miste sin mor, og alene tanken er uudholdelig. I forsøg på at forberede sig på den fremtidige smerte, går Sissel-Jo helt tæt på Maries sorg, og bliver pludselig i tvivl. For kan man overhovedet forberede sig på døden, så tabet kommer til at gøre mindre ondt? Kan man skrue ned for smerten, uden at skrue ned for kærligheden? Og kan man nogensinde blive klar til at miste sin mor? En ting komme til at stå klart: Der skal en stærk datter til, når en stærk mor dør. Tilrettelæggelse: Sissel-Jo Gazan. (Sendes også onsdag 18.25, torsdag 21.33, lørdag 20.03 og mandag 21.03).
Da videnskabsjournalisten, Jonas Damstrup Fried, ser sin far dø på stue 4 på Svendborg Sygehus, sker der noget besynderligt. Få minutter efter faderens død, begynder uret over hospitalssengen at løbe løbsk. I denne feature undersøger han, om der er findes en teknisk forklaring på urets opførsel, eller om der virkelig er mere mellem himmel og jord.
Mandø ligger mellem Fanø og Rømø. Den er 8 km2 stor, og der bor kun 35 mennesker. I den her feature tegner Katrine Norild et portræt af øen og den månesyge, som flere af beboerne rammes af. (Sendt første gang 1. oktober 2017).
I 2010 blev den engelske undercover-agent, Mark Kennedy afsløret i at have infiltreret den europæiske venstrefløj. I forklædning som klimaaktivist indledte han venskaber og kærlighedsforhold til de mennesker, han overvågede. I Danmark deltog han i demonstrationer, Ungdomshusets rydning og planlagde protester til klimatopmødet i København - alt sammen med en skjult agenda. Fire unge danskere fortæller for første gang om de menneskelige konsekvenser ved overvågningen og The Guardian journalist, Rob Evans, forklarer, hvorfor sagen rystede den engelske offentlighed, og om følgerne for det engelske politi. Tilrettelæggelse: Cecilie Kubert og Laura Na Blankholm. Redaktør: Louise Witt-Hansen. (Sendt første gang 24. september 2017).
Den engelske undercover agent, Mark Kennedy, infiltrerede gennem en årrække den danske venstrefløj. I forklædning som klimaaktivist indledte han venskaber og kærlighedsforhold til de mennesker, han overvågede. Han deltog i demonstrationer, da Ungdomshuset blev ryddet, og planlagde protester til COP15 i København - alt sammen med en skjult agenda. Fire unge danskere står nu frem og fortæller historien om dengang, de mødte Mark Kennedy, og lukkede ham ind i deres liv. Og om konsekvenserne af at have været helt tæt på ham, uden at kende hans sande identitet. Tilrettelæggelse: Cecilie Kubert og Laura Na Blankholm. Redaktør: Louise Witt-Hansen. (Sendt første gang 17. september 2017).
Hvis man vil leve af at spille musik, så skal man kunne performe. Man skal faktisk helst elske at stå der på scenen og give sig fuldt ud til et forventningsfuldt publikum. Men hvad med dem, der er dygtige, talentfulde musikere. Dem, der spiller rigtigt godt - men som bare ikke kan tøjle nerverne, når pulsen stiger, og folk kigger? Isabella Østenby er i gang med sit næstsidste år af sin kandidatuddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Men slem sceneskræk truer med at knuse hendes drøm om at blive professionel musiker. Tilrettelagt af Anne Phillipsen. Redaktør Louise Witt-Hansen.
Der er få, som har mod til at fortælle den her type historier. Men det har Olga. En historie om misbrug i et lille samfund, om at være helt nede og rejse sig igen. En barsk, men vigtig historie. Tilrettelagt af Louise Witt Hansen og Mads Petter Kühnel.
Sangskriver Kira Skov har sammen med den dansk-estiske saxofonist og komponist Maria Faust lavet et musikværk, der handler om det estiske folks barske historie med død, undertrykkelse og sorg. Da musikværket skulle præsenteres på plade og i koncert døde Kira Skovs mand - den 39-årige bassist Nicolai Munch-Hansen - få uger før. "Først var teksterne inspireret af det estiske folks historie, men nu handler det lige så meget om min historie", siger Kira Skov. Tilrettelagt og produceret af Claus Vittus. (Sendt første gang 25. juni 2017).
"Det er lidt som at have en film kørende, som man er med i, men man ved ikke hvad der skal ske i filmen" - Annette. I det sidste kapitel af "Far, mor og rugemor" er vi taget med Christian og Annette til Kiev for at være med til fødslen er deres to drenge. Vi hører om beige hospitaler og store ukrainske sygeplejersker med brede kæber og lilla læbestift, der vasker nyfødte babyer med velduftende vådservietter. Vi hører om rugemoren, Elenas strækmærker, om at hun spiser for mange snickers og om hendes datter, der er meget bedre til engelsk end hende selv. Men hvordan er det at sidde med sine to nyfødte drenge i armene, uden have haft dem i maven selv? Serien er tilrettelagt og produceret af Hanne Budtz-Jørgensen. Redaktør: Louise Witt-Hansen.
"I morgen tager vi af sted, på mandag bliver vi forældre, og på lørdag er det juleaften."- Christian. Christian og Annette skal have tvillinger, og de skal fødes af rugemoren Elena i Kiev. I dette andet afsnit af serien hører vi mere om Elenas graviditet, om fiskecravings og rygsmerter. Og vi er med, mens Christian og Annette pakker kufferterne og gør sig klar til at hente deres to drenge hjem til Danmark. Serien er tilrettelagt og produceret af Hanne Budtz-Jørgensen. Redaktør: Louise Witt-Hansen.
På kanten til Limfjorden står Cimbrertyren hævet over trafikken fnysende, olm og kampklar. Det bliver ikke mere Aalborg end Cimbrertyren. Men siden en nat for sytten år siden, har byens vartegn ikke lignet sig selv. Og trods statuens berømmelse er det de færreste - hvis overhovedet nogen - der har bemærket det. For at finde en forklaring på, hvorfor tyren ikke længere er, som den var, skal vi tilbage til en efterårsaften og -nat i år 2000. Her er Anders Hansen på besøg i sin fødeby, Aalborg, som han har forladt fire år tidligere. Tilrettelæggelse: Dan Grønbech. (Sendt første gang 28. maj 2017).
En nat i den Filippinske narkokrig. I Filippinerne har præsidenten startet en narkokrig, hvor 8.000 mennesker er blevet slået ihjel på bare otte måneder. Det er selvtægtsmænd og politiet, der dræber, mens det er de fattige i slumområderne, der bliver dræbt. Drabene er blevet hverdag og støttes af mange, men en lille gruppe af fotojournalister tager hver nat ud for at dokumentere de tusindvis af mord og de efterladtes skæbner, i håbet om at sætte en stopper for præsidenten og befolkningens blodrus. Tilrettelæggelse: Jannik Juel Krarup. Redaktør: Louise Witt-Hansen. (Sendt første gang 21. maj).
Hvad får en dansk kvinde med små børn til at blive boende 10 år i krig? Det spørgsmål forsøger journalist Helen Hajjaj at få svar på. Hendes mor tog til Libanon i 1969 og flyttede først tilbage til Danmark i 1985, efter at have levet under borgerkrig i 10 år. Tilrettelæggelse: Helen Hajjaj Magnusson. Redaktør: Louise Witt-Hansen. (Sendt første gang 14. maj).
Hvad får en dansk kvinde til frivilligt at bo i et land i krig, når hun til enhver tid kunne rejse hjem til Danmark? Det undersøger Helen Hajjaj. I 1969 tog hendes mor til Beirut for at arbejde på en to-årig kontrakt. Men hun endte med at forelske sig i en libanesisk mand og blive boende. Da borgerkrigen brød ud i 1975, kunne hendes mor være flyttet tilbage til Danmark. Men hun valgte at blive på trods af nætter med raketangreb og konstant usikkerhed om, hvorvidt der lå en bombe under den næste bil på gaden. Tilrettelæggelse Helen Hajjaj Magnusson. Redaktør Louise Witt-Hansen. (Sendt først gang 7. maj).
Klimaforskere verden over begynder nu at mærke klimaforandringernes psykologiske konsekvenser. Hver dag arbejder de sig ned i de dybeste forudsigelser, fremskriver den mest uhyggelige virkelighed om enorme oversvømmelser, dræbende tørke og i værste fald, menneskehedens undergang. De ved, ikke bare tror, men virkelig ved, hvor galt det vil gå. Hvis ikke den viden er til at blive deprimeret over, hvad er så? Det er en slags helårs vinterdepression i flere potenser. Da klimaaktivisten Jennie Kaae Ferraras klimadepression var i sit dybeste, havde et dystopisk filter lagt sig ned over hendes syn. Københavns gader var oversvømmet, folk hamstrede forråd og flygtede ud af byen i både. Tilrettelæggelse: Jakob Rasmussen. (Sendt første gang 30. april 2017).