Podcast appearances and mentions of Mette Frederiksen

Mette Frederiksen står midt imellem magten og ingenting. Fem dage inde i en valgkamp, der kan give hende en tredje periode som statsminister. Vi kender hende godt, men måske ved vi ikke, hvem hun er. Hun kom fra venstre og trak sit parti mod højre. Hun er rebellen, der gik imod partilinjen og endte som en stærk, styrende statsminister. Hun har kæmpet mod stormagter på den internationale scene, nu skal hun slås for Lilleskolen på de danske gågader. Det kan lyde som om, Mette Frederiksen er mange ting. Men hun er først og fremmest en ultimativ politiker - på godt og ondt, siger ansvarshavende redaktør på Altinget, Jakob Nielsen. I dagens afsnit fortæller han om politikeren, der igen griber ud efter magten. Og hvad hun egentlig vil bruge den til.See omnystudio.com/listener for privacy information.

durée : 00:03:05 - L'Éco en VO - La Première ministre Mette Frederiksen a décidé de convoquer des élections législatives anticipées. La dirigeante social-démocrate a vu sa popularité vacillante remonter ces derniers mois dans le contexte de la crise autour du Groenland, territoire autonome danois convoité par Donald Trump. Vous aimez ce podcast ? Pour écouter tous les autres épisodes sans limite, rendez-vous sur Radio France.

I denne særudgave af Radio Information taler Informations skarpe valgpanel om nogle af de emner, som vi tror og håber bliver en del af valgkampen. Og om den kyniske timing i valgudskrivelsen. --- Vi skal stemme den 24. marts, og Informations valgpanel, som i denne uge består af journalist Laura Friis Wang, journalistisk chefredaktør Anton Geist og ansvarshavende chefredaktør Rune Lykkeberg, kommer med deres bud på de store temaer i valgkampen. Truslen fra USA og Donald Trump er stor, og Rune Lykkeberg efterlyser klare svar fra de politiske partier på, hvordan vi bliver uafhængige af USA og genvinder vores digitale, efterretningsmæssige, militære og politiske selvbestemmelse. Og så efterlyser han et modspil fra venstrefløjen til den etablerede sandhed om den militære oprustning som svaret på alle udfordringerne. Da Mette Frederiksen torsdag udskrev valget, sagde hun, at Socialdemokratiet går til valg på at indføre en formueskat på 0,5 procent, som rammer de allerrigeste i landet. Tidligere på ugen foreslog Enhedslisten en formueskat, og i et interview her i Information siger Pia Olsen Dyhr, at også SF går til valg på en formueskat, som skal udligne uligheden. Moderaterne og Venstre er kritiske – og skattepolitikken ser ud til at udgøre en klar politisk skillelinje i valgkampen. En skillelinje på venstrefløjen kan meget vel blive den, som handler om arbejde over for fritid. Socialdemokratiet har med SVM-regeringen haft stort fokus på arbejdsudbuddet, som Mette Frederiksen i 2023 kaldte den »ny valuta«. SF ønsker at give danskerne mere fritid og går til valg på at genindføre Store Bededag såvel som fjumreåret og forlænge barselsorloven med en måned – og det er noget, der sagtens kan være stemmer i. Klimaet glemmer vi naturligvis ikke, selvom statsministeren ikke nævnte det i sin tale. Det er ikke så meget co2-udledningen, som det er de nære, miljømæssige spørgsmål – i form af rent drikkevand og rene fjorde og dyrevelfærden i de danske stalde, som har vist sig at give genlyd i befolkningen.  Endelig får Anton Geist lov til at rase ud over den kyniske timing i valgudskrivelsen, som fandt sted få minutter efter at Folketinget havde hastebehandlet den fødevarecheck, som deler unødvendige, skattefri gaver ud til en stor del af danskerne. I denne uge er det gratis at lytte til valgpanelet, men fremover vil kun et uddrag af paneldebatten være en del af Radio Information. Hvis du ønsker at få hele baduljen – og adgang til Informations daglige valgpodcast Information går til valg, samt talrige artikler, analyser, kommentarer og ledere om valget, så skal du være abonnent på Information. Du kan få en måned gratis lige her https://mit.information.dk/tilbud.

Den økonomiske 2035-plan, som regeringen præsenterede tirsdag, kan meget vel være sidste skud i bøssen, før Mette Frederiksen bruger den allersidste patron til at skyde valget i gang. Under alle omstændigheder forsøger regeringen med planen at sætte tonen for den kommende valgkamp. Her er det slut med at dele gaver ud, medmindre man selv kan vise, hvor pengene skal komme fra. Men kritikere kalder den økonomiske plan for uambitiøs. Gæster: Berlingskes politisk korrespondent, Kasper Løvkvist og politisk kommentator, Bent Winther Vært: Jacob RosenkrandsSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Wij Europeanen hebben de afgelopen tachtig jaar afgeleerd waar we in de eeuwen daarvoor nog zo intens mee bezig waren. Oorlog voeren. Met de Europese samenwerking namen we afscheid van de geschiedenis. Oorlog was iets van anderen en bij anderen. Als Europeanen slaagden we er in conflicten op te knippen in technische compromissen en zo keer op keer te depolitiseren. Zelfs het gedurige geklaag over die technocratie, de slappe compromissen en 'te weinig democratie' hoorde bij de succesvolle lessen uit die historie. Maar de geschiedenis is terug, zij beukt onstuitbaar op onze deur. Caroline de Gruyter schreef er een boek over: Zondagskinderen. Ze is te gast bij Jaap Jansen en PG Kroeger. *** Deze aflevering is mede mogelijk gemaakt met donaties van luisteraars die we hiervoor hartelijk danken. Word ook vriend van de show! Heb je belangstelling om in onze podcast te adverteren of ons te sponsoren? Zend ons een mailtje en wij zoeken contact. *** Het debat over de regeringsverklaring van Rob Jetten zal ongetwijfeld gaan over dilemma’s in de sociale zekerheid en met de begroting gaan, maar zijn kabinet kon weleens voor grotere geopolitieke uitdagingen en keuzes geplaatst worden dan geen eerdere ministersploeg sinds de val van de Muur. Jetten en zijn team zullen geen 'zondagskinderen’ meer zijn. De Franse denker Raymond Aron zei het al: "Connaître le passé est une manière de s'en liberer", noteert De Gruyter. Wie het verleden kent, kan zich ervan bevrijden. Want de oorlog in Oekraïne is veel meer dan die in Joegoslavië destijds 'onze oorlog'. Dat hier de rol van Rusland als koloniaal imperium een cruciaal verschil vormt, werd eigenlijk pas vier jaar geleden een nieuw besef. De gevolgen voor de Europese Unie zijn ingrijpend, maar zien we dat al scherp genoeg? Keer op keer zien we dat crises ertoe leiden dat de urgentie zo hoog wordt, dat alleen oplossingen op bovennationaal niveau een uitweg vormen. Jean Monnet had dat al door in 1951 bij de oprichting van de Europese Gemeenschap voor Kolen en Staal. Jacques Delors bij de val van de Muur met de Interne Markt. Angela Merkel bij de pandemie en de vluchtelingencrisis en nu staat de EU voor een vergelijkbare uitdaging omdat de Verenigde Staten noch Rusland een betrouwbare partner meer is. De veiligheidsgaranties die wij Oekraïne willen geven, geeft Kyiv de facto ook aan ons, zoals Volodymyr Zelensky fijntjes opmerkte tijdens de veiligheidsconferentie in München. Eigenlijk gaat alles zo op de schop. Ook de Frans-Duitse as. Ineens is niet Frankrijk de militaire, geopolitieke actor, maar treedt Friedrich Merz zo op. Ineens zou de radicaal-rechtse Jordan Bardella zich kunnen ontpoppen als een soort Giorgia Meloni in Parijs. Ineens worden nieuwe organisaties ingericht om de nieuwe uitdagingen het hoofd te bieden: een EU-Veiligheidsraad, een soort Europese Defensiegemeenschap - die in 1954 zo tragisch mislukte - en supranationale vormen van hightech militaire industrie. De Gruyter ziet één land dat hier allang de knop heeft omgezet. Eigenlijk kón Finland nooit anders, wilde het overleven. Of het nu hybride aanvallen, manipulaties via fake news of militaire en politieke intimidatie betreft, de Finnen waren er altijd tegen bewapend. Dat zij meteen de kans grepen toen ze EU-lid en recent ook NAVO-lid konden worden, is voor hen vanzelfsprekend. ‘Se-cu-ri-ty’ zoals een Fin het wat hem betreft allesoverheersende motief formuleerde. Dat juist nu president Alexander Stubb als een heldere, invloedrijke stem op het wereldtoneel klinkt kan dan ook niet verrassen. Hij kan als geen ander uiteenzetten hoezeer Europeanen anders moeten gaan denken over de nieuwe realiteit. Volgens De Gruyter laat de weerklank van Zelensky's moed en van Stubbs betoog zien dat veel Europese burgers al veel verder zijn dan vele nationale leiders durven denken. Dat de Litouwse oud-premier Andrius Kubilius net zo optreedt als Stubb kan evenmin verbazen. Zijn kleine Baltische land heeft nog erger geleden onder Russisch koloniaal imperialisme dan Finland. De Gruyter wijst op iemand die dit aspect al decennia geleden agendeerde: Otto von Habsburg. De kleinzoon van de laatste keizer in Wenen kende als geen ander de wortels van de machtspolitiek van de 18e en 19e eeuw en de rol van Rusland als koloniaal imperium. Kubilius probeert als Eurocommissaris voor defensiesamenwerking die lessen te vertalen naar het Europa van onze tijd. Een Europa dat mentaal en materieel nog maar net is wakker geschud. De Gruyter diepte dit uit met een van diens meest invloedrijke adviseurs achter de schermen, Klaus Welle, een Duitser die ook dicht bij Merz staat. Die wijst erop dat een aantal EU-lidstaten die met Duitsland altijd argwanend stonden tegenover gezamenlijke initiatieven zoals 'eurobonds' nu 180 graden gedraaid zijn. Van de lange tijd nogal eurosceptische Deense premier Mette Frederiksen tot de van nature conservatieve Bundesbank. Alleen het kabinet-Schoof wilde er officieel niets van weten. Ook hier een majeure uitdaging voor Jetten en zijn ploeg. Dilan Yesilgöz (Defensie) en Tom Berendsen (Buitenlandse Zaken) zullen in Europa, in de NAVO en breder geopolitiek minstens zo offensief en doelgericht moeten gaan werken als Jetten en Eelco Heinen (Financiën). De Europese Veiligheidsraad in opbouw, de 'E6' van de grote economieën in Europa en de bouw van een eigen Europese pijler binnen de NAVO zullen veel van hen vergen. Onberekenbare onrust rond de Caraïben in ons koninkrijk niet minder, wellicht. Want pogingen vanuit de MAGA-hoek om de EU te splijten en te vervangen door een losse federatie van Orbánachtige patriottische staten laten één ding zien. Net als het Kremlin is Donald Trumps Amerika bang voor een EU als succesverhaal; als model van effectieve samenwerking. Dat compliment mag ons aan het denken zetten, zegt Caroline de Gruyter. *** Verder lezen Caroline de Gruyter - Zondagskinderen (De Geus, 2026) *** Verder luisteren Hoe verder met Europa? 71 - Caroline de Gruyter: 'Brexit maakt Europa sterker' - De EU als het Habsburgse Rijk van onze tijd https://art19.com/shows/betrouwbare-bronnen/episodes/43edd541-d5b5-43dd-a574-1399b6ba05bb 378 - Dertig jaar na 'Maastricht' is Europa toe aan een nieuwe sprong voorwaarts https://art19.com/shows/betrouwbare-bronnen/episodes/329dfa50-7d58-4642-b29f-febc346d5a3f 427 - Europa wordt een grootmacht en daar moeten we het over hebben https://art19.com/shows/betrouwbare-bronnen/episodes/84273d61-0203-4764-b876-79a25695bed1 447 - Als Trump wint staat Europa er alleen voor https://art19.com/shows/betrouwbare-bronnen/episodes/eee9ebfb-042b-4753-b70d-a48e915b5beb MAGA en geopolitiek 494 - Trumps aanval op de geschiedenis en de geest van Amerika https://art19.com/shows/betrouwbare-bronnen/episodes/ec4b170a-05a9-4af3-9010-c0986376dd3a 484 - Hoe Trump chaos veroorzaakt en de Europeanen in elkaars armen drijft https://art19.com/shows/betrouwbare-bronnen/episodes/c725d191-aa05-46ff-946f-de0d951a94ab Macron en Merz 566 - Emmanuel Macron, de nieuwe Baron von Munchhausen https://omny.fm/shows/betrouwbare-bronnen/566-emmanuel-macron-de-nieuwe-baron-von-munchhausen 492 – Macrons Europese atoombom https://art19.com/shows/betrouwbare-bronnen/episodes/74f5b1d5-4824-482a-a504-704904c8b021 490 – Duitslands grote draai. Friedrich Merz, Europa en Nederland https://art19.com/shows/betrouwbare-bronnen/episodes/8bac6adf-1b0e-49f1-8a4a-8340c99c6db3 419 - Europa kán sterven - Emmanuel Macrons visie op onze toekomst https://art19.com/shows/betrouwbare-bronnen/episodes/329dfa50-7d58-4642-b29f-febc346d5a3f Europa en NAVO-toekomst 265 - Toetreding tot de NAVO, de reuzensprong van Finland https://art19.com/shows/betrouwbare-bronnen/episodes/80367ddc-452c-4890-b79a-e8f74dfd1ac8 404 - 75 jaar NAVO: in 1949 veranderde de internationale positie van Nederland voorgoed https://art19.com/shows/betrouwbare-bronnen/episodes/4debd5ed-7488-4dd5-bdbb-61374459c4ab 413 - "Eensgezind kunnen we elke tegenstander aan." Oana Lungescu over Poetin, Trump, Rutte en 75 jaar NAVO https://art19.com/shows/betrouwbare-bronnen/episodes/c2b2b09b-bba3-45b6-999c-3f844dcfa76a Jettens uitdaging 559 - Schaken op drie borden tegelijk https://omny.fm/shows/betrouwbare-bronnen/559-schaken-op-drie-borden-tegelijk 558 – Poetins rampjaar, Jettens kans https://omny.fm/shows/betrouwbare-bronnen/558-2025-was-voor-poetin-een-rampjaar-2026-wordt-rob-jettens-kans 528 - ‘Europa, ontwaak!’ Manfred Weber en de eenzaamheid van Europa https://omny.fm/shows/betrouwbare-bronnen/528-europa-ontwaak-manfred-weber-en-de-eenzaamheid-van-europa-en-vicepremier-vincent-van-peteghem-over-belgi-en-nederland *** Tijdlijn 00:00:00 – Deel 1 00:34:29 – Deel 2 01:07:15 – Deel 3 01:33:29 – EindeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Lars Løkke og Mette Frederiksen har selv åbnet debatten om at ændre boligskatten, og den er ikke til at lukke igen, selvom Socialdemokratiet prøver.For selvom misundelse er en grim ting, så skal man være et meget storsindet menneske, hvis man ikke mærker en snert af den i maven, når københavnere taler om de millioner, de har tjent uden at røre en finger.Og faktisk kan en skat på boliggevinster være en god idé, lyder det fra Jyllands-Postens erhvervsredaktør, der er træt af, at politikerne behandler boligejerne som skrøbelige børn. Men pas på, lyder det omvendt fra Jyllands-Postens privatøkonomiske analytiker, der i dag er i studiet for at diskutere det sprængfarlige emne med sin egen chef. Gæster: Tor Illum Johannesson, erhvervsredaktør på Jyllands-Posten, og Nicolai Bøttkjær, privatøkonomisk analytiker på Jyllands-PostenVært: Tine ToftTilrettelæggelse og produktion: Mathias BondeIllustration: Thorgerd Broni Der er lånt klip fra TV 2See omnystudio.com/listener for privacy information.

Stjerner og striber sender igen i dag fra Grønland, hvor vi er på opdagelse i Donald Trumps imperiedrøm. Vi træder i både de danske kolonialisters og Don Jr.s fodspor ved Hans Egede-statuen, laver 'podcasti' på avisen Sermitsiaq og spiser hvalkød i Katuaaq, hvor kong Frederik fyldte kulturhuset til kaffemik og hvor Mette Frederiksen sagde undskyld for spiralsagen. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, journalist Lasse Lindegaard, journalist Arnaq Nielsen og direktør Ivaaq Kriegel. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.

Stjerner og striber sender igen i dag fra Grønland, hvor vi er på opdagelse i Donald Trumps imperiedrøm. Vi træder i både de danske kolonialisters og Don Jr.s fodspor ved Hans Egede-statuen, laver 'podcasti' på avisen Sermitsiaq og spiser hvalkød i Katuaaq, hvor kong Frederik fyldte kulturhuset til kaffemik og hvor Mette Frederiksen sagde undskyld for spiralsagen. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, journalist Lasse Lindegaard, journalist Arnaq Nielsen og direktør Ivaaq Kriegel. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.

Esben og Jakob vender en uge i boligskattens tegn. Først ville Mette Frederiksen ikke give nogle garantier, men så kom Wammen alligevel med løfter til boligejerne. Og så kan man se en ny frontlinje dukke op, hvor Venstre og Lars Løkke Rasmussen kæmper et drabeligt slag om vælgere, ingen af dem kan tåle at miste. Til sidst ser de på USA's udenrigsminister, Marco Rubios, tale i München. Ugens emner i #dkpol:Frontlinjerne tegnes op (09:45): I denne uge har Lars Løkke og Troels Lund Poulsen udvekslet kritiske kommentarer om hinanden i medierne. Esben og Jakob opsummerer, hvordan partilederne begge kan få gavn af disse diskussioner, og Esben giver sit bud på, hvornår Troels Lund Poulsen melder sig som statsministerkandidat.Svinevalget (25:35): Esben og Jakob vender Socialdemokraternes seneste udtalelser om boligskat, og forsøger at søsætte et nyt begreb, som de tror kan komme til at spille en vigtig rolle i det kommende valg.Marco Rubio (42:00): USAs udenrigsminister Marco Rubio holdt i forrige weekend en tale i München, der har fået meget opmærksomhed i de danske medier. Men ifølge Jakob var det Rubios tale nogle dage senere i Budapest, som gav det klareste svar på, hvor USA står i forhold til Europa.Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Kristian Vestergaard, podcastassistent ShownotesJakobs anbefaling: Dokumentarserien 'Bladet' på DREsbens anbefaling: Byung-Chul Han's bog I Sværmen Få Altinget Privat resten af livet – med 30 % rabat: Altinget.dk/podcasttilbud Et abonnement til dig, som følger politik med personliginteresse og ønsker grundig politisk journalistik uden skjulte dagsordener. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det går ret godt for statsminister Mette Frederiksen - både internationalt og nationalt. Konflikten med USA om Grønland ser ud til at være nedtrappet. Det har givet "Verdens-Mette" fantastisk presse uden for landets grænser, og Socialdemokratiet gode meningsmålinger herhjemme. Samtidig lader "Hverdags-Mette" lige nu til at styre, hvad der tales om i dansk politik - med markante udspil fra regeringen og socialdemokratiske solo-meldinger. Spørgsmålet er, om kombinationen af international stjernestatus og nærvær i vælgernes øjne vil sikre Socialdemokratiet sejr ved næste valg. Gæster: Politisk kommentator Bent Winther og politisk korrespondent Kasper Løvkvist Vært: Jacob RosenkrandsSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Mette Frederiksen er blevet en politisk stjerne i Europa. Snart skal hun til valg. Her vil hun forsøge at kapre stemmer på max 14 elever i folkeskolens små klasser og fødevarechecken. Hendes rival fra SF, Pia Olsen Dyhr vil genindføre Store Bededag. Venstres Troels Lund Poulsen vil beskære ulandsbistanden. Er de udmeldinger noget, der kommer til at afgøre, hvor du sætter dit kryds, når valget kommer? Hvor vigtig er indenrigspolitik, så længe der er en bandit i spidsen for USA? Hvad er de afgørende politiske spørgsmål for dig? Det taler vi om i nat. Lyt med!See omnystudio.com/listener for privacy information.

Die Münchner Sicherheitskonferenz ist vorbei – und hinterlässt ein überraschend geschlossenes europäisches Bild. Spaniens Sánchez, EU-Außenbeauftragte Kaja Kallas, Dänemarks Mette Frederiksen und der britische Premier traten so entschlossen für europäische Eigenständigkeit auf wie selten zuvor. Die emotionale Bindung an die USA ist einer nüchternen, professionellen Beziehung gewichen. Michael Bröcker zieht seine Bilanz der MSC. [01:19]Rheinmetall-CEO Armin Papperger war einer der gefragtesten Gesprächspartner der MSC. Bei Munition hat sein Unternehmen 70 Prozent europäischen Marktanteil erreicht und die Preise durch Skaleneffekte fast zweistellig gesenkt. Papperger macht klar, welche Dimension das Wachstum hat: „Wir werden eine Größenordnung von 300.000 Menschen beschäftigen – Rheinmetall mit der Lieferkette zusammen. Das ist ein Drittel der Automobilzulieferer-Industrie. Das ist ein riesiger Jobmotor." Sein erklärtes Ziel: europäischer Rüstungs-Champion. [05:51]Drohnen-Startup Quantum Systems gehört zu den spannendsten Verteidigungsunternehmen Europas. Gründer und Co-CEO Florian Seibel hat mit einer Finanzierungsrunde von 340 Millionen Euro die Bewertung auf drei Milliarden Euro verdreifacht und expandiert von der Luft- in die Land- und Seedomäne. Seine klare Botschaft an die Politik: „Das Thema unbemannte Systeme ist keine Modeerscheinung, sondern steht erst am Anfang. Wenn man einen europäischen Champion bauen will, muss man auch die Perspektive für die Unternehmen so gestalten, dass die finanzierbar werden." [12:16]Am Freitag trifft sich die CDU zum Bundesparteitag in Stuttgart. Friedrich Merz dürfte nach einer starken außenpolitischen Woche wenig Gegenwind erwarten. [19:55 ]Hier geht es zur Anmeldung für den Space.TableTable Briefings - For better informed decisions.Sie entscheiden besser, weil Sie besser informiert sind – das ist das Ziel von Table.Briefings. Wir verschaffen Ihnen mit jedem Professional Briefing, mit jeder Analyse und mit jedem Hintergrundstück einen Informationsvorsprung, am besten sogar einen Wettbewerbsvorteil. Table.Briefings bietet „Deep Journalism“, wir verbinden den Qualitätsanspruch von Leitmedien mit der Tiefenschärfe von Fachinformationen. Professional Briefings kostenlos kennenlernen: table.media/testenHier geht es zu unseren WerbepartnernImpressum: https://table.media/impressumDatenschutz: https://table.media/datenschutzerklaerungBei Interesse an Audio-Werbung in diesem Podcast melden Sie sich gerne bei Laurence Donath: laurence.donath@table.media Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

C dans l'air du 14 février 2026 - Conférence de Munich : la confiance retrouvée avec les Etats-Unis ?Sauver l'alliance transatlantique et rassurer le vieil ami européen. Le chef de la diplomatie américaine Marco Rubio a appelé les Européens samedi, devant la Conférence de Munich sur la sécurité, à se ranger derrière la vision de Donald Trump sur l'ordre mondial, tout en prônant la revitalisation du lien avec une Europe "forte". "Nous savons que le destin de l'Europe ne sera jamais sans rapport avec le nôtre", a rappelé Marco Rubio ajoutant que les Etats-Unis et l'Europe étaient "faits pour être ensemble". Le trumpiste a cherché à calmer le jeu, affirmant que les États-Unis seraient "toujours un enfant de l'Europe". Le message d'apaisement livré par le responsable américain a offert un contraste saisissant avec le discours incendiaire du vice-président JD Vance l'année dernière contre le Vieux Continent devant la même assemblée. De quoi espérer rétablir le rapport diplomatique avec les Etats-Unis malgré les dissensions depuis un an entre Donald Trump et l'Europe. Mais les Américains savent aussi choyer celui qui considère l'Europe comme un adversaire : Viktor Orbán. Marco Rubio prévoit, dès dimanche, de se rendre en Hongrie soutenir le dirigeant hongrois à quelques semaines d'élections législatives très tendues. En Europe, la Hongrie a toujours entretenu de bonnes relations avec les Etats-Unis, Donald Trump et Viktor Orbán partageant la même vision politique conservatrice. Viktor Orbán s'affiche d'ailleurs comme le principal relais du trumpisme sur le continent européen. Symbole des tensions diplomatiques entre l'Europe et les Etats-Unis, le Groenland était au cœur des discussions à Munich. Marco Rubio a rencontré la Première ministre danoise Mette Frederiksen et son homologue groenlandais Jens-Frederik Nielsen au sujet de l'île arctique convoitée par Donald Trump. En janvier dernier, la ministre des ressources du Groenland, Naaja Nathanielsen, s'inquiétait encore des différentes sorties du président américain et de sa volonté d'expansionnisme à ce sujet. L'Europe réussira-t-elle à sortir de sa dépendance envers les Etats-Unis en matière de défense ? Pourra-t-elle lutter face à la volonté d'expansionnisme américain notamment sur le Groenland ? Donald Trump continuera-t-il à accentuer les divisions avec le continent européen ?Nos experts :- Bruno TERTRAIS - Directeur adjoint de la Fondation pour la recherche stratégique - Pierre HASKI - Chroniqueur international - France Inter et "Le Nouvel Obs" - Nicole BACHARAN - Historienne et politologue, spécialiste des États-Unis et autrice de "Requiem pour le monde libre" - Samantha DE BENDERN - Chercheuse en relations internationales à Chatham House - Muriel DOMENACH - Ancienne ambassadrice de France à l'OTAN

MSC Spezial - Tag 2Der Bundeskanzler hat auf der Münchner Sicherheitskonferenz mit einer programmatischen Rede den Ton gesetzt. Merz formulierte vier Säulen einer „Agenda der Freiheit": militärische Stärke, ein souveränes Europa, eine neue transatlantische Partnerschaft und ein globales Netz neuer Allianzen. „In dieser neuen Welt ist Wettbewerbspolitik Sicherheitspolitik und Sicherheitspolitik Wettbewerbspolitik. Beides dient unserer Freiheit", sagte er. [02:33]Die Gäste in dieser Episode:Finnlands Außenministerin Elina Valtonen spricht aus der Erfahrung eines Landes, das über 1.300 Kilometer Grenze mit Russland teilt. Zur Verhandlungsbereitschaft Moskaus ist sie ernüchtert: „Russland spielt auf Zeit. Ich habe nichts gesehen, was darauf hindeuten würde, dass sie von ihren maximalistischen Zielen abgewendet wären." Sie sieht das Europa der 27 keineswegs als schwach.[11:04]Die dänische Ministerpräsidentin Mette Frederiksen ist davon überzeugt, dass Europa gemeinsam Verteidigungsinvestitionen stemmen kann. Sie nennt als Beispiel die Corona-Pandemie, während der es gelungen sei, in kürzester Zeit einen Impfstoff zu entwickeln und die Produktion hochzufahren – genau so müsse Europa nun auch bei der Rüstungsproduktion vorgehen. [23:00]Christian Sewing, Deutsche-Bank-Chef und Präsident des Bundesverbands der Deutschen Banken, fordert Eurobonds für den Aufbau der Verteidigungsfähigkeit. „Für besondere Umstände und in besonderen Situationen sollten wir darüber nachdenken, ob wir vielleicht mit Eurobonds finanzieren. Die Verteidigung ist so ein Bereich", sagt Sewing. Das Kapital sei da, aber es fließe in die falschen Märkte.[24:39]Raumfahrtministerin Dorothee Bär macht auf der MSC deutlich, dass Verteidigung heute ohne eigene Weltrauminfrastruktur nicht mehr denkbar ist. Von knapp 11.000 aktiven Satelliten gehören allein 7.000 zu Elon Musks Starlink. „Er ist auf jeden Fall der stärkste Player, und der hat uns gelehrt, dass es nicht mehr reicht, so langsam zu sein.“[39:53]Hier geht es zur Anmeldung für den Space.TableTable Briefings - For better informed decisions.Sie entscheiden besser, weil Sie besser informiert sind – das ist das Ziel von Table.Briefings. Wir verschaffen Ihnen mit jedem Professional Briefing, mit jeder Analyse und mit jedem Hintergrundstück einen Informationsvorsprung, am besten sogar einen Wettbewerbsvorteil. Table.Briefings bietet „Deep Journalism“, wir verbinden den Qualitätsanspruch von Leitmedien mit der Tiefenschärfe von Fachinformationen. Professional Briefings kostenlos kennenlernen: table.media/testenHier geht es zu unseren WerbepartnernImpressum: https://table.media/impressumDatenschutz: https://table.media/datenschutzerklaerungBei Interesse an Audio-Werbung in diesem Podcast melden Sie sich gerne bei Laurence Donath: laurence.donath@table.media Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Folketingsmedlem Theresa Scavenius vil stævne Mette Frederiksen, Troels Lund og Lars Løkke for en kontroversiel aftale med USA, der har givet Donald Trumps militær så mange rettigheder på dansk jord, at det ifølge sagsøgeren er i strid med grundloven. I yderste konsekvens skal loven annulleres, og USA kan alligevel ikke få tre baser med permanente tropper i Jylland og beholde de hidtil usete beføjelser i aftalen. Hvis hun vinder sagen, kan der blive skrevet danmarkshistorie. Men hvorfor er baseaftalen så kontroversiel? Og kan aftalen reelt ende med at blive revet i stykker? Gæst: Mads Bonde, undersøgende journalist på Jyllands-Posten Vært: Tine Toft Tilrettelæggelse og produktion: Pernille Skytte Foto: Jens Dresling See omnystudio.com/listener for privacy information.

Valgkampen høvler derud af. I ugens udgave af Borgen Unplugged får du den aktuelle status på dansk politik. Mette Frederiksen har skudt det hele i gang med et pressemøde på en skole på Amager. Positionerne trækkes op. Partierne ruster sig, og alle taler nu langt mere til vælgerne end til hinanden. Statsministeren trækker mod rød blok og Pia Olsen Dyhr, der har hentet en populær profil ind til at tegne børne- og skolepolitikken. Hos Moderaterne kan de knap tro på eget held med et regulært hyldestportræt på TV 2. Og imens er det tredje regeringsparti gledet lidt ud i glemslen. Hvad siger det om magtbalancen? Hvem har momentum? Og hvor tæt er vi egentlig på et valg? Ugens politiske gæst er Jakob Engel-Schmidt. Det her er Borgen Unplugged. Her får du det hele. Og lidt til. Martin Flink har spørgsmålene. Anders Langballe har analyserne.

Ugens Radio Information handler om Epstein-filernes nedslående indblik i magtelitens gustne netværk. Men vi uddeler også karakterer til Socialdemokraternes nye folkeskoleudspil og taler om vinterens bedste sange i anledning af snestormen derude. --- Siden det amerikanske justitsministerium i sidste uge frigav tre millioner dokumenter, 180.000 billeder og 2.000 videoer fra den afdøde milliardær Jeffrey Epsteins arkiv, er bukserne blevet trukket ned på både kendte og kongelige, og en moralsk korrumperet magtelite er blevet udstillet og offentligt ydmyget. Men hvad kan vi lære af det nedslående indblik i magtens gustne netværk? Det har Rune Lykkeberg et bud på.  Der skal være lavere til loftet i den danske folkeskole. I hvert fald lavere til klasseloftet. Det mener Socialdemokratiet, som onsdag lancerede deres nye politiske udspil, Lilleskolen, der i sin essens går ud på at indføre et klasseloft på 14 elever i indskolingen fra 0.-3. klasse. Det skal blandt andet ske ved at uddanne flere lærere og bygge nye klasselokaler. Med forslaget har partiet muligvis fundet den magiske formel, der skal sikre Mette Frederiksen en tredje periode efter det kommende folketingsvalg. Men vil det nye klasseloft også løse de udfordringer, folkeskolen står med i dag? Det taler vi med Louise Schou Drivsholm om. Det er hvidt herude, minusgrader, kølig blæst og is på søerne, snestormen er kommet til Danmark, og selv om der er rigeligt af problemer i verden at tage sig af, så skal man også nogle gange bare tage sig tid til at sætte sig med noget varmt i koppen, lægge et lille slumretæppe om fødderne og så måske nyde nogle af de mange smukke sange om frost, blæst og sne, vi har. Det gør vi så med Kristian Villesen, sidst i programmet.

At Helle Thorning-Schmidt skaffer Statsministeriet tilbage til partiet betyder ikke, at der kommer ro på bagsmækken. Forskellige fraktioner holder hemmelige møder om, hvordan de kan komme af med hende og hvem, der skal komme efter hende. Nogle af de mest aktive er Mogens Lykketoft og Pernille Rosenkrantz-Theil. Men også brødrene Hækkerup og Henrik Sass Larsen holder møder hos Mette Frederiksen i Beskæftigelsesministeriet. Der kommer først ro på, da hun gør Henrik Sass Larsen til minister. Vært: Anne Sofie Kragh Klipper: Leo Peter Larsen Redaktør: Christian Stemann Research: Sarah BechSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Mette Frederiksen har lanceret sit valgtema, som skal skaffe hende fire år mere i stolen. Masser af milliarder ud af kassen og ind i klasserne hos de mindre børn i skolen. Fagbevægelse og venstrefløjen kan ikke få armene ned. De borgerlige har svært ved at finde en grimasse. Kaaber og Karker taler med Mette Thiesen fra DF. Hun er klar i spyttet.

Hvem kan tage æren for, at Kongeriget stadig består? Kampen om fortællingen er i fuld gang, og ser man på meningsmålingerne, er der ingen tvivl om, hvem der lukrerer på krisen: Socialdemokratiet og Moderaterne buldrer frem, mens Venstre hænger i bremsen. Hvad er årsagen til det? Vi spørger en vaskeægte Venstre-kender, der endda havde Troels Lund Poulsen med til sit bryllup: Søs Marie Serup er nemlig vikar for Jacob Bruun i dagens udgave af Magten, hvor Thomas også sætter en dato på, hvornår han tror, Mette Frederiksen udskriver valg. Timingen er perfekt, nu hvor regeringen giver pengegaver til danskerne. Medvirkende: Pia Glud Munksgaard, politisk analytiker i DR, Søs Marie Serup, tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, i dag politisk kommentator, Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver i Statsministeriet for Helle Thorning-Schmidt og nu partner i Primetime, udlændingeminister Rasmus Stoklund. Tilrettelægger: Theodora Renard.

Armlægningen med USA's præsident Donald Trump om Grønland har givet regeringen medvind i de seneste meningsmålinger. De tre partier i SVM-regeringen har fra start holdt på, at en tid med krig og kriser kalder på et samarbejde hen over midten. Mens vælgerne, ifølge meningsmålingerne, har haft svært ved at se idéen. Derfor er der lige nu også en heftig kamp i regeringen om, hvem der skal have æren for at lægge en dæmper på krisen med Trump. Gæster: Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator og Mie Louise Raatz, politisk journalist ved Berlingske Vært: Jacob Rosenkrands See omnystudio.com/listener for privacy information.

Toppen er taget af Grønlandskrisen – for nu. Men ifølge dagens gæst kunne man for længst have undgået, at situationen blev så ophedet. I dagens afsnit gennemgår han de fejl, som han mener, at regeringen – og især Mette Frederiksen – har begået. Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: John Strand, CEO i Strand Consult og Telecom-ekspert gennem 30 år Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Teis Zacho og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakke See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mens Donald Trump og Grønland har taget næsten al vores opmærksomhed, har partierne på Christiansborg forhandlet fødevaremoms og den såkaldte fødevarecheck. Noget, Mette Frederiksen lovede at levere på i sin nytårstale. Men meget klogere er vi endnu ikke blevet – og noget tyder på, at regeringen er rygende uenige om, hvordan de løser problemet bedst! På sidelinjen har Liberal Alliance kaldt fødevarechecken for bestikkelse af vælgerne – og så har de kaldt forslaget om at sænke fødevaremomsen for en virkelig dårlig idé. I dagens afsnit møder Socialdemokratiet og Liberal Alliance derfor hinanden i en åben fødevareduel! Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T. Gæst: Ane Halsboe-Jørgensen, skatteminister Ole Birk Olesen, finansordfører for Liberal Alliance Journalist: Maria Asmine Dam Producer: Teis Zacho og Maria Asmine Dam Er du tvivl om, hvad du skal mene om aktuelle emner, så tilmeld dig nyhedsbrevet Borgerlig Tabloid fra Joachim B. Olsen - så får du borgerlig argumenter direkte i din indbakke: https://www.bt.dk/debat/borgerlig-tabloid-faa-borgerlig-debat-direkte-i-din-indbakkeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Knapt havde støvet fra Løkkes fistbump i Washington lagt sig, før Donald Trump truede med sin toldhammer. Den skal ikke bare ramme Danmark, men også lande, der står sammen med os i kampen om Grønland. Mette Frederiksen siger, at Europa ikke lader sig afpresse - men kan hammeren alligevel slå sprækker i det europæiske sammenhold? Vi kommer både forbi Macrons Top Gun-briller i Davos, Løkkes fiskefrikadeller, og så får Thomas en idé, der måske kan redde både Kongeriget og Europa. Efter optagelsen af udsendelsen droppede Donald Trump sine trusler om told mod europæiske lande og afviste, at han ville bruge magt for at få Grønland. Medvirkende: Pia Glud Munksgaard, politisk analytiker i DR, Jacob Bruun, tidligere rådgiver i Statsministeriet for Lars Løkke Rasmussen og nu i Bruun Advisory, Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver i Statsministeriet for Helle Thorning-Schmidt og nu partner i Primetime. Tilrettelægger: Theodora Renard.

- Thủ tướng Phạm Minh Chính yêu cầu khẩn trương rà soát, đầu tư nâng cấp hoàn thiện các tuyến đường bộ cao tốc đã đầu tư theo quy mô phân kỳ.- Vĩnh Long phấn đấu trở thành trung tâm kinh tế nông nghiệp của khu vực ĐBSCL.- Thủ tướng Đan Mạch Mette Frederiksen khẳng định chủ quyền, bản sắc, biên giới và dân chủ là những vấn đề không thể thương lượng đối với Đan Mạch.Trong khi đó, Tổng thống Mỹ Donald Trump tuyên bố sẽ có giải pháp về Greenland làm hài lòng cả Mỹ và NATO.- Khai mạc Đại hội Thể thao Người khuyết tật Đông Nam Á lần thứ 13 (ASEAN Para Games 13) tại Thái Lan.

Mette Frederiksen siger, at alt hører op, hvis USA invaderer Grønland. Men spørgsmålet er, om alting allerede er hørt op? Den amerikanske præsident truer med militær magt, straftold og en handelskrig mod Danmark og de europæiske lande, der bakker Kongeriget Danmark op i striden om Grønland. Er NATO brudt sammen? Det spørgsmål stiller vi i dagens udgave af P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Jan. E. Jørgensen, politisk ordfører (V). Marcus Rubin, kronikredaktør, Politiken. Trine Pertou Mach, udenrigsordfører, (Ø). Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør, OLFI. Vært: Mathias Pedersen. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Producer: Gitte Hansen.

De Amerikaanse president Trump hamert er al weken en maanden op: hij wil Groenland hebben. Die wens is niet nieuw. De Deense premier Mette Frederiksen kreeg ook al in 2019 met Trump te maken over Groenland. Toen leek het nog een grap en reageerde ze er ook op die manier op. Nu weet ze dat het menens is en pakt ze het heel anders aan. NAVO-correspondent voor de Deense televisie TV2 Lise Hessellund volgt de Deense internationale politiek al jaren vanuit Brussel. Ze zag hoe de taal van Frederiksen veranderde en nu over gaat in daden. En de band tussen Denemarken en Groenland is ingewikkeld, vertelt de Deense Claes de Vreese. Hij is hoogleraar politieke communicatie en vertelt hoe de Deense premier de banden aan heeft gehaald en nu strijdt voor het eiland. Reageren? Mail naar dedag@nos.nl (mailto:dedag@nos.nl) Presentatie & montage: Marco Geijtenbeek Redactie: Ulrike Nagel

«Ci troviamo di fronte a una crisi geopolitica e, se in questo momento dobbiamo scegliere tra gli Stati Uniti e la Danimarca, scegliamo la Danimarca». Lo ha affermato Il primo ministro groenlandese, Jens-Frederik Nielsen, durante una conferenza stampa in occasione di una visita a Copenaghen. All'incontro era presente anche la prima ministra danese Mette Frederiksen che ha sottolineato come non sia stato facile resistere a quella che ha definito una «pressione del tutto inaccettabile da parte del nostro alleato più vicino». Ne parliamo domenica alle 11,30 a Europa Europa: spazio anche all'accordo Europa-Mercosur e all'ingresso della Bulgaria nell'euro.

Danish Prime Minister Mette Frederiksen has warned that US President Donald Trump's threat to take Greenland would spell the end of Nato, the trans-Atlantic defence alliance. So who is the woman standing toe to toe with Trump?A career politician in the truest sense, she was first elected as a member of the Danish Parliament in 2001, the day after her 24th birthday. After nearly two decades at the heart of the country's politics, where she held roles including Justice Minister and Minister for Employment, she was elected Prime Minister of Denmark in June 2019, aged 41, the youngest leader in Danish history.It hasn't all been smooth sailing - her premiership has survived a pandemic, an early election, and inflation driven by Russia's invasion of Ukraine. Now, as the jam-making mother-of-two faces her biggest international challenge to date - Stephen Smith looks back at the life and career of the woman named the ‘second most powerful person in Europe in 2026' by Politico.Contributors: Magdalena Andersson, former Swedish Prime Minister Kasper Kildegaard, Danish journalist Kasper Fogh Hansen, friend Ane Halsboe-Jorgensen, Danish Taxation Minister and friend Stig Jensen, Danish academic and tutor Tobias Hamann, Great Danish Bake Off winnerProducers: Laurie Kalus, Katie Solleveld and Keiligh Baker Production Coordinators: Maria Ogundele and Jack Young Sound: Gareth Jones Editor: Justine LangArchive: BBC News Danish Presidency of the council of the EU 2025 Danish Social Democrats Denmark Broadcasting Corporation

C dans l'air l'invité du 15 janvier 2026 avec Camille Grand, secrétaire général de l'ASD, association qui regroupe et représente les industriels européens de l'aérospatial de la sécurité et de la défense, ex-secrétaire général adjoint de l'OTAN (2016-2022).La France a déjà déployé "une première équipe de militaires" au Groenland dans le cadre d'une mission militaire européenne, et va dépêcher "dans les prochains jours" de nouveaux "moyens terrestres, aériens et maritimes" dans le territoire autonome danois convoité par les États-Unis. C'est ce qu'a annoncé aujourd'hui Emmanuel Macron, qui s'exprimait à Istres dans le cadre de ses voeux aux Armées. La veille, le Danemark, en désaccord fondamental avec Trump sur le Groenland, a obtenu l'envoi d'une mission militaire européenne au Groenland. Mission qui débute ce jeudi dans le territoire autonome, au lendemain d'une rencontre à Washington où le Danemark a acté son "désaccord fondamental" avec les États-Unis.Le ministre allemand de la Défense, Boris Pistorius, qui a souligné que les membres de l'Otan voulaient participer à la sécurisation de l'Arctique, en se coordonnant étroitement avec les États-Unis. "La Russie et la Chine utilisent de plus en plus l'Arctique à des fins militaires, remettant ainsi en question la liberté des voies de transport, de communication et de commerce", a estimé M. Pistorius. "Il existe un consensus au sein de l'OTAN sur le fait qu'une présence renforcée dans l'Arctique est essentielle pour la sécurité européenne et nord-américaine", a affirmé la Première ministre danoise Mette Frederiksen, qui a salué l'envoi de troupes européennes. Hier, le président Trump avait répété sur son réseau Truth Social que les États-Unis avaient "besoin du Groenland pour des raisons de sécurité nationale. Il est vital pour le Dôme d'Or que nous construisons". C'est la première fois qu'il fait un lien entre ce gigantesque projet américain de bouclier antimissiles et la possession du territoire autonome danois.Camille Grand analysera avec nous la situation du Groenland, territoire convoité par Donald Trump, et dans lequel une mission militaire européenne est envoyée. Il reviendra avec nous sur ce que cette séquence signifie pour l'avenir des relations transatlantiques.

Chicago Federal reserve Chairman Austan Goolsbee says the removal of Fed independence would see inflation “roaring back” and the IMF managing director Kristalina Georgieva has pledged her support behind Jerome Powell who is under criminal investigation. However, U.S. Commerce Secretary Howard Lutnick tells CNBC that the Fed has ‘plenty of room' to prompt further interest rate cuts. European equities hit another record high during Thursday's session following bumper earnings from Taiwan's TSMC. The result nudged European chip makers up and helped push the tech subindex to levels last seen at the start of the century. And a U.S. Congressional delegation are in Copenhagen to meet with Danish Prime Minister Mette Frederiksen to discuss the future of Greenland.See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

De wereld staat in brand.De massale protesten in Iran worden door het regime hard en gewelddadig neergeslagen. Demonstraties groeien, repressie neemt toe en de centrale vraag is onontkoombaar: is dit het begin van het einde van de ayatolla's?Die spanning wordt groter nu Trump openlijk dreigt met ingrijpen in Iran. Daarmee verplaatst het conflict zich van binnenlandse repressie naar internationale machtspolitiek.Tegelijk zet Trump de verhoudingen met bondgenoten onder druk. De Deense premier Mette Frederiksen zegt hardop dat een aanval op Groenland het einde van de NAVO betekent. Tot slot gaat het over Trumps aanval op de instituties in eigen land. Hij wil Jerome Powell koste wat kost weg hebben en zet nu zelfs een strafrechtelijk onderzoek in tegen de Fed-voorzitter. De aflevering eindigt met de prikkelende vraag van columinst Rob Wijnberg: Is Trump het grootste geopolitieke gevaar sinds Hitler?Meer context en verdieping lees je op onze Substack.Rob Jetten wordt onze nieuwe premier. Wat leren zijn voorgangers ons? Luister hier naar het politieke college Minister-Presidenten.

Magnús Þorkell Bernharðsson prófessor og sérfræðingur í málefnum Miðausturlanda segir líkurnar á falli klerkastjórnarinnar í Íran meiri en oft áður. Umfang mannskæðra mótmæla undanfarna daga koma honum verulega á óvart og viðbrögð stjórnvalda líka. Þau hafi vissulega verið mjög hörð, segir hann, en ekki jafn skjót og ákveðin og oft áður. VIð stöndum í miðju stormsins sagði Jens-Frederik Nielsen formaður grænlensku landsstjórnarinnar, með Mette Frederiksen forsætisráðherra Danmerkur sér við hlið á blaðamannafundi þar sem enn var ítrekað að Grænland væri ekki falt. Stormbálið sem geisar vegna yfirlýsinga og ásælni Bandaríkjanna í Grænland snerist ekki aðeins um eyjuna sjálfa heldur um skipan heimsmála og ef hún félli þá stæði Grænland og heimurinn frammi fyrir ögrun sem yrði erfitt að mæta. Samtök um karlaathvarf voru í hópi þeirra sem fengu milljóna styrk frá þáverandi félags-og húsnæðismálaráðherra í lok nóvember þrátt fyrir að matsnefnd hefði talið að þau væru ekki réttu aðilarnir.

Aan tafel deze week: oud-minister van Buitenlandse Zaken Sigrid Kaag, directeur Atlantische Commissie Anna van Zoest, documentairemaker Ruben Terlou, zorgondernemer Noor Nezami. Presentatie: Twan Huys Wil je meer weten over de gasten in Buitenhof? Op onze website vind je meer informatie. Daar kan je deze aflevering ook terugkijken en je vindt er natuurlijk nog veel meer gesprekken: https://bit.ly/buitenhof-11jan26 Tijdens een persconferentie vannacht herhaalde president Trump opnieuw dat Groenland onderdeel moet worden van de VS. Hoe moet het afhankelijke Europa hiermee omgaan? Daarover: Sigrid Kaag, diplomaat en oud-minister van Buitenlandse Zaken.  De Deense premier Mette Frederiksen was helder: een Amerikaanse aanval op Groenland zou ‘het einde van de NAVO' betekenen. Hoe sterk staat het bondgenootschap nog? Aan tafel Anna van Zoest, directeur van de Atlantische Commissie.  Een andere wereldmacht die zijn invloed op het wereldtoneel in hoog tempo uitbreidt, is China. Twee jaar lang volgde documentairemaker Ruben Terlou de ontwikkelingen in en rond de Zuid-Chinese Zee voor zijn nieuwe televisieserie. De Zuid-Chinese Zee is één van de belangrijkste handelsroutes ter wereld. China claimt dat de zee volledig van hen is met grote gevolgen voor de mensen uit die regio. Zorgondernemer Noor Nezami zag dat we in Nederland heel anders omgaan met ouderen dan in zijn geboorteland Afghanistan. Hij miste warmte en aandacht. Met maar liefst negen zorginstellingen in Zuid-Limburg laat hij zien dat onze focus in de zorg moet verschuiven: minder protocollen, meer menselijkheid.

Die USA müssten Grönland besitzen. Sagt US-Präsident Trump und erntet für seinen Anspruch auf die Insel viel Kritik. Die amerikanische Forderung gegenüber Grönland nennt Stefanie Babst „ein wirklich fundamentales Problem für die NATO.“ Im Gespräch mit Host Stefan Niemann spricht die ehemalige leitende NATO-Mitarbeiterin und Sicherheitsexpertin über die Stimmungslage im Bündnis und was passieren würde – oder auch nicht – wenn ein Mitgliedsland einen Bündnispartner angreifen würde. Babst erklärt, warum sie nicht glaubt, dass die USA das Bündnis verlassen werden. Bei den US-Forderungen nach Grönland geht es Trump aus ihrer Sicht nicht um die arktische Sicherheit. Sondern wahrscheinlich auch darum, sich zum 250. Jahrestag der USA im Juli ein „Geschenk“ zu machen und als größter Präsident in die US-amerikanische Geschichte einzugehen. Stefan spricht mit der Politologin über die Zukunft der Ukraine, über die Ergebnisse des Treffens der Koalition der Willigen in Paris und einen möglichen deutschen Beitrag zu Sicherheitsgarantien für die Ukraine. Was die in diesem Zusammenhang von Franzosen und Briten eingebrachten Pläne wert sind, beleuchtet Kai Küstner. In der Ukraine setzt Russland seinen Zermürbungs-Terror aus der Luft weiter fort. Und hat dabei nach eigenen Angaben zum zweiten Mal eine Oreschnik-Mittelstreckenrakete eingesetzt. Kai berichtet außerdem darüber, wie die USA weiter Stärke demonstrieren. Denn das US-Militär hat zwei Tanker beschlagnahmt. Dies sei ein klares Signal Richtung Venezuela, aber auch an Russland und China, so Kai. Lob und Kritik, alles bitte per Mail an streitkraefte@ndr.de Interview mit Stefanie Babst:https://www.ndr.de/nachrichten/info/audio-381724.htmlARD Doku-Serie: Trump & us – Wie er unsere Welt verändert:https://1.ard.de/trumpandus?pd=sus Podcast Tipp: punktEU - Der Europa-Podcast:https://www.ardaudiothek.de/episode/urn:ard:episode:12775735b3eb1ddc/Weltspiegel Extra: Podcast über Venezuela nach Madurohttps://1.ard.de/Venezuela_nach_Maduro_WeltspiegelPodcast?cp=susAlle Folgen von “Streitkräfte und Strategien”: https://www.ndr.de/nachrichten/info/podcast2998.html

El éxito de la captura de Nicolás Maduro en Caracas el pasado sábado ha reactivado otro de los temas con los que Donald Trump está desde hace meses: el de anexionar Groenlandia a Estados Unidos. En rigor, la idea de apoderarse de Groenlandia viene de antes, de su primer mandato, cuando la enunció por primera vez para sorpresa de toda la comunidad internacional. En aquel momento se tomó como una baladronada de Trump sin demasiado recorrido, pero volvió con ella tan pronto como regresó a la Casa Blanca. Para Trump Groenlandia, una inmensa y despoblada isla de soberanía danesa en el Ártico, es de una importancia estratégica capital. Quiere poder controlarla directamente para disuadir a chinos y a rusos en esa parte del mundo. El secretario de Estado, Marco Rubio, ha confirmado que la intención del presidente es adquirir la isla a Dinamarca, pero que no descartan la acción militar si los daneses no se avienen a vender. Para el Gobierno Groenlandia es, aparte de un activo estratégico, una reserva de recursos minerales sin explotar que Estados Unidos debe controlar a toda costa. La respuesta del Gobierno danés ha pasado de la incredulidad a la irritación. La primera ministra, Mette Frederiksen, ha recordado que la isla no está en venta porque no pertenece a Dinamarca, sino a sus 57.000 habitantes, que gozan de una amplia autonomía desde hace años. Dinamarca, responsable de la defensa y las relaciones exteriores de Groenlandia, acepta una mayor presencia militar estadounidense y que se amplíen los derechos mineros de sus empresas, pero no tiene intención alguna de ceder la soberanía porque eso es simplemente absurdo. Hace un par de siglos no lo era en absoluto. Estados Unidos se formó en parte comprando territorios como Luisiana a Francia, Florida a España o Alaska al imperio ruso, pero de eso hace ya mucho tiempo. Hoy los Estados no pueden disponer de sus territorios y dependencias a su gusto sin contar con el parecer de quienes los habitan. Los groenlandeses no pretenden estar siempre vinculados a Dinamarca, aspiran a convertirse en un futuro en un Estado independiente, lo que no se plantean es pasar a ser un protectorado estadounidense. Si Trump decidiera optar por la vía de la anexión forzosa, las repercusiones internacionales serían catastróficas. En primer lugar, supondría el fin de la OTAN. Que un miembro de la Alianza invada a otro dinamitaría la confianza transatlántica y desmantelaría el sistema de seguridad que ha evitado conflictos en Europa desde la posguerra. Ante la pérdida del paraguas estadounidense, países como Alemania, Italia, España o Canadá podrían verse obligados a desarrollar sus propios arsenales nucleares para garantizar su seguridad. Además, China y Rusia encontrarían en esta acción la justificación perfecta para sus propias ambiciones en Taiwán, Ucrania o los países bálticos. En el caso de que la anexión se produjese, Groenlandia se convertiría en un territorio no incorporado similar a Puerto Rico. Esto generaría un nuevo dilema: una población gobernada desde Washington sin derecho a voto ni representación en el Congreso, cosa que hoy si que tienen en el parlamento danés, lo que podría ser la antesala de problemas mayores. Quedarse por las bravas con Groenlandia podría ser uno de los mayores errores de política exterior en la historia del país. Al intentar asegurar una isla donde ya tiene presencia militar, Estados Unidos corre el riesgo de sacrificar a sus aliados y su autoridad moral, los dos activos más valiosos que posee. En La ContraRéplica: 0:00 Introducción 3:58 El sinsentido de Groenlandia 34:23 ¿Por qué Trump quiere Groenlandia? 40:26 La legalidad de la captura de Maduro 46:11 Libertad económica en China · Canal de Telegram: https://t.me/lacontracronica · “Contra el pesimismo”… https://amzn.to/4m1RX2R · “Hispanos. Breve historia de los pueblos de habla hispana”… https://amzn.to/428js1G · “La ContraHistoria del comunismo”… https://amzn.to/39QP2KE · “La ContraHistoria de España. Auge, caída y vuelta a empezar de un país en 28 episodios”… https://amzn.to/3kXcZ6i · “Contra la Revolución Francesa”… https://amzn.to/4aF0LpZ · “Lutero, Calvino y Trento, la Reforma que no fue”… https://amzn.to/3shKOlK Apoya La Contra en: · Patreon... https://www.patreon.com/diazvillanueva · iVoox... https://www.ivoox.com/podcast-contracronica_sq_f1267769_1.html · Paypal... https://www.paypal.me/diazvillanueva Sígueme en: · Web... https://diazvillanueva.com · Twitter... https://twitter.com/diazvillanueva · Facebook... https://www.facebook.com/fernandodiazvillanueva1/ · Instagram... https://www.instagram.com/diazvillanueva · Linkedin… https://www.linkedin.com/in/fernando-d%C3%ADaz-villanueva-7303865/ · Flickr... https://www.flickr.com/photos/147276463@N05/?/ · Pinterest... https://www.pinterest.com/fernandodiazvillanueva Encuentra mis libros en: · Amazon... https://www.amazon.es/Fernando-Diaz-Villanueva/e/B00J2ASBXM #FernandoDiazVillanueva #groenlandia #trump Escucha el episodio completo en la app de iVoox, o descubre todo el catálogo de iVoox Originals

On Sunday US president Donald Trump said he needed Greenland “very badly”. It's a sentiment he expressed during his first term, but what then sounded like something of a fantasy wishlist has now hardened into policy.Reaction to Trump's intentions has taken on some urgency following his removal by military force of Venezuela's president, Nicolás Maduro, last weekend,Quite how he might move to take over the vast Arctic territory is unclear.This week the White House said the use ‍of the US military is “always an option”; it also said it might seek to buy the island from Denmark.Greenland is part of the Danish kingdom. Mette Frederiksen, the Danish prime minister, has said an attack by the US on a Nato ally – Greenland as part of Denmark – would mean the end of the alliance.But in a week that saw the Trump administration doubling down on its intention to take over the mineral rich island, the EU is scrabbling to respond to the threats from Washington in a way Trump might take seriously, as Brussels-based Irish Times reporter Jack Power explains.Presented by Bernice Harrison. Produced by Suzanne Brennan. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

After the weekend's US airstrikes on Venezuela, and arrest of its president Nicolás Maduro by US special forces, The Irish Times' China Correspondent Denis Staunton has been pondering what it means for the international order, and territorial disputes around the world.“Events in Venezuela have emboldened Trump and we've seen him step up his rhetoric around Greenland” he told the Inside Politics podcast.Donald Trump has held no punches in expressing his desire for the US to take over Greenland, which is part of the Kingdom of Denmark.On Sunday, the US president told reporters Washington needed Greenland for “national security” with White House officials suggesting military operations to achieve it aren't off the table.Denmark's prime minister Mette Frederiksen said: “If the United States were to choose to attack another Nato country, then everything would come to an end”.And in the Irish Times' Global Briefing newsletter, Denis writes “If the past year is anything to go by, there is no reason to believe that Europe will put up any kind of fight, military or otherwise”.What other dominos at play within the international order could fall in the wake of Trump's arrest of Nicolás Maduro?Inside Politics is presented by Hugh Linehan and produced by Declan Conlon, with JJ Vernon on sound. Would you like to receive daily insights into world events delivered to your inbox? Sign up for Denis Staunton's Global Briefing newsletter here: irishtimes.com/newsletters/global-briefing/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Thủ tướng Đan Mạch Mette Frederiksen tin rằng, Donald Trump "rất nghiêm túc" về việc muốn kiểm soát Greenland, một phần lãnh thổ tự trị của vương quốc Đan Mạch. Tổng thống Trump đã nhiều lần tuyên bố rằng, Mỹ "phải" kiểm soát Greenland vì lý do an ninh quốc gia, điều này đã gây ra mối lo ngại thực sự trong giới lãnh đạo châu Âu, những người ủng hộ lập trường của Đan Mạch.

Donald Trump's refusal to walk back his regime-change rhetoric on Venezuela has now reignited international concern—this time over Greenland. Declaring that the United States needs Greenland “very badly,” Trump's remarks have intensified fears of a potential American move against the Arctic territory. Greenland is largely self-governing but remains part of the Danish kingdom, with Copenhagen responsible for defence and foreign policy. Denmark's prime minister, Mette Frederiksen, responded with an unusually blunt warning, stating that any US military action against Greenland would amount to an attack on a NATO ally—and could shatter the post-World War II global security order, which Stephen Miller seeks to disrupt at every juncture. Independent media has never been more important. Please support this channel by subscribing here: https://www.youtube.com/channel/UCkbwLFZhawBqK2b9gW08z3g?sub_confirmation=1 Join this channel with a membership for exclusive early access and bonus content: https://www.youtube.com/channel/UCkbwLFZhawBqK2b9gW08z3g/join Buy Anthony's microphone: https://kellards.com/products/electro-voice-re20-broadcast-announcer-microphone-black-bundle-with-mic-shockmount-broadcast-arm Buy Anthony's black t'shirt: https://www.uniqlo.com/us/en/products/E455365-000/00?colorDisplayCode=09 Five Minute News is an Evergreen Podcast, covering politics, inequality, health and climate - delivering independent, unbiased and essential news for the US and across the world. Visit us online at http://www.fiveminute.news Follow us on Bluesky https://bsky.app/profile/fiveminutenews.bsky.social Follow us on Instagram http://instagram.com/fiveminnews Support us on Patreon http://www.patreon.com/fiveminutenews You can subscribe to Five Minute News with your preferred podcast app, ask your smart speaker, or enable Five Minute News as your Amazon Alexa Flash Briefing skill. CONTENT DISCLAIMER The views and opinions expressed on this channel are those of the guests and authors and do not necessarily reflect the official policy or position of Anthony Davis or Five Minute News LLC. Any content provided by our hosts, guests or authors are of their opinion and are not intended to malign any religion, ethnic group, club, organization, company, individual or anyone or anything, in line with the First Amendment right to free and protected speech. Learn more about your ad choices. Visit megaphone.fm/adchoices

Vi er vågnet til en ny verdensorden, den hegemoniske æra, sov i fuld tracksuit som Maduro, mens international lov og regler ryger over på en ny spilleplade, den ærligste pressekonference nogensinde, en spids militær operation i Venezuela på 43 sekunder. “Vi kan slukke lys. Alt lys.” Det er showbiz på tv, lige indtil det er fængsel, “This is deadly serious about the oil.”, vi har hidkaldt Peter Viggo Jakobsen, Venezuela – en uopdaget skat af råstoffer, folkeretten er, hvad USA synes, folkeretten er, USA lufter annekteringen af Grønland igen, Mette Frederiksen deler checks ud til folket, Storbritannien sætter ind mod usunde reklamer, den første kendte kamel er død, Hold ud. Hold ud. Hold ud. Vent til marts med dit nytårsforsæt og Aarhus er stadig bar' – som et utopia.Få 30 dages gratis prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-abonnenter) - http://podimo.dk/hgdg (99 kroner herefter)Værter: Esben Bjerre & Peter FalktoftRedigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram:@hergaardetgodt@Peterfalktoft@Esbenbjerre

C dans l'air du 6 janvier 2026 - Groenland : l'ultimatum de Trump Emmanuel Macron a reçu ce mardi son homologue ukrainien, Volodymyr Zelensky, et les émissaires américains Steve Witkoff et Jared Kushner, avant un nouveau sommet de la « Coalition des volontaires » pour l'Ukraine, réunissant 35 pays. Objectif : que les Américains et les Européens affichent leur « convergence » sur les garanties de sécurité.À l'Élysée, ce sommet est présenté comme l'aboutissement d'efforts diplomatiques engagés il y a près d'un an, après le retour de Donald Trump à la Maison-Blanche, afin d'éviter un désengagement américain auprès de l'Ukraine. Mais après l'enlèvement spectaculaire du président vénézuélien Nicolás Maduro, tous les yeux des Européens sont également braqués sur le Groenland, territoire autonome du Danemark dont les réserves minières sont convoitées par Donald Trump.Dans l'avion qui le ramenait de Mar-a-Lago à Washington dimanche, le président américain a répété que les États-Unis ont « besoin du Groenland » pour leur sécurité nationale, et a même évoqué un calendrier : « Nous nous occuperons du Groenland dans environ deux mois… Parlons du Groenland dans vingt jours. »Cette revendication sur le Groenland, qui pouvait passer il y a un an pour une plaisanterie un peu lourde, est devenue très inquiétante. Signe de cette nervosité, la Première ministre danoise a souligné hier qu'il fallait prendre Trump au sérieux et a exhorté les États-Unis à « cesser leurs menaces contre un allié historique ». S'ils « choisissent d'attaquer militairement un autre pays de l'OTAN, alors tout s'arrête. Y compris notre OTAN, et donc la sécurité mise en place depuis la fin de la Seconde Guerre mondiale », a prévenu Mette Frederiksen.Le Premier ministre du Groenland, Jens Frederik Nielsen, a indiqué qu'il allait « maintenant durcir le ton, car nous ne sommes pas satisfaits de la situation dans laquelle nous nous trouvons ». La France a, de son côté, réaffirmé sa solidarité avec le Danemark face aux menaces de Donald Trump, qui ne semble pas disposé à reculer sur le sujet, martelant que « nous avons besoin du Groenland du point de vue de la sécurité nationale, et l'Union européenne a besoin que nous l'ayons, et elle le sait ».Mais cette offensive américaine s'inscrit dans un sillage plus large, porté notamment par Marco Rubio, cumulant les fonctions de secrétaire d'État américain et de conseiller à la sécurité nationale, présent depuis quatre jours sur tous les écrans, alors que le vice-président J. D. Vance est invisible. L'hispanophone est le grand promoteur de l'attaque américaine de ce week-end au Venezuela, pièce maîtresse à ses yeux pour faire tomber Cuba.Mais l'Amérique latine n'est pas le seul théâtre des interventions des États-Unis. L'administration Trump fait désormais de l'Europe un terrain de guerre idéologique, assumant notamment l'ingérence électorale, avec l'appui des géants de la tech, au profit de l'extrême droite.Alors, qu'est-ce que la « Coalition des volontaires », réunie ce mardi à Paris ? Pourquoi les États-Unis veulent-ils à tout prix le Groenland, et quelles pourraient être les conséquences pour l'Europe ? Qu'est-ce que la doctrine « Donroe » ? Jusqu'où ira Donald Trump ?Nos experts :- Anthony BELLANGER - Éditorialiste à France Info TV- spécialiste des questions internationales- Isabelle LASSERRE - Journaliste au Figaro, autrice de Les fantômes de Munich - Christine OCKRENT - Journaliste, spécialiste des affaires étrangères – France Culture, autrice de Trump de A à Z - Pierre HAROCHE - Maître de conférences en politique européenne et internationale - Université Catholique de Lille et auteur de Dans la forge du monde

Met de ontvoering van Maduro en de boodschap Venezuela wel even te zullen ‘besturen’, pakken de VS de draad als koloniale macht weer op, betoogt hoogleraar Hispanic Studies Sebastiaan Faber. Hij ontwart de kluwen aan motieven en trauma’s waarmee de regering-Trump het westelijk halfrond claimt. In Historische Woorden spreekt de Deense premier Mette Frederiksen. Als de VS hun vinger uitsteken naar Groenland is dat ‘het einde van alles’, stelt zij. En in Iran wordt gedemonstreerd tegen de regering, ditmaal vanwege de nijpende economische situatie waarin het land zich bevindt. Groene-redacteur Yaghoub Sharhani duidt de protesten en concludeert dat het Iraanse regime er nog nooit zo zwak voorstond. Productie: Gizelle Mijnlieff.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hätte die Brandkatastrophe von Crans-Montana verhindert werden können? Ein Video, dass das Westschweizer Fernsehen RTS publiziert hat, legt nahe, dass zumindest Angestellte der Bar von den Mängeln wussten. Weitere Themen: · Die dänische Ministerpräsidentin Mette Frederiksen warnt vor dem Ende der Nato: Das westliche Militärbündnis stehe vor dem Aus, wenn die USA wie angekündigt versuchen sollten, Grönland mit Gewalt zu annektieren. · Im Iran protestieren die Leute seit über einer Woche gegen die Regierung und gestiegene Preise. Dabei seien mindestens 29 Menschen ums Leben gekommen und mehr als 1200 Personen festgenommen worden, berichtet eine Menschenrechtsorganisation mit Sitz in den USA. · Welche Rolle hat in Venezuela das Militär bei der Gefangennahme von Nicolas Maduro durch die USA gespielt? Ein Experte ordnet ein, warum die Generäle seine Entführung nicht verhindert haben.

C dans l'air du 5 janvier 2026 - Trump capture Maduro et sidère le monde...C'est une opération spectaculaire, préparée depuis de long mois par Washington, qui sidère le monde. Nicolás Maduro a été capturé à Caracas lors d'une opération militaire américaine d'envergure, menée dans la nuit de vendredi à samedi. Le président vénézuélien a ensuite été transféré à New York, où il est incarcéré dans l'attente de son jugement pour des faits qualifiés de « narcoterrorisme ». Il doit comparaître pour la première fois devant un juge ce lundi 5 janvier, à partir de midi, heure locale (18 h, heure de Paris). Le Conseil de sécurité de l'ONU se réunit dans la journée pour débattre de la légalité de la capture du président déchu par les États-Unis. Le secrétaire général de l'ONU, Antonio Guterres, estimait samedi que l'opération américaine créait "un dangereux précédent".Au Venezuela, la Cour suprême a ordonné à la vice-présidente Delcy Rodríguez d'assurer l'intérim. L'armée lui a apporté son soutien, mais la situation reste extrêmement tendue. Donald Trump a directement menacé Delcy Rodríguez de subir le même sort que Nicolás Maduro si elle ne faisait pas, « ce qu'il faut ». Dimanche, le président américain a affirmé : « Nous sommes aux commandes ».Mais le Venezuela n'est pas le seul pays dans le viseur de la Maison-Blanche. Donald Trump a multiplié les déclarations offensives. Il estime que Cuba est « prêt à tomber », faute de pétrole vénézuélien. Il a aussi visé la Colombie, qualifiée de « pays malade dirigé par un homme dangereux », et menacé l'Iran de frappes « très dures ».Surtout, Donald Trump a relancé un dossier explosif : le Groenland. « Nous avons besoin du Groenland. C'est une question de sécurité nationale », a-t-il martelé à bord d'Air Force One. Selon lui, le Groenland serait désormais encerclé par des navires russes et chinois, et le Danemark serait incapable d'en assurer la sécurité. Le président américain évoque même un calendrier : « Nous nous occuperons du Groenland dans environ deux mois… Parlons du Groenland dans vingt jours ».Ces déclarations font suite à un message publié samedi soir sur le réseau X par Katie Miller, ancienne conseillère de Donald Trump et épouse de Stephen Miller. On y voit une carte du Groenland recouverte du drapeau américain, accompagnée d'un seul mot : « SOON », « bientôt ».Les réactions n'ont pas tardé. « Ça suffit maintenant », a répondu le Premier ministre groenlandais sur Facebook. Il dénonce pressions, sous-entendus et fantasmes d'annexion, tout en se disant ouvert au dialogue, à condition qu'il respecte le droit international. Même fermeté du côté de Copenhague. La Première ministre danoise, Mette Frederiksen, juge « absurde » l'idée d'un contrôle américain du Groenland et appelle Washington à cesser ses menaces contre un allié historique.Alors, que faut-il comprendre de cette séquence diplomatique et militaire ? Que va-t-il se passer maintenant ? Jusqu'où ira Donald Trump ? Enfin que sait-on de l'opération américaine au Venezuela ? Et qui est Nicolás Maduro, l'homme au cœur de cette crise internationale ?Nos experts :- Nicole BACHARAN - Historienne et politologue, spécialiste des États-Unis, éditorialiste - Ouest France - Gallagher FENWICK - Journaliste, spécialiste des questions internationales- Général Patrick DUTARTRE - Général de l'armée de l'Air et de l'Espace, ancien pilote de chasse- Philippe GÉLIE - Directeur adjoint de la rédaction – Le Figaro- Alice CAMPAIGNOLLE ( en duplex de Caracas) - Journaliste correspondante au Venezuela – “Radio France”, “France 24”

Statsministeren har skiftet tone. Hun er pludselig ydmyg, lyttende og ansvarlig – som om hun har binget Borgen Unplugged. Men rammer hun rigtigt? Mette Frederiksen lover stram udlændingepolitik og kolde kontanter til kernevælgerne. Genialt comeback – eller en gennemskuelig gimmick? Ugens gæsteanalytiker er Søs Marie Serup, som for allerførste gang løfter sløret for indholdet af sin nye bog: Et kig direkte ind i maskinrummet hos Venstre - og hos forfatteren. De centrale aktører har leveret citater og godkendt dem – på nær én. Hør hvem der mangler, og hvad der måske ligge bag det. Samtidig overhaler Troels Lund Poulsen statsministeren i popularitet. Er magtbalancen ved at tippe? Du får det hele og lidt til i ugens episode af Borgen Unplugged. Optaget i Folketingssalen. Martin Flink stiller spørgsmålene. Anders Langballe og Søs Marie Serup har svarene.

De to nytårstaler fra kongen og statsministeren dissekeres og analyseres. Kongens kunstpauser, rastløse øjenbryn og overdrevent korrekte udtale bliver diskuteret, og indholdet af talen bliver selvfølgelig heller ikke overset. Mette Frederiksen relancerer sig selv i ydmyg skikkelse, da hun zoomer ind på det indenrigspolitiske. Hun taler om fødevarepriser, techgiganterne og kriminelle udlændinge - men mangler hun nogle mere konkrete løsningsforslag? Din vært er Ditte Okman og i panelet sidder Nikolaj Vraa, Jakob Steen Olsen, Mikkel Sorgenfrey og Anne Sofie Allarp Programmet er produceret af Sarah Bech. Lyt til nye episoder af Det, vi taler om hver fredag kl. 14. Følg Det, vi taler om på Facebook og @ditteokman på Instagram. Vært: Ditte Okman Producer: Sarah Bech og Donya Lykkeberg Redaktør: Andreas Østergaard Video: Bertil Jarløv Busch https://www.youtube.com/live/7YLvK40vW5U?si=mbrZaJzBp34jzGhESee omnystudio.com/listener for privacy information.

durée : 00:15:26 - L'Invité(e) des Matins - par : Guillaume Erner, Yoann Duval - Arrivée au pouvoir en 2019, Mette Frederiksen impose immédiatement un nouveau style de gouvernement à gauche. De la gestion du dossier groenlandais aux politiques migratoires les plus restrictives d'Europe, elle gouverne de la même façon qu'elle fait de la politique : frontalement. - réalisation : Félicie Faugère - invités : Christelle Meilland Chercheuse à l'Institut de recherches économiques et sociales (IRES); André Gattolin Sénateur LREM des Hauts-de-Seine; Axel Gylden Journaliste au service étranger de l'Express

European Union leaders have agreed to loan Ukraine $100bn to cover the cost of its military and public services, but they failed to reach on a deal on using frozen Russian assets.They instead opted to secure the oan against EU borrowing rather than Russian assets. What signal does that send to Moscow?Also in the programme: We'll hear from the Ukrainian widows cut off from compensation because their soldier husbands took their own lives; excitement builds in Morocco as it prepares to host Africa's biggest football tournament; why the boxing influencer Jake Paul may be risking more than his reputation in tonight's big fight.(Photo shows Danish prime minister Mette Frederiksen, European Council president Antonio Costa, and European Commission president Ursula von der Leyen at the EU Council Summit in Brussels, Belgium on 19 December 2025. Credit: Olivier Hoslet/EPA)

Today, Sir Keir Starmer and Danish leader Mette Frederiksen published a joint article arguing for urgent modernisation of the European Convention on Human Rights (ECHR), which has an impact on how a country can tackle illegal migration.David Lammy is in Strasbourg with European counterparts, beginning negotiations to change how the continent's main human rights treaty is interpreted by judges, following political pressure from right wing parties who are calling for a complete withdrawal from the treaty. This comes just after the Trump administration's security strategy hammered Europe, calling it weak, and warning of European decline and “civilisational erasure.”Adam is joined by Henry Zeffman, chief political correspondent to discuss the domestic politics of revamping the treaty. Then, Tom Bateman, BBC state department correspondent joins for analysis of what Trump's latest strategy means for European politics. You can now listen to Newscast on a smart speaker. If you want to listen, just say "Ask BBC Sounds to play Newscast”. It works on most smart speakers. You can join our Newscast online community here: https://bbc.in/newscastdiscordGet in touch with Newscast by emailing newscast@bbc.co.uk or send us a WhatsApp on +44 0330 123 9480.New episodes released every day. If you're in the UK, for more News and Current Affairs podcasts from the BBC, listen on BBC Sounds: https://bbc.in/4guXgXd Newscast brings you daily analysis of the latest political news stories from the BBC. The presenter was Adam Fleming. It was made by Rufus Gray and Kris Jalowiecki. The social producer was Sophie Millward. The technical producer was Philip Bull. The assistant editor is Chris Gray. The senior news editor is Sam Bonham.