Podcasts about arbejdsmilj

Antallet af konkurser inden for landbruget går i den rigtige retning. Arbejdsmiljøet i biogasselskabet BioCirc er 'giftigt' og kan ikke løses med en ledelsescoach og en Højesteretsdom ændrer praksis for værdiansættelse af ejendomme.

I dagens udgave af Bold-podcasten Hattrick ser vi tilbage på det turbulente år, som har hærget over Fremad Amager. 2024 har været endnu et vildt år set med danske fodboldbriller på. Vi runder året af med en daglig særudgave af Bold-podcasten Hattrick, hvor vi ser tilbage på nogle af de vildeste øjeblikke og største historier fra 2024. I dagens afsnit ser vi tilbage på 2. divisionsklubben Fremad Amagers turbulente år, der har budt på store økonomiske problemer og et besøg fra Arbejdstilsynet som følge af Bolds afsløringer om et giftigt arbejdsmiljø. Vært: Oliver Routledge Produktion: Søren Bang & William Dinesen Lyddesign: William DinesenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Denne gang skal det handle om ‘arbejdsmiljø', for statistikken viser desværre, at der sker for mange arbejdsulykker i landbruget. Antallet er faldende, men ikke i samme grad som i andre brancher. Derfor har Arbejdstilsynet i 2024 fokus på nogle af de områder, hvor der sker mange ulykker: Håndtering af dyr, bigballer, gylle og maskiner og ‘fald fra højden'. Denne gang diskuterer vi, hvordan det kan være, at landbruget fortsat ligger højt i ulykkestatistikken, og hvad vi kan gøre ved det i samarbejde med Arbejdstilsynet. Vi har tre gæster i studiet til at diskutere emnet, nemlig Karsten Zacho fra Arbejdstilsynet, Henne Birk fra GLS-A og Trine Larsen, der er HR på et større gartneri. I programserien “Kampen om kompetencerne” inviterer din vært, Mads Mortensen, forskellige eksperter i studiet, for at undersøge, hvordan landbruget også i fremtiden kan tiltrække, fastholde og udvikle den arbejdskraft vi har brug for. Serien er lavet i samarbejde med 3F og GLS-A.

Arbejdsmiljøskandalen i Moderaterne vokser og vokser, og senest er hele den politiske afdeling i partiet afskediget, og partisekretær Kirsten Munch Andersen er stoppet.Moderaterne har også mistet folketingsmedlem Jeppe Søe, der på dramatisk vis meldte sig ud på grund af ledelsens håndtering af sagen om mobning af partiets medarbejdere, som han mener er et klokkeklart eksempel på, hvordan Moderaterne har udviklet sig til et totalt topstyret parti.Nu har han tilsluttet sig den blå familie, og i dag tænker Jeppe Søe, at hele idéen om at blande rød og blå til et lilla parti har været en umulig opgave.Er Moderaterne et utopisk projekt?  Gæst: Jeppe Søe, løsgænger i FolketingetVært: Jacob GrosenTilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille SkytteKlip og produktion: Emil KnüppelFoto: Casper Dalhoff Der er lånt klip fra TV 2See omnystudio.com/listener for privacy information.

Moderaternes arbejdsmiljørepræsentant, som afviste at kende til sagerne om dårligt arbejdsmiljø, er i virkeligheden slet ikke Moderaternes arbejdsmiljørepræsentant. En af de kvinder, som tidligere 3F-formand Per Christensen løj for, da han levede et dobbeltliv, har skrevet en bog om sin fortælling. Og så dykker vi ned i de faldende medlemstal hos Krifa, efter at direktionen er gået af.Værter: Martine Krogh og Gitte Redder.Gæster: Sebastian Risbøl.Producer: Martine Krogh.Lydklip: TV2 og Krifa.

(00:00): Dyrenes beskyttelse anbefaler økologiske grise, selvom dokumentar indikerer, at de har det værst. Medvirkende: Søren Krogsgaard, pressechef i Dyrenes Beskyttelse. (15:00): Moderaterne har aldrig fået lavet en lovpligtig APV. Medvirkende: Jan Steenhard, direktør for Joblife og forperson for brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne. (30:00): Beyonce udelukket fra country-prisuddeling. Medvirkende: Evelina Gold, journalist, folk- og country nørd, og vært på podcasten Ladies of folk. (40:00): Udenrigsministeriet har blåstemplet Sharia-skilsmisser. Medvirkende: Jesper Petersen, Islamforsker ved Københavns Universitet. Værter: Anne Phillipsen og Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne podcast debatterer vi, hvordan du som virksomhedsleder kan realiserer et stort potentiale igennem et strategisk fokus på arbejdsmiljø - både det fysiske og det psykiske. Specialkonsulent hos SEGES Innovation, Marianne Norup, giver konkrete råd til at komme enten godt i gang eller godt videre fra et allerede godt udgangspunkt. Og vi hører fra to virksomheder - Ellesgaard på Bornholm og Bebegården på Fyn, hvordan de her har mærket, at et godt arbejdsmiljø over tid kan ses på bundlinjen. Podcasten er skabt i projektet "Medarbejderne en del af løsningen", som er støttet af Østifterne og Alm. Brand.  

Vi bruger rigtigt meget tid og energi på vores arbejdsplads, men hvor meget bliver vi påvirket af stress og dårligt arbejdsmiljø, og hvordan løser man problemerne når det går galt. Videnskabsjournalist Jens Degett er taget ud på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor han taler med arbejdsmiljøforsker Jesper Kristiansen. Podcasten er produceret med støtte fra DM. Foto: Jens Degett

Arbejde ved vejen kan være forbundet med risiko. Specielt fordi både hensynet til arbejdsmiljøet og hensynet til trafikanterne skal gå op i en højere enhed. Og netop brudfladerne mellem de to regelsæt gør samarbejdet mellem parterne så utroligt vigtigt. Denne udgave af Under Hjelmene handler om netop det samarbejde, og hvordan alle gør en særlig indsats for at få balancen mellem færdsel og arbejdsmiljø til at lykkes.

I denne episode af Under Hjelmene skal det handle om apps – og hvordan de kan bruges i arbejdsmiljøarbejdet. Den digitale udvikling går rigtig stærkt, så denne gang fokuserer vi lidt på nogle af de erfaringer, som er opsamlet i byggebranchen - og hvor man kan få hjælp, hvis man gerne vil sætte lidt mere strøm til arbejdsmiljøarbejdet.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye vil have mere disciplin ind i folkeskolen, og det samme vil Dansk Folkeparti. Men er det den rette vej at gå? Det debatterer vi i dagens program, hvor vi også taler om en sag, hvor en kvinde fra Bornholm risikerer to års fængsel for misrøgt af dyr for at efterlade to marsvin i en papkasse i næsten 14 dage. Sidst men ikke mindst vender vi et forslag fra Venstres Ungdom om at adskille konfirmationsforberedelsen fra Folkeskolen. Medvirkende: Mikkel Bjørn, indenrigsordfører for DF og uddannet lærer Regitze Spenner Ishøy, næstformand i landsorganisationen Skole og Forældre Thomas Andreasen, formand for Arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening Nina Amdi, udrykningschef hos Dyreværnet Cecilie Vest, social- og sundhedsordfører i Venstres UngdomSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I sidste uge havde vi besøg fra Grindsted Landbrugsskole. I denne uge er Christian Duborg landet i studiet. Christian er selv uddannet landmand, og beskæftiger sig nu som konsulent indenfor arbejdsmiljø. I den anledning skal vi snakke om det gode arbejdsmiljø, og hvad der skal til for at skabe den gode arbejdsplads. Et af de store spørgsmål er hvad der skal til for at holde på sine medarbejdere. Her kommer vi ind på bl.a. trivsel og motivation. Frederik Dalentoft, der er maskinfører, og Claus Henneberg fra Maskinbladet, sidder klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen!

Alt for mange sygemeldes med stress, og en del af sygefraværet kan undgås med enkle midler. Og så alligevel ikke, for forebyggelse af stress virker måske nemt i teorien, men kan være svært i praksis. Her kan du læse (og lytte til en podcastepisode) om forebyggelse af stress. Især hvad du selv kan gøre for at undgå at blive en del af statistikken. Der er behov for bedre stressforebyggelse - stress koster os alt for meget Tallene taler deres tydelige sprog - stress er et kæmpesstort og endda stigende problem for arbejdspladserne. I efteråret 2023 udgav NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) et studie. Her estimeres, hvad hvad stressramte medarbejderes tabte arbejdstid koster danske arbejdspladser i produktionstab. Det beløb er svimlende 16,4 milliarder om året! Det medregner ikke de samlede samfundsmæssige omkostninger forbundet med stress. Under alle omstændigheder er stress ekstremt dyrt for arbejdspladserne og for samfundet. Der er al grund til at overveje, hvordan vi forebygger stress. Når alt kommer til alt, er det den enkelte stressramte, der betaler den største pris. Det er både helbredsmæssige, psykologiske og økonomiske konsekvenser samt vigtige relationer, der halter eller går i stykker. Så hvad gør vi? Politikere og arbejdspladser har et stort ansvar. Her sætter jeg fokus på, hvad du selv kan gøre for at forebygge stress. Lyt med herunder eller læs indlægget, der fortsætter længere nede. Jeg kommer ind på At det er samfundets skyld, vi er stressede, men vores eget ansvar at forebygge stress. Hvorfor vi skal passe på med at håndtere stress i lang tid i et stressfremmende miljø. Hvorfor forebyggelse af stress kan se helt forskelligt ud fra person til person. Hvordan det kan være, vi er mere stressede end nogensinde, når vi har mere stressbehandling og mere viden om stress end nogensinde. "Hvem hjælper mig med at stoppe op, når jeg bliver for stresset" og 6 andre spørgsmål, du kan stille dig selv for at forebygge stress i dit arbejdsliv. Samfundets skyld - dit ansvar Der er ingen tvivl om, at arbejdspladsen har et meget stort ansvar, når det kommer til forebyggelse af stress på arbejdspladsen. Vi ved, at især arbejdsmiljø, ledelse og ressourcer, der stilles til rådighed, har en stor betydning, når det kommer til forebyggelse af stress. Og på et mere overordnet plan, er det vigtigt, der lovgives omkring fx. arbejdsmiljø og arbejdstider. Sådan vi indretter arbejdsmarkedet på en måde, der forebygger stress. Lige nu er stress et stort og også stigende problem på arbejdsmarkedet. Vi skal altid søge hjælp og støtte, der hvor vi kan. Vi må dog også erkende, at samfundet eller arbejdspladsen ikke nødvendigvis kommer og hjælper os, før det måske er for sent. Derfor er det at forebygge stress primært vores eget ansvar. Men hvor begynder man? Og hvordan tager man ansvar uden at tage for meget ansvar? I denne artikel håber jeg, at du kan blive inspireret. Vi ved mere om stress end nogensinde - hvorfor virker stresspolitikker og stressbehandling ikke? Det er en paradoksal tendens i samfundet, at vi på én og samme tid ved mere om stress end nogensinde og har flere psykologer, stresseksperter, stressbehandling og stresspolitikker på arbejdspladser. Og på den anden side får vi også flere og flere mennesker, der er stressede og trives dårligt. Hvordan kan det være? Nogle vil sige, at vi har skabt problemet med stress ved at overfokusere på det. At når vi har et ord for stress, så vil alle pludseligt kunne genkende sig selv i det. Det kan være rigtigt til en vis grad, men det er ikke den primære forklaring. Stress er et reelt problem hos både børn, unge og voksne, og vi rammes hårdt på krop og sind, når vi bliver overbelastede. Det er ikke noget, vi forestiller os. Men hvorfor hjælper alle vores tiltag så ikke? En del af problemet er i mine øjne, at vi har haft en tendens til at individualisere problemet. Det vil sige,

Har du spurgt din chef, hvilket menneskesyn din virksomhed opererer med? Måske bruger din virksomhed en overbudspolitik, hvor alle hele tiden siger ja til flere opgaver, selvom ressourcerne ikke er til det. Med risiko for at jobboblen pludselig brister - ligesom bolig- og it-boblerne. Måske skal den enkelte bare tage sig sammen, hive bukserne op og arbejde videre? Medvirkende: Malene Friis Andersen psykolog og gæsteforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. og Susanne Ekman antropolog lektor i Ledelse, Organisation og Arbejdsliv, RUC. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann. I redaktionen: Sune With

Lad det være sagt med det samme: Sat på spidsen, så er det her en historie om liv eller død. Umiddelbart skulle man ikke tro det. EU vil nemlig have mindre administration og bureaukrati… Det lyder som en populær plan, men der er et problem. Det er ikke godt når det gælder arbejdsmiljø. For mindre administration betyder nemlig også mindre overvågning af virksomheder, som i forvejen ofte har det svært ved at overholde lovene om netop arbejdsmiljø. ”Arbejdsmiljø, det lyder godt nok tørt”, tænker du måske. Men så oversæt det tørre begreb til fx flere faldulykker på byggepladserne. Med andre ord har det hidtidige bureaukrati faktisk beskyttet rigtig mange ansatte imod ulykker, som endda kan have en dødelig udgang. Marianne Vind (S) fastslår: ”Flere og flere mennesker i EU dør i arbejdsulykker for hvert år der går. Og nu behøver de små virksomheder ikke længere bruge tid på arbejdsmiljø, det kan de drøfte hen over frokostbordet, er EU Kommissionens holdning”, forklarer EU Parlamentariker Marianne Vind. ”Små virksomheder” i den her sammenhæng er i øvrigt virksomheder der har op til 250 ansatte. I Danmark vil vi nok ikke ligefrem kalde den slags for ”små”. Det er dog ikke det eneste problem med ideen med at fratage de små virksomheder pligten til at systematisk at arbejde med arbejdsmiljøet, og dermed sikre de ansatte. ”Desværre viser statistikken også herhjemme, at de fleste ulykker netop sker på de små arbejdspladser”, fastslår vores interviewperson. Marianne Vind forudser, at det her bliver en kommende kampplads for politiske slagsmål mellem de klassiske højre- og venstrefløjspartier. Men det er ikke det eneste sted. Det gælder også miljø og den grønne dagsorden, hvor mange andre politikere i Europa Parlamentet slet ikke kan se fornuften i at følge. Fremtidens valg til Europa Parlamentet vil kunne gøre tingene være, og det bekymrer mange danske politikere. Hør hvordan og hvorfor i vores udsendelse.

Under Hjelmene handler denne gang om de unge og deres fokus på arbejdsmiljøet. Vi har talt med flere unge elever fra tekniske skoler i forbindelse med efterårets Arbejdsmiljøtræf – og også nogle af dem, som er i kontakt med de unge, når de færdes på byggepladserne.

Vores arbejdsliv minder om boligboblen for 20 år siden: Kunstigt opskruede skyhøje forventninger, som er ude af trit med virkeligheden. Og på et tidspunkt kollapser det. Indtil da "coper" vi. Vi er agile, adrætte, robuste og tænker ud af boksen. Eller også "quiet quitter" vi, skyggearbejder og indfører vores egne "Minimum Mondays". Alt sammen for ikke at snuble ind i folkesygdommen stress. Medvirkende: Malene Friis Andersen gæsteforsker NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) psykolog og Susanne Ekman antropolog lektor i Ledelse, Organisation og Arbejdsliv RUC. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann.

Netflix har lige haft premiere på manga-serien One Piece. Det er en mega-serie, der her bliver filmatiseret. One Piece har over 100 albums og over 1000 afsnit som tegnet tv-serie. Hvorfor gør man sådan et univers til en serie med rigtige skuespillere - og virker det? Vi har en manga-mega-fan i studiet, der vurderer den nye serie i forhold til alt det tegnede. Værter: Jesper Dein og Karen Secher.

Hos Moselund Økologi har de arbejdet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Og ejer  Torben Brødbæk og driftsleder Michael Westerblaae har begge gjort en stor indsats for at sikre et godt arbejdsmiljø. Og som Michael siger: Der er faktisk ikke så svært.Bliv klogere på den årlige arbejdsmiljødrøftelse - og tag med på tur til Moselund Økologi i denne podcast.Medvirkende:Torben Brødbæk, ejer Moselund ØkologiMichael Westerblaae, driftsleder Moselund ØkologiPer Jørgensen, arbejdsmiljøkonsulent SEGES InnovationErik Suhr, vært

Det er ubestrideligt at fysisk aktivitet er godt for menneskers trivsel, både fysisk og psykisk, når det kommer i form af træning og fritidsaaktiviteter. Men når det er i form af erhvervsbelastning, så viser der sig et andet mønster. Fysisk belastning fra fysisk krævende jobs er nemlig forbundet med svækket trivsel og tab af muskel-skeletfunktion, ja nogen studiere viser endda at det er forbundet med lavere muskelmasse senere i livet også. Vi har fået besøg af professor Lars Louis Andersen fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø til at gøre os klogere på dette fænomen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Arbejdsmiljø-sagerne har hobet sig op på Det kongelige Teater, som nok har vældige besøgstal lige nu, men som også trækker hårde veksler på sine medarbejdere med flere forestillinger end normalt. Og nu skal der ske noget, så belastningen bliver mindre. Det lover chefen Kasper Holten i vores program i dag. Og så kigger vi ud i rummet, for der er nu så fuld af satellitter og rumskrot i kredsløb om Jorden, at der er brug for særlige adfærdsregler i rummet. En af de få eksperter i 'space law' er dansk - og gæst hos os. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

Hvis du er over 50 år og er enten jurist eller økonom i staten, så er du langt mere i risikozonen for at få en fyreseddel, end hvis du er under 50.Sådan lyder ikke bare én undersøgelse fra DJØF, men hele fem undersøgelser siden 2016. De viser alle sammen, at seniorer er over-repræsenteret i fyringssager på statslige arbejdspladser.Så selv om de offentlig ansatte over 50 år kun udgør en fjerdedel af medlemmerne i DJØF, så udgør de næsten 37 procent af de fyringssager, som fagforeningen registrerede i 2022. Er der systematisk aldersdiskrimination på det danske arbejdsmarked? Eller er offentligt ansatte over 50 år bare blevet for dyre? Måske er de bare ikke gode nok til at opdatere deres værktøjskasse?Vi dykker både ned i årsager, konsekvenser og løsninger.Gæster:Sara Vergo, formand, Dansk Jurist- og Økonomforbund (DJØF).Thomas Holberg, politisk konsulent, Ældresagen.Lars L. Andersen, professor, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.Nick Zimmerman, MF, beskæftigelsesordfører, Dansk Folkeparti.Vært: Ali Aminali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

Bliv klogere på formidlings-og E-learningplatformen XpressU. XpressU er en cloudbaseret formidlings-og E-learningplatform.. – En medieterminal til distribution af præsentationer og undervisningsforløb. XpressU løser en lang række af de udfordringer man kan have, når man skal opbygge og distribuere læringsmateriale, - og samtidig sikre at modtageren har forstået budskabet, såsom: • Gør kunden i stand til let og hurtigt at opbygge og distribuere præsentationer med forskellige medietyper til forskellige målgrupper. • Imødekommer et stigende behov for at ramme målgrupper præcist med differentierede budskaber • Gør det uset let, effektivt og ikke mindst stabilt, at distribuere præsentationer, der indeholder PowerPoints og film + mulighed for spørgeskemaer: Quiz og surveys • Statistik på views og resultater • Mulighed for at få dokumentation for at budskabet er forstået med udførlig statistik XpressU er valgt af en lang række af landets største virksomheder, og bruges især ifbm. • Arbejdsmiljø og sikkerhed • On-Boarding af medarbejdere • Kvalitetssikring i virksomheder • Undervisning • Salg og marketing

Bliv klogere på formidlings-og E-learningplatformen XpressU. XpressU er en cloudbaseret formidlings-og E-learningplatform.. – En medieterminal til distribution af præsentationer og undervisningsforløb. XpressU løser en lang række af de udfordringer man kan have, når man skal opbygge og distribuere læringsmateriale, - og samtidig sikre at modtageren har forstået budskabet, såsom: • Gør kunden i stand til let og hurtigt at opbygge og distribuere præsentationer med forskellige medietyper til forskellige målgrupper. • Imødekommer et stigende behov for at ramme målgrupper præcist med differentierede budskaber • Gør det uset let, effektivt og ikke mindst stabilt, at distribuere præsentationer, der indeholder PowerPoints og film + mulighed for spørgeskemaer: Quiz og surveys • Statistik på views og resultater • Mulighed for at få dokumentation for at budskabet er forstået med udførlig statistik XpressU er valgt af en lang række af landets største virksomheder, og bruges især ifbm. • Arbejdsmiljø og sikkerhed • On-Boarding af medarbejdere • Kvalitetssikring i virksomheder • Undervisning • Salg og marketing This podcast is hosted by ZenCast.fm

IT-branchen kan være en hård arbejdsplads - stramme deadlines, uforudsete hændelser, konstante forandringer og en arbejdspladskultur som måske ikke altid rummer forståelse for menneskelig svaghed. Især for unge der kommer ind i branchen kan det være særlig hårdt - og kan føre til stress, mistrivsel og til at de forlader branchen igen. Gæst i denne omgang af DataSnak er Bettina Prühs fra Godt Arbejdsliv til en snak om projektet God IT-Start der forsøger på nye måder at løse problemet med de unges trivsel. Det bliver til en samtale om generationer, livsmål, praktiske råd til de "ældre" IT-medarbejdere og historier fra skyttegraven i 90ernes IT-kultur. Links: Tryg IT-start | Velliv Foreningen Dårlig mental sundhed i små IT-virksomheder skal forebygges | Velliv Foreningen Firma: Godt Arbejdsliv  LinkedIn: Bettina Prühs – Organisationskonsulent – Godt Arbejdsliv | LinkedIn  Tiprunde: Jeppe: Ponyprivilegiet af Molly Balsby | Litteratursiden  Adam: Everspace 2  Bettina: Think Again: The Power of Knowing What You Don't Know  PRAKTISK Husk at du kan blive medlem af vores Discord-server på https://discord.gg/QJeXHAQNjF DataSnak har fokus på it-faglige og it-politiske emner, og nørder igennem med alt fra automatisering over sikkerhed til uddannelse i den digitale verden. Podcasten behandler også SAMDATAHKs relevante aktiviteter såsom kurser, faglige initiativer, kommunikation og værktøjer og tilbud, som man kan få, når man er it-medlem i HK. Formål er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra it-professionelles hverdag. Tovholderen på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell. Den anden vært er Adam Bindslev. DataSnak udkommer hveranden mandag. Tak fordi du lytter med! Får du lyst til at komme med ris og ros, kan du sende en e-mail til jeppe.engell@hk.dk - og hvis du har tekniske spørgsmål eller kommentarer kan de sendes til adambindslev@gmail.com 

De mest nedslidte fortjener også en værdig pension. Sådan lød det, da Socialdemokratiet i første omgang præsenterede den såkaldte Arne-pension. En ordning, der bliver kritiseret af Venstre for at ramme skævt.En ny analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kaster nu lys over, hvem der har benyttet sig af tilbuddet. Det viser sig, at 4 ud af 10 på Arne-pension “slet ikke” eller kun “i mindre grad” føler sig nedslidte. Blot 2 ud af 10 føler sig i “høj” eller “meget høj grad” fysisk nedslidte. Venstre holder i dag hånden over ordningen. Men går de for meget på kompromis med sin politik i regeringen med Socialdemokratiet?Gæster: Helle JørgensenArne-pensionist og forhenværende maler i over 20 årSimonEmil Ammitzbøl-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsministerKenneth Muhs, Venstre-borgmester i Nyborg Kommune Vært:Niels Frederik RickersTilrettelæggere:Peter MarstalBastian Vedsted EggertJens SillesenProducer: Camilla Michelle MIkkelsenRedaktør: Simon Reenberg

Der er trivselsproblemer i kulturbranchen på trods af APV-undersøgelser. Men hvad skaber god trivsel i kreative brancher og kan man overhovedet bruge APV'er til noget? Medvirkende: Tage Søndergård Kristensen, tidligere forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og konsulent i Task-Consult. John Wick: Chapter 4 får dansk biografpremiere i morgen - hvordan er det lykkes at skabe en succesfuld franchise blandt både anmeldere og publikum om en - på papiret - simpel hævnhistorie? Medvirkende: Radio- og podcastvært og anmelder, Jacob Ege Hinchely og lektor og forsker i medievidenskab hos SDU, samt forfatter til flere bøger om actionfilm, Rikke Schubart. Flere astronomiske fænomener har den seneste tid fået os til at se op mod verdensrummet. Vi ser nærmere på hvad vi får ud af at skue op mod stjernerne. Medvirkende: John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space. Vært: Rikke Collin. Tilrettelagt af: Louise Østerlund og Regitze Skipper Bundgaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi bruger rigtigt meget tid og energi på vores arbejdsplads, men hvor meget bliver vi påvirket af stress og dårligt arbejdsmiljø, og hvordan løser man problemerne når det går galt. Videnskabsjournalist Jens Degett er taget ud på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor han taler med arbejdsmiljøforsker Jesper Kristiansen. Podcasten er produceret med støtte fra DM.

Alkohol er en del af vores kultur, men en de fleste er nok klar over at det er skadeligt bortset fra meget små mængder, som kan forebygge hjerte-kar sygdomme. Sundhedsmyndighederne anbefaler at man højest drikker 10 genstande om ugen, og maximalt 4 på en dag, men selv det kan være for meget. Professor Ulla Birgitte Vogel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fortæller om forskellige følgevirkninger af selv små mængder alkohol. Særligt én gruppe mennesker er særligt sårbare for selv meget små mængder alkohol. Hun bliver i denne podcast interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett. Podcasten er produceret med støtte fra DM.

Wow, det er presset det her - eller er det bare mig??? Nej, siger Ditte Brøndum, der er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, der i dette afsnit giver os indblik i og løsninger på udfordringer i psykosocialt arbejdsmiljø. Hun er så også forfatter til bogen: "Nej, det er ikke bare dig – en debatbog om psykosocialt arbejdsmiljø" udgivet på Frydenlund- Velkommen til et LÆNGE ventet afsnit!!  Vi taler om: - Hvorfor er det væsentligt at skelne mellem psykisk og psykosocialt arbejdsmiljø? - FORSTÅELSEN af arbejdsmiljø som potentiel gamechanger - Dittes oplevelse som nyuddannet socialrådgiver og stress - Det er ikke bare mig, men også lidt tragisk at det går ud over så mange mennesker - Er stress nogen gange ens egen skyld? - Følelsesmæssige krav i arbejdet og de særlige opmærksomhedspunkter når man arbejder med andre mennesker - Ubegrænset arbejde versus at lære at passe på sig selv - Top tre redskaber: Oplæring, Supervision, Psykologisk tryghed - Overinvolvering og spørgsmålet om du har for høje krav til dig selv - Afmagt der er indlejret i socialt arbejde (oplevelsen når man ikke kan hjælpe) - Personlig udvikling i socialt arbejde - Arbejdstilsynet og hvordan der bør reguleres  - Maskulin- Feminin - refleksioner- når der måles på hårde data i et blødt fag (selv tak for bogtitlen - bare tag den :-)  - Når man aldrig har fri, når det er svært at tage pauser og ferie - Når man selv arbejder i et hektisk miljø, og skal hjælpe nogle ud af stress - Hvornår er det for meget- hvad er normalt arbejde og hvad er usundt arbejdsmiljø? - VI KAN GODT gøre det bedre, siger Ditte Brøndum - lyt med og hør hvad hun mener - Vi taler om løven i 10 hus  som kvinde - Vi taler ikke om min ide til hendes næste bog titel, men den er "Jo, det her er mere mig"   Find mere om Ditte Brøndum her: https://www.dittebrondum.dk/ Bogen her: https://www.saxo.com/dk/nej-det-er-ikke-bare-dig_ebog_9788772165097 Foreningen: https://socialraadgiverne.dk/   Mig her: https://www.mannahguldager.com/ og instagrams hele to steder https://www.instagram.com/lydenafetbedreliv/ https://www.instagram.com/astrologi_yoga_terapi/    

I løbet af efteråret slår tekniske skoler rundt om i landet dørene op for Arbejdsmiljøtræf 22, hvor skolernes elever samt medarbejdere og ledere i de lokale bygge- og anlægsvirksomheder kan få helt ny og opdateret viden indenfor arbejdsmiljø i bygge og anlæg.  Vi har besøgt Arbejdsmiljøtræffet på NEXT i Glostrup for at give en idé om, hvad man kan opleve på træffet, som er arrangeret af parterne bag Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg i samarbejde med Byggeriets Arbejdsmiljøbus og Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet har lige nu særligt fokus på støv på byggepladsen. I denne episode taler vi med forskellige – både - eksperter og håndværkere, som deler viden og erfaringer ud. Vi taler naturligvis med Arbejdstilsynet for at høre mere om, hvad de kigger efter, når de kommer på besøg. Og vi skal høre om støvets skadelige påvirkning af lungerne – om forebyggelse – om løsninger – og meget mere.

Arbejdsmiljøet i Folkekirken lader meget tilbage at ønske. De ansatte bliver mobbet, krænket og presset. Og lønnen er der heller ikke altid styr på. Hør Nancy fortælle sin historie om tiden som ansat i Folkekirken

3Fs transportgruppe har haft besøg af Arbejdstilsynet, og der er fundet alvorlige problemer med arbejdsmiljøet. A4's Arbejdsmiljøredaktør Jonas Sivkær Grønvall forklarer sagen. KRIFA er en bragende succes blandt de unge på sociale medier. Nu vil Fagbevægelsens Hovedorganisation også være med på galejen!Og så har fagbevægelsen sat den store valgkampsmaskine i gear. Hvilken betydning får Søren Papes konservative statsministerkandidatur for strategien?Værter: Kristoffer Nordskov og Gitte RedderGæst: Jonas Sivkær GrønvallProducer: Sarah Falsing

I denne uges udgave af podcasten adresserer jeg et emne, som jeg ofte møder blandt andre trænere. Især mange unge, nye eller kommende, trænere. En tanke om at personlig træning er nemme penge. Der er et enormt fokus på denne her timebetaling på 500-800,- men intet fokus på hvordan arbejdsmiljøet er. Intet fokus på hvad der skal til for overhovedet at blive booket, hvor meget man kan holde til at arbejde, fysisk, på gulvet. Derfor sætter vi fokus på det i dagens podcast- og jeg håber du vil give den et lyt. Den vil 100% give dig indsigt i hvordan jobbet fungerer- og hvad det kræver i praksis. Og måske også forklare hvorfor PT-timer koster det de koster. Husk, at du kan booke en forsamtale til et PT og/eller online forløb via www.jschristensen.dk Eller skrive til mig i en besked på instagram @byjschristensen Gør mig en kæmpe tjeneste og abonnér på podcasten, der hvor du lytter til podcast. Det er en kæmpe hjælp, for det viser podcastplatformene at du er interesseret og støtter podcasten. Og det betyder at de foreslår den til andre lyttere med de samme interesser. Og jeg ved at kun omkring 1/4 af jer der lytter, abonnerer. Så gør mig en kæmpe tjeneste- og tryk abonnér hvis du gerne vil vise din støtte til podcasten. Tak fordi du lytter med

For første gang skal elever i hotel- og restaurationsbranchen være med til at forhandle deres egen overenskomst. Over de seneste måneder har 3F i København været rundt på hoteller og restauranter for at indsamle ønsker til vilkårene i branchen fra de elever, der lige nu står i lære. I dagens program taler Nicolai med Cecilie Severinsen og Barbara Juul Hansen, som begge er kokke-elever og er engageret i arbejdet med at skabe bedre vilkår og give branchen et bedre ry. Vi skal også omkring en ny politisk aftale, der skal gøre Danmark fri for det livsfarlige asbest. Hør hvorfor formanden for Blik- og Rørarbejderforbundet mener, at aftalen kommer til at gøre en forskel for blandt andet blikkenslagere og vvs'ere. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I tråd med de seneste dages debat om DRs opbakning til konspirationsteoretikere og vidensfornægtere i programmet "Ellen Imellem" fandt vi det passende med denne podcast om, hvor svært det kan være at acceptere dokumenteret viden. Der er masser af eksempler på, at vigtig forskning bliver overset og glemt. Nogle gange har det kostet enorme summer og tusindvis af menneskeliv at ignorere tilgængelig viden. Men hvor svært kan det være at forstå og bruge vigtig viden? Arbejdsmiljøekspert Per Malmros fortæller om eksempler på hvordan vejen til at bruge viden er lang og snørklet, og forskningen ofte ikke giver så klare svar som man kunne ønske sig. Det er Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories som interviewer. Per Malmros har skrevet en bog om emnet ”Viden der virker” som er udkommet på forlaget Frydenlund. Han har desuden bidraget til bogen "Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø" fra Roskilde Universitets Forlag. Foto kredit: Jens Degett.

Regeringen har præsenteret et nyt, grønt udspil. Men det er ikke så grønt endda, når det drejer sig om klimasynder nummer et, Aalborg Portland, der ligger i statsministerens valgkreds. Og så sysler regeringen også med en aftale, der skal sende asylansøgere til Rwanda. En sag, som Ekstra Bladets James Kristoffer Miles har fulgt, og i dagens afsnit fortæller han om regeringens planer. Til sidst runder vi de 'krænkende handlinger', som ansatte i Dansk Folkeparti har indviet Arbejdstilsynet i, og den kommende EU-afstemning får også en tur i vridemaskinen endnu engang. Tidskoder: 03:00 Danmark kan mere II. 14:30 Asylcenter i Rwanda. 26:55 Arbejdsmiljøet i Dansk Folkeparti. Værter: Brian Weichardt, Joachim B. Olsen og Emma Buus Mosegaard. Producer: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Leo Peter Larsen og Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye og Knud Brix.

Så kom regeringens længe ventede sundhedsudspil, og efter en uges diskussionen om rygning og druk blandt unge, tager Nicolai Bentsen fat på den del, der handler om de ansattes arbejdsforhold og mulighed for at skabe et lykkeligt arbejdsliv. Sygeplejerskerne havde måske nok håbet på, at debatten i højere grad ville kredse om, hvordan vi organiserer vores sundhedsvæsen bedre og hvordan vi løser de enorme rekrutteringsudfordringer. Hør hvad to erfarne sygeplejersker mener, at sundhedsudspillet betyder for medarbejderne. Og så er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø netop kommet med en analyse om sammenhængen mellem jobs, hvor der stilles høje følelsesmæssige krav på arbejdet, og risikoen for at udvikle depression. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lyt til vores samtale med forsker Lars Louis Andersen fra NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø), der har forsket indgående i, hvad der motiverer seniorer til at blive længere på arbejdspladsen.

Møde nr. 76 i salen 1) Eventuelt: 3. behandling af lovforslag nr. L 145: Forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye). (Fremsættelse 14.03.2022. 1. behandling 15.03.2022. Betænkning 15.03.2022). 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 3) 1. behandling af lovforslag nr. L 137: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. (Geologisk lagring af CO2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer og statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser). Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen). (Fremsættelse 23.02.2022). 4) 1. behandling af lovforslag nr. L 138: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Justering af rammer for etablering af vedvarende energianlæg på havet uden for udbud og udvidelse af VE-ordningerne til at omfatte solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer m.v.). Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen). (Fremsættelse 23.02.2022). 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 144: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler. (Mulighed for at undlade erstatning af visse aflyste undervisningstimer som følge af personalefravær på grund af covid-19). Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil). (Fremsættelse 24.02.2022). 1) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Morten Messerschmidt Når nu priserne stiger og stiger, hvorfor vil regeringen så ikke komme flere danskere i møde ved at sende de milliarder af kroner, som staten tjener på de høje energipriser, tilbage til danskerne? (Spm. nr. S 579 (omtrykt)). 2) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Søren Egge Rasmussen Vil regeringen revurdere sin beslutning om at opføre den planlagte gasledning til Lolland i lyset af den drastisk ændrede forsyningspolitiske situation og regeringens egen beslutning om, at Danmark skal være uafhængigt af russisk gas? (Spm. nr. S 584). 3) Til sundhedsministeren af: Jens Henrik Thulesen Dahl Finder ministeren det rimeligt, at f.eks. Region Syddanmark har en procedure, ifølge hvilken man som patient skal vente i minimum 4 uger for at komme i kontakt med visitationen for en tid til operation, når regionen ikke kan tilbyde en operation inden for 30 dage? (Spm. nr. S 585). 4) Til sundhedsministeren af: Jens Henrik Thulesen Dahl Hvordan forestiller ministeren sig at det vil kunne lade sig gøre at håndhæve et forbud på livstid mod køb af cigaretter for alle født efter 2010 både i dagligvarehandelen og på det illegale marked? (Spm. nr. S 586, skr. begr.). 5) Til sundhedsministeren af: Charlotte Broman Mølbæk Hvad er ministerens holdning til at tage »coronakrigskassen« i brug for at aflaste børne- og ungepsykiatrien nu og her og sikre, at børn og unge får den hjælp, de har brug for, idet en nylig undersøgelse fra Indenrigsministeriets benchmarkingenhed viser, at 12 pct. flere børn og unge har været i kontakt med psykiatrien i første halvår af 2021 sammenlignet med samme periode i 2018, og idet »coronakrigskassen« blev taget i brug for at sænke ventelister i sundhedsvæsenet? (Spm. nr. S 592). 6) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Torsten Gejl Kan ministeren bekræfte, at han tager udtalelser fra Det Dyreetiske Råd – der er nedsat for at rådgive ministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler om dyrevelfærd og dyreetik – til efterretning og handler ud fra dem, og at ministeren således efter at have læst Det Dyreetiske Råds seneste udtalelse om minkproduktion, hvori et enigt råd på baggrund af den eksisterende forskning inden for området vurderer, at hold af mink i små bure er uacceptabelt, er enig i, at en genstart af minkavl i Danmark vil være dyrevelfærdsmæssigt uforsvarligt? (Spm. nr. S 573). 7) Til børne- og undervisningsministeren af: Charlotte Broman Mølbæk Er ministeren ligesom SF bekymret for, om vi gør for lidt for at bekæmpe mistrivsel blandt børn og unge, idet Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser en klar stigning i mistrivsel blandt unge, hvor mistrivslen ligger særlig højt blandt unge kvinder, idet andelen, der har en lav score på den mentale helbredsskala, er tæt på 35 pct. – altså hver tredje unge kvinde? (Spm. nr. S 591). 8) Til kulturministeren af: Morten Messerschmidt Vil ministeren, i lyset af at ministeren har valgt at sætte Charlottenlund Slot til salg, oplyse, hvilke tanker og overvejelser man i den forbindelse har gjort sig – ikke mindst i forhold til slottets historiske betydning og værdi – og oplyse, hvordan man kan træffe en så vidtrækkende beslutning af stor betydning for dansk kultur og historie uden at involvere Folketinget, og hvad man vil gøre for at forhindre, at slottet kommer på eksempelvis russiske eller mellemøstlige hænder? (Spm. nr. S 577. Medspørger: Dennis Flydtkjær (DF)). 9) Til beskæftigelsesministeren af: Ole Birk Olesen Vil ministeren forklare, hvorfor han har ændret holdning siden den 15. december 2021, hvor han i spørgetiden på spørgsmål nr. S 297 svarede, at »generelt synes jeg, at det kunne være klogt at få belyst, hvad ulykkesniveauet har været; og så må man jo derfra tage diskussionen og bede Arbejdsmiljørådet om at kigge på det igen«, så ministeren nu mener, at der ikke skal kigges på reglerne for pladeinddækning af smukke, gamle elevatorer igen, til trods for at der ikke foreligger dokumentation for, at der sker ulykker som følge af manglende pladeinddækning? (Spm. nr. S 581). 10) Til uddannelses- og forskningsministeren af: Katrine Robsøe Frygter ministeren, at nogle af de unge, som på grund af aftalen om udflytning og lukning af uddannelsespladser ikke kommer ind på deres ønskede uddannelse, slet ikke vil få en uddannelse? (Spm. nr. S 547). 11) Til skatteministeren af: Dennis Flydtkjær Vil ministeren tage initiativ til, at kørselsfradraget sættes op i 2022 på grund af stigende benzin- og dieselpriser? (Spm. nr. S 578).

Møde nr. 76 i salen 1) Eventuelt: 3. behandling af lovforslag nr. L 145: Forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye). (Fremsættelse 14.03.2022. 1. behandling 15.03.2022. Betænkning 15.03.2022). 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 3) 1. behandling af lovforslag nr. L 137: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. (Geologisk lagring af CO2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer og statslig deltagelse i CO2-lagringstilladelser). Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen). (Fremsættelse 23.02.2022). 4) 1. behandling af lovforslag nr. L 138: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Justering af rammer for etablering af vedvarende energianlæg på havet uden for udbud og udvidelse af VE-ordningerne til at omfatte solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer m.v.). Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen). (Fremsættelse 23.02.2022). 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 144: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler. (Mulighed for at undlade erstatning af visse aflyste undervisningstimer som følge af personalefravær på grund af covid-19). Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil). (Fremsættelse 24.02.2022). 1) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Morten Messerschmidt Når nu priserne stiger og stiger, hvorfor vil regeringen så ikke komme flere danskere i møde ved at sende de milliarder af kroner, som staten tjener på de høje energipriser, tilbage til danskerne? (Spm. nr. S 579 (omtrykt)). 2) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af: Søren Egge Rasmussen Vil regeringen revurdere sin beslutning om at opføre den planlagte gasledning til Lolland i lyset af den drastisk ændrede forsyningspolitiske situation og regeringens egen beslutning om, at Danmark skal være uafhængigt af russisk gas? (Spm. nr. S 584). 3) Til sundhedsministeren af: Jens Henrik Thulesen Dahl Finder ministeren det rimeligt, at f.eks. Region Syddanmark har en procedure, ifølge hvilken man som patient skal vente i minimum 4 uger for at komme i kontakt med visitationen for en tid til operation, når regionen ikke kan tilbyde en operation inden for 30 dage? (Spm. nr. S 585). 4) Til sundhedsministeren af: Jens Henrik Thulesen Dahl Hvordan forestiller ministeren sig at det vil kunne lade sig gøre at håndhæve et forbud på livstid mod køb af cigaretter for alle født efter 2010 både i dagligvarehandelen og på det illegale marked? (Spm. nr. S 586, skr. begr.). 5) Til sundhedsministeren af: Charlotte Broman Mølbæk Hvad er ministerens holdning til at tage »coronakrigskassen« i brug for at aflaste børne- og ungepsykiatrien nu og her og sikre, at børn og unge får den hjælp, de har brug for, idet en nylig undersøgelse fra Indenrigsministeriets benchmarkingenhed viser, at 12 pct. flere børn og unge har været i kontakt med psykiatrien i første halvår af 2021 sammenlignet med samme periode i 2018, og idet »coronakrigskassen« blev taget i brug for at sænke ventelister i sundhedsvæsenet? (Spm. nr. S 592). 6) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Torsten Gejl Kan ministeren bekræfte, at han tager udtalelser fra Det Dyreetiske Råd – der er nedsat for at rådgive ministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler om dyrevelfærd og dyreetik – til efterretning og handler ud fra dem, og at ministeren således efter at have læst Det Dyreetiske Råds seneste udtalelse om minkproduktion, hvori et enigt råd på baggrund af den eksisterende forskning inden for området vurderer, at hold af mink i små bure er uacceptabelt, er enig i, at en genstart af minkavl i Danmark vil være dyrevelfærdsmæssigt uforsvarligt? (Spm. nr. S 573). 7) Til børne- og undervisningsministeren af: Charlotte Broman Mølbæk Er ministeren ligesom SF bekymret for, om vi gør for lidt for at bekæmpe mistrivsel blandt børn og unge, idet Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser en klar stigning i mistrivsel blandt unge, hvor mistrivslen ligger særlig højt blandt unge kvinder, idet andelen, der har en lav score på den mentale helbredsskala, er tæt på 35 pct. – altså hver tredje unge kvinde? (Spm. nr. S 591). 8) Til kulturministeren af: Morten Messerschmidt Vil ministeren, i lyset af at ministeren har valgt at sætte Charlottenlund Slot til salg, oplyse, hvilke tanker og overvejelser man i den forbindelse har gjort sig – ikke mindst i forhold til slottets historiske betydning og værdi – og oplyse, hvordan man kan træffe en så vidtrækkende beslutning af stor betydning for dansk kultur og historie uden at involvere Folketinget, og hvad man vil gøre for at forhindre, at slottet kommer på eksempelvis russiske eller mellemøstlige hænder? (Spm. nr. S 577. Medspørger: Dennis Flydtkjær (DF)). 9) Til beskæftigelsesministeren af: Ole Birk Olesen Vil ministeren forklare, hvorfor han har ændret holdning siden den 15. december 2021, hvor han i spørgetiden på spørgsmål nr. S 297 svarede, at »generelt synes jeg, at det kunne være klogt at få belyst, hvad ulykkesniveauet har været; og så må man jo derfra tage diskussionen og bede Arbejdsmiljørådet om at kigge på det igen«, så ministeren nu mener, at der ikke skal kigges på reglerne for pladeinddækning af smukke, gamle elevatorer igen, til trods for at der ikke foreligger dokumentation for, at der sker ulykker som følge af manglende pladeinddækning? (Spm. nr. S 581). 10) Til uddannelses- og forskningsministeren af: Katrine Robsøe Frygter ministeren, at nogle af de unge, som på grund af aftalen om udflytning og lukning af uddannelsespladser ikke kommer ind på deres ønskede uddannelse, slet ikke vil få en uddannelse? (Spm. nr. S 547). 11) Til skatteministeren af: Dennis Flydtkjær Vil ministeren tage initiativ til, at kørselsfradraget sættes op i 2022 på grund af stigende benzin- og dieselpriser? (Spm. nr. S 578).

Danske sygeplejersker er rigtig glade for deres arbejde. De er meget stolte af det. Alligevel er der mangel på sygeplejersker. Hvad kan vi gøre som hospital? I episode 7 af Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals podcast "Stemmer fra Bjerget" har vicedirektør Marie-Helene Olsen inviteret seniorforsker Mette Kildevæld Simonsen i studiet for at få forskerens øjne på, hvad der er vigtigt for sygeplejerskerne. Både når de søger job, og når de skal have hverdagen til at fungere i afdelingen. Og på, om det egentlig er en god ide at få andre til at løse nogle af sygeplejerskernes opgaver?Mette Kildevæld Simonsen er seniorforsker på Neurologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og forskningsleder for Den Danske Sygeplejerskekohorte.

Diskrimination eller dårlig behandling på arbejdspladsen. Det har hver femte ansatte i bar og restaurationsbranchen oplevet fra chefer eller kollegaer de sidste 12 måneder, viser en ny undersøgelse lavet af Arbejdstilsynet. Undersøgelsen viser også, at det er den branche med mest diskrimination og uønsket seksuel opmærksom hos de ansatte. Tidligere har brancheorganisationen Horesta afvist, at problematikken var mere udbredt i netop restaurationsbranche. Nu er de vendt, og uddannelseschef i Horesta Pia Svane er overrasket over undersøgelsens resultat. Det er første historie i udsendelsen, der også skal handle om, at Oscar nu har offentliggjort årets værter: Efter anklager om, at den store film-prisuddeling var blevet for hvid og mandsdomineret er det nu tre kvinder - og to af dem er sorte - der skal bestyre showet. Komiker Sanne Søndergaard præsenterer de tre værter. Og så handler programmet om nationalromantisme: 'Det står med brede bøge' synger vi i nationalsangen... Men der er jo andet end bøgeskove i Danmark, fx hede. Men der er stort set ikke malet nogen billeder af den jyske hede i 1800-tallet, mens der er ekstremt mange billeder af den sjællandske bøgeskov. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny undersøgelse. Og de manglende billeder kan være årsag til, at Vestjylland stadig er overset. Det fortæller forfatteren til undersøgelsen Gertrud Oelsner og museumsinspektør på Ringkøbing-Skjern Museum Caroline Larsen. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Lene Grønborg Poulsen, Tjelle Vejrup og Esben Kvist Lund. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Genhør med det første afsnit af Samfundstanker, hvor Martin Ågerup får besøg af en gæst, som han er grundlæggende uenig med, nemlig Pelle Dragsted. Er de frie markedskræfter løbet løbsk? Bør vi have en mere ”demokratisk” økonomi? Og er planøkonomi efter sovjetisk forbillede løsningen for samfundet? Alt dette svarer Martin Ågerups gæst Pelle Dragsted på, der er tidl. Folketingsmedlem for Enhedslisten og forfatter til bogen ”Nordisk socialisme: På vej mod en demokratisk økonomi”. Pelle Dragsted ønsker et opgør med den gængse opfattelse af socialisme. Han ønsker, at privatejede virksomheder overgår til demokratiske ejerskabsformer eksempelvis til producentskooperativer eller forbrugerkooperativer. Derudover mener Pelle Dragsted, at man bør indføre en såkaldt ”demokratiskat” for virksomheder med mere end 100 ansatte, hvor man tager 2 pct. af virksomhedernes aktiekapital og overfører dem til en medarbejderfond.  Denne idé kalder Martin Ågerup for en ”tvangskollektivisering af det private erhvervsliv”. Dertil er Martin Ågerup kritisk over for, at man fremhæver en bestemt type ejerskabsform som bedre end andre.  Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@CEPOS.dk   Links: Lønkvoten: https://cepos.dk/abcepos-artikler/0300-loenkvoten-har-vaeret-stabil-de-seneste-50-aar/ Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2018) Notat til ledelseskommissionen: Ledelseskvalitet: https://ledelseskom.dk/files/media/documents/publikationer/ledelseskvalitet_-_nationalt_center_for_arbejdsmiljoe.pdf (https://ledelseskom.dk/files/media/documents/publikationer/ledelseskvalitet_-_nationalt_center_for_arbejdsmiljoe.pdf).  Dragsted, Pelle (2021) Nordisk socialisme: På vej mod en demokratisk økonomi (København: Gyldendal).  Ågerup, Martin (2021) ”Karl Iver Dahl-Madsen: Er der grænser for vækst?”, CEPOS, 26. maj: https://cepos.dk/podcast/samfundstanker/ (https://cepos.dk/podcast/samfundstanker/).  Optagelsen er lavet d. 2. juni 2021.

Rasmus Andersen blev som barchef kaldt psykopat og beskyldt af sin arbejdergiver for tyveri. Det fortæller han om her i dit daglige kulturprogram Kræs, efter han er stoppet på den historiske cafe Englen i Aarhus. Rasmus Andersens historie er endnu en i rækken af historier om dårlig arbejdsmiljø i restaurationsbranchen, der har fyldt i medierne i år. Hans fagforening 3F fortæller, at de oplever langt flere henvendelser fra netop restaurationsbranchen end andre brancher. Arbejdsgivernes brancheforening Horesta genkender dog ikke det billede og Rasmus Andersens chef på Englen afviser hans kritik. Det er første historie i Kræs. Derudover handler programmet om, hvilken betydning, det har, at den danske animations-dokumentar Flugt i går blev nomineret til tre Oscar-statuetter: Ifølge leder af animationsskolen i Viborg Kasper Kruse, beviser filmens succes, at animationsfilm ikke længere kun er for børn. For selvom filmen er animeret, så er det en dokumentarfilm om at være flygtning. Og så kan du også høre, at A. P. Møller Fonden i går eftermiddag trak tæppet væk under det store prestige projekt på Fyn: Restaureringen af Nyborg Slot. Borgmesteren i byen er i chok og vil have regeringen til at redde projektet. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft, Esben Kvist Lund og Karoline Kjær Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Denne gang handler Under Hjelmene Podcast om Branchefællesskabet for arbejdsmiljø, BFA Bygge & Anlægs nye konsulenttjeneste.

Der har i det seneste år været store problemer med trivsel og arbejdsmiljø på bl.a. Arken og Aros. Og nu er der landet en mildt sagt dårlig Arbejdspladsvurdering (APV) på Statens Museum for Kunst. Vi har chefen for SMK med i dag for at tale om, hvad de kan gøre ved det. Værter: Jesper Dein og Maja Nyvang Christensen.

Dagens erhvervsoverblik: Tredje vaccine­stik fremrykkes for personer fra 40 år. Flertal bag Kollerups superfond vakler. Hjemmearbejde på kant med arbejdsmiljøloven, men arbejdsgivere vil have fleksibilitet. Vært: Lasse Ladefoged (lala@borsen.dk)  

Er de frie markedskræfter løbet løbsk? Bør vi have en mere ”demokratisk” økonomi? Og er planøkonomi efter sovjetisk forbillede løsningen for samfundet? Alt dette svarer Martin Ågerups gæst Pelle Dragsted på, der er tidl. Folketingsmedlem for Enhedslisten og forfatter til bogen ”Nordisk socialisme: På vej mod en demokratisk økonomi”. Pelle Dragsted er den første gæst i Samfundstanker, som Martin Ågerup er grundlæggende uenig med. Pelle Dragsted ønsker et opgør med den gængse opfattelse af socialisme. Han ønsker, at privatejede virksomheder overgår til demokratiske ejerskabsformer eksempelvis til producentskooperativer eller forbrugerkooperativer. Derudover mener Pelle Dragsted, at man bør indføre en såkaldt ”demokratiskat” for virksomheder med mere end 100 ansatte, hvor man tager 2 pct. af virksomhedernes aktiekapital og overfører dem til en medarbejderfond.  Denne idé kalder Martin Ågerup for en ”tvangskollektivisering af det private erhvervsliv”. Dertil er Martin Ågerup kritisk over for, at man fremhæver en bestemt type ejerskabsform som bedre end andre.  Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@CEPOS.dk   Links: Lønkvoten: https://cepos.dk/abcepos-artikler/0300-loenkvoten-har-vaeret-stabil-de-seneste-50-aar/ Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2018) Notat til ledelseskommissionen: Ledelseskvalitet: https://ledelseskom.dk/files/media/documents/publikationer/ledelseskvalitet_-_nationalt_center_for_arbejdsmiljoe.pdf (https://ledelseskom.dk/files/media/documents/publikationer/ledelseskvalitet_-_nationalt_center_for_arbejdsmiljoe.pdf).  Dragsted, Pelle (2021) Nordisk socialisme: På vej mod en demokratisk økonomi (København: Gyldendal).  Ågerup, Martin (2021) ”Karl Iver Dahl-Madsen: Er der grænser for vækst?”, CEPOS, 26. maj: https://cepos.dk/podcast/samfundstanker/ (https://cepos.dk/podcast/samfundstanker/).  Optagelsen er lavet: 2. juni 2021.