Podcasts about nogle

Ikke alt behøver gå stærkt – nogle ting skal have lov at folde sig ud. I denne udgave af Nordsjælland Dreamin' tager vi en dybere indånding og ser på det, der bevæger sig under overfladen. Transfervinduet nærmer sig, og truppen er i bevægelse. Nogle rygtes på vej ind. Andre på vej videre. Og midt i det hele forsøger vi at finde retningen: Hvad er planen, og hvad siger det om FC Nordsjælland lige nu? Vi retter også blikket mod det kommende kampprogram. For selv om sæsonen stadig ligger foran os, begynder konturerne allerede at tegne sig. Hvor ligger mulighederne? Hvor ligger faldgruberne? Og hvad kræver det af et hold, der både vil udvikle og præstere? Og så har Kasper Henriksen taget noget med til bordet. Et debatindlæg. Noget der prikker lidt. Noget der sætter tanker i gang. For nogle gange er det ikke svarene, men spørgsmålene, der driver samtalen frem. Tempoet er lidt lavere. Men blikket er stadig skarpt. I studiet er Lasse Poulsen vært, og med sig har han Kasper Henriksen, Casper Mørk og Philip Martensen. Teknikken: Casper Olsen Velkommen til Nordsjælland Dreamin'.

Du får 7 dages gratis adgang til ALT uden at skulle give dine betalingsoplysninger - lyt til den fulde længde af den nyeste ENHED episode via Klub ENHED. Du melder dig ind via www.noellelise.com og bestemmer selv om du vil lytte fra website eller downloade app'en. Vi ses i ENHED universet! Hvad kan vi egentlig vide med sikkerhed? Og hvor går grænsen mellem viden, tro, intuition og antagelser?Jeg har igen besøg af Tobias Anker Stripp, læge, ph.d. og reiki mester, som arbejder i krydsfeltet mellem videnskab, filosofi og eksistens ved Center for Videnskab og Tro på Københavns Universitet.Det bliver en samtale om nogle af de største spørgsmål, vi som mennesker kan stille vedr. videnskab:Hvor objektiv er videnskaben reelt?Hvor meget af det, vi kalder “viden”, bygger i virkeligheden på antagelser og tro?Og hvad sker der, når videnskaben møder spørgsmål, den måske aldrig helt kan besvare?Vi taler bl.a. om:forskellen på epistemologi og ontologihvorfor sprog både kan åbne og begrænse vores forståelse af virkelighedenhvorfor Tobias er blevet mere ydmyg omkring, hvor lidt vi egentlig vedhvad non-lokal viden erhvad forskning siger om intuition, tro og overbevisningerhvorfor den objektive videnskab måske ikke findesog hvorfor moderne forskning i stigende grad bliver udfordret på spørgsmålet om mening, bevidsthed og spiritualitetVi taler også om, hvordan videnskaben ofte giver os flere spørgsmål end svar. For måske er virkeligheden større, end vores modeller kan indfange. Og måske er noget af det vigtigste ikke at blive mere sikker: men mere åben.Og kære ENHED-lytter:Nogle af livets vigtigste erkendelser opstår ikke altid gennem kontrol og forklaringer, men gennem nærvær, refleksion og villigheden til at stille spørgsmål.I Klub ENHED finder du meditationer og indhold, der støtter kontakten til dit indre liv og det stille rum bag tankerne.Du finder det hele på www.noellelise.com.Tak fordi du er her i ENHED rummet

Beretningen om den fortabte søn er én af de klareste historier i Bibelen – med et meget klart budskab. Nogle gange så klart, at man får fornemmelse af, at den er 'lige til at forstå'. genfMen hvad sker der, når man hører den genfortalt med en andens ord? Kommer der nye vinkler eller sidehistorier ud af den? Kan beretningen leve på anderledes vilkår? Det er nogle af de tanker, som sognepræst Troels Bering, Søvind, og Ane Helgestad Bjerregaard, Klostersogn, Horsens, leger med i denne samtale om teksten til 3. søndag efter trinitatis.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2026 og det kommende år til i et samarbejde mellem Aarhus Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Hvad sker der, når ChatGPT, Claude, Gemini og Grok får lov til at bygge deres egne samfund? I et nyt eksperiment blev AI-chatbots placeret i virtuelle verdener, hvor de kunne arbejde, tjene penge, stemme, danne relationer - og styre sig selv. Resultatet? Nogle skrev forfatninger og byggede velfungerende samfund. Andre endte i vold, mord og brandstiftelse. Hvad fortæller det os om de AI-systemer, der snart skal samarbejde på vores vegne? Vi taler også med psykologiprofessor Svend Brinkmann, som mener, at vi er ved at drukne i AI-genereret indhold. Har vi glemt værdien af at tænke for tænkningens egen skyld? Og så læser vi regeringens nye arbejdsprogram med tech-brillerne på. Hvad vil regeringen egentlig med kunstig intelligens? Vært: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker i DR. Gæstevært: Kasper Junge, softwareudvikler og medstifter af computerlove.tech. Gæst: Svend Brinkmann, professor og foredragsholder.

1.Nogle nyuddannede er bekymrede for, at kunstig intelligens kan gøre det sværere for dem at få deres første job. Hvorfor tror du, de er bekymrede?Jeg tror, der kan være forskellige grunde til det.For det første kan mange nyuddannede være bekymrede, fordi de ikke har så meget erfaring endnu. Hvis en virksomhed kan bruge kunstig intelligens til nogle af de opgaver, som unge medarbejdere normalt starter med, kan det måske blive sværere at få det første job. Det kan for eksempel være opgaver som at skrive tekster, lave research, analysere data eller svare på simple kundespørgsmål.For det andet kan nyuddannede være bange for, at virksomheder hellere vil ansætte folk, der allerede har erfaring med kunstig intelligens. Hvis man kommer direkte fra en uddannelse og ikke har lært at bruge AI ordentligt, kan man måske føle sig mindre attraktiv på arbejdsmarkedet.Derfor kan bekymringen handle om, at de både mangler erfaring og samtidig skal konkurrere med ny teknologi.2.Hvad tror du, det betyder for nyuddannedes muligheder på arbejdsmarkedet, at flere virksomheder begynder at bruge kunstig intelligens?Jeg tror, det kan betyde forskellige ting.På den ene side kan det gøre arbejdsmarkedet sværere for nyuddannede, fordi nogle simple begynderopgaver måske bliver automatiseret. Det kan betyde, at der bliver færre stillinger, hvor man kan lære tingene stille og roligt fra starten.På den anden side kan kunstig intelligens også give nye muligheder. Hvis nyuddannede lærer at bruge AI godt, kan de blive mere effektive og hurtigere til at løse opgaver. De kan for eksempel bruge AI til at finde information, skrive udkast, lave idéer eller forstå svære emner.Så efter min mening bliver det ikke nødvendigvis umuligt for nyuddannede at få job, men kravene ændrer sig. De skal ikke kun have en uddannelse. De skal også kunne bruge nye digitale værktøjer på en ansvarlig måde.3.Der er nogle, der mener, at nyuddannede skal lære at bruge kunstig intelligens allerede under deres uddannelse. Hvorfor tror du, de mener det?Jeg tror, der kan være forskellige grunde til det.For det første mener de nok det, fordi kunstig intelligens allerede bliver brugt på mange arbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at de studerende lærer at bruge teknologien, før de kommer ud på arbejdsmarkedet. Hvis man først skal lære det efter uddannelsen, kan man måske komme bagud i forhold til andre ansøgere.For det andet kan AI være et godt redskab, hvis man bruger det rigtigt. Studerende kan bruge kunstig intelligens til at få inspiration, øve sig, forstå svære tekster og strukturere deres arbejde. Det betyder ikke, at AI skal lave arbejdet for dem, men det kan hjælpe dem med at lære mere effektivt.4.Mener du, der kan være nogen problemer ved, at nyuddannede bruger kunstig intelligens meget i deres studie og arbejdsliv? Hvorfor?/Hvorfor ikke?Ja, jeg mener godt, at der kan være nogle problemer.For det første kan nogle studerende blive for afhængige af kunstig intelligens. Hvis de altid bruger AI til at skrive, tænke og finde svar, risikerer de måske, at de ikke selv udvikler deres faglige evner godt nok. Det kan være et problem, når de senere skal løse opgaver uden hjælp.For det andet kan kunstig intelligens lave fejl. Hvis man bare kopierer svaret uden at kontrollere det, kan man komme til at bruge forkerte oplysninger. Det kan især være alvorligt i fag som sundhed, jura, økonomi eller undervisning.Men jeg synes ikke, at løsningen er at forbyde AI. Efter min mening skal studerende lære at bruge AI kritisk. De skal forstå, at AI kan være en hjælp, men at de selv stadig har ansvaret for deres arbejde.

5. Hvilke fordele og ulemper mener du, der kan være ved, at virksomheder bruger kunstig intelligens til at sortere jobansøgninger fra nyuddannede?Jeg tror, der kan være flere forskellige fordele og ulemper.En fordel er, at virksomheder kan spare tid. Hvis der kommer mange ansøgninger til en stilling, kan kunstig intelligens hurtigt hjælpe med at finde de ansøgere, der passer bedst til jobbet. Det kan gøre processen mere effektiv, både for virksomheden og for ansøgerne.En anden fordel er, at AI måske kan gøre vurderingen mere ensartet. Hvis systemet ser på de samme krav hos alle ansøgere, kan det i nogle tilfælde mindske tilfældige vurderinger.Men der er også ulemper. For det første kan AI overse gode ansøgere, fordi systemet måske kun leder efter bestemte ord eller bestemte erfaringer. En nyuddannet kan have gode personlige kvaliteter, motivation og potentiale, men det kan være svært for AI at vurdere.For det andet kan AI være uretfærdig, hvis systemet er trænet på gamle data. Hvis tidligere ansættelser har været skæve eller diskriminerende, kan AI komme til at gentage de samme problemer.Derfor mener jeg, at virksomheder godt kan bruge AI som et hjælpemiddel, men mennesker bør stadig være med i beslutningen.6.Tror du, at kunstig intelligens vil skabe flere muligheder eller flere problemer for nyuddannede på arbejdsmarkedet i fremtiden? Hvorfor?Efter min mening vil kunstig intelligens både skabe muligheder og problemer, men jeg tror, at den kan skabe flest muligheder, hvis den bliver brugt rigtigt.For det første kan AI hjælpe nyuddannede med at arbejde hurtigere og mere effektivt. De kan bruge teknologien til at lære nye ting, skrive bedre ansøgninger, forberede sig til jobsamtaler og løse opgaver på arbejdspladsen.For det andet kan der opstå nye typer job, som ikke findes i dag. Der bliver for eksempel brug for mennesker, der kan kontrollere AI, bruge AI i undervisning, arbejde med data eller sikre, at teknologien bliver brugt etisk.Men der vil også være problemer. Nogle job kan forsvinde eller ændre sig meget. Derfor bliver det vigtigt, at nyuddannede hele tiden lærer nyt og følger med udviklingen.Så min konklusion er, at AI ikke kun er en trussel. Det er også en mulighed. Men det kræver, at både uddannelser, virksomheder og de unge selv tager ansvar for at lære teknologien at kende.

DM i Spejder er en hård konkurrence mellem spejderpatruljer fra hele landet. De kæmper om titlen som Danmarks bedste spejdere. Der konkurreres på alle de klassiske spejderfærdigheder: knob, pionering, madlavning, naturkendskab, koder, samarbejde, bål, orientering og førstehjælp.Vi undersøger årets store finale. Vi kommer forbi seniorpatruljerne: Geoparderne, Falkene, Jisiplene, Kakaomanerne, Tjaldrið, Hesties Besties og Annas Disciple. Nogle af dem har hjemmefra arvet store forventninger om en flot plads til finalen. Andre er rejst hele vejen fra Færøerne, og atter andre tager det mere stille og roligt. Eller det påstår de i hvert fald, når vi spørger. Men selvom DM i Spejder er en hektisk kamp om point og ære, hvor alle kæmper for at vinde, så sker der også noget uventet. For i den tætteste konkurrence vokser venskaber særligt godt ...PS: Hvis du er nysgerrig, så er her top 3 i seniorkategorien:JisipleneØrneneHesties BestiesPPS: Du kan (som altid) finde os på Facebook og på Instagram. 

Onboarding fylder mere og mere i organisationers arbejde med udvikling, trivsel og fastholdelse. Nogle steder som en del af HR-processer og introduktionsprogrammer. Andre steder som et strategisk greb til at styrke tilknytning, kompetenceudvikling og organisatorisk sammenhængskraft.Men uanset udgangspunkt er én ting tydelig: Onboarding er ikke bare en praktisk eller teknisk opgave.I denne episode af Ledelsesalmanakken taler vært Claus Bjørn Billehøj med Mette Rosendal Darmer, centervicedirektør i Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet, og Sofia Elmazovski Jepsen, psykolog og organisationskonsulent, om hvad det kræver at skabe onboarding, der faktisk hjælper mennesker med at lykkes, trives og blive en del af organisationen.Samtalen kredser om:Hvorfor onboarding er langt mere end de første dage eller ugerHvordan nye medarbejdere bevæger sig fra at være nye til at skabe værdiHvorfor onboarding ikke altid opleves, som organisationen trorHvordan oplæring adskiller sig fra en egentlig helhedsforståelseHvorfor kultur, relationer og tilhørsforhold er afgørendeOg hvordan onboarding bliver en fælles organisatorisk ledelsesopgave Et centralt tema er, at onboarding i sidste ende handler om mennesker: “Onboarding handler ikke bare om at komme godt fra start. Det handler om, hvordan mennesker lykkes, trives, og om de fortsat bliver i organisationen.”Episoden giver et praksisnært og nuanceret indblik i, hvordan onboarding kan forstås som en kontinuerlig bevægelse, hvor nye medarbejdere skal finde deres plads, forstå deres opgave og blive en del af noget større. For som samtalen tydeligt viser, ligger potentialet ikke kun i systemer, strukturer og introduktionsplaner, men i at skabe mening, relationer og fælles ansvar omkring den enkeltes vej ind i organisationen.Månedens gæster: Mette Rosendal Darmer, centervicedirektør i Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet, og Sofia Elmazovski Jepsen, psykolog og organisationskonsulentVært: Claus Bjørn Billehøj, partner og udviklingsdirektør i MobilizeTitelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen

Rygterne har længe svirret om den russiske højreradikale tænker Alexander Dugin. I vestlige medier er han flere gange blevet beskrevet som en slags chefideolog for Putins styre. Nogle har endda sammenlignet ham med den russiske mystiker Rasputin, der var mistænkt for at manipulere med Ruslands sidste tsar-familie. Og det vækker bekymring, for Dugin er en geopolitisk hardliner, som har argumenteret for en endnu hårdere kurs, når det kommer til krigen i Ukraine. Men er det retvisende, når den russiske tænker omtales som ”Putins hjerne” i vestlige medier? Hvor stor er Dugins indflydelse reelt i Rusland? Og hvilken rolle spiller han på den globale radikale højrefløj?   Gæst: Marlène Laruelle, professor i statskundskab ved Luiss University.   Podcasten bygger på min bog Fascister i Fåreklæder? – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede. 

Robust er ordet. Nogle gange handler det bare om at tage sig sammen, for det er hårdt at bygge en virksomhed. Sådan lyder det fra panelet i Karriereklubben i denne uge, når vi bl.a. taler om at balancere baby og business. Derudover taler vi også om, hvordan man sætter farten ned, når virksomheden kører derudad, men man lever på en Red Bull, og hvordan man overvinder følelsen af at være pinlig, når man skal bygge sit brand op. Ugens gæster er: Elisa Lykke, pr-agent og forfatter Soulaima Gourani, iværksætter og investor. Selima Utsijeva, grundlægger og adm. direktør i Smooth. Vært: Caroline Rossmeisl Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er ikke kun mennesker, som går i krig. Gennem historien har millioner af dyr deltaget i krige. Nogle få skiller sig ud, og i Storbritannien har 75 dyr siden 1943 modtaget Dickins-medaljen for heltemodig indsat i krig. Og så er der historierne om brevduen Cher Ami, som reddede 194 amerikanere under Første Verdenskrig, bjørnen Wojtek, som tjente med et polsk kompagni og ikke mindst historien om "unsinkable Sam" - katten som overlevede tre skibssænkninger og til sidst var meget vred. Gæst: Sebastian Klein, naturformidler og radiovært på "Det billige skidt" på Radio IIII. Værter: Karen Philippa Lars, ph.d og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFISee omnystudio.com/listener for privacy information.

I nat snakker vi om søskende. Nogle mener, at det har betydning, hvilket nummer man er i en søskendeflok. Andre mener, at det overhovedet ikke har betydning for de personlige karakteristika, man udvikler, om man er ældst, yngst, enebarn eller lige i midten. Alt det og mere snakker vi om i denne udgave af Nattevagten - Lyt med!See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sidste år gav Bertils venner ham en Velo solex i fødselsdagsgave. Han siger selv, at han aldrig før har ejet noget, der har affødt så mange komplimenter. I nat deler lytterne deres knallert historier. Nogle længes nostalgisk efter svundne tider, andre går fagligt til værks, og en enkelt kom engang rigtig galt af sted. Lyt med!See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episode skal vi dykke ned i en undersøgelse af, hvilken rolle generativ AI spiller for forskerne på de danske universiteter.Nogle aspekter af forskernes brug af AI er ganske hverdagslig og relativt uskyldig. Det kan være at bruge AI-assistenter til at brainstorme, oversætte tekster, lave udskrifter af interviews og den slags.Men andre anvendelser er mere problematiske, og udfordrer både det videnskabelige system, fx med fagfællebedømmelser, og selve skabelsen af ny viden.Om det står helt så slemt til er noget af det vi ser nærmere på i dag – med hjælp fra professor Mads P. Sørensen og seniorforsker Jens Peter Andersen fra Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet.Lyt med!

Hvis du sidder og venter på, at brugte elbiler bliver endnu billigere, risikerer du at blive overhalet indenom af en prisstigning, der allerede er i gang. I ugevis har vi hørt om priskrig og desperate forhandlere, men i den nyeste udgave af Bilradio er meldingen brutal: Markedet for brugte elbiler er glohedt. Købers paradis er på rekordtid blevet til sælgers marked. Det betyder, at det kan være slut med de evindelige prisfald. Nogle brugte elbiler stiger i pris. Ifølge Jan Lang, markedsanalytiker hos Bilbasen, tørrer kilden til billig import nu ud. Tyskerne og resten af Europa støvsuger markedet for de biler, vi tidligere kunne hente billigt til Danmark. Samtidig kaster danskerne sig over brugte elbiler, efter at priserne på benzin- og dieselbiler er eksploderet. Sammen med Christian Schacht gennemgår han også finalisterne til Årets Brugtbil i Danmark, og her er der stadig masser af gode handler at gøre. Ugens øvrige overskrifter Volvo EX90Mercedes C-KlasseFiat Grande PandaTesla-skepsisMercedes VLESkyworth-advarselID. Polo-rygter Vært: Christian Schacht Redaktør: Jacob Grosen Klip og produktion: Cecilie Aagaard HansenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

De er selvoptagede, krænkelsesparate og tager ikke nok ansvar for fællesskabet. Ja, der er mange fordomme om generation Z. Nogle af dem fyrede journalist Thomas Lund Hansen af i en mail til sin yngre kollega, Lasse Momme:»Vi har fucking lavet det velfærdssamfund, som I står på skuldrene af,« skrev han i mailen, der kastede dem begge ud i et journalistisk projekt om at forstå den generation, alle elsker at slå på. I studiet svarer Lasse Momme igen og forsvarer de udskældte Z’er. For er de så selvoptagede, og er det måske ovenikøbet en god ting? Og hvad synes de to kolleger ikke, den anden fatter? Gæster: Thomas Lund Hansen, generation X, Lasse Momme, generation Z, journalister på Jyllands-Postens samfundsredaktionVært: Jacob GrosenTilrettelæggelse og produktion: Tine ToftGrafik: Lotte OvergaardDu kan læse reportagen fra kollektivet her og Lasse Mommes essay om generation Z her.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nogle mennesker kaster sig nysgerrigt ud i nye oplevelser, mens andre finder ro i de velkendte mønstre. Hvad former vores lyst eller modstand mod at prøve noget nyt, og hvornår vælger vi alligevel at tage springet, lære noget nyt og måske endda udvikle os? Det taler vi om i nat. Lyt med!See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fusioner fylder mere og mere i uddannelseslandskabet. Nogle steder drevet af reformer og økonomiske vilkår. Andre steder af ambitionen om at skabe stærkere faglige miljøer og mere bæredygtige uddannelsestilbud.Men uanset udgangspunkt er én ting tydelig: Fusioner er ikke bare tekniske øvelser.I denne episode af Ledelsesalmanakken taler vært og partner, Claus Bjørn Billehøj, partner og udviklingsdirektør i Mobilize, med Steen Enemark Kildesgaard, rektor for Erhvervsakademi København, Steen Frederiksen, direktør for UddannelsesCenter Sydøstdanmark, og Niels Henriksen, chef- og bestyrelsesrådgiver, om hvad det kræver at skabe mere end en administrativ sammenlægning.Samtalen kredser om:Hvorfor fusioner opstår – fra demografi til samfundsforandringerHvordan fusioner åbner et strategisk mulighedsrumHvorfor kultur, identitet og relationer er afgørendeHvad der overrasker og udfordrer i praksisOg hvordan ledelse balancerer drift og transformationEt centralt tema er, at fusioner i sidste ende handler om mennesker: “Det handler om at skabe et nyt fælles ‘vi', som faktisk giver mening for dem, der skal leve i det”Episoden giver et nuanceret og praksisnært indblik i en af de mest komplekse ledelsesopgaver i dagens uddannelseslandskab.Månedens gæster: Steen Enemark Kildesgaard, rektor for Erhvervsakademi København og formand for rektorkollegiet, Steen Frederiksen, direktør for UddannelsesCenter Sydøstdanmark, og Niels Henriksen, selvstændig chef- og bestyrelsesrådgiver samt fast tilknyttet i MobilizeVært: Claus Bjørn Billehøj, partner og udviklingsdirektør i MobilizeTitelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen

Der er blevet spillet kampe. Nogle af dem sætter sig. Andre glider lidt for nemt væk. Men fælles for dem alle er, at de efterlader spor – i tabellen, i spillet og i fortællingen om, hvor FC Nordsjælland er lige nu. I denne udgave af Dreamin samler vi trådene fra de seneste opgør. Vi går tæt på præstationerne, på de afgørende momenter og på det udtryk, holdet har ramt – eller stadig leder efter. For hvad er det egentlig, vi ser? Er det stabilitet, der er ved at tage form, eller er det stadig et hold, der balancerer på marginalerne? Vi taler om dem, der har rykket sig. Dem, der mangler det sidste. Og de små justeringer, der kan få store konsekvenser, når sæsonen spidser til. I studiet er Lasse Poulsen vært, og med sig har han Casper de Linde, Philip Martensen, Casper Mørk – og debutant Mark Paludan, der træder ind i samtalen med friske øjne og nye perspektiver. For når kampene først er spillet, begynder arbejdet med at forstå dem. Og lige nu siger de mere, end man måske lige tror.

Denne gang har jeg besøg af Per Hornum Malmberg Han har været direktør på Arena Nord i mange år, og har nærmest været ansigtet udadtil. Per er også han kendt for en mangeårig indsats for både sporten og kulturen og ikke mindst erhvervsturismen i Frederikshavn Kommune. Nogle påstår også, at han har et FFI-logo printet i hjerteregionen. Per Malmberg er jordnær, visionær og folkelig og har gennem sine mange år vist, at han også er en ægte ildsjæl og Frederikshavner med stort F, og en person vi er stolte af i vores kommune. Vi skal gå en tur op af Pers private vej, fra han så dagens lys første gang – til i dag, hvor en pensionisttilværelse lyser i horisonten. Vi skal se, om vi kan fange de største og sværeste øjeblikke og prøve at genskabe minder fra en lang karriere. For tilrettelæggelse og produktion Gitte Hansen

Nogle historier handler om mål og kampe…..Andre handler om mennesker.I dag kom vi tættere på Emelia OskarsdottirIkke bare som angriber i FCK – men som datter, søster og et menneske formet af en stærk familie og et lille samfund i Island.En fortælling om at forlade det kendte for at forfølge sin drøm. Og om at holde fast i, hvem man er.For i sidste ende begynder det ikke med fodbolden.Det begynder med rødderne.Tak for tilliden og ærligheden Emelia

Nogle historier handler om mål og kampe…..Andre handler om mennesker.I dag kom vi tættere på Emelia OskarsdottirIkke bare som angriber i FCK – men som datter, søster og et menneske formet af en stærk familie og et lille samfund i Island.En fortælling om at forlade det kendte for at forfølge sin drøm. Og om at holde fast i, hvem man er.For i sidste ende begynder det ikke med fodbolden.Det begynder med rødderne.Tak for tilliden og ærligheden Emelia

Hvorfor er der så mange skandinaviske forbindelser i Jeffrey Epsteins indbakke? Nogle vil mene, at den svenske erhvervskvinde Barbro Ehnbom er et overset navn i filerne, men hvad brugte hun egentligt mest sit netværk til i relation til Epstein? I andet afsnit af den seneste gennemgang af filerne, ser vi sammen med Johan Wizan også på Kathryn Ruemmler. Topadvokaten er en af dem, der optræder rigtig mange gange i mails og mødekalender, og i dag har hun ualmindeligt svært ved at forklare gaverne, de kærlige beskeder og de venskabelige øgenavne. Gæst: Johan Wizan. Vært og tilrettelægger: Signe Frederikke Pedersen. I redaktionen: Oliver Pirchert. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret af MonoMono for Radio IIII. Der er brugt klip fra: CNN, APT.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nogle mennesker fortæller om oplevelser med lys, tunneller og fornemmelsen af at forlade kroppen, når hjertet stopper. Fænomener, som videnskaben stadig forsøger at forstå. Nogle ser endda noget, de beskriver som et sort lys. Vi har besøg af læge og forsker Tobias Anker Stripp fra Københavns Universitet, der gør os klogere på, hvad der sker i bevidstheden, når kroppen giver op. Efter vi har dykket ned i nærdødsoplevelser, vender vi selvfølgelig nyheden om aber, der nu kan spille computer. Værter: Esben Pretzmann og Jonas Kuld Rathje / Lydklip: Trailer til filmen, Flatliners (1990) / Gæst: Tobias Anker Stripp, læge og forsker ved Københavns Universitet / Producer: Oliver Pirchert / Radio IIII redaktør: Sofie Rye / Produceret af Ingeniøren og Radio IIII i samarbejde med MonoMono.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I dagens afsnit har jeg besøg af Jakob Schnohr Ingversen, som mange vil kende fra det satiriske univers omkring R8dio, hvor han spiller den lettere pressede tekniske chef Rune Ingemann. Vi taler om arbejdet med R8dio, og så fortæller Jakob også om sin baggrund i impro-comedy og hvordan den tilgang har formet både hans humor og måde at arbejde på i dag. Go' lytter!Hop ind og find billetter og meget mere på: https://oliverstanescu.dk/Vært: Oliver StanescuKlip: Frederik PræstiinProduceret af: Glade Jacob og Præstiin Productions Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Siden vi optog dette afsnit, så ER Artemis II kommet i luften, rundt om månen og ned på jorden igen! Det taler vi naturligvis om i et kommende afsnit. Karina's noter til dette afsnit: 0: Der var lige en lille meteor over USA. 1: Den der asteroide der IKKE rammer Jorden i 2032 (den rammer så heller ikke Månen)2: Artemis II missionen3: ESA introduces space environment ‘health index'4: Europæiske Aerospace giganter slår sig sammen5: Ny Komet6: Oversigt over kommende kometer (med link!)7: Sidste nyt fra 3I/ATLAS—————————-1: Den der asteroide der IKKE rammer Jorden i 2032Fra Michael Linden-VørnleAsteroiden kommer...… og den skal være så velkommen!I starten af 2025 blev der talt og skrevet en del om den ca. 60 meter store asteroide 2024 YR4, fordi der havde vist sig en betydelig risiko for, at den ville ramme Jorden d. 22. december 2032. Vedholdende observationer af asteroiden afslørede dog, at der alligevel ikke var risiko for en kollision med Jorden. Til gengæld var der stadig en ret høj sandsynlighed for at 2024 YR4 ville ramme Månen.Et nedslag af en ca. 60 meter stor asteroide på Månen ville være særdeles interessant at observere for at lære mere om den kraterdannelse på Månen og andre himmellegemer, der netop er resultatet af nedslag af bl.a. større eller mindre asteroider. Nogle mente dog også, at en kollision mellem 2024 YR4 og Månen d. 22. december 2032 kunne udgøre en risiko for os på Jorden, da brudstykker fra nedslaget kunne slynges væk fra Månen og ramme vores planet.Uanset om man mener, at et nedslag af 2024 YR4 på Månen er en god eller dårlig ting, så er en kollision med vores nærmeste nabo i rummet nu altså også blevet taget af programmet for asteroidens besøg i 2032. Nye observationer lavet med James Webb-rumteleskopet har vist, at asteroiden ikke vil ramme Månen, men med størst sandsynlighed passere forbi i en afstand på mere end 20.000 km. Asteroider som 2024 YR4 er byggeaffald fra Solsystemets barndom og er derfor videnskabeligt uhyre interessante for at lære os mere om, hvordan vores planetsystem er blevet dannet og har udviklet sig. Når de altså vel at mærke er så elskværdige ikke at ramme vores planet. Så 2024 YR4 skal være mere end velkommen til at smutte forbi d. 22. december 2032.Billedet her viser 2024 YR4 optaget af James Webb-rumteleskopet d. 26. februar 2026. Billedet er gengivet i negativ farveskala – altså med lyse objekter (asteroiden) gengivet med mørke farver. Asteroiden er også markeret med en grøn ring.Læs mere hos ESA:https://www.esa.int/Space_Safety/Planetary_Defence/Asteroid_2024_YR4_will_not_impact_the_MoonCredit:NASA, ESA, CSA, STScI, M. Micheli (ESA NEOCC)Den der asteroide der IKKE rammer jorden i 2032 rammer måske månen. -----------------------------------------2: Artemis IIhttps://www.nasa.gov/humans-in-space/artemis/Orion is developed to be capable of sending astronauts to the Moon and is a crucial step toward eventually sending crews on to Mars.The Orion spacecraft will serve as the exploration vehicle that will carry and sustain the crew on Artemis missions to the Moon and return them safely to Earth. Orion will launch on NASA's new heavy-lift rocket, the SLS (Space Launch System).SLS is the only rocket that can send Orion, astronauts, and cargo directly to the Moon in a single launch. The Artemis II mission will carry astronauts farther from Earth and closer to the Moon than any human has been in over half a century. From this unique vantage point and environment, the Artemis II crew will work with scientists on Earth to facilitate science investigations to inform future human spaceflight missions. Det er altså kun et flyby. Der lander ingen mennesker på månen i denne omgang."The Artemis II astronauts will be the first humans to fly by the Moon in more than 50 years and will serve as scientific ambassadors to our nearest neighbor.On the journey to the Moon and back, the Orion capsule will fly by the far side of the Moon — the side that always faces away from Earth. During this three-hour period, astronauts will analyze and photograph geologic features, such as impact craters and ancient lava flows. They will rely on the extensive geology training they received in the classroom and in Moon-like places on Earth to describe nuances in shapes, textures, and colors — the type of information that reveals the geologic history of an area. These skills will be critical to exploring the Moon's South Pole region through future missions."Hvad Michael Linden-Vørnle siger om sagen:NASA har i dag, d. 12. marts, meddelt, at Artemis II-missionen bliver klar til at komme af sted mod Månen i starten af april. Her skal de fire astronauter, chefen Reid Wiseman, piloten Victor Glover samt de to missionsspecialister Christina Koch og Jeremy Hansen (sidstnævnte fra Canada), i løbet af ti dage flyve ud til Månen, rundt om Månens bagside og hjem igen.Udmeldingen kommer som konklusionen på en minutiøs gennemgang af hele missionens parathed til at gennemføre rejsen – det såkaldte Flight Readiness Review (FRR), der er blevet gennemført over to dage i denne uge. Det var oprindelig planen, at Artemis II skulle være taget af sted mod Månen i starten af februar, men utætheder i systemet på affyringsrampen til tankning af brændstof (flydende brint) forhindrede dette. Udfordringerne med utæthederne blev håndteret i løbet af februar og herefter blev der fokuseret på starten af marts for at få Artemis II af sted. Denne mulighed glippede dog også, da der viste sig et problem med et system i rakettens øverste trin, der bruger helium til at sætte tryk på brændstoftankene. Dette problem kunne ikke løses på affyringsrampen, så for to uger siden blev raketten kørt tilbage til den store montagehal – Vehicle Assembly Building (VAB).Artemis-programmet er baseret på NASAs nye måneraket kaldet SLS: Space Launch System og rumskibet Orion. SLS og Orion har allerede fløjet en tur til Månen, men det var en ubemandet testflyvning kaldet Artemis I, der blev gennemført i slutningen af 2022. Ifølge NASA er problemet med helium-systemet løst og SLS med Orion vil efter planen blive kørt ud til affyringsrampen igen på næste torsdag, d. 19. marts.Ifølge NASA er der i alt seks opsendelsesmuligheder startende fra d. 1. april (d. 2. april dansk tid). Så hvis alt går vel, vil mennesker igen være på vej til Månen om mindre end tre uger. Billedet her viser Artemis II d. 18. januar i år, hvor SLS og Orion første gang blev kørt ud til affyringsrampe 39B på Kennedy Space Center i Florida.————3: ESA introduces space environment ‘health index'https://www.esa.int/Space_Safety/Space_Debris/Sounding_the_alarm_ESA_introduces_space_environment_health_index----------4: Europæiske Aerospace giganter slår sig sammenEn virksomhed med 25.000 ansatte spredt over Europa og de tre virksomheder Airbus, Thales og Leonardo som ‘forældre' skal sættes i verden for at levere et robust europæisk alternativ til amerikanske rumfartsvirksomheder.https://europeanspaceflight.com/airbus-thales-and-leonardo-agree-to-create-european-space-behemoth/------------5: Ny Komethttps://www.sciencealert.com/a-newly-discovered-comet-may-soon-appear-bright-in-our-skiesA newly discovered comet has astronomers excited, with the potential to be a spectacular sight in early April.C/2026 A1 (MAPS) was spotted by a team of four amateur astronomers with a remotely operated telescope in the Atacama desert on January 13.It quickly became apparent the newly discovered object was a member of a group called the Kreutz sungrazing comets. These include many of the brightest and most spectacular comets ever seen.Great story about originsOverall, it's too soon to tell. If – and that's a big if – the comet survives its closest approach to the Sun (known as perihelion), it could put on a great show in early to mid-April.If it holds together, it might get bright enough to be visible in broad daylight. Even if that doesn't happen, the SOHO spacecraft will provide great images of the comet.Og øv, den er nemmest at se fra den sydlige himmelkugle.--------------------------6: Oversigt over kommende Kometer:https://starwalk.space/en/news/upcoming-comets--------------------7: Sidste nyt fra 3I/ATLASALMA Detects Extremely Abundant Alcohol in Interstellar Comet 3I/ATLASNew research from ALMA Observatory reveals that 3I/ATLAS is packed with an unusually large amount of the organic molecule methanol – more than almost all known comets in our own solar system.In 3I/ATLAS, methanol is unusually abundant, making up around 8 percent of the comet's vapor, compared to around 2 percent in solar system comets. In our short time viewing the object, scientists have found some interesting things and unusual chemistry. Of particular interest is that it contains molecules that are key to life, and in abundance compared to most Solar System comets."We report the detection of methanol (CH3OH) toward interstellar comet 3I/ATLAS using the Atacama Compact Array of the Atacama Large Millimeter/Submillimeter Array (ALMA) on UT 2025 August 28, September 18 and 22, and October 1, and of hydrogen cyanide (HCN) on September 12 and 15," a recent preprint paper explains."The CH3OH production rate increased sharply from August through October, including an uptick near the inner edge of the H2O sublimation zone at r H = 2 au. Compared to comets measured to date at radio wavelengths, the derived CH3OH/HCN ratios in 3I/ATLAS of 124+30 −34 and 79+11−14 on September 12 and 15, respectively, are among the most enriched values measured in any comet, surpassed only by anomalous Solar System comet C/2016 R2 (PanSTARRS)."To be clear, these molecules are not themselves indication of life on the comet. We've had enough of the (unnecessary and outlandish) hypothesis that 3I/ATLAS is an alien spacecraft, we don't want people thinking that the comet contains life either. But they are considered so-called "building blocks" of life."Life as we know it requires building blocks, such as amino acids," NASA explains, "and hydrogen cyanide is one of the most important and versatile molecules needed to form amino acids." Similarly, methanol can be used to form more complex molecules like sugars, amino acids, and DNA/RNA precursors. “It seems really chemically implausible that you could go on a path to very high chemical complexity without producing methanol,” Martin Cordiner, of NASA's Goddard Space Flight Center in Maryland and author on the paper, explained to New Scientist.

Fluent Fiction - Danish: Locked In: The Grønlands Museum Treasure Hunt Adventure Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.com/da/episode/2026-04-16-07-38-19-da Story Transcript:Da: Astrid, Bjarke og Mikkel trådte gennem de store døre i Grønlands Nationalmuseum i Nuuk.En: Astrid, Bjarke, and Mikkel stepped through the large doors of the Grønlands Nationalmuseum in Nuuk.Da: De var klar til den lokale skattejagt.En: They were ready for the local treasure hunt.Da: Solen stod lavt, og der var en duft af forår i luften.En: The sun was low, and there was a scent of spring in the air.Da: Astrid smilede bredt; hun var spændt.En: Astrid smiled broadly; she was excited.Da: ”Vi vinder den is,” sagde hun, mens hun kiggede på sine venner.En: "We will win that ice cream," she said as she looked at her friends.Da: Bjarke nikkede, men han var mere forsigtig.En: Bjarke nodded, but he was more cautious.Da: Han elskede skattejagter, men han vidste også, hvor hurtigt ting kunne gå galt.En: He loved treasure hunts, but he also knew how quickly things could go wrong.Da: Mikkel trak på skuldrene, ”Javel ja, men kun hvis ikke Astrid sætter os i problemer.”En: Mikkel shrugged, "Well yes, but only if Astrid doesn't get us into trouble."Da: De gik fra sal til sal, beundrede inuit-kunstværker og gamle redskaber.En: They went from hall to hall, admiring Inuit artwork and ancient tools.Da: Museet var stort og stille, kun deres skridt kunne høres.En: The museum was large and quiet; only their footsteps could be heard.Da: Pludselig så Astrid det næste spor.En: Suddenly Astrid saw the next clue.Da: Det var et kort i en gammeldags skibskanon.En: It was a map inside an old ship cannon.Da: ”Der!” udbrød hun.En: "There!" she exclaimed.Da: De fulgte kortet dybere ind i museet.En: They followed the map deeper into the museum.Da: Bjarke kiggede på uret.En: Bjarke checked his watch.Da: ”Vi skal være hurtige. Museet lukker snart,” advarede han.En: "We need to be quick. The museum is closing soon," he warned.Da: Men de blev opslugt af jagten, uset af tiden.En: But they were absorbed in the hunt, unnoticed by time.Da: Klokken slog sex, og pludselig blev lysene slukket.En: The clock struck six, and suddenly the lights went out.Da: Dørene smækkede.En: The doors slammed shut.Da: De var fanget.En: They were trapped.Da: Mikkel grinte nervøst.En: Mikkel laughed nervously.Da: ”Måske er dette en del af skattejagten?” sagde han.En: "Maybe this is part of the treasure hunt?" he said.Da: Bjarke sukkede.En: Bjarke sighed.Da: ”Vi sidder i knibe.”En: "We're in a bit of a bind."Da: Astrid forsøgte at forblive rolig.En: Astrid tried to stay calm.Da: ”Vi kan finde det sidste spor, mens vi venter på hjælp,” foreslog hun.En: "We can find the last clue while we wait for help," she suggested.Da: Bjarke krydsede armene.En: Bjarke crossed his arms.Da: ”Måske burde vi bare blive her?”En: "Maybe we should just stay put?"Da: Alligevel fortsatte de.En: Nevertheless, they continued.Da: Mikkel trak en dåse sodavand ud fra sin taske.En: Mikkel pulled a can of soda from his bag.Da: En lille forfriskning, mens de gik videre.En: A little refreshment as they moved on.Da: De snublede over fliserne, deres stemmer hørtes i de tomme haller.En: They stumbled over the tiles, their voices echoing in the empty halls.Da: Pludselig, da Astrid forsøgte at åbne en låst montre, bippede en stille alarm.En: Suddenly, as Astrid tried to open a locked display case, a silent alarm beeped.Da: De tre venner stivnede.En: The three friends froze.Da: Døre gik op, og en sikkerhedsvagt kom ind.En: Doors opened, and a security guard came in.Da: Han kiggede strengt på dem, men da han genkendte deres ansigter, begyndte han at grine stille for sig selv.En: He looked sternly at them, but when he recognized their faces, he began to chuckle quietly to himself.Da: ”Hej, børn. Hvad laver I her efter lukketid?” spurgte han.En: "Hey, kids. What are you doing here after closing time?" he asked.Da: Astrid begyndte at fortælle om skattejagten og is-præmien.En: Astrid began to explain about the treasure hunt and the ice cream prize.Da: Vagten rystede på hovedet, men med et smil.En: The guard shook his head but with a smile.Da: "Jeg kunne godt bruge en smule eventyr," sagde han og hjalp dem med det sidste spor.En: "I could use a bit of adventure," he said, and helped them with the last clue.Da: Ved hjælp af vagten fandt de hurtigt den endelige ledetråd.En: With the guard's assistance, they quickly found the final clue.Da: Det var et billede af en stor grønlandsk kampesten, museets stolthed.En: It was a picture of a large Greenlandic boulder, the pride of the museum.Da: Skatten blev fundet, og med det også vinderen af skattejagten.En: The treasure was found, and with it, the winner of the treasure hunt.Da: Som de blev gelejdet ud, tænkte Astrid dybt.En: As they were escorted out, Astrid thought deeply.Da: ”Måske har du ret, Bjarke. Nogle gange skal vi være forsigtige.En: "Maybe you're right, Bjarke. Sometimes we should be cautious.Da: Tak for at holde hovedet koldt.”En: Thanks for keeping a cool head."Da: Bjarke smilede, mens Mikkel afsluttede: ”Men lad os være ærlige.En: Bjarke smiled, while Mikkel concluded, "But let's be honest.Da: Ingen ville have klar is så let uden lidt ballade.”En: No one would've gotten ice cream so easily without a bit of mischief."Da: Alle tre grinede, mens de gik ud i den kølige forårsnat, på vej hjem mod en nat fuld af fortællinger og, snart, masser af is.En: All three laughed as they walked out into the chilly spring night, heading home to a night full of stories and, soon, plenty of ice cream. Vocabulary Words:scent: duftbroadly: bredtcautious: forsigtigadmiring: beundredeancient: gamleabsorbed: opslugttrapped: fangetsternly: strengtexplain: fortællemischief: balladetreasure: skathunt: jagtcannon: kanonunnoticed: usetslammed: smækkedecool head: hovedet koldtrefreshment: forfriskningstumbled: snubledeechoing: hørteslocked: låstbeeped: bippedefrozen: stivnedeescort: gelejdetprize: præmienwarned: advaredesmiled: smiledetile: flisernechuckled: grineboulder: kampestencool: kølige

Påskeferien prøvede at nedlægge os med en arrig dobbelt-combo: Casper har svedt tran med 40 i feber midt i en vaskeægte 'Amadeus'-katastrofe i Grand Teatret, mens Jannik har kæmpet mod en decideret middelalderlig halsbyld. Men stormen er redet af, og nu er vi endelig klar til at snakke lidt om film igen, og endda af den gode slags. Vi lægger benhårdt ud med den britiske Tourettes-dramedy 'I Swear'. Nogle kalder den noget af det sjoveste, de længe har set, men vi undersøger, om man ikke misser pointen fuldstændig, hvis man udelukkende griner. Vi ser nærmere på ubehagelig komik, Robert Aramayos fantastiske præstation og en både sjov og rørende tragikomisk fortælling om en mand, der har decideret svært ved at etablere sig som et helt almindeligt menneske. Spørgsmålet er, hvorfor har englænderne altid været sindssygt gode til at få ekstremt høj kvalitet ud af ensporet følelsesporno.  Derfra suser vi direkte ind i det lidt unikke børnesyn i den Oscar-nominerede animationsfilm 'Lille Amélie'. Her lugter det langt mere af Miyazaki end af Pixar, når filmen ret modigt tager livets allerstørste spørgsmål under kærlig behandling. Alt sammen set fra et barns særlige, og indledningsvist fuldstændig ubevægelige, perspektiv. Episodens hovedret er Joachim Triers længe ventede norske sensation, 'Affektionsværdi'. Vi dykker ned i det komplekse, Bergman-inspirerede familiedrama spækket med metalag og en solid Stellan Skarsgård i rollen som martret filminstruktør. Men formår den overhovedet at ramme os lige så rent i hjertekulen som Triers andre Oslo-fortællinger? Til sidst tænder vi for Seriemorteren. Ikke for at dele stjerner ud, for det har vi ikke set nok til, men for at dele lidt umiddelbare 'feels' og tanker fra sofaen. Vi kaster et undrende blik på den vilde klatretøsen-farvegraduering og nuller-nostalgi i Netflix' storstilede Jo Nesbø-satsning 'Harry Hole', tjekker ind hos Trine Dyrholm i den dejligt underlige islandsk-danske thriller 'Den danske kvinde', og runder lynhurtigt Handmaid's Tale-spinoff'en 'The Testaments'. Længere er den ikke. Det var, hvad vi kom for. Vi ses i biffen, og vi høres ved på Hjørnet! Med venlig hilsen,Casper & Jannik

Det viser sig, at der muligvis lå en hemmelig plan bag Pokémon Go: at bruge spillernes data til at bygge et ekstremt præcist kort over den virkelige verden - en slags digital tvilling, som for eksempel leveringsrobotter kan navigere efter. Der er altid en lidt skummel bagtanke, når det kommer til tech. Her var den bare pakket ind i nuttede Pokémoner. Nogle kalder det sociale mediers tobacco moment. Meta og YouTube er blevet dømt i en retssag for uagtsomt platformdesign - altså for at have skabt vanedannende produkter, som ifølge sagen var med til at føre til angst og depression. Hvorfor den dom potentielt kan få stor betydning, taler vi med psykolog og sagkyndigt vidne i retssagen, Lotte Rubæk, om. Vi omtaler i programmet selvmord. Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien, hvis du har brug for hjælp. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende. Værter: Marie Høst, Tech-journalist og moderator; Henrik Moltke, Tech-journalist. Gæst: Lotte Rubæk psykolog med speciale i selvskade, og vidne i retssagen. I redaktionen: Buster Hoff.

Fluent Fiction - Danish: From Stockholm to Tallinn: An Accidental Easter Adventure Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.com/da/episode/2026-03-31-07-38-19-da Story Transcript:Da: Copenhagen Lufthavn summede af liv.En: Copenhagen Lufthavn buzzed with life.Da: Påskedekorationer i pastel hang overalt, og lugten af ​​nybagt brød fra lufthavnens bager tiltrak sig opmærksomheden fra rejsende.En: Easter decorations in pastels hung everywhere, and the smell of freshly baked bread from the airport's bakery caught the attention of travelers.Da: Midt i denne travlhed vandrede Søren og Freja gennem terminalen.En: Amidst this hustle and bustle, Søren and Freja wandered through the terminal.Da: Det var forår, og påskedagene lokkede med løfter om afslapning og eventyr.En: It was spring, and the Easter days beckoned with promises of relaxation and adventure.Da: Søren, en journalist med et roligt ydre, bar altid en svag nervøsitet, når det kom til flyrejser.En: Søren, a journalist with a calm exterior, always carried a slight nervousness when it came to flying.Da: Freja, en kunstlærer med en lille rygsæk fyldt med skitser, virkede derimod ikke det mindste bekymret.En: Freja, an art teacher with a small backpack filled with sketches, on the other hand, didn't seem the least bit worried.Da: Hun glædede sig til deres påskeferie.En: She was looking forward to their Easter vacation.Da: Men pludselig ændrede planerne som et lyn fra en klar himmel.En: But suddenly, plans changed like a bolt from the blue.Da: En lav stemme i højttalerne meddelte et gate-skift, men det meste af lufthavnens klapren druknede den vigtige besked.En: A low voice on the loudspeakers announced a gate change, but most of the airport's chatter drowned out the important message.Da: Søren og Freja opdagede for sent, at de havde boardet det forkerte fly, da maskinen lettede.En: Søren and Freja discovered too late that they had boarded the wrong plane as it took off.Da: "Vi er på vej til Tallinn, ikke Stockholm!"En: "We're headed to Tallinn, not Stockholm!"Da: udbrød Søren og stirrede på Freja med store øjne.En: exclaimed Søren, staring at Freja with wide eyes.Da: Panik bredte sig hurtigt, men Freja tog fat i hans hånd og smilede.En: Panic spread quickly, but Freja took his hand and smiled.Da: "Måske er det en chance for noget nyt," foreslog hun.En: "Maybe it's a chance for something new," she suggested.Da: De satte sig tilbage i sædet og diskuterede deres muligheder.En: They settled back in their seats and discussed their options.Da: I første omgang tænkte de på at finde en vej tilbage, men så begyndte tanken om et spontant eventyr at lyde mere og mere tiltalende.En: Initially, they thought of finding a way back, but then the idea of a spontaneous adventure started to sound more and more appealing.Da: Måske var det, de begge trængte til.En: Maybe that's what they both needed.Da: Med Tallinn i sigte besluttede de sig endelig.En: With Tallinn in sight, they finally decided.Da: De ville omfavne fejlen og skabe nye minder.En: They would embrace the mistake and create new memories.Da: Landet var dækket af smukke katedraler, og de opdagerede charmen ved de lokales påskefejringer med æggejagter og blomsterparader.En: The country was covered with beautiful cathedrals, and they discovered the charm of the locals' Easter celebrations with egg hunts and flower parades.Da: Søren begyndte langsomt at nyde den uventede oplevelse.En: Søren slowly began to enjoy the unexpected experience.Da: Han følte frygten lette og nysgerrigheden tage over.En: He felt the fear lift and curiosity take over.Da: Imens sugede Freja indtrykkene til sig, glad for at de var villige til at prøve noget nyt.En: Meanwhile, Freja absorbed the impressions, happy that they were willing to try something new.Da: Eventyret i Tallinn blev en rejse fyldt med overraskelser, som de aldrig ville have fået, hvis alt var gået efter planen.En: The adventure in Tallinn became a journey filled with surprises that they never would have experienced if everything had gone according to plan.Da: Da de sad på en café og delte en påskekage, kunne Søren ikke lade være med at tænke: Nogle gange er de bedste historier dem, man ikke planlægger.En: As they sat at a café sharing an Easter cake, Søren couldn't help but think: Sometimes the best stories are the ones you don't plan.Da: Da de endelig fløj hjem, var det med nye erfaringer og en ny tilgang til rejser.En: When they finally flew home, it was with new experiences and a new approach to traveling.Da: Søren havde ikke bare overvundet sin flyveerfaring, men også åbnet sit sind for spontanitet.En: Søren had not only overcome his flight experience but also opened his mind to spontaneity.Da: Freja havde fået en dybere forståelse af, at nogle gange er de bedste minder dem, man ikke forventer at få.En: Freja had gained a deeper understanding that sometimes the best memories are those you don't expect to have.Da: Sammen gik de fra lufthavnen, klar til at fortælle deres uventede påskeeventyr for venner og familie.En: Together they left the airport, ready to tell their unexpected Easter adventure to friends and family. Vocabulary Words:buzzed: summededecorations: påskedekorationerbakery: bagerterminal: terminalencalm exterior: roligt ydrenervousness: nervøsitetsketches: skitserbackpack: rygsækbolt from the blue: lyn fra en klar himmelloudspeakers: højttalernechatter: klaprenexclaimed: udbrødpanic: panikspontaneous: spontantappealing: tiltalendespontaneity: spontanitetcathedrals: katedralerembrace: omfavnecuriosity: nysgerrighedenimpressions: indtrykkenejourney: rejsesurprises: overraskelserstory: historierapproach: tilgangexperiences: erfaringermemories: minderunexpected: uventetadventure: eventyrrelaxation: afslapningdiscover: opdagerede

Jagten på store muskler har i de senere år taget en ny form, ihvertfald i Danmark. Unge mænd er begyndt at sprøjte olie ind i musklerne, hvor det indkapsles og ligger og fylder og gør at musklerne ser større ud. Nogle af dem der gør det, bliver nærmest afhængige af det på samme måde som man kan blive afhængig af piercinger eller tatoveringer og det giver altså ophav til nogle muskler der ser meget mærkelige ud. Vi har fået besøg af Kristian Kjær Jensen der gerne vil stå frem med sin erfaring med synthol og vi taler med overlæge Ebbe Eldrup der arbejder med en specifik og meget alvorlig bivirkning, der kan opstå i forbindelse med brug af disse indsprøjtninger. NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2018-06-16. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www." Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Det er alt for længe siden sidst. Eneste fordel er den store bunke post, der blokerer, når man prøver at åbne døren ind til studiet. Nye som gamle lyttere skriver og ringer ind med ønsker til acapella-mixbåndet. Vi hidkalder en ko-lytter, og en enkelt lytter indtelefonerer sin intim-koncert fra en togvogn. Alt kan mere eller mindre ske. Vi er jo på en Gedeplanet. Nogle fede Pixelfed/Fedivers-profiler, man kan følge: Loejtnanten, XDsmiley, emilitsen, Belzalugozi, artsnaik, AntonSonam, okaypeabody, snittegodskontoret, floortips... har vi glemt nogen? Du kan selvfølgelig også følge programmets værter: dj_brevet og miximedia The Lake Radio holder en koncertaften på Mayhem den 21. marts fra kl. 19 Næste udsendelse sendes live torsdag den 9. april kl. 19:00 på thelakeradio.com Du kan abonnere på på vores kalender-feed (radio + dansefester) på djbrevet.dk/kalender Du kan skrive emailz til programmet på hallo [snabel-a] hallohvemerdet [punktum] dk Du kan lægge talebeskeder og sende SMS'er til Hallo-mo-fonen på 4266 8029 Du kan støtte The Lake Radio økonomisk på thelakeradio.com -> support (MoBblepay: 68866) Musik spillet i showet: 001 - Børnesangbogens brugsbånd - Gedeplaneten 002 - Viola - Hip hop kattene 003 - Hyldemors Grønsaligheder - Gøgen kukker 004 – (lytterønske, mixbånd) The Singers Unlimited - Killing Me Softly with His Song 005 - (lytterønske, mixbånd) Flemming "Bamse" Jørgensen - Yesterday 006 - (lytterønske, mixbånd) Black Electric - Work That (Acapella) 007 - (lytterønske, mixbånd) Marit Ragnhild, Eira Fallås - Inkeri Sunná 008 - (lytterønske, mixbånd) Ingor Nila - Vilda gazza 009 - (lytterønske, mixbånd) Synnøve Brøndbo Plassen - Kulokk etter Helene Tronsmo Kåsen 010 - (lytterønske, mixbånd) De Nattergale - It's Hard to Be a Nissemand 011 - (lytterønske, mixbånd) Bobby McFerrin - Drive My Car 012 - (lytterønske, mixbånd) Vocal Sampling - Del Caribe Vengo 013 - (lytterønske, mixbånd) Leif Andersson - Med andra ord 014 - (mixbånd) Son House - John The Revelator 015 - (mixbånd) AC/DC - Back In Black (Acapella) 016 - (mixbånd) Korn - Falling Away From Me (Acapella) 017 - (lytterønske, mixbånd) Suzanne Vega - Tom's Diner 018 - (lytterønske, mixbånd) Meredith Monk Robert Een - Hocket 019 - (Emilitsen har fundet på videomonkey:) "det kan vi andre slet ikke forstå" 020 - Gissur - Test of Music 021 - (mixbånd) DJ Movie Star Planet 2 - Let It Go (live) (fra Disney's Phrozen) 022 - (mixbånd) Fleetwood Mac - Go Your Own Way (Acapella) 023 - Wing - Dream Lover 024 - (mixbånd) Whitney Houston - How Will I Know (Acapella) 025 - Tommy Bas Band - Venter på imorgen 026 - Joe Satriani - Why

Valgkampen er kun lige begyndt – og allerede nu vakler den første partileder. I den første ekstra valgkampsepisode af Borgen Unplugged tager vi temperaturen på de første døgns angreb og udmeldinger. Formkurverne begynder at tegne sig. Nogle kom flyvende fra start. Andre har allerede problemer. Vi taler om Troels Lund Poulsen, der lige nu ligner den partileder, der er kommet dårligst fra land. Vi analyserer Socialdemokraternes udspil om formuebeskatning. Vi vender Morten Messerschmidts markante kurs om religion og udvisninger. Og vi ser på den røde samling om drikkevand, miljø og det, der allerede tegner til at blive et regulært svinevalg. Det og meget mere får du i Borgen Unplugged. Positionerne skærpes. Tonen bliver hårdere. Og de første tegn på, hvem der skal op i gear, er tydelige. Som altid: Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarene.

Hvis du spekulere som en gal på, hvordan det skal lykkes at stoppe dine cravings (eller den evige trang til at snacke), så er den her episode til dig. Cravings er et signal fra dit system. Nogle gange et kropsligt behov. Nogle gange et mentalt behov. Og ofte er det blevet en vane, der har fået lov at hænge fast. “Hvordan stopper jeg cravings?” er et spørgsmål jeg får virkelig tit. Lyt med til episoden og få du en enkel ramme til at finde ud af, hvilke knapper der tænder trangen hos dig. Når du kan se mønstret, kan du også gøre noget andet end at forsøge at tænke dig ud af det, når du står midt i kampen med trangen. Og ja, vi får også sat ord på det med viljestyrke, bare på en måde der faktisk hjælper. Kvinder over 40 og cravings Din krop har ofte andre behov end den havde for 10-15 år siden. Og hvis du prøver at leve, spise og fungere som “dengang”, kan snacketrangen meget nemt blive den irriterende alarm, der bliver ved med at bimle. I episoden taler jeg om, hvad du kan holde øje med, så du kan skrue ned for alarmen i stedet for bare at kæmpe imod den. Lyt med og få: De 6 trin til systematisk at arbejde med din trang og cravings input til at spotte dine typiske tidspunkter og situationer, hvor cravings er størst forklaringen på hvad der sker, når hjernen er løbet tør for juice forklaringen på, hvorfor det handler mere om at opfylde behov og forbedre mental trivsel end mad den bedste måde at håndtere tilbagefald på, så du stopper tidligere i processen Hvis du er træt af at kæmpe med trangen og bare vil have ro omkring mad, så giver episoden her dig et sted at starte. Få tjeklisten med de 6 trin til at stoppe trang og cravings her Når du har lyttet med, så kan du hente tjeklisten med de 6 trin her: Få tjekliste til at stoppe cravings. * * * * * * * * * * LINKS NÆVNT I ELLER RELEVANTE FOR EPISODEN * * * * * * * * * * * * * *   Skal vi tage en snak om, hvad der står i vejen for dine resultater? Skriv dig op til en samtale her: overskudslivet.dk/ansøg Hent tjeklisten med de 6 trin episoden gennemgår her: Få tjekliste til at stoppe cravings. Kom med forslag og ønsker til nye podcast episoder LIGE HER VIL DU LÆRE MERE: Episode 185:  Behov og behag Lyt fra bloggen – Apple – Spotify Episode 24: Opfyld dine behov med Rikke Klindt: Lyt fra bloggen– Apple–Spotify Episode 17: Kropssamarbejde: Lyt fra bloggen – Apple – Spotify: Episode 54: Sådan lytter du til kroppen: Lyt fra bloggen– Apple– Spotify Oversigten over podcast-episoder. Hent den her. Kom og flyt alt det du lærer i podcasten til resultater! Medlemsklubben: overskudsuniverset.dk * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *  The post 240. Hvordan stopper jeg cravings? appeared first on OVERSKUDSLIVET.

Fluent Fiction - Danish: Coffee Nostalgia: A Journey Back to Childhood Memories Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.com/da/episode/2026-02-26-08-38-20-da Story Transcript:Da: Det var en kold vintermorgen i København, og sneen dalede stille ned over den brostensbelagte gade.En: It was a cold winter morning in København, and the snow gently fell over the cobblestone street.Da: Lars trak sin uldfrakke tættere om sig, mens han gik mod det lille kafferisteri på hjørnet.En: Lars pulled his wool coat closer around him as he walked towards the little coffee roastery on the corner.Da: Hans åndedrag dannede små skyer i den kølige luft, men tanken om friskbrygget kaffe holdt ham varm indeni.En: His breath formed small clouds in the chilly air, but the thought of freshly brewed coffee kept him warm inside.Da: Indenfor i kafferisteriet var der hyggeligt og varmt.En: Inside the coffee roastery, it was cozy and warm.Da: Luften var tung med duften af ristede bønner, og på væggene stod store sække af kaffe klar til at blive udforsket.En: The air was heavy with the aroma of roasted beans, and on the walls stood large sacks of coffee ready to be explored.Da: Det var som en skattekiste for en kaffeelsker som Lars.En: It was like a treasure chest for a coffee lover like Lars.Da: Han havde brugt mange år på at finde den perfekte kop kaffe, der kunne tage ham tilbage til minderne om søndagsmorgener ved køkkenbordet med sin familie.En: He had spent many years finding the perfect cup of coffee that could take him back to memories of Sunday mornings at the kitchen table with his family.Da: Lars gik hen til sofabaren, hvor Sofie, den kyndige barista, stod bag disken med et venligt smil.En: Lars went to the coffee bar, where Sofie, the knowledgeable barista, stood behind the counter with a friendly smile.Da: Ved siden af ham stod Johan, en af Lars' gode venner, der altid nød godt af Lars' kaffe-ekspeditioner.En: Next to him was Johan, one of Lars' good friends, who always enjoyed Lars' coffee expeditions.Da: "Der er så mange forskellige bønner at vælge imellem," sagde Lars, tydeligvis overvældet.En: "There are so many different beans to choose from," said Lars, clearly overwhelmed.Da: "Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte."En: "I don't know where to start."Da: Sofie nikkede forstående og sagde, "Prøv denne blanding.En: Sofie nodded understandingly and said, "Try this blend.Da: Vi rister den selv her.En: We roast it ourselves here.Da: Den har jordagtige noter, som minder om en svunden tid.En: It has earthy notes that remind of an era gone by.Da: Du kan næsten mærke historien i hver slurk."En: You can almost taste the history in every sip."Da: Lars nikkede og trak vejret dybt ind, mens Sofie forberedte en kop til ham.En: Lars nodded and took a deep breath as Sofie prepared a cup for him.Da: Det gjorde han altid, når han var tæt på at smage noget nyt og spændende.En: He always did that when he was about to taste something new and exciting.Da: Da kaffeduften nåede hans næsebor, lukkede han øjnene og tog en forsigtig slurk.En: As the coffee aroma reached his nostrils, he closed his eyes and took a cautious sip.Da: I et splitsekund blev Lars transporteret tilbage til sin barndom.En: In a split second, Lars was transported back to his childhood.Da: Han kunne næsten se sin mor stå i køkkenet, trække hjemmelavede boller ud af ovnen, mens duften af kaffe fyldte rummet.En: He could almost see his mother standing in the kitchen, pulling homemade rolls out of the oven, while the scent of coffee filled the room.Da: Det var som et kram fra fortiden, et øjeblik, han ikke ønskede at slippe.En: It was like a hug from the past, a moment he didn't want to let go.Da: "Det er fantastisk," sagde Lars med et stille smil.En: "It's amazing," said Lars with a quiet smile.Da: "Den minder mig om de bedste tider."En: "It reminds me of the best times."Da: Han besluttede sig straks for at købe en pose af den særlige blanding.En: He immediately decided to buy a bag of the special blend.Da: Mens han betalte, følte han en ro inden i sig selv.En: As he paid, he felt a peace within himself.Da: Det var ikke kun kaffen.En: It was not just the coffee.Da: Det var også genoplevelsen af noget dyrebart og det overraskende, han havde fundet ved hjælp af Sofies råd.En: It was also the reliving of something precious and the surprise he had found with Sofie's advice.Da: Da Lars og Johan gik ud i den kolde vinterluft igen, så Lars på sin ven og sagde, "Nogle gange må man lytte til dem, der kender vejen.En: As Lars and Johan went out into the cold winter air again, Lars looked at his friend and said, "Sometimes you have to listen to those who know the way.Da: Jeg må lære at være åben for nye oplevelser."En: I must learn to be open to new experiences."Da: Og med det varmende kaffehus bag sig og den københavnske vinter foran sig, vidste Lars, at han havde fundet en lille smule af sit savnede barndomshjem.En: And with the warming coffeehouse behind him and the København winter ahead, Lars knew he had found a little piece of his long-missed childhood home. Vocabulary Words:cobblestone: brostensbelagteroastery: kafferisteriaroma: duftsacks: sækketreasure: skattekisteexpeditions: ekspeditioneroverwhelmed: overvældetblend: blandingearthy: jordagtigesip: slurkcautious: forsigtigtransported: transporterethomemade: hjemmelavedeprecious: dyrebartpeace: roreliving: genoplevelsensurprise: overraskendeadvice: rådexperiences: oplevelserwarming: varmendenostrils: næsebornotes: notertightly: tættereclouds: skyerbreathe: trække vejrethug: krammemories: minderera: tidhistory: historiensunday: søndagsmorgener

Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark. Continental er det mest vindende dæk i WorldTour-feltet, fra Tadej Pogačar i regnbuetrøjen til Isaac del Toro i ørkenen. Sikkerhed starter med dækket - både på motorvejen og cykelstien.  Issac del Toro stangede Remco Evenepoel i ørkenen. Juan Ayuso leverede og løftede Lidl-Trek øverst i Algarve og de to franske vidunderbørn, Paul & Paul, Seixas & Magnier, glimtede igen. Den spanske mester Ivan Romeo tog kommandoen i Andalusien - og Tom Pidcock fandt det helt rigtige punch frem mod åbningsweekenden. Terminsprøverne er taget. Nogle ryttere fik topkarakter og ro i maven inden Åbningsweekenden, Paris-Nice og Tirreno-Adriatico. Andre står tilbage med flere spørgsmål end svar. I denne episode af Forhjulslir vender vi ugens store præstationer, de skjulte signaler i resultaterne og retter blikket mod den hellige flamske åbningsfest med Omloop Het Nieuwsblad. Vi har også Emil Mielke Vinjebo med på en forbindelse til en snak om Faxe Kondi, Ruta del Sol og Uno-X's forventninger til Omloop som forsvarende vindere.  Medvirkende: Per Bausager & Anders Mielke.

Flere gravide vender ryggen til hospitalets fødestuer. De ønsker at føde helt naturligt uden medicinske indgreb og for nogle helt uden sundhedsvæsenets involvering. Det oplever læger, jordemødre og obstetrikere flere steder i landet. Nogle af kvinderne er inspireret af online-fællesskabet 'Free Birth Society', hvor fødsler planlægges helt uden kontakt til sundhedssystemet. Mens andre bare sværger til den helt naturlige fødsel. Fælles for dem er en skepsis over for svangreomsorgen, som de oplever rummer for meget medicin og for lidt plads til kvindens egne ønsker. Fænomenet frifødsel er blandt andet beskrevet i Weekendavisen. P1 Debat spørger: Er frifødsel-bevægelsen farlig? Hvad er bevægelsen et udtryk for? Er procedurerne på danske fødegange kommet for langt fra den naturlige fødsel? Og kan man problematisere kvinders valg om at føde frit uden at indskrænke kvinders ret til at bestemme over egen krop? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Johanne Mygind, forfatter og journalist Lis Munk, forkvinde for jordemoderforeningen Maj Nyled, friføder og systemkritiker Jacob Alexander Lykke, lektor ved Institut for Klinisk Medicin, KU, fødselslæge på Rigshospitalet Ann-Emilie Augustinus, forhv. Jordemoder, nuværende doula Nathalie Ostrynski, forfatter og journalist, debatredaktør Sjællandske Nyheder Vært: Cecilie Lange Producer/tilrettelægger: Frederikke Ernst

Vi ser en meget synlig og ikke særligt stor gruppe af ultrarige enkeltpersoner, der i dag ejer meget store procentdele af verdens ressourcer. Nogle af dem bruger deres økonomiske formåen til at købe politisk indflydelse. Hvad betyder det for demokratiet? Og for det store flertals oplevelse af retfærdighed i verden. Skal der lægges loft på, hvor rig man må være? Medvirkende: Christian Olaf Christiansen, professor i idéhistorie, Aarhus Universitet, forfatter. Carsten Ortmann ; tilrettelægger og vært.

Brian Lykke har en solid samling af ure. Nogle af dem er opbevaret i en bankboks, men de fleste har han derhjemme. Af og til tager han dem frem og sidder bare og kigger på dem. Og nusser dem. Han kan stadig ikke helt forstå, hvordan han er blevet sådan en. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah BechSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Pokémonuniverset har levet i nu 30 år og har flyttet sin danske målgruppe med sig fra børnene, der engang så Ash og de andre figurer på tegnefilm i morgenfjernsynet, mens de i dag er voksne og seriøse samlere. Nogle, i hvert fald. Vi får besøg af en entusiast, der har gjort Pokémon til sin levevej. Medvirkende: Thomas Bense, Stifter af spil- og filmmediet, pixel.tv Anne Mørk, ph.d. i amerikanske studier Lone Wernblad, sanger og komponist Jane Mylenberg, kulturrådgiver i Mylenberg Consulting Alexander Valeur, Pokemon-entusiast Vært: Louise Reumert Producer: Linnea Albinus Lande og Lasse Lauridsen Redaktør: Lasse Lauridsen

At Helle Thorning-Schmidt skaffer Statsministeriet tilbage til partiet betyder ikke, at der kommer ro på bagsmækken. Forskellige fraktioner holder hemmelige møder om, hvordan de kan komme af med hende og hvem, der skal komme efter hende. Nogle af de mest aktive er Mogens Lykketoft og Pernille Rosenkrantz-Theil. Men også brødrene Hækkerup og Henrik Sass Larsen holder møder hos Mette Frederiksen i Beskæftigelsesministeriet. Der kommer først ro på, da hun gør Henrik Sass Larsen til minister. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah BechSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Regeringens udvisningsreform møder splittede reaktioner: Nogle beskriver den som et historisk og dristigt opgør med konventionerne, andre som tom symbolpolitik. Samtidig sætter regeringen danske dommere i en situation, hvor de billedligt talt skal køre over for rødt når de dømmer. Debatten om, hvordan flere kriminelle udlændinge kan udvises, vil tydeligvis præge den kommende valgkamp. Gæster: Daniel Tidemann, politisk journalist og Bent Winther, politisk kommentator på Berlingske. Vært: Jacob Rosenkrands.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En agent fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE skyder tre gange og dræber en 37-årig kvinde. Nogle ser det som et voldsomt magtovergreb, et brutalt drab på en tilfældig kvinde. Andre kalder offeret en terrorist, der forsøgte at påkøre en lovlydig ICE-agent. I dagens Genstart fortæller DR's USA-journalist, Lasse Engelbrecht, om de drabelige skud, der bliver forstået vidt forskelligt. Vært: Amalie Schroll Munk. Program publiceret i DR Lyd d. 14. januar 2026.

Når klokken slår 11:30 på Silkeborg Højskole vrimler de unge ned i spisesalen for at tage plads ved langbordene og nyde fællesskabet over en skål bygotto. Men for nogle højskoleelever er salen et vanskeligt sted at være. For det er ikke altid let at være en del af det store fællesskab, selv om man får at vide, at man skal prioritere det. Forfatter og højskolelærer Christian Hjortkjær har i mange år dykket ned i den mistrivsel, mange unge oplever. Og i dette afsnit er Politikens Gudrun Marie Schmidt taget til højskolen for at interviewe ham om hans nye bog ‘Jeg er sådan en, der har brug for at trække mig’ - og om, at han måske har fundet noget, der kan forklare mistrivslen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fluent Fiction - Danish: Rekindling Friendship: A Frosty Walk in København's Garden Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.com/da/episode/2026-01-07-23-34-02-da Story Transcript:Da: Snefnug dalede stille ned over København.En: Snowflakes fell quietly over København.Da: Den botaniske have lå rolig og dækket af et tyndt lag frost.En: The botanical garden lay calm, covered with a thin layer of frost.Da: Mikkel gik langs stierne og så på de sneklædte træer.En: Mikkel walked along the paths and looked at the snow-covered trees.Da: Han trak vejret dybt, lugtede den kolde, friske vinterluft og følte sit hjerte slå lidt hurtigere.En: He took a deep breath, smelling the cold, fresh winter air and felt his heart beat a little faster.Da: I hånden havde han en lille pakke med frø, et håb om at genoptage en gammel venskab.En: In his hand, he held a small packet of seeds, a hope of rekindling an old friendship.Da: Astrid ventede allerede ved indgangen.En: Astrid was already waiting at the entrance.Da: Hendes ånde dannede små skyer i den kolde luft.En: Her breath formed small clouds in the cold air.Da: Hun stod stille, betaget af vinterhavens stille skønhed, mens hun ventede på Mikkel.En: She stood still, captivated by the winter garden's quiet beauty, while waiting for Mikkel.Da: Det var længe siden deres sidste møde, og hun spekulerede på, hvordan det ville være at se ham igen.En: It had been a long time since their last meeting, and she wondered what it would be like to see him again.Da: Da Mikkel nærmede sig, vinkede han og forsøgte at smile.En: As Mikkel approached, he waved and tried to smile.Da: De havde en gang været tætte venner, men tiden og nogle uklarheder havde skabt afstand imellem dem.En: They had once been close friends, but time and some misunderstandings had created distance between them.Da: Nu stod de ansigt til ansigt igen, begge fulde af minder og forsigtige forhåbninger.En: Now they stood face to face again, both full of memories and cautious hopes.Da: Sammen begyndte de at gå gennem haven, deres skridt dæmpede af sneen.En: Together, they began to walk through the garden, their steps muffled by the snow.Da: De talte lidt om hverdagslige ting – arbejdet, vejret, og hvordan julen havde været.En: They talked a little about everyday things – work, the weather, and how Christmas had been.Da: Men en underliggende spænding hang i luften, sagtens skabt af tiden og de forsvundne år.En: But an underlying tension lingered in the air, likely caused by time and the years that had passed.Da: Snart nåede de den frostbelagte dam.En: Soon, they reached the frost-covered pond.Da: Den lå som et spejl, der reflekterede den grå himmel.En: It lay like a mirror, reflecting the gray sky.Da: Mikkel vidste, det var nu eller aldrig.En: Mikkel knew it was now or never.Da: Han rakte frøpakken til Astrid og sagde med et forsigtigt smil: "Jeg tænkte, vi kunne plante dem sammen til foråret.En: He handed the seed packet to Astrid and said with a cautious smile, "I thought we could plant them together in the spring.Da: Ligesom vi gjorde engang."En: Like we used to."Da: Astrid tog imod frøene med et overrasket udtryk i øjnene.En: Astrid accepted the seeds with a surprised look in her eyes.Da: Hun tænkte tilbage på de mange sommeraftener i haven, hvor de plukkede blomster og talte om alting og ingenting.En: She thought back to the many summer evenings in the garden, where they picked flowers and talked about everything and nothing.Da: Et varmt smil bredte sig over hendes ansigt, et ægte gensyn.En: A warm smile spread across her face, a genuine reunion.Da: "Det ville jeg gerne, Mikkel," svarede hun blidt.En: "I would like that, Mikkel," she replied softly.Da: "Jeg har savnet de tider."En: "I've missed those times."Da: De fortsatte med at gå, snakkende mere frit og grinende, som de genfandt deres rytme.En: They continued walking, talking more freely and laughing, as they rediscovered their rhythm.Da: Som sneen dalede og dækkede jorden, begyndte også gamle sår at glattes ud og forsvinde.En: As the snow fell and covered the ground, old wounds also began to smooth out and disappear.Da: Da de til sidst forlod haven, føltes luften lettere.En: When they finally left the garden, the air felt lighter.Da: Den klamme afstand var mindre, og de vidste begge, at deres venskab, som de frø Mikkel havde bragt, kunne vokse sig stærkere med tid og omsorg.En: The damp distance had lessened, and they both knew that their friendship, like the seeds Mikkel had brought, could grow stronger with time and care.Da: Mikkel gik hjem med en klarhed: Nogle venskaber var som planter.En: Mikkel went home with a sense of clarity: Some friendships are like plants.Da: De kunne visne og tabe blade, men med den rette pleje kunne de blomstre igen.En: They may wither and shed leaves, but with proper care, they can bloom again.Da: Astrid og han havde plantet frø til noget nyt, og han følte sig sikker på fremtiden, på det, de kunne genskabe sammen.En: Astrid and he had planted the seeds of something new, and he felt confident about the future, about what they could recreate together. Vocabulary Words:snowflakes: snefnugbotanical: botaniskepaths: stiernefrost: frostrekindling: genoptagecaptivated: betagetmisunderstandings: uklarhedermuffled: dæmpedeunderlying: underliggendetension: spændinglinger: hængereflection: reflekteredesurprise: overrasketgenuine: ægtereunion: gensynsmooth out: glattes uddamp: klammelessened: mindreclarity: klarhedwither: visneshed leaves: tabe bladeproper: rettebloom: blomstrerecreate: genskabeshed: tabeplea: plejecalm: roligentrance: indgangenface to face: ansigt til ansigtcautious: forsigtige

Vi lægger lidt til, tager lidt fra, farver anekdoter med bittesmå, nærmest ubetydelige usandheder - og når man først får øje på det, er det som om, løgnen lige pludseligt er over det hele. Nogle hævder, at vi bliver løjet for mellem 10 og 200 gange i døgnet. I dagens Genstart slår Lasse Lavrsen et slag for den lille løgn, som en uundgåelig hverdagskomponent, som får alt for meget skældud. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 29. december 2025.

Hvad vil USAs præsident Donald Trump med verden? Det er ikke et nemt spørgsmål at besvare, men hvis man alligevel vil prøve, skal man se på noget, der skete ud for Venezuelas kyst den 1. september i år. Den dag angreb amerikanske soldater en båd, de sagde sejlede med narko. Båden blev ødelagt, og 11 mennesker blev slået ihjel. Siden har USA gennemført mere end 20 angreb der ligner det første, og sendt store militære styrker til Caribien. USA truer nu med at vælte Venezuelas præsident, Nicolas Maduro. Men hvordan endte vi med noget, der ligner en krig i et ellers relativt fredeligt hjørne af verden? Det spørgsmål sender vi videre til seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for International Forskning, som er dagens gæst i 'Du Lytter Til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det politiske år er slut. Regnskabets time er kommet. I denne nytårsudgave af Borgen Unplugged åbner vi karakterbogen og bedømmer hele Folketinget – parti for parti – på deres præstation det seneste folketingsår. Hvem har leveret? Hvem har skuffet? Og hvem har mest at forklare, når året gøres op? Samtidigt finder årets to sidste lakridsvindere i samarbejde med bagsvaerdlakrids.dk og sender to krus af sted til et par gode 10'er-venner. Med julen er Tinget mødefri, og derfor er nytårsepisoden optaget midt i magtens maskinrum – i Folketingssalen. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har svarerne. Og med som gæsteanalytiker er Søren Søndergaard, journalist, kender af dansk politik og tidligere pressechef hos Dansk Folkeparti. Der bliver delt både ros og ris ud. Nogle får pæne karakterer. Andre dumper med et brag. Det her er Borgen Unplugged i nytårsudgave. Status på dansk politik. Opgøret med året, der gik. Her får du det hele. Og lidt til.

Hvad vil USAs præsident Donald Trump med verden? Det er ikke et nemt spørgsmål at besvare, men hvis man alligevel vil prøve, skal man se på noget, der skete ud for Venezuelas kyst den 1. september i år. Den dag angreb amerikanske soldater en båd, de sagde sejlede med narko. Båden blev ødelagt, og 11 mennesker blev slået ihjel. Siden har USA gennemført mere end 20 angreb der ligner det første, og sendt store militære styrker til Caribien. USA truer nu med at vælte Venezuelas præsident, Nicolas Maduro. Men hvordan endte vi med noget, der ligner en krig i et ellers relativt fredeligt hjørne af verden? Det spørgsmål sender vi videre til seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for International Forskning, som er dagens gæst i 'Du Lytter Til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kommunalvalget er ovre, og partierne har nu rettet blikket stift mod det Folketingsvalg, der skal komme om senest 11 måneder. Nogle af de store emner bliver klima og den grønne dagsorden, som det også var i mange kommuner med jævnlige oversvømmelser, truslen fra Rusland og behovet for flere penge til forsvaret, samt den helt store joker, som Statsministeren lancerede i august 2024 uden konkret indhold: Pension. Men har vi penge til det hele? Hvor står partierne i de spørgsmål? Og kan de overhovedet blive enige om noget – især i de tre regeringspartier? Martin Flink stille spørgsmålene i denne Borgen Unplugged Live på Forsikring og Pensions årsdag torsdag den 27. november, hvor Anders Langballe og Politikens politiske analytiker Elisabet Svane har svarene.