POPULARITY
I dag i Kraniebrud tager vi livtag med memes’ene. Vi skal møde revsende satire og lave en maveplasker i den Corona- relaterede bølge af memes, som vi oplever lige nu. Du kan båd blive klogere på, hvor de dér Memes kommer fra, -og hvordan en umiddelbart simpel måde at kommunikere på kan blive så populær…? Og frem for alt, hvad er det for en slags humor, der har fået sit helt eget virale liv? Medvirkende: Tina Thode Hougaard, lektor,Nordisk sprog og litteratur, Århus Universitet, Freja Thode Hougaard, Marta Sørensen, RokokoPosten, Maya Tekeli, Det lille Meme-Mageri Vært: Ditte Maj Gregersen
Bør vi lukke Danmark for kinesere? Skal alle flypassagerer fra Kina i karantæne? Søndagsfrokosten stikker kniv og gaffel i angsten for Corona-virus, ved bordet sidder Mikkel Andersson historiker/redaktør Rokokoposten, Stina Vrang Elias direktør Tænketanken DEA, Geeti Amiri skolelærer/forfatter. Søndagsfrokostholdet diskuterer også hadet til Donald Trump, bliver nr. 45 præsident forever, takket være sine politiske modstandere? Og er det på tide med indvandrer-kvoter på danske gymnasier? Vært: Gitte Hansen. www.dr.dk/p1debat
Danmarks svar på Lene Dunham. Sådan kan man beskrive Julie Rudbæk, der sammen med makkeren Jesper Zuschlag har sat fingeren på de ømmeste punkter hos en generation af storbyunge i slutningen af 20’erne og starten af 30’erne. Først med DR-serier som ’Generation SoMe’ og ’Julie & Jesper’ og tidligere på året Yousee-serien ’29’, som fik fem stjerner af Soundvenue, og hvis opfølger – med titlen ’30’ – får premiere 17. september. Julie Rudbæk formår som få at sætte satiriske situationer på de følelser, vi alle sammen gennemgår. Nu besøger hun Soundvenues komikerpodcast ’Punchline’ til en snak om, hvor tæt hendes spidende roller ligger på hende selv, om at presse sig ud af DR’s kasser, om komik nødvendigvis udspringer af smerte og om tvivl som et gennemgående tema i ’29’ og ’30’. Rudbæk udfordrer også lytterne til at finde Julie og Jespers første samarbejde, en gemt perle på Youtube. I ’Punchline’ taler vært Mads Rosenkrantz Grage med nogle af landets førende komikere om hemmeligheden bag humoren såvel som den underliggende alvor. Tidligere gæster har været RokokoPosten og Rasmus Bruun fra ’Den Korte Radioavis’. Grage er uddannet manuskriptforfatter og står blandt andet bag webserien ’Yes No Maybe’ baseret på sine egne Tinder-oplevelser. Punchline udkommer cirka en gang om måneden og er produceret af Christine Runøe.
Satirenyhedssitet RokokoPosten er blevet en institution i dansk komik med deres overraskende, knivskarpe og hyppigt delte fake-artikler. Alle kender RokokoPosten, men det er nok de færreste, der ved, hvem der står bag. To af stifterne hedder Mikkel Andersson og Marta Sørensen, og de gæster nu vært Mads Rosenkrantz Grage i den nye udgave af Soundvenues komikerpodcast Punchline. Særligt Mikkel Andersson er kendt for sit borgerlige standpunkt, og i programmet taler han og Marta om, hvordan højredrejet komik har overtaget stafetten i dansk satire: »Den politisk korrekte venstrefløj afskærer sig selv fra at være sjove«. De kommer også omkring den latterlige ophøjelse af mad, om svenskerne som et spektakulært humorforladt folkefærd, n-ordet, Farshad Kholghi i bananskørt, performativ krænkelseskultur og om at skrive på vreden. Og så afslører de, hvilke Rokoko-artikler der har været deres egne favoritter gennem årene. I Punchline taler vært Mads Rosenkrantz Grage med nogle af landets førende komikere om hemmeligheden bag humoren såvel som den underliggende alvor. Første udsendelse udkom i juni med Rasmus Bruun som gæst. Grage er uddannet manuskriptforfatter og står blandt andet bag webserien ’Yes No Maybe’ baseret på sine egne Tinder-oplevelser. Punchline udkommer cirka en gang om måneden og er produceret af Christine Runøe.
Denne gang er det drengen fra "Hårdt til styrbord" der gæster Udestuen til en snak om politisk satire. Passer det at "the left can't meme" og hvad gør vi, hvis the kids rent faktisk synes at enevælden er awesome? Dernæst kommer vi omkring Uffe Elbæks statsministerprojekt. Er han vores overmand når det kommer til at tage fis på det politiske system, eller er det ikke sjovt, som Mette Frederiksen ville sige?Dagens panel består af- Mikkel Andersson, journalist, satiriker og radiovært på blandt andet Radio24syv.- Niels Jespersen, cand.mag. i historie og klummeskribent- Kuzma Pavlov, konservativ EP-kandidat og fyrbøder på MS Hårdt mod styrbord- Casper Stefani, konservativ folketingskandidat og letmatros- special guest star: Andreas Weidinger, forhenværende formand for Konservativ Ungdom Hør udsendelsen nedenfor, på iTunes eller hvor du ellers henter dine podcasts og husk at like og dele os på facebook!
Denne gang er det drengen fra "Hårdt til styrbord" der gæster Udestuen til en snak om politisk satire. Passer det at "the left can't meme" og hvad gør vi, hvis the kids rent faktisk synes at enevælden er awesome? Dernæst kommer vi omkring Uffe Elbæks statsministerprojekt. Er han vores overmand når det kommer til at tage fis på det politiske system, eller er det ikke sjovt, som Mette Frederiksen ville sige?Dagens panel består af- Mikkel Andersson, journalist, satiriker og radiovært på blandt andet Radio24syv.- Niels Jespersen, cand.mag. i historie og klummeskribent- Kuzma Pavlov, konservativ EP-kandidat og fyrbøder på MS Hårdt mod styrbord- Casper Stefani, konservativ folketingskandidat og letmatros- special guest star: Andreas Weidinger, forhenværende formand for Konservativ Ungdom Hør udsendelsen nedenfor, på iTunes eller hvor du ellers henter dine podcasts og husk at like og dele os på facebook!
Indtil for få år siden var fake news noget, nyhedssatiren benyttede sig af. Mød grundlæggeren af den satiriske nyhedstjenester RokokoPosten.Nyhedssatire er ligesom fake news skrevet, som om det er rigtige nyheder og er ofte er bygget op om aktuelle virkelige historier. Hør i dette Perspektiv-program RokokoPostens Zenia Larsen og forsker Sune Auken diskutere nyhedssatirens vilkår og hvorfor satiren er så vigtig i en tid, hvor terrorister dræber for at lukke munden på satirikerne.
Hvad er 'Alt-Right'? Den amerikanske bevægelse har sine rødder på et hav af internetfællesskaber og hjemmesider, hvor memes og grovkornet satire sætter tonen for en ekstremistisk højrefløj, der stræber efter et hvidt domineret Amerika. I sidste uge mødtes alt right-bevægelsen til et rally i Charlotteville, der resulterede i voldsomme sammenstød med moddemonstrerende civile, hvor en mistede livet og 19 blev såret. Ugens podcast guider dig igennem den kringelkrogede internetjungle og ud i virkeligheden, når panelet diskuterer memes, post-ironi, subkultur og internet-aktivisme.Ugens panel: Sune Lykke Albinus, filminstruktør og 'Hipster-Glisstrup'; Frederik Kulager, journalist på Zetland; og Mikkel Andersen, journalist på Berlingske og redaktør på RokokoPosten.Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe, Kathrine Eggert Wadsholt, Sille Westphal og Hanne Budtz-Jørgensen.