Udestuen

Vi har fået ny regering. Det er Nej til nyt-panelet ikke ovenud begejstret for. For regeringen er dels ny, dels værdipolitisk venstredrejet i et sådant omfang, at den ene af vores panelister slet ikke kunne klare at deltage i den del af udsendelsen! Vi diskuterer hvorfor SSFMR-regeringen vækker sorg, og så skal vi have afklaring på dette års store forfatterbattle. Hvem er det borgerlige Danmark største forfatter Frederik Lind Køppen eller Jakob Ellemann? Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen, politisk teoretiker og forfatter

VLAK er tilbage....Måske?I nyt afsnit af Sekunder i midnat taler vi om Troels Lund Poulsens (V) forsøg på at genoplive en borgerlig VLAK-regering.Men er det et reelt regeringsprojekt med billigere benzin, lavere afgifter og borgerlig retning, eller er det bare en politisk prøveballon, der sender aben videre til Lars Løkke Rasmussen?Værter: Ali Aminali og Christian Egander Skov

I dag har mange højreradikale aktivister og forfattere som det naturligste i verden et globalt udsyn. De netværker ikke alene tværs af landegrænser, men formulerer tilmed deres politiske mål med reference til mange af de samme teorier og ideologiske tænkere. Denne internationale orientering er i høj grad muliggjort at det forarbejde, som det højreradikale forlag Arktos har lavet. Ved at udgive højreradikal litteratur fra hele Vesten på engelsk har de således lagt fundamentet for en fælles politisk, teoretisk og strategisk referenceramme. For forlaget har målet hele tiden været at holde ilden i live til den dag kommer, hvor højreradikalismen igen kan gøre sin genkomst.    Gæst: Carol Schaeffer, journalist og senior fellow ved Atlantic Council's Europe Center.   Podcasten bygger på min bog Fascister i Fåreklæder? – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede. 

Rygterne har længe svirret om den russiske højreradikale tænker Alexander Dugin. I vestlige medier er han flere gange blevet beskrevet som en slags chefideolog for Putins styre. Nogle har endda sammenlignet ham med den russiske mystiker Rasputin, der var mistænkt for at manipulere med Ruslands sidste tsar-familie. Og det vækker bekymring, for Dugin er en geopolitisk hardliner, som har argumenteret for en endnu hårdere kurs, når det kommer til krigen i Ukraine. Men er det retvisende, når den russiske tænker omtales som ”Putins hjerne” i vestlige medier? Hvor stor er Dugins indflydelse reelt i Rusland? Og hvilken rolle spiller han på den globale radikale højrefløj?   Gæst: Marlène Laruelle, professor i statskundskab ved Luiss University.   Podcasten bygger på min bog Fascister i Fåreklæder? – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede. 

Johannes Kjærbøl var formand for Dansk Metal, da han blev udnævnt til minister. Hans politiske liv var præget af store udfordringer - og han havde nogle af de mest vanskelige opgaver at løse: handelsminister i 1930erne, arbejdsminister under Besættelsen og grønlandsminister i 1950erne.Thomas Skriver Jensen er socialdemokratisk folketingsmedlem, og var før sit politiske virke formand for Metal Ungdom. Vi taler om faglig identitet, repræsentation, folkelighed og vilkårene som politiker når man er faglært.I studiet:Ida Auken, MF for Socialdemokratiet og teologMartin E.O. Grunz, historiker og forfatterThomas Skriver Jensen, MF for Socialdemokratiet og industritekniker

Mens Udestuens faste panel har været arbejdsramt, er verden for alvor gået af lave. Eller er den? Hvem sidder med kortene i Hormuz-strædet? Hvad gør mest ondt – USA's blokade af Iran eller de stigende amerikanske benzinpriser?Og hvad betyder konflikten for Ukraine? Hvordan kan Putin blive mere farlig, jo mere han taber?Mikkels selverklærede rindalisme inkluderer også hans egen fløj, så det er ikke herfra, I får et fuldtonet forsvar for blomsten af det borgerlige Danmarks digterspirer.Men er det ikke påfaldende, at man skal være højreorienteret for at være ægte punk (I unge kalder det “brat”)? Og hvordan endte ultranationalistiske Balkan-militser som højrefløjens svar på Chiapas-indianerne?I studiet:Mikkel & Niels

Nicolaj Bang er forsvundet, men i stedet for at lede efter ham, kaster resten af vores panel sig ud i den intellektuelle debat om både danskhed og folkelighed.For en af panelisterne har for nyligt forfattet en bog, der hedder Folkeligt skal alt nu være, hvor han kaster sig ind i begge debatter. Hvad er et folk? Og ikke mindst hvem tilhører et folk.Vi er Rasmus Ulstrup Larsen, politisk teoretiker og forfatter til bogen "Tidens tegn" samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen "Folkeligt skal alt nu være".Køb Folkeligt skal alt nu være her: Folkeligt skal alt nu være | Gyldendal

Nicolaj Bang er forsvundet, men i stedet for at lede efter ham, kaster resten af vores panel sig ud i den intellektuelle debat om både danskhed og folkelighed. For en af panelisterne har for nyligt forfattet en bog, der hedder Folkeligt skal alt nu være, hvor han kaster sig ind i begge debatter. Hvad er et folk? Og ikke mindst hvem tilhører et folk. Vi er Rasmus Ulstrup Larsen, politisk teoretiker og forfatter til bogen »Tidens tegn« samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen »Folkeligt skal alt nu være«. Køb Folkeligt skal alt nu være her

Hvad er meningen med det hele? Hvad er det, der har sneget sig ind i Nej til nyts feed? Ja, det er egentlig bare den almindelige Critique-podcast. Nå, men hvad er så meningen med arbejdslivet? Godt spørgsmål! Det bøvler alle vist med, eller i hvert fald alle i den kreative klasse, hvor arbejde og fritid smelter sammen. Det skriver museumsdirektør David Holt Olsen i sin nye bog Mening, der netop er udkommet. Ja, det er næsten blevet en folkesygdom, og eftersom vores redaktør Christian Egander Skov er forfatter til bogen Folkeligt skal alt nu være, hvad var så mere naturligt

Disclaimer: Anne-Sofie er ret irriterende i det her afsnit. Hun lover at tage en quaalude næste gang. Afsnittet er optaget i februar. Rose har haft en kæreste i 12 dage og synes, at det er hårdt. Der er mønstre, der skal opdages, følelser der skal reguleres, hvilket fører til, at hun crasher Anne-Sofies første date efter et brud. Et brud som hun i øvrigt håndterer dårligt ifølge Rose. Vi taler om tilknytning, angst for mænd og kedelige søndag aftener. I studiet:Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen, jurist og journalistRose Marie-Elizabeth von Schüle, jurist

Louis Pio grundlagde Socialdemokratiet, FH-fagbevægelsen og A-pressen.I denne 1. Maj-udgave af Ånd og Hånd, tager vi fat på stifteren over dem alle: Louis Pio.Som gæst i studiet er bogaktuelle Christian Egander Skov, der binder Pio sammen med danskheds- og folkelighedsdebatten.Vi læser i Pios bog ‘Sagnet om Holger Danske', og følger ham gennem krig, fængsel, Det Vilde Vesten og Floridas sumpe.I studiet:Ida Auken, MF for Socialdemokratiet og teologMartin E.O. Grunz, historiker og forfatterChristian Egander Skov, historiker og forfatter

Sekunder i Midnat er en podcast med Ali Aminali og Christian Egander Skov om politik, kultur, samfund og idéer. I hvert afsnit tager de fat i de emner, der fylder lige nu, og ser nærmere på, hvad de siger om den tid, vi lever i. En podcast for dig, der gerne vil lidt dybere.I dette afsnit taler de om, at Venstre og Konservative er blevet inviteret ind i regeringsforhandlingerne med Socialdemokratiet. Hvad siger det om det borgerlige Danmarks retning lige nu? Og hvad sker der, når dele af højrefløjen igen forfalder til etno-vrøvl, identitetsfiksering og den samme gamle besættelse af afstamning, kultur og tilhørsforhold?I debut afsnittet af Sekunder i Midnat ser vi nærmere på to emner, der på hver deres måde siger noget væsentligt om den politiske og kulturelle tilstand i Danmark netop nu.Vært: Ali Aminali og Christian Egander Skov

Folk strømmer til museerne, der har slået besøgsrekorder de seneste år. Men hvordan står det til med kuratorernes faglighed? Skal museerne konkurrere med SoMe eller fremstille et alternativ? Nikolaj Bøgh og Katja Kvaale kommer ind på den ideologiske ensretning, som de oplever i dele af det danske museumsvæsen, ikke mindst på Nationalmuseet, hvor blandt andre Rane Willerslev og Jim Lyngvild får kritik for nogle af deres bidrag.De diskuterer også debatten om repatriering af museumsgenstande, armslængdeprincippet, nedprioriteringen af etnografiske samlinger i den postkoloniale tid og meget mere. I studiet: Nikolaj Bøgh, medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse for De Konservative  Katja Kvaale, antropolog, forfatter og kommentator ved Berlingske

Der bliver i medierne spekulyseret stærkt over, om 1973 har ringet og vil have Jordskredsvalget tilbage.Udestuen har inviteret uformelle borgerlige hushistoriker Christian Egander Skov og den socialdemokratiske hofhistoriker emeritus Martin. E.O. Grunz på besøg, til en udlægning af hvad der ligner og hvad der ikke gør.Til at at holde rede på de historiske kamphaner har chefredaktør for Netavisen Pio (og historiker) Niels Jespersen indfundet sig.Lever folkepartierne? Eksisterer massepartierne? Hvem er DKP anno 2026? Har SoMe ændret de politiske vilkår? Vil partierne overhovedet danne regering?Spørgsmålene hober sig op - og Udestuen leverer efter bedste evne svarene.I studiet Martin. E.O. Grunz, historikerChristian Egander Skov, historikerNiels Jespersen, historiker

Vært på podcasten Nikolaj Bøgh taler med professor Bent Meier Sørensen, der er blevet indstillet til Fonsmarks-prisen for sin borgerlige debatbog De Grænseløse. De taler om dansk og europæisk civilisation, herunder techgiganternes negative og kristendommens positive indflydelse. I studiet:Nikolaj Bøgh, Konservativ debattør, kommunalbestyrelsesmedlem og folketingskandidatBent Meier Sørensen, professor ved Institut for ledelse, politik og filosofi på CBS

Folketingsvalget er overstået, og der er masser af nyt at sige nej til. Vores faste panel har lavet en særudsendelse, hvor de dykker ned i valget og resultatet. Hvad er den store historie? Hvordan er Dansk Folkeparti gået fra skrot til slot? Hvad skal vi stille op med Venstre og hvorfor har valget været så keeeedeligt.Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen, politisk teoretiker og forfatter til bogen "Tidens tegn" samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen "Borgerlig krise".NTN valg 2026_112k (1).mp3Senest redigeret for 20 timer siden

Folketingsvalget er overstået, og der er masser af nyt at sige nej til. Vores faste panel har lavet en særudsendelse, hvor de dykker ned i valget og resultatet. Hvad er den store historie? Hvordan er Dansk Folkeparti gået fra skrot til slot? Hvad skal vi stille op med Venstre og hvorfor har valget været så keeeedeligt. Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen, politisk teoretiker og forfatter til bogen »Tidens tegn« samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen »Borgerlig

Da Donald Trump annoncerede sit kandidatur til det amerikanske præsidentvalg i 2015, vendte han ikke bare op og ned på de gængse normer for, hvordan en præsidentkandidat kunne opføre sig. Trumpismen gav også plads til politiske stemmer, der hidtil havde været marginaliseret i den offentlige debat. Mest markant blandt dem var den højreradikale alt-right-bevægelse, der brugte den nyvundne opmærksomhed til at positionere sig som en spiller i den verserende kulturkamp mellem højre og venstre i Trumps USA. Ved at præsentere sig selv som et modkulturelt fænomen, der stod i opposition til det pæne etablissement, snarere end som nogen, der forsvarer det bestående, forsøgte den at overtage venstrefløjens image som klassens frække dreng. Alt-righterne påstod selv, at de blot ønskede den samme ret til at kæmpe for deres folks sag som de venstreorienterede minoritetsrettighedsbevægelser, der dengang vandt frem blandt de amerikanske universitetsstuderende. Stod alt-righterne for et reelt politisk nybrud eller var de bare gammel nazistisk vin på nye flasker? I dette afsnit stiller jeg skarpt på den amerikanske identitære strømning, som bragte højreradikalismen ind i den digitale tidsalder. Citater oplæst af Mikkel Andersen Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".

I de seneste år har vi oplevet en øget højreradikal terrortrussel i den vestlige verden, særligt efter terrorangrebet i Christchurch, New Zealand i 2019. Mange af disse terrorangreb har været motiveret af en højreradikal konspirationsteori, som i flere år har gæret i den højreradikale undergrund, nemlig teorien om den store udskiftning. Ifølge denne teori er den hvide befolkning i den vestlige verden ved at blive demografisk fortrængt af ikke-vestlige folkeslag, som gennem indvandring og høje fødselstal vil tiltvinge sig magten i Vesten indenfor en overskuelig fremtid. Det er dog ikke kun terrorister, der taler om den store udskiftning. Modsat hvad man måske ville forvente, er teorien kun blevet mere og mere udbredt blandt magtfulde og indflydelsesrige politikere, debattører og mediefigurer siden terrorangrebet i Christchurch. Herhjemme er teorien blandt andet blevet omtalt af Folketingets forhenværende formand, Pia Kjærsgaard. Vi står altså i den mærkværdige situation, at en teori, som for få år tilbage var begrænset til de mørkeste hjørner af den højreradikale subkultur, nu har fået sit gennembrud i den brede offentlige debat parallelt med, at selvsamme fortælling sammenkædes med det ene terrorangreb efter det andet. Hvordan skete det? I dette afsnit kigger jeg nærmere på teorien om den store udskiftning og forklarer, hvordan en højreradikal konspirationsteori gik mainstream. Citater oplæst af Michael Lundbye Slebsager Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".

I de seneste år har vi oplevet en øget højreradikal terrortrussel i den vestlige verden, særligt efter terrorangrebet i Christchurch, New Zealand i 2019. Mange af disse terrorangreb har været motiveret af en højreradikal konspirationsteori, som i flere år har gæret i den højreradikale undergrund, nemlig teorien om den store udskiftning. Ifølge denne teori er den hvide befolkning i den vestlige verden ved at blive demografisk fortrængt af ikke-vestlige folkeslag, som gennem indvandring og høje fødselstal vil tiltvinge sig magten i Vesten indenfor en overskuelig fremtid. Det er dog ikke kun terrorister, der taler om den store udskiftning. Modsat hvad man måske ville forvente, er teorien kun blevet mere og mere udbredt blandt magtfulde og indflydelsesrige politikere, debattører og mediefigurer siden terrorangrebet i Christchurch. Herhjemme er teorien blandt andet blevet omtalt af Folketingets forhenværende formand, Pia Kjærsgaard. Vi står altså i den mærkværdige situation, at en teori, som for få år tilbage var begrænset til de mørkeste hjørner af den højreradikale subkultur, nu har fået sit gennembrud i den brede offentlige debat parallelt med, at selvsamme fortælling sammenkædes med det ene terrorangreb efter det andet. Hvordan skete det? I dette afsnit kigger jeg nærmere på teorien om den store udskiftning og forklarer, hvordan en højreradikal konspirationsteori gik mainstream. Citater oplæst af Michael Lundbye Slebsager Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".

1968 står i dag som et af de mest skelsættende årstal i moderne historie. De fleste husker det som året, hvor studenteroprøret brød ud i lys lue, antændt af en ny venstreradikal strømning kendt som Det Nye Venstre. Færre ved dog, at der samme år opstod en anden politisk strømning på den modsatte fløj, som med inspiration fra 68'er-venstrefløjens teoretiske og aktivistiske drejebog satte sig for at redefinere højreradikalismens ideologi og strategi: en strømning vi i dag kender som Det Nye Højre. Ifølge strømningens hovedtænker, Alain de Benoist, skyldtes den radikale højrefløjs politiske marginalisering, at de kulturelle idéer, som understøtter højreradikal politik, var blevet tabubelagt. Ønskede den radikale højrefløj at få dens politik igennem, måtte den først vinde kampen på det kulturelle og værdimæssige område. I dette afsnit af Paradigmeskiftet kigger jeg nærmere på Det Nye Højres idéer, og hvordan de har formet vor tids højreradikalisme. Gæst: Manni Crone, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".

Den pan-europæiske ungdomsbevægelse Generation Identitær er den måske mest indflydelsesrige højreradikale bevægelse i nyere tid. Med tydelig inspiration fra venstrefløjens aktivistiske værktøjskasse forsøger bevægelsen at gøre højreradikalismen "stueren". I dette afsnit får jeg besøg af den danske forfatter og journalist Rasmus Hage Dalland. Få udenfor bevægelsen har været så tæt på Generation Identitær som Dalland. I 2 år rejste han gennem Europa for at møde de unge identitære aktivister, og i 2018 udgav han reportagebogen Identitær om sine oplevelser. Jeg snakker med Dalland om det indtryk, han fik af bevægelsen. Gæst: Journalist og forfatter Rasmus Hage Dalland Paradigmeskiftet er baseret på min bog "Fascister i Fåreklæder – den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede".

Mens dansk politik er gået ind i det dødvande, som kaldes folketingsvalgkamp, er Nej til nyt tilbage på sendeplanen efter en lille sendepause. Denne gang med gæstestjerne og beskæftigelsesminister Kaare Dybvad, som drøfter spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft med vores faste panel. Det handler også om krigen i Iran og så naturligvis det allestedsnærværende spørgsmål om forholdet mellem tab og modernitet. Måske er nostalgi faktisk en god politisk platform? Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen, politisk teoretiker og forfatter til bogen »Tidens tegn« samt

I de senere år har højreradikalismen gjort sin genkomst i den vestlige verden. Men hvorfor oplever højreradikale idéer en fornyet popularitet netop nu? Mathias Hee Pedersen har beskæftiget sig med moderne højreradikalisme i de sidste otte år og har skrevet en bog og flere artikler om emnet. I denne podcast ser han nærmere på den nye radikale højrefløjs gentænkning af højreradikalismens ideologiske og strategiske arv og forklarer, hvordan de formåede at generobre den politiske dagsorden efter at have været udelukket fra det gode selskab i mere end et halvt århundrede. Podcasten tager udgangspunkt i Hees bog ”Fascister i Fåreklæder – Den identitære bevægelse, Det Nye Højre og højreradikalismen i det 21. århundrede”, som udkom i 2021 på forlaget Baggrund. Undervejs får Hee besøg af en række eksperter på området, som belyser emnet fra forskellige vinkler.

Bodil Koch var verdens første kvindelige kirkeminister - og den længst siddende kirkeminister i danmarkshistorien. Bodil Koch blev symbolet på kvinders rolle i folkekirken - og fik også en formidlende rolle mellem grundtvigianismen og arbejderbevægelsen.Sørine Gotfredsen er én af Danmarks mest markante præster. Vi taler med hende om politisk, menneskeligt og eksistentielt engagement. Åndelig oprustning er blandt de mest omdebatterede emner i øjeblikket. Giver det mening i folkekirkelig henseende - og kan det rumme ikke-kristne?Vi berører også kulturkonservatisme, fristelse, mørke og menneskets nødvendige handlen.I studiet:Ida Auken, MF for Socialdemokratiet og teologMartin E.O. Grunz, historiker og forfatterSørine Gotfredsen, præst i Jesuskirken

Denne udgave beskæftiger sig med “håndelig oprustning”. For at spore os ind på det, taler vi om forfatteren U.P. Overby - digteren bag ‘Snart dages det, brødre' - et værk der kom til at definere de danske arbejdersange som genre.DSUs næstformand Carl Emil Lind Christensen er gæst. Han er tidligere forperson for Metal Ungdom og talsperson for Lærlingeoprøret. Derudover sidder han i redaktionen af den nye version af Arbejdersangbogen, som udkommer senere i år.Vi kommer omkring hvad en arbejderidentitet egentlig er - og også hvad dens rolle er i det politiske liv. I studiet:Ida Auken, MF for Socialdemokratiet og teologMartin E.O. Grunz, historiker og forfatterCarl Emil Lind Christensen, næstformand i DSU

Udestuen er ikke for fin til lidt landsholdsstemning i Grønlandsspørgsmålet. Men var det virkelig en god idé, at Løkke mødtes med Vance og Rubio? Skulle vi have håbet på mere end status quo? (spoiler: ja). Hvor høj er en high level working group og hvor historisk er det egentlig, at europæiske soldater er taget derop for at afskrække amerikanerne? Geopolitikken er tilbage i Udestuen.I studiet:Mikkel Andersson, chefkonsulent i Liberal AllianceSøren K. Villemoes, journalist på WeekendavisenNiels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio

Arne Sørensen var en socialdemokratisk kulturpersonlighed, der i 1936 stiftede partiet Dansk Samling. Som minister i Befrielsesregeringen 1945 satte Arne Sørensen et varigt minde om sig selv og modstandskampen.I denne udgave fortæller Ida og Martin om deres egen baggrund og ståsted. Vi kommer forbi Auken-familiens engagement i Dansk Samling og politik i det hele taget - men også den dannelse som Idas far, litteraturhistorikeren Erik A. Nielsen, gav hende.Martin kommer fra en tysk baggrund, og er præget af generationserfaringer fra diktaturer og flugt. En opvækst i Steiner-miljøet har også sat sit præg, og vi berører både antitotalitarisme og frimureri. I studiet:Ida Auken, MF for Socialdemokratiet og teologMartin E.O. Grunz, historiker og forfatter

Hvor stor en betydning har retorikken i indvandringspolitikken?Det er blandt andet dét spørgsmål, Mikkel Anderson og Yaqoub Ali tager op i dagens afsnit. Yaqoub rakte ud til Mikkel, efter at sidstnævnte havde skrevet et opslag på Facebook, hvor han argumenterede for, at påstanden om, at retorikken er årsagen til dårlig integration, ikke holder.Samtalen kommer også ind på begrebet remigration – og hvordan det egentlig bør forstås og anvendes i den politiske debat.Sidst, men ikke mindst, diskuterer de to, om børn af efterkommere automatisk bør tildeles dansk statsborgerskab – eller ej.I dette afsnit vender Mikkel Anderson og Yaqoub Ali nogle af de mest omtalte og kontroversielle emner i den danske indvandringsdebat.I studiet: Mikkel Andersson Yaqoub Ali

For Per Hækkerup var dansk udenrigspolitik et spørgsmål om at bevare Kongeriget Danmarks territoriale integritet. Vi taler om den sagnomspundne udenrigsministers betydning.Endelig kommer vi også omkring USAs bestræbelser for Grønland.I denne live-optagede nytårsspecial, vender vi også generelt dansk udenrigspolitik og alliancer med ph.d. Alberte Bové Rud, som tillige fortæller om sit eget medlemskab af Vartov Valgmenighed.I studiet:Ida Auken, MF for Socialdemokratiet og teologMartin E.O. Grunz, historiker og forfatterAlberte Bové Rud, ph.d. og analytiker hos Tænketanken Europa

Nej til nyt er tilbage for sidste gang inden jul og nytår. Denne gang har panelet sat hinanden stævne på de sønderjyske diger, hvorfra de forsvarer Højesteret mod KVINFO, folkestyret mod vælgerne og juristerne så og verden mod, ja, alskens fortrædeligheder. I anledning af julen er der ekstra meget sul på de populærekulturelle anbefalinger, hvor det særligt handler om Stranger Things og dens mange problemer. Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen, politisk teoretiker og forfatter til bogen »Tidens tegn« samt Christian Egander skov,

Nej til nyt: Kvinfo skader højesteret, Moderaterne skader sig selvNej til nyt er tilbage for sidste gang inden jul og nytår. Denne gang har panelet sat hinanden stævne på de sønderjyske diger, hvorfra de forsvarer Højesteret mod KVINFO, folkestyret mod vælgerne og juristerne så og verden mod, ja, alskens fortrædeligheder.I anledning af julen er der ekstra meget sul på de populærekulturelle anbefalinger, hvor det særligt handler om Stranger Things og dens mange problemer.Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen, politisk teoretiker og forfatter til bogen "Tidens tegn" samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen "Borgerlig krise.

Det er ét af de spørgsmål, der tages fat på, når Ida Auken og Martin E.O. Grunz taler om Danmarks første kulturminister, Julius Bomholt. Han oplevede nemlig i 1954, at blive opsøgt af hans tidligere nære ven, forfatteren Harald Bergstedt, der under besættelsen var blevet fuldblods nazist og antisemit.Bomholts store indsats som kulturminister med bl.a. Statens Kunstfond og "farlig radio" berøres også.Tidligere undervisningsminister og nuværende seniorrådgiver i LA, Merete Riisager gæster studiet, og fortæller om en opvækst med præg af sammenstød mellem grundtvigianisme og Indre Mission - foruden hendes fokus på "selvbyggerbørn".Endelig vendes spørgsmålet om det er en politisering af islam og det offentlige rum, når mandlige elever nægter at give hånd til kvinder.

Kaare Dybvad er et hadeobjekt for venstresnoede lederskribenter og udpeges som ansvarlig hver gang S går tilbage ved et kommunalvalg. Er tiden endegyldigt ovre for den socialdemokratiske succes-kombination af provinsiel folkelighed, rød fordelingspolitik og stram udlændingepolitik? Eller er der stadig vej frem for et progressivt folkeparti?Og så kommer vi ikke uden om udlændingepolitikken. I årtier har de europæiske arbejderpartier hellere valgt trotskistiske formænd end så meget som overvejet at kigge i Socialdemokratiets retning. Ændrer det sig nu, hvor der lader til at være gennembrud i opgøret med Europas forældede asylpolitik?I studiet:Kaare DybvadMikkel AnderssonSøren VillemoesNiels Jespersen

Den fortabte Udestue er tilbage. Vi optog faktisk den bedste Udestue nogensinde – ja, måske bedste podcast i verdenshistorien – men teknikken svigtede.Så den får I aldrig at høre.I stedet får I denne dilletantiske genindspilning, hvor vi prøver at genskabe magien og diskuterer remigration frem og tilbage. Fra Messerschmidts offensiv i Weekendavisen til hans retræte i Jyllands-Posten.Kan det lade sig gøre? (Spoiler: ja)Er det realistisk? (Spoiler: nej)Hør Niels springe ud som den party-trotskistiske halalhippie, du inderst inde altid vidste, han var.Har regeringen smidt 27,4 mia. kr. i Nordatlanten?Vi vender de 27,4 mia. kr., regeringen vil bruge på Arktis og Nordatlanten.Ændrer et søkabel og et par skibe noget som helst på, om vi kan forsvare Grønland?(Spoiler: nej)Bliver amerikanerne taknemmelige? (Spoiler: heller ikke)FE advarer: Amerikanerne kommer efter Grønland.Niels advarer: At investere i Grønland svarer til at investere i Island i 1938.I studiet:Niels JespersenMikkel AnderssonSøren K. Villemoes

Har du også bemærket, hvordan amerikanske højrefløjsinfluencere er begyndt at lægge mærke til jøderne? For i MAGA-bevægelsen er antisemitismen på fremmarch.Hvem er groypers, og kommer de også på et tidspunkt til Danmark? Og har højrefløjens antisemitisme noget til fælles med antizionismen på venstrefløjen?I studiet:Niels JespersenMikkel AnderssonAstrid Høgh, journalist, KD

Udestuen udkommer i dag fra en af de tiloversblevne socialdemokratiske kommuner, Tårnby. Vi har julefrokost og evaluerer kommunalvalget. Det blev en skidt omgang for S.Men hvorfor, og hvad med de andre partier? Og hvordan endte S med at indtage den mest giftige position i dansk politik – til højre på økonomien og venstre på værdipolitikken?I studiet:Niels JespersenNikolaj Bøgh, rådmand (K), FrederiksbergRasmus Ulstrup, forfatter og politisk konsulent

Rose er blevet kampagnechef og har haft et mindre biluheld, Anne-Sofie er flyttet til Nørrebro og livet er uoverskueligt.Vi runder Sisse Sejrs stalking-dom og kritikken af Roccamorestifteren, Frederikke Schmidts.Vi taler også om Roses afdøde far og om at være mor uden at kunne dele det med ham.Sidst men ikke mindst åbner vi en brevkasse. Så skriv til os med store og små spørgsmål eller dilemmaerI studiet:Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen, jurist og journalistRose Marie-Elizabeth von Schüle, jurist

Hvordan kan velstående og veluddannede mennesker i Vestens metropoler støtte yderligtgående venstreorienterede som Zohran Mamdani i New York og Enhedslisten i København.Dette spørger vores amputerede, men stadig reaktionære panel i denne Nej til nyt, hvor Nicolaj Bang er ude at føre valgkamp, mens Rasmus Ulstrup Larsen og Christian Egander Skov holder skansen ved mikrofonerne.Det skal ikke kun handle om champagne-socialisme men også om behovet for smukke bygninger og lokalpolitikere, der tør sige nej til pengestærke entreprenører og deres iboende tilbøjelighed til at hærge.Vi er Rasmus Ulstrup Larsen, politisk teoretiker og forfatter til bogen "Tidens tegn" samt Christian Egander Skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen "Borgerlig krise".

I historietimen taler vi om Socialdemokratiets formand under Besættelsen, Alsing Andersen, og hans “Europas forenede Stater” fra skæbneåret 1948.Bertel Haarder gæster os, og fortæller om sit åndelige udgangspunkt i højskolebevægelsen, grænselandet og Venstre.Til sidst diskuterer vi Frie Grønnes valgkamp i København - der slår sig op på “antizionisme”.I studiet:Bertel HaarderIda AukenMartin Grunz

Hvorfor snupper champagnesocialisterne de store byer?

Podcasten omhandler kulturhistorie, ånd og politik - og sammenhængen mellem dem. Hvert afsnit vil præsentere en historisk personlighed med tilknytning til centrum-venstre, samt diskutere et aktuelt politisk emne med åndelige og kulturelle tråde.Hvert afsnit vil blive gæstet af en markant gæst, der vil fortælle om sit åndelige udgangspunkt og hvad det betyder for vedkommendes stillingtagen.I dette første afsnit diskuterer vi den socialdemokratiske antitotalitarist Hartvig Frischs' indflydelse. Vi får også besøg af MF Frederik Vad, der fortæller om sin tro og syndsbevidsthed. Endelig vendes begrebet hybridkrig, der muligvis giver mindelser om tidligere tider.Ånd og hånd er en podcast med Ida Auken, politiker og teolog, og Martin E.O. Grunz, historiker og forfatter.

Nej til nyt: Mordet på Charlie, konservative regeringsdrømme og det barnløse venstreMordet på den konservative stemme Charlie Kirk har antændt en voldsom debat om venstrefløjens holdning til politisk vold og om MAGA-højrefløjens retorik.Dette er et af emnerne i denne omgang Nej til nyt, hvor vores faste panel også går i kødet på en ny analyse, der viser, at det er venstrefløjens skyld, at vi får for få børn.Det skyldes den moderne venstrefløjs forkærlighed for emancipation og neuroser. Endelig diskuterer panelet De Konservatives udmeldinger om borgerligt samarbejde og regeringsmagt. Er man borgerlige stemmer, der arbejder - og i givet fald for hvem?Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen, politisk konsulent på Christiansborg og forfatter til bogen "Tidens tegn" samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen "Borgerlig krise".

Mordet på den konservative stemme Charlie Kirk har antændt en voldsom debat om venstrefløjens holdning til politisk vold og om MAGA-højrefløjens retorik. Dette er et af emnerne i denne omgang Nej til nyt, hvor vores faste panel også går i kødet på en ny analyse, der viser, at det er venstrefløjens skyld, at vi får for få børn. Det skyldes den moderne venstrefløjs forkærlighed for emancipation og neuroser. Endelig diskuterer panelet De Konservatives udmeldinger om borgerligt samarbejde og regeringsmagt. Er man borgerlige stemmer, der arbejder – og i givet fald for hvem? Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk

Udestuen står endnu uberørt af dronernes hærgen over Amager, der førte til flere timers lukning af lufthavnen. Er myndighederne endelig begyndt at tage territoriale krænkelser alvorligt – eller var det slapt, at vi ikke skød dronerne ned?Europæiske stormagter som Frankrig og Storbritannien står klar til at anerkende Palæstina. Danmark nøler. Er Løkke en genial 4D-skakspiller – eller er han bare uforvarende snublet ind på en fornuftig position? Og hvad med israelerne – er de efterhånden mere arabiske end europæiske?I sidste udsendelse kritiserede vi venstrefløjen for at demonstrere side om side med ekstremister. Gør højrefløjen det samme, når Messerschmidt tager til London sammen med hooligans? Eller er det sådan, at nutidens højreekstremister bliver morgendagens stuerene?I studiet:Mikkel Andersson, chefkonsulent LASøren Villemoes, journalist WeekendavisenNiels Jespersen, chefredaktør Pio

Alle taler om åndelig oprustning, men måske skulle vi også huske at tale om ånd? 19. september udgav fhv. valgmenighedspræst Morten Kvist bogen Hjertets ånd på Årsskriftet Critiques forlag Munch & Lorenzen. Det er en prædikensamling, hvor Kvist  fra sit grundtvigske udgangspunkt udfordrer vores opfattelse af frihed, fællesskab og det moderne menneske. I denne podcast hører vi først en af Morten Kvists prædikener, netop om ånd, og herefter taler han med Tine Obel, der er kommunikationschef i Tænketanken Prospekt. Morten Kvists bog kan købes her.

Vi taler om Gift ved Første Blik og astrologi.Rose er kommet på datingapps og forklarer hvordan du kan bruge cigarettænderen i en bil som våben. Vi taler også om, at man som singlemor på datingmarkedet er en lille smule mere sårbar, og det derfor er vigtigt, hvordan man taler til sig selv. Og så har vi bippet nogle ord, af hensyn til rigets sikkerhed!I studiet:Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen, jurist og journalistRose Marie-Elizabeth von Schüle, jurist

Velkommen til Singlemor afsnit 5.Vi har været på sommerferie med vores børn. Alene. Rose har også været på date med en højt begavet mand og har opdaget, at hun bare gerne vil have lov til at sige nogle af de ting, hun læser på Facebook.I studiet:Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen, jurist og journalistRose Marie-Elizabeth von Schüle, jurist

"I would not protect you, in fact I would encourage them to do whatever they want. You gotta pay," sagde Trump. Qatar betalte. Et nyt præsidentfly til 400 mio. dollars. Og alligevel blev de angrebet.Udestuen tager en runde på den seneste eskalation af krigen i Mellemøsten. Hvad betyder det israelske angreb på Qatar, og skal vi også frygte Trumps troløshed? (Hint: Det skal vi.)Så vender vi også Omar Jarl Shargawis aktivisme mod Martin Krasnik. Hvorfor er antizionisterne egentlig så ubehagelige? Hvorfor er Per Clausen blind for antisemitisme, og hvorfor er det et problem, når Pelle Dragsted accepterer de små uretfærdigheder med henvisning til den store uretfærdighed?Vi slutter i Polen, hvor NATOs samlede militære slagkraft næsten var i stand til at nedskyde de 14 droner, Rusland sendte ind over Polens grænse. Desværre endnu en pinlig og slatten reaktion, der kun vil invitere til yderligere aggression. Eller bliver det her vendepunktet? (Hint: Næppe.)I studiet:Mikkel Andersson, chefkonsulent LASøren Villemoes, journalist WeekendavisenNiels Jespersen, chefredaktør Pio

Sommeren er forbi nu, og Nej til nyt kan endelig følge med igen. Denne gang skal det handle om Gaza. Hvorfor? Fordi alt skal handle om Gaza - ikke mindst det danske kommunalvalg.Det er der i hvert fald dem, der mener. Men handler det bare om at mobilisere islamist-stemmer? Et andet tema i kommunalvalgkampen bliver parkering og biler. IKøbenhavn bliver Liberal Alliance kritiseret for at presse fattigmands biler ud af byen og i Aarhus er det en af panelisterne, der står i skudlinjen.Hvorfor er borgerlighed egentlig lig med biler? Ja, og så skal det naturligvis handle om åndelig oprustning (igen), for vi ved stadigvæk ikke helt hvad det mon betyder.Og så er der naturligvis populærkulturelle anbefalinger i form af Thomas Helmig, Ebbe Kløvedal Reich og Les Miserables.Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen, politisk konsulent på Christiansborg og forfatter til bogen "Tidens tegn" samt Christian Egander Skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen "Borgerlig krise".