Sygeplejersken Podcast

Follow Sygeplejersken Podcast
Share on
Copy link to clipboard

Her får du lyd på dit fagblad, så du kan lytte til dine kolleger og dit f*g på vej til job, eller når du vasker op. I Sygeplejersken Podcast tager vi fat på etiske dilemmaer, personlige oplevelser og spændende hjørner af sygeplejen.

Fagbladet Sygeplejersken


    • Jun 25, 2021 LATEST EPISODE
    • monthly NEW EPISODES
    • 18m AVG DURATION
    • 12 EPISODES


    Search for episodes from Sygeplejersken Podcast with a specific topic:

    Latest episodes from Sygeplejersken Podcast

    № 12 — Skyggearbejde i psykiatrien

    Play Episode Listen Later Jun 25, 2021 19:12


    Gennem mange år i psykiatrien har Astrid Saabye og Janni Kvam oplevet, at de fik mindre og mindre tid til svært psykisk syge patienter. For dem begge blev skyggearbejde en del af løsningen. Skyggearbejde kan være at skippe frokostpausen, så der bliver tid til en ekstra samtale med en patient. Eller at give sit private telefonnummer til patienten. Skyggearbejde giver arbejdsglæde, men kan også føre til ensomhed, stress og kynisme. Men selv under hårdt tidspres og ufleksible rammer kan man arbejde med patientens recovery for øje. Uden at bruge sin fritid.   Medvirkende:  Astrid Saabye, sygeplejerske ved Psykiatrisk Ambulatorium Gladsaxe. Janni Lage Kvam, sygeplejerske ved Psykiatrisk Center Sct. Hans.  Malene Friis Andersen, psykolog og arbejdsmiljøforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. Anna Kristine Waldemar, cand. cur, ph.d. og forsker i recovery.   Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd Interview og klip: Bille Sterll Musik: www.zapsplat.com Redaktør: Jakob Lundsteen Grafik: Mathias N Justesen Varighed: 19 min.

    № 11 — Vi mærker desperationen: Forstå spiseforstyrrelser

    Play Episode Listen Later Mar 26, 2021 22:50


    I 2018 var 11.700 personer - 9.900 voksne og 1800 børn og unge – enten indlagt eller i ambulant behandling for en alvorlig spiseforstyrrelse.  Som sygeplejerske møder du dem ikke kun i psykiatrien, for de dukker også op på de somatiske afdelinger. Men her kan de være svære at få øje på, hvis du ikke er vant til dem. Som ganske ung pige var Jessica Barkani indlagt i flere år, hvor hun på skift sultede sig, overspiste og skar i sig selv. I dag læser hun til sygeplejerske. Inger Becker er sygeplejerske i Psykiatrien i Aalborg, og hun har behandlet spiseforstyrrelser i 30 år. I denne podcast mødes Inger og Jessica på Ingers kontor. De taler om, hvordan vi møder mennesker med spiseforstyrrelser – og om gå på arbejde med sine følelser og mærke desperationen.     Medvirkende:  Jessica Barkani, sygeplejerskestuderende Inger Becker, sygeplejerske ved Enhed for Spiseforstyrrelser på Aalborg Universitets Hospital   Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd Interview og klip: Bille Sterll Musik: www.zapsplat.com Redaktør: Jakob Lundsteen Grafik: Mathias N Justesen Varighed: 23 min.

    № 10 — Covid-19: De isolerede

    Play Episode Listen Later Mar 4, 2021 17:51


    Den direkte kontakt mellem patienter og pårørende er under Corona reduceret markant – i foråret lukkede mange hospitaler for første gang i 6-7 år næsten helt ned for besøgende pga. smitterisikoen. Her under anden bølge i vinter er det sket igen. Dét har givet udfordringer for både personale, patienter og pårørende. Vi har besøgt Covid-afsnit på Bispebjerg hospital og SUH i Køge og talt med sygeplejersker og en forsker om fordele og ulemper ved besøgstid - og om værnemidler, der isolerer patienter og personale.   Medvirkende: Sygeplejerske Camilla Faurskov Sørensen, Ortopædkir. afd. SUH Køge Julie Andreasen, sygeplejerske, Ortopædkir. afd. SUH Køge Carrinna A. Hansen, sygeplejefaglig forskningsleder, Ortopædkir. afd. SUH Køge Sofie Rosenørn Wolsgaard, Lungemed. Afd. Bispebjerg hospital Trine Hjetting, ledende oversygeplejerske, Lungemed. Afd. Bispebjerg hospital Lisbeth Bruus, patient, Covid-afsn. Ortopædkir.afd. SUH Køge og hendes kæreste, Henrik Hartung   Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd Journalist og tilrettelægger: Thomas Alling Musik: Nicolas Doria Adet Hansen Redaktør: Jakob Lundsteen Grafik: Mathias N Justesen

    № 9 — Covid-19: Intet er som før

    Play Episode Listen Later Feb 2, 2021 18:32


    I marts 2020 blev Danmark ramt af den globale pandemi Covid-19. En virus, som førte til nedlukning af store dele af samfundet, udbredt angst for smitte, alvorlig sygdom og død. Men som dødelig pandemi er Covid-19 ikke enestående. Vi har gennem århundreder med mellemrum været ramt af pest, kopper, kolera, tuberkulose og den spanske syge. Og i 1980’erne og 90’erne døde mange af aids. Pandemierne har også gennem tiden sat sig spor i kunsten, og de aftryk kan man følge i de faste samlinger på Statens Museum for Kunst. Her kan du høre afdelingssygeplejerske Grethe Bendixen reflektere over pandemiernes hærgen i kunsten i lyset af Covid-19. Medvirkende:Grethe Bendixen, afdelingssygeplejerske, Bispebjerg Hospital, Akut- og Intensivafdelingen Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk SygeplejerådJournalist og tilrettelægger: Michael HolbekRedaktør: Jakob LundsteenTeknik: Jette SmedFoto/Grafik: Klaus Holsting og Mathias N Justesen

    № 8 — Covid-19: Oplæring, arbejde og angst

    Play Episode Listen Later Dec 27, 2020 17:25


    Sygeplejersker er den hårdest ramte faggruppe i sundhedsvæsenet, når det gælder smittede med corona. Siden første bølge i foråret er viden om sygdommen, spredningshastighed, smitterisiko og smitteveje vokset markant. Det er antallet af smittede også. Hvor der i foråret måtte improviseres – og mange sundhedsansatte blev smittet i de første hektiske måneder – er der lavet beredskabsplaner med frivillige sygeplejersker på flere sygehuse. Og angsten for selv at blive smittet – måske igen - er stor. Op mod jul var over 2500 sygeplejersker alene på hospitalerne blevet testet positive. Vi besøgte Hvidovre hospital i december 2020, mens det blæste op til storm og 35 frivillige sygeplejersker blev trænet i pleje af COVID-patienter. Medvirkende:Karen Berg, operationssygeplejerske, Ortopæd.kir. afd.Katrine Flenstrøm, operationssygeplejerske Ortopæd.kir. ambulatoriumLene Guldager, ledende oversygeplejerske, Lungemedicinsk afd.Irene Borup, sygeplejerske, Lungemedicinsk afd.Jesper Friis, Anæstesisygeplejerske og koordinator, klinisk træning. Alle fra Hvidovre hospitalUdgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk SygeplejerådJournalist og tilrettelægger: Thomas AllingMusik: Nicolas Doria Adet HansenVarighed: 17.20 min.

    № 7 — Bag kærlighedens skjold: Forstå familiesygepleje

    Play Episode Listen Later Nov 11, 2020 19:46


    Alle er vi en del af et større system med familie, venner eller naboer. Og lige som familien er en vigtig støtte, har den også brug for omsorg, når én i familien bliver alvorligt syg. Tit skjuler familien sin bekymring af hensyn til den, der er syg. Familiesygepleje søger at inddrage hele familien. Vi er taget til OUH Svendborg for at se, hvordan de gør. Medvirkende: Marianne Mohrdieck, sygeplejerske OUH SvendborgHarry, hjertepatientAnne Dichmann Sorknæs, forskningssygeplejerske OUH SvendborgEmilie Kronvold og Marie-Louise Fredegaard, sygeplejersker OUH Svendborg Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk SygeplejerådJournalist og tilrettelægger: Bille Sterll Musik:Nicolas Doria Adet HansenVarighed: 20 min.

    № 6 — Frys, flygt eller angrib: Forstå delir

    Play Episode Listen Later Jun 10, 2020 18:03


    Sådan reagerer hjernen instinktivt hos mange delirøse patienter. Først skærmer sygeplejersker dem, men hvad gør man så bagefter? Hvad stiller man op hos delirøse patienter, som er konfuse og kede af det, men som er svære at yde sygepleje til? Det får du et bud på i denne udgave af Sygeplejerskens Podcast, hvor du kan komme med på et lynkursus i verbale og nonverbale redskaber til håndtering af patienter med delir. Medvirkende:Nina Bjørnholt, arbejdsmiljøkonsulent Amager og Hvidovre HospitalJane Schouboe Koch, sygeplejerske Hvidovre HospitalMia Toldam, klinisk udviklingssygeplejerske Hvidovre Hospital Musik:Nicolas Doria Adet Hansen Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk SygeplejerådJournalist og tilrettelægger: Maria Louise Kræmer

    № 5 — Noveller, poesi og patienter

    Play Episode Listen Later Feb 28, 2020 18:24


    Læs digte og styrk din sygepleje. Kom med på kursus i narrativ medicin, når Sygeplejerskens podcast besøger Syddansk Universitet. Hør blandt andet hvordan romaner, noveller og poesi kan styrke sygeplejerskers forståelse af patienternes og pårørendes perspektiver. Narrativ medicin kredser om sproglig bevidsthed og sprogets betydning. På kurset får deltagerne både mulighed for at komme helt tæt på andres og deres egne tekster. Medvirkende:Peter Simonsen, professor i engelsk litteraturAnders Juhl Rasmussen, lektor i narrativ medicinTrine Borglit, sygeplejerskeStine Zeberg-Theisen, sygeplejerske Musik:Nicolas Doria Adet Hansen Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk SygeplejerådJournalist og tilrettelægger: Maria Louise Kræmer

    № 4 — Kunst og sygepleje: Nye veje til innovation

    Play Episode Listen Later Jan 30, 2020 19:27


    At være ægte til stede i mødet med patienten. At undre sig. At opleve at god sygepleje er andet og mere end det målbare. Det er elementer, der kan føre til fænomenet ’Skønne Øjeblikke’. Lyt med her og forstå, hvordan en filosofisk tilgang til sygeplejen, kan omsættes til konkret handling i det daglige arbejde. Kan man udvikle sygeplejen gennem fortællinger om meningsfyldte møder med patienterne, mens man går rundt på Aros med sine kolleger? Med begrebet ‘skønne øjeblikke i sygeplejen’ arbejder innovation, sygepleje og æstetik sammen. Forstå hvad ‘skønne øjeblikke’ indebærer, og hør sygeplejersker fra Aarhus Universitetshospital fortælle om, hvordan de har arbejdet med nye tilgange til udvikling. Medvirkende:Sine Maria Herholdt-Lomholdt, ph.d. og lektorHelle Røgild-Nielsen, Sygeplejerske på lungekirurgisk afdeling, Aarhus universitetshospitalKarin Overgaard, Sygeplejerske på lungekirurgisk afdeling, Aarhus universitetshospital   Musik:Nicolas Doria Adet Hansen Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk SygeplejerådJournalist og tilrettelægger: Maria Louise Kræmer

    № 3 — UVI: Infektionen der forsvandt

    Play Episode Listen Later Dec 5, 2019 19:56


    “Det må vi da kunne gøre noget ved.” Det sagde sygeplejerske Ulla Karman og hendes kollegaer til hinanden, da de vurderede antallet af urinvejsinfektioner hos deres borgere på Plejecenter Ågården i Egtved. De skiftede piller ud med en ny tilgang til symptomer og behandling, og det projekt kan du høre mere om i denne udgave af Sygeplejerskens Podcast. Hvert år har urinvejsinfektioner menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger, og det er en af de hyppigste infektiøse årsager til indlæggelse hos ældre borgere. Bliv klogere på eller genopfrisk din viden om urinvejsinfektioner i dette afsnit, hvor vi taler med klinisk sygeplejespecialist og postdoc Susanne Vahr om opsporing og behandling af urinvejsinfektioner, og så kan du komme med til Plejecenter Ågården i Egtved, hvor mange små forandringer har gjort en stor forskel. Medvirkende:Susanne Vahr, Klinisk sygeplejespecialist og postdoc på RigshospitaletUlla Karman, Sygeplejerske på Ågården i Egtved Musik:Nicolas Doria Adet Hansen Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk SygeplejerådJournalist og tilrettelægger: Maria Louise Kræmer Læs mere i Fag & Forskning: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ff-nr-2019-1/forebyg-urinvejsinfektioner-med-grundlaeggende-sygepleje

    № 2 — Nattevagten

    Play Episode Listen Later Nov 15, 2019 14:54


    Mens resten af Danmark sover, går mange sygeplejersker på arbejde. Nattevagterne er ikke uden konsekvenser, og statistikkerne peger på risici som sygdom og ulykker. Men der er måder at tilrettelægge vagterne på, så det får færre konsekvenser for dig og dine kollegaer. Sygeplejersker på Bispebjerg Hospitals intenstivafsnit fortæller hvordan. Medvirkende:Catrine Thomsen, sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant på Intensiv Afsnit, Bispebjerg Hospital.Anne Helene Garde, Professor MSO, cand.scient., ph.d., Det Nationale Forskningscenter for Arbjedsmiljø. Musik:Nicolas Doria Adet Hansen Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk SygeplejerådJournalist og tilrettelægger: Maria Louise Kræmer Læs mere i Fagbladet Sygeplejersken: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2019-11/minimer-og-tilrettelaeg

    № 1 — Den svære samtale

    Play Episode Listen Later Nov 15, 2019 19:07


    Vi skal alle dø. Det er dog ikke altid let at tale om - også selvom man arbejder med alvorligt syge mennesker. På plejecenteret Bakkegården i Gladsaxe fik de hjælp af de pårørende til at finde den bedste måde at tage snakken på. Og så får vi svar på, hvorfor samtalen om døden gavner både sygeplejersken, patienten og systemet. Medvirkende:Maria Vinter Midjord, sygeplejerske og daglig leder på Bakkegården plejecenter.Ove Gaardboe, overlæge og leder af projekt ”Klar til samtalen”. Musik:Nicolas Doria Adet Hansen Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk SygeplejerådJournalist og tilrettelægger: Maria Louise Kræmer Læs mere i Fagbladet Sygeplejersken: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2019-13/den-svaere-men-noedvendige-samtale

    Claim Sygeplejersken Podcast

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel