En podcastrække om Skønhed ifølge Vestens filosofi, teologi og tradition. Af Elisabeth Hartman Evald Bruus.
Tiden er oprunden: Stemmer fra Apsis er ved vejs ende. Vi har nemlig ramt vores egen tid - den, man ofte kalder for den postmoderne tid.Men hvad har nutidens skønhedsbegreb egentlig at bidrage med?Og hvad var årsagen til, at der skete så meget mærkeligt på museerne i det 20. århundrede?Hvad er en ekfrase?Og hvad har postmoderne kunst at gøre med middelalderen?
Vi fortsætter, hvor vi slap - med udgangspunkt i skønhedsbegrebet fra oplysningsfilosofien - men også med vægt på ét af dets modsvar: Romantikkens skønhedsbegreb.Men hvorfor talte romantikerne mere om det sublime end om det skønne?Og hvad er verdensånden?Kan man bruge kunst til noget?Og hvorfor opstod faget kunsthistorie?
Ikke blot reformationen fik det traditionelle skønhedsbegreb til at vakle. En muligvis endnu mere omfattende nytolkning kom på banen i 1700-tallets Tyskland - en såkaldt oplyst én af slagsen. Men hvad har den med det menneskelige at gøre?Og hvorfor er den interesseløs?Bliver mennesket egentlig klogere og klogere med tiden?Og har det noget med skønhed og kunstværker at gøre?
Meget ændredes på kort tid i 1500-tallets Europa - bl.a. det gamle syn på skønhed, som blev gevaldigt udfordret i kraft af reformationen. I dette afsnit af Stemmer fra Apsis præsenteres to reformatoriske skønhedsbegreber samt det katolske modsvar.Men hvad har illusioner med den sag at gøre?Og hvad er adiafora?Hvorfor kunne Luther godt lide musik?Og hvorfor kunne katolikker godt lide at snyde, når de lavede arkitektur?
I de næste fire afsnit af Stemmer fra Apsis skal vi rejse op gennem tiden - fra 1400-tallet til nutiden - og undersøge, hvad man i disse århundreder har tænkt, at skønhed er. Vi starter i 14-1500-tallets Italien og stiller spørgsmål såsom:Hvorfor taler historikere om, at der her blev revet et slør bort fra menneskets øjne?Har det noget med matematisk perspektiv at gøre?Hvem var Giorgio Vasari?Og hvem er homo universalis?
Vi er nu på den anden side af påskenat, og det betyder, at den højeste Skønhed er opstanden!Men hvad betyder det?Og hvad kan Jesu sårmærker sige om den sag?Hvorfor har en vagina tænder?Og hvorfor taler den første stemme fra apsis om, at han vil spise stegt fisk?
Det er blevet langfredag, og derfor er dagens tema naturligvis døden.Men hvorfor taler vi egentlig stadig så meget om Jesu død?Og hvorfor elsker konfirmander at synge om sår?Hvad er det, der gør, at vi har så svært ved at lade være med at kigge på ulækre ting?Og hvordan læser man et sår?
Dette første afsnit i en lille påsketrilogi om Kristus handler om inkarnationen og rummer et væld af spørgsmål:Kan man male billeder af den immaterielle Gud?Kan man fotografere ham?Hvad er et acheiropoieton?Og hvorfor har kristne i århundreder været helt pjattede med en række mystiske klæder?
Som det blev konkluderet i afsnit syv, ja, så er skønhed dybest set noget immaterielt, og den højeste skønhed er Gud selv. Det sætter imidlertid pludselig al jordisk, materiel skønhed i et nyt lys:For har den slags så overhovedet værdi?Og hvad skal vi bruge vores sanser til?Hvorfor siger vi, at vi "ser klart", eller at vi "indser noget"?Og hvad har det med The Matrix at gøre?
Hvis man har fulgt med i de første seks afsnit af Stemmer fra Apsis, er man ikke i tvivl om, at de gamle tænkere ville mene, at lys og proportioner er skønne. Men måske man undrer sig: For hvorfor er lys og proportioner egentlig skønne?Og hvorfor bliver damen i mine høretelefoner ved med at tale om immaterialitet?Hvem er Bernhard af Clairvaux?Og HVAD ER SKØNHED?
Lyset stråler videre fra sidste afsnit - denne gang så klart, at det sågar blænder os. Ligeledes fortsætter de store spørgsmål: Hvorfor kan noget uskønt opleves som skønt?Og hvad har en orm med Gud at gøre?Hvad er egentlig en katoblepas?Og hvorfor er det værd at lytte til Dante i hele fem minutter?
Hvis kosmos kun kunne beskrives ud fra proportioner, ville livet muligvis være noget tørt. Sådan er det heldigvis ikke; kosmos er også fyldt med lysende farver!Men hvad har det med kærlighed at gøre?Og hvorfor siger man, at man får en lys ide, og at man ser klart?Er gamle støvede kirkebygninger virkelig farverige?Og hvorfor er det relevant at blande en 1500 år gammel syrer ind i disse sager?
Syns- og høresansen er ikke de eneste sanser, der kan opfange de skønne principper, som findes under apsis. Også følesansen har mulighed for at boltre sig, og derfor handler dette afsnit om dans - og om ældgamle myter og sære spørgsmål: Hvad sker der, når man krydser et menneske og en tyr?Hvorfor har man i århundreder danset i labyrinter?Hvad har samtidskunsten med middelalderen at gøre?Og hvad betyder perichoresis?
I dette tredje afsnit klinger musikken videre - og ud af den vokser den skønneste bygning, man overhovedet kan forestille sig! Samt, naturligvis, endnu flere spørgsmål: Hvorfor er himlen firkantet?Hvad har krystaller med Thomas Aquinas at gøre?Hvorfor er musikken og arkitekturen søstre?Og hvad er frossen musik?
Ud af løven Aslans sang vokser både kosmos og andet afsnit af Stemmer fra Apsis - sammen med en masse spørgsmål: Hvorfor tog fortidens filosoffer udgangspunkt i musikken, når de skulle beskrive Skønheden?Hvorfor er musikken på sin vis mægtigere end mennesket?Hvad er en overtone?Og har den noget med Gud at gøre?
I første afsnit af Stemmer fra Apsis kastes alle de store spørgsmål op i luften:Hvorfor standser vi op, når vi ser noget skønt?Findes der noget, som er immaterielt?Kan vi i givet fald sanse det i det materielle?Kan vi sanse det i kunsten?Og hvad er kunst egentlig?
Mens vi venter på, at første afsnit af Stemmer fra Apsis udkommer, kan der lyttes til denne stump lyd om Lundehus Kirke. Her udfoldes kirkens arkitektur med hjælp fra kunstner Anton Bigum Kampe, der i foråret 2017 producerede værker til kirken. Lyt med - eller endnu bedre: besøg kirken!