Podcasts about det nationale forskningscenter

Mennesker med misbrug og psykisk sygdom får bedre hjælp til deres psykiske lidelser, efter de har begået kriminalitet og fået en behandlingsdom. Det konkluderer Vive, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i en ny rapport. Spørgsmålet er, hvis borgere med psykisk sygdom og misbrug, kunne få hjælp, før det går galt. Og om det lige nu faktisk kan betale sig at begå kriminalitet, hvis man som psykisk syg misbruger gerne vil have hjælp.Gæster: Didde Cramer Jensen, seniorforsker ved ViveRasmus Horn Langhoff, psykiatriordfører for SocialdemokratietVært:Niels Frederik RickersTilrettelægger:Majlinda Urban KuciAlexander BrøndumProducer:Peter SchwarzRedaktør: Majlinda Urban Kuci

Har du spurgt din chef, hvilket menneskesyn din virksomhed opererer med? Måske bruger din virksomhed en overbudspolitik, hvor alle hele tiden siger ja til flere opgaver, selvom ressourcerne ikke er til det. Med risiko for at jobboblen pludselig brister - ligesom bolig- og it-boblerne. Måske skal den enkelte bare tage sig sammen, hive bukserne op og arbejde videre? Medvirkende: Malene Friis Andersen psykolog og gæsteforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. og Susanne Ekman antropolog lektor i Ledelse, Organisation og Arbejdsliv, RUC. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With

Velkommen tilbage til 5. sæson af EMS PODCAST. Sæsonens første afsnit er nok podcastens vigtigste episode nogensinde, eftersom vi sammen med kollegaerne Hannah Brokman og Daniel Lassen sætter fokus på sexuel chikane i ambulancetjenesten. Nogle siger, at der ikke er et problem og at kollegaerne skal stoppe med at være så sarte. EMS PODCAST siger, at der er et problem, og Hannah og Daniel har dataen til at bakke det op. Vi har også snakket med to seniorforskere fra Det Nationale Forskningscenter for Abejdsmiljø - Ida Huitfeldt Madsen og Maj Britt Nielsen - der har forsket i sexuelle krænkelser i ti år. God fornøjelse

Hvis du er over 50 år og er enten jurist eller økonom i staten, så er du langt mere i risikozonen for at få en fyreseddel, end hvis du er under 50.Sådan lyder ikke bare én undersøgelse fra DJØF, men hele fem undersøgelser siden 2016. De viser alle sammen, at seniorer er over-repræsenteret i fyringssager på statslige arbejdspladser.Så selv om de offentlig ansatte over 50 år kun udgør en fjerdedel af medlemmerne i DJØF, så udgør de næsten 37 procent af de fyringssager, som fagforeningen registrerede i 2022. Er der systematisk aldersdiskrimination på det danske arbejdsmarked? Eller er offentligt ansatte over 50 år bare blevet for dyre? Måske er de bare ikke gode nok til at opdatere deres værktøjskasse?Vi dykker både ned i årsager, konsekvenser og løsninger.Gæster:Sara Vergo, formand, Dansk Jurist- og Økonomforbund (DJØF).Thomas Holberg, politisk konsulent, Ældresagen.Lars L. Andersen, professor, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.Nick Zimmerman, MF, beskæftigelsesordfører, Dansk Folkeparti.Vært: Ali Aminali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

De mest nedslidte fortjener også en værdig pension. Sådan lød det, da Socialdemokratiet i første omgang præsenterede den såkaldte Arne-pension. En ordning, der bliver kritiseret af Venstre for at ramme skævt.En ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kaster nu lys over, hvem der har benyttet sig af tilbuddet. Det viser sig, at 4 ud af 10 på Arne-pension “slet ikke” eller kun “i mindre grad” føler sig nedslidte. Blot 2 ud af 10 føler sig i “høj” eller “meget høj grad” fysisk nedslidte. Venstre holder i dag hånden over ordningen. Men går de for meget på kompromis med sin politik i regeringen med Socialdemokratiet?Gæster: Helle JørgensenArne-pensionist og forhenværende maler i over 20 årSimonEmil Ammitzbøl-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerKenneth Muhs, Venstre-borgmester i Nyborg Kommune Vært:Niels Frederik RickersTilrettelæggere:Peter MarstalBastian Vedsted EggertJens SillesenProducer: Camilla Michelle MIkkelsenRedaktør: Simon Reenberg

Der er trivselsproblemer i kulturbranchen på trods af APV-undersøgelser. Men hvad skaber god trivsel i kreative brancher og kan man overhovedet bruge APV'er til noget? Medvirkende: Tage Søndergård Kristensen, tidligere forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og konsulent i Task-Consult. John Wick: Chapter 4 får dansk biografpremiere i morgen - hvordan er det lykkes at skabe en succesfuld franchise blandt både anmeldere og publikum om en - på papiret - simpel hævnhistorie? Medvirkende: Radio- og podcastvært og anmelder, Jacob Ege Hinchely og lektor og forsker i medievidenskab hos SDU, samt forfatter til flere bøger om actionfilm, Rikke Schubart. Flere astronomiske fænomener har den seneste tid fået os til at se op mod verdensrummet. Vi ser nærmere på hvad vi får ud af at skue op mod stjernerne. Medvirkende: John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space. Vært: Rikke Collin. Tilrettelagt af: Louise Østerlund og Regitze Skipper Bundgaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

SKAL SLIK OG SØDE SAGER GEMMES VÆK I SUPERMARKEDERNE? I Danmark er vi de bedste i verden til at købe slik. Derfor mener Diabetesforeningen, at vi skal begrænse markedsføringen af usunde fødevarer rettet mod børn på digitale medier, og så opfordrer foreningen også supermarkederne til at indrette deres butikker anderledes, så alt det usunde bliver gemt væk. Men hvem har ansvaret? Medvirkende: Claus Richter (administrerende direktør i Diabetesforeningen). SKAL UNGE TVINGES TIL AT HAVE ET FRITIDSJOB? Folkeskoleelever med fritidsjob får højere karakterer ved afgangsprøven, lyder det i en ny analyse, som tænketanken Kraka har udarbejdet for Danske Bank. Betyder det så, at vi skal tvinge vores børn til at have et fritidsjob? Eller er det okay, at forældre skåner sine børn? Medvirkende: Rune Vammen Lesner (seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIVE) og Madeleine Steenberg Williams (forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning). HAR VI BRUG FOR SENSITIVITETS-LÆSERE, DER FJERNER STØDENDE INDHOLD I BØGER? Den britiske børnebogsforfatter Roald Dahls bøger er blevet gennemgået af forlaget Puffin for at fjerne sprog, som forlaget finder upassende eller stødende. Det er de såkaldte sensitivitets-læsere, der står bag ændringerne. Begrebet dækker over tekstlæsere, der har for øje at spotte krænkende indhold, stereotyper og fordomme. Men har vi brug for sensitivitets-læsere, der sørger for at fjerne stødende indhold i bøger? Medvirkende: Adam Paulsen (lektor i litteraturvidenskab ved SDU) og Helene Thyrsted (tykaktivist). See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lyt til udsendelsen uden reklamer i vores app, som vi netop har opdateret med en række nye funktioner - lige nu er de første 14 dage som medlem gratis www.duah.dkSaudi Arabiens prins har ifølge dronebilleder påbegyndt sit store prestige-projekt The Line. Måske i samarbejde med danske Rambøll. Vi spørger i dag, om det er fornuftigt, når regeringen vil bruge skattekroner på at nedsætte et råd, der skal undersøge om eller hvordan kunst og kultur kan være med til at løse klimakrisen.Dine værter i dag er Kristoffer Lind og Karoline Kert. Tidskoder: [01:00] : Kasper Wester, journalist på mediet OLFI // Om sagen om den etbenede nigerianske pirat er en politisk fadæse. [09:00] : Christine Ravn Lund, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd // Om et kunst og kultur-råd kan bidrage til at løse trivselskrisen. [21:00] : Niels Hauge Mikkelsen, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, og landmand med økologisk og konventionel planteavl // Om Socialdemokratiet løber fra et løfte om at forbyde sprøjtemidler i landbruget. [33:00] : Erik E. Simonsen, vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft i Dansk Arbejdsgiverforening // Om de danske arbejdsgivere diskriminerer på baggrund af alder. [46:00] : Georg Metz, journalist og samfundsdebattør // Om et kunst og kultur-råd kan bidrage til at løse trivselskrisen. [01:00:00] : Tobias Pohl, Elev på EUX på Hotel- og Restaurantskolen // Om hvad regeringen kan gøre for unge med handicap, der har brug for mere fleksible veje gennem uddannelsessystemet. [01:23:00] : Kristian Henriksen, journalist og politisk redaktør på Den Uafhængige // Om det portræt, vi har lavet til Rudersdal kommune, så de ikke behøver at bruge 250.000 kr. på et portrætmaleri. [01:30:00] : Ulla Vogel, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø // Om vi ved nok om, hvordan mikroplastik skader kroppen. [01:40:00] : Christine Roj, extinction rebellion aktivist // Om et kunst og kultur-råd kan bidrage til at løse trivselskrisen. [01:50:00] : Eva Grønbech, tidligere bygningsingeniør og nu jobcenterbruger // Om det er politisk spin at ville lukke jobcentrene.Support the show: https://www.duah.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Alkohol er en del af vores kultur, men en de fleste er nok klar over at det er skadeligt bortset fra meget små mængder, som kan forebygge hjerte-kar sygdomme. Sundhedsmyndighederne anbefaler at man højest drikker 10 genstande om ugen, og maximalt 4 på en dag, men selv det kan være for meget. Professor Ulla Birgitte Vogel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fortæller om forskellige følgevirkninger af selv små mængder alkohol. Særligt én gruppe mennesker er særligt sårbare for selv meget små mængder alkohol. Hun bliver i denne podcast interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett. Podcasten er produceret med støtte fra DM.

Så kom regeringens længe ventede sundhedsudspil, og efter en uges diskussionen om rygning og druk blandt unge, tager Nicolai Bentsen fat på den del, der handler om de ansattes arbejdsforhold og mulighed for at skabe et lykkeligt arbejdsliv. Sygeplejerskerne havde måske nok håbet på, at debatten i højere grad ville kredse om, hvordan vi organiserer vores sundhedsvæsen bedre og hvordan vi løser de enorme rekrutteringsudfordringer. Hør hvad to erfarne sygeplejersker mener, at sundhedsudspillet betyder for medarbejderne. Og så er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø netop kommet med en analyse om sammenhængen mellem jobs, hvor der stilles høje følelsesmæssige krav på arbejdet, og risikoen for at udvikle depression. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Genhør med det første afsnit af Samfundstanker, hvor Martin Ågerup får besøg af en gæst, som han er grundlæggende uenig med, nemlig Pelle Dragsted. Er de frie markedskræfter løbet løbsk? Bør vi have en mere ”demokratisk” økonomi? Og er planøkonomi efter sovjetisk forbillede løsningen for samfundet? Alt dette svarer Martin Ågerups gæst Pelle Dragsted på, der er tidl. Folketingsmedlem for Enhedslisten og forfatter til bogen ”Nordisk socialisme: På vej mod en demokratisk økonomi”. Pelle Dragsted ønsker et opgør med den gængse opfattelse af socialisme. Han ønsker, at privatejede virksomheder overgår til demokratiske ejerskabsformer eksempelvis til producentskooperativer eller forbrugerkooperativer. Derudover mener Pelle Dragsted, at man bør indføre en såkaldt ”demokratiskat” for virksomheder med mere end 100 ansatte, hvor man tager 2 pct. af virksomhedernes aktiekapital og overfører dem til en medarbejderfond.  Denne idé kalder Martin Ågerup for en ”tvangskollektivisering af det private erhvervsliv”. Dertil er Martin Ågerup kritisk over for, at man fremhæver en bestemt type ejerskabsform som bedre end andre.  Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@CEPOS.dk   Links: Lønkvoten: https://cepos.dk/abcepos-artikler/0300-loenkvoten-har-vaeret-stabil-de-seneste-50-aar/ Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2018) Notat til ledelseskommissionen: Ledelseskvalitet: https://ledelseskom.dk/files/media/documents/publikationer/ledelseskvalitet_-_nationalt_center_for_arbejdsmiljoe.pdf (https://ledelseskom.dk/files/media/documents/publikationer/ledelseskvalitet_-_nationalt_center_for_arbejdsmiljoe.pdf).  Dragsted, Pelle (2021) Nordisk socialisme: På vej mod en demokratisk økonomi (København: Gyldendal).  Ågerup, Martin (2021) ”Karl Iver Dahl-Madsen: Er der grænser for vækst?”, CEPOS, 26. maj: https://cepos.dk/podcast/samfundstanker/ (https://cepos.dk/podcast/samfundstanker/).  Optagelsen er lavet d. 2. juni 2021.

Vi lever i en tid der fysisk aktivitet og bevegelse er kjernekomponenter i god helse, både kroppslig og mentalt. Å få folk til å bevege seg mer, få en mer aktiv hverdag og å trene regelmessig styrke og kondisjon er ikke bare sentrale elementer i muskel- og skjelettfaget, men også i et folkehelseperspektiv. Men, kan fysisk aktivitet også ha negative effekter på helsa vår? Følger vi premisset om at mer fysisk aktivitet gir bedre helse burde yrkesgrupper som renholdsarbeidere, håndverkere, fiskere og slaktere ha bedre helse og lavere sykefravær enn de mer stillesittende yrkesgruppene, men virkeligheten tegner et annet bilde. Dette er jo et paradoks, og kalles Det Fysiske Aktivitetsparadokset. I denne episoden snakker vi med professor Andreas Holtermann, som er opphavsmannen bak dette paradokset. Andreas er forskningssjef ved Det Nationale Forskningscenter for Arbeidsmiljø i København, og har en rekke betydningsfulle forskningsprosjekter på CV'en. Han har et brennende engasjement for forebygging av muskel- og skjelettplager, sykefravær og arbeidsuførhet og for hvordan man kan designe arbeidsplassintervensjoner for å gi bedre forebyggende tiltak og bedre helse.Andreas er en av de virkelig store ressurspersonene på dette fagfeltet, og engasjementet smittet gjennom skjermen i det som ble en av de mer innholdsrike og læringsrike episodene for vår del i år. Vi snakker om hva det fysiske aktivitetsparadokset er, hvordan de «oppdaget» det, hvorfor mer fysisk aktivitet ikke nødvendigvis gir bedre helse og hvordan vi som klinikere kan bruke denne kunnskapen i møtet med pasientene våre. Her det mye å ta med seg, og det var en ære og en glede å ha Andreas på podden.   REFERANSER: Holtermann, A., et al.: The health paradox of occupational and leisure-time physical activity. Br J Sports Med, 2012. 46(4): p. 291-5.Holtermann, A., et al.: The physical activity paradox: six reasons why occupational physical activity (OPA) does not confer the cardiovascular health benefits that leisure time physical activity does. Br J Sports Med, 2018. 52(3): p. 149-150.MUSIKK: Joseph McDade - Mirrors    

I går aftes skrev Joy Mogensen på sin Facebook, at hun har besluttet sig for at trække sig fra sit job som Kultur- og Kirkeminister. Allerede i dag står afløseren så klar. Den tidligere uddannelses- og undervisningsminister Ane Halsboe Jørgensen rykker over i kultur- og kirkeministeriet, mens den nu tidligere politiske ordfører for Socialdemokratiet Jesper Petersen fremadrettet skal være uddannelses- og forskningsminister. Vi har nu fået vores politiske kommentator Thomas Larsen med os til at sætte nogle ord på denne minirokade... For nogle er vold en næsten helt almindelig del af deres professionelle arbejdsdag. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, oplevede mere end hver tredje specialpædagog at være udsat for fysisk vold på deres arbejdsplads i deres seneste tal fra 2018. På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har de med et forskningsprojekt set på, hvordan man kan forebygge vold og trusler på arbejdspladsen. Det har udmøntet sig konkret i en guide, der er udviklet i samarbejde med 16 arbejdspladser i Psykiatrien og Kriminalforsorgen, som har mange tilfælde af fysisk vold og trusler og i forvejen har fokus på forebyggelse. I en kronik i information skriver vores næste gæst at “vi må bryde tabuet om børns seksualitet for at kunne forebygge fremtidige overgreb og krænkelser” Hvis vi skal forebygge grænseoverskridende adfærd, er det altså ikke nok kun at omtale det i medierne eller uddanne unge og voksne i at sætte grænser - man skal begynde meget tidligere. Medvirkende: Thomas Larsen, politisk redaktør, Radio4. Torben Hollmann, sektorformand, social- og sundhedssektoren i FOA. Sofie Østergaard Jaspers, post.doc hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Psykolog, forfatter og lektor og underviser pædagogstuderende i køn, seksualitet og mangfoldighed. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Gennem mange år i psykiatrien har Astrid Saabye og Janni Kvam oplevet, at de fik mindre og mindre tid til svært psykisk syge patienter. For dem begge blev skyggearbejde en del af løsningen. Skyggearbejde kan være at skippe frokostpausen, så der bliver tid til en ekstra samtale med en patient. Eller at give sit private telefonnummer til patienten. Skyggearbejde giver arbejdsglæde, men kan også føre til ensomhed, stress og kynisme. Men selv under hårdt tidspres og ufleksible rammer kan man arbejde med patientens recovery for øje. Uden at bruge sin fritid.   Medvirkende:  Astrid Saabye, sygeplejerske ved Psykiatrisk Ambulatorium Gladsaxe. Janni Lage Kvam, sygeplejerske ved Psykiatrisk Center Sct. Hans.  Malene Friis Andersen, psykolog og arbejdsmiljøforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. Anna Kristine Waldemar, cand. cur, ph.d. og forsker i recovery.   Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk Sygeplejeråd Interview og klip: Bille Sterll Musik: www.zapsplat.com Redaktør: Jakob Lundsteen Grafik: Mathias N Justesen Varighed: 19 min.

Er de frie markedskræfter løbet løbsk? Bør vi have en mere ”demokratisk” økonomi? Og er planøkonomi efter sovjetisk forbillede løsningen for samfundet? Alt dette svarer Martin Ågerups gæst Pelle Dragsted på, der er tidl. Folketingsmedlem for Enhedslisten og forfatter til bogen ”Nordisk socialisme: På vej mod en demokratisk økonomi”. Pelle Dragsted er den første gæst i Samfundstanker, som Martin Ågerup er grundlæggende uenig med. Pelle Dragsted ønsker et opgør med den gængse opfattelse af socialisme. Han ønsker, at privatejede virksomheder overgår til demokratiske ejerskabsformer eksempelvis til producentskooperativer eller forbrugerkooperativer. Derudover mener Pelle Dragsted, at man bør indføre en såkaldt ”demokratiskat” for virksomheder med mere end 100 ansatte, hvor man tager 2 pct. af virksomhedernes aktiekapital og overfører dem til en medarbejderfond.  Denne idé kalder Martin Ågerup for en ”tvangskollektivisering af det private erhvervsliv”. Dertil er Martin Ågerup kritisk over for, at man fremhæver en bestemt type ejerskabsform som bedre end andre.  Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@CEPOS.dk   Links: Lønkvoten: https://cepos.dk/abcepos-artikler/0300-loenkvoten-har-vaeret-stabil-de-seneste-50-aar/ Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2018) Notat til ledelseskommissionen: Ledelseskvalitet: https://ledelseskom.dk/files/media/documents/publikationer/ledelseskvalitet_-_nationalt_center_for_arbejdsmiljoe.pdf (https://ledelseskom.dk/files/media/documents/publikationer/ledelseskvalitet_-_nationalt_center_for_arbejdsmiljoe.pdf).  Dragsted, Pelle (2021) Nordisk socialisme: På vej mod en demokratisk økonomi (København: Gyldendal).  Ågerup, Martin (2021) ”Karl Iver Dahl-Madsen: Er der grænser for vækst?”, CEPOS, 26. maj: https://cepos.dk/podcast/samfundstanker/ (https://cepos.dk/podcast/samfundstanker/).  Optagelsen er lavet: 2. juni 2021.

I denne episode kan du møde Ane Stürup fra Vertica samt Ninna Maria Wilstrup og Maja Vilhelmsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De fortæller om mental sundhed i distancearbejde.  Læs mere om partnerskabet bag podcasten, og find værktøjer til at styrke den mentale sundhed på arbejdspladsen på mentalsundhed.dk.

Kan det virkelig passe, at man ikke kan løfte forkert? Virker det ikke at få masseret myoser væk? Og ved eksperterne egentlig, hvad det vil sige, når man har rigtig ondt i ryggen? Efter vores to programmer om ondt i ryggen, blev Sygt nok-redaktionen blæst bagover af lytterspørgsmål. Nu har vi samlet de tre eksperter fra programmerne igen, så de kan komme mere i dybden med nogle af de mange spørgsmål - og rette nogle misforståelser om ryggen ud. Medvirkende: Morten Høgh, adjunkt ved Aalborg Universitet og PhD i smertevidenskab. Andreas Holtermann, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Jan Hartvigsen professor og forskningsleder på SDU samt seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

Husker du at bøje i benene, når du løfter - og at hvile dig, når det gør ondt i ryggen? Ved du hvad, det er faktisk lige meget! For den viden om ryggen, som mange af os er opdraget med, holder slet ikke, viser den nyere forskning. Rygsmerter er dog stadig den lidelse, der plager allerflest mennesker i hele verden - og i Danmark har omkring 900.000 mennesker ondt i ryggen hvert år. Det koster kassen i sygemeldinger og behandlinger. Problemet er bare, at hverken korrekt holdning, smertestillende piller eller operationer hjælper. Noget af det bedste, man kan gøre, er derimod at tale om smerterne. Gæster: Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på SDU samt seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter. Andreas Holtermann, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. sygtnok@dr.dk

Danskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet. Sådanne udsagn høres ofte i den offentlige debat, fra politikere, økonomer m.f.l. Men hvorfor trækker vi os egentlig tilbage, når vi gør det? Hvorfor sker det på så vidt forskellige tidspunkter? Og hvilken betydning har de forskellige politiske reformer på området? I denne udgave af Refleksionstid på Aalborg Universitet kan du blive klogere sammen med Per H. Jensen, professor ved Institut for Politik og Samfund på AAU. Han er medansvarlig for projektet SeniorArbejdsliv, som er et omfattende forskningsprojekt om danskernes tilbagetrækning og seniorenes arbejdsliv. SeniorArbejdsLiv gennemføres af Aalborg Universitet (Cenfor for Arbejdsmarkedsforskning), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og TeamArbejdsliv i fællesskab, og er finansieret af Trygfonden. Medvirkende: Per H. Jensen og Martin Jensen Musik og lyd: Jonas Lauridsen - http://beyond-listening.com/

De akutte skader og sygedage er efter de satte forflytninger på dagsordenen, blevet langt færre og humøret er blevet bedre på Neurologisk afdeling på 9. sal på Regionshospitalet i Viborg. Her sætter de fokus på forflytning igen og igen – uddannelse, høj viden, erfaringsudveksling og arbejdsfællesskab. Serien tager udgangspunkt i rapporten ‘Forebyggelse af akut fysisk overbelastning – på social- og sundhedsområdet’. Rapporten er udarbejdet i 2019 af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og udført for BFA Velfærd og Off. administration.  Hvordan undgår personalet ryg- og kropsskader? Det forsøger journalist Michael Christophersen at finde svaret på i podcastserien ‘Forflyt med omtanke’, produceret af BFA Velfærd og Off. administration. I otte episoder høres de ansattes historier og eksperternes bud på, hvorfor krop- og rygskaderne opstår, og hvad der skal til, for at vi kan undgå dem.

Mens resten af Danmark sover, går mange sygeplejersker på arbejde. Nattevagterne er ikke uden konsekvenser, og statistikkerne peger på risici som sygdom og ulykker. Men der er måder at tilrettelægge vagterne på, så det får færre konsekvenser for dig og dine kollegaer. Sygeplejersker på Bispebjerg Hospitals intenstivafsnit fortæller hvordan. Medvirkende:Catrine Thomsen, sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant på Intensiv Afsnit, Bispebjerg Hospital.Anne Helene Garde, Professor MSO, cand.scient., ph.d., Det Nationale Forskningscenter for Arbjedsmiljø. Musik:Nicolas Doria Adet Hansen Udgiver: Fagbladet Sygeplejersken / Dansk SygeplejerådJournalist og tilrettelægger: Maria Louise Kræmer Læs mere i Fagbladet Sygeplejersken: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2019-11/minimer-og-tilrettelaeg

En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at læger er den faggruppe, som er mest stresset i Danmark - og det er desværre ingen nyhed. På trods af at det er et velkendt problem med solid evidens, så sker der ikke nævneværdige ændringer. I denne episode af Stetoskopet taler vi med Morten Saksø, som selv er læge og tidligere sygemeldt med stress. Han fortæller os om hans historie og det sundhedssystem, som har været en medvirkende faktor i hans sygdomsforløb. Lektor Thomas Jønsson og erhvervspsykolog Mette Krøigaard fortæller fra et mere psykologisk perspektiv om, hvad en stress sygemelding kan skyldes. Vi bliver desuden klogere på, hvad man som sundhedsprofessionel selv kan gøre for at undgå en sygemelding som skyldes stress. Medvirkende: Thomas Jønsson Mette Krøigaard Morten Saksø Anders Schram Caroline NormannIndslag: 0:00 Intro, 4:10 Ramt af stress, 12:30 Det Danske KBU system og råd til yngre læger, 15:24 At komme tilbage , 18:15 Hvordan imødekommer man problemet

Chef og medarbejderes indbyrdes relation har været debatteret ivrigt den seneste tid. Men hvad er det i grunden, der gør, at man både som leder og som medarbejder vil sige, at man har en god relation - og hvad betyder det for arbejdsglæden og for arbejdspladsen? Sammen med dagens gæster ser Anne Kejser nærmere på, hvad vi egentlig ved om det, der hjælper det gode og sunde forhold til chefen på vej - til alles fordel. Medvirkende: Hanne Hørup, chef og medejer i Jydsk Emblem Fabrik. Mary-Ann Frost; produktionsmedarbejder, Jydsk Emblem Fabrik. Malene Friis Andersen, psykolog og forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Vært: Anne Kejser.

Hvordan kommer jeg i gang igen? Vil jeg kunne det samme som før? Bliver min koncentrationsevne normal igen? Det er nogle af de tanker, som stressramte går rundt med, når de er sygemeldt og bekymrer sig over, hvordan de skal komme tilbage på jobbet. I dagens Kejser er der gode råd fra en psykolog, en hjerneforsker og en mand, der ved, hvordan det føles at være ramt af stress og skulle kæmpe sig tilbage i arbejde. Medvirkende: Jim Hoffskov, director, digital marketing, Oticon Medical, stressramt. Malene Friis Andersen, psykolog og forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Leif Østergaard, hjerneforsker, professor og leder på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab på Aarhus Universitet. Vært: Anne Kejser.

Prøv at forstil dig, at du bliver nød til at sende dobbelt så mange ansøgninger end Jens ved siden af dig. Og det selv om I begge har nøjagtig den samme uddannelse og de samme arbejdserfaringer. Er det ikke uretfærdigt? Bare fordi Jens er yngre? Eller hvad nu, hvis I endda begge har samme alder, og du alligevel får afslag på afslag. Ikke bare på dine jobansøgninger, men også på de lejligheder du godt kunne tænke dig at bo i. Jens derimod han oplever ikke de samme hindringer. Jensine minder lidt mere om dig, for hun er kvinde og skal alene af den grund søge lidt hårdere. Men værst er det dog for dig, fordi dit navn lyder udansk og du så ovenikøbet er kvinde. Altså ikke fordi du er mindre kvalificeret, men bare fordi du har et ”forkert” navn og så ikke har det ”rigtige” køn. Den slags barrierer heder kort og godt for ”diskrimination”. Men kan det virkelig passe? At den forskelsbehandling er udbredt? Ja, siger blandt andet en måling foretaget i 2012 af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, eller kort SFI. Den over 120 sider lange rapport fastslår dog ret hurtigt, at der ikke findes ret mange undersøgelser. Det er, for nu at sige det mildt, lidt bemærkelsesværdigt i sig selv, at der ikke findes ret meget forskning indenfor et område der negativt berører så mange mennesker. Det lader vi nu ligge og giver ordet i stedet til hende her, som vi mødte efter et oplæg og debatmøde, som Dansk Kvindesamfund havde stået for, Det er projektchef Aida Ammary fra Mino Danmark der lægger ud

Skal vi have kvoter? Kvoter for hvor mange kvinder der skal i bestyrelserne? Kvoter for folk med en ikke dansk baggrund? Er det virkelig nødvendig? Ja, siger en kendt forfatter og en kvindelig direktør. Nej, siger topbossen fra blandt andet Danfoss. I udsendelsen skal vi se på magt. Vi skal se på, om det virkelig kan passe, at det er lettere for nogen end andre. Vi vil også se på et kedelig OECD statistik, der placerer Danmark i bunden, mens de fleste af os tror det modsatte. Men… vi begynder et helt andet sted. En minoritet. Vi hører ofte begrebet, men hvad er det egentlig? Jo, en minoritet er ifølge Den Danske Ordbog en befolkningsgruppe der skiller sig ud. Det kan være fordi gruppen har en anden etnisk baggrund end FLERTALLET, det kan være hud- eller hårfarven, fx er de rødhårede en minoritet, at man har en anden religion, altså fx hører til Jehovas vidner, eller at man har en anden seksualitet, som det så flot heder. Altså fx gruppen af homoseksuelle. Men en minoritet kan også adskille sig ved at have markant andre levevilkår, heder det sig i ordbogen. Selv om vi ofte tænker minoriteter som nogen, der fx er fattige eller undertrykte, så behøver det altså ikke være sådan. De allerrigeste er fx så rige, og deres liv så anderledes, at de ifølge definitionen må være en minoritet. De skiller sig ud ved at være magtfulde. Sociologerne Christoph Houmann Ellersgaard og Anton Grau Larsen har i deres anerkendte forskning fundet frem til, at 423 mennesker stort set styrer alt i det her land. De er måske nok minoritet, men bestemmer rigtig meget. Ifølge undersøgelsen mere end Folketinget. Det med at en minoritet kan være magtfuld, hører dog absolut til sjældenhederne. Fx viser Det Nationale Forskningscenter for Velfærds forskning tydeligt, at indvandrere har rigtig svært ved at tilkæmpe en plads på den berømte grønne gren. Men ikke kun indvandrere, det gælder, ifølge et debatoplæg Dansk Kvindesamfund har holdt, fx også homoseksuelle og endda kvinder. Sidst nævnt er lidt overraskende al den stund, halvdelen af Danmarks befolkning jo er kvinder, og de derfor jo ikke umiddelbart kan kaldes en minoritet. Men, som vi sidenhen skal høre, så oplever kvinder ofte de samme barrierer, som mere klassiske minoriteter gør.

En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at lærerne i stigende grad bliver kaldt grimme ord, truet med tæsk eller decideret bliver slået. Faktisk er det hver femte lærer, der har oplevet fysisk vold de senere år. Derfor taler vi med Næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange for at blive klogere på, hvordan man som forældre kan være med til at komme den her udvikling til livs.

Medvirkende: behandler hos Center for Ludomani Carsten Holten-Møller, og seniorøkonom hos forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen. ’Indbetal 100 kroner og modtag din bonus”. Sådan lyder det tit i reklameblokkene på tv for tiden, ofte efterfulgt af quickånsreklamer, der lover, at du med få klik kan låne flere tusind kroner og modtage dem direkte på din konto kort efter. Det anslås, at op mod 90% af danskerne spiller. Langt de fleste danskere har et fornuftigt forhold til spil. Men for en mindre gruppe af spillere, bliver spillet og særlig pengespil som kasino, odds og livebetting til et afhængighedsforhold. Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fra 2016, er gruppen af borgere med risikabel spilleadfærd stigende, og her kan mængden af reklamer for online gambling sammenkoblet med mængden af reklamer for quicklån muligvis være en af årsagerne. Eller hvad? Er det ikke blot det frie marked, der udnytter mulighederne, eller kan disse aktører drages til ansvar? Og hvorfor er det egentlig lovligt at reklamere så massivt for betting og online gambling, der statistisk set har store konsekvenser for tusindvis af menneskers liv, når det ikke er lovligt at reklamere for f.eks. alkohol?

Medvirkende: behandler hos Center for Ludomani Carsten Holten-Møller, og seniorøkonom hos forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen. 'Indbetal 100 kroner og modtag din bonus”. Sådan lyder det tit i reklameblokkene på tv for tiden, ofte efterfulgt af quickånsreklamer, der lover, at du med få klik kan låne flere tusind kroner og modtage dem direkte på din konto kort efter. Det anslås, at op mod 90% af danskerne spiller. Langt de fleste danskere har et fornuftigt forhold til spil. Men for en mindre gruppe af spillere, bliver spillet og særlig pengespil som kasino, odds og livebetting til et afhængighedsforhold. Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fra 2016, er gruppen af borgere med risikabel spilleadfærd stigende, og her kan mængden af reklamer for online gambling sammenkoblet med mængden af reklamer for quicklån muligvis være en af årsagerne. Eller hvad? Er det ikke blot det frie marked, der udnytter mulighederne, eller kan disse aktører drages til ansvar? Og hvorfor er det egentlig lovligt at reklamere så massivt for betting og online gambling, der statistisk set har store konsekvenser for tusindvis af menneskers liv, når det ikke er lovligt at reklamere for f.eks. alkohol?

MUS - eller medarbejderudviklingssamtaler er et udbredt ledelsesværktøj på de fleste danske arbejdspladser. Men får du nok ud af din årlige samtale med din leder? Hvad skal du sige - og hvad skal du ikke sige? Det vil Anne Kejser tale med sine gæster om i dagens Kejser, og nogle af dem er meget kritiske over for MUS, som de mener, er et værktøj, der ofte bliver misbrugt til at sætte urimelige krav til medarbejderne. Medvirkende: Rasmus Willig, sociolog, lektor på Roskilde Universitet og forfatter. Malene Friis Andersen, psykolog, phd. og forsker hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Marianne Vind, næstformand i HK/Privat. Mette Goddiksen; seniorkonsulent hos PR-virksomheden Publicity. Vært: Anne Kejser.

Virksomheder måler og vejer deres produkter, ydelser og ikke mindst deres medarbejdere. Sådan har man gjort i årtier, men flere begynder at se kritisk på den målstyringskultur, som ret ofte ikke har den effekt, som virksomhederne egentlig ønsker. Og hvad gør det egentlig ved medarbejderne, når de for eksempel nærmest bliver målt på deres personlighed? Medvirkende: Malene Friis Andernsen, post.doc., ph.d. og cand.psych.aut., Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; Mikael Trolle, partner i High Performance Institute og træner for herrelandsholdet i volleyball; Alex Penvern, partner, PwC, People & Organisation; Anet Dichman-Hansen; afdelingsleder, Refusion og Sygedagpenge, Odense Kommune. Vært: Anne Kejser. (Redigeret genudsendelse fra 27. marts). (Sendes også 19.03).