POPULARITY
Categories
Katrines selvhad kommer nogen gange til at overdøve hendes mands kærlighed. Nogle gange bryder en larmende technofest af selvhad igang i hendes indre ejendom - og hun kan ikke få lov at komme ind og skrue ned. Så hvordan får Katrine fanget sig selv, når technorytmerne begynder at dunke på øverste etage? Caspar kan blive vred. Han har det med at lade vrede ophobe i sig, som bliver sluppet løs på en gang i en lidt for stor lavine. Men hvad er det der sker i den lavine - hvad består den af? Hvad er Caspar vred over? Og hvad har det hele med en ældre kirkegænger i Mexico at gøre? Derudover taler vi om garnnøgler, helt vildt meget om rundboldbat (de runde) og vi svarer en lytter, som er meget jaloux på sin kærestes fortid. Medvirkende: Katrine Muff & Casper Erik. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Christina Høier.
Der er masser at se til for de danske detailinvestorer. Nogle af deres favoritselskaber - Bavarian Nordic, Novo Nordisk og Ørsted - er i ilden. Spørgsmålet er, hvordan man skal forholde sig til købstilbud, kapitaludvidelse og en voldsom kursnedtur. Det diskuterer Millionærklubben denne onsdag formiddag, hvor vi også tager temperaturen på de globale finansmarkeder. Med i studiet er Michael Friis Jørgensen fra HC Andersen Capital, samt direktør i Dansk Aktionærforening Mikael Bak. Med over telefonen får vi Jonas Pallesen, der er med i Millionærklubbens Aktiespil, og som vandt aktiespillet hos Dagbladet Børsen i 2024. Vært: Adam Geil See omnystudio.com/listener for privacy information.
Ørsted skal nu på jagt efter 60 milliarder kroner. Nogle af dem kommer fra norske Equinor, der allerede ejer 10 procent af Ørsted. Men skal de eje mere ude i fremtiden? Skal danske Ørsted og norske Equinor måske fusionere? Vi tager temperaturen på det skæbneefterår, som Ørsted ser ind i. Vi skal også et smut til Kina med Danfoss. Der har været fuld smæk på åbningsceremoni af ny fabrik - vi tager med. (Og så tager vi også et lille sidespring til K-poppens verden). Til sidst ringer vi til den midlertidige direktør for Coloplast Lars Rasmussen. Vi skal høre om den nye strategi - men også hvornår vi kan forvente en ny direktør? Eller om Lars bare tager den selv? Vært: Ulrik Rosenkvist Schultz. Fast gæst: Sune Aagaard. Medvirkende: Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank og Lars Rasmussen, midlertidig direktør hos Coloplast.
Mattias Tesfaye mener, at det ikke altid er skolen, der er noget galt med. Nogle gange er det børn, der har PDO (Pisse Dårligt Opdraget), der skaber problemer i klasseværelserne. Har børne- og undervisningsministeren ret? Er der for lidt opbakning til lærernes autoritet? Eller udskammer ministeren børnene og forældrene? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Sara Emil Baaring, Børne- og skoleordfører (S). Merete Riisager, tidl. undervisningsminister (LA). Louise Klinge, uafhængig børne- og skoleforsker og medlem af Børnerådet. Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen. Andreas Ploug Tang Steffensen, folkeskolelærer. Vært: Mathias Pedersen. Tilrettelægger: Clara Faust Spies. Producer: Gitte Hansen.
Mattias Tesfaye mener, at det ikke altid er skolen, der er noget galt med. Nogle gange er det børn, der har PDO (Pisse Dårligt Opdraget), der skaber problemer i klasseværelserne. Har børne- og undervisningsministeren ret? Er der for lidt opbakning til lærernes autoritet? Eller udskammer ministeren børnene og forældrene? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Sara Emil Baaring, Børne- og skoleordfører (S). Merete Riisager, tidl. undervisningsminister (LA). Louise Klinge, uafhængig børne- og skoleforsker og medlem af Børnerådet. Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen. Andreas Ploug Tang Steffensen, folkeskolelærer. Vært: Mathias Pedersen. Tilrettelægger: Clara Faust Spies. Producer: Gitte Hansen.
Mattias Tesfaye mener, at det ikke altid er skolen, der er noget galt med. Nogle gange er det børn, der har PDO (Pisse Dårligt Opdraget), der skaber problemer i klasseværelserne. Har børne- og undervisningsministeren ret? Er der for lidt opbakning til lærernes autoritet? Eller udskammer ministeren børnene og forældrene? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Sara Emil Baaring, Børne- og skoleordfører (S). Merete Riisager, tidl. undervisningsminister (LA). Louise Klinge, uafhængig børne- og skoleforsker og medlem af Børnerådet. Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen. Andreas Ploug Tang Steffensen, folkeskolelærer. Vært: Mathias Pedersen. Tilrettelægger: Clara Faust Spies. Producer: Gitte Hansen.
I denne episode får du en forsmag på en ny SoulMedi, som jeg har lavet til SoulMedi-biblioteket i Autentiske Selv medlemskab. Når du lytter til en SoulMedi, mærker du kroppen falde til ro, gamle sår får mulighed for at hele og nye indsigter kan åbne sig for dig allerede på få minutter. SoulMedi-biblioteket er skabt til dig, der ønsker ikke blot dyb ro og heling, men også permanent forandring. I SoulMedi-biblioteket finder du guidede hypnomeditationer, som støtter dig i at frigive uro, styrke dit selvværd og skabe nye mønstre, som støtter dig i at skabe dit mest selvkærlige liv. Hvad er en SoulMedi? SoulMedis er guidede hypno-meditationer, der arbejder i dybden med både nervesystemet, kroppen og underbevidstheden. De er skabt til at støtte dig i at transformere gamle mønstre, hele grundsår og frigøre dig fra hæmmende overbevisninger, så du kan leve fra dit autentiske selv på allermest selvkærlige vis. Hvor traditionelle meditationer ofte lægger vægt på ro eller positiv tænkning, går SoulMedi meget dybere: lagt ned i de kropslige og ubevidste lag, hvor traumestof, relationelle erfaringer og ubevidste overbevisninger befinder sig. Enhver SoulMedi har et specifikt fokus. Nogle giver dit system tiltrængt forløsning og ro, såsom Elsket SoulMedi, mens andre støtter dig i at omprogrammere din underbevidsthed, såsom Omskrivning SoulMedi, mens andre igen støtter dig i at få klarhed over din fremtid, såsom Bring ind SoulMedi.SoulMedis støtter dig i at omskrive begrænsende mønstre, hele emotionelle sår og skabe nye neurale netværk. Hvordan fungerer SoulMedis? Omprogrammering af underbevidstheden: SoulMedi anvender avancerede teknikker til at bringe krop og nervesystem i ro, så underbevidstheden kan omprogrammeres. Heling af gamle sår: Ved at integrere kropsterapeutiske metoder understøtter SoulMedis den emotionelle og psykologiske transformationsproces, hjælper med at hele gamle traumer + styrke indre ro. Fremmer neuroplasticitet: Gennem regelmæssig praksis støtter SoulMedis dannelsen af nye, neurale forbindelser, der fremmer selvkærlighed og trivsel. Forstærkning af autenticitet: Denne praksis støtter dig i at transformere smerte om til selvkærlighed. Hvordan bruges en SoulMedi? En SoulMedi er en specialdesignet hypnomeditation, som man lytter til regelmæssigt, typisk i en periode på minimum 21 dage, for at opnå de ønskede resultater.
Nogle gange er en parkeringsplads bare en parkeringsplads, men i København er den meget mere end det. Kommunalvalget står til at blive det endelige opgør mellem dem, der ønsker behagelig klimapolitik og grønne områder, og dem som bare vil leve i en by - med alt, hvad det indebærer. Artiklen er skrevet og læst højt af journalist, Rasmus Karkov. Producer: Frederik Riis-Jacobsen Redaktør: Ida Hasgaard Røntorp Find alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er på en baggrund af grumme meningsmålinger, at Moderaterne i disse dage holder sommergruppemøde. Nogle gange er målingerne lige over tre procent. Nogle gange er de lige under tre procent. Al almindelig logik omkring partiets miserable position i meningsmålingerne er sat ud af kraft: Hvor andre partier ville gå i panik, er situationen på mystisk vis en anden hos Moderaterne. Berlingskes politiske korrespondent, Kasper Løvkvist, er dykket ned i partiets bagland for at finde en forklaring på, hvorfor partiet trodser den politiske tyngdelov. Artiklen er skrevet af Kasper Løvkvist Oplæser: Emil Eire Frerk Olsen Producer: Frederik Riis-Jacobsen Redaktør: Ida Hasgaard Røntorp Find alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Relationer er som spejle. De viser os sider af os selv, vi måske ikke altid har lyst til at se – men som vi har brug for at opdage. De viser os vores kald. Vores udviklingsmuligheder og de store magiske invitationer, der hele tiden lægges ud på vores vej. Når vi mærker friktionen, længslen eller glæden i et møde med et andet menneske, så er det ofte et ekko af noget i os selv.
Nogle steder kan du købe vand til 40.000 kroner kubikmeteren, men kan man smage forskel på dyrt og billig vand? Det tester vi i dag, hvor vi også spiller en runde Messenger-roulette og taler om, hvilken køresnolder, der er den bedste. Derudover prøver vi at blive enige om én platform til at sende invitationer ud. Vi glæder os til at lyttes ved!
Ingen forbliver sig selv hos den polske forfatter Bruno Schulz. Nogle gange er far f.eks. bare far. Andre gange forvandler far sig derimod til en kakkerlak eller en fugl. Virkeligheden kører altid i mange spor i Schulz' hovedværk, 'Kanelbutikkerne' fra 1934, der nu er nyoversat til dansk. I dagens program bliver du lukket ind i Bruno Schulz' fuldstændigt magiske univers sammen med oversætterne Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad. Vi taler om forfatterens prosaiske hverdag i provinsbyen Drohobycz og hans vilde kunstneriske virke, der sluttede brat i den jødiske ghetto i 1942. Vært: Nanna Mogensen. Redaktør: Hanne Barslund.
Flere og flere udvikler spiseproblemer, og det vil Mie Sedoc Jørgensen, der er psykolog og seniorforsker på Forskningsenheden for Spiseforstyrrelser på Psykiatisk center Ballerup, undersøge hvordan vi kan stoppe. Mie arbejder nemlig med at knække koden til at forstå hvorfor nogle børn og unge udvikler spiseproblemer og andre ikke gør. Det gør Mie naturligvis ikke alene, hun er tilknyttet forskningsprojektet BLOOM der undersøger hvem der er i risiko for at udvikle mistrivsel og spiseproblemer, og hvad gør vi kan gøre for at beskytte børn og unge fra at udvikle selv samme. I dette afsnit vil Mie fortælle os hvad vi ved, og hvad vi ikke ved, om hvordan genetik, biologi, hjerne, krop, psyke, social status og spiseproblemer hænger sammen.Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:Hvad er en risikomarkørHvilke risikomarkører er der i relation til spiseproblemerHvordan spiseproblemer kan være en copingsstrategi for mistrivselForældres rolle i forhold til at sikre at børn ikke kommer mistrivselSårbarheder der kan påvirke risikoen for udviklingen af spiseproblemerBeskyttende faktorer i relation til udviklingen af spiseproblemrHvordan kan man sætte ind for at beskytte børn fra udviklingen af spiseproblemerHvad kan man være opmærksom på af risikomarkører hos barnet/den ungeHvis du har en nær slægtning der har haft en spiseforstyrrelse har du ca. 3 gange forhøjet risiko for at udvikle det selv (genetisk aspekt). Biologisk set er der altså større risiko for at få en spiseforstyrrelse, hvis andre i familien har haft en spiseforstyrrelse eller anden psykisk sygdom (1,2).Der er en sammenhæng mellem andre psykiske diagnoser (f.eks. autisme og ADHD) og mistrivsel/spiseproblemer (2).Forskning tyder på, at 65% af variationen i fedme er genetisk (3).Kilder:1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser2: Meijsen, J., Hu, K., Wei, D. et al. Shared genetic architecture between eating disorders, mental health conditions, and cardiometabolic diseases: a comprehensive population-wide study across two countries. Nat Commun 16, 6193 (2025).3: E M Drummond & E R Gibney: Epigenetic regulation in obesity.BLOOM søger nu familier, der vil deltage i forskningen, og hvis det er noget du og din familie er interesseret i at høre mere om, kan i kontakte Mie og forskrningsteamet her.
TI Pod holder sommerferie og genudsender udvalgte episoder fra arkivet de kommende uger. I dette afsnit deler Charlotte Bæk Risbjerg sine råd om at tage den svære samtale på arbejdet. Nogle samtaler er nemlig ekstra udfordrende, især når der er meget på spil for de involverede parter – for eksempel ved svær feedback, opsigelser eller andre følsomme emner. Få inspiration til, hvordan du kan tage disse samtaler på en ordentlig måde. Gæst: Charlotte Bæk Risbjerg Vært: Eva Frisdahl Staal Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast
På den taiwanske øgruppe Matsu lever befolkningen dagligt med frygten for en kinesisk invasion. Nogle har pakket taskerne – klar til at flygte – mens andre forbereder sig på kamp. Øgruppen ligger centralt i hybridkrigen mellem Kina og Taiwan. Siden 2023 har der været i alt otte brud på de undersøiske kabler, der forbinder Taiwan med omverdenen. Men næste gang internettet bliver saboteret er de forberedt – det har Europa meget at lære af. Artiklen er skrevet af Berlingskes korrespondent i Asien, Alexander Sjöberg. Oplæser: Frederik Riis-Jacobsen Producer: Frederik Riis-Jacobsen Redaktør: Ida Hasgaard Røntorp Find alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Ål! Et dyr der til den dag i dag er omgivet af mysterium - indtil i nat... Nattevagten snakker med lyttere og kommer til bunds i mysteriet om dyret der siges at gyde 6500 kilometer væk i Sargassohavet. Nogle har lyst til at spise ål, andre har lyst til at passe på det nu truede dyr, alle kan blive enige om, at det er et skægt dyr - Lyt med!See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nogle gange er det så vigtigt at der skal et pressemøde til! ⭐️Jeg skal på tour i 2025!⭐️ Du finder billetter på www.michaelschoet.dk Du kan støtte Schøtministeriet allerbedst ved at donere via https://10er.com/ministeriet
#7 2025: Marianne Vestergaard forsker i, hvordan supertunge sorte huller vokser og interagerer med deres omgivelser i de tidlige stadier af universet. Især er hun interesseret i at vide, hvordan energi frigives, hvordan gassen i nærheden af hullerne strømmer, og hvad der driver de enorme kræfter i galaksernes centre. Målet er blandt andet at skabe modeller, der kan forklare, hvorfor nogle sorte huller udsender kraftig radiostråling, mens andre ikke gør. Vært er Nynne Bjerre Christensen
For tredje gang præsenterer dine værter en række fortolkninger af berømte sange. Nogle af radikal karakter, andre mere trofaste overfor originalen, men fælles for dem alle er, at de belyser sangen på ny. Som når Brdr. Brormand – det vil sige Steen Jørgensen og C.V. Jørgensen, der så ikke er brødre – tager Gasolin's ”Lille Henry” under kærlig behandling, og giver en oprindelig spøgefuld sag tyngde og ny mening.PlaylistRoberta Flack: ”The First Time Ever I Saw Your Face”, 1969Grethe Mogensen: ”Var det virk'lig alt”, 1970Sparks: “I Want to Hold Your Hand”, 1976Eddie Hazel: “California Dreamin'”, 1977Nick Cave and the Bad Seeds: “By the Time I Get to Phoenix”, 1986Pretenders: “The Windows of the World”, 1988Laibach: “Across the Universe”, 1988 Bdr. Brormand: “Lille Henry”, 1995Black Box Recorder: ”Uptown Top Ranking”, 1998Anne Sofie von Otter/Elvis Costello: ”Broken Bicycles”/”Junk”, 2001Madeleine Peyroux: “Dance Me to The End of Love”, 2004Jonathan Wilson: “La Isla Bonita”, 2007Camera Obscura: “Super Trouper”, 2007Lorde: “Swinging Party”, 2013The Raveonettes: “The End”, 2015Britta Philips: “Drive”, 2016Soccer Momma: “I'm On Fire”, 2018Bettye LaVette: “Things Have Changed”Denise Johnson: “True Faith”, 2020Helado Negro: “Sound and Vision”, 2021
Nogle gange går det godt. Andre gange går det rigtig skidt, når en rig mand, et holdingselskab eller en nationalstat skal give sig i kast med at eje en fodboldklub med alt det bøvl, det indebærer. For de kan jo være lidt på tværs, de der fans, der så gerne vil have noget at skulle have sagt i enhver fodboldklub. Det ser vi mere end nogensinde i dag, hvor store, stolte klubber, der også er lokale kulturbastioner, bliver skaltet og forvaltet til tilhængernes delte begejstring og frustration. De følelser skaber dramaer og magtkampe, og dem skal vi helt ind i. Det er det, vi gør i "Kampen om din klub". En serie, der portrætterer nogle af verdens største fodboldklubber med udgangspunkt i dem, der ejer og bestemmer i klubberne.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sommerferien står for døren, og mens mange danskere pakker bilen eller kufferten, glemmer halvdelen at aftale feriehjælp med naboerne. Det er et stort problem – for årvågne naboer, der holder øje og skaber liv på vejen, er et effektivt våben mod indbrud. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Det Kriminalpræventive Råd og Nabohjælp fortæller her hvad du bør huske at aftale, inden du tager på ferie
Norlys er gået sammen med organisationen Digitalt Ansvar om at bekæmpe usunde skærmvaner og lancerer appen "Skærm Tiden" som en konkret hjælp til at tage kontrollen tilbage over mobilen. Eva Lundgren, brand- og marketingdirektør i Norlys fortæller her om det står slemt til herhjemme.
USA træder ind i Iran-Israel krigen, og hvad betyder det for verdens aktiemarkeder, olieprisen og benzinprisen nede på tankstationen? Iran varsler nu, at man vil lukke det snævre Hormuz-stræde, hvor omkring 20 procent af verdens olie sejles igennem, men er det overhoved politisk muligt for Iran at gøre? Vi tvivler. For en lukning af strædet vil særligt ramme Irans allierede Kina. Vi taler også om Nato's nye styrkemål, hvor alle lande nu forventes at bruge, hvad der svarer til fem procent af bruttonationalproduktet på militæret. Har de europæiske lande overhoved råd til det? Det korte svar er: Nej. Nogle af de største lande får meget svært ved det. Vi tager en rundtur i Europa og kigger på statsfinanserne, der er ganske hullede mange steder. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nogle kender H.C. Ørsted for opdagelsen af elektromagnetismen, men han var også digter og skribent og skabte flere end 2000 danske ord. Blandt andre de to i overskriften. Og der vil være mange flere af Ørsteds vendinger, når vi gennemlyser den lyriske videnskabsmands teorier, filosofier og fordanskninger. Vært: Adrian Hughes Producer: Thomas Holmby Hansen I redaktionen: Gustav Sulsbrück Fallesen Gæster: Esben Just, musiker og arrangør af Bramfri Festival Peter Ditlevsen, professor Niels Bohr Instituttet Lars Trap-Jensen, seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Nogle af Danmarks farligste fængselsindsatte skiftede en grillfest i gården ud med eftertragtet frihed, da en gummiged på 26 ton bragede ind i ydermuren ved Vridsløselille Statsfængsel en søndag i 1995. En omfattende eftersøgning blev iværksat, med nogle af fangerne nåede at være på fri fod i flere uger. Hør den vilde historie om hovedpersonerne bag landets måske mest Olsen Banden-agtige fængselsflugt. Værter: Kristoffer Lind og Signe Frederikke PedersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Igennem de mange år, hvor jeg har arbejdet med økonomi på flere niveauer – lige fra hverdagsøkonomien til de mere pressede situationer, hvor inkasso kommer i spil – har jeg mødt én gennemgående følelse: utryghed. Nogle gange skyldes den forvirring – noget du ikke helt forstår. Andre gange handler det om, at du bare aldrig har lært, hvordan en hverdagsøkonomi fungerer i praksis. I dagens afsnit ser vi nærmere på netop dét – så du kan blive mere tryg i din økonomi.Link til podcast afsnit
Nogle gange har man bare lyst til at samle alle de bedste sange og springe mellemspil og andet over. Det er bl.a. det man gør i en musical revue og dem har vi samlet eksempler på i denne episode af Dig og mig og musicals
Artemis Akkorderne er en international rumaftale fra 2020, som Danmark underskrev i november 2024. Nogle betragter det som en efterfølger til Outer Space Treaty fra 1967, andre er mere skeptiske, og ser på det som et amerikansk og kommercielt drejet projekt. Selve Akkorderne er et relativt overskueligt dokument. På bare syv sider beskriver aftalen i 13 dele målet med aftalen (at sikre en fredelig og fordragelig brug af rummet) og en række lidt mere konkrete aspekter af hvordan det så skal foregå. Det handler blandt andet om at man skal dele information og viden med andre lande, om at man vil fremme brugen af standardiserede komponenter og softwaresystemer, og at man vil komme andre rumfarende nationer til undsætning, hvis for eksempel en astronaut skulle komme ud for et uheld under en mission og har brug for hjælp. Og så handler det ikke mindst om hvordan man må udnytte ressourcer i rummet, fx Helium-3 på Månen eller metaller på asteroider, eller hvad man nu kan drømme om. Akkorderne er en politisk aftale mellem USA og de andre lande, men er ikke – ligesom FN-traktaten – et juridisk bindende multilateralt dokument. For at høre mere om Artemis Akkorderne og hvilken rolle de spiller i det internationale rumsamfund har vi denne gang haft besøg i studiet af Danny Johansen, der har en Ph.D i international rumjura. I de korte nyheder taler vi blandt andet om Trump-administrationens Golden Dome-projekt og om at Mælkevejen og Andromeda-galaksen måske alligevel ikke brager ind i hinanden om 5 milliarder år... Lyt med
Man kan bo på Bløden, Bredeslippe, Lågegyde, Kattesundet og Syrefabriksvej. Alle veje, gader og pladser har navne, men hvad fortæller de om stedet? Nogle navne stinker, andre dufter af hyld og lærkesang. Stednavne kan også være arena for kampe om historie, identitet og køn. Hvem finder på nye vejnavne og hvordan? Vært: Adrian Hughes Producer: Thomas Holmby Hansen I redaktionen: Gustav Sulsbrück Fallesen Gæster: Line Sandst, PhD om vej- og stednavne, ekstern lektor ved RUC Charlotte Andersen, Funktionsleder ved Adresse og Udstykning i Odense Kommune Christina Pontoppidan, PhD i retorik og forfatter
Vi mennesker er forskellige. Nogle af forskellen er betinget af vores miljø og en anden del af vores forældre. Bidraget fora vores forældre sidder selvfølgelig i de gener de har passeret videre til os. Gener nedarves med små variationer, kaldet polymorfismer, der dikterer højde, hudfarve, farveblindhed, osv. Med disse polymorfismer følges også effekter på vores sportslige performance og sundhed. Dét har flere virksomheder taget på sig at gøre tilgængeligt for folk, ved at tilbyde gentests på forbrugerniveau. Vi har besøg af Katie Anderson, der er er videnskabelig chef i den dansk start-up AthGene, der er en af disse virksomheder til en snak om hvad polymorfismer og arvelighed er.NB: Programmet er et genudgivet program fra da Fitness M/K blev Produceret hos Radio24syv. Programmet blev sendt første gang 2016-11-26. "Hejsa, det er din vært, Anders her.Hvis du gerne vil følge bedre med i hvad der sker i Fitness M/K universet, så kan du nu blive skrevet op til vores nyhedsbrev. Der vil du på månedsbasis modtage nyheder om podcasten, som nye afsnit, kommende events, tilbud fra og samarbejder med podcast gæster.Du kan blive skrevet op til nyhedsbrevet her , læse nyt fra redaktionen her, se og søge afsnit her.Jeg håber at se dig i Fitness M/K universet på www."
I denne uge fjoller vi med kloge korte indkast og bobslæde og Viaplay spoilers og Liverpool og mesterskabsparaplyer og meget andet. Der er over 2 timer med fjol, så kom bare i gang!
Hvem ved snart, hvad en rigtig mand er? Ja, engang var han målrettet og stærk, holdt på følelserne og udstak kursen – både på arbejdet og i familien. Men hvordan ser en gangbar model ud i dag? Nogle kan græde og tale åbent om følelser. Andre strammer ballerne, løfter jern og bliver hakket. Og så er der dem, der prøver at finde deres egen blanding af alt det, man kan være. I dag føler mange mænd sig trængt, fordi de mister privilegier og kvinder indtager deres bastioner. Og de oplever et kritisk blik på visse måder at være mand på. Så hvad er en rigtig mand? Det satte journalist på Politiken Magnus Kofoed Lassen sig for at finde ud af. I en bog læste han ét bud på, hvordan man bliver en rigtig mand og bad forfatterne om at forvandle ham til sådan en... på en måned.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Ulven er tilbage i den danske natur. Og den deler danskerne i to lejre, som står stejlt overfor hinanden. Nogle frygter at blive angrebet eller er trætte af at miste får. Andre synes, at det er dejligt med lidt vildskab i den danske natur. Men hvordan får man to så forskellige holdninger til at mødes? Det er den danske regering nu kommet med sit bud på. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Adam Hannestad om, hvorfor ulven vækker så store følelser - og om der kan findes en balance mellem frygt og naturhensyn. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Peter Stenbæk – multimedial instruktør, reklamemand, musiker og kreativt hoved – har i det sidste års tid kastet sig ud i at eksperimentere på livet løs med videoskabende AI-værktøjer.Nogle af videoerne laver han for sine kunder, men derudover bruger han rigtig meget tid på at lege med værktøjerne og se hvad de kan – og resultaterne deler han løbende på sin YouTube-kanal.Idag er der massevis af værktøjer som kan lave AI-video ud fra prompts eller still-billeder – Adobe Firefly, Sora, Pika, Runway og mange andre – og selvom kvaliteten afgjort er svingende, så sker udviklingen også her i fuld fart.Videoerne giver – som alle de andre slags generativ AI – anledning til en hel masse diskussioner. Men i denne episode omfavner vi mulighederne, og ser på om og hvordan videoskabende AI også kan ses som en ny slags pensel eller kamera.Hør mere når Peter fortæller om sine eksperimenter og erfaringer med video-AI.Lyt med
Nogle politikere i EU håber på et kraftigt modsvar til Trumps toldkrig, men andre tør ikke helt endnu at tage de skrappe værktøjer i brug. Men hvorfor ikke? Det ser ud til, at Lars Aagaard også i fremtiden kan kalde sig for klimaminister. Efter lidt talgymnastik peger meget nemlig på, at der ikke er et flertal imod ministeren. Flere og flere melder sig klar til at hjælpe Danmark, hvis der skulle ske noget. Vi taler i dag med en af dem, der har meldt sig ind i Hjemmeværnet. Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Per Bang, DR's EU-analytiker. Jarl Cordua, debattør og podcast-vært.
Det dufter af vandmelon og smager af slik. Det har navne som cola ice, summerdream og strawberry-lime. Det er lige noget for børn. Og så alligevel overhovedet ikke. For de er smækfyldt med nikotin. Spørgsmålet er, om vi i årevis har sovet i timen, når vi har sagt til hinanden, at nu gælder det bare om at sørge for, at færre børn og unge begynder at ryge, imens flere og flere helt ned til 4. klasse er blevet afhængige af at dampe på de såkaldte puff bars? Så er der i hvert fald en rigtig god grund til at vågne nu. For én ting er, at helt unge bliver slaver af nikotindamp. Flere steder i landet er sælgere af de små, farverige cylindre nu begyndt at spæde nikotinen op med syntetisk hash og med livsfarlige stoffer som Fentanyl og Ketamin. Da Politikens Anders Brøndsholm undersøgte misbruget af alvorlige stoffer som Fentanyl og Ketamin, hørte han rygter om, at den slags nu også havde fundet vej til puff bars. Det er nu på dramatisk vis blevet tydeligt for enhver.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vidst du, at dans er sundt og kan fremme din trivsel på alle planer? Bevægelsesglæde og glæden ved at danse er almenmenneskeligt jeg tror på, at alle mennesker har en grundlæggende naturlig bevægelsesglæde. Nogle af os har bare glemt den – og det havde jeg også selv en overgang.I denne episode dykker jeg ned i evidensen for især dans som behandlingsform og også forebyggende tiltag, når det kommer til fysisk og psykologisk trivsel. Lyt med her, hvor jeg kommer ind på: Bevægelse som integreret del af vores mentale helbred, og hvorfor motion og træning ikke altid fremmer bevægelsesglæde.Hvorfor du skal give din bevægelsesglæde og din bevægelseshistorie et eftersyn.Da jeg mistede min bevægelsesglæde og senere flyttede til London og fandt den igen.De elementer, der gør dans til noget særligt som bevægelsesform (den fysiske træning, det meditative og terapeutiske element samt det sociale element).Evidens for dans som behandlingsformJeg fortæller om ekspressiv dans og især de 5 rytmer, som jeg selv elsker og har danset en del.Jeg giver dig tips og musikinspiration til at komme i gang med at danse derhjemme på stuegulvet>>> Tjek liste med musik til inspiration, links til videnskabelige studier m.m. lige her
Nogle navne passer bare til bestemte erhverv – derfor kalder vi på Mathias, tømreren, Danny, mekanikeren, og Jens, elektrikeren – og vi rammer næsten fuld plade. Bliver du også kaldt "bror"? Det føles lidt mærkeligt, når børnene kommer hjem og kalder os det. Er det dig som altid bliver ramt af uheld, så er du ikke alene om det!Vi lyttes ved!
I oktober 2023 angriber den palæstinensiske organisation Hamas, som er på EU’s og USA’s terrorlister, Israel og dræber 1.200 mennesker. Nogle måneder efter angrebet sætter en 28-årig fynbo sig til tasterne og skriver en kommentar til en artikel på Politikens Facebookside om, at 7.000 børn er blevet dræbt i Gaza. »Der har været krig i 73 år, men først nu slår Hamas for alvor tilbage. Med god grund! Det ville ethvert andet folk gøre«, skriver hun. For den kommentar bliver hun meldt til politiet. I slutningen af februar i år får kvinden så en besked i sin e-Boks, hvor der står, at hun vil miste sit danske statsborgerskab, som hun ellers har haft, siden hun som niårig blev adopteret af sin danske stedfar. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens Hans Drachmann historien om den fynske kvinde og om et retssystem, som i de her år er under politisk pres.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du komme en tur med til Japan. Eller i hvert fald komme med på en overflyvning af aktuel japansk litteratur. Din læseguide er Kim Skotte. ’Nogle bruger arkiver, han taler med de døde’ er overskriften på dagens anden artikel, som er et forfatterinterview skrevet og læst af Felix Thorsen Katzenelson ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Så er vi klar med endnu en episode. Denne gang har vi set 2 film. Nogle vil kalde dem b-film. Om værterne er enige er der vist tvivl om undervejs. Glæd dig til en grundig og hyggelig snak om de to film. Vi anbefaler at man ser dem inden episoden lyttes. Der bliver spoilet i høj grad! Filmene er "De Uanstændige" og "Terror" De kan begge ses via Filmstriben. Hør med på blandt andet Apple Podcast, Spotify eller i din Podcast app. Eller lige her: https://danskfilmpodcast.libsyn.com God fornøjelse. Danni & Thomas
Ugens Radio Information handler om det tyske valg, om Klimarådets årlige status og om DR's dramadokumentarserie 'Slave af Danmark', der allerede før den er udkommet har afstedkommet hed debat --- Holdet bag DR's dramadokumentar Slave af Danmark, der kan ses på DR fra 2. marts, er blevet opfordret til at læse essayet 'Om kunsten at give op' af dramatiker og mangfoldighedskonsulent Joan Rang Christensen på en workshop. Det fik DF's Morten Messerschmidt til at tale om »galskab«, mens kulturminister Jakob Engel-Schmidt kaldte forløbet for »fuldstændig vanvittigt«. Men hvordan kan man tage en linje ud af et litterært værk og behandle det som et selvstændigt udsagn? Bodil Skovgaard Nielsen har læst essayet og Lone Nikolajsen har set første afsnit af dokumentaren. Og så er vi nået til det tidspunkt på året, hvor Klimarådet fremlægger sin årlige statusrapport. Og det er umiddelbart gode nyheder. Fem år skulle der gå, før det for første gang lykkedes regeringen at fremlægge en – i hvert fald på papiret – holdbar plan for, hvordan Danmark når sine klimamål i 2025 og 2030. Det er »en god nyhed«, siger formand for rådet Peter Møllgaard, som dog ikke springer rundt af glæde. »Man kan sige, at det er, ligesom når en cykelrytter får en god mellemtid på en enkeltstart. Vi er ikke i mål endnu.« Miljømedarbejder Marie Sæhl uddyber. Det skal også handle om det tyske valg, som forventeligt blev et strålende et af slagsen for det yderste højre, hvor Alternative für Deutschland fik 20,8 pct. af stemmerne. Men brandmuren holder. Så det mest sandsynlige scenarie er en gammel kending: En koalition mellem det konservative CDU og dets bayerske søsterparti, CSU – der fik 28,5 pct. – og det socialdemokratiske SPD, der fik 16,4 pct. Men vanskelige forhandlinger venter, hvis de to partier skal finde sammen påny. Og det bliver ikke nemmere af udfordringerne fra Trumps nye verdensorden. Journalistisk chefredaktør Anton Geist udlægger udfordringerne.
EU-forordningen for kunstig intelligens blev vedtaget for omkring et år siden, men er stadig på vej igennem systemet.Der er stadig dele af forordningen som ikke er trådt i kraft når det gælder virksomheder og organisationers pligt til at overholde kravene, men det kommer i løbet af det næste års tid.Rundt omkring i Europa er man nemlig igang med det lange og komplicerede arbejde at "oversætte" AI Act til standarder, som skal gøre det nemmere for virksomheder og organisationer derude at sørge for at de overholder forordningen og den danske lov.Nogle af standarderne er dybt tekniske, andre handler mere om ledelse, og atter andre om medarbejdernes kompetencer.Og apropos kompetencer, så skal danske virksomheder og organisationer forholde sig helt konkret til Forordningen, fordi kravene der handler om AI-færdigheder er trådt i kraft 2. februar.I denne episode dykker vi ned i AI-standarder og AI-færdigheder, og jeg har besøg af hele tre eksperter, som er involveret i arbejdet på forskellige måder.Det er Kim Skov Hilding fra Dansk Standard, Grit Munk fra Ingeniørforeningen IDA, og Peter Damm fra computer vision-virksomheden Milestone.Lyt med
Lige pludselig taler vi alle om, at arktis er og har været vigtigt. At der skal vi for alvor til at være til stede, så vi kan afvise russerne og kineserne, hvis de stikker snuderne for langt frem. Nogle få uger efter, at Donald Trump gav sig til at tale om at overtage Grønland, er der nærmest ingen grænser for, hvor mange milliarder, vi er parate til at hale op af lommerne for selv at lukke hullet i plankeværket deroppe. I dag spørger 'Du lytter til Politiken' Politikens forsvarsredaktør Jacob Hvide Beim, hvad lille Danmark egentlig kan gøre for at sikre verdens største ø, og hvorfor amerikanerne ikke bare klarer det selv.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Jeg har glædet mig meget til at dele denne episode om stilletid og en guide til denne praksis med jer. Stilletid har haft en enorm betydning i mit eget liv, og her får du en trinvis guide til, hvordan du kan komme i gang med stilletid. Stilletid kan se ud på mange måder – dette er en guide til at komme i gang med din egen personlige praksis.Lyt med i podcastepisoden og læs den trinvise guide til stilletid længere nede. I podcastepisoden gennemgår jeg også den trinvise guide og kommer desuden ind på:"Stilletid". Hvad er det, og hvad er formålet med daglig stilletid?Hvorfor vi flygter fra os selv og hvad omkostningerne er2 af mine primære inspirationskilder, når det kommer til stilletidEn psykologisk og neuropsykologisk forståelse af stilletidDen åndelige dimension af stilletidDu lærer om skriveteknikken "Two-way-prayer", som jeg kalder "Lyt til din indre stemme"Jeg guider dig i de 6 trin i den daglige praksis "stilletid"Trinvis guide til stilletidMin egen stilletid er gerne tidlig morgen, inden resten af familien er stået op. Jeg går nedenunder og sætter mig til rette med min notesbog i sofaen i spisestuen og tænder gerne et stearinlys. Nogle gange laver jeg et par yogaøvelser inden og om sommeren går jeg måske ud i haven på bare tæer. Det er dog ikke hver dag, det lykkes. Især ikke, hvis jeg ikke er kommet i seng til tiden – så finder jeg tiden senere på dagen. Andre dage har jeg stilletid efter træning eller yoga og andre dage igen bliver det bare til et par minutters stilletid, når mine børns skal i seng. Der er også dage, hvor stilletiden slet ikke bliver til noget, men det bliver altid en bedre dag, når jeg holder fast i min stilletid. Her får du en trinvis guide til stilletid med en kort beskrivelse af hvert trin. Jeg uddyber de enkelte trin i podcastepisoden herover.> Link til beskrivelse af trinvis guide til stilletid>>> Få hele samlingen "Stilletid" med:Grundig introdution til Stilletid på lyd og e-bogGuide til skriveteknikken "Lyt til den indre stemme"Guide til Stilletid i 6 trinMusikalbummet "Quiet Music" af Søren BebeGuidede meditationer til stilletidVideoguiden "Planlæg din dag med ro">>> Tilmelding til Daglig Ro inkl. "Stilletid" samt. mere ekstramateriale
Den flamboyante eventyrer, storvildtjæger, rigmand, dyrebeskytter, museums mæcen ogbestyrelsesformand for Zoologisk Have i København, Bøje Benzon stævnede i 1946 ud påUniversitetets Centralafrikanske Ekspedition. Benzon var allerede berømt og berygtet, og hans virke fyldt med paradokser. Han havde skudt tusindvis af vildt - men samtidig kæmpede han for bevarelsen af dyr. Han havde fået adskillige dyr til ZOO i København, og folk valfartede til for at se de første giraffer, elefanten Thembo og andre eksotiske dyr. Nogle af plankerne i Eventyrernes Klubs legendariske runde bord stammer faktisk fra det bur, som Thembo kom hjem i. Kedeligt har det ikke været i Bøjes selskab, og rygterne fortæller, at han engang - da en af hans ekspeditioner manglede vand - tog et bad i champagne! Universitetets Centralafrikanske Ekspedition i 1946 står i dag som Benzon væsentligste. Han drog bl.a. ud for at skyde den sjældne okapi, så folk i Danmark kunne få lov til at se den. Men undervejs kom et dramatisk møde med den store bjerggorilla til at ændre ham for altid.Medvirkende: Miriam Koktvedgaard Zeitzen, ph.d. i social antropologi og ansat på Københavns Universitet.Miriam har tidligere været ansat på Nationalmuseet - og har bidraget med flere kapitler iNationalmuseets 3-binds værk om dansk ekspeditionshistorie, som er udkommet. Episodefoto: Statens Naturhistoriske Museum
Welcome to episode 677. We have two tales for you tonight. First, a teacher makes a chilling discover in a student's notebook. Then, a woman struggles with family trauma that refuses to stay buried.COMING UPGood Evening: 00:01:06Matthew Tyrer's The Sketchbook as read by Krystal Hammond: 00:03:21Christi Nogle's Bitter Makes the Sweet So Sweet as read by Josie Babin: 00:12:00TRIGGER WARNINGSBitter Makes the Sweet So Sweet contains sexist slurs.PERTINENT LINKSSupport us on Patreon! Spread the darkness.Shop Tales to Terrify MerchMatthew TyrerKrystal HammondKrystal Hammond on X (@thekmhammond)Christi NogleChristi Nogle on Bluesky (@christinogle)Christi Nogle on Instagram (@christinogle)Christi Nogle on X (@christinogle)Original Score by Nebulus EntertainmentNebulus on FacebookNebulus on InstagramSPECIAL THANKS TOAmanda CarrilloLestle BaxterOrion D. HegreSupport this show http://supporter.acast.com/talestoterrify. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vil du gerne ændre noget i dit liv, og har du prøvet uden held? Så er du ikke den eneste! Mange af os kæmper med destruktive vaner og ting, vi gerne vil ændre, opnå eller opleve, men som vi ingen vegne kommer med. Hvorfor er det så svært at ændre os, når vi har mange gode grunde til at gøre noget andet, end vil plejer?Måske ønsker du dig at:komme i dit livs bedste formblive mere fokuseret og lade mobilen liggespare penge op til en jordomrejsefå en god vane med at meditere hver dagovervinde din angstfå flere vennerskrive en bogforbedre dit parforholdeller noget helt andet…Hvilken forandring, du end ønsker dig, så lyt med her og og lær, hvordan du kommer i retning af dine mål og af holdbar forandring.Min erfaring er, at vi nogle gange er for ivrige efter at springe direkte ud i en stor forandring uden at forberede os og give os selv de bedst mulige betingelser for at nå vores mål. Derfor er temaet på podcasten her i januar "forandring". Sidste episode handlede især om, hvad vi kan gøre, hvis vi sidder fast. Jeg fortalte om, hvordan det kan være godt at få en stund med nærvær ind i din dag, og også overveje, hvad der kan give dig mere energi. Der skal fokus og energi til at ændre tingene. I dagens episode kigger vi nærmere på, hvad der kan stå i vejen for forandring. Vi har underligt nok gode grunde til ikke at ændre tingene, selvom vi umiddelbart gerne vil, og det kan godt betale sig at blive lidt klogere på de grunde vi har til ikke at ændre noget – det er nemlig dem, der holder os fast!Hvorfor er det så svært at ændre selv enkle ting?Du har uden tvivl utroligt gode grunde til at ville ændre noget i dit liv. Nogle vaner er så destruktive, at de kan ødelægge vores helbred, vores livskvalitet og vores relationer til mennesker omkring os. For megen rødvin hver aften, at hænge i mobilen konstant eller mangel på bevægelse er vigtige ting at ændre. Men hvorfor gør vi det så ikke bare?Det kan virke som en enkel ting at ville meditere 10 minutter om dagen, blive bedre til at drikke vand eller at spise flere grøntsager eller skære ned på alkohol. Men en enkel ændring i adfærd kræver ofte en dybere psykologisk forandring. Omvendt: når vi får indsigt i følelsesmæssige dynamikker, og hvordan vi kan hænge fast i visse sindstilstande, så kan vores adfærd nogle gange nærmest ændre sig af sig selv.De 6 psykologiske barrierer, der står mellem dig og den forandring, du ønsker digHvis du vil ændre noget i dit liv, kan det godt betale sig at tage et nærmere kig på forandringens psykologi. Det gør vi i dagens podcastepisode, og paradoksalt nok ser vi på de gode grunde, du har til ikke at ændre noget.Vi har ofte gode og stærke grunde til at bevare status quo – også selvom det rent logisk ikke giver mening for os. Det er som om, at en del af os modarbejder forandring. Og ja – det er faktisk ofte, hvad der sker. Her lærer jeg dig om 6 af de mest almindelige psykologiske barriererer, der står mellem dig og den forandring, du ønsker dig.Jeg håber, du kan bruge indholdet i dagens episode til at tage ansvar for dit eget liv og føle, at du har kontrollen, når det kommer til at ændre vigtige ting i dit liv.*** Vil du arbejde med at skabe forandring i dit liv på en enkel og inspirerende måde i 2025? Og lære af en erfaren psykolog til en pris, hvor alle kan være med?***Så overvej, at deltage i mit årsforløb, hvor du hver måned får daglig inspiration med en daglig meditation samt 12 stk. bonusmateriale, der måned for måned hele 2025 gør dig klogere på dig selv og giver dig mere ro, glæde og nærvær.Lige nu koster det blot 193 kr. pr. måned i 12 måneder (du sparer 35%).Efter 12 måneder er det hele dit til evigt eje.>>> Ja tak – fortæl mig mere om årsforløbetWorkshoppen består af lydlektioner samt en arbejdsbog, og du kan arbejde med lige præcis den forandring, du ønsker dig – på en anden måde, end du nok har prøvet før. Se indholdet i workshoppen herunder.I workshoppen lærer du om adfærdspsykologiske principper, følelsesmæssige barrierer, selvsabotage og indre modstand. Du ender med at have en plan for, hvordan du kan tage konkrete skridt i retning af holdbar forandring. Indholdet i “Den anden vej til forandring” er 5 lydlektioner samt en arbejdsbog på 82 sider. Her er indholdsfortegnelsen:Introduktion – hvad ønsker du digForandringsparadokset – grunde til ikke at forandre digGiv slip på status quo – brev til dig selvDen venlige vej – din indre samtaleMagien bag mikroskopiske skridt – din planLitteraturliste & inspirationWorkshoppen er blot den første af i alt 12 spændende workshops, meditationssamlinger, live events, guides og andet spændende, du får adgang til i løbet af året. Læs alt om årsforløbet samt alle 12 månedsgaver lige her: >>> Lad mig tjekke det hele ud.
Nogle hader julen, mens andre elsker den, men ignorere den, det kan ingen. Julen er fuld af kontraster. Det er, som om, at julen synes mest virkelig og anmassende for dem, der ingen har at fejre den med. For dem, der ikke har julen, træder den tydeligst frem med sine lys, pakker, forventningsfulde børn, overdådige mad og bimlende kirkeklokker. Julen er på den ene side en kristen fest. Måske går vi i kirke, og måske donerer vi endda lidt penge til de fattige, men samtidig er julen den mest profane religiøse højtid af alle. Julen er et gaveorgie, hvor kærligheden til vores børn, forældre, onkler og tanter afvejes i gavernes pris og overdådighed. Vi ved godt, at julen burde handle om noget helt andet, noget med taknemmelighed, noget med det lille jesusbarn, noget med - ja, hvad egentlig? Sammen med Caroline Nyvang, historiker og traditionsforsker ved Det Kongelige Bibliotek, undersøger Udsyn i dag, hvorfra den underlige tradition, vi kalder jul her til lands, egentlig kommer fra, og hvordan højtiden har forandret sig gennem århundrederne. Vært: Kaspar Colling Nielsen.
This week on the Drabblecast, become something new! We bring you two stories about transformation by author Christine Nogle. Narrated by The Word Whore. Reach your full biological potential at the Drabblecast's patreon. FALL INTO WATER, BECOME SOMEONE NEW by Christine Nogle Lines after lines of picnic tables are set on the plain, […]