UddannelsesImperiet

I dette afsnit af Anne-Maries gennemgang af marxismen og den historiske materialisme møder vi Frankfurterskolens (gen)opdagelse - og kritik - af Marx og Engels' arbejder. Velkommen til en maggiterning om Oplysninges Dialektik! *Denne optagelse er lavet til FyraftensFilosofi, den 11. oktober 2024. Vil du deltage fysisk, afholdes arrangementer hver første fredag i måneden, kl. 1700-1830 på DPU i Emdrup og Århus (Nobelparken). Find mere info på Facebook: FyraftensFilosofi samt på paedagogiskfilosofi.dk

Hvordan kommer vi fra historisk materialisme til politisk økonomi? Hvad er produktionsmåde og produktionsformer? Og hvad er en vare egentlig for en størrelse - sådan, i abstrakt forstand? Anne-Marie giver dig her en times indføring i Karl Marx' svar på disse spørgsmål. Velkommen til! *Denne optagelse er lavet til FyraftensFilosofi, den 02. februar 2024. Vil du deltage fysisk, afholdes arrangementer hver første fredag i måneden, kl. 1700-1830 på DPU i Emdrup og Århus (Nobelparken). Find mere info på Facebook: FyraftensFilosofi

Hvor går grænsen for videnskabeliggørelsen af pædagogikken? Det spørgsmål forsøger Steen Nepper Larsen og Kirsten Hyldgaard at besvare i denne podcast. Begge forskere tager udgangspunkt i deres for nyligt udgivne bøger om emnet, hhv. Evalueringsfeber og evidensjagt og Negativ pædagogik. Tak fordi du lytter med!

Lars-Henrik Schmidt er død, men hans idéer og visioner lever videre. I denne videnskabsteoretiske TVISTER giver tre forskere fra DPU deres bud på hvad DPU's mastermind har efterladt, og hvordan vi kan eller ikke kan bruge det. Denne TVISTERs talere er lektor Jens Erik Kristensen, lektor Lars Geer Hammershøj og lektor Steen Nepper Larsen. Tak fordi du lytter med!

Hvad nytter universitetsledelse? Er det et nødvendigt onde - eller bare et onde - eller er det universitets redning? Bør forskere have selvstyre, eller er det i naturen for indspist? Og er det overhovedet fair, at forskere har den frihed de har? Afdelingsleder for uddannelsesvidenskab Pia Bramming, lektor for pædagogisk filosofi Asger Sørensen og lektor i pædagogik og uddannelsesforskning Dion Rüsselbeck Hansen giver deres indspark i en vigtig diskussion om frihed og sandhed

Lektor Niels Rosendahl Jensen, lektor Peter Plant og ph.D Lucas Cone giver deres syn på og overvejelser om dagens tema: Luk skolen! Dette er efterårets første videnskabsteoretiske tvister, optaget af De Studerendes Råd

En tvist om tre-fire anmassende spørgsmål: Mistrives børn og unge i uddannelsessystemet? Kan og skal trivsel måles? På hvilket grundlag bedrives der trivselsforskning, og hvad kan og skal den bruges til? Deltagere: Jens Christian Nielsen Venka Simovska Helle Rabøl

Is mankind in need of education? As learning, teaching, Bildung, or something else? What shall we do with the children, and who has the right to define and decide the purpose of education? Is it possible for schools to become public spaces rather than ‘factories’ of education? Participants: Gert Biesta - writer, teacher, pedagogue Lucas Cone Ph.d. student Steen Nepper Larsen Lektor

I en tid med Brexit, populisme og forringede muligheder for udenlandske studerende i Danmark byder mindst to spørgsmål sig til: Har uddannelsesinternationaliseringen tabt momentum? Hvilke handlemuligheder har AU/ARTS? Deltagere: Hanne Adriansen Niels Lehmann John Krejsler

HVORFOR ER TAL BLEVET DEN HÅRDESTE VALUTA? Det vrimler med tal inden for uddannelsesforskning og -politik. Tal fører til magt, indflydelse og offentlig bevågenhed. Men hvad viser tallene, og hvad kan ikke forstås med tal? Deltagere; Kristine Kousholt Ning de Coninck-Smith Christian Christrup Kjeldsen

I sin nyeste bog Undervisningens genopdagelse (2018) leverer uddannelsesfilosoffen Gert Biesta en skarp kritik af samtidens begær efter elevindsigt: "Når vi ikke ved, hvem vores elever er, når vi ikke kender deres baggrund, når vi ikke har viden om al deres bagage, er det måske netop for at tilgå dem på ny og fordomsfri vis...". Spørgsmålet er, om han har ret eller uret? Deltagere: Frans Ørsted Andersen Lars-Henrik Schmidt

Dagens tvistere er enige om at nationale test ikke duer, men ikke enige om hvorfor, eller om hvilken rolle test skal spille i skolen. Ifølge undervisningsministeren skal de nationale test til serviceeftersyn. Ud fra forskellige forskningsmæssige perspektiver giver debattørerne bidrag til dette. Oplægsholdere Jeppe Bundsgaard Kristine Kousholt Lars Holm

Er pædagogik altid teleologisk anlagt, dvs. målrettet et eller andet ønsket resultat? Kan resultatet kendes på forhånd? Hvis der svares ’ja’ på begge spørgsmål, helliger hensigten så midlet? Hvis ’nej’, findes der så et pædagogisk håndværk og en pædagogisk faglighed? Oplægsholdere Lektor Anne-Marie Eggert Olsen Lektor Christian Christrup Kjeldsen Lektor Kirsten Hyldgaard

Ifølge Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforsknings oversigt over skandinavisk dagtilbudsforskning har 56 % af publikationerne i 2016 ikke levet op til de angivne kriterier for empirisk og praksisrelevant forskning. Men er det udtryk for, at forskningen mangler kvalitet? Eller er kriterierne ikke retvisende? Og hvilke kriterier eksisterer der for at vurdere pædagogisk forskning i bred og ikke blot empirisk forstand. Medvirkende: Professor Lars Qvortrup Professor MSO Eva Gulløv Lektor Jens Erik Kristensen

Fra husgerning og sløjd til karrierelæring, IT-fag og E-learning. Skal skolens og gymnasiets fagvifte afspejle samfundets eller videnskabernes udvikling? Hænger dannelsesidealer og uddannelsesideer tæt sammen, eller falder de fra hinanden? Per Jepsen Bjarke Lindsø Andersen Lejf Moos

Hvordan kan vi forstå demokratisk og politisk dannelse i en postrevolutionær tid? Er det overhovedet muligt at danne til engagement og skabe politisk forestillingskraft i dag, og hvilken rolle spiller skolen og uddannelsessystemet? Deltagere: Jonas Lieberkind Dion Rüsselbæk Hansen (SDU) Rikke Toft Nørgård (AU)

Først den 'sproglige', så den 'materielle', og nu tilsyneladende 'realistiske', ’nonhumane’ og ’spekulative’ vendinger. Hvordan orientere sig og bedrive forskning midt imellem alle 'vendingerne'? De tre oplægsholdere: Lektor Malou Juelskjær Lektor Jonas Andreasen Lysgaard & Postdoc Jon Dag Rasmussen

Da Danmark tabte til Kina i skoletest, skete det for åben skærm. Når forskerne vil nå ministeren omkring brugen af test i skolen, sker det via et åbent brev, og PISA-test-resultaterne offentliggøres for rullende kameraer. Hvordan tegnes mediemagtkortet over skolen, politikken og forskningen? Af: Professor(mso)Ning de Coninck-Smith & journalist Jacob Fuglsang

Hvordan bruger forskerne deres kontakter til det politiske, institutionelle og forvaltningsmæssige livs aktører? Spiller universitetet sine kort for defensivt? Giver det overhovedet mening at tale om 'myndighedsbetjening' og 'aftagere'?

Mange taler aktuelt for ’intrinsisk motivation’, som antages at bunde i et medfødt behov for selvbestemmelse. Men giver det mening at tale om universelle behov? Kan selvbestemmelse være socialt konstrueret og samtidig et fundamentalt menneskeligt behov? (Beklager forringet lydkvalitet) Foredragsholdere: Professor(MSO): Morten Nissen & Lektor: Ib Ravn

Hvilken rolle spiller 'det historiske' i den pædagogiske forskning? Hvordan bruges og misbruges historien? Går det fremad for den pædagogiske praksis, tænkning og forskning? Oplægsholdere: Jens Erik Kristensen, Per Fibæk Laursen, Christian Sandbjerg Hansen

Line Lerche Mørck, Monica Carlsson og Tine Fristrup holder hvert et oplæg på 20 minutter med udgangspunkt i spørgsmålet: Eksisterer der grænser for det 'pædagogiske'? (19/4-2017) Aktualitet: Antiradikalisering, antimobning, sundhedspolitik, bevægelsesfremme, etik på de sociale medier, præ-samleje- samtykke-erklæringer, aldringsforebyggelse... De pædagogiske interventionsmuligheder er utallige, nærmest selvknopskydende.

Jens Rasmussen, Sven-Erik Holgersen og Keld Skovmand holder hvert et oplæg på 20 minutter med udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad er læringsmålstyret undervisning? Hvor kommer fænomenet og begrebet fra? Kan og skal læring overhovedet styres af mål, og giver det mening at tale om synlig læring? Hvilke konsekvenser har målstyringsparadigmet for undervisning og læring – fra grundskole til universitet? Aktualitet: Keld Skovmands udgivelse "Uden mål og med - Forenklede Fælles Mål" (2016)

Peter Plant, Lisbeth Højdal og Rie Thomsen bidrager hver især til eftermiddagens tema. Temaer der bl.a. bliver berørt er: tendenser og udviklinger på området, det farefulde i at gøre vejledning til stigmatisering, spørgsmålet om at rådgive vs. vejlede m.m.

Søren Christensen (lektor), Lars Qvortrup (professor) og Frans Ørsted Andersen (lektor, ph.d.) bidrager hver især til eftermiddagens tema. Christensen argumenterer for, at nationer altid har sammenlignet sig selv med andre, men at den primære reference i dag ikke er enkeltsamfund, men f.eks. OECD, ‘globale standarder’ og ‘fremtidens samfund’. Qvortrup tager udgangspunkt i et oplæg holdt på Sorø-mødet i 2010 - han kommer bl.a. ind på ‘Sputnik-chokket’ i 1994 og ‘global uddannelsesturisme’ og påpeger, at ingen i dag længere tager til Finland el. Singapore, men til Ontario. Ørsteds vinkel er nordisk og med særlig vægt på Finland, og fremhæver bl.a. de stærke sider ved nordens skoler.

Peter Kemp (professor emeritus), Jonas Lieberkind (lektor) og Ove Korsgaard (ekstern lektor) bidrager hver især til eftermiddagens tema. Kemp udlægger dannelse som noget, der kvalificerer til medborgerskab og knytter det bl.a. til etisk og social ansvarlighed. Oplægget rummer også en kritik af Jens Rasmussen og konkurrencestatens brug af begrebet ‘livsduelighed’. I Lieberkinds perspektiv er dannelse noget, der altid er - og har været - politisk og kommer bl.a. ind på 1990’ernes revitalisering af dannelse (kompetence, employability, mus-samtaler). Korsgaards udgangspunkt er den amerikanske filosof Martha Nussbaum og han taler bl.a. om, at ‘medborger’ kan bruges på forskellige niveauer (byborger, statsborger, unionsborger, verdensborger).

Claus Holm (ph.d., lektor, institutleder), Caviglia (lektor) og Theresa Schilhab (lektor), bidrager hver især til eftermiddagens tema. Holm refererer et konkret forskningsprojekt, hvor forskellige læringsstrategier er i spil: “stræberpigerne” og “It-drengene” løser den samme opgave på forskellig vis. Caviglias bidrager med et literacy-perspektiv og nævner bl.a., at tekstredigeringsprogrammer aflaster skribentens ‘cognitive load’. Schilhab er neurobiolog og interesseret i fremtidsmennesket fra en biologisk vinkel og pointerer bl.a. vores evne til tilpasning, men understreger også, at teknologierne er noget, der skal håndteres på linje med f.eks. klimaforandringer. OBS: Caviglias indlæg er desværre i dårlig lydkvalitet grundet teknologiens uforudsigeligheder. Oplægholdernes PowerPoint-show kan man få tilsendt til sin mail ved at skrive til jujoki@gmail.com

Konference d. 3. juni i Århus: Om skolens og dannelsens fremtid og muligheder. De inviterede talere diskuterer, hvordan vi kan - og bør - forstå og forholde os til spørgsmål vedrørende vores fælles skole, vores uddannelsessystem og pædagogik som sådan. Især didaktik, dannelse, læreren, inklusion, undervisning, ledelse, tænkning, målstyring og demokrati er på dagsordenen. Konferencens tre sidste tematikker: Pædagogik og demokrati Inklusion og nationale test er indført i skolen med politisk tyngde bag sig, men er det egentlig også pædagogiske ønsker? Hvordan virker de politiske tiltag hos børnene - og er dette perspektiv overhovedet vigtigt? Hvad er i det hele taget forholdet mellem politiske ønsker og pædagogisk virkelighed? Kan demokratiets politik ligefrem være en pædagogisk hæmsko? (Talere: Kristine Kousholt . Brian Degn Mårtensson . Leo Komischke-Konnerup . Johannes Adamsen) Meningsfuldhed og ledelse Overalt bliver der skreget på ledelse, men hvilken ledelse er hensigtsmæssig i pædagogiske institutioner? Er det en ledelsesmæssig krise, der udmønter sig i skærpet forvaltningsmæssig styring og øget stress blandt medarbejderne? Hvordan kan ledelse være med til at sikre meningsfylde og formål i en trængt hverdag? (Talere: Julie Normann Dalberg . Keld Grinder-Hansen . Troels Aamand Sørensen . Nadja U. Prætorius) Forskning og pædagogik Hvordan sikrer vi en stærk og mangesidig tilgang til pædagogisk forskning? Er UC’erne blot ’mini-universiteter’, eller har de en særskilt berettigelse – og hvad består den i så fald i? Er der emner, der ikke må belyses? Og hvordan hænger videnskab, skole og samfund egentlig sammen i dag, hvor konsulenthuse i stigende grad byder sig til? Kan forskningen reelt give pædagogikken og skolen det, de har brug for – og er det noget andet, end de efterspørger? (Talere: Alexander von Oettingen . Steen Nepper Larsen . Morten Korsgaard)

Konference d. 3. juni i Århus: Om skolens og dannelsens fremtid og muligheder. De inviterede talere diskuterer, hvordan vi kan - og bør - forstå og forholde os til spørgsmål vedrørende vores fælles skole, vores uddannelsessystem og pædagogik som sådan. Især didaktik, dannelse, læreren, inklusion, undervisning, ledelse, tænkning, målstyring og demokrati er på dagsordenen. Konferencens to første tematikker: 1. Didaktik og dannelse Hvad er god undervisning? Og hvordan hænger den sammen med dannelse? Hvilke metoder skal man lære – og hvilke skal man glemme? Data-didaktik og dannelses-sværmeri – hvordan rammer man den rette balance, så det at ville noget med nogen ikke alene bliver et spørgsmål om effektivitet? (Talere: Thomas Aastrup Rømer . Iben Valentin . Jens Skou Olsen . Keld Skovmand) 2. Læreridentitet og målstyring Lærerens dømmekraft skal styrkes og forankres. Men i hvad? I en erfaringsbåret praksis med personlige relationer fyldt med risiko eller i en praksis bevidst om og styret efter læringsmål, der beskriver elevens dygtighed? Hvad vil det overhovedet sige at være lærer i dag? (Talere: Anette Lind . Marina Norling . Mette Frederiksen . Andreas Rasch-Christensen)

Jørgen Huggler (lektor), Anne-Marie Eggert Olsen (lektor), Hans Siggaard Jensen (professor) bidrager hver især til eftermiddagens tema. Huggler gennemgår bl.a. hvilke ideer, der har præget universiteterne siden middelalderen og nævner bl.a., at universitetets rolle i forhold til de studerende er “oplæringen til videnskabeligt at arbejde sig ind i det ukendte”. Eggert Olsens spørger bl.a.: “Hvad sker der, når universitetet underlægges rationelle profitmotiver?” Siggaard fortæller om transgene mus (!) og samspillet mellem forskere fra universitetet og private firmaer.

Irene Torres (ph.d.-student), Sue Wright (professor) and Kirsten Hyldgaard (ph.d. and lector/associate professor) contribute to the subject of this Twist. Torres has visited several different universities in the world, and states that the Danish universities seem very closed. She compares her experiences at DPU with a university in Holland and suggests that DPU should cultivate more openness internally. Wright talks critically about different kinds of academic performances, measured output, the hierarchy in publications, and she argues that if we want a particular academic community we must build it ourselves. Hyldgaard’s talk, named “Paranoia in academia”, is a very exciting and courageous psychoanalytical analysis of the case “Staunæs-Juelskjær-Rømer” (listen to the twist from 23/11-2015, “Kritikkens former”, keyword: Thomas Aastrup Rømers klagesag ved DPU).

Videnskabsteoretiske Tvister: Uddannelsernes navne sendes til kogevask i fuld offentlighed (27/04-2016) Lars-Henrik Schmidt (professor) og Søs Bayer (lektor) bidrager med et perspektiv på dagens tema. Schmidt, tidligere rektor for DPU (2000-2007), taler bl.a. om socialanalytik og “forbeholdet overfor didaktik”, om uddannelsesvidenskab som en kimære og om kandidatuddannelserne, der kun eksisterer sammen med de andre. Bayer diskuterer pædagogikkens manglende anerkendelse som videnskab og fastsætter bl.a. pædagogikkens genstandsfelt som “oplysning, opdragelse, dannelse, undervisning og socialisation”, men hævder at en selvstændig empirisk metodisk tradition er en mangel. Til sidst rejses en kritik af de nuværende kandidatuddannelser; de er sideordnende enkeltvidenskaber, der ses uafhængigt af hinanden.

Videnskabsteoretiske Tvister: Forbudte begreber (30/03-2016) Heidi Ibsen Zuschlag (videnskabelig assistent), Morten Nissen (professor MSO), Ib Ravn (Ph.d., Lektor) bidrager hver især med et perspektiv på eftermiddagens temaer. Zuschlag taler udfra et aktør-netværks perspektiv og pointerer bl.a., at begreber aldrig er færdige enheder. Nissens oplæg har titlen “autoritet, anerkendelse og motivation - begreber i bevægelse” og taler bl.a. om ‘træning af viljen’, om at gøre en forskel som forsker, om forskellige kritikformer og om faldgruber i arbejdet med nye begreber. Ib Ravn plæderer for, at nye begreber skal bringe os et bedre sted hen/viser vejen til en ny og bedre virkelighed og tager bl.a. udgangspunkt i sin egen forskning (Begrebstransformation: fra ‘mødeledelse’ til ‘mødefacilitering’).

Steen Nepper Larsen holder foredrag på Arkitektskolen (05/02-16): “Arkitektur, kognitiv kapitalisme & ‘det æstetiske’ - spændinger og dilemmaer”. Temaerne er: oplevelsesøkonomi, kreativitet, filosofisk æstetik - SNL trækker i foredraget bl.a. på Kant, Hegel, Adorno og Sloterdijk. Små 50 minutter, der gør dig klogere på kunst & æstetik - filosofisk og samtidsdiagnostisk.

Per Fibæk (professor), Rikke Brown (ph.d. studerende) og Steen Nepper Larsen (lektor) bidrager hver med et perspektiv på eftermiddagens tema. Fibæk går sproghistorisk og analytisk tilværks i en grundig gennemgang af begrebet læring og udviklingen af dets betydning fra førhen til nu. Brown tager udgangspunkt i sit igangværende ph.d.-projekt “lysten til læring”, der er en undersøgelse af læring og tendensen til at linjeopdele i udskolingen. Nepper Larsen afslutter med et (samfunds)kritisk indlæg under overskriften: “læringstvang - kritik af gummiord, dannelsestab & substansfortabelse”.

Carsten Fogh Nielsen (Ph.D., Adjunkt) og Asger Sørensen (Mag.art., Ph.D., Lektor) belyser eftermiddagens tema. Fogh Nielsen tager sit udgangspunkt i begrebet 'kritik’ og kommer bl.a. med en nøje gennemgang af begrebets betydning og pointerer, at der er forskellige opfattelser af pædagogisk videnskab i omløb. Sørensen taler bl.a. om kritik som en nødvendighed for udvikling, men berører også fænomenet ´når kritik tolkes som mobning el. nedsættende tale´. Tvisten refererer både implicit og eksplicit til Thomas Aastrup Rømers klagesag ved DPU.

Mange forskere på DPU leverer gennemarbejdede kritikker af styrende policy-tekster inden for uddannelsespolitikken; men det politiske niveau vender som oftest det døve øre til kritikken. Hvordan kan forskerne blive bedre til at forstå og måske ligefrem præge de samfundsmæssige forandringsprocesser? Dorthe Staunæs (professor MSO) og Laura Louise Sarauw (ph.d., postdoc) giver hvert deres bud på et svar. Hør bl.a. om begrebet "mellemrumspotentialisering", "Malene Wind-sagen" samt få indblik i, hvordan pressemeddelelsen, der skulle informere om Sarauws kritiske ph.d.-projekt blev til (om reformer på universitetsområdet).

Lars Geer Hammershøj (lektor), Jeppe Læssøe (professor MSO) og Ole Henrik Hansen (adjunkt) giver hver deres bud på et svar. Hammershøj forholder sig samtidsdiagnostisk til spørgsmålet og placerer bl.a. den gode forskning mellem to fordærvelige tendenser (kvantitet & genkendelighed). Læssøe karakteriserer bl.a. den gode forskning som det gode fagmiljø, roen til fordybelse, kontinuitet/rytme i forskningsarbejdet og afhængigheden af overskudskapacitet (det vil sige: ingen stress) og Hansen taler bl.a. om forskning vs. pædagogisk udviklingsarbejde, kollektiv intentionalitet og at der er fordele ved forskellige metodiske tilgange (samt en afsluttende bemærkning til sin omstridte phd. afhandling ”Stemmer i fællesskabet” fra 2013).

Morten Timmermann Korsgaard (phd.-studerende), Dirk Michel-Schertges (lektor) og Kirsten Hyldgaard (ph.d., lektor) giver hver deres bud på et svar. Korsgaard kommer bl.a. ind på begreber fra Hannah Arendts tænkning (Arbejde, Forestilling, Handling). Michel-Schertges snakker bl.a. om, at store værker er vigtige for den demokratiske proces og ender med at pointere, at vi ikke skal spørge om, hvorfor vi skal læse klassikere, men i stedet bør spørge: Hvorfor (overhovedet) læse det andet? Hyldgaard giver en mættet og spændende (som altid) udlægning af vigtigheden af de store værker i forhold til at skabe (fundamentale) nybrud indenfor forskningen. EN TIME I GODT SELSKAB.

Jonas Andreasen Lysgaard, uddannelsesleder ved Uddannelsesvidenskab & Martin Hauberg-Lund, videnskabelig assistent, taler om spekulativ realisme med bønnepostej og sprængt oksekæbe i halsrøret.

Interview med Ove Korsgaard om demokrati

Friskoler har i Danmark en lang historie, og har gennem tiden antaget forskellige former. UddannelsesImperiet har snakket med Lektor Søren Ehlers, Lektor Steen Hildebrandt og besøgt den opstartende friskole i København, Børnenes Projektskole

Et Andet Universitet blokerede, da Kvalitetsudvalget skulle fremlægge rapporten 'Høje Mål'. Imperiet følger nu trop, og giver nu rapporten en tur med den uddannelsesvidenskabelige maskine.

Hvorfor er der altid en risiko forbundet med uddannelse, og hvordan ser man på det danske uddannelsessystem efter et halvt år i Indien? Hør Gert Biesta tale om sin nyeste bog, The Beautiful Risk of Education og lektor Søren Ehlers om sine erfaringer efter et halvt års gæsteprofessorat i Indien.

Medvirkende: Bertel Haarder Lars-Henrik Schmidt Studerende

UddannelsesImperiet # 2 - Videnskaben by UddannelsesImperiet

Studenterdrevet podcast fra IUP - Første udsendelse Tema: Studiestart Interview med: Marianne Høyen Laura Louise Sarauw