Podcasts about professionsh

(06:00): Det vil sætte danskerne under et gevaldigt pres, hvis der pludselig ikke er strøm i stikkontakten. Medvirkende: Nina Blom Andersen, ekspert i risiko- og krisekommunikation og underviser på katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. (16:00): Er nyt udspil om bedre kollektiv transport i Udkantsdanmark realistisk? Medvirkende: Steffen Damsgaard, formand Landdistrikternes Fællesråd. (31:00): Enhedslisten vil have en folkeafstemning om forsvarsaftalen med USA. Medvirkende: Steffen Damsgaard, formand Landdistrikternes Fællesråd. (41:00): Politiken taler terrortrussel ned: Vil de vise Muhammed-tegningerne? Medvirkende: Christian Jensen, ansvarshavende chefredaktør Politiken. Værter: Mathias Wissing og Nicolai Dandanell. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan navigerer udsatte borgere i en stadig mere digitaliseret offentlig sektor?Mindst én ud af fire voksne borgere i Danmark kæmper med de digitale krav, og det kan føre til øget marginalisering af de allerede udsatte.Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, men mindst én ud af fire voksne borgere kæmper med de digitale krav, der følger med. For dem, der allerede befinder sig i en udsat position, kan digitaliseringen af velfærdsstaten skabe endnu flere barrierer – og i værste fald føre til øget marginalisering. I denne episode vi skarpt på de udfordringer, som digitale velfærdsløsninger skaber for udsatte borgere. Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to gæster i podcaststudiet: Lektor og ph.d. Stella Mia Sieling-Monas ved socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor hun forsker i digitalisering af velfærdsstaten og undersøger, hvilke konsekvenser det har for både borgere og fagprofessionelle – samt Sofie Bach Lundgaard, daglig leder af caféen Grace, der drives af Blå Kors. Grace er dog mere end bare en café. Det er et fristed for hjemløse og andre udsatte borgere. Her kan de kan få mad, varme og ikke mindst hjælp til at navigere i den digitale verden. Café Grace er dermed et eksempel på, hvordan lokal støtte kan gøre en forskel. I episoden deler Sofie sine erfaringer med at hjælpe hjemløse med digitale udfordringer. Det giver anledning til at diskutere behovet for håndholdt støtte og personlige hjælpere samt opkvalificering af frivillige og professionelle. Desuden fremhæves vigtigheden af alternativer til de digitale løsninger, når borgere har behov for at kommunikere med offentlige myndigheder. Det gennemgående spørgsmål er: Hvordan sikrer vi, at ingen lades i stikken i den digitale omstilling af velfærdsstaten?

Hvordan kan vi som voksne støtte børn i deres navigering af komplekse valg og følelser? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for denne episode af podcasten Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius dykker ned i børns tøven og de affektive processer, der ligger bag.Valgbaseret pædagogik og børns beslutningsprocesserI denne episode undersøger Velfærdsprofeten, hvordan valgbaseret pædagogik påvirker børns beslutningsprocesser og sociale dynamikker. Værterne sætter fokus på børns overgange fra skoleliv til fritidsklub og diskuterer, hvordan tøven kan forstås som en måde for børn at navigere i de voksnes organisering af deres skole- og fritidsliv.Derfor har de inviteret lektor og ph.d. Sofie Sauzet fra Københavns Professionshøjskole i studiet. Sofie Sauzet forsker i børns tøven som en affektiv praksis og deler sine indsigter om, hvordan børn navigerer mellem tilknytning og løsrivelse i deres daglige uddannelsesliv.Hvordan kan vi støtte børn?Podcasten giver også konkrete råd til, hvordan voksne kan støtte børn i deres navigering af komplekse valg og følelser. Det handler om at skabe pædagogiske miljøer, der anerkender og respekterer børns affektive udtryk, og om at være opmærksom på de subtile tegn på tøven.Lyt medLyt med til denne episode af Velfærdsprofeten og få nye perspektiver på, hvordan vi kan støtte børn i deres komplekse følelsesliv og beslutningsprocesser. 

Danmark er tæt på at være en to-sproget nation, for næsten alle kan tale engelsk på et rimeligt niveau. Ny forskning dokumenterer vores egen opfattelse af vores engelsk-kundskaber, og vi er altså ret gode, hvis vi selv skal sige det. I denne udsendelse taler vi om udviklingen hen mod et tosproget samfund og får svar på, hvor vi bruger engelsk mest - ligesom vi taler om, hvad det betyder for engelsk-undervisningen i fremtiden. Vært: Adrian Hughes. Producer: Thomas Holmby Hansen. Gæster: Dorte Lønsmann; lektor i engelsk sprog ved Københavns Universitet. Lone Svarstad; lektor PhD og underviser i engelsk på Københavns Professionshøjskole. Sabrine Kirchmeier; sprogkonsulent og tidl. Direktør Dansk Sprognævn.

(00:01): Vandværker er mål for hacker-angreb. Hacket dansk vandværk havde koden "1234" til hele systemet. Medvirkende: Magnus Boding Hansen, journalist på Jyllands-Posten. (00:13): Danmark og NATO holder skrapt øje med udenlandske skibe i Østersøen. Men der er alligevel sket endnu et kabelbrud. Medvirkende: Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet. (00:29): Trump presser på, og Mette Frederiksen siger, 'vi bruger al vores tid på det'. Men hvad kan hun gøre? Medvirkende: Brian Weichardt, politisk kommentator på RADIO IIII. (00:46): Dansk politi vasker nedprioriterede sager. Medvirkende: Thomas Skou Roer, politiforsker på Københavns Professionshøjskole. Værter: Kasper Harboe & Mathias Wissing See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episode af Velfærdsprofeten dykker værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen ned i konceptet bag Uddannelseshospitalet på Nordsjællands Hospital i Frederikssund.  Uddannelseshospitalet er et medicinsk afsnit med 22 sengepladser. Det blev etableret i 2020 som et praksislaboratorium i samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole, Frederikssund Kommune, Halsnæs Kommune, Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF), Dansk Sygeplejeråd, Region Hovedstaden og Nordsjællands Hospital. 144 sygeplejerskestuderende har gennem de sidste fire år været i praktik på Uddannelseshospitalet.Det særlige ved Uddannelseshospitalet er, at undervisere fra Københavns Professionshøjskole er til stede på afsnittet og deltager aktivt i den kliniske del af uddannelsen. Det giver de sygeplejerskestuderende mulighed for at kombinere teori og praksis på en unik måde, som har vist sig at øge de studerendes motivation og faglige sikkerhed markant.Følgeforskningen viser, at uddannelseshospitalet ikke kun gavner de studerende, men også bidrager til en kvalitetsforøgelse i klinisk praksis.  understreger, at samarbejdet mellem uddannelsesinstitution og klinisk praksis skaber en dynamisk læringskultur, hvor både studerende og personale kontinuerligt udvikler deres kompetencer.I udsendelsen fortæller lektor og ph.d. Lotte Evron om, hendes erfaringer med at deltage som underviser på projektet, mens Lektor og ph.d. Karin Højbjerg, deler pointer fra følgeforskningen.Du kan også høre de sygeplejerskestuderende Sanne Hansen og Katrine Bundgaard fortælle om deres erfaringer om at være studerende på et uddannelseshospital.

Årets første episode af Velfærdsprofeten handler om udfordringerne med at tiltrække og tilknytte (nogle kalder det rekruttering og fastholdelse) af sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere og mange andre vigtige fagprofessionelle i Danmark. Til det formål har velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius inviteret Tove Hvid Persson til en samtale i podcaststudiet. Tove er direktør for Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.  Problemstillingen er ikke ny, men det er 6. del af regeringens uddannelsesreform fra oktober 2024: Forberedt på fremtiden, der netop handler om de professions- og erhvervsrettede uddannelser til fremtiden – og hvor regeringen lægger op til investeringer i at skabe bedre mulighe­der for uddannelse gennem hele arbejdslivet. Regeringsudspillet kommer i kølvandet på, at det er blevet stadig sværere at besætte ledige stillinger inden for vitale områder af vores velfærdssystem, hvilket har store konsekvenser for børn, familier og øvrige borgere – samt ikke mindst de professionelle, som mangler kollegaer i det daglige arbejde. I episoden udfolder Tove sine perspektiver og idéer til, hvordan efter- og videreuddannelse kan være en nøgle til at løse disse udfordringer. Hun deler tillige erfaringer og giver konkrete eksempler på, hvordan Københavns Professionshøjskole medvirker til at skabe attraktive karriereveje og faglig udvikling.

Gymnasielæreres arbejdsliv under lupDenne særepisode fra Velfærdsprofeten, der handler om det psykiske arbejdsliv blandt gymnasielærere – med særligt fokus på, hvad der henholdsvis nærer og nedslider. I udsendelsen afdækker vi arbejdsglæde, frustrationer og tanker om fremtiden blandt danske gymnasielærere, og undersøger, om der mon findes en modgift til moralsk stress. Værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen får besøg af Docent Nana Vaaben fra Københavns Professionshøjskole, som er en af forfatterne bag en ny rapport om gymnasielærernes arbejdsliv og Susanne Ekman: antropolog og ledelsestænker fra RUC.  Nana har sammen med sine kolleger – lektor Niels Borch Rasmussen og faglig koordinator Sofie Skovdal Mouritzen – skrevet rapporten "Gymnasielæreres arbejdsliv under lup: Arbejdsglæde, frustrationer og tanker om fremtiden". Rapporten bygger på 702 skriftlige besvarelser og tre fokusgrupper, hvor gymnasielærerne har delt deres oplevelser og udfordringer. Nana Vaaben udfolder i denne bonusepisode de udfordringer, gymnasielærerne står overfor, fx stigende arbejdspres, komplekse arbejdsopgaver og følelsen af konstant at være bagud. Med den søde juletid som anledning fortæller Nana dog også om de glæder, der driver gymnasielærerne i deres arbejde – især samspillet med eleverne.  Susanne Ekman bidrager med sin store viden om den offentlige sektors udfordringer, herunder hvordan urealistiske forventninger og giftig gæld påvirker arbejdsglæden og værdigheden i den offentlige sektor med moralsk stress som følge. Susanne giver også et bud på, hvordan vi kan skabe bedre arbejdsvilkår og forebygge stress i fremtiden. Disse temaer er selvsagt også særdeles relevante for andre faggrupper, fx sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og politifolk. Andre undersøgelser har tillige afdækket de selvsamme udfordringer med urealistiske og komplekse krav samt oplevelsen af utilstrækkelighed og moralsk stress på tværs af velfærdsprofessionerne. Ved at forstå og finde fælles løsninger på problemstillingerne kan vi arbejde hen imod bedre arbejdsvilkår og øget trivsel for alle, der arbejder med at støtte og hjælpe andre mennesker.

Oprørsgrupper lykkedes i weekenden med at tage kontrollen over Syriens hovedstad Damaskus og jage Syriens præsident, Bashar al-Assad, ud af landet. Men hvor efterlader det Syrien? Lederen af oprørsgruppen HTS, Abu Mohammad al-Jolani, lover at beskytte Syriens minoriteter og indlede en demokratisk transition. Giver det håb for en demokratisk fremtid i Syrien? Og hvem vil blande sig i hvordan den fremtid skal se ud? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Haifaa Awad, dansk-syrer, forperson for Mellemfolkeligt Samvirke, Marcus Rubin, Tidligere Mellemøst- og USA-korrespondent, nu kronikredaktør, Politiken, Hetav Rojan, adjunkt i international sikkerhed på Københavns Professionshøjskole, Michael Aastrup, udenrigsordfører (V), Trine Pertou Mach, udenrigsordfører (Ø) og Naser Khader, dansk-syrer og senioranalytiker ved Middle East Forum. Vært: Mathias Pedersen. Tilrettelægger: Jeppe Ørregaard og Nina Lorenz Grimstrup. Producer: Nina Lorenz Grimstrup.

Oprørsgrupper lykkedes i weekenden med at tage kontrollen over Syriens hovedstad Damaskus og jage Syriens præsident, Bashar al-Assad, ud af landet. Men hvor efterlader det Syrien? Lederen af oprørsgruppen HTS, Abu Mohammad al-Jolani, lover at beskytte Syriens minoriteter og indlede en demokratisk transition. Giver det håb for en demokratisk fremtid i Syrien? Og hvem vil blande sig i hvordan den fremtid skal se ud? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Haifaa Awad, dansk-syrer, forperson for Mellemfolkeligt Samvirke, Marcus Rubin, Tidligere Mellemøst- og USA-korrespondent, nu kronikredaktør, Politiken, Hetav Rojan, adjunkt i international sikkerhed på Københavns Professionshøjskole, Michael Aastrup, udenrigsordfører (V), Trine Pertou Mach, udenrigsordfører (Ø) og Naser Khader, dansk-syrer og senioranalytiker ved Middle East Forum. Vært: Mathias Pedersen. Tilrettelægger: Jeppe Ørregaard og Nina Lorenz Grimstrup. Producer: Nina Lorenz Grimstrup.

Oprørsgrupper lykkedes i weekenden med at tage kontrollen over Syriens hovedstad Damaskus og jage Syriens præsident, Bashar al-Assad, ud af landet. Men hvor efterlader det Syrien? Lederen af oprørsgruppen HTS, Abu Mohammad al-Jolani, lover at beskytte Syriens minoriteter og indlede en demokratisk transition. Giver det håb for en demokratisk fremtid i Syrien? Og hvem vil blande sig i hvordan den fremtid skal se ud? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Haifaa Awad, dansk-syrer, forperson for Mellemfolkeligt Samvirke, Marcus Rubin, Tidligere Mellemøst- og USA-korrespondent, nu kronikredaktør, Politiken, Hetav Rojan, adjunkt i international sikkerhed på Københavns Professionshøjskole, Michael Aastrup, udenrigsordfører (V), Trine Pertou Mach, udenrigsordfører (Ø) og Naser Khader, dansk-syrer og senioranalytiker ved Middle East Forum. Vært: Mathias Pedersen. Tilrettelægger: Jeppe Ørregaard og Nina Lorenz Grimstrup. Producer: Nina Lorenz Grimstrup.

Et børneliv fyldt med leg og bevægelse, gode børnefællesskaber samt trygge og støttende relationer, der klæder barnet på til at håndtere udfordringer, er fundamentet for et sundt voksenliv med høj livskvalitet.  Selvom Danmark bestræber sig på at modvirke ulighed i børns trivsel, ligger vi under OECD-gennemsnittet. Udfordringer i det tværprofessionelle samarbejde og problemer med at omsætte viden til praksis er nogle af årsagerne. Derfor opretter Københavns Professionshøjskole, Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden og TrygFonden et nyt tværfagligt forskningscenter – Center for Bedre Børneliv – med særlig fokus på de mindste børn. Med et budget på 250 millioner kroner over ti år, skal centret bidrage til mere praksisnær forskning, der kan forbedre velfærden for de mindste. I denne denne episode af Velfærdsprofeten, har vi inviteret centerchef Janne Hedegaard Hansen i studiet til en samtale, hvor hun deler sine visioner for centret og forklarer, hvordan det nye forskningscenter skal styrke brugen af forskning i praksis. 

(02:00): Tænketank kritiserer regeringen: Uddannelsesreform skaber en jungle. Medvirkende: Mads Fjord, fagchef i tænketanken DEA. (14:00): Nettet strammer sig om Marius Borg Høiby, som nu efterforskes for to voldtægter. Medvirkende: Lars Hovbakke Sørensen, lektor ved Professionshøjskolen Absalon, historiker og kongehusekspert. (32:00): Fransk voldtægtsoffer bliver set som stærkt kvinde-ikon under retssag. Medvirkende: Tine Kirkensgaard Hansen, journalist, bosat i Paris. (43:00): Byrådspolitiker: Kommuner skal ikke give penge til ECCO. Medvirkende: Bjarne Lund Henneberg, byrådsmedlem i Tønder Kommune for SF. Værter: Anne Phillipsen & Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episode af Velfærdsprofeten har vi inviteret Martin Storm Andersen – der er lektor ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole og underviser på matematikvejlederuddannelsen – i studiet for at dele sine erfaringer og indsigter om undersøgende matematik. Undersøgende matematik handler om at lade eleverne opdage og udforske matematiske sammenhænge. Dette gør ikke kun undervisningen mere interessant og engagerende. Det hjælper også eleverne med at udvikle kritisk tænkning, kreative problemløsningsevner og en dybere forståelse af matematiske begreber, hvilket er afgørende for deres dannelse og livsduelighed. En af de store didaktiske fordele ved undersøgende matematik er, at det motiverer eleverne. Når eleverne selv får lov til at undersøge og finde sammenhænge, bliver de mere engagerede i undervisningen. Dette skaber en dynamisk læringsproces, hvor eleverne ikke blot lærer at løse opgaver, men også forstår de underliggende principper og anvendelser af matematik.  I udsendelsen kan du blandt meget andet høre, hvordan Martin bruger Platons hulelignelse til at beskrive, hvad matematik er. I hulelignelsen ser vi skyggebilleder af idealernes verden. Når vi arbejder med matematik, laver vi repræsentationer af virkeligheden gennem konkrete eksempler og metoder – fx retvinklede trekanter. Martin understreger, at undersøgende matematik giver eleverne mulighed for at udvikle de nødvendige kompetencer til at navigere i en kompleks verden. Og han foreslår, at man starter med åbne aktiviteter, hvor eleverne selv kan definere problemstillinger og metoder. Dette kan være en udfordring for både lærere og elever. Derfor er det vigtigt at skabe trygge rammer med plads til eksperimenter og fejl.Her er de væsentligste referencer, som Martin Storm-Andersen refererer til i interviewet:Blomhøj, M. (2021). Samspil mellem fagdidaktisk forskning og udvikling af matematikundervisning-belyst gennem erfaringer fra et udviklingsprojekt i undersøgende matematikundervisning. Sammenlignende fagdidaktik, (6), 29-50.Boaler, J. (2022). Mathematical mindsets: Unleashing students' potential through creative mathematics, inspiring messages and innovative teaching. John Wiley & Sons.Brousseau, G., Sarrazy, B., & Novotná, J. (2020). Didactic contract in mathematics education. Encyclopedia of mathematics education, 197-202.Systemisk Klassekammerathjælp sykl.kp.dk  Yackel, E., & Cobb, P. (1996). Sociomathematical norms, argumentation, and autonomy in mathematics. Journal for research in mathematics education, 27(4), 458-477.

I fredags vandt Pilestræde prisen for 'Årets kritiske interview' ved Prix Audio. Interviewet blev bragt første gang 21. maj, men kan ikke længere høres på de gængse podcastplatforme. Derfor genudsender vi det, så du kan høre eller genhøre det.  Oprindelig programtekst: Titel: Til modangreb på mistænkeliggørelsen I Berlingske og Information anklager næsten 200 medarbejdere på Københavns Professionshøjskole deres kollega Sofie Danneskiold-Samsøe for etnisk profilering og mistænkeliggørelse af studerende på skolen.  Det kommer efter hun i flere medier har givet socialdemokraten Frederik Vad ret i, at der ér problemer med, at nogle, ikke alle, tager skam- og æreskultur med sig på arbejde. Dagens gæst i Pilestræde har samlet underskrifter imod sin kollega Sofie Danneskiold-Samsøe.  Hvad er det egentlig hun har gjort forkert? Er det det, hun siger … eller måden hun siger det på?  Gæst: Henrik Sieverts Ørvad, lektor i socialt arbejde, Københavns Professionshøjskole. Læs indlægget i Berlingske her.   Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kommer regeringens nye uddannelsesreform til at give Danmark flere tømrer og sosu'er? Det er planen, men om regeringens nye uddannelsesreformen er det endelige opgør med de lærdes tyranni, det debatterer P1 Debat i dag. Tirsdag fremlagde regeringen deres udspil til en reform af ungdomsuddannelserne og de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. De vil blandt andet hæve adgangskravet til STX, oprette en ny praktisk 2-årig gymnasieuddannelse, EPX, hvor unge kan vælge mellem flere retninger, som fx 'håndværk og teknik' og nedlægge 10. klasse. P1 Debat er ekstraordinært taget til Odense i anledning af regeringens uddannelsespolitiske topmøde. Skaber reformen et A- og et B-hold? Mister de unge noget dannelse? Lyt til P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Astrid Krag, undervisningsordfører (S), Caroline Helene Hermansen, Danske Skole Elever, Lotte Rod, børne- og undervisningsordfører (RV), Ane Qvortrup, Professor, leder for center for gymnasie og erhvervsuddanelsesforskning, SDU, Stefan Hermann, tidl. rektor for Københavns Professionshøjskole, Jesper Beinov, Direktør i SMV Danmark, Mathias Vinholt, elektriker, faglig sekretær og tidl. formand for Dansk El-Forbund Ungdom og Mads Just Larsen, EUX-elev, Syddansk Erhvervsskole. Vært: Oliver Breum.

Kommer regeringens nye uddannelsesreform til at give Danmark flere tømrer og sosu'er? Det er planen, men om regeringens nye uddannelsesreformen er det endelige opgør med de lærdes tyranni, det debatterer P1 Debat i dag. Tirsdag fremlagde regeringen deres udspil til en reform af ungdomsuddannelserne og de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. De vil blandt andet hæve adgangskravet til STX, oprette en ny praktisk 2-årig gymnasieuddannelse, EPX, hvor unge kan vælge mellem flere retninger, som fx 'håndværk og teknik' og nedlægge 10. klasse. P1 Debat er ekstraordinært taget til Odense i anledning af regeringens uddannelsespolitiske topmøde. Skaber reformen et A- og et B-hold? Mister de unge noget dannelse? Lyt til P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Astrid Krag, undervisningsordfører (S), Caroline Helene Hermansen, Danske Skole Elever, Lotte Rod, børne- og undervisningsordfører (RV), Ane Qvortrup, Professor, leder for center for gymnasie og erhvervsuddanelsesforskning, SDU, Stefan Hermann, tidl. rektor for Københavns Professionshøjskole, Jesper Beinov, Direktør i SMV Danmark, Mathias Vinholt, elektriker, faglig sekretær og tidl. formand for Dansk El-Forbund Ungdom og Mads Just Larsen, EUX-elev, Syddansk Erhvervsskole. Vært: Oliver Breum.

Kommer regeringens nye uddannelsesreform til at give Danmark flere tømrer og sosu'er? Det er planen, men om regeringens nye uddannelsesreformen er det endelige opgør med de lærdes tyranni, det debatterer P1 Debat i dag. Tirsdag fremlagde regeringen deres udspil til en reform af ungdomsuddannelserne og de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. De vil blandt andet hæve adgangskravet til STX, oprette en ny praktisk 2-årig gymnasieuddannelse, EPX, hvor unge kan vælge mellem flere retninger, som fx 'håndværk og teknik' og nedlægge 10. klasse. P1 Debat er ekstraordinært taget til Odense i anledning af regeringens uddannelsespolitiske topmøde. Skaber reformen et A- og et B-hold? Mister de unge noget dannelse? Lyt til P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Astrid Krag, undervisningsordfører (S), Caroline Helene Hermansen, Danske Skole Elever, Lotte Rod, børne- og undervisningsordfører (RV), Ane Qvortrup, Professor, leder for center for gymnasie og erhvervsuddanelsesforskning, SDU, Stefan Hermann, tidl. rektor for Københavns Professionshøjskole, Jesper Beinov, Direktør i SMV Danmark, Mathias Vinholt, elektriker, faglig sekretær og tidl. formand for Dansk El-Forbund Ungdom og Mads Just Larsen, EUX-elev, Syddansk Erhvervsskole. Vært: Oliver Breum.

(01:00): Chefredaktør opfordrer til vestlig støtte til krig mod Iran. Medvirkende: Martin Krasnik, chefredaktør på Weekendavisen. (15:00): Erdogan sammenligner Netanyahu med Hitler på årsdagen for Hamas' terrorangreb. Medvirkende: Hetav Rojan, adjunkt i international sikkerhed og ekspert i mellemøstlige forhold ved Københavns Professionshøjskole. (29:00): Regeringens udspil får kritik: Nu svarer de tilbage. Medvirkende: Astrid Krag, Børne- og undervisningsordfører Socialdemokratiet. (43:00): Sundhedsstyrelsen: oplysningskampagner om misbrug af opioider kan føre til et øget forbrug. Medvirkende: Henrik Vigh, Professor og kriminolog på Københavns Universitet. Værter: Anne Philipsen & Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Velkommen til første episode af 'Ledelse på spil', BUPL's podcastserie om pædagogfaglig ledelse. I denne episode deltager en pædagogfaglig leder og en forsker i en fortælling om inklusion i et børnehus. I løbet af fortællingen reflekterer de to gæster over praktiske og teoretiske problemstillinger, der kan opstå, når man som pædagogfaglig leder står overfor opgaven ledelse af inklusion. Medvirkende: Børnehusleder Maj Luffe Andersen og Janne Hedegaard Hansen, centerchef for Center for Bedre Børneliv på Københavns Professionshøjskole. Vært: Anders Stahlschmidt.

Børn lærer sprog ved at deltage i meningsfulde og varierede samtaler, hvor de lytter til andre og selv har mulighed for at byde ind. Denne artikel sætter fokus på vigtigheden af at skabe gode lyttemiljøer, for at alle børn kan udvikle deres sprog bedst muligt. Artiklen peger først på, hvordan lytning i dagtilbud og skole ofte kommer til at handle om, at børnene skal sidde stille. Herefter introduceres et eksempel på et godt lyttemiljø for børn omkring indskolingsalderen. Eksemplet viser, at et godt lyttemiljø både handler om det fysiske lydmiljø, men også om det pædagogiske sprogmiljø, der skabes af de voksne omkring børnene i både dagtilbud og indskoling. Artiklen rundes af med at opstille fem gode råd til lærere og pædagoger til det videre arbejde med lytning i praksis. Artiklen er skrevet af Charlotte Øhrstrøm og Mette Ginman, lektorer ved Købehavns Professionshøjskole, og den kan læses i sin oprindelige version i tidsskriftet Viden om Literacy nr. 36. Bearbejdet og oplæst af Anne-Laura Hedegaard for Nationalt Videncenter for Læsning. 

Forsvaret står i en fastholdelseskrise. En uendelig liste med udfordringer som mangel på ammunition og skimmelsvamp på kasernerne, får medarbejderne til at flygte fra Forsvaret. En af dem er Caspar Stefani. Efter ni års tjeneste er frustrationerne over Forsvaret blevet for store. Så hvordan kan Forsvaret fastholde medarbejdere som Caspar Stefani? Det debatterer vi i dag, hvor programmet også handler om fremtidens gymnasium. En række skoleledere og kommunaldirektører foreslår nemlig at samle alle ungdomsuddannelserne i et enhedsgymnasium, der både skal afhjælpe præstationspres, få flere unge ind på erhvervsuddannelserne og gøre det sociale liv på skolerne bedre. Men er løsningen på ungdomsuddannelsernes problemer så simpel? Medvirkende: Caspar Stefani, officer i Hæren. Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa. Kasper Junge Wester, journalist på forsvarsmediet Olfi og vært på Frontlinjen her på Radio4. Jesper Korsgaard Hansen, formand for Forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel. Torsten Schack Pedersen, politisk Ordfører for Venstre. Anne Vang Rasmussen, rektor på Københavns Professionshøjskole. Jens Boe Nielsen, tidligere rektor på Nørre Gymnasium. Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation og smed. Thomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening. Caroline Helene Hermansen, formand for Danske Skoleelever.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er tidens idealer for forældreskab foreneligt med et realistisk og rimeligt skole-hjem-samarbejde? Snart åbner dørene til et nyt skoleår. For en lang række forældre og børn er det også begyndelsen på et forhåbentlig godt og frugtbart skole-hjem-samarbejde. Men forældresamarbejdet er ikke altid en let størrelse.  Undersøgelser blandt lærerne peger på, at mange ikke føler sig godt nok klædt på til samarbejdet; at de ikke har tilstrækkelig tid; og at forældrene blander sig meget i deres guldklumpers trivsel – til tider for meget.  På den anden side oplever 38 procent af forældre til børn, der mistrives, at skolen direkte eller indirekte giver dem skylden for dette. Det viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn fra oktober 2022 med besvarelser fra 1.031 forældre til børn i folkeskolen.  På hjemmesiden hørende til magasinet Skolebørn – som udgives af organisationen Skole og Forældre – kan man således med få klik læse sig ind i overskrifter som ”5 forældre-tiltag, der kan styrke fællesskabet i klassen” eller ”5 grunde til at du skal engagere dig i klassefællesskabet”. Men har forældrene bevæget sig for meget ind på de fagprofessionelles domæne? Og er forældresamarbejdet overhovedet nyttigt i forhold til at styrke trivsel og inklusion?  Disse spørgsmål granskes i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret forfatter, sociolog og ph.d. Maria Ørskov Akselvoll i studiet til en samtale om, hvilken betydning tidens idealer for forældreskab har i forhold til skole-hjem-samarbejdet.  Velfærdsprofeterne får også besøg af adjunkt Mia Lund Kongsbak fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Mia har tidligere arbejdet med pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), og hun fortæller blandt meget andet, hvordan børn i udsatte positioner ofte bliver ekstra udsatte, når forældrene skal stå for trivselsarbejdet. Værterne kommer naturligvis også omkring AULA og den til tider endeløse række af trivselsarrangementer. Og om behovet for flere grænser og rammer – sat fra de professionelles side – så samarbejdet bliver både realistisk og rimeligt.

I tidligere udsendelser fra Velfærdsprofeten har vi undersøgt, hvordan fænomenet moralsk stress er gennemgående som en afgørende forklaring på, at lærere forlader eller overvejer at forlade folkeskolen. På Brønshøj Skole er – eller rettere var – man også bekendt med moralsk stress, og som en række andre skoler har man også her oplevet mange sygemeldinger, samt mistrivsel blandt medarbejdere og elever.  Og det er her vi nok bør indskyde, at hvis du allerede har stiftet bekendtskab med fænomenet (moralsk stress), vil du vide, at en af de store udfordringer ift. løsninger er, at moralsk stress mærkes individuelt, og ofte strander hos den enkelte medarbejder - der så må justere egne forventninger eller udvikle et tykkere lag 'teflon' i en presset hverdag, hvor den nære omsorg sjældent er tilstrækkelig.  Der er altså mere end god grund til at spidse ører, når vi i denne udsendelse kigger nærmere på, hvordan Brønshøj Skole er lykkedes med at finde organisatoriske løsninger til gavn for både medarbejdere og elevers trivsel.  Da dørene åbnede til et nyt skoleår i 2023, åbnedes også dørene til en ny måde at gøre skole. Kom med indenfor! I denne udsendelse af Velfærdsprofeten spørger vi, hvordan Brønshøj skoles omorganisering og frisættelse fra traditionelle strukturer kan hjælpe med at forebygge moralsk stress? Vores gæst i dag er lektor ph.d. Kristian Gylling fra Københavns Professionshøjskole.  Kristian har, sammen med Anja Svejgaard Pors og Nana Vaaben, besøgt en række folkeskoler, heriblandt Brønshøj Skole, for at blive klogere på, hvilke overvejelser lærere gør sig ift. at blive eller forlade lærergerningen. I dag taler vi med Kristian om omorganiseringer og frisættelse som fastholdelsesstrategi, herunder professionel og kollegial autonomi.I undersøgelsen 'Should I Stay or Should I go' – der er støttet af LB Fonden – har forskerne identificeret tre typer af overvejelser, der beskriver forhold, som har betydning for lærernes lyst til at blive i faget:1.     Den akutte og kortsigtede, som handler om magtesløshed og flugt.2.     Det mellemlange sigte, der handler om effektivisering og udmattelse.3.     Det lange sigte, som handler om livsovervejelser, karriere og faglige fristelser. Du kan høre om de tre faktorer i udsendelse nr. 111, hvor vi også kigger nærmere på betydningen af ledelse som et værtsskab.  Du kommer også til at høre fra skolelederen på Brønshøj Skole samt hvordan lærerne og forældrene oplever den nye skolehverdag.  Dine værter er Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen 

I periferien af samfundet lever mennesker med alvorlige fysiske og psykiske handicap stille liv. De bor på et af velfærdsstatens mange botilbud, og nogle steder bliver de passet på i alle døgnets timer. Alligevel, så er tragiske hændelser det seneste halve år sivet ud af tilbuddene. En kvinde dør af skader fra ætsende rengøringsmidler. En mand mister livet, da et skoldhedt bad forbrænder hele hans krop. I dagens Genstart fortæller Ida Marie Mundt, lektor på Københavns Professionshøjskole, om hændelserne der får hende til at sætte spørgsmålstegn ved, om menneskesynet er, som det bør være på de bosteder, der tager vare på dem, der ikke kan tage vare på sig selv. Og om vigtigheden af at lægge stor afstand til menneskesynet i fortidens åndssvageforsorg. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 20/6.

Sundhedsstrukturkommissionen har netop udgivet deres afsluttende rapport med anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsenets struktur kan se ud i fremtiden.  En af de gennemgående anbefalinger i Sundhedsstrukturkommissionen er, at flere opgaver skal udlægges til primærsektoren – med henblik på at sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi hører rigtig meget om, hvordan det vil få konsekvenser for de praktiserende lægers arbejde, men det nære sundhedsvæsen er så meget mere end lægerne.  At sikre et sammenhængende borgerforløb omfatter også sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. I dagens udsendelse fra Velfærdsprofeten undersøger vi, hvad kommissionens anbefalinger kan få af betydning for de professionelle i sundhedssektoren, samt hvilke kompetencer det kalder på.    Vi har sat Jesper Fisker stævne til en samtale om, hvilket sundhedsvæsen patienterne og de professionelle kan forvente i fremtiden. Jesper har siddet for bordenden som formand i Sundhedsstrukturkommissionen, og så er han direktør i Kræftens Bekæmpelse og så er han også formand for Københavns Professionshøjskoles bestyrelse. 

Projekterne Sproggaven og Sproggaven med i skole har bl.a. brugt tablets til at tilrettelægge sprogudviklende aktiviteter. Ved at optage og fastholde en given situation kan tabletten bruges som afsæt for sprogudviklende samtaler, på samme måde som bøger kan gennem dialogisk læsning. Dette er en lytteartikel i serien af oplæste artikler fra tidsskriftet Viden om Literacy, der udgives to gange årligt af Nationalt Videncenter for Læsning. Artiklen er skrevet af Eva Theilgaard Brink & Sara Hannibal, som begge er lektorer i dansk ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Du finder artiklen her.  Læs hele temanummeret: Viden om Literacy nr. 35: Samarbejde om literacy på tværs her.

Selv om det i 25 år har været et politisk mål at reducere ulighed i sundhed, så går udviklingen desværre den forkerte vej. I denne episode af Velfærdsprofeten skal du høre om 42-årige Maria, som i mange år kæmpede med en psykisk lidelse. Siden hun i 7. klasse havde sin første kontakt med sundhedsvæsenet, har hun svinget ind og ud af forskellige psykiatriske afdelinger og botilbud – og efter en årrække fik hun tilkendt førtidspension. På den måde minder Marias historie om så mange andres. Og så alligevel ikke. For efter otte år på førtidspension skete der noget, som fik Marias liv til at tage en ny og vigtig drejning. Maria fik tildelt en kontaktperson, som tog afsæt i hendes ønsker, drømme og kompetencer. Det fik Maria i gang med i uddannelse, som gør, at hun i dag har et arbejde og er blevet selvforsørgende. I dag har Maria er Marias kommet sig over sin lidelse, men vejen dertil har været lang, benhård og fuld af udfordringer.   Desværre er det ikke alle, der er så heldige som Maria. For der er ulighed i sundhed i Danmark, selv om det er 25 år siden, at det første gang blev et erklæret politisk nationalt mål at reducere ulighed i sundhed. Alligevel bliver mennesker i sårbare udsatte positioner tidligere og mere syge end resten af befolkningen. De oplever flere komplikationer, og de dør tidligere. Det gælder mennesker med handicap, og det gælder mennesker med psykiske lidelser. Hvorfor er det sådan? Og hvordan kan vi bekæmpe ulighed i sundhed? Det undersøger velfærdsprofeterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i denne episode, og de har derfor inviteret to gæster i studiet: Den ene gæst er sundhedsfaglig konsulent Flemming Bøchmann Andersen fra Gentofte Kommune, som med støtte fra Social- og Boligstyrelsen har igangsat en udviklingsproces, der skal bidrage til større fokus på sundhed i de sociale tilbud.  Den anden gæst er Linn Sofie Aabling, der er specialkonsulent i sundhed og psykiatri ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Linn har erfaring fra den regionale behandlingspsykiatri, hvor hun har arbejdet som sygeplejerske i akutpsykiatrien samt fra Bedre Psykiatri, som er en landsforening til pårørende til mennesker med psykisk sygdom.  I udsendelsen fortæller Linn og Flemming, hvorfor det er afgørende at styrke det tværfaglige samarbejde indenfor og på tværs af de sektorer, der skal støtte og behandle mennesker i udsatte positioner – herunder at sikre, at det pædagogiske personale på de sociale tilbud i kommunerne får tilført sundhedsfaglige kompetencer, hvis vi skal reducere ulighed i sundhed. 

I Berlingske og Information anklager næsten 200 medarbejdere på Københavns Professionshøjskole deres kollega Sofie Danneskiold-Samsøe for etnisk profilering og mistænkeliggørelse af studerende på skolen.  Det kommer efter hun i flere medier har givet socialdemokraten Frederik Vad ret i, at der ér problemer med, at nogle, ikke alle, tager skam- og æreskultur med sig på arbejde. Dagens gæst i Pilestræde har samlet underskrifter ind mod Sofie Danneskiold-Samsøe.  Hvad er det egentlig hun har gjort forkert? Er det det, hun siger … eller måden hun siger det på?  Gæst: Henrik Sieverts Ørvad, lektor i socialt arbejde, Københavns Professionshøjskole. Læs indlægget i Berlingske her.   Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ny undersøgelse af lærernes flugt fra folkeskolen sætter fokus på skoleledelse og angiver fire vigtige roller, som skal varetages bedre. Hvert år dimitterer tusindvis af nye lærere. Desværre forlader alt for mange hurtigt faget. Ifølge Fagbladet Folkeskolen siger fire ud af ti nyuddannede lærere således farvel og tak til folkeskolen inden for fem år.  Det er selvsagt et alvorligt problem for det danske samfund, at – ikke alene de nyuddannede men også mange af de mere erfarne lærere – vælger at forlade faget. Hvis udviklingen fortsætter, kommer de danske folkeskoler til at mangle 13.000 uddannede lærere i 2030, viser en analyse fra Damvad Analytics. Der er derfor god grund til at undersøge, hvilke forhold, der har betydning for, om lærerne vælger at blive i lærergerningen eller forlade den. Og det er netop temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret to eksperter fra Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i studiet: Docent Anja Svejgaard Pors og lektor Kristian Gylling Olesen. Anja og Kristian har sammen med deres kollega docent Nana Vaaben besøgt en række folkeskoler for at blive klogere på, hvilke overvejelser lærere gør sig – samt hvilke former for ledelse, det kalder det på. I undersøgelsen har forskerne identificeret tre typer af overvejelser, der beskriver forhold, som har betydning for lærernes lyst til at blive i faget: Den akutte og kortsigtede, som handler om magtesløshed og flugt.Det mellemlange sigte, der handler om effektivisering og udmattelse. Det lange sigte, som handler om livsovervejelser, karriere og faglige fristelser.  Desuden peger undersøgelsen på særligt én væsentlig faktor, som går på tværs. Den handler om betydningen af at være del af et fællesskab og behovet for, at skoleledelse udøves som et værtskab. Projektet er finansieret af LB Fonden.

Er det egentlig så fedt at være kronprins i forhold til at være en helt almindelige 18-årig dansker? Mikkel Klint Thorius er ærligt i tvivl, nu hvor vi ikke længere lever i et feudalt bondesamfund. Derfor ringer værterne til en royal ekspert, før Go' Morgen P3 fortsætter med at indsnævre feltet til, hvem der skal være programmets deltager i fredagens konkurrence om at blive Danmarks største fan af bandet The Minds of 99. Da der kun er boys i studiet, ændrer Mikkel Rosendal den faste lytterinddragelse 'Jeg elsker dig skat, men...' til at hedde 'Jeg elsker dig bror, men...'. Til sidst i programmet taler værterne med en kær ven af programmet, der måske snydagtigt er blevet forbigået i en stort anlagt europæisk konkurrence i at kunne imitere en måge. Værter: Mikkel Rosendal og Mikkel Klint Thorius Medvirkende: Lars Hovbakke Sørensen, ph.d. i historie, lektor ved Professionshøjskolen Absalon og kongehusekspert. Anna Brynald, tiktokker og mågeimitator.

Dilemmaer og utilsigtede konsekvenser skal med i overvejelserne, når vi indfører digitale løsninger og nye teknologier på velfærdsområderne.Danmark scorer højt på digitalisering af vores offentlige tjenester, når vi sammenligner os med resten af EU. Faktisk er vi kun overgået af Finland. Digitalisering af den offentlige sektor har da også været højt politisk prioriteret siden årtusindeskiftet – og er det fortsat.Stat, regioner og kommuner har aftalt en fælles offentlig digitaliseringsstrategi, der beskriver, hvordan digitalisering – herunder AI – er en væsentlig del af svaret på de store samfundsudfordringer, som Danmark står over for.Strategien udspringer altså af en forventning om, at digitalisering kan bidrage til at effektivisere og optimere den offentlige service og på den måde skabe velfærd og vækst. Det har betydet, at digitaliseringen er accelereret med rekordfart gennem løsninger som fx Digital Post, MitID, sundhed.dk og borger.dk. Ambitionen om et mere digitalt Danmark er i udstrakt grad også blevet omfavnet af befolkningen. Ifølge Danmarks Statistik brugte 65 procent af borgere mellem 15 og 89 år således de offentlige, digitale tjenester mindst én gang om ugen i 2023.Danskerne har da også en høj grad af tillid til de digitale løsninger. I 2023 svarede 78 procent i undersøgelsen it-anvendelse i befolkningen, at de er enige eller meget enige i udsagnet: ”Jeg har generelt tillid til offentlige, digitale løsninger.” I samme undersøgelse udtrykker 84 procent, at de er trygge ved at kommunikere med offentlige myndigheder via Digital Post og e-Boks. Det kan skyldes, at danskerne har ret gode digitale færdigheder. Det vurderes, at 70 procent af den danske befolkning har enten 'basale' eller 'over basale' digitale færdigheder.  Så vi kan vel kun være begejstrerede for digitaliseringen – eller er der alligevel grund til skepsis?  Det undersøger vi i denne episode af Velfærdsprofeten, der sætter fokus på, hvad digitalisering betyder for opgaveløsning på velfærdsområdet – og blandt andet kommer omkring 'kernefaglighed', 'digital kompetence' og 'teknologimæthed'. Derfor har vi inviteret to eksperter fra Københavns Professionshøjskole i studiet, som begge forsker i dig digitalisering af velfærdsstaten: Docent Anja Svejgaard Pors fra området Ledelse, Organisation og Forvaltning ved Videreuddannelsen samt lektor Stella Mia Sieling-Monas fra socialrådgiveruddannelsen.

Aflyttet har talt med med Jesper Graugaard, far til et barn på en skole i Helsingør - manden der i sin tid meldte sin egen kommmune for overtrædelse af GDPR - i anledning af at der den 30 januar kom en ny afgørelse – der gav kommunerne tre muligheder: 1. Hold op med at bruge Googles produkter 2. Få Google til at lave produkterne om eller 3: Få politikerne til at gøre det I gør, lovligt. Og jo, beklager, Jespers lyd er ikke så god - det er min skyld og mit udstyr. Men han siger vigtige ting. Så lyt alligevel. Og så har jeg været til fernisering på et nyt AI-værk på Københavns Professionshøjskole, KP - Hvordan kommer kunstig intelligens til at påvirke arbejdet som lærer, sygeplejerske eller jordemoder? Kan vi holde fast i de vigtigste værdier i mødet mellem mennesker? Bag værket står AI kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm - hende har jeg talt med. LINKS: Datatilsynets afgørelse: https://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/afgoerelser/2024/jan/datatilsynet-giver-paabud-i-chromebook-sag AI-kunst: https://www.kp.dk/nyheder/kunstvaerk-paa-koebenhavns-professionshoejskole-skal-skubbe-til-debatten-om-kunstig-intelligens/

I den senere tid har vi set flere eksempler på, hvordan en række offentlige institutioner med stor betydning for vores infrastruktur har været udsat for hackerangreb.De fleste sektorer og organisationer regner i deres aktuelle beredskabsplanlægning med, at en hændelse er kortvarig og geografisk begrænset – måske fordi vi ikke har fantasi til at forestille os, at naboen eller nabobyen ikke kan hjælpe os.Men realiteterne i dag er, at et koordineret hybridangreb mod Danmark kan skabe enorme problemer for driften af samfundskritiske funktioner i meget lang tid. Vi er nemlig dybt afhængige af de digitale velfærdsinstrumenter, fx vores digitale kommunikationssystemer – men også konkrete redskaber som fx dialysemaskiner og respiratorer, hvis hospitalerne skal fungere.Hvordan kan vi i velfærdssektoren ruste os til det nye trusselsbillede?Det undersøger værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor de til formålet har inviteret to eksperter i podcaststudiet: Lektor Laurits Rauer Nielsen ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole samt Anders Lolk Vestergaard, som er Sikkerheds- og Beredskabskoordinator i Odense Kommune.

I juni 2023 valgte Fyns Politi at droppe efterforskningen af Langelands ulovlige forvaltede børnesager. Det møder nu kritik fra flere eksperter, efter vi på "Reporterne" har fået indsigt i politiets efterforskningsmateriale. Gæster:Thomas Skou Roer, lektor ved Københavns Professionshøjskole på Katastrofe- og Risikomanageruddannelse og tidligere efterforskerBente Adolphsen, juridisk konsulent på børneområdet Birgit Feldtmann, professor i strafferet ved Aalborg UniversitetTilrettelægger:Anna Munch HeydornProducer:Peter SchwartzVært:Niels Frederik RickersRedaktør:Mille Ørsted

Bag facaden sker der meget, vi ikke ser. Det gælder for eksempel på din mobiltelefon, hvor der selv fra apps, der virker harmløse, kan blive sendt store mængder data om dig til firmaer, du aldrig har hørt om. Danske forskere forsøger lige nu at tracke trackingen. Folketinget burde sidde på en del af magten af Danmark, men der er også aktører, som du sjældent hører om, som har meget magt. Hvem det er, kan du høre mere om i dette program. Medvirkende: Anne Skorkjær Binderkrantz, professor i statskundskab, Aarhus Universitet, Lars Hovbakke Sørensen, ph.d. og lektor ved Professionshøjskolen Absalon, og Stine Lomborg, professor og leder af Center for Tracking and Society, Københavns Universitet. Vært: Kasper Friis. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er nu international kritik af, at Danmark vil hente sygeplejersker fra Indien og Filippinerne. Israels bud på en vinder til dette års Eurovision bliver nu gransket af EBU, fordi den har politiske elementer. Konspirationsteorier sætter lige nu en kæp i hjulet for en historisk pandemiaftale i WHO. Medvirkende: Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiets sundhedsordfører. Rikke Alberg Peters, forsker i konspirationsteorier og lektor på historielab ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

De mange trivselsudfordringer på børne- og ungeområdet kalder på et fornyet fokus på omsorg og trivsel i pædagogikken.Omsorg er et kerneområde i alle dele af det velfærdsprofessionelle arbejde, men vi mangler et fagligt sprog for den professionelle omsorg. Hvordan kan vi forstå omsorg som en grundlæggende kompetence for pædagogisk arbejde? Med andre ord: Hvorledes kan vi skabe et bedre fagligt sprog for omsorg på rød stue?  Det er temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen undersøger, hvad professionel omsorg er for en størrelse.  Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter i studiet til en samtale om moralsk fantasi, omsorgsetik samt fælles faglige standarder for omsorg i det professionelle arbejde og meget mere: Ditte Winther-Lindqvist (ph.d. og lektor på DPU, Aarhus Universitet) samt Anne Suhr (ph.d. og adjunkt ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole) Hvis du vil læse mere om professionel omsorg, kan du finde inspiration i nedenstående bøger, artikler, podcast, youtube-klip:Duncan-Bendix, J. (2023. Polyadic Caring in Early Childhood Settings. (upubliceret speciale). DPU. Aarhus Universitet. Minnesota Broadcast (u.å). A Discussion of Care - Interview with Prof. Joan C Tronto. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: https://youtu.be/H-utAjZ_obc?si=o6kfB_K0GkUOgWrz Nielsen, A. M., Kousholt, D., & Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Verdensomsorg i dagtilbud: grøn omstilling og opdragelse til noget andet end de fleste voksne kender er vanskeligt. 0-14, (3), 68-71. Suhr, A. (Udøver), Andersen, L. (Udvikler), & Bruzelius, S. R. (Udvikler). (2023). Velfærdsprofeten #88: Godhedsmagt: når de gode intentioner tager over. Podcast, musik- og lydproduktion, KP Alumne. https://share.transistor.fm/s/785e7e71 Tronto, J.C. (1993). Moral Boundaries: A Political Argument for an Ethic of Care. New York: Routledge Tronto, J. C. (2013). Caring democracy: markets, equality, and justice. New York: New York University Press.Tronto, J. C. (2005), An ethic of care. In: Cudd, A E.; Andreasen, R, O. (eds.), Feminist theory: a philosophical anthology, Oxford, UK Malden, Massachusetts: Blackwell Publishing, pp. 251–263 Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Bæredygtighedspædagogik - Omsorg er nøglen til forandring og trivsel. Abstract fra 9. årlige småbørnskonference på DPU, Copenhagen, Danmark. Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Behovet for en reformulering af den professionelle omsorg på 0-6 års området. Oplæg på konferencen.Omsorgskrise i dagtid d. 5. april 2022.https://youtu.be/7k6-zcAzVHo?si=rc3aStecgNXt21cL Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Kærlighed og omsorg: for børn i professionelle og private relationer. I A. B. Sköld (red.), Kærlighedens kartotek (s. 161-197). Klim. Winther-Lindqvist, D. A (2023): Omsorg i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag Winther-Lindqvist, D. A. (Accepteret/In press). Omsorg. Aarhus Universitetsforlag. Tænkepauser Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Omsorg i pædagogisk arbejde. (1. udg.) Hans Reitzels Forlag. Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Professionel omsorg. I D. T. Gravesen (red.), Pædagogik : introduktion til pædagogens grundfaglighed (2 udg., s. 556-570). Hans Reitzels Forlag. Winther-Lindqvist, D. A. (2024).  Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik – det er Pandoras æske. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: Replik: Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik - det er Pandoras æske - skolemonitor.dk 

Hvor galt kan det gå, når mineselskaber, staten, entreprenører og driftige enkeltpersoner bruger løs af jordens ressourcer? Og hvordan undgår de at få spoleret deres planer af protesterende borgere? Vildt Naturligt analyserer risikoen sammen med en ekspert. Hvis biologerne fik deres vilje hele tiden, havde naturen og de andre arter det bedre. Men måske havde vi så heller ikke strøm i stikkontakten, smarte mobiltelefoner i lommen og let adgang til at fragte os rundt i verden? Gæst: Jacob Taarup, ekspert i risikoanalyser og katastrofer ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Har blandt andet fokuseret på minedrift, klimaforandringer og særlige arktiske udfordringer. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen.

Er det nu ikke muligt at holde et simpelt foredrag om Holocaust længere? Stefan T. L. Nielsen og Simon Fougt har siden 2005 holdt offentlige foredrag om jødeudryddelsen under anden verdenskrig uden de store reaktioner. Men for nylig valgte de at aflyse et foredrag på grund af hadske reaktioner på sociale medier. De blev bl.a. anbefalet at søge politibeskyttelse. For hvilket samfund er vi blevet, hvis vores fælles historie skal udviskes eller politiseres i en sådan grad, at selv Holocaust bliver umuligt at tale om?Gæster:Simon Fougt, foredragsholder, lektor på Aarhus Universitet.Stefan Teilmann Laub Nielsen, adjunkt, Professionshøjskolen Absalon.Vært og tilrettelægger: Ali Aminali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

Bliver ældreplejen bedre, når den udføres af små selvstyrende teams i landets kommuner? Det undersøger vi i denne episode fra Velfærdsprofeten.Regeringen har varslet grundlæggende forandringer af ældreplejen. Ændringerne betyder, at de ældre får mere selvbestemmelse og mere omsorg – samt at medarbejderne i ældreplejen skal bruge mere tid med borgerne og mindre tid på regler og kontrol. Reformudspillet indeholder også en ny ældrelov, som skal sikre, at hjemmehjælpen i kommunerne som udgangspunkt skal gives af små faste teams, så de ældre, der modtager hjælpen, ikke skal møde så mange nye ansigter. Og det er netop denne del af ældrereformen, der er temaet for denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen undersøger potentialet i faste teams i den kommunale ældrepleje.  Mange kommuner er allerede begyndt at organisere deres hjemmepleje i små selvstyrende teams. Formålet er at understøtte en tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov – samt at udnytte og optimere de begrænsede ressourcer i ældreplejen.  Kommunerne har hentet inspireret fra den hollandske Buurtzorg-model, der er bygget op omkring små teams, hvor sygeplejersker, SOSU-assistenter samt SOSU-hjælpere i fællesskab selv tilrettelægger deres arbejde. På denne måde skæres forbruget af tid på ledelse og administration ned til et minimum, så ressourcerne kan anvendes i den direkte pleje.  Selvom de danske kommuner har organiseret deres selvstyrende faste teams lidt forskelligt, så er der alligevel en række fælles gennemgående træk, som især handler om planlægning, visitering og styring. Og det er særligt disse erfaringer, som denne episode vil kaste lys på. Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter fra Københavns Professionshøjskole i studiet: Lektor Gry Segoli fra området SUND ved Videreuddannelsen samt og docent og ph.d. Benjamín Olivares Bøgeskov fra sygeplejerskeuddannelsen.  Gry og Benjamin forsker og underviser i ældrepleje, og i de seneste år har de sammen været særligt optaget af, hvordan faste selvstyrende og tværfaglige teams kan styrke kvalitet for både borgere og velfærdsprofessionelle i den kommunale hjemmepleje. NB. Som supplement til denne episode har velfærdsprofeterne også udgivet en 'explainer', hvor de vigtigste elementer i ældrereformen bliver gennemgået. Den kan du finde der, hvor du plejer at finde dine podcast.

D 30. januar 2024 præsenterede regeringen sit udspil til en ny ældrereform under overskriften  ”Du bliver aldrig for gammel til at have det godt”. Reformudspillet har helhedspleje som bærende princip, som er udfoldet i fem temaer, som skal udmøntes i en helt ny ældrelov.. I dagens udsendelse af velfærdsprofeten gennemgår vi hovedtrækkene i den kommende reform, så du kan blive lidt klogere på, hvordan reformudspillet kommer til at påvirke hverdagen for de ældre, deres pårørende og de professionelle, der er ansat i ældreplejen. Din vært er Lotte Andersen, som har fået besøg af  lektor Gry Segoli, som underviser og forsker i ældrepleje her på Københavns Professionshøjskole.

Der er næppe tvivl om, at chatmaskinerne er kommet for at blive – på godt og ondt. Ikke mindst i skolerne, hvor mange lærere og elever mere eller mindre åbent har brugt input fra samtale-robotterne i hverdagen.Og det er netop en af motivationerne bag projektet SkoleGPT, der som navnet antyder er en chatbot som er beregnet til anvendelse i forbindelse med undervisningen i danske skoler – og som er gratis, overholder GDPR, og i øvrigt bygger på en open source-sprogmodel.SkoleGPT er udviklet af Future Classroom Lab og Center for Undervisningsmidler ved Københavns Professionshøjskole – og de skriver at, "...som lærer kan du trygt inddrage ressourcen, når du arbejder med teknologiforståelse og tager de kritiske dialoger med dine elever om brug af AI som værktøj."Der er både tekniske, regulatoriske og undervisningsmæssige aspekter af chatbotten som langt fra er færdige eller bare nogenlunde afklaret. Det er folkene bag de første til at indrømme.Så der er åbenlyst tale om en prototype, men det er faktisk en del af konceptet, fordi målet er at få en åben og oplyst dialog om hvor og hvordan man overhovedet kan og skal bruge den slags værktøjer i skolerne – en dialog som så kan være med til også at udvikle SkoleGPT videre.AI Denmark har besøg i studiet af to af folkenbag, Martin Sønderlev Christensen fra Københavns Professionshøjskole, og Martin Exner fra Future Classroom Lab.God fornøjelse

Erdogan er stadig den eneste leder af et NATO-land, der både trykker hånd med Putin og Zelenskyj. Mens det har fået mange lande til at skælde ud på Tyrkiet for ikke at vælge side, så overser vi måske at netop den position i virkeligheden er uundværlig for Europa? Verden står igen midt i et atomkapløb. Men det nye våbenkapløb er langt mere kaotisk end det sidste. For der er flere atommagter med i spillet, og det fører til langt mere uforudsigelighed og gør det sværere at holde mængden af våben nede. Gæster: Hetav Rojan, journalist og adjunkt på Københavns Professionshøjskole og Casper Andersen, lektor i idéhistorie på Aarhus Universitet. Tilrettelæggelse: Nickolaj Sander og Elise Normann. Vært: Kirstine Dons Christensen. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.

Aalborg kommune vil gerne flytte finkulturen til udsatte områder. AI kan hjælpe skizofrene: "Vi konfronterer patienten med deres indre stemmer". Professionshøjskolerne oplever endnu engang fald i antallet af ansøgere. Skralder guider: Sådan får du mere ud af dine rester. Værter: Jacob Grosen & Kasper Harboe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En dreng bliver sendt ud på en lufter - en løbetur omkring skolen for at brænde uregerligt krudt af, mens en anden får en nedsmeltning og en tredje sidder afkoblet fra det gruppearbejde, han ellers skulle være del af. Det er kaotisk, og der er kun en enkelt lærer til at tage hånd om den nye inklusionsklasse. Det var en smuk tanke om en folkeskole, der skulle rumme både de fagligt og socialt udfordrede. Et fællesskab, der løftede i flok, så alle kom stærkere ud på den anden side. Men mere end ti år efter ideen om inklusion flyttede ind i folkeskolen, er der ikke mange, der har noget pænt at sige om projektet. Forskningsleder på Københavns Professionshøjskole, Janne Hedegaard Hansen fortæller hvorfor alternativet til inklusion trods alt dårligdommen faktisk er meget værre. Vært: Anna Ingrisch.

Dansk Industri: Ingen vej udenom afgift på bilkørsel. I noget så sjældent som et fælles indlæg mellem tidligere Venstre-minister og en borgmester for Enhedslisten fastslår Karsten Laurtizen fra Dansk Industri og Line Barfoed fra Københavns Kommune i Berlingske, at der ikke er nogen vej udenom en afgift på kørsel i bil.Her til morgen spørger vi branchedirektør i DI Transport og tidl. venstrepolitiker, Karsten Lauritzen, om hvor meget det skal koste at køre, hvis vi indfører roadpricing i Danmark.Dine værter er Kristian Henriksen og Nicolai Dandanell.Tidskoder: [02:00] : Peter Funch, direktør for techvirksomheden Meew // Om Meews nye direktør vidste, at Armin Kavousi var på kant med loven. [15:00] : Peter Teglberg Madsen, Professor og forsker ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet // Om dansk hvalforskning har ramt en milepæl. [23:00] : Niels Rasmussen, medlem af kommunalbestyrelsen i Ringkjøbing-Skjern for SF // Om det er SF's politik at man skal kunne tage en måned ud af kalenderen for at se Netflix. [30:00] : Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport // Om hvor meget det skal koste at køre i bil i de store byer, hvis der indføres roadpricing i Danmark. [42:00] : Jacob Graack, pædagog, Cand.Mag. i Pædagogik og Lektor v. Pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole // Om vi får et bedre samfund, hvis børn på 2 år lærer, at der findes homoseksuelle. [58:00] : Et meget mystisk telefonnummer i Frankrig // Om hvorfor vedkommende ringer så meget til Konservatives Rasmus Jarlov.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Folkeskolen bliver mere ulige år for år, målt på karakterer. Akademikerbørnene stikker af fra arbejderbørnene og pigerne fra drengene. Hvad sker der i folkets skole? Stefan Hermann har været en indflydelsesrig person omkring skolen i en lang årrække, i dag som rektor på Københavns Professionshøjskole, der uddanner knap 1000 lærere om året. Han er gæst i dagens Pilestræde. Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Samfundet påvirker os hver dag og hele tiden. Desværre tror jeg, at mange vender problemerne indad mod sig selv og ikke ud mod samfundet. I dag kritiserer vi vores omgivelser og taler om, hvorfor det er afgørende at være kritisk overfor alle andre end dig. Gæster: Steen Nepper Larsens forfatter til "Evalueringsfeber og evidensjagt" og lektor ved Forskningsenheden i Samtidsdiagnostik ved DPU, Aarhus Universitet og Stefan Hermann forfatter til "En varm tid" og rektor for Københavns Professionshøjskole. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Der er udbrudt krig i Ukraine, og danske penge til humanitær hjælp er allerede på vej. Men det er ikke kun krudt og kugler, som plager en befolkning i krig. Sundhedstilstanden i hele generationer påvirkes efter krig pga. manglende forebyggende behandling. Samtidig ser vi målløst på i Danmark - for hvordan skal vi reagere på en sådan en situation? Vi ser hvad forskningen siger. Medvirkende: Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet og Nina Blom Andersen, forskningsleder på katastrofe- og risikomanager-uddannelsen på Københavns Professionshøjskole og Bjarke Skaaning, katastrofechef i Dansk Røde Kors. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk