Podcasts about ove korsgaard

Grundtvig vs Mynster var et af 1800-tallets allerstørste dramaer. De to fætre og teologer hadede nemlig hinanden af et godt hjerte. Et fjendskab, som man stadig kan se spor af i folkekirken den dag i dag. Tag med tilbage til en af de største rivaliseringer i danmarkshistorien når Kraniebrud udfolder de største opgør mellem N.F.S. Grundtvig og P.J. Mynster. Medvirkende: Jens Rasmussen, kirkehistoriker og Ove Korsgaard, professor emeritus i pædagogik på Aarhus Universitet. Vært: Peter LøhdeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var Efterskolernes Dag i søndags. I dette skoleår 2021-22 var 31.745 unge skrevet op til en efterskole, og det er det højeste tal nogensinde. En side af et efterskoleår er at flytte hjemmefra, roomies, morgensang og rengøringsrutiner. En anden side er den mere formelle undervisning, der foregår, og som for de flestes vedkommende afsluttes med en prøve. Men man kan også gå i eksamensfri 10. klasse på efterskole. Kraniebrud dykker i dag ned i, hvordan efterskolerne danner deres elever, om dannelsen adskiller sig nævneværdigt fra de kommunale 10. klassescentre og om efterskolerne får udnyttet muligheden godt nok. Medvirkende: Ulla Højmark Jensen, Professionshøjskolen Absalon og Ove Korsgaard, professor emeritus, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Vært: Ditte Maj Gregersen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var Efterskolernes Dag i søndags. I dette skoleår 2021-22 var 31.745 unge skrevet op til en efterskole, og det er det højeste tal nogensinde. En side af et efterskoleår er at flytte hjemmefra, roomies, morgensang og rengøringsrutiner. En anden side er den mere formelle undervisning, der foregår, og som for de flestes vedkommende afsluttes med en prøve. Men man kan også gå i eksamensfri 10. klasse på efterskole. Kraniebrud dykker i dag ned i, hvordan efterskolerne danner deres elever, om dannelsen adskiller sig nævneværdigt fra de kommunale 10. klassescentre og om efterskolerne får udnyttet muligheden godt nok. Medvirkende: Ulla Højmark Jensen, Professionshøjskolen Absalon og Ove Korsgaard, professor emeritus, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Vært: Ditte Maj Gregersen

Et si l'école n'était jamais finie ? On vous parle notamment des écoles populaires au Danemark, ces lieux ouverts à tous, à tout âge et à tout moment de la vie, où l'on vient s'instruire, non pas pour se former à un métier et décrocher un travail, mais pour simplement mieux vivre ensemble. Peut-on, à la lumière de l'expérience danoise, envisager l'éducation autrement, non plus comme seul vecteur d'employabilité, mais comme un moyen d'émancipation, d'enrichissement personnel, et d'accompagnement tout au long de la vie, qui nous apprend à mieux faire société.Entretien avec Fabrice Carrière, journaliste français habitant au Danemark depuis trente ans.Parmi nos références bibliographiques : Frédéric Rauser, « L'éducation au Danemark », Revue internationale d'éducation de Sèvres, 36 | 2004, 175-182.https://journals.openedition.org/ries/1550#tocto2n4 Ove Korsgaard, « Grundtvig et la formation des adultes en Scandinavie : une innovation radicale », Revue internationale d'éducation de Sèvres, 79 | 2018, 149-156. https://journals.openedition.org/ries/7189 René Bagorski. Formation professionnelle pour adultes: Big Bang à tous les étages. Éducation permanente, Arcueil : Éducation permanente, 2019, Former demain : utopies, enjeux, tendances, pp. 61-69.Chamahian Aline, « Reprendre des études à l'âge adulte : les effets sur les liens intergénérationnels à l'université et dans la famille », Recherches familiales, 2011/1 (n° 8), p. 91-100. DOI : 10.3917/rf.008.0091. URL : https://www.cairn.info/revue-recherches-familiales-2011-1-page-91.htmOCDE. « L'envie d'apprendre vient en apprenant. Participation des adultes à la formation tout au long de la vie ». In Les indicateurs de l'éducation à la loupe, n° 26, nov. 2014, 4 pProduction : Camille Maestracci et Benoît Hamon. Réalisation : Camille Maestracci. Musique : Emma Beatson. Graphisme : Vincent Rouillac Hébergé par Acast. Visitez acast.com/privacy pour plus d'informations.

En samtale med forfatter og professor i pædagogik, Ove Korsgaard, & idéhistoriker, mangeårig højskolepraktiker og pædagogisk konsulent, Jonas Møller.I forbindelse med højskolerens 175 jubilæum udgiver Højskolerne bogserien: "Højskolens 10 bud – på en skole for livet". Ove Korsgaard er forfatter til bind 0: STREJFTOG I HØJSKOLERNES IDÉHISTORIE Folkehøjskolen i 175 år Læs mere www.ffd.dk/10bud

Åndsfrihed, ligeværd, respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene indgår alle som en del af demokratisk dannelse ifølge gymnasieloven. Men påberåber skolen sig disse værdier som et værn imod andre kulturer, eller er disse begreber et nødvendigt fundament for en ligeværdig dialog? Gæsterne i dag er Yago Bundgaard, uddannelsesdirektør på Århus TECH, der bl.a. har markeret sig i debatten om elever af anden etnisk herkomst, og Ove Korsgaard, professor emeritus og dr.pæd. fra Århus Universitet og DPU.

Under den første slesvigske krig var danskernes forhold til de tyske naboer præget af fjendskab. Grundtvig var, som mange andre, bekymret for tyskernes ekspansion. Alligevel mente han, at danskerne burde dele Slesvig med tyskerne. Grundtvig er senere blevet kaldt nationalist – men var han det? Og hvordan hænger det sammen med hans ønske om at gøre Danmark mindre? I en samtale med generalsekretær for Grænseforeningen Knud-Erik Therkelsen forklarer professor Ove Korsgaard, hvorfor Grundtvig med rette kunne kaldes nationalist i sin samtid.

Peter Kemp (professor emeritus), Jonas Lieberkind (lektor) og Ove Korsgaard (ekstern lektor) bidrager hver især til eftermiddagens tema. Kemp udlægger dannelse som noget, der kvalificerer til medborgerskab og knytter det bl.a. til etisk og social ansvarlighed. Oplægget rummer også en kritik af Jens Rasmussen og konkurrencestatens brug af begrebet ‘livsduelighed’. I Lieberkinds perspektiv er dannelse noget, der altid er - og har været - politisk og kommer bl.a. ind på 1990’ernes revitalisering af dannelse (kompetence, employability, mus-samtaler). Korsgaards udgangspunkt er den amerikanske filosof Martha Nussbaum og han taler bl.a. om, at ‘medborger’ kan bruges på forskellige niveauer (byborger, statsborger, unionsborger, verdensborger).

Interview med Ove Korsgaard om demokrati