POPULARITY
Hvad er der sket siden første sæson? Værterne Maria Teglkamp og Mie Brandstrup fortæller om deres nyeste projekter, der tager dig med under nålen og under kniven.Den store nyhed i podcastbranchen er, at Spotify har købt Gimlet og Anchor. Til at hjælpe os med at forstå hvilke konsekvenser, denne chokerende branchenyhed har for podcastens fremtid, er Søren Hugger Møller blevet inviteret med ind i studiet.Søren Hugger Møller arbejder til daglig hos Radio24Syv, skriver nyhedsbrevet Podcasts & Podcasting og er co-host hos podcastserien META. Til slut kommer Søren med en lytteanbefaling, vi har haft i et tidligere afsnit – men med et nyt twist, som vi alle kan lære noget af, hvis Sørens spådom om podcastmarkedets fremtid holder stik. Tilmeld dig Podcasts & Podcasting her.Jinglen er produceret af SoundPerk.Tak til Center for Podcasting for lån af studiet.
En helt ny podcastserie om danske podcastere og deres lydbørn. I denne første episode taler værterne, Maria og Mie, om deres kærlighed til radio og podcasting. Vi taler om, hvordan vi selv kom i gang med at podcaste for andre, hvad der inspirerer os, og til sidst kommer vi med lytteanbefalinger. Musikken er produceret af SoundPerk: www.soundperk.comDu kan læse mere om os, Maria Teglkamp og Mie Brandstrup, på hhv. www.lydbilledet.dk og www.genlydpodcast.dk
Psykoterapeut og mindfulness-instruktør Eva Zelander går en tur i Bispebjerg Kirkegård med Maria Teglkamp og fortæller om den terapeutiske effekt, som naturen kan have på os.
Alting spirer i et lille køkken på Frederiksberg. Her får alverdens vækster en chance til, en chance for at yde og give tilbage til jorden. Sammen med planterne lever Persille. Og gennem sit køkkenvindue kaster hun et kritisk blik på vores samfund. Er der plads til udskud og skæve gevækster her? Maria fra Thin Skin har besøgt Persille Ingerslev, der er autodidakt asfaltgartner, gendyrker og hobbyforsker. Og så er hun forfatter til den biografiske roman "Om". Persille udgiver sin debutroman "Om" hos forlaget EgoLibris d. 7. september, 2017. Denne episode er oprindeligt produceret til Altivisten podcast af Maria Teglkamp, der er den ene kvinde bag Thin Skin.
Thin Skin - en podcast om kulturelle og videnskabelige fænomener
I dette afsnit af Thin Skin skal vi møde en vaskeægte, professionel klovn. Ikke en killer clown og heller ikke en cirkusartist. Vi går i stedet tættere på jobbet som hospitalsklovn. Klovnen er en arketypisk figur, der heldigvis kan vække latter hos de fleste af os. Og netop denne egenskab har gjort, at klovnene efterhånden har fundet vej ind i sundhedssystemet, hvor de har fået deres egen vigtige rolle at spille – især på de danske børneafdelinger, hvor der hvert år indlægges 60.000 unge patienter. I et virvar af sygdom, travle læger, sygeplejersker og bekymrede forældre kan klovnen nemlig noget helt særligt. Klovnen kan skabe skæve og skøre situationer i de mest alvorlige omgivelser. Men hvordan er det egentlig at arbejde med gøgl og glæde i en verden præget af sygdom og smerte? Er latter den bedste medicin? - Tak til hospitalsklovnen Flip, der gæstede os i denne podcastepisode. Du kan læse mere om Danske Hospitalsklovne her: https://www.danskehospitalsklovne.dk - Produceret af Maria Teglkamp og Ida Hedegård
Thin Skin - en podcast om kulturelle og videnskabelige fænomener
Hvert år dør 5000 mennesker alene. Deres sidste åndedræt bliver i ensomhed uden nogen at holde i hånden. I sundhedsvæsnet oplever de ansatte et større krav til effektivisering, og det går ud over dem, der ikke har nogen ved deres side i de sidste timer. Men det vil en gruppe frivillige mennesker gøre op med. De er de døende borgeres vågere. I denne episode af Thin Skin taler vi med sygeplejerske Birgitte Teglkamp og de to vågere hos Ældre Sagen, Birthe Grøndahl og Sonja Andersen. Ønsker du at melde dig som frivillig våger eller blot høre mere om Ældre Sagens Vågetjenste, kan du kontakte kontaktperson Birthe Grøndahl på telefon 21 27 15 44 eller mail turmeric1@gmail.com - Produceret af Maria Teglkamp og Ida Hedegård
Thin Skin - en podcast om kulturelle og videnskabelige fænomener
Christian er 36 år gammel, han er uddannet datamatiker, han har et job og så interesserer han sig for computere og elektronik, kost og træning. Men Christian har også en ualmindelig interesse og har sagt ja tak til en envejs-billet væk fra "life as usual" på jorden. Er Christian en drømmer eller ofrer han sig i virkeligheden for menneskeheden, så de fremtidige generationer kan leve det gode liv? - Produceret af Maria Teglkamp og Ida Hedegård
Thin Skin - en podcast om kulturelle og videnskabelige fænomener
Hvad kan man egentlig bruge bakterier til? Og hvordan gror man en skrue i rummet? Den unge forskergruppe CosmoCrops, arbejder i døgndrift på et projekt, der både kan bidrage til en bæredygtig udvikling - og gøre menneskets udforskning af rummet en hel del nemmere. I dette afsnit af Thin Skin bliver vi inviteret ind i deres laboratorium. Tak til Joachim, Thue og resten af CosmoCrops. Du kan besøg deres Facebookside her. www.facebook.com/CosmoCrops Du kan også følge Thin Skin på www.facebook.com/thinskinpodcast/ - Produceret af Maria Teglkamp og Ida Hedegård
Thin Skin - en podcast om kulturelle og videnskabelige fænomener
Nogle kvinder vil have en mand i uniform, andre vil have den diametralt modsatte. I denne episode af Thin Skin undersøger vi kvinders længsel efter hensynsløshed. Sofie fortæller om sine oplevelser med at være kæreste med en bad boy, mens psykolog og parterapeut Frej Prahl forklarer, hvorfor nogle kvinder drages mod de slemme drenge. - Produceret af Maria Teglkamp og Marie Rømer
Thin Skin - en podcast om kulturelle og videnskabelige fænomener
Når man bliver spurgt, hvem man er, svarer de fleste ganske simpelt med deres navn. I denne episode af Thin Skin undersøger vi sammenhængen mellem vores navn og vores identitet. Derfor har vi talt med en navneforsker og en numerolog. For er der overhovedet en sammenhæng mellem, hvad vi hedder, og hvem vi er? - Produceret af Maria Teglkamp og Marie Rømer
I denne episode af Thin Skin hopper vi ind i bøgernes verden. Vi undersøger fænomenet biblioterapi, som forbinder læsning og mental helbred. For tænk, hvis man virkelig kunne skifte lykkepiller ud med litteratur. - Produceret af Maria Teglkamp og Marie Rømer
I denne episode af Thin Skin dykker vi ned i vores digitale arv. For hvad sker der med vores digitale liv, når vi dør? Vi har talt med to forskellige generationer om, hvilke digitale fodspor vi efterlader os, når vi engang skal herfra. - Produceret af Maria Teglkamp og Marie Rømer
Thin Skin - en podcast om kulturelle og videnskabelige fænomener
I denne episode af Thin Skin skyder vi foråret i gang med et ganske stille brag. Maria og Marie har været på Silent Walk i Københavns gader, hvor stilheden har sænket sig. Vi undersøger, hvad stilheden kan, gør og medfører. - Produceret af Maria Teglkamp og Marie Rømer
I denne episode af Thin Skin hopper vi med begge ben ind i moderne matchmaking. Vi swiper os gennem Tinders finurlige verden og guides med hård hånd af Tinderninjaen, Sophie. For hvordan manøvrerer man sig egentligt rundt mellem alle de flygtige tilbud blandt grød-manden, gule tænder, guld og grønne skove? - Produceret af Maria Teglkamp og Marie Rømer
Thin Skin - en podcast om kulturelle og videnskabelige fænomener
I denne episode af Thin Skin snakker vi om våben. For øger besiddelsen af våben egentlig vores sikkerhed, eller får det os til at tage større risici? Med afsæt i teorien om moralfare, castle-doktrinen og lyserøde skydevåben et sted i Nevadas ørken, vil vi dele vores tanker om skydevåben og våbenlovgivning. - Produceret af Maria Teglkamp og Marie Rømer
I denne episode af Thin Skin udforsker vi sammenhængen mellem kvantefysik og romantik. For at finde en forbindelse mellem disse tager vi den (lomme)filosofiske hat på og taler om Kant, æstetik og ikke-matchende sokker. - Produceret af Maria Teglkamp og Marie Rømer